Brev 1918 – Gudrun til Birger - Matematikk på nett

Familien til
Dina Tambs
beskrevet gjennom brev, bilder og andre
dokumenter
1892 – 1962
17. mai 1892 – Bøkeskogen i Larvik
1

Innhold
Innhold ...................................................................................................................................... 2
Minner fra oppvekst i Larvik .................................................................................................. 3
Forhistorie: ............................................................................................................................. 15
Folketellinga 1900: ............................................................................................................. 15
Annen slekt: ........................................................................................................................ 15
Sentrale bekjente i Larvik: ................................................................................................ 17
Brev 1907: ............................................................................................................................... 19
Brev 1908: ............................................................................................................................... 26
Brev 1910 – 1912: ................................................................................................................... 29
Brev 1911: ............................................................................................................................... 41
Brev 1912: ............................................................................................................................... 64
Brev 1917 – Gudrun til Birger: ............................................................................................. 69
Brev 1918 – Gudrun til Birger: ............................................................................................. 80
Brev sommeren 1918 – Gudrun til Birger: ........................................................................ 103
Brev 1920: ............................................................................................................................. 127
Brev 1922: ............................................................................................................................. 130
Brev 1924 – til Dina fra en venn: ........................................................................................ 133
Brev 1925: ............................................................................................................................. 135
New Zealand, 1933: .............................................................................................................. 139
Hyttebok: ............................................................................................................................... 142
Kilder: ................................................................................................................................... 143
17. mai 1892, innsida av programmet
2

av Walter Tambs
Minner fra oppvekst i Larvik
Jeg, Walter Tambs, er födt i Larvik 25/1-1883. Byen het dengang forresten ikke
Larvik, men Laurvig. Navnet var ikke populært, for alle kalte byen for Larvik. Det var
derfor med tilfredshet vi hörte av rektor da vi gikk på middelskolen at byen fra nu av
skulle hete Larvik. Jeg vet ikke hvem som hadde gitt rektor tillatelse til denne
navneforandring, for det hadde ikke vært noen folkeavstemning eller diskusjon som da
Christiania skulle hete Oslo og Trondhjem, Trondheim.
Larvik var dengang en liten sjöfartsby med livlig skipsfart. Det ble utfört trelast til
Australia, Canada og New Zealand. Om våren lå stadig store tre- og firemasters
seilskip på havnen og tok inn last for fjerne land, Vi gutter fikk lov til å komme
ombord og klatre i riggen, og dette förte naturligvis til at vår higen sto til sjöen. I min
klasse på middelskolen var vi 22 gutter, og halvparten av oss dro til sjös efter
middelskoleeksænen. Larvik hadde en folkeskole og en middelskole. Folkeskolen var
6-årig, men vi som skulle gå videre, gikk 3 år i såkalte forberedelsesklasser og begynte
så på middelskolen hvor vi gikk i 6 år. Folkeskolen var gratis, mens vi i middelskolen
måtte betale en rimelig avgift.
Mine förste kunnskaper fikk jeg imidlertid i barnehagen. En eldre pensjonert lærerinne
hadde funnet på å begynne med barnehage, og mor plasserte meg og min söster der.
Fröken Tallaksen bodde i et gammelt trehus midt i byen. Vi holdt til i stort værelse ned
en diger kakkelovn som holdt det varmt og koselig for oss om vinteren. Jeg kan ennu
se rommet foran meg: Et stort trebord og en langbenk med plass til åtte på den ene
siden, mens fröken satt alene på den andre siden. Fröken Tallaksen var en elskverdig
og snild gammel dame. Det förste vi lærte var å telle til 10. Vi satt da og tellet höyt,
den ene efter den andre. Når vi hadde klart å telle til 10, fant fröken på at vi skulle telle
baklengs, og det voldte ganske store vanskeligheter. Når vi så kunne tallene så
nogenlunde, begynte hun å lære oss bokstavene. Vi hadde hver vår tavle og griffel.
Hun skrev på sin veggtavle, og vi skulle så skrive bokstavene på vår tavle. Efterpå
gikk hun rundt og inspiserte våre kunster, Vi lærte iallfall på dette året såvidt meget at
det gikk greit når vi så begynte i forberedelsesklassene på middelskolen.
Middelskolen var en stor, gammel trebygning, som hadde vært Griffenfelds hjem. I
forberedelsesklassene ble vi undervist av en lærerinne. Vi strevet med ABC, regning
og skrivning. Vi sang hver dag, og fröken fortalte eventyr - særlig når en eller annen
hadde födselsdag. Fra 1. middelskoleklasse av ble det stillet ganske store krav. Særlig
voldte tysken store vanskeligheter og meget arbeide, Vi måtte pugge uregelmessige
substantiver som die Angst, die Axt, die Bank, o.s.v. og de vanskelige preposisjonene
som snart forlangte akkusativ, snart dativ: An, auf, hinter, in, neben, über, unter, vor
og zwischen. Ramsene gikk noen ganger på vers, og da var de lettere å lære. Vi måtte
også pugge en masse historie. Vi skulle f. eks. kunne kongerekkene i Norge. Sverige
og Danmark, og selvfölgelig måtte vi huske alle årstall av betydning, Til hjelp hadde
vi et lite hefte, "De viktigste begivenheter og årstall i middelalderen og den nyere tid".
Men vi gledet oss alltid til historietimene. Det var rektor Sommerfeldt som underviste
oss, og han var en mester i å gjöre historien levende for oss fordi han kombinerte det
han fortalte, med utviklingen i den tilsvarende epoke i andre land. Hvor leverede ble
ikke Hannibal og de puniske kriger, folkevandringene, korstogene og den franske
3

evolusjon. Også i norsk hadde vi rektor Sommerfeldt, og han fikk oss til å synes at
også dette var et meget interessant fag. Hans undervisning har i höy grad bidratt til
mitt kjennskap til norsk og utenlandsk 1itteratur, Vi hadde hjemmeoppgave i norsk
hver fjortende dag, i tysk og engelsk en gang i uken, og i matematikk en eller to
ganger i uken. Man måtte således være flittig for å kunne følge med. Allikevel har jeg
det inntrykk at vi ikke arbeidet under så stort press som det sies at ungdommen gjör
idag.
Stort sett sto vi på god fot med våre lærere selv om de var strenge og forlangte disiplin.
Det vanket jo spanskreir fra tid til annen, men dette ble kun brukt i grovere tilfeller,
sola når noen hadde skulket skolen eller gjort særlig slemme streker. Da måtte
synderen på lærerværelset og fikk en ganske kraftig omgang med spanskröret. Inntil 6.
middelskoleklasse var vi bare gutter i klassen, men da fikk den en tilvekst av seks unge
piker fra den höyere pikeskole. Det var pene piker i lange kjoler, to med fletter og fire
med oppsatt hår. Vi likte svært godt den nye tilvekst. Det var jo nettopp på denne tid vi
begynte å interessere oss for piker. Vi bestrebet oss nå mere på å være höflige, og
tonen i klassen ble betydelig forbedret. Respekten for det svake kjönn var nok adskillig
större enn den er blant nutidens unge menn. Ville vi invitere med oss en ung pike på et
eller annet, en seiltur f. eks., måtte vi först presentere oss i hennes hjem og drikke en
kopp kaffe eller lignende med hennes foreldre. Et viktig ledd i vår oppdragelse var
danseskolen. Til Larvik kom det hvert år en dansk danselærerinne som holdt
dansekurser i byene vestover i rekkefölge. Hun het frk. Pengel - en meget pen og stilig
dane, som hadde vært danselærerinne ved Det kongelige Teater i Köbenhavn. Förste
gang jeg gikk hos henne var i 1869. Undervisningen foregikk i en större sal i
Festiviteten. Vi kunne vel være ca. 20 barn i alderen fra 5 til 8 år. Fröken Pengel
snakket pære dansk, så det var ikke alltid så lett å forstå henne. En venninne av henne
hjalp til med undervisningen, og spilte piano når vi var kommet så langt at vi kunne
danse efter musikk. Först lærte vi å gå pent, så å bukke hövisk og til slutt å engasjere
en dane til dans. Fröken Pengel var övelsesobjektet, og en efter en måtte vi avlegge
vårt beste bukk, hvorefter hun gjorde et dypt kompliment ledsaget av et kokett blikk på
kavaleren. Så ti1böd vi henne armen og scenen var avsluttet. Jeg måtte snu meg til
siden og fnise, så latterlig synes jeg det hele var. Så lærte vi polka, masurka og
reinlender og til slutt menuett, men den ble det aldrig noen greie på, den var for
vanskelig.
Da jeg var 12 år gikk jeg igjen på fröken Pengels danseskole. Undervisningen foregikk
som tidligere, men nu lærte vi to ualminnelig morsomme danser, lanciers og française.
Lanciers var særlig morsom. Det var carré med 4 par, og dansen besto av 8 forskjellige
turer efter musikk, en kommanderte, og da gjaldt det å ha en hyggelig dame og en
hyggelig carré. Når vi visste at det skulle danses Laciers på et ball, var vi tidlig ute for
å prove å sikre oss den partner vi likte best. Fraçaise var noe lignende, roen her var det
ca. 4 par på begge kortsidene og ca. 10 par å begge langsidene. Her var det også en
som kommanderte turene, og til slutt ble det dannet kjeder, og da gjaldt det å begynne
med den riktige hånden, ellers ble det surr over hele linjen.
Vi var meget interessert i sport. I middelskolen startet vi en idrettsforening, hvor vi
drev med sköytelöp, ski og fotball. Foreningen hadde 15-20 medlemmer.
Kontingenten var lav, så det ble et stort inngrep i kassabeholdningen da vi, efter lenge
å ha klart oss med en "filleball', gikk til innkjöp av en ordentlig fotball. Sköytesporten
4

var meget populær, og vi hadde er. utmerket sköytebane på det store Farrisvannet. Vi
feiet banen regelmessig så vi nesten hele vinteren kunne lage kunstlöp- og
lengdelöpskonkurranser med andre sköyteklubber i distriktet. Det var ganske stor
tilströmming av publikum ved disse stevner, og foreningen hadde en velkommen
inntekt av inngangsbillettene. Når det gjaldt skisport, lå vi nok litt tilbake i Larvik, da
det stort sett var, dårlige föreforhold. Skien var den ledende by i distriktet i denne
sportsgren. 'Odd'-Skien arrangerte konkurranser hvor telemarkingene dominerte.
Hoppbakkene ble anlagt der hvor naturen hadde lagt forholdene best til rette for fart,
og hoppene var primitive oppbygninger av sneog bord, så hopplengden ble derefter.
Med de dårlige skibindinger av vidje og remmer, senere spanskrör, var det jo
vanskelig å få ordentlig styring på skiene både under farten og i hoppet.
De forskjellige byene hadde alle sine idrettsforeninger, men disse spilte på langt nær
den rolle i bylivet som de gjöir idag. Medlemstallet var for lite og ökonoinien derfor
dårlig, slik at det var, vanskelig å arrangere större stevner med deltagelse fra. hele
distriktet eller nabobyene.
Om forholdene i Larvik ikke lå så vel tilrette for vintersport, hadde vi til gjengjeld om
sommeren glimrende anledning til utfoldelse. Larviksfjorden hadde ypperlige
badeplasser og blankskurte svaberg, og dessuten hadde kommunen et friluftsbad hvor
det yrte av unge og gamle fra tidlig om morgenen til sent på aftenen. Vi måtte
riktignok betale 15 öre i inngangspenger, men da hadde vi anledning til å bruke
garderobe. Bademester Berntsen var også den eneste i Larvik som underviste i
svömming. Også dengang var det alminnelig med konkurransesvömming -
langdistansesvömning. Det gjaldt f.eks. å svömme over fjorden og tilbake igjen på
kortest mulig tid. Jeg husker jeg var stolt av min söster, Ingrid, satte ny rekord på 27
minutter.
I slutten av 1860-årene bodde det ca. 5000 mennesker i Larvik. Innbyggerne hadde
kanskje ikke riktig den same fremferd som folk i Sandefjord og Tönsberg. Det var
særlig når det kjaldt hvalfangst at disse byer gikk forbi Larvik. Hvalfangstflåten fra
Tönsberg og Sandefjord var större og bedre utstyrt enn Larviks, og dette skyldtes nok
menn som Svend Foyn, Thor Dahl og andre. Fangsten foregikk dengang i Nord-
Atlanteren. Larvik hadde bare to hvalbåter, "Nimrod" og "Fiskeren", som fisket i
farvannet omkring Shetland og hadde landstasjon på öya. Det var et yrende liv i byen
når hvalfangstflåten mönstret folk om våren og mönstret dem av om hösten. Da gikk
det livlig for seg på gater og streder med fyll og slagsmål. For oss gutter, som var
tilskuere, var disse dagene uhyre morsomme og spennende. Imidlertid gikk det
dårligere med hvalfangsten år for år, og den ble oppgitt som ulönnsom i nittiårene.
Larvik hadde et större sagbruk og hövleri, et mindre sagbruk, en tönnefabrikk, et
glassverk, et par mekaniske verksteder og to tobakksfabrikker som hovedsakelig laget
skråtobakk og derfor ble kalt "tobakksspinneriene". Det var således godt med arbeide
for folk, og de ökonomiske forhold var ikke så verst. Riktignok hadde det store
sagbruk hvert år en stans på et par måneder på grunn av tömmermangel. Tömmeret var
for den störste del fra skogene rundt Farrisvannet, og når dette frös, kunne tömmeret
ikke flötes ned til tömmerrennene. "Saga" måtte vente på tömmeret inntil Farrisvannet
gikk opp om våren, og under denne stillstand kunne det nok være nokså smått i de
mange hjem hvor mann eller kvinne arbeidet på "Saga".
5

Glassverket var en ganske stor bedrift som utelukkende laget ölflasker. Vår hushjelp,
Gurine, var gift med en arbeider på glassverket, og takket vere "Joel Glasspuster" fikk
jeg en eftermiddag lov til å titte inn der. Jeg minnes ennu det farverike, resten
uhyggelige synet. Det store karet med flytende glass, varmen fra ovnen, de sotete
arbeiderne med bare overkropper. De hadde en slags lur av jern, noe i likhet med den
som brukes på setra for å lokke kuene, og denne luren stakk de ned i beholderen med
det halvflytende glass. De fikk en passe klatt til å henge på luren og blåste så med sine
lungers fulle kraft glasset ut av luren hvor det tok forn med svingninger og dreininger,
og til slutt sto det en ferdig flaske på gulvet. Jeg synes det hele var som et eventyr, og
glasspusterne ble stående for meg som de reneste tryllekunstnere.
Byens borgere var stort sett hyggelige og rolige mennesker som passet sitt
kjöpmannsskap og sine ambisjoner på en fornuftig måte. Noen særlige rike folk fantes
neppe i Larvik på denne tiden, men kanskje heller ingen virkelige fattige. En viss
forskjell på folk var det jo selvfölgelig. Det var politimesteren, sorenskriveren og
byfogden som likesom var toppen av borgerskapet. Omkring disse stod så en gruppe
av byens 3 sakförere, de 3 legene og presten, som imidlertid ikke deltok i byens
politiske eller kulturelle liv, men holdt seg til sin menighet. Om söndagen og i
begravelser gikk mannfolkene med flosshatt, mens banksjefen, Gustav Iversen, som i
sin ungdom hadde vært utenlands, brukte flosshatt også til hverdags. Det var imidlertid
to familier som hva rikdom og innflytelse angår, kom i en annen kategori enn den
alminnelige i Larvik. Det var familien Treschow på Fritzöehus og familien Knutzon på
Brunla gård i drunlanes. Kammerherre Fritz Treschow kan jeg godt huske. Han var
meget rik og en grand-seigneur. Han eiet det meste av distriktet omkring Farrisvannet
og langt opp til Slemdal. Han hadde skoger og eiendommer med husmenn både i
Hedrum, Lardal og andre steder. Treschows slott, Fritzöehus, var en severdighet med
30-40 værelser, kostbare malerisamlinger og en eventyrlig vakker park med
marmorskulpturer av Amor og Psyke og andre greske guder og gudinner.
Kammerherre Treschow hadde stor interesse for Langestrands kirke, den av Larviks to
kirker som han sognet til. Han kom hyppig til kirken, hvor han hadde sin egen stol.
han betalte blandt annet det lille kirkekor som forövrig min mor fikk istand da hun ble
organist i kirken, og i 1903 bekostet han en ganske omfattende restaurasjon av kirken
og forandring av prekestol, döpetont og altertavle. Han forærte kirken en kopi av
Leonardo da Vinci's "Nattverden", utfört av Christian Krogh. Treschow eiet en öy
utenfor Larvik hvor han oppdrettet harer og fasaner. Jeg kan godt huske at kong Oscar
II var invitert til harejakt på Malmöya så sent som i 1895. Da var det stor stas i byen
med musikk og flagging. Dagen efter jakten ble harene solgt for 20 öre stykket hos
Mikael Jörgensens enke, men jeg husker min mor mente det ville være rimelig at
harene var blitt gitt til fattigfolk gratis. Den gang var kammerherre Treschow i Persia
for å overlevere sjahen en orden fra Oscar II. Da man spurte ham efter hjemkomsten
hvordan han hadde klart seg med den bevilgning Staten hadde ydet til reisen, svarte
han at det akkurat hadde rukket til drikkepenger.
Kammerherre Knutzon til Brunla gård levet stille og rolig og drev sin gård på beste
måte som en rnönstergård.
Med hensyn til politikk så hadde jeg som barn naturligvis liten forståelse av dette. Av
samtaler mellom far og mor forsto jeg imidlertid at det var noe som het höyremenn og
6

noe som het venstremenn, og når far engang i måneden hadde sitt 1'hombrelag, ble det
snakket politikk, og disse betegnelser kom stadig frem under diskusjonen. Jeg fikk det
inntrykk at venstremenn måtte være noen stygge mennesker. Vår rektor på skolen var
venstremann, Jeg husker en dag at han da vi kom ut fra skolen, hadde hengt opp det
"rene" norske flagg på flaggstangen i hagen - dette var i 1895. Da ble det skrik og
skrål, for også blant guttene var det höyremenn og venstremenn. Noen begynte å kaste
sten på flagget, men de ble tatt av pedellen og fört til lærerværelset. Det ble forövrig et
slagsmål mellom höyregutter og venstregutter, og da höyreguttene var i majoritet, ble
det adskillige blå öyne for motstanderne. Senere vaiet flagget fra rektors flaggstang
uten at det ble noe leven av det.
Larvik var en konservativ by. Ordföreren og de fleste medlemmer av bystyret var
höyremenn. Jeg husker imidlertid at det litt efter litt ble adskillig forandring i
sammensetningen av bystyret idet flere sosialister kom med. Disse ga anledning til
ganske heftige diskusjoner i bystyret, og min mor som var meget fordomsfri dame,
moret seg over innleggene av lærer Ingvaldsen når hun leste referatene i
"Amtstidende".
Foruten disse politiske partier, grunnet avholdfolket et eget parti som fikk stor
tilslutning fra alle samunnslag, særlig efter at en ung overrettssakförer, Lars
Abrahamsen, var kommet til byen. Sammen med sin hustru gikk han sterkt inn for
avholdsbevegelsen, og ivret for den i skrift og tale.
I Larvik ble brennvin solgt av Larvik Brennvinssamlag, som hadde konsesjon av
Staten og som foruten vanlig butikk hadde et lite utskjenkningssted hvor akevitt ble
solgt for 15 öre glasset. Tilsynelatende var det smått stell med edrueligheten i Larvik
på den tid, og svært mange ville ha samlaget fjernet. Det ble voldsom agitasjon for og
imot nedleggelsen, og i 1897 ble det foretatt en folkeavstemning, men det lyktes ikke
for avholdsfolket, så samlaget ble bestående.
Lars Abrahamsen gjorde imidlertid meget for å bedre edrueligneten, og avholdsfolket
stilte en egen liste til stortingsvalet med Lars Abrahmsen som representant. De seiret
ved valget, og Lars Abrahamsen kom på Stortinget. Han ble senere statsråd og var en
dyktig mann for avholdsbevegelsen.
17. mai var i Larvik som alle andre steder en stor festdag. Barnetoget gikk fra skolen
til Torvet og videre til Bökeskogen hvor en lærer holdt tale for dagen. Efterpå drakk vi
brus og spiste kaker i en av de to restaurantene i skogen. Om efterrniddagen gikk
borgertoget av stabelen. Alle byens foreninger samlet seg under sine respektive faner
og spaserte med borgermusikken i spissen til Bökeskogen. Ordföreren holdt en tale, og
efterpå samlet familiene seg rundt de mange bord som restaurantene hadde plasert på
hyggelige steder, og eftermiddagen forlöp i familieidyll. Imidlertid var det stort salg av
öl - hele bayere- og 6 flasker var en vanlig bestilling pr. bord. Efterhånden steg således
gleden faretruende, og det var ikke fritt for at det var adskillige som prövet kreftene
tross kvinnelig intervensjon. Festen var slutt kl. 8, og det borgertog som vaklet
hjemover igjen, minnet ikke nevneverdig om det som så stolt hadde marsjert ut av
byen noen timer tidligere. Det var alltid noen som ikke hadde fått gjort opp sine
mellomværender og sluttoppgjörene foregikk da gjerne på torvet utover aftenen.
7

Min far kom fra Voss, hvor bestefar var sorenskriver. Efter å ha tatt juridicum,
nedsatte han seg i Larvik som overrettssakförer. Mor var fra Trondheim, og hennes far
var innflyttet fra Schleswig-Holstein. Vi var til å begynne med en liten, koselig
familie, hvor far og mor hadde tid til å ta seg av ungene og lære oss å bli velopdragne
barn som kunne sitte pent ved bordet, kle på seg og vaske seg uten hjelp. Imidlertid
vokste familien faretruende fort, idet den hvert år ble velsignet med en ny tilvekst, så
da jeg var 9 år, var vi hele 7 barn.
Vi bodde i et stort hus like ved torvet i en rommelig leilighet i 2. etasje. Vi hadde to
store stuer foruten spisestue, fars og mors soveværelse og barneværelset. I fars og
mors soveværelse sto også to barnesenger. Bestestuen var et stort, lyst hjörneværelse.
Det var pent möblert med fire armstoler med rödt plysjtrekk omkring et ganmelt rundt
mahognybord fra fars hjem. Der sto mors piano, notestativet og pianokrakken og et
gammelt skap med glassruter som inneholdt små ting av sölv, penere porselenssaker,
nips etc., ting som også stammet fra Skrivergården. På veggene hang flere vakre
malerier, og gulvet var dekket av et brysselteppe. Dette værelset sto på stas, og det ble
ikke fyrt opp i kakkelovnen uten at vi hadde gjester.
I dagligstuen var det også pent og hyggelig med noen bekvemme stoler, sofa og
bokskapet fylt av böker, for far og mor var ivrige lesere og fulgte godt .ned i det som
ble utgitt, også av tysk og engelsk litteratur. Det var stadig en begivenhet hjemme når
Ibsen sendte ut ett nytt drama. Det var ved en slik anledning at en av fars venner, som
hadde det nokså smått med penger, sa til sin kone: "Du Anna, skal vi slöyfe
kjöttkakene til söndag og heller kjöpe 'Hedda Gabler'?" Både :nin eldre bror og jeg ble
tidlig ivrige lesere, og jeg husker hvordan vi slukte böker som 'Urskogens dötre' og
Eugene Sue's böker om den franske revolusjon, og det var ikke fritt for at vi listet oss
til å ta böker fra bokskapet uten lov.
Alle værelsene våre ble opplyst med petroleumslamper. Det var hengelamper,
vegglanper og stålamper.
I bestestuen var lampen særlig flott. Den hang fra kroken i taket i fire messingkjeder
med forskjellige slags rosetter og var forsynt med en fin glasskuppel som forsterket
lyset fra lampen. Den hadde en rund veke med et digert lampeglass som gikk opp
gjennom kuppelen. Det var et viktig arbeide å holde lampene i orden, pusse
lampeglassene, trimme veken o.s.v. så mor foretrakk å gjöre dette selv, for vanstelte
lamper ga dårlig lys, lukt og sprukne lampeglass.
Fra vinduene våre kunne vi se ned på torvet hvor det stadig skjedde et eller annet, og
særlig hver fredag som det var torvdag. Da kon böndene fra Hedrum, Tjölling og
Lardal til byen rned sine varer, og da gikk det livlig for seg. Jeg fikk mang en gang
være med mor for å gjöre innkjdp og gå fra den ene vogn eller bod til den andre. Ja, da
var det meget å se og hore. Men morsomst var det når björnejegeren Nicolaysen, kom
til torvs med varene sine. Jeg husker så godt den karen i dobbeltspent Nansentröye og
med brune 1ærgamasjer om leggene. Nicolaysen hadde en liten jordflekk i Hedrum og
levet av jakt og fiske. Han kom til byen ned harer, årfugl og tiur, jerper, og annet
fuglevilt, örret og laks og en og annen björnestek. Det var nesten ned ærefrykt jeg
glodde på den lange, kraftige mannen med den svarte barten, den krumme nesen og
skinnluen rned öreklaffer som viftet omkring ansiktet hans når han ivrig fortalte
8

kjöpelystne om sine opplevelser på jakt og fiske. Böndene satte sine hester inn hos
handelsmann Petter Prebensen hvor de også kunne stalle opp sine hester til de ut på
eftermiddagen skulle hjemover igjen. Mange hadde nok vært en tur innom samlagets
skjenkestue i löpet av formddagen og var i temmelig opplivet stemning da de dro
tilbake til landet. Petter Prebensen var ungkar og litt av en særling. Han hadde en stor,
röd nese, og ble gjerne kalt Petter Portvin. Han drev særlig med byttehandel -
jordbruksvarer mot kaffe, salt, töyer, hesteskosöm og lignende.
I Larvik var det meget alminnelig at folk i sommertiden reiste på landet, så i
sommermånedene var byen meget stille. Man fikk væerelser hos slekt og venner ved
sjöen eller på landet mot en meget rimelig leie. Til gjengjeld hjalp byfolkene til under
höyonna, med potetopptagning, bærplukking o,s.v. Vertsfolkene installerte seg i denne
tid i primitive rom, i uthuset, bryggerhuset eller hvor det kunne skaffes plass. Ved
Larvik fantes det en rekke gamle steder langs den gamle, smalsporede vestbanen nær
Löve stasjon. Det var gode togforbindelser så de arbeidende kunne komme tidlig til
byen til sine arbeidsplasser, og tilbake i god tid om eftermiddagen for å være sammen
ned familien. Det fantes jo ikke dengang biler eller busser, og en sykkel var et nokså
sjeldent syn. Min far hadde en såkalt velociped med et stort hjul foran og et ganske lite
bak, og hans oppvisning på torvet ned denne sykkel tilkalte mange nysgjerrige. Far satt
höyt oppe i luften, syntes jeg, på et sete plasert på det store hjulet.
Jeg har det inntrykk at sommerene dengang var lengre og bedre enn de har vært i de
siste 20 år, Vi levet et sunt og morsomt liv på landet, med god anledning til badning,
båtturer og fiske både i ferskvanta og i sjöen. Det var brunstekta, fornöyde mennesker
som vendte tilbake til byen ved skolens begynnelse i midten av august.
Vår familie tilbragte sommeren på en bondegård i Nevlunghavn som ligger ca. 15 km
fra Larvik. Min far hadde gjort en avtale med en gårdbruker og hos ham fått leie en
stor stue, et kammers og kjökken. Vi reiste dit allerede för skolen var slutt. Bonden
kom med hest og höyvogn for å hente oss. Vognen ble stappet full med forskjellig
husgeråd, sengeklær etc., og så ble vi barna plasert på toppen av lasset. Vi satt der som
srnå forbrytere bak sprinklene, og jeg må tilstå at jeg syntes det var flaut når vi på
veien ut av byen mötte skolekamerater i vårt lite standsmessige kjöretöy.
Vi tilbragte sorglöse barneår i en lykkelig familie i gode, sosiale forhold. Min fars
sakförerforretning innbragte nok til å gi vår store familie en god levestandard.
Men så kom ulykken som lyn fra klar himmel. Den bragte sorg og fortvilelse i vårt
hjem og store ökonomiske vanskeligheter – far döde den 2. september 1892.
Han var en ivrig seiler og elsket båter og sjöen. Om sommeren tilbragte han meget av
sin fritid i seilbåt på fjorden og på turer til Nevlunghavn for å besöke familien. Min
mor var alt annet enn glad i disse seilturene. Hun gikk stadig i redsel når hun visste far
var på vei utover til oss. Da speidet hun fra haugen på Oddane utover sjöen for å se
efter seil, når det bar mot den tiden da hun kunne vente ham, og stor var gleden når
hun oppdaget båten.
Mis far hadde sommeren 1892 anskaffet seg en fin seilbåt som han var meget stolt av.
"Florisell" het båten. Det var en slags spissgatter med lang hekk. Den hadde kahytt
9

