Fysik/kemi i læreruddannelsen og skolen - Folkeskolen

Fra berømmelse til prygelknabeFra læreruddannelsens historie 2011 5 / 9Op mod 1970’erne rejstes megen kritik mod konsekvenserne af naturvidenskabernes praktiskpolitiskeanvendelse, især fysikken (atombomben). Under den kolde krig var angsten for atomkrigenhele tiden til stede hos mange mennesker, og der udvikledes en vrede mod dem, som havdeopfundet bomben. Den fredelige udnyttelse af atomenergi blev mødt med store betænkeligheder ogefterhånden afvisning (i Danmark båret frem af Kampagnen mod Atomvåben, som i 1960, 1961 og1962 arrangerede protestmarcher fra Holbæk til København). Men også på andre felter opstod dergrupper, som kæmpede imod nye fænomener med naturvidenskabelig baggrund, fx madfarver. Kortsagt: fra at naturvidenskaberne især i 50’erne blev berømmet, blev de i 70’erne prygelknabe. Denstørste modstand fandtes på venstrefløjen, men var også at finde langt inde i borgerlige kredse.I skolen ønskede man, at eleverne skulle kende videnskabens måde at arbejde på. Derfor skulle deøve sig i ”den naturvidenskabelige arbejdsmetode”. Man håbede også, eleverne mere bredt kunnehave glæde af at kende og bruge en effektiv metode ved problemløsning. Til det formål udvikledesfor eksempel nogle forsøgskasser - black boxes - hvis indhold eleverne skulle finde frem til ved atopstille og afprøve hypoteser. Et eksempel var en plasticmadkasse med strikkepinde igennem.Black box: Inde i en plastickasse er der anbragt et ukendt antal ringe på strikkepinde. Eleverne skulle bestemmeringenes placering ved systematisk at trække pindene ud. En model på en naturvidenskabelig arbejdsmetode.Foto: Hung Tien VuI 1970-80’erne var elektronik meget populært i fysikundervisningen. Eleverne lavede her mangepraktiske ting fra blinklygter og spilledåser til metaldetektorer. Samtidig fyldte kemi mere i faget5