med solid kappe som kunne dekket halve kahytten. Denne kahytt med halv kappe eller
tak bidro imidlertid til ulykken da den i höy sjögang lett fyltes med vann og dermed ga
båten ekstra vekt i tillegg til jernballasten i båtens bunn.
En dag efter at vi hadde flyttet tilbake til byen efter sommerferien, ville far ta en seiltur
til Nevlunghavn for å fiske. Foruten min bror Nils, den eldste, meg selv og lille
Thorbjörn, som var ca. 4 år, skulle fars venn, sakförer Breder, være med på turen. Mor
skulle besöke noen venner för hun gikk ned til båten, og jeg ble med henne. Vi kom
derfor litt senere enn de andre, og far var ivrig efter å komme avgårde. Plutselig fikk
jeg den ide at jeg ikke ville være med, noe som ble tatt ille opp av far. Men da mor
gikk i forbönn for meg, fikk jeg lov til å bli hjemme, noe som sannsynligvis reddet
mitt liv.
Det var meget frisk bris fra syd-vest, og båten var snart ute av syne. Nils fortalte
senere at vinden öket svært i löpet av eftermiddagen. Det var höy sjö, og da de skulle
runde Rakkebåene utenfor Stavern, så det så ille ut at far besluttet å avbryte turen og
sette kursen mot Larvik igjen. Under kuvendingen fikk storseilet for meget vind, båten
kantret, kahytten fyltes med vann, og båten sank i löpet av noen minutter. Lille
Thorbjörn gikk ned med båten, mens far, Nils og sakförer Breder forsökte å holde seg
flytende inntil hjelp kunne komme, kanskje fra Stavern. Min far klarte ikke å holde seg
oppe, men de to andre holdt seg flytende på redningsbelter i 3 kvarter. De ble tatt opp
av en fisker som tilfeldigvis kom forbi, og bragt til Stavern.
Det var neste morgen, söndag den 3. september 1892 at min mor fikk melding om den
forferdelige ulykken. Vi barn hadde nettopp spist frokost, mor gikk omkring og stelte
med blomstene og plantene, pratet med oss barna og piken og var rolig og tilfreds som
ellers.
Men kl. 9.30 ringte det plutselig på entredören, og mor gikk for å lukke opp.
Nysgjerrig som jeg var, fulgte jeg med henne for å se hvem det var som ville besöke
oss på denne usedvanlige tid. Å, hvor klart dette öyeblikket står for meg. Utenfor sto
fru pastor Smith (biskop Johannes Smiths mor) og en av mors beste venninner, fru
Björck. Mor skjönte straks at noe alvorlig var hendt for hun strakte hendene bedende
mot de to damer og ropte: "Hva er det som har skjedd?" Hun bröt fullstendig sammen
under den tragiske beretning, jamret og gråt. Vi barna og Gurine prövet å tröste henne
så godt vi kunne. Vi skjönte ikke rekkevidden av det som var hendt. Det verste for oss
var å se vår kjære mor så ulykkelig. Det var förste gang vi så henne gråte. Like för de
to damer kom med dödsbudskapet, hendte det noe merkelig: Fra dagligstuen hörte vi
noe falle i gulvet og bli knust. Det viste seg å være fars yndlingspipe, en nydelig pipe
med blomstermalt porselenshode og den vakreste snor med dusker og perler, som lå
der, i tusen knas. Det skulle altså snart vise seg at eieren ikke mer kom til å få bruk for
pipen, og denne hendelse sammen med den underlige innskytelse jeg hadde fatt dagen
för - at jeg ikke ville bli med på seilturen - har fått meg til å tro på varsler og til å forstå
at det finnes ting mellom himmel og jord som vi mennesker ikke kan finne noen
rimelig forklaring på.
Sorgen og tanken på fremtiden ble for meget for mors krefter. Hun ble alvorlig syk, og
det sto om hennes liv i mange uker. Hun hadde höy feber, gråt og ynket seg, men hun
10

smilte til oss når vi fikk avlegge et kort besök i sykeværelset, hvor gardinene var rullet
ned, og nattlampen brant hele dögnet.
En sykesöster stelte med henne den förste
tiden, men så kom tante Dikke, mors
halvsöster, flyttende fra a Oslo hvor hun
pleiet og passet en gammel slektning.
Tante Dikke, som vi kjente fra korte besök
i Larvik, ble som en mor nr. 2 for oss.
Hun var også et usedvanlig menneske,
from og snild, og dyktig i sykepleie,
husstell, söm og alle ting som min mor
kunne trenge assistanse til i den
vanskelige tiden som skulle komme.
Takket være tante Dikkes pleie og
omsorg, kom mor forholdsvis fort til
krefter igjen. I februar 1893 fikk mor sitt
siste barn, 5 måneder efter fars död. Hun var da 34 år gammel og hadde 7 barn å
forsörge. Det var jo dengang ikke noe som het barnetrygd eller morstrygd.
Heldigvis hadde far en livspolise på 3000 kroner og ca. 2000 kroner i sparepenger,
men hun måtte jo snarest mulig finne på noe som kunne bringe inntekter. Utpå
vårparten, da mor var helt frisk igjen, hadde hun lagt sin plan sammen med tante
Dikke. Mor skulle reise til Hamburg, hvor hun kunne bo hos noen slektninger og
gjennomgå et kursus i tilskjæring og kjolesöm, for siden å begynne med systue
hjemme i Larvik. Tante Dikke skulle sörge for oss mens mor var i Tyskland.
Avskjedens dag kom, mor forsökte å se glad ut da hun sa adjö til oss, men hun var
ulykkelig over å måtte reise fra oss og begynne på en ny og ukjent livsbane.
Efter 6 måneder var mor hjemme hos oss igjen. Nu ble be bestestuen stestuen forvandlet til systue,
mens dagligstuen ble brukt til pröverom. Hun ansatte to syersker, og det viste seg å
være nok å gjöre. Mor arbeidet på systuen, nesten uten avbrytelser fra kl. 9 til 18, og
mange ganger ble det overtid. Men min mor var allti alltid d fornöyd og blid. Ihvertfall kunne
en ikke merke at hun var bekymret for fremtiden tiltross for alt det slit hun hadde for å
skaffe de nödvendige inntekter. Min mor fant tröst og hjelp i Guds ord og bönn. Vi
elsket henne. Hun var alltid snild og kjærlig. Om aftenen gikk hun fra seng til seng og
leste aftenbönn med oss: "Nu lukker seg ditt öye öye-------", ", og vi nektet å legge oss til å
sove för det var gjort.
Larvik var i nittiårene meget kjent for sitt kurbad. Grunnleggeren av badet var den
kjente overlege, doktor Holm. Med stor dyktighet greide han å gjöre badet kjent som
kursted for reumatikere både i Norge, Sverige og Danmark. Badehotellet lå i en vakker
park. Bygninger for varmebad, massasje og gymnastikk ble oppfört, og det ble anlagt
tennisbane og krokketplass. ketplass. I nærheten ble det oppfört tre hyggelige annekser,
Dannebo, Svesia og Finlandia. Det var et meget vakkert sted efter utenlandsk mönster.
Foruten doktor Holm selv, hadde badet et par andre leger og flere massörer og
sykegymnaster. Kuren var kolde og varme gytjebad. Det ble daglig hentet ny gytje fra
Viksfjord. I parken var det drikkefontener med svovel svovel-holdig holdig vann fra Larviks
11

svovelvann-kilde. Det var anlagt vakre spadserveier i og omkring parken, og de store,
gamle böketrær sörget for skygge og ro.
Tallrike pasienter med reumatiske lidelser fant år om annet veien til Larvik. De
kvinnelige badegjester ble efterhvert mors beste kunder. Særlig hadde hun meget
arbeide for de danske daner som benyttet oppholdet ved badet til å fornye sin
garderobe. Om eftermiddagen vandret Nils og jeg ofte med ferdigbluser og kjoler til
mors kunder ved Larvik bad. Hun fikk relativt gode priser, og jeg husker å ha
innkassert kr. 3,75 for en bluse, og for en kjole av enkel tfasong fikk hun kr. 5,- - kr.
10,-. Senere ble kjolene litt mere elegante med perlekrager og broderier, snorer etc., og
dette betöd höyere priser og bedre fortjeneste. Mor kjöpte sine varer fra Steen og
Ström som hun ble en slags kommisjonær for. En gang fikk hun forespörsel derfra om
hun ville lage leketöy, det skulle lages sorte pudler og hvite kaniner. Hun tok arbeidet,
og vi barna syntes det var morsomt å hjelpe henne. Hun fikk dyrene ferdig klippet i
sort grov plysj og hvit filt, samt det nödvendige stry. Å, hvor godt jeg husker disse
vinteraftenene omkring det runde bordet i dagligstuen. Vi tre eldste stoppet dyrene.
Eftersom stoppen var hard eller lös, fikk dyrene mang en gang litt selsomme former,
og vi lo godt når de halvferdige sto der i rekke og rad. Mor fikset dyrene ferdig, de
fikk öyne av glassperler og munn av rödt garn, oppstivede öer etc., så de ble de
yndigste pudler og de söteste kaniner.
Mor hadde mange talenter, og et av dem var at hun kunne uttrykke seg fort og klart på
prosa og vers. Manglet musikkforeningen et innlegg i nyttårsrevyen, hjalp mor til med
morsomme ting, som alltid gjorde suksess. Hun sendte også inn små fortellinger til
Oslo-blader og aviser. Jeg husker spesielt godt en historie hun fikk inn i Morgenbladet,
"Ingrid forteller: Dengang jeg gikk meg vill i Hamburg." Det er nesten utrolig hvordan
mor fikk tid til alt. Husarbeidet krevet jo også meget arbeide, selv om hun hadde tante
Dikke og Gurine og av og til litt ekstra hjelp av to unge piker, Anna og Inga. Jeg
husker spesielt et arbeide som hun selv ville utföre. Hver vår skulle alle husets
fjærdyner renses og fornyes med ekstra fjær, som hun i årets 1öp hadde samlet i en
spesiell sekk. Hver gang vi hadde fjærkre til middag, ble de mykeste fjærene puttet i
sekken. Rensingen av dynene foregikk i kjelleren. Bolsteret ble sprettet opp og fjærene
kom i bryggepannen over ganske svak varme. Mor rörte omkring i fjærene og efter en
stund var de "fluffy" og fine, og prosessen var ferdig. Det er klart at små fjær hvirvlet
omkring, og jeg husker at mo)r hadde et spesielt antrekk under dette arbeidet, og et
törkle rundt hodet. Så var det å fylle fjærene i bolsteret igjen og skjöte på med nye
fjær, og dynene var som nye. Dette må jo ha vert en temmelig tungvint operasjon, men
det fantes vel ikke den gang renserier som kunne utföre denslags arbeide. Når mor
kunne slappe av efter sin lange arbeidsdag, pleiet hun å sitte ved sin broderramme hvor
hun blandt annet filerte gardiner. Tante Dikke leste eventyr, mor filerte, og værelset
strålte av hygge og ro. Mor holdt lenge på med noen vakre gardiner til vår egen stue.
Imidlertid ble hun tilbudt en så god pris for gardinene av fru kammerherre Knutzon at
hun solgte dem, og jeg husker godt hvor glad hun var da hun efter å ha levert
gardinene kom hjem med pengene som bragte henne over vanskelighetene for lang tid
fremover.
Selvom alt mors arbeide skaffet relativt gode inntekter, rakk, det jo bare til det aller
nödvendigste, Vi var jo tilsammen 10 mennesker som skulle leve av det hun kunne
tjene. Selvfölgelig måtte hun jo ta av den lille formuen når det ble aktuelt med
12

nyanskaffelser, som klær og annet utstyr til oss barn. Ökonomien ble imidlertid bedre
da mor i 1895 av kommunestyret ble utnevnt til organist i Langestrands kirke. Mor var
meget musikalsk, og spilte utmerket piano. Å spille orgel var imidlertid noe annet, og
hun måtte oppholde seg i 3 måneder i Oslo, hvor hun ble undervist av organist
Cappelen. Senere korresponderte hun stadig med ham og andre organister, som f. eks.
organist Lindemann i Trondheim, om preludier, postludier o.s.v.
Mor tjente 600 kroner året på organiststillingen, og for brylluper, begravelser og
lingnende fikk hun 2 kroner i ekstrabetaling. Når mor skulle i kirken å spille, ble alltid
en av barna med henne for å trekke belgen, og vi så på dette som et höytidelig og
ærefullt verv. Mor hadde denne organiststillingen i hele 25 år.
Hun arbeidet også i 10 år som bibliotekar ved Larviks Folkebibliotek, men dette var
först efter at jeg hadde reist til sjös og blitt selververvende.
Som barn var vi for det meste friske og raske, men det hendte jo at huslegen, doktor
Salvesen, måtte tilkalles. Doktor Salvesen var en snild og pen mann som vi ikke var
redde for. Han 1a öret sitt mot pasientens rygg med de vanlige utrop "Host" og "Pust
ut". Man ble så beordret tilsengs og fikk en varm ullklut, dynket i grönn olje på
brystet. Når en av oss hadde kikhoste, satte mor et stentöyfat med trekulltjæere under
sengen. Det ble rört i tjæren fra tid til annen, det luktet godt, og mor sa at det tok
knekken på basillene. Mor hadde forresten mange kjerringråd mot sykdommer av
forskjellig slag, f. eks. kjerringrokk mot mavesmerter, salvie-te og kamille-te mot
forkjölelse. For å fjerne vorter var behandlingen nokså komplisert, en måtte smöre
vorten med en bit fleskesvor, og så grave den ned, helst om natten, og når fleskesvoren
var råtnet, skulle vorten være forsvunnet, men jeg tror tante Dikke måtte hjelpe til med
litt "Syrevann!'. Tannverk ole stoppet med en vattdott med jod på tannen. Trekning av
melketenner var ofte en vanskelig operasjon. En hyssing ble bundet rundt tannen, og
var pasienten modig nok, trakk han selv i hyssingen. Ellers ble hyssingen bundet i
dörhåndtaket i påvente av at noen skulle åpne dören, og tannen dermed bli rykket 1ös,
Når tannen var ute, skulle den kastes inn i ovnen med fölgende utrop: "Mus, mus, gi
meg en bentann istedenfor en gulltann". Minst to ganger skulle dette sies. Det var ikke
noe som het skoletannlege dengang, men vi fikk lite slikkerier og tannlegeregningene
var aldri noe problem hos oss.
Lördag var badedag for ungene. Seremonien foregikk på kjökkenet i en trebalje, stor
nok til at vi ikke behövet å böye knærne. Gurine var badekone, men hun hadde ofte
hjelp av Anna eller Inga. Det var litt av en jobb å gni badeenglene og å fylle nytt,
varmt vann i baljen fra kjelen som dampet på komfyren. Det ble sölt adskillig utover
gulvet, særlig under den avsluttende akt når Gurine helte vann over hodene på oss for å
få sepen ut av håret, så det tok tid å få kjökkeriet i orden igjen, men Gurine og de
andre pikene var alltid like muntre og blide. Anna og Inga sluttet hos oss da de giftet
seg og fikk barn, men de kom ofte på besök til oss med sine menn eller det siste
familietilskudd. Mor var glad i disse besök og hadde alltid en eller annen overraskelse
i bakhånd.
Vi levet på enkel, men god kost. Til frokost fikk vi oppskåret bröd, ned varm melk og
sukker på. Til aftens det samme, men da fikk vi også smörbröd, det var ett stykke
13

"med" og ett "uten", ett med sirup eller mysost og ett bare med smör. Til middag
hadde vi for det meste fisk eller fiskemat som mor var ekspert i å lage. En gang i blant
vanket det kjöttkaker. De besto av en halv del hestekjött og en halv del flesk og smakte
vidunderlig. Men det hendte ikke så skjelden når kontantbeholdningen sviktet, at vi
måtte klare oss med havregröt, som middagsmat.
Eftersom tiden gikk fikk vi efterhvert våre
middelskoleeksamener, og en efter en
begynte vi å forlate vårt kjære hjem. Nils
dro til Oslo og begynte på den tekniske
skole. Jeg og min bror Erling, dro til sjös og
for med seilskuter på mange hav. To av
mine söstre reiste også hjemmefra i tur og
orden; den ene studerte musikk, og den
annen gikk Ortopeden. I 1899 mistet vi vår
yngste söster, Gertrud. Hun fikk
blindtarmbetendelse, som dengang kaltes
"mave-betendelse" og döde efter et kort,
smertefullt sykeleie. Det fantes jo dengang
ikke penicillin eller andre antibiotica. Det
var et smertelig tap for mor og alle oss
andre. Gertrud var så vakker og söt; vi kalte
henne alltid "hjertet vårt". Til slutt var det
bare lille Victor Emanuel, den yngste av oss,
som var hjemme hos mor. Han var en kjekk
kar og var til stor tröst og glede for mor i
mange år, da han ble hjemme helt til han
hadde tatt artium.
Ja, sorgen og gleden de vandrer tilhope, som det heter i salmen, men når jeg nu ser
tilbake på mine barndoms- og ungdomsår, står de for meg som sorglöse år, fulle av
lyse og gode minner.
14

Forhistorie:
Dina mister mora Caroline Margrethe f. Strand i 1857, faren Hans Fredrik Weisert i
1884, mannen Victor Emanuel Tambs og sø sønnen nnen Torbjørn Tambs i en drukningsulykke
i 1892 og dattera Gjertrud pga. sykdom i 1901. Svigerforeldrene Nils Fredrik Severin
Tambs og Abrahamine Rolfsen dør i henholdvis 1885 og 1901. Og stemora Emilie f.
Arentz dør i 1901.
Folketellinga 1900:
Familien bor i Larvik, hus 10, krets 10: Sigurds Gate, matrikkel 5, med våningshus og
forreningslokale i ett, dessuten en murbygning med bakeri og et trehus med vedskjul
etc., 2 etasjer. Dina er enke og gifter seg ikke på ny. Hjemme har hun barna Wal Walter
(18) sjømann, Ingrid (16), Gudrun (13) og Erling (12) er i Flensburg, Victor (7). Nils
(20) bor i St. Olavs gate 13 i Kristiania, og er elev ved Den tekniske skole i byen. Dina
er organist og driver syforretning med syverksted i forretningslokalet. Ann Anna Tollefsen
(19) fra Porsgrunn i Bratsberg gjør ”huslig arbeide” hos Dina.
Om få år legger Dina ned syforretninga fordi hun får arbeid på biblioteket 3 dager i
uka. I tillegg har hun inntekter fra utleie av rom hele året og særlig til ”badegjæster” i
juni i og juli og er dessuten organist i Langestrand kirke. Guttene i familien penger – av
og til i hvert fall – hjem, mens både Gudrun og Ingrid får tilsendt penger fra Dina, og
Victor er skolegutt i lang tid ennå.
Annen slekt:
Onkel: Jacob Hinrich Weisert 1825 - ? , Tyskland
Søster: Petronelle ”Petra” Weisert g.m. Jürgensen, Flensburg
Halvsøsken: Emil Weisert – 1895 g.m. Hilda Carlsson, New Zealand – Sønn Egbert
1895 - 1918 Alfred Ferdinand og Fredrikke Henrikke, ugifte i Kristiania
Mor: Margrethe Caroline Strand, død 1857. Ingen søsken av mora vokste opp
Stemor: Emilie Arentz 1824 – 1901
Søsken av stemora:
15

”Ukjent” halvbror, farens uekte barn med Christine Udleer: Hans Christian Weisert
1850 - 1930
Søsken av mannen:
• Hildur Tambs 1850 – 1931, gift med Paul Bøe 1855 – 1945, barnløse, Senja og
seinere Levanger og Oslo
• Anna Charlotte Tambs 1850 – 1926 gift med Nils Jørgen Gregersen 1840 – 1926
• Selma Tambs 1856 – 1938, ugift
• Agnes Mathilde Tambs 1856 – 1926 gift med Kristian P. Moursund 1853 – 1892:
Barn Hans Andreas, Bjarne, Brynjulf og Ranveig
• Inga Tambs 1857 – 1942 gift med Ole Drevdahl og med Sverre Fredriksen
Brevene er skrevet i Dinas, Gudrun, Nils og Walters og Hilda Carlssons klare
handskrift, men det fins avskriftsfeil. Og det fins inkonsekvenser som er søkt beholdt.
Bl.a. sniker ”bolle-åen” seg inn av og til rett ved sida av dobbel a hos Dina. Og Dina
endrer litt undervegs, brevene er skrevet over nesten 20 år. Hun har dessuten ingen
trang til å sette alle punktumene og bruker tankestrek ofte, særlig for å slippe å lage
avsnitt: Hun vil fylle de to sidene som hun får sendt for ett frimerke, og hun vil fylle
dem helt! Litt overraskende er det at hun bruker både Walter og Valter, Victor og
Viktor som navn på sønnene. Seg sjøl omtaler hun som ”Muff” og Gudrun som
”Guri” og ”Tykka”. Flere av dem hun omtaler i brevene har også kallenavn.
Spørsmålstegn i parentes markerer noe uforståelig, og (…) viser at noe er revet vekk,
ett av brevene var skadd i kanten ellers er de i meget god stand og med tydelig skrift.
16

Gudruns brev inneholder en del ortografiske feil, spesielt er hun slapp med forskjellen
på å og og: : Hun bruker i overkant og, eller & som hun skriver konsekvent.
Det spesielle med denne samlinga er naturligvi naturligvis s at den går over lang tid og at mye er
skrevet til en datter som stort sett er langt hjemmefra og derfor trenger nyheter fra
Larvik. Derfor blir også innholdet såpass interessant. Når det gjelder Dinas klager
over dårlig økonomi, er de nok reelle nok, og leseren må nok huske på at hun er aleine
med ansvaret for 6 barn. Det gjenspeiler seg også i den hønemorrolla hun inntar, redd
for det meste: Hun har mista mann og to barn på tragiske måter, og tre gutter og
særlig en og av og til begge jentene befinner se seg g langt fra Larvik, år etter år, de fleste
er til og med i utlandet: Tyskland, England, Frankrike, Danmark, USA. Bekymringen
for Erling var nok velbegrunna i og med at han prøvde diverse usikre yrker. Frykten
for at Ingrid – og Gudrun – ikke skulle bli gift, t, virker komisk i dag, men igjen er den
reell nok sett med mors øyne fra tida da kvinner så vidt hadde fått stemmerett. Og
bekymringa for Victors helse har sammenheng med at han er den yngste, den siste hun
har igjen hjemme.
Dina var et skrivende mennesk menneske, e, det ser vi lett når vi leser hennes skildringer, om det
så er beskrivelser av tåpelige forlovelser, forventede skilsmisser, menn på frierføtter,
ballstemninger, kjoler, musikk og markeder eller dødsfall i byen! Og selv om det er
personlige skilderier, er r de ikke så private at de ikke fortjener å bli lest etter hennes
død i 1925.
Sentrale bekjente i Larvik Larvik:
Erling, Gudrun og Ingrid ca. 1960
Familien Breder: Sakfører Breder var med da Victor Emanuel og Thorbjørn Tambs
drukna på Rakkebåene 2/9-1892. 1892. Breders nevnes også i brevene fra Dina.
17

1900, folketellinga: Prinsens gade, matrikkel 7, Larvik: Jørgen Breder, ugift
overretssagfører, født i Fredrikshald 1862 og søstera Alette Breder, født samme sted i
1852, husbestyrerinne.
Familien Eckell: 1900, folketellinga: Øvre Torvgade, matrikkel 2, Larvik: Bertha
Eckell, enke, manufakturhandler, født i Drammen 1866, og barna Adolph, født 1888,
Kristian, født 1894, Sigrid, født 1896, og Harald , født 1898.
Familien Kristi Offerdahl: 1900, folketellinga: Sandbrogaden, matrikkel 5, Bergen:
Helge Th. Offerdahl, farmaceut, født i Aardal 1855 og Anna, husmor, født på
Kongsvinger 1853. Barna var Krsiti, født i Stavanger 1885, og Leonhard, født samme
sted 1886.
Familien til Dagheid Ludwigsen: 1900, folketellinga: Kongens Gade, matrikkel 14,
Larvik: Johan Jørgen Broch Ludwigsen, høiesteretsadvocat, født 1856 i Skien og
Hanna Marie, født 1859. Barna Sverre, født 1887 og Dagheid, født 1890, begge i
Larvik.
Dagheid & Gudrun ca. 1905
Familien Bjørck: 1900, folketellinga: Stor Gade, matrikkel 48, Larvik: Petter Gustaf
Georg Bjørck, trælastagent, født 1853 i Sverige og Helena Andrietta, husmor, født
samme sted 1857. Barn: Vera, født 1884 i England, og Maria, født 1889, Larvik.
Familien Knudsen:
Familien Liaaen:
Familien Solheim:
Stoffet er satt sammen etter mitt forgodtbefinnende, og med mest vekt på min side av
familien. Rekkefølgen på en del brev er mitt gjettverk, og kommentaren i kursiv er
mine. Forhåpentligvis er det ikke formange feil, verken i avskrift av brevene og i
fortolkningene i kommentarene. Feilene som fins, har i alle fall jeg ansvaret for.
Storslett, onsdag 19. september 2007.
Hans Isdahl (ett av Dinas ca. 25 oldebarn)
18

Brev 1907:
(Ingrid har nettopp kommet til Larvik fra København, utenlandsopphold hos tante
Marga? Gudrun er i Flensburg. Onkel Jürgensen er svoger av Dina, mannen til
Petronelle ”Petra”. Dina driver systue hjemme. Gudrun er forlovet med Trygve.)
Udatert – forsommeren i 1907(ca.)
Kjære Gudrun
Tak for Dit kjære Brev – Du kan sandelig have Ret i, at jeg er daarlig til at
skrive men jeg har det saa strævsomt for Tiden.
Jeg faar bare sende Dig nogle Linier for at høre, om Du kan vente med at
komme til jeg faar Penge af Eyde den 1 ste . Jeg sendte Ingrid denne Maaned og tenkte
at sende Dig de 40 for Juli, for jeg har ingen at sende, uden de jeg faar af de
Logerende. Men er det nødvendig, saa ved Du jeg kan faa låne hos Breder – jeg
skylder Tante Tia en hel Del for Ingrids Ophold, – saa jeg faar nok at stræve med
fremover. Ingrid kom Søndag Aften – hun var ude i et forfærdeligt Veir – men ”Kong
Haakon” er et støt, godt Skib, saa hun havde ikke følt det saa slemt. Det er vist den
billigste Maade at reise paa, Biletten fra Kjbh til Horten koster 17 kr – naturligvis paa
2 den Plads – det bliver vistnok den greieste rute for Dig ogsaa. – Fra Walter fik jeg
Brev, han faar ikke Ferier før den 3 die August, da hans Kontorchef skal du at Reise –
det er forresten noksaa kjækt, for da kan han træffe Trygve her. Trygve er jo paa Moen
i 24 Dage, saa han kommer jo ikke hid før i Slutningen af Juli og bliver naturligvis en
Maaneds Tid. Bare vi faar lidt pent Veir i Sommer – hidintil har vi bare havt Regn og
Kulde – blir det slig som i Fjor, saa er det sandelig ingen Hygge for Gjæster. Nu er
Victor oppe til Middelskolexamen, og han greier det vist rigtig godt trods hans lange
Fravær fra Skolen. Nu blir det et studium, hva vi skal finde paa med ham, naar han er
konfirmeret i Høst, – han er for ung til at komme ind i nogenslags Forretning, saa
dersom han kan faa ½ Friplads paa Gymnasiet faar jeg prøve at holde ham der, ialdfald
1 Aar saa han kan blive lidt mer voksen.
Jeg havde Brev fra Trygve forleden – det blir grulig kosligt at faa lære ham at
kjende; han skrev og fortalte at han havde bestemt sig for at fæste Bo paa Tromsø! Det
er jo svært langt borte og græsselig langt nordpaa synes jeg men dersom I der kan få et
godt Udkomme saa er det jo Hovedsagen. Og alle som har Forstand paa slig siger at
det er meget bedre Udsikter for en Sagfører der Nord end her sydpaa, hvor der er saa
mange Hunde om hvert eneste lidet Ben. Forresten, naar man dog ikke kan bo i samme
By er det næsten ingen Forskjel om man har længere eller kortere Afstand imellem det
blir dog at være adskilte fra hinanden.
Det er saa morsomt at høre Ingrid fortælle om Marga og alle Barna og alting om
dem – nu glæder jeg meg til at Du kan fortælle om alle Flensburgerne, naar du
kommer.
Jeg haaber inderlig at Onkel Jürgensen kommer hitop i Sommer – det er saa
koselig at faa se ham og Erling haaber saa sikkert at faa træffe ham. Jeg fortalte vel om
ham, at han var kommen hjem – fattig som en Kirkerotte men tyk og fed og fornøiet –
og det som bedre var ordentlig og skikkelig og ufordærvet.
Nei nu faar jeg sandelig komme mig ind paa Systuen ellers staar hele
Geschäften bum fast. Det er rent bedrøvelig at være saa aldeles bundet hele Dagen
især nu det skal være Sommer – jeg tænker ikke jeg faar meget Glæde af Samværet
med mine Gjæster for jeg blir vel saa forkavet at jeg neppe faar Tid til at puste – men I
faar jo allesammen hjælpe til at underholde hinanden gjensidig.
19

Lev vel og svar snart om Tante og Onkel vil beholde Dig saa længe som til den
2 den Juli da kan du have Pengene.
Kjærligst Mor
Tilføyet med Ingrids hånd og blyant:
Kjære G. Du maa endelig reise med ”Kong Håkon” eller ”Dronning Maud” fra
København til Horten. Det er saa billig og godt. De gaar hver onsdag og lørdag saa du
maa indrette dig derefter. Aarhus gaar slet ikke mer. Reisen fra Horten til Larvik
koster 3 kr omtrent iberegnet at faa tøiet bragt over fra dampbaaden til
jernbanestationen. Baaden gaar kl 10 om aftenen fra Købh, men du bør helst komme
en dags tid iforveien da du ellers ikke faar billett som maa bestilles paa ”de forenede
Dampskibselskabs” kontor saa snart du kommer til byen.
Dina, Ingrid & Gudrun ca. 1910
20

Bilder fra Ibestad på Senja, sannsynligvi rundt 1905
Gudrun og Erling Gudrun, Hildur & Ingrid
Ingrid, Tia, Gudrun & Hildur Gudrun, NN & Ingrid
Gudrun, NN & NN NN, Gudrun & Ingrid
21

Gudrun på Ibestad, Senja hos tante Hildur & onkel Paul Bøe, omkring 1905:
Gudrun & Hildur
NN, Hildur & Gudrun
Paul & Hildur
22

(Walter og Nils er sammen i Wetter, i Ruhr-området. Kombinert arbeid og opplæring.)
Wetter-Ruhr
22-12-07
Kjære Guri!
Dette: altsaa Datum og overskrift er ved et brev min stærke side, og som du engang
ganske rigtig bemærket i et storstilet brev, jeg fik fra dig, medens du endnu opholdt
dig i midnatsolens land, vil jeg ved brevskrivning enten fortabes i kjedelige berettelser
eller dumpe op i ligesaa kjedelige filosofiske udgydelser. For at undgaa denne fata litet
og for at påtrykke mit brev dets rigtige værdighed udtaler jeg fæstligt
”Glædelig Jul”.
Naar jeg altsaa siger glædelig Jul saa vil jeg ikke dermed ønske dig at du må have nok
stægte æbler at spise og marcipan rigelig nok til at ødelegge et halvt dusin nordlandske
maver; men at du maa betages af det rigtige Jule velvære, som du følte, naar du eller
jeg følte, naar jeg, bevæbnet med en af Hr Breders Julecigarer efter en middag
bestaaende af Tante Hildurs pølser Onkel Alfreds skinkesteg og Mathilde Mallings
hjemmelavede medisterkager følte. Dette velvære ser du er nemlig knintessensen ved
hele Julen og mener jeg at have gjort mig mer fortjent med mit Julebrev ved denne
meddelelse til din taknemmelighed end alle andre ”som monne dig skrive” din gode
ven og vordene Herre Trygve ikke undtagen.
Altsaa Mademoiselle gaar vi over til den mer interessante del idet jeg som
selvfølge antager at dine brødres bedrifter i fremde lande naa maa karakteriseres med
ovenstaaende adjektiv. Walter blir tykkere og tykkere og staar hver aften efter endt
nattoilette foran speilen og betragter Borgermesterens tiltagen propotionalt med
haarets affalden med sløv resignation. (Tilføyd av Walter: løgn!!) For min persons
vedkommende vokser haaret som i fordums tid. Jeg vasker mig sjelden i hovedet og
benytter ikke de tusende duftende oljer og salver som min bror hva jeg tror er grunden
23

til hans tyndhaarethed.
Det er sandelig fornuftig
at vi ikke som jøderne før
i tiden salver vore
Konger idet da Hans
allerkjæreste Majestet
Haakon VII antagelig vil
se du som en glatraget
munk.
Åndelig er
forholdet annerledes thi i
denne henseende skrider
vi frem med automabel
fart ihvertfald paastaar
Valter at han godt skulde
konstruere ”ei kran” og
det er ibetragt af hans
kun 1 ½ arbeide som
corespondent storartet.
Vi ingenieure maa gaa
paa skole i flere aar og
enda falder det os svært.
Imidlertid paaskjønner
Termaci (?) hans
fortjenester og det er jo
hovedsagen (Disse smørerier har Engelskmanden Arthur Williams gjort og han beder
om undskyldning) Vi tænker at sende dere til en hyggelig aften det vil da sige hvis vi
selv faar penge Vi er nemlig svært spendt paa om vi faar gage før jul eller først den
sidste i maaneden Naa det er det samme Vi kan sende dere da det kommer vel godt
med da ogsaa Ingrid taber jo sin plads til April Det var hyggelig om hun da vilde
besøge os et par maaneder Her er ihvertfald rig anledning til at spille Tenis og i hver
restauration staar et piano saa hun ogsaa kunde dyrke de ædlere idrætter og ikke at
forglemme den rige anledning hun kan have i at knuse hjerter. Jeg fik igjen haab til
Larvik idet samlaget blev staaende og jeg undertegner med glæde den glæde Walter
føler ved at skulde træffe din elskede og dig i Larvik til sommeren. Jeg er nemlig da
sikker paa at dere da ikke vil savne Whisky og altsaa ha rig anledning til i sandhed at
kjennes In Vina Veritas.
Ja kjære Gudrun den lille tiloversblevne plads o s v (se Valtersbrev for øvrig) - -
- - -
Glædelig Jul og hjærtelig Hilsen sender din hengivne
Nils
Wetter-Ruhr 22/12 07
Kjære Gudrun!
Mange tak for dit kjære brev! Muligens vilde det endnu have varet nogle uger
inden jeg besvarede det, hvis det nu ikke nettop var den specielle anledning – julen –
der driver mig til en uvant hurtig besvarelse. Desvære udmerker familien Tambs sig i
sendrægtig brevskrivning. Og der må vistnok en ydre speciel begivenhed til for at
24

overvinde vor ulyst til brevskrivning. – Det glædede os svært at høre, du befinder dig
vel i København, og jeg haaber ikke at længselen efter dine (måske er din
tilstrækkelig?) i juletiden vil blive for sterk. – Vi lever som du kan tænke, i bedste
velgaaende. Nils paastaar sågar, at brevskriveren har lagt sig efter en lille borgermester
under sit vellevnet i Wetter. Du vil forstaa dette er en mild overdrivelse, naar jeg
fortæller dig at jeg kun maaler 92.5 cm. Om livet. Og om du har fortsat som du
begynte i 16 aars alderen, tænker jeg du maaler lge meget. Ikke sandt? Men paa den
anden side, maa jo ogsaa en ung herre, der tjener sine 2400 M. pr aar, mindst holde
92.5 cmtr. – Vort liv flyder roligt hen som fjeldbækken. I modsætning til denne spores
”hochwasser”, men kun ”lavvand”. Thi trods vore enorme indtægter er altid financerne
vor svage side. Men selv uden kongens mynt kan man leve godt i Wetter. – I dag
morges havde vi sandelig brevkort fra din hjertens ven Trygve. Jeg troede mindst han
havde glemt, han havde et par svogere nede i Vestfalen. Jeg skrev jo et langt brev til
ham i sommer, men nu først kommer han saa vidt til at besvare det. Men han er
naturligvis saa optaget med sin ”jus” og sin ”Kossa” at han ikke faar tid til mere. Og
derfor har vi tilgiver ham, og om ikke det bliver for stridt, skriver vi ham sogar et brev
i julen. – Fra Erling havde vi brev for nogle dage siden. Han var da i Shields, rig paa
verdenserfaring i visdom men – tilsynelatende – fatig paa verdens gods. Og om han
reiste hjem til julen var vistnok tvilsomt. Han har endnu ikke sin lovbestemte fartstid
for at aftjene sin værnepligt, og vilde vistnok først skaffe sig den. – Mor fortæller mig,
at Trygve kanske kom til Larvik
til sommeren. Det vilde være
svært hyggeligt, da jeg ogsaa har
den hensigt at gjæste byen da.
Det er jo ogsaa paakrevet, at jeg
nu faar se min kjære søster
Kossa igjen som jeg nu i 3 ½ aar
ikke har seet. Om da ogsaa
Trygve kunne være tilstede vilde
det jo være tip top. Ja, kjære
Gudrun, den lille tiloversblevne
plads siger mig nu, det er paa
tide at ønske dig, hva egentlig
var hensigten med min skrivelse
nemlig: en ret glædelig jul og et
godt nytaar. Jeg haaber du sender
os et brev nu og da. Med de
ebdste hilsener er jeg din hengive
bror
Walter T.B.
25

Brev 1908:
(Ingrid og Gudrun er sammen hos familien Kjærgaard, tante Tia. Sannsynligvis er det
i Danmark. Nils og Walter er i Wetter og Erling til sjøs.)
Lørdag 4 – 2 – 08
Kjære Smaapiger!
Mange Tak for Brevene – idag fik jeg Dit Brev kjære Ingrid med Erkjendelse
af, at Du mottog Qvitteringen! Fik Du de 5 Kr som laa indi? Jeg spørger saa, fordi der
har været saameget Tyveri paa Posthuset her, saa man kan aldrig være tryg! Indi
Bogen laa en 2 Kr i den ene Hanske til at betale Tolden med! I har for resten
misforstaaet Julesendingen. Skindkravene var fra mig til Ingrid og Hanskerne fra
Victor til Ingrid; Kravene kostede 8 og Hanskerne 2 – saa fik Gudrun af mig 8 Kr og
de 2 af Victor – det havde jeg skrevet og forklaret. Den lille Kurv var fra Aagot til I –
og Kruset fra Aagot til Tante Tia. Altsaa er dere græsselig lide opvakte, som ikke
forstaar Skrift. – Jeg er rent lei over at G. skriver, hun vil reise med Tante til
Flensburg! Find du endelig ikke paa sligt! For det første er det jo skammeligt, at bryde
sit Ord til Kjærgaard og for det andet tænker jeg ikke, det Besøg blev af lang Varighed
– det vilde næppe vare længe, inden I gjensidig var kjed af hinanden – Du kom
naturligvis til at maatte arbeide der som en Pige, da Petra ingen har – for resten kan jeg
ikke tænke mig, hun har Brug for Dig og vil animere Dig til det. Det vilde derimot
være ganske anderledes hyggeligt, om Du kunde reise derned til Sommeren og
muligens møde Trygve der, som skrev, til mig, at han vilde nogle Maaneder til Berlin,
inden han begynte paa Tromsø! Kanske at Dina kunde invitere Dig en Maaneds Tid til
sig, saa Du ogsaa der kunde være lidt sammen med Trygve. Men at reise fra
Kjærgaards nu, synes jeg er svært flaut!
Det var ærgerligt at Du skulde optræde i sligt Kostume hos Damkjærs – Du er
ofte som Kjærringa mod Strømmen! Jeg synes Du i Februar skal avertere, som jeg har
sagt og se om det resulterer – Hvis ikke kan Du godt reise ned til Gutterne og se
hvordan det vilde være at være der en Stund – Du kan vide, de kan holde Dig dernede,
naar jeg betaler Din reise og Violinundervisning som Du kan faa saa udmærket Du vil,
baade i Hagen og Dortmund kun et Par Minutter med Jernbanen. Arnoldus er jeg
sikker paa inviterer Dig til at være der lidt og det kunde vel være morro at komme lidt
ud i nye Forhold – bare ikke gaa hen at forlov Dig uden at ha anen Grund end at blive
”forsørget”. Jeg havde Kort fra Arnoldus og han siger, at mine Sønner, ”vinder alles
Hjerter som de kommer i Berøring med.” Igaar var vi paa Barneballet, det var svært
morsomt Victor danser i sit Ansigts Sved! Aagot og Fru C. var der og Fruen var
rasende bitter! Aagot var ikke ude på nogenslags Morro – Iaften i Saggaarden og
imorgen hos de nygifte Christiansen – Dansemorro begge Steder – var hun ikke buden
– Bal hos Augestads – Peters – Thorsens – ingensteder invitert. Nu skal hun spille
Komedie, – det er som sædvanlig – de benytter dem de har Brug for, men dermed er
det ogsaa gjort. – Jeg er saa glad, dere ikke er hjemme! Vi har havt det hyggeligt i
Julen! Julaften var Breder og Bussa her, vi trakterede med deilige Ryper – og saa
havde vi et fint lidet Juletræ og havde lavet Vers ved alle Smaatingene og vore Gjæster
hyggede sig udmærket. 1 ste Juledag var Fru Eckell og Barna hos os til Kaffe og Aftens
2 Juledag var vi hos Breders til Middag sammen med Eide og et nyt ungt Par i Byen –
Brandts – Nyttaarsaften i stort Galla hos Fru Eckell Voksne og Børn, og imorgen skal
Vikken og jeg til Aagaard. – Solheim har været meget med i Aar – alle de tre Steder
og igaar paa Barneballet. Hilde var saa morsom og røbede enorme Anlæg for Ballivet!
26

Netop var Bussa og Ragnhild Berbom her paa en liden Visit, R spurgte om Du
var forlovet og syntes det var udmærket, at Du ikke forhastede Dig – ”de bedste
Chancer kommer senere”, jeg synes ikke Margas Ægteskab skal lokke til
Efterfølgelse! –
Vi har havt en forfærdelig Kulde – i 14 Dage hver Dag ikke under 6 grader og
optil 19 Grader Reamur. Det er rent græsseligt – men idag er det deiligt kun 1 grad og
Solskin.
Dere kan tro, jeg fik et nydeligt udskaaret Bret fra Trygve – det var rent
rørende. Saa fik jeg forede Hansker af Breder, en Loupe af Bussa, saa nu kan dere
skrive saa utydelig det skal være! Saa fik jeg deilige nye Støvler af Vikken – han
havde taget ud sine Penge i Banken! Fra Troye faar vi en Julekasse som endnu ikke er
kommen paa Grund af Damskibsfosinkelser! Fra Gutterne 40 Mark. Blev ikke jeg
beriget iaar?
Nu maa dere endelig skrive med en gang og berolige mig med Hensyn til
Gudruns vilde Idè. Det vilde være faut baade for Tante Hildur og Trygve, om hun ikke
holder sin Tid ud hos Kjærgaards. Har Tante inviteret hende? Svar mig paa det – ellers
vil det vel hedde, at hun ikke kunde undgaa at tage Dig med da Du var saa glad i dem
e. t. c!
Fra Erling har jeg havt flere Breve – han kommer ikke hjem men reiser med
Skibet til Amerika – sandsynligvis en Trip paa en 5 Maaneder siger han, saa det kunde
passe at tage Horten, naar han kommer hjem til Sommeren. Jeg har faaet Fredrikkes
Væv hid og faar en af Dagene en Sagkyndig til at sætte den op og lære mig lidt
Begyndelsesgrundene, det kunde være Morro at lære lidt nu – nu bliver jo den absolut
stille Tid paa Systuen, saa jeg faar Tid nok! Lev nu vel begge to – jeg er frisk som en
fisk til Eders Beroligelse! Hvordan gaar det med Sangen? Trav nu ikke slig at Du
bliver daarlig igjen! Skriv snart og vær kjærlig hilset fra Victor og eders kjærlige
Mor.
Sannsynligvis Senja, Ibestad sorenskrivergård, 1905
(Dina har hatt besøk av Anna Charlotte Tambs og oberst Nils Jørgen Gregersen,
”Anne” er søster av Victor Emanuel, altså svigerinne, begge lever til 1926. Det kan se
ut som om Gudrun er i Kristiania akkurat nå, kanskje på gjennomreise. Muligens skal
hun en tur til Paul og Hildur Bøe, Hildur er ei anna svigerinne.)
27

3 – 3 - 1908
Kjære Gudrun.
Inderlig Lykønskning kjære lille Gudrun til Din Fødselsdag – gid Du maa
opleve den mange, mange lykkelige Gange! Næste Aar kanske Du feirer den
herhjemme i Ro hos mig! –
Victor er idag hjemme fra Skolen, da han har Sting i Maven – jeg tror ikke, det
er andet end Forkjølelse han sidder nu ved Ovnen og varmer Uldklede paa sig – saa
det hjælper nok. Søndag var Onkel Gregersen her – han holdt Foredrag i
Arbeidersamfundet og var hos mig til Middag. Han var overmaade aimable og spiste
mine Ryper med udmærket Appetit! I Mai skal han og Anne reise til Schweitz og de
Italienske Søer, og være borte i flere Maaneder.
Du kan tro jeg synes det er Morro at væve – jeg er desværre sluttet nu paa
Kursuset, da jeg ikke synes jeg kan gaa bort hele Formiddagen – forhaabentlig bliver
det ogsaa nu lidt at bestille paa Systuen. Om vi lever til næste Vinter synes jeg Du
burde gaa der og væve Dig forskjelligt til Huset, jeg har vævet et pent Vægtæppe.
Agnes Andersen har vævet et Aaklæde og Stoletræk som var saa pent. Dine Gardiner
gaar det smaat med – jeg tænker, Du kommer til at sy dem selv, naar Du kommer hjem
– Hæklingen er næsten færdig! Jeg har nu været to Aftener i Træk paa Farten og spillet
til Dans. Først hos Apotheker Thaulow – Fru T. bad mig hjælpe sig en Times Tid med
at spille – ”Smeden” var engageret men kan ikke komme fra Kinematografen før 10 –
jeg kom ikke hjem før 3 – Aftenen efter var jeg hos Gjertsens – der var nogle faa Par –
begge Christoffersens blandt andet – det varede ogsaa til 3 – saa jeg er rent udkjørt. –
Fra Trygve har jeg ret som det er hyggelige Breve – det skal blive koseligt at faa ham
hid til Sommeren!
Beja Aagaard har nu faaet sig en ny Post i England – forhaabentlig bedre end
den første, hvor hun maatte slide fra 6 om Morgenen til 9 – 10 om Aftenen; koge og
vaske og base med Unger og tusinde andre Ting – foruden Løn! –
Nu maa jeg slutte. Da jeg skal i Banken. Hils Marga og Gregersen og alle
Barna. Kjærligst fra mig og skriv saasnart Du kan. Her er dyb Sne og meget koldt – vi
har rent faaet haard Vinter paa nyt. Lev vel og kjærlig Hilsen fra Victor og
Mor.
28

Brev 1910 – 1912:
(Erling og Gudrun har reist til England, Gudrun har huspost i England, men hun får
altså ikke den hun var forespeilet, og Erling reiser videre, og har vært innom
Orknøyene. Alfred er halvbroren til Dina.)
Søndag 23 – 1 – 10
Kjære Gudrun!
Aa hvilken skrækkelig Reise dere har havt! Jeg begynte at vente Telegram da
de 6 – 7 Dage var gaaet som Reisen jo skulde vare – men jeg skulde tro det varte og
rak. Jeg har været saa fortvivlet, at jeg ikke har havt Ro paa mig nogetsted jeg troede
aldrig, jeg skulde seet dere mer igjen. Men det har vel ogsaa været paa nippen! Nu
længes jeg saa efter at faa høre om alle Eders Oplevelser, – uf hvor græsseligt det vil
ha været, den første Uge dere var underveis, havde vi Storm og stygt Veir og jeg leste i
Avisen om 3 store Forlis netop paa de Farvand, hvor I var – men denne Uge har vi
havt deiligt stille Veir og klart Maanelys saa jeg haaber dere var vel fremme. Mandag
telegraferede jeg til Alfred og han svarte den Besked fra Rhederiet, at dere havde
været ind et Sted kullet men vilde antagelig komme til Presten i Løbet af Mandagen.
Saa fik jeg Brev fra Alfred Fredag Morgen at dere endnu ikke var kommet og da blev
jeg rent forstyrret. Fru Liaaen og jeg her rendt frem og tilbage imellem hinanden men
Gudskjelov i går kom da Telegram fra Alfred at ”Spind” endelig var fremme: Gud
give nu dere ikke er rent elendige og syge efter disse fæle 14 Dage. Det var da en Guds
Lykke at Erling var med, han har vel været Sygepleier! Skriv nu endelig snart jeg er
ikke rolig, før jeg har seet Eders Haandskrift og hørt at i er friske. – Nu kom netop et
Kort fra Erling fra Orkneyøerne
Gudskjelov at I i al fald indtil da var friske men Gudbevars slig Tid det Kort
maa have taget – Stempelen er saa utydelig saa jeg ser ingen Dato men de synes som
om dere har ligget veirfast der længe: Fortæl mig endelig alt og skjul intet for mig, om
I har lid svært meget. – Det var nu stor Sorg at faa Telegram fra Gundersen Dagen
efter dere var reist, at Posten var optaget men forhaabentlig faar I noget alligevel. Ja nu
har vi da gjort den dyrekjøbte Erfaring, at det er Vanvid at reise med en Lastebaad i al
fald paa værste Vintertiden. Uf de Pengene man altid skal tage Hensyn til – det volder
sandelig mangengang Tab af baade Liv og Helse.
Jeg har ikke formaaet at skrive til Dig, mens jeg gik i denne Uroen, for jeg
troede ikke jeg havde Dig ilive – uf alt det man skal gjennemgaa! Herhjemme er det
svært stille efter Dig – vi holder os paa Soveværelset! Clara Grace var her – Du bliver
vel forskrækket, naar Du hører, jeg opvartede med den sidste Dyresteg men den var
udmærket god og hun roste Sosen grulig. Desuden Riscrem! Hun har faaet Fru
Offerdahl og lille Ebba Hansen ny – hende har jeg skaffet hende. Saa hun havde
Mandagen fuldt besat. Af Nyheder kan jeg fortælle at Heyerdahl og Frue er skildte –
de reiste med Politimesteren som raadgiver til Tyskland og nu er det ordnet – hun og
Astrid bor i Berlin og han skal have de to andre Børn. Det er en skammelig Historie –
han skal være op i det med en anden Kvindeperson. Breder vil ikke ud med det, siger
bare at hun gjorde ham Livet surt ved sin Jalousi, men Bussa fortæller lidt bag
Kulisserne – de har holdt paa at overtale hende i lang Tid, men hun vilde ikke skilles –
saa fik de hende med paa denne Reise, men hun havde ingen Idè om at hun ikke skulde
komme tilbage – men saa har de to Mandfolk overtalt hende. Ja det er Greier! – Missa
gaar i Sorgen kan Du tro – de første Dage stod den altid udenfor Din Dør og skreg og
29

naar jeg saa lukkede op og den saa det kolde, ubeboede Værelse blev den helt
melankolsk og labbede bedrøvet ud – men nu har den fundet paa at lægge sig ind i
Kandidatens Seng og han lar den ligge paa Sofaen om Natten og der har den slaaet sig
tilro uden at allarmere Kl 6 om Morgenen som den gjør hos os. - Jeg har ikke begyndt
Systuen da der ingen Søm har været endnu – men jeg nyder at sidde i Ro og sy paa
Soveværelset. Dit Skjørt og Dugen er kommen fra Nicoline – nu faar du lade mig vide
naar Du vil have det tilsendt. Bare Du nu fik en god Plads hos snille Mennesker og
ikke formeget Slid. Claudia Berg er nu gift i Kristiania og turer sine Hvedebrødsdage
derinde. Jeg har ikke faaet nogen Penge fra Nils men han sender kanske ved Slutten af
Maaneden. Dersom jeg fik de Penge regelmæssig saa skulde vi leve som Grever for 72
Kr pr Maaned men nu faar vi da se. Istad hikkede jeg saa og saa tænkte jeg paa Dig og
saa gik det over, tænkte Du paa mig da?
Vi har en græsselig Kulde nu saa det gaar grovt paa Veden. Derfor er vi mest
paa Soveværelset – Jeg synes bare det er morro at stelle i Huset naar jeg ikke har
Systuen at anke mig for! Jeg er færdig hver Morgen Kl ½ 10 og da sætter jeg mig til at
sy og lappe jeg ahr syet mig en koslig Hverdagsbluse af et gammelt Klaraskjørt.
Du kan tro Onkel Alfred og Sidsle har været ræd for dere – jeg mærkede det
godt paa ham i Telefonen uagtet han sagde der var ingen Grund til Ængstelse da
Baaden gik saa langsomt. Men da kunde de vel ikke sagt at Reisen skulde vare 6 Dage
– de vidste vel ogsaa da hvordan den gamle Kassen gik!
Victor har havt en slem Tid med at snakke mig tilrette. Nu må han tilstaa at han
ogsaa var ordentlig ræd. Bredes og Bjørcks var ogsaa rædde – det var det værste jeg
vidste naar Folk spurgte og jeg havde hørt noget.
Adiø da lille Dudduia – skriv nu snart og Gudskelov at Du er i Behold i al fald
Kjærlig Hilsen fra Victor og Muff
Gudrun som guvernante i Cardiff?
30

(Gudrun har fått en huspost i Cardiff, Wales. Trygve har nettopp slått opp med henne.
Anna er vel Anna Tollefsen fra Porsgrunn, som arbeida i huset i 1900, da var hun 19
år.)
Tirsdag 8 de (februar 1910?)
Min kjære Gudrun
Jeg tænker paa Dig Dag og Nat og er saa bekymret for hvordan Du har det! Jeg
kan forresten saa godt tænke mig det – naar man er Tjenestepige, har man vel ikke
søde Dage. Jeg har forresten været saa bange for Dig – og er saa glad over at du
overhovedet er i live at jeg saa nogenlunde finder mig i din sociale Fornedrelse – jeg
haaber bare inderlig den ikke skal vare for længe. Men samtidig gir jeg Dig det Raad
at holde du i din Plads saa længe Du kan – Du kan vel underhaanden søge at faa en
Barnepigeplads og naar det er lykkedes, kan Du jo forklare Din Frue, at Du har taget
Post i England udelukkende for at lære Sproget og er derfor nødt til at være i et Hus,
hvor der er Anledning til at snakke, for jeg kan ikke tænke Du snakker Engelsk med
Kattene og Bikkja! Sandelig er det en str og trist Plads – men bare Du faar være frisk
faar Du bide Tænderne sammen og gjøre Dit Arbeide og holde ud. Dette Brevet blir
bare Spørgsmål og Dit svar faar blive et Suplement dertil. Altsaa: N o 1. Faar Du god
Mad og nok Mad ved dette Tildelingssystemet? N o 2. Hva slags Værelse har Du? –
Langt borte fra Herskabet? – naturligvis iskaldt? N o 3. Skal Du have Storvasken? N o 4.
Faar Du ingen Hjælp til det haardeste Arbeide? N o 5. Er der Gaskogning? Fru Bjørck
siger at de engelske Komfürer i hendes Tid var saa vanskelige at koge paa, over aaben
Ild – forhaabentlig er det nu mer tidsmæssigt. N o 6. Kan Du ikke faa Anledning til at
læse lidt Engelsk med en Lærerinde en eller to Aftentimer om Ugen – om Du anvendte
en 6 à 7 Kr om Maaneden dertil – spørg nogen om det – det vilde hjælpe Dig uhyre
med Sproget og naar Du faar gaa du lidt hver Dag kunde det vel lade sig gjøre. Nu har
Du foreløpig 6 Spørgsmaal at svare på – men der kommer flere. N o 7. Er der ingen
andre som bor i Huset – saa Du kan snakke med nogen? Uf gid der var Telefon til
Cardiff og vi havde ubegrænsede Perioder til vor Raadighed! Du maa ikke være saa
flot at sende to Breve lige paa hinanden og kun et Ark i hvert – jeg skriver hver Uge til
Dig og altid 2 Ark i Brevet ellers tjener Postvæsenet for grovt. Du maa ogsaa skrive
engang i Ugen til mig lad os ordne det slig at vi altid skriver regelmæssigt – nu skriver
jeg i dag Tirsdag saa har Du vel det paa Fredag saa kunde jeg kanske atter have Dit
Svar Tirsdag Morgen og saa igjen faa Svaret afsted med 3 Toget. Kunde det ikke være
kjækt – det eneste er med slige regelmæssige Breve, at naar de saa udeblive har man
straks Grund til Ængstelse. Vi har havt en Kulde siden Du reiste saa det har været
forfærdeligt! Men nu er det mildere – Er det koldt hos Dere? Kandidaten skal skrive
Brev i sit eget og Missas Navn, hun har nemlig lagt sin Elsk paa hans Seng og det tror
jeg er en tvivlsom Begunstigelse, for hun har en letsindig Periode og kommer hjem fra
sine Streiftog med ”unge Heggen” skidden og fæl og forjasket og saa pladask op paa
Kandidatens hvide Sengetæppe. Lørdag skal Netten og Mürer have Bryllup – det skal
staa hos Christian C. Tænk det gaar det Rygte i Byen, at Gill og Sofie skal skilles – jeg
synes ikke jeg kan tro der er noget i det, men det bliver stadig fortalt. Hendes Far har
jo altid været rasende over det Giftermaal og nu er han flyttet til Kristiania har kjøbt
sig en villa paa Drammensveien og vil saa gjerne have Sofie og den lille Tulla, som
han rent forguder til sig for godt. Hun har været derinde nu en Måneds Tid nu i (…) og
der siges at hun likte sig saa godt der, at hun snart reiser for Alvor. Det vilde ialfald
være meget mindre overraskende end hendes Giftermaal var – og desuden skal han
være usedvanlig grætten og vrang at omgaas. Jeg kan ikke tænke mig nogen der passer
31

mindre til Prestefrue end hun gjør – Nylig hos Aagaards optrædte hun i en aldeles
deilig lysegraa Silkedragt med Mængder af Staalpailletter – hun var saa elegangt og
nydelig, at de alle blev rent paff da hun kom ind – der sad Frk Fürst og Maren Schmidt
og ”sligere” i Bomuldsflanels Bluser og Frk Sørvig og jeg i tækkelige sorte Uldkjoler
med hvide Strimler i Halsen – saa hun passed som Fluer i Kaal. Naa jo Tiden vil vise
om Rygtet taler sandhed!
I dag reiser Aagot til Kjøbenhavn for at spille – hun skal bo hos Tante Tine
indtil hun kan faa et godt Pensionat – forleden var hun paa Kanetur til Fredriksværn og
kjørte med – Nusse Paulsen sammen med Randi og Svein Sveinssen
Andreasengutterne og Concerter (?) – hun er ikke meget kræsen! Astrid Christoffersen
er blevet bedste Veninde med Tulla Oppen – de er sammen sent og tidlig med Vogt –
kjører med ham paa Langslæde og i Spidsslæde – forleden Søndag Middag kom de
farende som et ondt Veir paa Storgaden – han sad oppi og kjørte – Tulla sad i Dumpen
og Astrid bak paa Bukken!
Jo mer jeg tænker paa det jo vigtigere synes jeg det er at Du faar fat paa en
Lærerinde i Engelsk. – det vil hjælpe Dig til at holde du alle disse Vederværdigheder
for det giver dig den Bevidsthed at Du arbeider mod det Maal at lære Sproget – og
skal Du gaa og slide saalænge indtil Du paa en Vis faar det ind ubevidst kan det blive
en lang Historie. Nu kom Anna og skal vise mig Prøvekjolen som hun har siddet her
om Formiddagen og faaet Veiledning med – gad vide hvordan hun har greiet den. Lev
vel da kjære lille Gudrun min – hold Dig nu tapper – uf naar jeg ser det lille koselige
Værelse dit er jeg rent hjertesyg over at Du skal gaa som et Skumpelskud hos
fremmede Mennesker – Uf den Trygvedritten! Skriv nu og fortæl om Du har gjort
Fremgang med min Idè at tage Undervisning og svar paa mindst 9 Spørgsmaal.
Kjærligt fra
Muff
(Slutt på brev, ark 2 av 2, skåret av litt. Sannsynligvis mars 1910 – etter bursdagen,
og Just Qvigstad er blitt minister som han var 1910 – 12:)
-veige Historie Mohr – hun har aldrig udtalt et Ord derom, det er nok saa rart – Kanske
hun deler Tante Sigrids Mening om Sagen. Jeg skrev for at paa en fiin Maade minde
hende om din Geburtsdag og da bad jeg hende ligefrem at udtale sin Mening, men har
endnu intet hørt – det skal interessere mig at faa rede paa hendes og Bøis Mening. –
Forleden – just som jeg stog midt op i Arbeidet, at lave Seikager kom Thor paa Visit.
Jeg lod alting i Stikken og sad og snakket med ham mindst 1 ½ Time. Han var meget
uforandret og dog havde han faaet Verdensmandspræget over sig. Han var svært pen!
Jeg grov og spurgte om hans Oplevelser og han grov og spurgte om alle dere! Han har
havt det svært godt dernede og reiser tilbage i Mai. Tjener mange Penge og har nu den
Plan at holde ud dernede i 10 Aar i det hele, da faar han en Pension af 4 à 5000 Frc pr
Aar, saalænge han lever og kan desuden lægge sig adskillig op da Gagen stiger med
1000 Frc pr aar. Nu faar han vist 8000! Det er ikke daarligt. Det er et anstrængende
Liv, meget at gjøre og lange Reiser men han taaler Klimaet ganske godt og finder det
interessant at være der. Nu skulde han til Grimstad til et Bryllup og vilde gaa op at
hilse pa Hilborg i Arendal – jeg bad ham sende et Kort for at melde sig, ellers kunde
hun muligens gaa glip af ham og det vilde dog være Synd. Han havde den Plan, naar
han nu reiser nedover og passerer Vestfalen at stikke indom Walter. – I dag sner det –
uf denne Vinteren tager aldrig slut – nu er al Veden min opbrændt og endnu maa vi
fyre hele Dagen, saa det bliver at kjøbe igjen. Victor og jeg er buden i Konfirmation til
32

Eckells Søndag efter Paaske – Kan Du ikke sende Kristian et Prospectkort fra
Llanishen til den Dag – saa faar jeg ogsaa se lidt af Dine Omgivelser – for uagtet jeg
ikke liker at dere sender mig slige Kort, da jeg vil have mere Skriveri for for Penegene
– vil jeg dog gjerne faa lidt Idè om hvordan det ser ud, der Du er. Er det vakker Natur.
Johanna Aagård er nu kommen i ordentlig Bogbinderlære – hun maa optage et Laan
paa 2000 Kr, da det vil tage minst 3 Aar – det er sandelig dyrt – men saa er hun vel
sikker paa at kunne ernære sig godt naar hun er færdig. Qvigstad fra Tromsø er bleven
Statsraad i den nye Regjering. Fortel mig lidt om Gundersen – er han svært hyggelig –
Ela skriver saa svært om ham! Gjør han Kur til Dere? Det var sandelig godt dere havde
ham! Adiø da, kjære Tykka og vær kjærlig hilset fra Din
Muff
Victor Emanuel & Dina ca. 1880
33

(Gudrun er stadig i Cardiff, Llanishen er et område i byen. Ellers nevnes Gundersen
igjen: Det var ham/dem som egentlig skaffa Gudrun plass i England, ser det ut til, så
han/de bor vel i området. Ingrid skal komme hjem til Norge i juni, til Larvik for å bli.)
Larvik 30 – 4 – 10
Kjære lille Guri!
Nei hvor jeg blev overgivet over den deilige Geburtsdagspakken Din! Det var
bare saa leit at tænke paa, at Du skulde bruge saa mange af Dine surt fortjente Penge
paa mig – jeg er saa henrykt over alting – og bare er lei over, at jeg ikke fik brugt den
nydelige Varmeren og Flødemuggen ”Kun” til Geburtsdagstheen min. Men jeg blir
nødt til at be The fremmede en Dag for at flotte mig med det nye Tilbehør. Jeg har nu i
3 Dage syet aldeles paa Livet løst; en Dame fra Fredriksværn vilde have mig til at sy
sig en Silkekjole paa 4 Dage og det paatog jeg mig og har strævet græsselig for det er
mange Sting paa en slig Kjole, naar man er allene om den – men saa blev det slig
Orkan igår saa hun kunde ikke komme og prøve og saaledes blev hun nødt til at give
mig lidt Henstand med Kjolen. Derved fik jeg Anledning til at gaa i fint Dameselskab
til Bussa igaraftes; men to Aftener sad jeg og syede til 11 – men saa læste Victor høit
for mig Sherlock Holmeshistorier og saa spiste vi af Dine Kjæks, saa det forsødede
mig Strævet i høi Grad. – Hvor ondt det gjør mig for Dina og Hansi at de har mistet sin
lille Bubbi – ja Du har naturligvis faaet Brev. Samme Dag fik jeg ogsaa langt Brev fra
Otto – Andrea er aldeles haabløst syg, saa det er bare at ønske, at Enden ikke er for
fjernt. Ja der er meget trist at høre og opleve.
Hele Byen er nu interesseret i en Injuriesag mellem Thøger Andresen og O. S.
Møller. Der er så fuldt, at Folk rent slaas for at komme ind – Dommen er endnu ikke
faldt men Sagen er høist uheldig for Andresen for herved er det bleven bragt paa det
rene, at han er en ren Snydenstrup i Forretninger. Jeg sender Udklip af ”Amtsa” til
Nils saa kanske Du faar Anledning til at se det. Jeg haaber han kommer at besøger Dig
i Pintsen, saa kan Du bede ham tage det med, jeg tænker Du faar
Larviksfornemmelser, naar Du læser det. Hvordan blir det med Dagheid – kommer
hun? – Tænk Fru Ludvigseen som misted sin Taske med over 200 Kr i – jeg synes det
maatte være aldeles umulig at komme over det. Idag i Kirken saa jeg Margit Segelcke
og hendes forlovede – Ingeniør Nicolaysen paa Agnæs – han er 20 Aar ældre end
hende, men skal være en meget elskværdig Mand. De skal have Bryllup om et Par
Maaneder – hun er sluttet i Posten sin, som Milly Høeg har faaet og allerede overtaget.
Vera haaber nu at faa Millys Post på Byfogedkontoret. Ja den Enes Død er den Andens
Brød! Iaftenkommer Frk Gran efter en Pause paa 6 Uger, hun har været syg – det er
ikke Spøg med den Sygdom, hun bærer paa – Mavesaar, Hun har nu igjen 9 Elever,
saa det blir vel ingen Forandring – sidst hun var her, syntes hun ikke det kunde lønne
sig, da havde hun bare 7. – Imorges da jeg fik mig en liden Extrasøvn ianledning
Søndagen – drømte jeg, at jeg blev vækket af at Du kom ind – uventet hjem fra
England og sa’e – ”nei nu kunde jeg ikke holde du det Slidet Længere.”
Jeg syntes jeg blev saa lei, for Du fortalte Du havde havt det saa vondt i
England og naar jeg spurgte, hvorfor Du da løi saa i Dine Breve svarte Du, at det
gjorde Du for at glæde mig. – Huf jeg blev liggende og tænke over Drømmen og vil
inderlig haabe, at der ikke ligger noget til Grund for den. Jeg kan saa godt forstaa, Du
blir lei og træt af al den Skurningen men Du bør dog betænke Dig vel paa at søge en
ny Plads – for det er ikke godt at vide, hva slags Mennesker Du kan komme til og hva
Du kan blive udsat for – ialfald hvis Du finder paa at ville til London. Nei Du bør
holde Dig i Ro hos Professorens, saalænge Du skal være i England! Tænk bare paa den
34

Elskværdighed at Du faar ha Dagheid hos Dig i Sommer, det er jo saa enestaaende, at
det nok kræver at Du bærer over med lidt af hvert fra Dit Herskabs Side.
Fra Alfred og Fredrikke fik jeg et deilig Stykke røget Skinke til Geburtsagen –
jeg inviterede Finstad til at spise med os. Om Eftermiddagen kom Fru Bjørck og Vera
Fru Eckell og Fru Liaaen paa Visit og vi havde det rigtig hyggelig. I Slutningen af Mai
eller først i Juni kommer Ingrid hjem for at blive Larviksmenneske. Gad vide
hvorledes det vil gaa. Jeg haaber saa paa at faa Badegjæster men har endnu intet hørt,
saa jeg maa nok opgive Haabet om at Dr Stenbergs kommer igjen iaar.
Nu er alle Aviser fulde af Bjørnsonberetninger. Det blir nok storartet paa
Tirsdag, naar han skal begraves.
Nu har jeg saaet i ”Haven” og nu skal Victor male Havebænkene saa blir det
Sommer naar vi faar dem du – i går haglede det forresten saan og var saa bidende
koldt, at jeg tog min Vinterkaabe paa, da Fru Nilsen kom og plaged mig til at gaa du
en Aftentur – men det er jo godt at det ”stygge” kommer ned og idag er det deilig og
mildt.
Du kan tro Bussa havde fint Selskab med Høns i ”Volevang”, som Sofie
Malling siger og deilig Saltret med Blomkaal og mange andre Grønsager og Kjæks og
Ost og deilig Is og Marengs og Frugt tilsidst. Og Rhinskvin og hed Vin og Øl og Kaffe
med Curacao saa ”Magta” viser seg hvor hun er.”
Der var forresten svært hyggelig og muntert til Damer at være vi debatterede
Injuriesagen først og sidst, saa vi manglede ikke Stof. Nei nu faar jeg faa afsted Brevet
ellers blir det for gammelt, – det har nu været 2 Dage under Arbeide. Fra Hildur fik jeg
Brev med 5 Kr den 24 – men ikke et Ord om Affæren Mohr – har hun aldrig udtalt sig
til Dig heller? Adiø da kjære lille Tyksak og skriv saasnart Du kan og hold Dig i Ro
naar Du har det nogenlunde – Du kunde let træffe det værre. Kjærligst
Muff
Tilføyd:
Hos Vognmandens er atter en liden arriveret!
Hvor nydelig der ser du der Du bor – og i Cardiff også. Tak for Kortet!
35

(Hans Hinrich må være en sønn av Dina Jessen, gift med ”Hanni”. Hun er husket i
Alfred Weiserts testamente, og hvis dette stemmer, har hun en datter Gudrun. Ingrid er
kommet hjem til Larvik og bor hos Dina. Hun har vært i Tyskland.)
30-5-10 og 1-6-10, ark 2 av 2
har jeg som sagt ingenting faaet. Jeg kan ikke skjønne andet en at jeg blir nødt til at se
efter en Plads for Victor – jeg er nu bestemt paa at arbeide for at beholde ham
herhjemme – jeg tror han da vil blive mig en Støtte. Kommer han da gaar det vel med
ham som med de andre at de faar større Behov jo mer de tjener og ikke bryder sig om
at ofre noget paa Mor.
Du ved naturligvis at det er Hans Hinrich som er død! Jeg skrev det til Dig saa
jeg begriber ikke hvordan Du kunde tro det var den lille. Det er gruelig tungt for Dina
og Hanni – det var jo saadan deilig liden Gut efter Eders Alles Udsagn. 1 – 6 – 10. Nu
har mit Brev atter ligget et Par Dage det er for galt men i Mellemtiden er Ingrid
kommen hjem og saa har det været en Forstyrrelse! Hun synes nok det er en Overgang
fra Forholdene dernede at komme hjem til dette Roderiet – vi koger og spiser Middag i
Kjælderen – Mekanikerne er omsider blevne kastet ud og der er gjort nogenlunde rent
men nogen herskabelig Spisesal er det jo ikke. Det værste er at Badegjæsten der kom
den 31 om Aftenen flyttede igjen næste Dag, da der ikke var Sol i Værelset. Fru
Sæthren har lovet mig en ny saa jeg faar tage det roligt; der siges, at der skal være
mange Badegjæster iaar. Ja Gud give jeg faar lidt Indtægter i Sommer ellers bliver det
sandelig ikke greit. – Ingrid er saa henrykt over Din Thevarmer – den er ogsaa saa
nydelig og det er saa morsomt at have en fin Thevarmer for en liden ”The” kan vi vel
altid komme til at bholde i Vinterens Løb. – Nu har Bussa været bortreist siden Pintsen
– i Kristiania og Fredrikstad, men det værste er at Breder imedens har havt en alvorlig
Raptus saa han er nu bleven meget daarligere af sin Sygdom – han bliver nødt til at
reise til Neumahr – men det er jo lidet Hjælp i alle Kure – for en slig Periode
ødelægger jo al hans Diet og Forsigtighed for lange Tider. Det er sørgeligt med denne
Svaghed – men jeg tror han er undskyldt for det hænger vist sammen med
Sukkersygen. Idag maa jeg skrive til Tante Petra det er hendes Fødselsdag den 5 te .
Tænk Ingrid viste heller ikke at Bubbi var død og skrev Brev til hende i Pintsen hvor
hun haaber at han atter var allright jeg havde skrevet han var syg, men siden havde hun
intet Brev havt fra mig. Det er saa leit – men da dere ingen directe Meddelelse har
faaet – kan hun vel ikke blive stødt derover.
Kjærlig Hilsen lille gode Tykka mi – skriv nu snart og fortæl hvordan det gaar
Dig! Kjærlig hilsen
Mor.
Tilføyelse med Ingrids skrift:
Kjære G. Nu er jeg da igjen her hjemme – en stor overgang fra mit liv i Tyskland –
hvis det bliver alt for galt gjør jeg det samme som dig – Hilsen Ingrid.
36

(Nils har vært i Wetter i pinsen, men er nå sammen med Gudrun, muligens i England i
ferien. Erling jobber for et gruveselskap i Arendal, og er i Nissedal i Telemark. Walter
er hjemme på ferie. Ingrid og Victor er hjemme, Victor har ett år igjen til artium. Dina
jobber nå ved biblioteket i byen, og har avslutta systuen:)
14 – 7 – 10
Kjære Nils og Gudrun!
Jeg maa skrive til dere begge paa engang for min Samvittighed er lige besværet
for dere begge to. Jeg blir mer og mer umulig til at skrive – og saa har vi slig Varme i
Sommer, at jeg blir aldeles blottet for Foretagsomhed. Jeg er forresten henrykt over
Varmen og nyder rent at føle Sommeren, som den skal være – men doven gjør den
mig. Nu har vi jo forresten to Badegjæster og Valter og Erling hjemme, saa vi har ikke
saa lidet Stell – hele Formiddagen gaar med, da vi ingen Hjælp har – jeg har strævet
for at faa fat paa en Jentunge til Morgenstellet – men det er ikke til at opdrive. Erling
har nu faaet sin Oversættelse sendt ned til Brymbo og skal snart reise for dem til
Arendal ianledning nogen Grubespeculationer – han maatte holde sig hjemme for at
vente paa Telegram fra dem – de andre reiste imorges til Aaklungen for at gaa over
”Heia” til Slemdal, men kommer i aften tilbage med Farrisbaaden. Det er ssa deilig, at
Valter er saa heldig med Veiret; her har kun været 1 Regnveirsdag siden han kom. Nu
skal jeg fortælle dere, at jeg har faaet en liden Post, som jeg er svært glad over. Det er
som Assistent ved Kommunebiblioteket – den Post som Bjarne Hansen havde. Det er 3
Gange om Ugen fra 6 – 7 ½ og betales med Kr 20 pr Måned i 10 Maaneder. Juli og
August er det lukket. Jeg er svært henrykt over at have faaet den, det var 47 Ansøgere.
– Vi gaar i grunnen lidt paa Venten at faa se Dig dukke pludselig op hos os kjære Nils
– Valter paastaar, at Du kommer men jeg tror det ikke før jeg ser det – rigtignok var
det ikke formeget, om Du efter 3 Aars Forløb fik Dig en Trip hjem igjen – men for det
første er jeg bange, Du bliver fakket af de militære Autoritæter og for det andet frygter
jeg, Du har overanstrængt Dig ved Din Tur til Wetter i Pintsen. Imidlertid vil vi alle
blive svært glad, om Du kom – jeg føler først naar dere kommer hjem fuldtud, hvor
meget jeg gaar glip af ved ikke at have mine Børn om mig. Men det er jo saa Livets
Gang og her er jo saa lidet Fremtid for Folk at være i Larvik, saa jeg er glad, dere
kommer dere frem andetsteds. Men det vilde dog være en stor Glæde for mig om
Erling kunde faa noget at gjøre i Norge – det er jo ikke godt at vide, om det kan blive
til noget med Brymbo – jeg synes alle Grubeforetakender ger i Norge gaar skid – men
det vilde jo være herlig, om dette blev startet og vilde lønne sig – saa kunde vi kanske
engang reise paa besøg til Erling i ”Nissedalen.” – Jeg sidder ude i ”Haven” og
skriver, det er saa varmt og ikke et Vindpust – noget ganske sjeldent for Larvik –
Blomkarsen kryber nu med sine gule Blomster opover alle Vægger Roserne staa i fuldt
Flor og Sommeren har gjort min lille Haveplet til et meget tiltalende Sted. Jeg er saa
glad i at sidde her og det er så vidunderlig deilig at være kvit Sømmen, og jeg er nu saa
lykkelig over min nye Post at jeg ret ser Fremtiden fortrøstningsfuldt imøde – nu har jo
ogsaa Victor bare 1 Aar igjen, saa kan vel han begynne at tjene lidt til vort Underhold.
Han faar nu rigtig være flittig det sidste Aar, saa han kan faa en pen Artium – han har
sandelig ikke overanstrengt sig med Lesning hidtil, hans Klasse er gjennemgaaende
daarlig, 6 Stykker blev opflyttet paa Prøve – han var dog heldigvis ikke med blant
dem. Af dette Aars Artianere dumpede kun en – Christen Bugge – til næste Aar skal vi
da have den Spændingen og Ængstelsen igjen for Victor – men forhaabentlig greier
han det nok – han har jo meget gode Evner, siger alle hans Lærere.
37

Mange Tak kjære Nils for Pengene – jeg kommer til at leve som en Greve, naar
jeg nu ogsaa faar 20 Kr extra – da skal jeg nok snart faa min Gjæld betalt og naar jeg
nu ved, hva jeg har at leve af og til hver Uge kan betale mine Melke- Brød og
Colonialregninger saa blir det et sorgfrit Liv i den henseende ialfald. Ja Gud give det
nu maatte jevne sig lidt for os allesammen – at dere faar være friske og sunde og
beholde deres Poster – at erling maa faa Arbeide i Norge og Ingrid mange Elever. –
Idag faar jeg fortsætte – Erling reiste med Nattoget til Skien og videre til Thelemarken
for at tage nogle Prøver af Malm i Nissedalsgruberne. Walla, Victor og Eyvind S.
Seilede med Rolf Knudsen – som nu er kommen sig noksaa godt – i hans nye Seilbaad
til Naverfjorden, men kommer hjem i Aften. Veiret er straalende. Vera og Walter har
spilt Tennis et Par Gange her er ingen andre Veninder hjemme – ja Aagot ikke at
forglemme. – Endelig har jeg da fundet Dig gamle Vaskeliv og sender det og Skjørtet
idag. Nei nu faar jeg slutte, ellers bliver Brevet for gammelt. Jeg synes det er svært at
Du vil forlade Shaxby’s som er saa snille men jeg kan godt forstaa, Du synes Lønnen
er liden – Missa har to søde Unger og ligger paa Barselseng hos vore Leiere ovenpå
som steller storartet med hende – hun er aldrig før bleven saa feteret. Kjærlig Hilsen til
Begge. Send Brevet straks afsted.
Eders Muff.
(Ingrid har fire fiolinelever, men burde hatt flere for å kunne leve av det:)
Søndag Aften
Kjære Gudrun
Du kan tro, mine Tanker er hos Dig i disse Dage, da Du skal forlade de snille
Mennesker, der har været som Slægtninge for Dig og flyttes over i ganske nye og
vanskelige Forhold. Jeg synes det er saa leit at Du har faaet den Posten, for jeg tror det
blir en græsselig ansvarsfuld Stilling at skulle passe og pleie en slig fornem Pode. Det
vil ogsaa blive af den allerstørste Betydning for Dig hvorledes Gouvernanten er – om
dere to kommer til at sympatisere – hun blir jo den eneste, Du blir anvist paa. Ja jeg
blir nu ordentlig spendt paa, hvordan det vil gaa Dig – uf det er saa trist at vi er saa
fattige, at Du for Penges Skyld skal blive udsat for saamegen Vanskelighed. Du maa
nu endelig passe godt paa den Gutungen – det er sandelig ikke greit, Du har jo
ingensomhelst Erfaring i Barnestell – men Du er jo frisk og freidig, saa jeg haaber med
Guds Hjælp, det vil gaa godt for Dig. Herhjemme er alting ved det gamle –
Erling er endnu aldeles paa det uvisse med Grubeaffæren – jeg synes nu det
begynder at trække du for ham at gaa saalenge omtrent uvirksom, men vi faar jo være
taalmodige. Jeg har vel fortalt Dig om, hvor fint vi har faaet det – jeg er saa stolt af
mine Stuer at jeg tror ikke Kammerherrinden er kryere over sine Sale end jeg over
vore 3 pene Værelser. I. Og jeg ligger ovenpaa, saa vi har taget Værelset ved
Kjøkkenet til Spise- og Arbeidsværelse – vi har faaet op vort gamle Porcelæn paa
Væggene, saa her er saa pent – saa har jeg for at spare paa det elektriske Lys fundet
frem en af de store gamle Kontor(…)lamper, som vi har pudset op og nu bruger her -
den varmer saa deilig samtidig som den lyser godt. Men det er sandelig meget at gjøre,
naar huset skal holdes pent vedlige og vi desuden har at koge og vaske op for 5
Mennesker – vi holder paa fra ½ 8 til 11 hver Dag og om Lørdagene gaar hele Dagen
med. Ingrid har desværre endnu kun 4 Elever – det ser daarlig du men ogsaa faar vi
være taalmodig og se Tiden an. Hun synes nødig, hun vilde tage nogen Post, hvor hun
ikke fik Brug for sin Musikk – men kan Du ved Leilighed finde en Post til hende som
Selskabsdame og Lærerinde i fiolin i en musikalsk Familie, saa tog hun den med
38

Glæde – men en saadan Post er nok ikke let at faa, hun har jo absolut ingen legemlige
Kræfter til at staa i det, Du har holdt du i Din Kondition – saa derpaa kan vi ikke tænke
engang – imidlertid faar vi som sagt se Tidene an. Jeg studerer saa paa en Bog til Dig
– det er vanskeligere end man skulde tro – de nye norske Forfattere er saa krasse og
fæle at det ikke gaar an at give sig i Kast med dem desuden er de alle oversat paa
engelsk. Hva tror du om en Bog for Ungdommen – f. Ex. Af ”Dikken” eller ”Tertit”
eller en lignende? Tror Du ikke en slig kunde gjøre Lykke? Dine Tip-Tip skal jeg
sende Dig, naar Ludwigsen har faaet copieret dem for jeg synes det vilde være grulig
leit, om Billederne gikk tabt og vi ingen ”Ahner” havde at blære os med – jeg tænker
de kan blive færdig om et Par Dage. – Men nu faar jeg vel fortelle Dig nogle Nyheder
fra vor gode Stad. Hr. Gustav Iversen og Ingeborg Odberg skal giftes næste Maaned,
ved Du vel – ligeledes at dommer Heggen og Mary Archer er forlovet. Hun Frk.
Jacobsen som stod i Butikk hos Frk. Severine Sørensen – Du ved Bøgeskovjacobsen –
har pludselig giftet sig med den lange Jensen i ”Østlandsposten”. Det var nok høist
paakrevet – skulde man tro det om hende, der saa du som Dyden personificeret. Han
har jo saa lidet at leve af, at det virkelig er halsløs Gjerning for ham at gifte sig – men
naar det er nødvendig er det nødvendig. Finstad var hans Forlover ved vielsen paa
Præstens Kontor. Gudmund Aas’s Kone har faaet Tæring og er sendt til Sanatorium –
det er en haardt prøvet Familie – der har ogsaa været reist Tiltale baade mod ham og
Bjarne for mislig Bogførsel og tvilsomme Transactioner for øvrig men de er foreløpig
sluppet fri. Rosa Sørensen som i Sommer var aldeles opgivet af Lægerne ser nu
akkurat lige kjæk du igjen med klare Bluser og tynde Sko – ak ja det gaar vel til en Tid
med slig Uforsigtighed. Astrid Christoffersen har faaet Post som Buud hos den
russiske Attaché og er reist med dem først til Paris og siden til Petersburg. Det er
gjennom Husholdersken paa Yttersø hun har faaet Posten – dennes Søster har havt den
i flere Aar. Midling i Stockholm er død af Slag – han havde jo faaet Godseieren og
hans Svoger Baron Mannerheim med sig paa et stort Foretagende i Finland – Kiøb af
et Brug – Kramfoss – som blev betalt med 12 Millioner – nu siges der, at dette er et
mislykket Project, som ialfald er betalt 5 Millioner for dyrt – saa nu gaar nok de 5
Millioner af Godseierens Lomme det er godt Frk. Midling ikke oplever dette, det vilde
blevet fælt for hende.
I aften holdt Kathleen Parlow Concert her og Ingrid var der – vi syntes hun
maatte gå for at vise sig som Violininteresseret, men hun kom hjem aldeles opskaket
af Begeistring – hun havde grædt der og sidder herhjemme og graater over sit Liv som
hun synes er saa forfeilet – stakkel det er ikke godt for hende at sidde herhjemme –
hun har ingen at omgaaes og naar hun saa ikke tjener noget blir det jo trist. Ja det er
Skade at hun ikke har kunnet treffe en Mand, hun har faaet til overs for, – thi det vilde
dog være det bedste for hende – hun er slet ikke skikket til at slide sig gjennem Livet,
og det er ogsaa en haard Job for en Kvinde – jeg kan tale af en egen sørgelig Erfaring.
– Min nye Post er jeg svært glad i – det er endnu ikke rigtig fart i Trafikken, saa jeg
faar Tid til at sætte mig ind i Tingene – det er noksaa omstændeligt at komme ind i og
saa er det en aber for mig – at jeg ikke ser saa godt. Men naar vi faar Raad vil jeg
anskaffe mig en rigtig stærk Lorgnet og det vil nok hjælpe. I dag fik vi Indbydelse til
Quilfeldts i Tønsberg til Konfirmation – men det overstiger saa langt vore pecuniære
Muligheder at vi har måttet lyve sammen en Undskyldning om en anden Indbydelse.
Uf der er aldrig Mulighed for at faa en liden Glæde for mig – de Pengene staar altid i
Veien. Ja Gud give, jeg snart fik høre at Du har det godt i din nye Stilling – jeg er saa
bekymret for Dig og saa spændt paa at høre hvordan det vil gaa Dig – fortæl endelig
39

hvordan Gouvernanten er og gjør alt hva Du formaar for at gjøre hende venlig sindet
mod Dig.
Lev vel kjære Guri min og kjærlig Hilsen fra os alle men mest fra Mor.
(Jul, Gudrun er sannsynligvis i England. Denne jula er visst bare Nils og Gudrun
aleine ute i verden. Erling skal komme hjem.)
Min kjære Gudrun!
Jeg maa i al hast sende Dig nogle innier for at ønske Dig en saa glædelig Jul, som det
er Dig mulig at feire i Dine høifornemme Omgivelser. Jeg har saa ondt af Dig og vil
komme til at tænke paa Dig og Nils hele Aftenen, for dere to tror jeg kommer til at Faa
en ensom og trist Jul. Men saa faar vi være glad over, at det ikke er værre, at vi ikke
har Sygdom eller Sorg at bære paa i Julen – det er saa mange Hjem, hvor der hersker
Nød og Sorg, saa vi faar være taknemmelige, fordi vi har det godt og faar være frisk!
Jeg hørte netop, at Luise Backer som nu i 14 Dage har været opgivet mærkelig nok er
lidt bedre, saa det nu er et Skin af Haab. – Du har vel faaet Forlovelseskort fra Bjarne
Moursund – de er svære til at forlove sig i den Familien!
Bare nu Julepakken kommer godt frem og i rette Tid – og at Du er tilfreds med
Indholdet. Smaatingene til Børnene er muligens ikke efter Dit Ønske – men slige
Dukker fra Ski er ikke mer at faa – det er en gammeldags Artikel, blev der sagt. Jeg
tænkte Du kunde om du synes give dem sammen Dronningens Album – Du skal ikke
sende nogen Penge for disse Smaating, Du kan kjøbe mig et £ The isteden, det var slet
ikke saa dyrt. Jeg vil ikke have at Du gjør det saameget Du ved. Ingrid staar ovenpaa
og trækker Klær sammen med Amalie, som hjælper os idag. Det er græsselig travelt
for os da jeg har været saa dum at paatage mig at sy en Silkekjole om for Dikken
Andersen for at faa lidt Afdrag paa alle Tandregningerne! Og det har trukket du til det
allersidste! Lev vel da min kjære Guri – gid Julen maa blive lys og lykkelig for Dig og
gid det nye Aar ogsaa maa bringe Dig Lykke og Held. Erling kommer hjem til Jul!
Ingrid og Victor sender Dig sine kjærligste Julehilsener men mest hilses Du i inderlig
Kjærlighed fra Din egen
Muff.
40

Brev 1911:
(Erling kom hjem til jul likevel, gruveaffæren er over og han har fått jobb som sekretær.
Walter har vært på besøk hos Gudrun i England.)
3 – 1 – 11
Min kjære lille Gudrun!
Mange Tak for Brevet, det mærkes deg, at Du har længtet lidtb hjem i Julen og
jeg har ogsaa længtet efter Dig. Jeg vèd ikke paa hvor længe, jeg har været saa
lykkelig nogen Jul som iaar og det kom vistnok, fordi Erling kom så uventet hjem med
den glædelige Nyhed, at han havde faaet en Post. Lille Julaften skrev han nemlig nok
saa molefunken, at Grubegreierne havde gaaet i Vasken og han faaet sin afsked og af
den Grund ikke havde Raad til at reise hjem. Jeg blev svært lei men fik dog resoneret
mig selv til ikke at tage det for haardt – for det var dog alligevel en Skuffelse, som
man fik tage med Ro og naar man tænker paa, hvor megen Sorg og Sygdom der netop
iaar er til huse i saa mange Hjem her i Byen, var dog denne Sorg af de overkommelige.
Men en liden Brand var det dog, saa da vi Julaften sad hyggelig sammen – Breders var
hos os – gode og mætte af Onkel Alfreds deilige Dyresteg og det kimede paa Entrèen
og Erling kom stormende ind med den gode Nyhed Ifølge – blev jeg saa glad, at jeg
rent blev ellevild. Han er Privatsecretær hos en af Directørerne for Notoddens
Salpeterværk en Tysker, Schönherr, med 100 Kr pr Maaned at begynde med –
Kontoret i Kristiania. Erling bor sammen med Adolf Eckell og Leif Corneliussen og de
3 deler Værelse og betaler 50 Kr pr Maaned for fuld Pension og lever svært godt. Han
greier sig altsaa godt.
1 ste Dag var vi hos Breders sammen med Brandts – saa var I. og jeg en Aften
hos Fru Eckell og dermed er min Turing slut .
I. og V. var paa Julesoirè og skal iaften paa Barneballet – igår var I. til
Dansemorro hos Odbergs og Fredag skal vi til Barnebal til Eckells – jeg som
Musikant! Ingrid har moret sig udmærket paa Juleballet med sine to Kurtisører Joh.
Smedsrud og Rolf. Vi er forresten bleven enig om at Joh. S. vilde passe forfærdelig
godt for Dig. Han er en udmærket pen og kjæk Fyr – meget mere moden og voksen
end Rolf og bliver engang en Matador i Byen – det er jeg sikker paa. Saa Du burde
været her og bedaaret ham. – Da Du spørger om Dine Gardiner, maa jeg desværre
berette, at da vi tog dem ned i Sommer, var de aldeles falmede især det Fag der hang
for Døren. Det ene Fag der ikke var fuldt saa ilde, har vi hængt i Stuen 1 Gardin paa
hvert Vindu som Sidedraperi da de hvide Gardiner der er saa smale og klare. Det
andet Fag hænger paa vort Soveværelse obenpaa, men jeg har den Hensigt at bøde
dem til Sommeren, saa de bliver helt hvide. – Nu er jeg saa spændt paa at høre,
hvordan Du og Walter har havt det sammen. Kom han hjem til Dig eller mødtes I i
Brandon?
Her er svært mange Dødsfald i Byen nu – Abr. Andersen er død af
Lungebetændelse – Gustav var hos os Nytaarsaften – kom af sig selv! Louise Backer
døde 2 den Juledag efter en meget langvarig og haard Dødskamp – og saa er Arne
Jansen – Bror af Hjørdis – død i Hamburg af Influenza. Det er forfærdelig tungt for
dem – de ventet ham hjem til Jul og havde bagt og stælt og glædet sig, da der kom
Telegram, at han laa paa Hospitalet haabløs syg. Både Moren og Datteren reiste
derned og traf ham saavidt i Live – nu kom de i dag hjem med Liget. Frk Høst paa
Sorenskriverkontoret er død, en af Engelstads Smaapiger døde i Julen efter 2 Dages
Sygdom, Far af Petter Schmids Kone – Daniel Hansen – er ogsaa død nu og en
41

mængde, som jeg ikke kjender – der er lange Spalter i Aviserne. – Ieftermiddag var jeg
paa Visit hos Fru Lund, hun ser ikke saa kjæk ud mere – hun bad at hilse Dig saameget
ligeledes Focq og Dagny Kjeldsen, som ogsaa var der. – Tænk jeg har 2 Maaneder paa
Rad faaet 100 Kr fra Nils – Du kan tro jeg er glad, – vil han fortsætte med det nogle
Maaneder til, skal jeg nok snart greie Gjælden min! Victors Skolepenge er jeg
kommen ovenpaa med, for jeg hhar faaet leiet bort Kjælderen for 10 Kr pr Maaned og
de Penge gaar akkurat til Skolen. Ja bare jeg faar være frisk og der ikke støder Ulykke
og Sorg til md nogen af Barna mine, ser det nu saa lyst ud som ikke paa længe.
Jeg maa nu prøve at faa Backer til at hjælpe Victor ind hos Treschow – det vilde
være det allerbedste for ham. Saa begyndte han ogsaa at tjene lidt. Dine Penge skal Du
ikke være ræd for – det Laan vi fik – bliver stadig afdraget saa Du faar dine 1000
ubeskaaret. Jeg synes ikke Du skulde til Frankrige, nu kunde kanske Du og Erling bo
sammen, medens Du går paa Kursuset. Det går an at faa et nyt Lån paa Din Police til
Høsten, saa Du kunde begynde da. Skriv hvad Du synes? Jeg tror ikke, det kan blive
Tale om at bo hos Fredrikke og Alfred – men Erling kunde nu være en udvei! Adiø da
kjære Tykka – skriv snart og send ikke Penge ellers bliver jeg ”alvorlig vred.” Lad mig
nu snart høre fra Dig! Kjærligst hilset fra os Alle men mest fra
Din Muff.
Larvik 28 de Februar (1911)
Min kjære lille Guri!
Nu nærmer sig Din Fødselsdag, og i den Anledning sender jeg Dig mine
kjærligste Ønsker – at det nye Aar maa blive lykkelig og godt for Dig – i alle
Henseender.
Det blir vel til det, at Du i det Aaret som kommer skal begynde at utdanne Dig i
det, der skal blive Dit Erhverv og da vil jeg inderlig haabe, det vil lykkes for Dig og at
Du vil blive glad i Dit Arbeide. I dag fulgtes Ingrid paa Gaden med Esther J. Der farter
omkring til sine 3 Patienter: Fru Meinich, Fru Borck paa Langestrand og Nicoline som
vasker og stryger. Hun udtalte at 3 Patienter paa engang var nok til at sutenere da hun
faar 30 Kr af hver – men havde ikke Haab om at kunne blive her i Larvik, da hun ikke
kunde paaregne stadig Arbeide. Hun vilde til Christiania.
Nu faar jeg vel fortælle Dig lidt om Markedet som er i fuld Gang! Brandt har
overtruffet sig selv og malet hele Festiviteten i Østerlandsk Stil – Værelserne indenfor
er omdannet til Tyrkiske Kaffestuer og inderst inde spiller Aagot og Ingrid al Slags
Hurramusikk – Valser, Reidar Thommesens nye tivosjes (?) og lignende og gjør meget
Lykke. Du kan tro Ingrid har været heldig med sin Dragt! Hun kom over to smaa
Rester Atlask hos Frk Nordal og har syet et trangt Skjørt – teracottafarvet, bare snurret
Tøiet i hele Længder paa et stramt Forskjørt og markeret Surringen med brogede
Border. Derover en Kittel opstivet i Siderne af gyldengrøn Atlask med Mynter i
Kanten og rundt Ærmerne og en stor Halvmaane broderet paa Brystetmen det som gjør
Udslaget er et nydelig Hovedsmykke, som Onkel Alfred sendte hende! Hun skrev og
spurgte, om han blant sine gamle Prøver skulde have noget Dingeldangel, hun kunde
bruge og saa sendte han dette Pragtsmykke, som gjør Dragten aldeles ægte med en
Gang. Der er kun en Mening om, at Ingrid er den fineste og stiligste af allesammen.
Helena Odberg optræder i Tyrkebukser men vækker ikke udelt Bifald – jeg syntes, hun
saa morsom du – uaktet Bukserne var altfor trange til at være egentlig vellykket - men
Finstad syntes hun saa ”ubluferdig” du. Ellers er der ikke mange pene – der er en
Masse Satire i alle Farver og Bomuldfløiel med paaklistrede Papir Halvmaaner og de
mærkeligste Turbaner og Hovedplag, som ligesaagodt kunde passe for Døljenter som
42

for Haremsdamer. Igaar opførtes Rococodanse af 6 Par Smaabarn klædte i Dragter fra
den Tid – med Parykker etc – det var aldeles nydelig, Edit og Tørres var med, Tulla
Meyer – Hansen, to smaa Falcker, Hanna Sommerfeldt, Willy Hvatum o.s.v. Margit
Andresen – som har stadig Danseskole i Byen og tjener mange Penge – har instrueret
demHun er vist svært flink – det ser virkelig du som hun nu er kommen paa sin rette
Hylde – hun skal nu til Kjøbenhavn og danse med Balletmester Beek. Hun har fortiden
et parti af lutter Damer – blant Andre Fru Eckell, Fruerne Corneliussen, Kristoffersen,
Berntsen, Furruholmen og en Mængde Andre.
Jeg begriber ikke, hvorfor de vil lære at danse, de vilde dog aldri blive
angageret, selv om de skulde opnaa at komme paa et Bal. Nylig var Ingrid og jeg i en
vældig The hos Offerdahl – kanske jeg har fortalt Dig det før – mellem 30 – 40 Damer.
– I dag er Fasteprækenerne begyndt – jeg maatte fly fra Bibliotheket for at komme
betids! Vi har havt en græsselig Snestorm Fastelavnssøndag og igaar var det et
forfærdeligt Sneslaps og Tøveir men i dag er det ganske Stjerneklart og tre, fire
Kuldegrader. Det er rart at høre at I der nede kan sidde i Parken – vi fyrer fremdeles
med fuld Kraft. Jeg kunde nok tænke at Du ikke vilde til Bonnevies – Ingrid syntes
ogsaa at det var saa væmmeligt og vilde slet ikke, jeg skulde spørge Dig engang. Jeg
vil haabe Du kan blive i Din nuværende Plads til Du forlader England – det vilde jo
være det greieste. – Du maa slet ikke tro at jeg ikke vil have Dig hjemme kjære
Gudrun – men du faar indrømme at jeg har gjort sørgelige Erfaringer med Hensyn til
den Glæde det er at have mange af Familien samlet. Jeg tror nok det kan gaa for nogle
Uger men blir det længer tror jeg Hyggen blir liden for os Alle. I Sommer maa vi leie
bort alt vi kan af Huset til Badegjæster, da Huset maa males iaar og Døren gjøres i
stand. Jeg tænkte jeg skulde faa Hans-Martin til at hjælpe mig med Snedkerarbeidet. –
Victor er ogsaa med paa Markedet og synger Viser – det er en 6 Stykker som er
samtidig på Scenen – Axel Mathisen er baade Digteren og Forsanger og saa synger de
Andre hver sit Vers og Chorus. Han morer sig umaadeligt derved men Gud ved, om
det er saa heldig for ham at komme saa sent til sengs hver Aften. Han bør jo være
forsigtig og slet ikke udsætte sig for Forkjølelse! – Fru Bonnevie fik en Liden i Januar!
Jeg lod Dr B. Undersøge Victor og han siger det samme som Salvesen: Forsigtighed
Forsigtighed!
Nu faar jeg slutte med alle kjærlige Ønsker for min lille Tykka – ja det er
underlig, at du alt er 24 Aar – dere blir snart ”ældre Piger” begge to. Det ser jo verst ud
for Ingrid, der har 2 Aars Forsprang - og jeg tror ikke, hun saa let kommer til at gifte
sig – dertil har hun for meget at udsætte paa de eventuelle Friere. Men kan en Kvinde
ernære sig paa en ikke altfor strævsom Vis – kan hun jo gjærne være lidt kræsen! Lev
vel lille Gudrun – de to andre er paa Markedet – jeg sender derfor Hilsen og
Lykønskning fra os alle tre men mest fra Din hengivne
Muff.
Det var saa moro at høre, Din Frue er tilfreds med Dig. Men hvor leit med Tænderne.
W. Har netop sendt mig 33 Kr. Gud ved om han kan.
43

(Vanskelig å plassere i tid, men Dina er fornøyd med ikke å sy mer, så det må være fra
etter at hun begynte på Biblioteket, så det bør være 1911.)
Februar/mars – rett før 5/3 (1911?)
Slutt på brev: Ark 2 av 2
Jeg tror jeg vil skikke til
Til Fru Ludvigsen et Bud
Spørge om hun vil mig du
Til sig paa Solvang tage
#
Kanske bedre Dage
Større Hygge finder kan
I det Hus ved Langstrand
Med Fruens vakre Datter
#
Ak men det blev atter
Samme Sorgen som forud –
for vor arme. Triste Gut
var Dagheid ei den Rette.
o.s.v. – Resten gidder jeg ikke skrive af, det var det ærgeste Rør om at Amor kom saa
”lillenet” med Hjælpen, da Nøden var størst men hva byr Du for noget saa
uforskammet som at nævne uvedkommende Folks Navn paa den Vis. Det er
almindelig Forargelse derover og Fru Ludvigsen er dum som ikke skriver et ordentlig
Brev og lader ham høre Pareli Ord!
Du tror ikke, hvor deiligt det er for mig ikke at have Sømmen – jeg er saa
lykkelig og synes rent ikke jeg kan tro, at det er mig som går saa fredeligt og roligt og
steller i Huset og ikke behøver at fare frem og tilbage som et tørt Skind. Jeg skrev til
Olga og fik Svar forleden, at hun ikke kommer, da hun har saadan god Plads der – ikke
et Ord om Pengene til Dig! Jeg har nu lagt ind Billet til en ”Haandværker” som har
averteret efter Lokale og en liden Leilighed – for vild Du vide, Fru Nilsen skal flytte!
Hendes Asuranceinspectør syntes, det var saa altfor langt ud af Strøget. Bare jeg fik
nogen igjen, saa skulde jeg slet ikke sørge for hun er græsselig masende og altid vil
hun have mig til at komme op om Aftenen og det har jeg svært liden Lyst til. Uf, jeg er
saa lei at have Hus, saa kunde jeg bare faa det solgt og ingenting tabe paa det, vilde jeg
gjerne være det kvit. Forrige Uge havde vi en Oversvømmelse i Kjælderen saa
skrækkelig at den store Kisten med Skiddentøiet (Puffen) og Havebænkerne og
Ballierne seiled runt – Vandet stod mindst 1 Meter høit – Der var stoppet noget i
Gaden og i det forfærdelige Regnskyld fik vi hele Flommen ind i vor Kjælder. Tænk
Folkene fra Brandvagten holdt paa fra Fredag Eftermiddag til Lørdag Nat Kl 4 før de
fik stoppet Strømmen og ledet den den rette Vei! Jeg tror, det er Statsingeniørens
Elskværdighed jeg kan takke for at jeg kanske slipper at betale hele Balladen. Jeg
begriber jo ikke, hvorfor jeg skulde, – da vor Kloak var i Orden – men en Huseier er et
plaget Individ. – Jeg skulde hilse Dig fra Bugge og Frue, som spurgte om Dig –
ligeledes fra Fru Nilsen og gratulere. Jeg ønsker mangengang jeg kunde titte indom og
se hvordan Du har det og den 5 te vil Du være i mine Tanker den hele Dag. Det er
mangengang øde og trist efter Dig! Sigrid Velo er forlovet med en Handelsreisende!
Vera er kommen hjem og har havt det svært morsomt i Sverige. Hun bliver nu hjemme
til Sommeren! Lev vel og mine kjærligste Tanker og Ønsker lille Tykkemora mi fra
Muff
44

24 – 3 – 11
Kjære Gudrun!
Du synes nok det er sendrægtig med min Skriving og du kan da have Ret – for
jeg ved ikke selv, hvor Dagene og Ugerne blir af – det gjør saa stor forskjel for mig, at
jeg nu er optaget de 3 Eftermiddage om Ugen – for hele Foirmiddagen gaar med til
Rengjøring og Madlavning og naar jeg kommer hjem ved ½ 9 Tiden, blir det ikke
andet end at spise Aftens og komme til sengs. Vi har nu havt Sygdom en 8 Dage, da
Victor har havt Halsesyge og var noksaa klein – men nu er han paa Skolen igjen. Han
har naturligvis forkjølet sig nede paa ”Markedet” som saa mange Andre. Nusse
Paulsen har været aldeles inde i Døden, blev opereret for en vældig Øresvulst men
synes nu at komme sig. Jeg er bare forundret over, at Ingrid har greiet det saa godthun
som var saa tyndklædt. De havde svært mye Moro der nede og tilslutning havde de en
morsom Sammenskudsfest med Dans. – Imorgen er Onkel Alfreds Geburtsdag – han
har været paa Reise i Tyskland og nylig fik vi saagar Kort fra St. Petersburg. Han faar
da se sig om i Verden! Vi har havt en alvorlig eftersmæk af Vinter med Kulde og
meget Sne – idag tiner det dog svært, saa nu er vel det værste over – vi fyrer dog i
Ovnen, saa meget vi formaar – Ingrid har det frygtelig travelt idag med at sy sig en
Hverdagsbluse – hun har forandret sit blaa Dragtskjørt taget du nogle Bredder saa det
nu har faaet den reglementerede Skjørtevidde M. 1, 40 . Det er ikke til at tage lange
Skridt i.
26 – 3 – 11
Randi Sveinsson har nu besøg af sin Forlovede – han ser unægtelig lidt gammel
du – men hun faar det jo svært godt, ialfald efter hendes Forhold – han har leiet et lidet
Hus med Have og kjøbt fuldt Udstyr – udmærket pent – til alle Rum, smukt Piano etc
– saa da I. Talte med hende sidst, hørtes hun svært fornøiet og glad. Paaskeaften skal
de giftes i Kristiania. – Rolf Knudsen er fremdeles saa syg, at han ikke kan tænke paa
at fortsætte med sin Forretning. Hans Svoger Hvistendahl i London, har overtaget den
sammen med Alf og Rolf har af det Engelske Firma han repræsenterer faaet en
livsvarig Pension af 1800 Kr. Men det blir nok ikke saa længe de behøver at betale
den, han er helt igjennem saa svag og daarlig, saa han gjør det vel ikke saa længe. I
dag er Ingrid hos Aagot til Kaffe og Victor hos Magnhild Engelstad ogsaa til Kaffe.
Victor er svær til at sprade med Damer i det sidste, paa Markedet var han bedste
Venner med alle Backfishene. Bare det ikke distraherer ham fra hans Læsning, den er
ikke meget intens paa Forhaand. – Nu er Godseier Treschow forlovet med en ung
norsk Dame Frk Faye Datter af Kammertherre Faye – hun skal være aldeles nydelig.
Hendes Naade er vistnok ærgerlig da hun har strævet saa for at faa istand et Parti med
sin Broderdatter Frk Løvenskjold paa Fossum. – Kanske det er hendes Fætters Datter –
men ihvertfald vilde da hendes Familie erved komme i besiddelse af den stor Formue,
som hun jo er gaaet glip af ved Mandens Testament.
Jeg er igrunden saa forundret over, at Du virkelig vil søge en anden Plads – naar
Du har det saa godt, som Du dog har det. Men det kan jho ikke nytte at snakke om det
– bare vær forsigtig – den Plads Du talte om, hvor Du skulde følge med til Amerika og
have 80 £ syntes jeg lignet uhyggelig ”det hvide Slaveri.” Naar Du dog skal være i
”Plads” er det vel liden Rimelighed for, at Du faar se stort til Kroningen – og det kan
vel være liden Trøst i at være i London i den Tid, om Du intet kan faa se. Ogsaa kan
jeg ikke udstaa, at Du snakker om den frække Tjeneren – vær bare hoven og kry ellers
kunde slig Fyr blive uforskammet.
45

Til Paasken kommer Erling hjem nogle Dage, – det skal blive koselig at faa
snakke med ham og høre om hans Planer og Forhaabninger – men paa den anden Side
er det mer Arbeide jo flere vi er – for jeg er allene om alting – Rengjøring,
Madlavning, Opvaks e.t.c – og desuden er det ikke mer end saavidt, at han og Ingrid
kan forliges – for de faa Dage maa det vel endelig gaa af udenm nogen Uhygge men
tryg er jeg aldrig naar dere Sødskende er samlet mer end to om Gangen høist. Erling
skriver stadig om at Victor burde bo med ham fra Høsten og uddanne sig i et eller
andet – men jeg tør ikke slippe ham hjemmefra – han maa passes og eftersees i alle
Dele, om han skal tænke paa at leve op.
Jeg faar prøve min Lykke hos Backer om at faa ham ind paa Værket – inden
han fratræder sin Stilling næste Vaar. Backer bygger Hus nu i Kristiania – tænk at de
gidder i deres Alder! – Ingrid er forsonet med Rolf – han er mer ydmyk end
nogensinde, men jeg tror dog ikke hun vil have ham – han er svært barnagtig for sin
Alder siger hun. Men nogen andre liker hun heller ikke, Smedsrud har anstrengt sig
voldsomt, men hun kan ikke like at tænke paa ham – saa hun uddanner sig afgjort for
den musiske Stand. Det er jo ogsaa vel nok, saalænge hun er ung og feteret, men naar
hun for Alvor blir tilsidesat – og det blir jo enhver ugift Dame, naar hun kommer op i
Aarene – kommer det an paa om hun har Sjælsstyrke til at komme over det uden at
blive bitter. Men imidlertid er det dog godt, hun tar sig tid til at se sig for – thi hun er
temmelig ubestemt i sine Følelser. – Fru Eckell var netop indom mig for at gå paa
Kinæmatografen – der gaar et Stykke, hvortil Børn ikke har Adgang uden med sine
Foresatte og det er jo lovende, men der er saa grufuldt om Søndagene, at vi bestemt os
til at opsætte Besøget til en anden Dag. Nu maa jeg slutte med de kjærligste Hilsener
lille Guri min – jeg haaber, Du vil slaa Flyttegrillerne du af Hovedet og være der Du er
til Du kan komme hjem. Vi maa nu kave græsseligt for at faa Badegjæster da Huset
maa males iaar. Men det er en fæl sjau at tænke frem til. Adiø og skriv snart til Din
hengivne
Muff.
(Gudrun har prata om å reise til Melbourne. Fanny og Andrea Arentz er kusine av
halvsøsken Alfred og Dikke:)
23 – 4 – 11
Kjære Gudrun!
Jeg synes, jeg faar sende Dig nogle Ord, meden jeg endnu ved Din Adresse –
ellers kan det drage du, før jeg kan faa skaffet Dig nogle Ord i Hænde. Jeg er saa
spændt paa at faa vide, hvorledes det nu bær ivei med Dig – jeg har efter Dit sidste
Brev faaet Forstaaelsen af, at Du er uden Skyld med Hensyn til denne Flytningen – jeg
fandt det ogsaa saa rent urimelig, at Du selv skulde ville gjøre nogen Forandring for de
Par Maaneders Skyld. Nu faar Du naturligvis gjøre, som Du selv synes – Jeg tror
aldeles ikke, at Dine Financer blir noget forbedred ved at være de 3 Maaneder paa en
ny Plads i London, saa dersom Du har Penge til Hjemreisen saa kan Du jo ligesaa godt
reise hjem. At drage til Levanger for den korte Tid, kunde jo aldrig lønne sig – dertil er
Reisen for dyr. Jeg faar hver Maaned 100 Kr af Nils og deraf gaar minst 50 til Gjæld
og Accepter – Ingrid laaner mig naturligvis ret som det er, naar jeg er i Knibe og det
hænder meget ofte hun ikke faar dem igjen men det betragter vi da som hendes Bidrag
til Husholdningen. Saa Du kan vide at vi faar ikke være flotte, naar vi skal greie os –
jeg bare stunder til at Victor blir færdig med Skolen og kan faa en Post og lette det lidt
– jeg har 10 Kr hver Maaned i Skolepenge foruden de fortvivlede Bogregninger. Bare
46

jeg faar leiet bort til Badegjæster i Sommer – jeg maa male Huset, ellers forfalder det
helt.
Finstad staar i Underhandlinger om en Sagførerforretning paa Mysen – det vilde
blive et Savn om han reiser – jeg tænker ikke det kommer nogen ny Fuldmægtig igjen
for da maa vel Skriveren faa en af sine tre Sønner. Eyvind Sommerfeldt er forlovet
med en Datter af Sorenskriveren, hvor han har været i omtrent 5 Uger – saa han kan
sige, veni, vidi, vici! – Andrea Arentz i Throndhjem er død efter et langt Sygeleie –
Fanny har været aldeles inde i Døden af Lungebetændelse men er nu udenfor Fare,
rigtignok har hun faaet Aarebetændelse tilligemen hun blir da forhaabentlig frisk igjen.
De Mennesker blir saa prøvet, at jeg ikke begriber, de holder det du – lige fromme og
gudhengivne er de alligevel.
Ingrid og Aagot tilbragte Paaskedagene paa Hannevold i Lardal – det er jo nu
saa moderne at reis epaa Landet i Helgen. Rolf Nilsen, Makken Odberg var der ogsaa
– De havde havt det svært kosligt, reist rundt paa Besøg i Bygden og levet svært godt.
Erling var herhjemme – han har det svært godt, har faaet 125 Kr nu, saa han har
sandelig været svineheldig. Majeva var ogsaa hjemme i Paasken – hun søger fra
Høsten Post ved Skolen her og faar vist ogsaa, da der er flere ledige, da vil hun faa en
1200 Kr pr Aar – det er ikke daarligt. Har jeg fortalt Dig, at lange Mørck er reist ind
og begyndt at sone sin Straf, ½ Aars Bodsfængsel? Idag er det Konfirmation – Ki
Segelcke, Alf Salvesen og en Mængde Andre. Victor er gaaet ned for at telegrafere –
jeg syntes jag maatte spendere 25 øre de to Konfoirmander – Ingrid spiller hos Dr.
Nilsen og Finstad og jeg sidder her og koser os ved at høre paa Duringen i Ovnen – det
er nemlig bitterlig surt ude. Saa her er ikke nogenslags Vaarfornemmelser – ialfald
ikke idag.
Jeg studerer saa paa denne nye Planen Din om at reise til Melbourne – det er
dog en græsselig vild idè. Du skrev engang at du troede Cardiff vilde være en heldig
Plads til at drive Massering – Kunde det ikke det blive til noget? Bussa har i Paasken
feiret Bryllup i Kristiania – hendes Guddatter og Slægtning Frk Hesselberg blev gift
med en skibsmegler Dahl fra Kardiff – han er en meget holden Mand – 40 Aar –
Ænkemand med to Børn og kun 1 Arm – men da han har en kunstig Arm, mærkes det
ikke. Har Du hørt Tale om ham, da Du var der?
Godseieren skal have Bryllup den 16 de Mai.
47

– Jeg er saa græsselig forkjølet, at jeg helst burde ligge til sengs – Fredag laa
jeg mest, men Lørdag skulde jeg paa Bibliotheket og i dag i Kirken og i morgen er det
Geburtsdagen min, saa da faar jeg vel være lit kjæk paa den.
I Augsut kommer Arnoldus v. Quilfeldt og hans Kone til Norge og kommer da
ogsaa hid. Jeg gruer inderlig – men ikkedesmindre faar jeg se til at gjøre det saa
hyggelig for dem som det staar i vor Magt. Derfor er det saa paakrævet for mig at faa
alle 3 Værelser bortleiet i Juni og Juli; jeg har faaet ny Komfyr i Kjøkkenet som jeg
slider og betaler afg paa – jeg maatte nemlig flytte min ovenpaa, da de som leiede
Kjælderen skulde have en stor Komfyr der nede og da passer den gamle ovenpaa saa
udmærket der. Jeg synes det er saa morsomt at bge lidt nu, da vi har saadan fin
Komfür – men det er ikke saa godt at blive kjendt med den, saa det er ikke altid det
lykkes saa extra – men en Æblekage bager jeg, som er aldeles storartet og den tænker
jeg at bage imorgentidlig – dersom jeg er lidt bedre af Forkjølelsen. Det blir vel som
sædvanlig de trofaste Tre – Fruerne Bjørck og Eckell og Bussa som husker paa mig og
kommer og gratulerer. Men saa haaber jeg paa Geburtsdagsbreve fra ”Barna”!
Nei nu faar jeg slutte – nu maa jeg til at tænke paa Aftensmaden – uf denne
Spisingen – jeg er mangengang lei af ”Conditionen” min, men kan derfor ikke ”sige
op,” bare dere Unge havde lidt af vi Ældres Taalmodighed – det er slet bikke morsomt
hele Dagen at holde det gaaende med Rengjøring, Koging, Opvask og alt det øvrige
Tjenestepigearbeide, som jeg er aldeles alene om. Men vi gamle var vel heller ikke saa
taalmodige i de unge Aar – det er i Livets Skole man lærer slige Kunster og enhver
faar vel sit at lære. Dette var lidt Philosofi tilslut! Kjærlig Hilsen og lad mig straks
vide hva Du bestemmer Dig til – om Du kommer og naar!
Adiø da og kjærlig Hilsen fra
Muff.
(Gudrun har tenkt seg til Paris med vertskapet sitt – for å lære fransk. Spørsmål om
hun skal lære seg massering:)
Larvik 9 – 5 – 11
Kjære Gudrun!
Jeg blev saa forfærdet over at Du synes at have taget Post i Paris og saaledes
ikke kommer hjem – jeg troede Du havde opgivet den Plan, det er da svært at flakke
slig omkring – jeg synes Du er heltemodig som har Courage dertil. Jeg kan jo forstaa
at Du gjerne vil lære Fransk men skal Du være hos engelske Damer vil vel det blive et
Hinder? Ingrid synes, det er saa ilde, at Du ikke vil komme hjem og paastaar, at dere
slet ikke var en eneste Gang Uvenner, sidst I var sammen – det kan jeg naa ikke saa
sikkert huske, men det er jo ingen Mening at gaa herhjemme uden at have noget at
foretage sig. Masseringen er ikke høit i Kurs i Norge, der gaar i Flokkevis i Kristiania
af udlærte Massøser, som intet tjener, og der staar stadig Avertissementer om Arbeide.
Saa dersom Du slaar ind paa den Vei, vil der aldrig blive anden Chance for Dig end at
flakke Verden rundt. Kunde det ikke være lige saa godt at gjøre noget andet, saa Du
kunde leve i Kristiania, saa var man da ikke rent tabt for hinanden. Om Du lærte
Stenografi og blev Kontordame i en eller anden Forretning hvor Sprog er paakrævet.
F. Ex. Turistbureau eller lignende, – det mente Erling! Jeg spurgte Esther om
Betalingen – Skolepenge er 640 at betale i 2 Terminer og Bøger cirka 60. Det er altsaa
700 og dertil kommer Ophold i 10 Maaneder – men der findes et Sted – Hjem for unge
Forretningsdamer – Johanna Aagaard bor der – hvor det koster 30 Kr. Fuld Pension og
de har det rigtig godt. Lærte Du Stenografi vilde Du jo greie det paa 3 Maaneder og
48

saaledes have adskillig tilbedste af Dine 1000. Jeg skal undersøge hos Agenten om der
findes Adgang til at faa Din Police udbetalt før Tiden eller et klækkeligt Laan. Gaar
det ikke ved jeg ikke, hvordan vi skal greie at skaffe Penger. Ja det er et Studium – jeg
blir saa oprørt naar jeg tænker paa, hvordan den modbydelige Trygve har forkvaklet
Din Fremtid – var han ikke kommen i Veien, var Du kanske kommen langt nu – ja det
er aldeles til at ærgre sig en Tæring paa Halsen – slig Veirhane! – Ja Du var da vel
tjent med at det gikk som det gikk – havde Du bare aldrig mødt ham! Vil Du lære
Stenografi og gaa deen Vei, synes jeg, Du skulde komme hjem, naar Du nu blir ledig –
Du kan da greie Dig med de to Sprog Du nu behersker. Ak gaa og slide for de to
Gamle Jomfruer og kanske aldrig komme du og sammen med andre, er ikke meget
fristende. Tænj nu lidt paa dette Forslagog bind Dig ikke til Paris!
Igaar var Eyvind S. Her paa Visit med sin Dame. Hun var svært kjæk – rigtig
pen og saa grei du. Hun var svært sportsklæd og rigtig slig norsk Sportsdametype. Ove
Andersen er forlovet med en Frk Margrethe Kløcker en Niece af Jens Ugland. Per
havde sagt til Eyvind at hun havde verken Skjønhed eller Penge men Hilborg skrev, at
det var en svært sød ung Pige paa 20 år, og at Familien og især Skriverne er aldeles du
af sig af Begeistring over Forlovelsen. – Fru Ludvigsen er i Byen ianledning sin Mors
Sygdom, men jeg har endnu ikke truffet hende; hun havde været her igaar – jeg og
Vikken var paa Bibliotheket og Ingrid sov.
Nu har Brevet ligget en Dag – jeg gjorde nemlig et Forsøg paa at træffe Gude
som er Agent for Dit Livspoliceselskab men han var et Par Dage paa Reise. Jeg skal
imidlertid skrive, straks jeg har faaet Rede derpaa. Dersom Du vælger at lære
Stenografi kan Du begynde naar som helst – straks Du er færdig med Din nuværende
Plads – Du bør tænke alvorlig paa om det ikke er trist at ofre alle Dine Penge paa at
lære en Ting, som Du aldrig kan ernære Dig med herhjemme – ialfald ikke i
Kristiania. Esther har været saa heldig at have faaet 4 Patienter saa hun vil nu blive her
i Byen. Jeg talte med hendes Mor – Medicinaldirectør Holmbo som er Esthers gode
Bekjendt havde bestemt raadet hende til at blive her – han troede ikke at kunne skaffe
hende saamange Patienter i Kristiania, og han har vel større Indflydelse end nogen
Anden. Nu har jeg talt med Fru Luidvigsen – Dagheid har faaet Post med
begyndergage 800 – de skal foreløpig bo i Pensionat – tænk hvor kosligt Du kunde faa
det med dem og Moursunds og Tante Dikke og mange Andre, om Du kunde leve i
Kristiania og saa var man dog ikke rent tabt for hinanden. At reise til Melbourne synes
jeg er rent ilde – man har det dog bedst i sit eget Land, og nu har Du jo reist saameget,
at din Reiselyst er tilfredsstillet. En Dame der taler tysk og engelsk kan altid faa en
Post i Kristiania – Stenografi maa Du kunne kanske ogsaa Maskinskriving. – Jeg synes
det er daarlig af Walter at han ikke kan hjælpe Dig lidt – men han er af den Sort som jo
mer han tjener desmere bruger han – Nils har nu i flere Maaneder sendt mig 100
Kroner – men jeg har hver Maaned minst 50 Kr at betale paa Gjæld saa det blir ikke
florisant men saa minker da Gjælden og naar jeg er i Knibe er det mig en saadan Trøst
at tænke paa at jeg dog faar 100 Kr næste Maaned igjen saa jeg kan ikke blive saa
fortvivlet som før. Jeg vil skrive til Walter om Dig – han har jo nu faaet Forfremmelse,
om det ogsaa er med hensyn til Gage ved jeg ikke – men ihvertfald tjener han dog 325
Mark pr Md.
Du kan bare sige til Miss Knight at Du ikke fik ”Lov af Mor” til at tage Posten,
saa blir Du vel fri. Det er jo ikke tvivl om, at det naturligvis vilde være en stor Fordel,
om Du kunde lidt Fransk ogsaa – men Du lærte vel ikke stort Fransk hos de gamle
engelske Damerne. Skriv nu straks og bryd Dig ikke om, at Du skal have fine Klæder
for at komme hjem – vi kan jo sy selv, saa vi faar vel lidt Klæder paa Dig og om
49

Sommeren er det let at være fin – siger Ingrid. Adiø da kjære Tyksakken min og slaa
alle Langfartsplaner du af Tankerne. Erling blir ogsaa i Kristiania saa det vilde jo være
en stor Hygge for dere begge.
Kjærlig Hilsen fra Alle 3.
(Parisreisa nær forestående. Erling, Walter og Nils holder til i Kristiania:)
22 – 5 – 11
Min kjære lille Guri!
Mange Tak for Dine to kjære Breve. Jeg tror at forstaa af det sidste, at Du ogsaa
tvivler paa Nytten af at lære Massering – Erling paastod saa bestemt , at det var aldeles
haabløst at leve af det her i Norge, hvor der uddannes saa uforholdsmæssig mange.
Men det er jo tidsnok at drøfte naar den Tid kommer – jeg synes nok det er vemodigt
ikke at faa se Dig paa endnu et Aar men Breder og alle synes det er saadan
enestaaende god Anledning til at lære Fransk – kan Du ikke bede Miss Knigthle – som
er gammel Sproglærerinde – at undervise Dig lidt i Fritimerne? Det vilde jo være stort
bare at kunne gjøre sig forstaaelig paa Fransk – at blive mere end til næste Sommer
synes jeg er forkasteligt – da kan Du have Dine Penge og lære det Du skal for at faa
Post i Kristiania. Da er Du vel fornøiet af at flakke om i Verden tænker jeg! Og det
vilde dog være deiligt at være lidt i Nærheten af hinanden og ikke i hver sin
Verdensdel! – Nu har vi en deilig Tid herhjemme – Skoven netop udsprungen – 17 de
Mai var en herlig Dag. Ingrid og Aagot med deres obligate Kavalerer Rolf og Makken
feirede den sammen i Skoven – paa Tennispladsen og til sidst paa ”Grand” til Souper
og Dans. I. fiffer svært med R. fortiden, men om det bliver noget alvorligt deraf, vil
Tiden vise. Ellen Stefansen er forlovet med Forsikringsmathematiker Magelsen – Hun
har jo Post i ”Idun” Kristiania, saa de har vel været sammen paa Kontoret!
Det vilde da være kjækt, om Du kunde spare en 500 Kr af dine Penge, saa Du
havde lidt at kjøbe Udstyr for, om der skulde komme dumpende.
Randi S. kommer til Pintsen med sin foged – Fru S. fortalte, at hun havde det
saa deiligt faaet Piano og alt hvad hun begjærer – men længtede svært, da hun var
saameget alene – lider for resten af Blodmangel i høi Grad. Finstad paastaar at det
havde været det skjæreste Fornuftparti fra hendes Side – Fogden skal have en
uhyggelig mani for at fortælle lange ”morsomme” Historier – ellers er han et
overvældende Dydsmønster som hverken røger eller drikker og naar jeg hører det, har
jeg nok!!!
Igaar var Godseieren og hans unge Frue i Kirken – første Søndag efter
Brylluppet. Hun skal være saa sød og elskværdig – meget elegant men dog enkel. De
bor paa Baldershage men skal nu reise op en Weddingtrip til hans lille Jaktslot i
Slemmedal; de har nok reist saameget før, at de er glad ved at faa være i Ro. – Nu gaar
vi i Venten paa Badegjæster, bare jeg faar nogen – Huset maa males iaar og det er en
saa græsselig Udgift at jeg ikke ved mine arme Raad. Jeg holder desuden paa med en
anden Forandring, som jeg venter mig svært megen Glæde af. Du ved jo, hvor pinligt
det var naar vi sad i ”Haven” og de forskjellige Visiter og Lyde fra W. C. lød til os. Nu
har jeg faaet Snekeren som bor i Systuen til at lave et W. C. i Kjælderen, i det Rum ret
ned for Trappen, hvor Kjælker og Ski opbevaredes – det bliver naturligvis med en
Kasse til at tømme hver anden Dag og bare til Sommerbrug – men jeg haaber, det
bliver en Forbedring. Snekeren har ogsaa taget Maal til Hjørnevindu, saa det skulde
ordnes før Malingen, men det gaar sørgelig sent med slige Haandværkere. Du kan tro
Speilbergs faar sit Hus deiligt i stand – det bliver aldeles en første Classes Eiendom.
50

Naar jeg faar Ferie i Bibliotheket vil jeg være en 14 Dage paa Oddane, ellers
har vi det jo saa deiligt med Skoven i Nærheden, at jeg ikke begjærer mere
Landophold.
Victor har nu Examen lige for Døren – om 2 Dage skal de op i Engelsk. Jeg
gruer svært for saa doven som han har været i det sidste Aar ligner ingenting, det
skulde aldeles ikke overraske mig, om han dumper.
Jeg kan heller ikke tænke mig, at jeg skulde opleve at et af mine Barn skulde
greie en ordentlig Examen – det har hidtil ikke hændt mig.
Walter sender mig ikke Penge, – jeg faar af Nils 100 Kr hver Maaned, men har
minst Kr 50 til Accepter og naar jeg saa ikke faar betalt, Brød, Melk, Lys og
Kjødregninger til hver Maaned minker jo ikke Gjælden – jeg har faaet 1 Gang siden
Jul 33 Mark fra W – men saa maatte jeg betale 25 Kr paa hans Laan hos Breder og
desuden 2 Gange hand Police – 22 Kr, saa det var jo lidet lønnende. Nei han har nok
store Behov for sin egen Person. Bare nu Victor fik Examen og en Post, saa han kan
tjene lidt, skulde jeg være glad.
Margit Segelcke har faaet en Liden – har greiet det svært fint, uagtet hun har
været saa klein helt siden hun blev gift. Majeva siger, at hun er saa lykkelig og har det
saa godt. – Adolf Eckell har faaet Typhus – rigtignok i mild Grad – og er indlagt paa
Ullevold. Jeg er saa ængstelig for at Erling skal være smittet, han delte jo Værelse med
ham. Erling skrev igaar til Wictor, at han skulde spendere en Kristianiatur paa ham i
Pintsen, da han vilde tale med ham om han Fremtidsplaner. Han er rent skrullete med
at sætte Victor op – han vil, han skal studere – hvor skal vi tage det fra – jeg synes jeg
er hjertelig kjed af al Pengepinagtigheden saa jeg vil ikke begynde paa en Frisk!
Desuden har han nu endnu ikke klaret Artiumen!
Adiø da kjære Guri – uf at Du nu skal til med en ny Post, det maa da være
aldeles fortrædeligt! Faar Du Reisen betalt af Miss K. til Paris? Lev vel og kjærligst
Hilsen fra
Muff.
(Ingrid vil gjerne ut, for eksempel til Gudruns post i England, men vil beholde
fiolinelevene sine. Gudrun er nå i Paris med familien Knight:)
9 – 6 – 11
Kjære Gudrun!
I dag modtog jeg Dit Brev fra Badestedet! Ja det er utrolig , hvor Du blev
bereist – men jeg synes nu snart, det kunde være godt, om Du kom i Ro. Det er
naturligvis en stor Fordel, om Du kan faa Anledning til at lære Fransk og jeg faar
haabe, at Du vil være lige heldig i Paris som i England. Det er deilig at du igjen har
truffet saa elskværdige Mennesker – det var næsten lidt formeget af det gode at han
forærer Dig Badedragt. Det burde hun gjort! Jeg liker idetheletaget ikke, naar Herren i
Huset er elskværdig mod de unge Gouvernanter men forhaabentlig er denne En som
rigtig er en ”Gentleman” som Du siger uden Bagtanker! Jeg er mangengang ræd, naar
jeg tænker paa alt det, en ung pen Pige kan være udsat for i en stor By – baade inden
Døre og ude paa Gaden og det er min inderlige Bøn til Dig kjære lille Guri min, at Du
er forsigtig og ikke udsætter Dig for noget Ondt. Jeg ved godt, at der kan ske Ulykker
for dem der er mest værnet om, medens Andre der er overladt til sig selv kan gaa
gjennem Fristelser og Farer uden at det anfægter dem og jeg har Gudskjelov den Tro,
at mine Døttre er af den Art. Men hold Dig rank og spansk og husk paa, at Du har intet
andet i Verden end Dit gode Navn.
51

Hos Eckell er det trist for Tiden! Adolf – som var hjemme i Paasken frisk og
rask om end lidt mager og anstrengt af sin Post hos Robsahm blev syg i Mai og indlagt
for Tyfus paa Ullevold. Nu har han ligget cirka 3 Uger i tildeks høi Feber og nu har
Lægerne erklæret Sygdommen for Tuberkulose – og Dr Salvesen sagde mig nylig, at
den Tuberkulose, der kan forveksles med Tyfus er den verste Art – idet alle Organer er
angrebne – saa Redning er omtrent udelukket. Han skal flyttes hjem til Larvik,
saasnart Feberen tillader det. Det er saa forfærdelig trist – den unge brave Gutten, saa
arbeidsom og virkelysten og som nu skulde være sin Mors Støtte. Men selv er han
mærkværdig fattet og rolig – men Sygdommen har vel allerede gjort sit Arbeide. Tænk
da han var hjemme i Paasken og han og Erling og Victor og Christian var paa en
Spadsertur ved Farris fandt de paa at bade – jeg blev saa rasende, da jeg hørte det –
tænkte rigtignok udelukkende paa Victor, der var paalagt Forsigtighed, og det er min
sikre Forvisning, at denne vanvittige Streg har fremskyndet om ikke frekaldt Adolfs
Sygdom. Det er mere end et Mirakel, at Victor er kommen fra det uden nogen Ulykke.
Af Interesse for Dig vil vet vel være at høre at Rosa Sørensens Forlovelse er
hævet – der siges, at det er ham der syntes det var en saa umulig Kone at faa. Hun har i
Kristiania fiffet forfærdelig med Gustav Nilsen – Rolfs ældre bror – en Udhale af Rang
som nu synes at være bleven meget bedre med Hensyn til Drik og Svir, da han har
Sukkersyge som jo forbyder denslags. Forlovelsen blev hevet i Ugen og Søndag var
hun og Gustav og Rolf sammen og spiste Middag paa Badet – hun og Gustav var for
resten sammen hele Dagen og saa absolut nyforlovet ud – Rolf havede spurgt hende:
”Kjære hvordan er det med din Far?” (Han havde nemlig havt et lettere Slaganfald om
Natten) – og saa fik Rolf det Svar – ”aa bare bra, Testamentet er i Orden.” – hvad byr
du for slig Jente! Men de som kjender hende siger, at det for en stor Del er
Galgenhumor, naar hun siger saameget rart og gjør saamange ubesindige Ting – ret
som det er ligger hun jo ind i Døen saa af det ene og saa af det andet; Sygdommens
rette Navn er vel Tuberkulose om det end ikke bliver officielt udtalt!
Vi har nu gjort vore Stuer istand til Badegjæster men endnu ingen faad – uden 1
Dame der bor paa Kandidatens Værelse – denne fromme Mand har nu Spisestuen ved
Kjøkkenet, hvor vi har sat Pianoet og hvor vi er hele Dagen, naar vi ikke kan sidde udi
Gaarden. Bare jeg fik bortleiet Stuerne – jeg skulde saa nødvendig male Huset iaar, og
det bliver en dyr Fornøielse. Nu faar jeg slutte med de kjærligste Hilsener, naar
Censuren skal Du faa Avisudklip om Examen! I. kunde nok have lyst paa
Englandsposten – men kan ikke oppgive Elevene og Felespillet. Kunde hun faa tage
Undervisning og øve var det en anden Sag. Lev vel kjære lille Gudrun og tak for de
snodige Brevene Dine.
Din hengivne
Muff.
Jeg gaar rent surr i alle disse Adresserne Dine. Men denne er vel den sidste i England!
–
(Dina Jessen (?) og Hanni har flytta til Flensburg og starta fotoforretning:)
19 – 6 – 11
Kjære Gudrun!
Tak for det morsomme Kort og Brevet, det er deilig at Du har det saa godt men
det er leit at tænke paa, at Du snart igjen skal til at skure og slide. Men det er jo den
Fordel, at Du kan lære Fransk og det maa jo koste et Offer.
52

Vi har nu oplevet den Glæde at Vikken har greid Artium og i Forhold til hvor
lidet han har læst det sidste Aar – greiet den godt. Fredag begynder den skriftlige
muntlige Del, han var svært misfornøiet med de udtrukne Fag: Historie, Biologi og
fysisk Geografi. I Historie med Rector har de ikke engang læst hele Pensumet, Biologi
er det værste han vèd og Sprog som han skulde staa sig op paa, faar de ingen af.
Trygve Velo og en Signe Christiansen dumpet – ellers ser du Karaktererne af
vedlagte Udklip.
Vi har fremdeles kun vor ene Badegjæst, saa jeg begynder at tvivle paa, at jeg
faar nogen. Vi maa jo have Stuerne iorden til August – da kan vi vente Quilfeldts og
da maa vi have det lidt pent. Jeg har begynt at hækle Mellemværk til Gardiner i
Hjørnestuen men det er et lang Lærred – det er noksaa sent Mønster. Jeg har studeret
lidt paa Gimsegardinerne (?) men jeg synes det er leit at tage dem igjen – men det er
ogsaa leit at de ligger slig halvfærdig, naar jeg trænger dem saa godt, nu vi har faaet
det nye Vindu. Du faar sige hva Du synes om Sagen. Hvis jeg faar leve og faar lidt
roligere Dage og faar være frisk kan jeg altid lave nogen Gardiner, om Du skulde
behøve nogen. – Du kan tro, vi har en hyggelig Badegjæst – en Doctorfrue fra Hamar.
Hun spiller godt Violin og componerer og digter saa hun er overmaade alsidig. Ingrid
er med hende hver Søndag og danser paa Badet – Aagot ogsaa og de morer sig
udmærket, da det er et Par danske Herrer som gjør Kur til dem. De er ogsaa inviteret
derop til Sancthansfesten, saa idag har hun den evige ”blaa Silkes” i Arbeide for at faa
lidt Sveis paa den. Nu er omtrent alle Eleverne sluttet, saa nu blir det 3 Maaneder at
sue paa Labben. Tror Du Kristi Offerdahl vilde passe i den Posten din? Hun har været
i Tyskland, saa hun kan Tysk og vil forfærdelig gjerne du. Men hun er ikke noget
videre sød, saa det er ikke sikkert de vil like hende saa godt – men Du gjorde en god
Gjerning om Du anbefalede hende. Jeg har altsaa ikke nævnt det til hende, men vi kom
til at tænke paa hende, da hun saa gjerne vil faa en Plads i Udlandet, jeg tror ikke hun
kan Engelsk.
Fra Walter har jeg paa mange Maaneder ikke faaet Penge nylig fik jeg et Brev
hvor han ikke nævner et saa simpelt Thema. Jo mer han tjener jo mer behøver han nok
– jeg skrev nylig til ham at da han intet havde sendt til mig antog jeg det var fordi han
havde hjulpet Dig. Har Du faaet noget fra ham?
Dersom det findes nogle Øyebliksfotografier af disse Barna Du kjyter saa af,
maa Du sende os, det skulde være saa moro at se dem! Alle Mennesker synes Du er
saa kjæk – men jeg tænker mig, at Du ogsaa har Dine svage Stunder, da Du blir
inderlig træt af altid at skulle færdes mellem Fremmede. Bare nu dette Aaret ogsaa er
vel overstaaet og Du kommer hjem som en bereist Dame der magter de 3
Verdenssprog maa der vel kunne blive en Post for Dig at faa i Kristiania – tænk hvor
kosligt Du kunde have det der – Du som har saa mange Venner der – og saa kunde jeg
faa Dig hjem til hver Høitid. Jeg bygger stadig Luftkasteller om den Tid – bare Du faar
det godt i Paris, saa ikke Tiden blir Dig for lang. Og saa synes jeg, at Du bør sørge for
at faa Anbefalinger fra Dine diverse Herskaber for om Du blir kjed af at slide for de to
gamle Missene kunde Du jo der søge Dig en Plads som engelsk eller tysk Gouverness
saa fik Du lidt bedre Dage! Men pas endelig paa ikke at komme i Kløirne paa den
hvide Slavehandel, – den har vist sit Hovedsæde i Paris.
Erling skrev, at hans Ven Christian Nilsen kommer til Norge i August – da har
han ordnet det saa, at han ogsaa faar sine ferier da tænkte han at være med ham i
Nevlunghavn – men jeg skrev at de heller burde tage en Fodtur op i Fjeldene – det
maatte jo være mer nyt for ham – Søen har de jo ogsaa i Flensburg. – Du ved vel at
Dina og Hanni er flyttet til Flensburg – han har begyndt en Forretning der i
53

Photografiartikler. Gid det nu vil gaa, saa blir det en stor Hygge for de Gamle at have
dem der. Adolf ligger fremdeles paa Ulevold – han er dog bedre da feberen ikke er saa
høi – men han kan ikke flyttes før han er helt feberfri – da skulde han jo til et
Sanatorium – men Doctoren mente han skulde først hjem – det er forresten
modstridende Udtalelser Lægerne kommer med – der findes dem der ikke antager det
for Tuberkulose saa Fru Eckell har et lidet Haab. Det er forresten svært lidet
opmuntrende at iagttage (hvor?) lidet Lægerne igrunden ved, – det vilde dog være for
galt at de bestemt konstaterer Tuberkulose og saa efterpaa kommer og tager sine Ord
tilbage. Ja Gud give, de havde taget feil, alt andet er bedre end Tæring, synes jeg.
Nu er Breders flyttet paa Landet, Gustav Iversens bor nedenunder i Bjørcks
Leilighed i aar, saa de faar det vist hyggelig sammen, jeg haaber Vikken og jeg blir
buden derud til Sanct Hans.
Nu faar jeg slutte med de kjærligste Hilsener til min lille udenlandske Tyksak –
som er blit saa slank – hva jeg slet ikke er saa glad for – Du var aldeles passe som Du
var.
Kjærlig Hilsen fra alle men mest fra Din
Muff.
(Dina og Victor har vært alvorlig sjuke, men er nå kommet seg. Victor har bestått
artium.)
Larvik 9 – 8 – 11
Kjære lille Gudrun!
Nu har jeg faaet Brev fra Dig to Dage paa Rad, saa nu maa jeg samle mig til at skrive
og takke Dig for dine kjærlige Ord og Tanker som lyser mellem hver Linie af Dine
kjære Breve. Ja naar Alvoret kommer, saa det skulde synes, som om Skilsmissen staar
for Døren, da føler man ret, hvor man hører sammen, og Du kan tro, da jeg var paa det
sygeste, da følte jeg nok i mine klare Øieblikk, hvor haardt det vilde være muligens
ikke at faa se sine Barn igjen – men Gud ske Lov jeg har da faaet leve saa jeg haaber,
vi faar sees igjen. Rigtignok er det langt at tænke frem – men et Aar gaar utrolig fort
naar man har det godt, saa jeg haaber det vil gaa inden vi ved Ordet deraf baade for
Dig og for mig. Jeg synes det er leit, at Du har sendt Pakke for sandelig har Du Brug
for Pengene Dine selv – men det skal da bli Morro at faa den – bare vi ikke kommer i
Ulykke med Kabalekortene! Det er forresten pussig, at jeg netop i disse Dage har rent
gaaet i Sorgen over, at Ingen vèd, hvor mine gamle udtjente Kabalekort er bleven af i
denne Hurlumheien – jeg havde forleden saadan Lyst paa en Kabale men dessværre
det blev intet af, – nu bliver jo Savnet afhjulpet, dersom vi da faar Tag i dem uden
Vederværdigheder. Ja Tak skal Du have paa Forhaand, kjære lille Guri!
Nu har vi da fattet Beslutning om vort Sommerophold – det blir rigtignok kun
14 Dage, da vi maa faa hele Huset rengjort til 1 ste September – for da faar vi fast Pige.
Det blir en fæl Udgift men det er jo uundgaaelig. Jeg tør ikke ta Fat paa en Vinter som
den forrige. – Vi havde tænkt paa alle mulige Sanatorier og saa blir Enden at vi
kommer til – Kjose. Fru Eide bor der nemlig og har tilbudt os at hendes Pige kan koge
for os ogsaa saa at jeg deltager i Udgifterne til Maden og saa spiser vi Middag sammen
men holder os selv med Frokost og Aften. Ingrid blir med da vi ikke kan greie os
allene.
Dersom Veiret blir fint reiser vi iovermorgen – jeg haaber vi vil have godt deraf
– der er saadan deilig Luft i Kjose. Vi skal bo i samme Hus som Eckells. Tænk Adolf
som er bleven saa frisk! Først sagde Lægerne i Christiania at han havde Tyfus og lagde
54

ham ind blant Tyfussyge – saa hed det at han havde Tuberkulose saa blev han flyttet
ind til Tæringssyge paa sidste Stadium, to døde paa hans Værelse i Løbet af 14 Dage –
saa erklæres at han ikke har Spor af Tuberkler og han blev sendt hjem – nu er han
fuldstændig kjæk – gaar lange Turer, ror paa Farris og spiser som en Tærsker. Ja de
Docterne! Men nu faar det være nok for denne Gang – Victor er mærkværdig, han går
med Ingrid i Byen helt til Posthuset – jeg blir aldeles kvit, naar jeg har gaaet et Par
Slag frem og tilbage i Gaarden. Men det gaar dog udmærket fremover for hver Dag.
Lev vel kjære Gudrun og vær forsigtig i den fæle Varmen. Nu maa Du ikke ængste
Dig for os for det gaar nu bare godt. Din hengivne
Muff.
Ingrid og Victor glæder sig til Pakken og takker paa Forhaand.
(Dette må være på ferie sammen med Eckells. Første del er skrevet på ferie i
Slemmedal, slutten i Larvik. Anne – fra Porsgrunn – hjelper til i huset:)
23 – 8 – 11
Kjære Gudrun!
Mange Tak for Dit kjære Brev, det er saa deilig at høre fra Dig. Og saa har vi
faaet den lille koselige Kassen med alt det gode og pene i. Tusind Tak for alting kjære
Guri, – vi var allesammen saa fornøiet hver over vort og det bedste var, at vi ikke
betalte et øre i Told, kortstokken blev ikke engang bemærket. Ingrid var saa henrykt
over Hanskerne – hun skal jo til Kristiania og havde ingen og Victor har en Lidenskap
for nye Slips. Godterne delte vi i 3 Dele og gikk og spiste i Smug – for vi var for
gjerrig til at ville dele med alle Eckellerne, der desuden havde to Gjæster fra
Kristiania. Det ”Styrkende” skal jeg begynde med, naar jeg kommer hjem – her er det
saa omstendeligt at faa varmet Melk om Aftenen; vi skal nu snart til at drage hjem – vi
har et vidunderlig diligt Veir, saa det er rent leit at reise til Byen – men Fredag reiser I.
og V. til Kristiania og vi skal have Rengjøringskone som skal gjøre Huset istand til
den1 ste – da kommer den nye Pige. Jeg skal naturligvis bare sidde paa Stads – kan jeg
berolige Dig med. Pigen skal ligge i Victors Værelse, da vi vil beholde vort
”Kammers” ovenpaa. Kandidaten bliver foreløbig hos os, han søger Poster men naar
det kommer til Stykket har han ikke ”Framfærd” som han siger.
Nu skal Du høre Nyheder fra Larvik. Magna Bugge 58 Aar gammel har netop
havt Bryllup med en Sogneprest Bugge 68 Aar gammel, Enkemand. Saa Du skjønner,
der er Haab endnu!
Ragnhild Knudsen har reddet sin Mor og Svigerinde fra at drukne – de laa paa
Landet i Slemmedal og de to var ude at bade uten at kunne svømme! Først kom
Svigerinden ud paa Dybet og sank og Fru Knudsen skulde redde hende og gik samme
Vei, men fik dog udstødt nogle Raab om Hjælp. Ragnhild hørte Skrigene og løb til og
kastede sig fuldt paaklædt ud – men Moren klamrede sig saa krampagtig til hende at
hun nær havde trukket hende med – men endelig fik hun hende trukket efter Haaret i
Land. Saa ud igjen efter Svigerinden, der laa paa Bunden aldeles livløs – og fik ogsaa
hende op. Hun kom først til Live efter lange Oplivelsesforsøg. Ragnhild havde været
aldeles ødelagt af Anstrængelse – imidlertid er hun Dagens Heltinde – med lange
Beretninger i Avisen og hun faar sikkert Redningsmedallien. Skulde man tro, at
Ragnhild Knudsen kunde være saa heltemodig. – Erling har været her to Gange sidste
Gang med Chr Nilsen. Han bad mig hilse Dig saamange Gange, det var rigtig en
hyggelig og ligefrem Fyr. De var Natten over heroppe og laa paa ”Fladseng”,
55

overmaade landligt – men var svært fornøiet med indkvarteringen. – Helborgs kusine,
Dudda Andersen som du vel har hørt omtale – har nu forlovet sig med en gammel
Sorenskriver dobbelt saa gammel som hende.
24 – 8. Idag er vi kommen til Byen og alle synes jeg ser saa overmaade meget
friskere ud end da jeg reiste. Det er jeg ogsaa heldigvis – men jeg er dog temmelig
langt fra at være som før – jeg er grulig kortpusten og bliver aldeles sved ved den
mindste Anstrengelse. Men det skal vel have sin Tid! Det er da alligevel deiligt at
komme hjem – der var Vandmangel paa Landet og det Alene er nok til at forbittre En
Tilværelsen. Idag har vi Anne her – hun vasker Tag og Vægge hos Kandidaten og
Værelset bliver som nymalt, saa skiddent var det der. Det bliver et frygtelig Stræv at
komme igjennem hele Huset – men saa bliver det deiligt, naar det er overstaaet, bare
nu den nye Pige er flink og snil – det bliver sandlig en dyr Historie men saa skal hun
naturligvis gjøre Alt som forefalder vi skal ikke have Leiehjælp til nogen Ting. – Jeg
er saa spændt paa at faa høre naar Du skal reise til Miss Knight – jeg tror ikke hun har
været her ved Badet. Jeg har læst alle Lister paa Badegjæster men ikke seet hendes
Navn. Bare Du faar det godt der! Men dersom det bliver for meget Mas kan Du vel
komme Dig til et Byraa for at faa en Plads som tysk eller engelsk Gouverness? Men
vogt Dig for den hvide Slavehandel den huserer vist værre end værst i Paris. Fru
Bjørcks far er død pludselig – de skulde feiret Diamantbryllup i Mai! Majeva er nu
hjemme, hun søger Poster men har endnu ingen faaet, saa hun speculerer paa at søge
Plads som engelsk Gouvernante i Tyskland. Men det er vist ikke saa læt at faa.
Jeg studerer ogsaa høit og lavt paa hvad vi skal finde paa med Victor. Han skal
jo nu faa feire Universitetets Hundreaarsfest den 2 den Sept. Samtidig som han
immatrikuleres. Jeg tænker han faar indskrænke sig til Formiddagshøitidelighederne –
Russelaget med al Tobaksrøgen og Fyld og Slagsmaal syntes jeg han burde renoncere
paa men Salvesen bad for ham at han endelig maatte være med i al fald en Stund.
Victor har faaet en saadan Hjerteven – en Doctorsøn af gamle Heggen – som
bor der og gaar paa Gymnasiet.
Han er søn af Ingeniør Abr. Hansen paa Tinfos Papirfabrik og en svært snild og
elskværdig Gut. Victor var hos dem i Pintsen og havde det svært kosligt, de har et
aldeles deilig Hjem, jeg er saa glad for det Bekjendtskab, Victor har ikke havt nogen
videre Venner nogensinde. Chr Eckell skal til Kristiania til Robsahm, Adolf blir
hjemme da han maa skaane sig. Nu faar jeg slutte for denne Gang med de kjærligste
Hilsener, jeg tænker paa Dig hver eneste Aften og ber Gud beskytte Dig, som ikke har
nogen til at tage Vare paa Dig i det fremmede Land. Jeg længes mangengang saa efter
Dig – Tænk hvor deiligt naar Du fik en pen Post i Kristiania og kunde komme hjem til
hver Høitid?
Kjærligste Hilsener fra Ingrid og Victor men mest fra
Muff.
Har jeg ikke en elegant Konvolut. Kjender Du den?
Larvik 1 – 9 – 11
Min kjære Gudrun!
I dag modtog jeg Dit kjære Brev og jeg føler mellem Linierne, at Du længter,
jeg synes ogsaa at det er saart, at Du skal farte slig omkring og dersom, Du ikke liker
Dig og længter formeget synes jeg , Du skulde komme hjem til Jul. Du kan jo nu to
Sprog perfect og til den Tid har du jo ogsaa faaet Tæften af det 3 die , saa da vil Du ved
at tage et Kursus i Stenografi altid kunne faa en Post i Kristiania Dagheid var her i Dag
hun har tilbragt sine Ferier her og i Skien og hun var svært fornøiet med at være
56

Kontordame men vilde fra Nytaar søge en ny Post med kortere Kontortid. Hun talte
med Begeistring om at faa Dig til Kristiania; – hun kunde ikke nu tænke sig at bo
andetsteds – Larvik syntes hun nu var rent græsselig stille og dødt. Hun sagde , at det
skal ikke være vanskelig at faa Poster i Kristiania og Sprogkundskaber var det
afgjørende. – Du kan tro, vi har faaet det pent og hyggelig nu, vi endelig er kommen i
Orden. Vi har vasket Tag og Vægger i alle Værelser og i Hjørnestuen har jeg hængt op
Dine Gardiner der er saa nydelige, at Folk stanser op og ser paa dem. De ser slet ikke
hjemmegjorte du – saa lette og elegante, at Du tror det ikke. De vil forresten blive
penere, naar de er vasket og rullet de blir da jævnere! Jeg hækler aldeles rasende paa to
Fag til – jeg har allerede Hæklingen færdig til det ene Fag – de blir aldeles nydelige,
det var Meningen at faa dem færdige til Jul og saa vaske og lægge bort dine, til Du
faar Brug for dem, ifald Du da ikke heller vil have de andre. Walter havde jeg ogsaa
Brev fra idag – han ogsaa lidt molefunken du – det er ogsaa et strævsomt Liv med
liden Hygge og Glæde, slige unge Mænd fører – han skriver, at han sprer sin Ferie og
vil tage den til Jul og komme hjem. Tænk om I kunde komme sammen – det er en
afskylig Aarstid at reise paa; jeg vil nødig opleve de 16 Dage som Turen til Cardiff tog
om igjen. Nu faar Du tænke paa det! Dagheid sagde, at Miss Knight og Kusinen havde
været her i Norge og Kusinen var enda sødere end Miss K., saa hun troede Du vilde
faa det svært godt der og de glædde sig begge til at faa Dig.
De vigtige Spørgsmaal Du skal have besvaret har Du her. I. Og jeg ligger
ovenpaa i det lille Værelse indenfor Kjøkkenet. Den nye Pige faar Værelset til
Gaarden ved Siden af Kandidaten og Victor skal nu ligge paa Sovesofaen i Spisestuen,
Sengklæderne hans faar Plads i Puffen om Dagen, saa det er noksaa greit. Den nye
Pige kom i Eftermiddag og ser tækkelig og pen du; bare hun nu er lidt flink og rask –
det blir en dyr Affære at have Pige – men det er jo uundgaaeligt nu – jeg er blevet saa
ræd for mig selv, at jeg snart blir som Frk Midling. Men saa skal ogsaa Pigen greie al
Klædevasken – vi skal ikke se Leiehjælp her i Huset naar vi har voksen Tjenestepige.
Mandag skal Victor begynde i Privatbanken Med den svimlende Gage af 25 Kr pr
Maaned. Der var intet at faa paa Fritzø og det er jo altid lærerikt at komme lidt ind i
Bankaffærer og saa kan jeg da faa beholde ham hjemme et Par Aar til. Han vil saa
gjerne studere Jus – men det er der jo ingen Anledning for nu – kanskje at det senere
kan la sig gjøre om Du og Erling og han kunde bo sammen i Kristiania – ja hvem ved,
hva Fremtiden kan bringe os! Ingrid og han har nu en liden Ferietur til Kristiania – i
morgen er Immatrikuleringsfesten og Søndag kommer de hjem igjen. – Tænk at
Gerhard Holm er bleven ansat hos Treschow fra Nytaar – der siges, at han har kjøbt
Backers Hus. Denne Ansættelse kom aldeles uventet, især var det vist et Tordenslag
for Sagf. Bjerke, som i det sidste Aar har udført alle juridiske Forretninger for Fritzø
og af alle ansaaes som selvskreven til at blive Firmaets faste Sagfører. Men
Godseieren har aldeles paa egen Haand ansat Holm, – han er jo gift med Minister
Hagerups Datter, saa han har vel mødt ham i de høiere Lag og G. Holm er en Mand
der forstaar at indtage for sig. Man siger at Backer først gjennem Aviserne blev
vidende om Ansættelsen. – Du kan tro jeg fik en Sending fra Fru Backer i dag – en hel
stor Kurv med deilige Æbler en ditto med Blommer en mindre ditto med Bønner og en
mindste ditto med Agurker. Hva byr Du for det? Alle Mennesker er saa
overstrømmende elskværdige mod mig siden jeg har været syg.
(Kanskje fortsettelsen: Litt av brev: Ark 3)
57

Dagheid bad mig sige Dig, at hun netop havde skrevet men glemt at sætte ”Surrey” saa
hun var bange Du nu ikke fik det. Naar Du skrev til hende maatte Du endelig give
hende Din nye Adressse i London. Rosa Sørensen er nu gift med Gustav Nilsen – en
Bror af R(…) Rosa var aldeles lige gode Venner med Andresenfamiliene for (…)
Margit og Dagny Bøe var (…) eneste Brudepiger – det var kun den nærmeste Familie,
der var i Brylluppet – men Fru Andresen og begge de forhenværende Svogere var der
og saa hende pyntet som Brud. Det er virkelig at tage det overlegent, men de var vist
gjensidig tilfreds med at Forlovelsen gik overstyr. Jeg tror ogsaa at det er en tvivlsom
Lykke at faa Rosa til Kone trods at hun baade er snil og vakker og har Penge paa
Kjøbet.
Fru Linaae træffer jeg imellem på Gaden – nu har jeg naturligvis ikke seet
hende siden før jeg blev syg. Men Ingrid havde truffet hende og fløiet grasat med
hende i Butikker, da hun skulde finde sig en fiin Selskabskjole (…)elig paa et Par
Dage til et Selskab (…) Bonnevie. Ela er vist i alskens (…)s sine Cardifffolk – i al fald
var der ikke Tale om, at hun skulde komme hjem sidst vi taledes ved. Fru Bjørck har
mistet sin Far – de skulde have Diamantbryllup i Mai – sa det var ærgerligt. Fru Eckels
Far er ogsaa død! Ellers er her intet Nyt! Nu er det Sengetid og jeg vil slutte med de
kjærligste Hilsener til min lille Guri – Du kan tro Nils er snil – han sender mig hver
Maaned 100 Kr men skriver meget sjeldent. Det er hans Svaghed! Lev vel da og vær
allerhjærteligst hilset
fra Mor.
21 – 9 – 11
Kjære Gudrun!
Nu er det draget du med min Skriving, saa ni tænker jeg, Du begynder at vente.
Men Dagene gaar saa fort nu jeg igjen har begynt paa Bibliotheket! Forresten fører jeg
et Schlarafenliv. Ligger om Morgenen til Pigen bringer mig en Kop varm Havresuppe
paa Sengen – kommer saa ned til dækket Frokostbord og rengjorte Værelser. Jeg tror
vi har været noksaa heldig med Pige, hun er stille og velopdragen – endnu lidt uvant
naturligvis, men jeg tror, hun blir bra. Vi har en kjedelig sen Middag, siden Victor
begynte i Banken og det gjør det liksom lidt somlete, synes jeg – vi faar næsten aldrig
spist før 3 ¾ eller 4. Saa vi har ligesom ingen Eftermiddag – men saa er jo
Formiddagen saameget længere. Men enten Pigen nu bliver flink eller dum, saa er det
dog en stor Fordyrelse af vor Levevis at holde Pige og dersom det ikke var, fordi jeg er
bleven slig en ”Klud” som ingen ting taaler og orker, skulde jeg vist ikke finde mig i
det.
Ingrid har det igjen travelt med at male – nu er det paa Sy- og Prøvestuen; der
skal Magna flytte ind og naar hendes Kjæreste kommer hjem fra Søen, skal de giftes
og han flytte med ind. Vi har faaet lavet et lite Klædkot og en Kjøkkenbænk, saa der
bliver da kjækt, en liden Kogeovn har jeg sat ind i fjor Høst. Ja der er altid noget at
sætte istand, naar man har Hus og vil holde det ved lige; men Du tror ikke, hvor pent
og kosligt, vi nu har det med den lyse, pene Spisestue – vi trives saa godt der, saa om
Aftenen bliver det at sidde rundt det store Bord og lægge Kabale eller læse Aviser eller
lignende. Kandidaten har atter opgivet en Kristianiapost og faaet Paalæg til 1600 Kr,
saa nu er jeg da tryg for, at han blir her i Vinter. Agnes Ulsrud og Sigurd Amundsen
havde nylig Bryllup i Langestrand Kirke! Hun har 14 Dage Ferie paa Kontoret (Fritzø
Møller) og skal saa begynde igjen – det maa være en trist Maade at være gift paa –
sidde der fra 9 – 1 og 3 – 7. Alf Knudsen er kommen tilbage fra England til sin gamle
Post – men dog meget forbedret i Løn – han er vistnok forlovet med Furruholmens N o
58

3 og gifter sig ganske snart, da Furruholmen netop er død ganske pludselig, og det ikke
er Spøg for alle de uforsørgede Pigebørn, 7 i Tallet. Men de maa vel ud hver paa sin
kant, det skal være svært flinke Piger.
Nylig var Bussa hos mig og var svært overgit – hun fældte sine modige Taarer;
Breder har nemlig havt en mer end almindelig haard Raptus af Iver, og da hans
Kontordame just havde Ferie, Maatte Bussa og Janna skiftes om at sidde paa Kontoret
og jeg tviler heller ikke paa, at Janna trods alt greiet det bedre end Bussa – hun var rent
confus. Stakkels hende – hun har sandelig sit i Livet – og han er sandelig ogsaa at
beklage – nu ser han saa slap og medtaget ud og hans Sygdom har naturligvis taget
Overhaand igjen. Han burde have en striks Doktor, men Salvesen er jo ingen Autoritet,
som det staar Respect af i det Stykke. Du tror for resten ikke, hvor udmærket Salvesen
var under vor Sygdom – han sparte sig sandelig ikke! Fru Hvatum fortalte nylig, at de i
Sommer havde været med paa en stor Landtur til Slemmedal som Apotheker
Thauwlow havde arrangeret – rigtig en Familietur med Unger og alting som havde
været planlagt i lang Tid – men tænk Salvesen deltog ikke, da han ikke turde reise fra
mig. Det var dog opofrende!
Hvor har Du hørt tale om den danske Herre ved Badet? Jeg har da ikke nævnt
ham til Dig. Det maa Du svare paa! Du kan tro, det var en pen Mand – og saa
tiltalende! Ingrid vil dog ikke ha’e ham – og det er saa dumt som det er muligt. Hans
Mor eier to store Teglstensfabriker i Malmø og Kjøbenhavn – denne Søn bestyrer ved
siden af en Direktør den i Malmø med 8000 Kr i Gage. Han fortalte hende om alle sine
Forhold, – hans Mor var en nydelig gammel Dame, som ogsaa var svært elskværdig
mod Ingrid – han skriver og sender Kort i det uendelige og hun sender et igjen i Ny og
Næ. Saa det er nok haabløst! Om det nogensinde bliver nogen, saa bliver det vel Rolf –
der sandelig ikke er noget florisant Parti – for resten er hun saa lunet og uberegnelig
mod ham, at jeg vilde finde det aldeles naturligt, om han omsider blev kjed deraf. Jeg
tænker, hun bliver siddende her som Musiklærerinde.
Nei nu maa jeg slutte, jeg skal ud og lære Pigen at lave Kaalroulader. Har Du
ikke lyst til at spise med? Jeg skal skrive til Walla om Pariserturen, jeg vilde grulig
gjerne have ham hjemme en Jul – men naar jeg tænker paa hvor alene og trist Du faar
det synes jeg det vilde være bedre at I to slog jer sammen.
Lev nu inderlig vel og vær kjærlig hilset
Din hengivne
Muff.
(Gudrun er stadig i Paris. Tante Inga er Victor Emanuels yngste søster, sangerinne
gift 1. gang i Skudesneshavn og andre gang til Haugesund.)
16-10-11
Kjære Gudrun!
Tak for Dit kjære Brev fra Paris; det er noksaa trist at tænke paa, Du nu maa
arbeide saa haardt igjen – især maa den Kogningen være fortærende. Bare du nu lærer
Fransk, saa Du har noget igjen for dit Stræv. Du maa endelig fortælle mig hvor meget
Du har i Løn! Dit Tøi er kommet vel frem og sat op paa Loftet. Ingrid var svært glad i
det hvide Silketøi, som hun vil sy sig en Kjole af sammen med noget andet. Hun beder
mig takke Dig saameget fra hende. Astrid Christoffersen er nu kommet hjem, hun har
været i Sverige et Par Maaneder i det sidste. – Lørdag var Bussas Geburtsdag – jeg var
saavidt indom om Eftermiddagen da jeg skulde paa Bibliotheket men Ingrid var der
sammen med de vanlige Gratulanter. Hun havde vist ventet et lidet Livstegn fra Dig.
59

Mayeva er nu fuldt færdig som Lærerinde og har faaet Vikariat paa Folkeskolen – hun
tjener 75 Kr om Maaneden, saa det er ikke værst. Men hun vil svært gjerne en Tid til
Tyskland for at lære Sproget – hun abonnerer nu paa ”Daheim” for at faa fat paa en
Stilling som Engelsk Gouvernante. I går havde jeg Brev fra Erling, jeg fortalde Dig vel
sidst at hele Rjukanaffæren er gaaet over paa nye Hænder med udelukkelse af hele den
tyske Kapital, derved er det jo al Sandsynlighed, for at E. vil miste sin Plads hos en af
de tyske Direktører – nu skrev han, at hans Chef før sin Afreise vilde anbefale ham til
Sam. Eyde som Korrespondent – saa det er nu hans Haab at blive ansat i det nye
Selskab. Bare det vilde lykkes – vi er saa spændt paa, hvordan det vil gaa! Viktor har
virkelig en strævsom Post i Banken, først den lange Kontortid helt fra 9 – 3 ¼ à ½ – og
saa hver Eftermiddag – han bliver ganske tynd og mager! Du kan tro, jeg mister Haaret
nu – tænk jeg er ganske bar i Hovedet, jeg begriber ikke hvad jeg skal finde paa,
dersom det ikke kommer igjen! Da faar jeg enten faa Paryk eller rigtig
Gammelkonekappe. Men jeg haaber i det Længste, at jeg faar det igjen! Nu bruger jeg
Tran og Mixtur og Piller og Smørelser og Inhalation paa engang, saa bliver jeg nu ikke
kvit Mixturen Bronchiten, bliver jeg det aldrig. Det gaar svært godt med den nye
Pigen, hun er saa tækkelig og snil og jeg tror ikke, hun synes at Arbeidet er for stridt
for hende. Det er en stor behagelighed at have Pige, men du alverden hvor stor
Forskjel det er i Huset – der skal saa meget mere til af alting. Men i Vinter er jeg jo
nødt til at finde mig deri – jeg kunde ikke tænke paa at stri som før med Ovnsilægning
tidlig de kolde Vintermorgener etc – men bliver jeg bare rigtig frisk igjen, faar jeg da
prøve paa at ordne mig paa billigere Maade. – Nu er Børnehjemsbazaren og Victor er
der hver eneste Aften, da han er bedste Ven med Nummerbøger. Ingrid har spilt
Duetter med Haakon Hansen og Aagot der en Aften og greiet det fint. – Pastor Gill
havde søgt og faaet Sognepræstembedet i Porsgrund, men da han reiste did for at besee
sig, syntes han der var saa fælt at han straks tog sin Ansøgning tilbage og bliver her.
Alle synes det er forgalt at han ikke kunde reist derhen før istedenfor at gjøre sig
Brudullie for Departementet. – Jeg undrer mig saa over, at du ikke nævnte et Ord om
”Arven!” Erling skrev at Moursund intet direkte havde hørt fra Mandal – kun gjennem
Advk. Ebbert som ogsaa er Arving (altsaa haaber vi straks at Moursunds er gjort
arveløse) men M’s havde skrevet til Bøe om at varetage deres Interesser. Desuden
skrev Erling øiensynlig paavirket af det Millionfirma han tilhører at ”da Arvingerne er
talrige bliver der jo ikke meget, neppe mere end nogle hundrede Kroner paa hver.”
Dette er jo bare Dit – for bliver det 20 er det vel Høidepunktet og saa bliver det først
udbetalt til næste Jul! Men imidlertid kan vi jo bygge Luftkasteller over en lav Sko.
Det vilde dog være aldeles deiligt om vi fik en liden Arv – det bliver ialdfald en extra
Julepresent.
Den 28 de skal Dudde Andersen giftes med sin gamle Skriver – han er allerede
dobbelt saa gammel som hende – hun er 27 og han 54. – Vi har et aldeles deiligt Veir i
Høst – rigtignok er det koldt saa vi fyrer i Ovnene paa Kraft – men vi har dog sluppet
for det sædvanlige langvarige Høstregn. Hvordan er det med Ovner i Paris? Fortæl
endelig derom, alle Mennesker siger, at der er saa koldt om Vinteren. – Jeg har ikke
Idè om Tante Inga er i Norge eller ei. Jeg hørte hun skulde komme men mer ved jeg
ikke. Erling nævnte intet i Sommer og jeg glemte at spørge. Paa Voss har hun dog
neppe været – det jeg kan tro. Nu faar jeg slutte – svar nu om Du fryser – og fortæl
hvordan det gaar, om Du vænner Dig til Arbeidet! Lev vel og vær kjærlig hilset fra os
alle men mest fra din
Muff.
60

Nils skrev at han til næste Sommer vilde faa en 6 Ukers Ferie og at Walter ogsaa
maatte spare sin Ferie til da. Dersom han det gjør kunde han jo tage sig en Tur til Paris
i Helgen – dersom Du da fik Anledning til at være fri for at være sammen med ham.
Medn dersom Du skal koge hele Dagen og vel dobbelt opi Julen til slige Madkroger er
det jo lidet Glæde for ham at reise did.
(Slutten av brevet mangler, hvis det ikke er satt inn et annet sted. Dina og Victor
ramma av håravfall:)
1 – 11 – 11
Min kjære Gudrun!
Nei nu tør jeg ikke vente længer med at skrive, for jeg er alvorlig ræd for, at det
er noget galt for Dig, siden Du ikke har skrevet saa længe, Du som er saa flink til at
skrive ellers. Jeg er saa bange for at Du er bleven syg – ikke har taalte det uvante Slid i
Din nye Plads. Vi har jo været saa hjemsøgt af Sygdom i det sidste, saa jeg har faaet en
Skræk for det. Gud give der ikke er noget leit som afholder Dig fra at skrive – dersom
Du ikke har Tid, saa skriv bare et Kort engang og lad mig vide, hvordan det er – jeg
liker slet ikke at Du har Dit Soverum i 5 te Etage selvfølgelig uildet og langt fra de to
Damer. Du maa endelig svare mig paa, om I bor i en Villa eller i en stor Leiekaserne
med Massevis af forskjellige Mennesker. Om det er Tilfældet skal Du med en eneste
Gang sige, at jeg ikke vil Du skal bo ganske afsondret fra Herskabet – Du kan jo blive
myrdet, uden at de hører noget! Husk nu paa det!!! Jeg er meget vaagen om Nætterne
og da tænker jeg mig alle mulige skrækkelige Tildragelser med Dig og Nils, som jeg
synes er alt for meget udsat for Ulykker. Jeg har fremdeles svært meget Bronchit –
eller astma tror jeg nærmest, trods Dr Salvesen – saa jeg sidder lange tide om
Nætterne, da jeg faar hoste, naar jeg kommer overende, om Dagen er jeg meget bedre.
Jeg trenger alle mulige Mediciner og Raad og Husmiddler – men meget hjælper det
ikke. Naar saa dertil kommer, at baade Victor og jeg mister alt Haaret, saa vi er absolut
skaldet paa enkelte Steder – vi blir det vel fuldstændig – saa kan Du forestille Dig,
hvor yndig Din Familie for Tiden er. Saa kom til alt det øvrige, at vor Pige blev syg og
maatte reise hjem men er nu bedre, saa vi faar hende vel tilbage om en 8 Dages Tid –
nu er det 14 dage, siden hun blev syg. Salvesen mente det var Gigtfeber men det vilde
da være underligt, om det kunde gaa saa raskt. Vi har bare havt Hjælp i Ny og Næ, saa
det er heller ikke noget sundt for sligt et Persilleblad, som jeg for Tiden er. Jeg havde
Brev fra Erling, – han er endnu uvis om sin Fremtid, da der endnu ingen Besetmmelse
er truffet. Bare han kunde komme ind i det nye Selskab, men det er vel ikke let, da
Forholdet mellem Sam Eyde og de tyske Directører ikke er af den Art, at han vel tager
stort Hensyn til disses Anbefalinger. Fredag er 1 ste Soiree, Ingrid har i Anledningen
atter moderniseret sin lyseblå Silkes hun har nu en ny Elev, Charlotte Bredvey. Victor
skal spille Komedie (Elsker) til Gymnasiasternes Theater 4 de November. Vi er
overmaade spændt! I Slutten af November begynder et ”Marked” for
Tuberkulosesagen – Ingrid skal være med der Fru Corneliussen har ligget i Gigtfeber –
Gud give Du bare er frisk og nogenlunde fornøiet – dersom de ikke vil forandre Din
Soveplads saa sig bare op og kom hjem – Du kan jo to Sprog perfect og det er mere
end de fleste kan!
Ingrid holder paa at sy sig en Pøs som hun smigrer sig med vil blive taxeret for en
Pariser.
61

18 – 12 – 11
Kjæreste Gudrun!
Nu nærmer Julen sig og jeg faar sende Dig nogle Linier for at Du kan vide, jeg
tænker paa Dig, som er saa langt borte. Idag fik jeg et Brev fra Tante Hildur med
Forespørsel om Din Adresse. Du har altsaa ikke skrevet til hende saa betids, at Du kan
vente Brev fra hende til Jul – jeg sendte hende straks Adressen saa haaber jeg Du faar
et Livstegnfra hene til Nytår. Jeg sendte Dig idag en Julepresent i Form af en 10 Krone
– istedenfor en Bog – vi har siden jeg er paa Bibliotheket saa god Anledning til at faa
læse alle nye Bøger, saa jeg synes det er saa ærgerligt at give ud Penge til Bøger. Og
de nye Julehefter, tænkte jeg Du muligens vilde faa sendt af nogen anden. Næste Jul
haaber jeg, vi med Guds Hjælp er sammen igjen – men til næste Jul er det saa længe,
at man ikke bør lægge nogen Planer. Jeg havde troet, at vi i Sommer skulde mødes alle
sammen men saa kom det med Erlings nye Planer, saa nu gaar det nok op i Røg, hvad
jeg havde troet. Jeg har for resten intet hørt fra Erling siden han skrev til Mr Hollins,
saa jeg ved ikke, om han har faaet Svar som convenerede ham, saa Sagen er bleven
endelig afgjort. Fra Walter har jeg heller intet hørt, saa jeg tror slet ikke, at han
kommer, kanske reiser han til Paris til Dig. Det vilde jeg ønske, naar han ikke kommer
hjem.
Idag holder vi paa at gjøre rent i Stuen, vi har bagt lidt Smaakager men venter
Sofie en Aften for at greie Fattigmanden. Jeg kan nok ikke koge Bakkelsen iaar selv,
da jeg ikke taaler nogenslads Os eller Røg – da faar jeg altid Hoste – ellers bliver jeg
da meget bedre ved at bruge Tran.
Tænk jeg tror jeg vil faa Paalæg paa Organistgagen! Oscar H. siger nemlig 400
Kr Paalæg og da det nylig var fore i Bystyret, blev der udtalt, at denne Bevilling
naturligvis vilde føre med sig, at langestrands Organist ogsaa vilde søge Paalæg. Saa
blev der foreslået, at de 400 skulde bevilges mod at Organisten forpligtede sig til at
spille gratis ved alle Begravelser. Dersom dette nu gaar igjennem vil den samme
Ordning ogsaa blive gjennemført ved Langestrands Kirke og da vil Godtgjørelsen for
mig blive 200 Kr pr aar. Det vilde være aldeles storartet! Lønnen paa Bibliotheket gaar
jo omtrent med til Pigeløn. Jeg har for resten ikke levet et saa sorgfrit og lykkelig Aar
som 1911 paa umindelige Tider. Den regelmæssige Pengesendelse fra Nils har bragt
mig forbausende paa Fode: Jeg har før altid følt mig som en forkuet forgjældet Enke
som Folk saa paa med en Blanding af Medlidenhed og Foragt. Da jeg i Høst begyndte
at gaa ude efter Sygdommen blev jeg rent forundret over hvor mange de var, som med
Deltagelse talte til mig og ønskede mig velkommen tilbage til Livet – lige fra Fru
Acher og Fru Oppen til gamle Vaskekoner og Vedhuggere. Og det er ikke Tvivl om, at
jeg blir mer estimeret siden alle skjønner, at mine økonomiske Forhold har bedret sig.
Det ser virkelig ud til, at jeg nu får det som Mr Becker engang skrev til mig, at han
haaber at ”Du, takket være Dine fortrinlige Børn vil arrangere Dig et behageligt Liv.”
Jeg saa igaaraftes Astrid Sommerfeldt! Det var Pøsregn og et ubeskriveligt
Slaskeføre men det var Søndag før Jul og vi maatte ud for at se Juleudstillingen i
Butikkerne og blandt alle de andre saa jeg da Astrid forhaabentlig træffer jeg hende
snart, saa vi faar høre lidt om Eders fælles Treiben i London. Ela har det jo så deiligt i
sin nye Plads – Fru Liaaen fortalte, at hun ligger med Fruen og Børnene ved et
Badested og skal være der til Februar.
Victor har det svært stridt i Banken vi faar aldrig spist Middag før henimod 4 –
og saa har han endnu et Par Timer om Eftermiddagen at være der. Vor Pige gaar det
godt med, hun er saa hyggelig og snil og trives ogsaa saa godt hos os.
62

Nu faar jeg slutte med de kjærligste Ønsker om en glad og tilfreds Jul – Det er
dog en trist Tid ude i det Fremmede. Vær kjærlig hilset – Du vil være i mine Tanker
hele Julen, for jeg synes det er værst fr Dig af alle Barna mine. Jeg glæder mig til at
faa et langt Julebrev som skal gjemmes til Julaften – det er min bedste Julegave.
Kjærligste Hilsener fra Ingrid, Victor og Din egen
Muff.
63

Brev 1912:
Fredag 5 te Jan: 1912
Kjære Gudrun!
Det var deilig at faa Dit Brev og høre, at Du har havt en hyggelig Jul sammen
med Walleral. Ja det har jeg af Hjertet undt Dig, saa allene som Du er. Men saa er det
jo dobbelt haardt, naar man igjen blir allene. Saa faar jeg da fortælle Dig lidtom,
hvordan vi har tilbragt Julen, men først faar jeg fortælle dig en Nyhed, som ahr glædet
mig overmaade og ogsaa vil glæde Dig. At Erling har opgivet Planerne om West-
Indien og har faaet en Post, som han tiltraadte den 1 ste hos det store Maskinfirma G.
hartmann paa 2000 Kr, og desuden senere Tantième. Han har været mere end heldig
og jeg er saa glad, at han bliver i Kristiania – for så kan dere til Høsten bo sammen –
kanske Victor bliver den 3 die i Forbundet for at blive i Privatbanken, kan det ikke være
Tale om. Han kommer aldrig derfra før 3 ½ à 4 om Eftermiddagen og dersom han saa
ikke kommer tilbage til Banken til 5 er det Grin at faa. Om Paalæg paa gagen er det
nok ikke Tale om! Den lange Arbeidstid fra 9 til 4 uden Mad er rent ødelæggende for
ham, han har lidt Smørrebrød med, men det er et jag at faa slugt det. Jeg synes, han fra
Høsten faar begynde at lære enten lidt Handelslære eller noget andet – Gutterne faar
hjælpe ham til lidt Uddannelse, saa han kan faa lidt mere lønnet Post. Saa da vilde det
jo blive en hel liden Husholdning, saa dere kunde f. Ex. Leie to umøblerede Værelser
(saa kunde vi møblere dem selv) med Rengjøring og Kaffe om Morgenen, så kkunde
dere holde dere selv med Frokost og Aften, og spise Middag ude – det vilde nok falle
billgst – og Du som har baade Gulvtæppe og Bordtæppe og fine gardiner vilde kunne
faa det rigtig pent. Du fik have vor Sovesofa at ligge paa, så Dit Værelse kunde være
”Salon”. Men det er ikke værdt at lægge Planer saa længe forud, men kjækt vilde det
blive for dere om det kunde gaa i Laas. Naar jeg snakker om fine Gardiner saa mener
jeg gempegardinerne eller de nye jeg har hæklet for dine grønne er den rene
Elendighed! De falmede saa at Halvparten var graa og Halvparten grøn og det grønne
som var igjen gik udover i den første Vask, saa de blev ganske flammet. Saa har jeg
prøvet at koge dem for at fa dem hvide men forløbig er de lysegule over det hele
forhaabentlig hjælper dog nogle Gange Bøgning, saa de kan blive hvide. De er jo saa
stærke, at det vilde være Synd om de ikke blev brugbare – det var dumt, Du ikke tog
røde Border, da havde de varet i lange Tider.
Ja det skulde være snodigt om dere kun de være sammen derinde – jer er saa
glad over at Erling blev herhjemme – man er omtrent tabt for hinanden, naar man lever
i hver sin Verdensdel. – Men nu faar jeg fortælle lidt om Julen vor. Den har været
svært stille – da baade iaar baade Breders og Eckells og Bjørcks har været bortreiste.
Men vi havde Juletræ og hygget os rigtig godt og Dit Bilede lo til os fra Granen. 1 ste
Juledag havde vi Frk Offerdahl til Middag da hun var ganske allene i Julen – 3 die Dag
var I. Og V. Paa Julebal og morede sig godt. Saa var V. Paa Barneballet og morede sig
bedre og dermed var Turingen slut. Men saa havde vi Solheims og et Par andre hos os
Lørdag Aften paa fyldt Ribbe, som jeg havde kjøbt til Søndag Middag men saa fandt
de 3 paa at invitere Selskab paa den, Erling spenderede det Drikkende og det var ikke
saa lidet! Og igaar Eftermiddag havde vi aase og Kaare og Nenne Solheim – Hilde var
bortreist – og den lille Pige ovenpaa, til at høste Juletræet – og det var et snodigt
Selskab, kan Du tro. De to Liaaens er rent bedaarende saa søde og velopdragne og
velstelte, som de er – Du kan tro, at Kaare sang Julesange pent – alle versene og
aldeles rent og korrect – han er rent særlig musikalsk den Gutten og saa alvorlig som
en Præst. Ja Ingrid var ganske væk i Ungerne – lille Nenne er ogsaa ubegribeli rar –
64

han var saa henrykt i aase, som han kaldte ”Øse” til hendes uhyre Fornøielse. De drak
Chocolade og aad Kager og Godter saa jeg begriber ikke det gik godt – men
Barnemaver er tøielige i Julen. – Du kan tro jeg har Glæde af Dine Kabalekort – jeg
bruger dem hver Afdten og tænker altid paa Dig.
Med vor Pige gaar det svært godt, hun er snil og i høi Grad presentable – men
en dyr Fornøielse er det! Saa dersom V. Til Høsten reiser til Christiania har jeg
bestemt mig til at slutte med Logerende og ingen Pige have – for naar vi saa til
hverdags kun er to – kan vi ikke have Arbeide for en Pige. Jeg vil da afstaa 25 Kr pr
Maaned til Victor at klæde sig for. Men la mig ikke lægge Planer, – det kan saa let
komme noget i Veien!
I slutten af Januar begynder et Vævekursus, som jeg vil deltage i – jeg vil
nemlig væve Gulvtæpper – magen til Dine – og forskjelligt andet – jeg har nemlig ikke
Væven oppe, da den tager saadan Plads paa Spisestuen; og nu i Vinter har jeg
ordentlig god Tid til at gaa paa Væveskole. – Tandlæge Andersen er død – han blev
brændt paa Krematoriet. Rolf Knudsen ligger ogsaa nu paa det sidste – han er aldeles
blød paa Hjernen, saa det er bare at ønske, han snart faar dø! – Kandidaten havde
besøgt Randi Svensson og hendes Mand paa Mysen og spist Middag hos dem – de har
det saa kosligt sa’e han og hun er en flink Kone, som greier sig uden Pige, hva
dFogeden sætter særlig Pris på. Ragnar bor hos dem og har Post paa Kontoret, saa hun
har ikke saa lidet Hus enda! Lensmand Dahl er forlovet med en Artiumskammerat af
Victor – en Petra Andersen fra Sandefjord, der er i Slægt med ham og har boet der det
sidste Aar, hun gik paa Skolen. Det er en udmærket pen Pige men meget fattig – da
hendes Far, der var en stor Drukkenbolt er reist til Afrika for mange aar siden, saa
Moren har siddet med en stor Barneflok. Lensmandens Mor – en meget striks Person –
er høist misfornøiet med Partiet og skal gjøre de to Livet surt, fortælles der i Byen og
da hun skal bo hos dem, naar de blir gifte, kan det blive en tvivlsom Lykke – dersom
da ikke Lensmanden en Mand for at døive Gamla! Det maa være nogle ulidelige gamle
Hurper, som ikke engang vil laane Dig Symaskinen! Skal jeg foreslaa Sigrid Gjertsen
at overtage Din Post? Fru S. Siger hun er saa flink og er hun det ikke, er det tipas til de
to gamle Hurperne. Hun vil vist gjerne komme for at komme til Paris. Svar næste
Gang paa det! Nu farvel da og vær allerkjærligst hilset fra din egen gamle
Muff.
Ingrid og Victor overlader som sædvanlig til mig at sende Dig vore kjærligste Ønsker
for alt Godt i det nye Aar – næste Jul er vi med Guds Hjælp sammen!
11 – 1 – 12
Kjære Gudrun!
Netop modtog jeg Dit kjære – men saa melankolske – Brev. Det er naa ogsaa
uden Mening, at Du skal slide verre end nogen Tjenestepige i Norge! Jeg har begyndt
et meget høfligt Brev til Miss Knigth, men vil dog ikke sende det, uden Dit Vidende –
for dersom Du selv vil snakke med Dine Damer og side at Du ikke orker – eller vil
have noget med Kulbæringen og det aller tungeste Arbeide at gjøre, – saa behøver ikke
jeg – men kanske det er bedst, jeg gjør det. Svar mig straks – bare med et Brevkort –
herpaa men lyv ikke og sig Du har talt med dem dersom Du ikke har gjort det. Man
har sandelig ingen Tak for at slide sig du for saadanne Mennesker – Dagheid sagde, at
i Paris kom der tjenede Aander i Husene som pudsede Vinduer – børster Tæpper etc –
men de tror naturligvis de rent skal benytte sig af Din Uvidenhed med Forholdene. Nu
skal Du gjøre det Gudrun – snakke rolig og beskedent – men bestemt forlange Hjælp
65

til det tungeste Arbeide. Jeg har grulig Lyst til at skrive selv, men dersom du gjøre det,
blir det jo det bedste. Jeg begriber ikke, hvorfor Du skal stræve med at faa nogen
istedenfor Dig – Du kan bare reise, naar Du faar Dine Penge og sige fra en 14 Dage
forud. Du har vel faaet mit Brev nu – jeg skrev om Sigrid Gjertsen – men de fik nok
betale Reisen fra London – det er ikke for meget synes jeg – for resten synes jeg som
sagt, det er aldeles overflødigt for Dig at mase med at skaffe dem Pige. – Victor har
søgt Paalæg men er bleven nægtet, da Banken – ifølge Oppens Udtalelse – har det
”Princip” aldrig at give Paalæg før efter et halvt Aar ialfald. Til Høsten skal han ogsaa
lære Stenografi og mere – saa dere bliver en hel liden Koloni sammen. Han vilde
allerhelst slutte nu og reise til Christiania for at begynde – men jeg vil helst han skal
vente tilHøsten. Erling og Gutterne vil hjælpe ham, men jeg skal naturligvis ogsaa
bidrage min Del – da vor Husholdning da minker med et Menneske. Jeg havde tænkt
at greie mig uden Pige og heller være uden Logerende – men i grunden gaar det op i
op saa det faar vi overveie og det er en stor Behagelighed at have slig brav respectabel
Pige som vi nu har; og naar saa hele ”Banden” fra Christiania kommer hjem til Jul og
Paaske, er det da deiligt at have Pige. Lønnen gaar omtrent med til Leiehjælp, naar
man er uden Pige men saa er det Maden som trækker mest. – Dette er rigtig et
Forretningsbrev – og kort er det ogsaa men jeg synes, jeg maa have det af sted saa ikke
Vagten i Boulogneskoven skal faa extra Bryderi. Husk at jeg næste Lørdag venter
sandfærdig Besked fra Dig – ellers sender jeg Søndag mit Brev af sted til Dine
Plageaander. Vi har en forfærdelig Kulde – saa jeg maa ud og faa mere Ved – uf den
Vinteren er baade dyr og langvarig. Nu maa Du være tapper og sige fra og være ved
godt Mod – kanske de i sit stille Sind undrer sig over Din Taalmodighed – de var jo
vant til at tage ganske anderledes Hensyn til sine forrige Piger. Kjærlig Hilsen fra Din
hengivne
Muff.
17 – 1 – 12
Min kjære Gudrun!
Jeg er svært glad over at vide, at Du vender Næsen hjem. Det er nu saa længe
siden, at vi saaes, at jeg synes det kan være paa Tide og jeg glæder mig til at Du
forhaabentlig faar fast Rod i Kristiania – her i Larvik vilde det neppe være nogen Post
at faa for Dig – og desuden tror jeg, du vilde faa det meget hyggeligere i Kristiania
sammen med Erling. Bare han nu har Udholdenhed til at blive i sin Post! Jeg forstod af
hans Brev og gjennem Fredrikke, at han ikke var særlig fornøiet. Sagen er, at han siden
han begyndte paa Landjorden, har havt ganske fabelagtig Medgang. Først reiste han jo
hele Sommeren med Mr Hollins paa comfortableste Vis og boede paa de fineste
Hoteller, saa var han jo helt til 1 ste December gageret af dem afventende dette
Grubekjøb, som ikke kom istand – saa fik han 1 ste januar Post hos Dr Schonherr – en af
Salpeterværkets tyske Directører med 100 Kr, 125 fra Mai og 150 fra August og
omtrent ingenting af Arbeide. Han maatte opholde sig paa Kontoret fra 9 – 4 men
skrev mest private Breve for at faa Tiden til at gaa. Da han saa ved Tyskernes
Udskillelse af Bedriften ikke længer likte sig, fik han 150 Kr Gratiale til Jul og en god
Anbefaling, som har skaffet ham Posten hos det meget anseede Firma G. Hartmann.
Men der er Forholdene helt anderledes! Der kræves overmåte meget baade Arbeide og
Energi, thi han betaler godt og gir sine FunctionærerTantième; det er jo svært god
Betaling for Erling som jo slet ikke har nogen Uddannelse som Contormand at faa
2000 Kr + Tantième. Derfor vil jeg så inderlig gjerne, at han skal forstaa, at hans
nuværende Plads med de Fordringer der stilles, er det normale, medens hans tidligere
66

Stillinger var ganske exeptionelle. Jeg har skrevet Visdoms Ord til ham men frygter
for, de er uden Virkning. Nu maa Du skrive til ham – ikke nævne noget om, hvad jeg
har sagt, men bare tal om Din Glæde over, at han bliver herhjemme, om alle Planerne
for et kosligt Samvær til Vinteren etc – det tror jeg vil virke bedre end noget andet.
Hans Adresse er: Frk Sigvelands Pensionat Skovveien 15. Gjør det endelig snart –
ellers er jeg bange, at han – ifald Leiligheden fremdeles tilbyder sig – drager til
Vestindien.
Du kan tro vi har en Kulde som er gjennemtrængende, helt siden Jul har vi havt
en 10 à 15 Gr Rèamur. Det gaar haardt paa Ved og Kul! Nu skal Du faa høre, hvordan
det er gaaet med Jakken, jeg llovet Dig. Jeg hjalp jo Ingrid med at strikke hendes – den
var gulagtig – men saa fik vi forlidet Garn og da vi efter megen Møie endelig fik
noget, der skulde være likt – viste det sig, da den var færdig, at halve Ryggen skildte
sig ud i Farven. Desuden var hele Jakken i største Laget for Ingrid, der er saa tynd.
Den er nu netop kommen tilbage fra Christiania, hvor den er bleven farvet, rigtig pent
– mellemgrøn – men nu har jeg faaet den Idè, at Du kanske kunde have god Brug for
den nu og paa Reisen og hvis så er, kan Du faa den færdige – da I. heller vil have en
lys, da hun vil bruge sin i Sommer naar det er kjøligt i Skoven eller paa Tennispladsen.
Ingrid er gaaet med herpaa mod at jeg naturligvis hjælper hende med hendes Jakke. Du
kan tro, det er et svært Arbeide – den er jo nedenfor Knæerne - de bruges her til at
spadsere med – og med en pen Jabot i Halsn, er de svært flotte. Nu maa Du undersøge
om der er Told paa denslags – kanske jeg kunde sende den ned til Dig saa Du fik den
paa Reisen over Søen. Dersom den er lidt vid for Dig ogsaa, kan vi rette paa det, naar
Du kommer hjem – alle Jakkerne arbeides efter det samme Mønster, saa de sidder vel
ikke lige godt til alle. Svar mig endelig herpaa! Du kan tro den er pen og ubegribelig
god og varm!
Ingrid siger, at Du maa kjøbe Dig mørkeblaat Herrecheviot i England – her
koster prima Stof cirka 9 Kr pr Meter, 3 75 à 4 Meter trænger Du og saa faa Eckells
Skrædder til at sy den – han syr saa nydelig og vi kan bestille ham paa Forhaand, saa
Du faar det paa et Par Dage. En saadan Dragt er aldeles storartet, den Ingrid fik, da
hun reiste for 3 Aar siden har været storartet – hun havde intet andet Sommer og
Vinter i Tyskland og bruger den endnu, og endnu er den pen. Vi tror det vil klæde Dig
saa godt – sa kan Du kjøbe Dig nogle mørke Silkerester i England til Bluser dertil og
er dermed langt paa Vei med Klæder, naar Du saa faar et Par tynde Tøier til
Sommerkjoler. Jeg vil ønske jeg kunde sende lidt Penge for at faa kjøbt lidt, jeg
trænger – nu faar vi se, hvordan det gaar.
Jeg er buden til Tante Dikke paa et lidet Besøg men i denne Kulden, kan det
ikke lave sig gjøre, saa det bliver vel intet af. Jeg havde tænkt at være med paa
Vævekursuset iaar – men jeg er bange, det bliver for dyrt – det løber saa uhyggelig op.
– Victor har en strævsom Post kan Du tro fra 9 til 4 og i denne Tid ved Aarsopgjøret er
han i Banken til 9 à 10 om Aftenen. Det er saa aldelses alt for anstrengende for ham,
men han vil holde ud for at faa en god Attest, naar han slutter. Jeg haaber Gutterne vil
hjælpe ham til et Aars Ophold i Kristiania paa Handelsskolen eller lignende. Derfor er
det ogsaa saa magtpaaliggende for os alle, at Erling slaar sig til Ro i Norge, om han
reiser saa langt bort, frygter jeg, at han er tabt for os i alle Henseender – og jeg tror, at
et Liv i et saa varmt Klima og i Uvirksomhed vil være saa demoraliserende for hans
Karakter. Derfor gjør Din Indflydelse gjældende, saa vi faar beholde ham.
Nu faar jeg slutte – Fru Liaaen er svært fortvilt over, at Ela kommer til Paris.
Jeg venter saa paa Brev fra Nils – vi er paa Bunden af pengekisten men det er ingen
Sag naar man bare vèd, at der er Penge underveis. Gud holde sin Haand over ham,
67

fordi han er saa snild imod mig. Ja Gud give det nye Aar maa blive saa godt som det
forrige, da skal jeg være fornøiet. Lev vel kjære lille Guri – skriv snart og slid Dig nu
ikke ud hos Dine to Gamle – lad dem heller grine lidt; det er jo nu snart overstaaet.
Kjærlig Hilsen fra Alle men mest
Fra Mor.
68

Brev 1917 – Gudrun til Birger:
(Her følger en del av Gudruns brev. Ifølge sønnen Egbert skreiv hun akkurat som hun
snakka. Vi kan til en viss grad kjenne igjen Dinas måte å skrive på, men dette noe
mystiske brevet har sitt eget umiskjennelige Gudrun-særpreg. Det mystiske ved det er
at det er til en ”Nevø”, og hun skulle i 1917 ikke ha noen lesekyndige nevøer eller
nieser. Det fins naturligvis en mulighet for at det ikke er barn av ei søster eller bror,
men av ei kusine eller en fetter, og da er det flere muligheter: Anna Charlotte Tambs
gift Gregersen, Agnes Mathilde Tambs gift Moursund og Inga Tambs gift Drevdahl og
seinere Fredriksen har gamle nok barnebarn, men det er rart at brevet ikke er sendt,
eller er returnert. En morsommere forklaring er at adressaten er et utslag av Gudruns
humor: ”Nevøen” er den meget gode vennen Birger, hennes framtidige mann, som
oppholdt seg i New York når hun var i Washington. Gudrun er i alle fall sammen med
Birger, for ”broder” Finn i Bergen er Birgers yngste, 17-årige bror. Vi får et godt
bilde av Gudruns reiserute: Brevet er påbegynt i Larvik og avslutta i Levanger, det er
innom Bergen, og Gudrun er på veg til USA, men hilser altså på sine ekstraforeldre
onkel Paul og tante Hildur Bøe i Levanger på turen! I familien veit vi ikke at Gudrun
har Petronelle som mellomnavn, navnet er tante ”Petra” i Flensburg sitt.)
Gudruns første tur til USA – på Kristianiafjord i 1914
Larvik. 2. August. 1917
Kjære Nevø!
Fik De mit lange indholdsrige brev jeg sendte fra Halifax? Aanei De var vel
ikke saa heldig.
De har vel nu faaet høre hjemmefra at brevet eller billederne samt hammeren til
Broder Finn er kommet dem vel i hænde. Jeg havde jo tænkt jeg skulde gaa & hilse
paa Deres Mor i Bergen & fortælle alt det pene jeg vidste om Dem men saa laa
Bergensfjord ikke længere end en time ved ”Bryggen” & vi fik ikke gaa i land. Alle
passagerer blev taget med rundt kysten forde toget paa grund af brud paa linien ikke
gjik. Det var rigtig saa kjedelig dette ved De for nu er det nok bedst De skriver et langt
brev & fortæller det pene selv. Vi havde en aldeles herlig tur hjemover ikke spor af
sjøgang paa hele veien saa vi danset paa dæk hver aften. Ja saa godt som med Dem i
New York gjik det da for mit vedkommende ikkeda ser De, alle kan jo heller ikke
være lige flinke. Imidlertid kan jeg takke Deres udmærkete instruction at jeg nu tør
vove mig du paa onestep & foxtrot saa det rent er en lyst. Jeg haaber dog vi faar en
svingom igjen naar jeg nu kommer tilbage til New York.Gid De fik en post i
69

Washington, det vilde være ordentlig kjækt det er jo en meget kjækkere & sundere by i
alle dele end New York.
Den Mr. Klüver var en kjædelig pode han tænker jeg. Han indbildte sig vist at
han & maatte være ælskværdig mot mig for Deres skyld. En aften vi havde karneval
blev han lidt glad ogsaa saa da var han endnu verre. Han er nu vel forhaabentlig ikke
Deres bedste ven? I Kristiania var jeg en uge & fløy rundt, med pakker til alle mulige,
ja breve ogsaa, det turde jeg nesten ikke skrive for ”censuren”; men saa kom jeg til at
tænkepaa at dette slet ikke kommer under ”censuren” for jeg sender det med
sygepleiersken om bord. Var & hilste paa Fru Gjerdings søn Nils Juul. Hans Frue var
ogsaa tilfældigvis i byen saa jeg var ude med de to & spiste lunch. Han er en nydelig
mand ikke sandt & hyggelig ogsaa; men hun er fælt kjædelig synes jeg; men rigtig
pen. Den lille gutten var ogsaa med & han var deilig. De spurgte mig om Fru Gjerding
var aldeles hvidhaaret nu, men det benægtet jeg paa det bestemteste, jeg husker da
sandelig ikke andet end at hun har et vakkert sort bølget haar. De mente sa begge at da
maatte hun ha farvet det & lod til at finde det uhyre morsomt. Saa nu faar hun, hvis jeg
har været farveblind & det virkelig er hvidt sætte farve paa det. Hils hende fra mig &
si det. Dagen efter jeg kom til Larvik drog jeg til Nevlunghavn hvor hele familien
opholdt sig. Det er verdens herligste sted er jeg sikker paa, vi har bu boet der hvert aar
siden jeg blev født & før den tiden ogsaa. Nu har vi kjøbt en stor tomt & skal vist
bygge i høst en slags sommerbolig, der kan rumme den ganske familie. Vi havde med
os vor seilbaad did du & seilte fisket & badet hele dagen & saa du som de værste
fanter med hensyn til klædedragen; for den var neget mangelfuld. Ja Norge er nu vel et
herlig land tænker jeg & jeg vil herefter sandelig reise hjem hver sommer.
Levanger den 20 August.
Dette blev nok ikke fuldført den gangen men det haster jo ikke for baaten går jo
ikke før den 7 de September. Fik forleden dag et rigtig hyggelig brev fra Deres Mor som
ber mig komme og besøge familien Deres i Bergen. Broder Finn var brevet saa rørt
over hammeren & det andet, saa han græd sig i søvn den aften ved tanken paa New
Yorks herlighed. Du gode min han har det da meget bedre her hjemme. Jeg har nu
igjen været i Kristiania en uges tid & kom his igaar. Vi skal nue en tur paa høifjeldet &
dovne os & om en 3 à 4 uger reiser jeg over Molde til Bergen & derfra med tog til
Kristiania. Det skal bli hyggelig at hilse paa Deres familie saa De kan faa friske
hilsener & breve faar jeg vel ogsaa med da til Dem. Fru Gjerding kommer vel
forhaabentlig til Kristiania før reiser tilbage saa jeg faar se hende før jeg drager. Den
26 de. October reiser jeg med ”Bergensfjord” tilbage igjen. Jeg er da vel omkring den
10 de i New York, men det faar De undersøge paa Liniens kontor selv, for sandelig maa
De fremmøde det er vist, især nu jeg bringer med breve hjemmefra hører De det? Man
kan faa slige kort paa kontoret, tilladelse til at komme om bord. Gaa & spør efter
Waage & si De skal møde frk. Gudrun Tambs, saa faar De et kort med det samme hils
fra mig i alfald.
Jeg glæder mig til turen for sandelig var det saa koselig om bord & ”Bamse”
likte sig ogsaa fælt godt. Her hos min inkel & Tante kan De tro vi har en deilig hund
en svær setter, men Bamse er nu den deiligste likevel. Nu for tiden er han gjæst hos
min søster & svoger som bægge er rent forælsket i ham. Her i Levanger er det kaldt &
verre blir det vel oppe paa fjældet men deilig skal det bli at komme did. Jeg har lagt
paa mig næsten 20 kilo siden jeg kom til Norge saa det blir nok vanskelig at kjende
mig igjen er jeg bange for. Jeg har idag skrevet til den ganske familie i Washington &
meldt min ankomst, saa faar ikke jeg fremmøde er det rart. Si mig, hvordan gaar det
70

med ”vesten”, har De den fremdeles paa? Ser i aviserne at det har været saa gruelig
varmt der over, saa De maa da ha havt det godt især naar De ikke kunde undvære
”vesten”. Ja mandfolk det er nu en artig rase & især de unge. Jeg haaber De kan læse
denne min nydelige skrift. Min Onkel staar her & sir, Gud forbarme sig for en skrift du
har, saa skriv da lidt penere. Det gjør jeg dog ikke, kan De ikke læse det saa kan De la
være, Amen. Ja nu slut, har allerede skrevet altfor meget.
1000 hilsen & paa gjensyn Deres gamle
Tante
Gudrun Petronelle
Tambs.
Gudrun nærmest – på veg til Amerika?
(Gudrun har vært en kveld – og natt – sammen med ”nevøen” da båten hennes var
innom New York på vei til Washington:)
S. S. Bergensfjord,
Den norske amerikalinje A/S
Kjære Nevø!
Det var rent trist at se Dem forsvinde i det fjerne. Har truffet Ministeren & søn
& nu har jeg intet andet at gjøre end skrive til Dem. Det later til baaten ikke kommer
til at gaa idag , saa hvis den ikke er gaaet imorgen, kom ned & hils paa mig igjen da.
Det er saa gruelig kjædeligt her om bord ser det du for & jeg føler mig saa ”fernulsete”
et godt ord som De formodentlig ikke kjender; men som jeg ikke kan forklare. Jeg
havde 4 breve & et kort, det var saa dumt jeg ikke bad Dem & skrive til mig ogsaa.De
havde jo saa god tid i gaar aftes. Si mig hvor var det egentlig vi var inat? Jeg har nu
igjen glemt det. Jeg tror jeg faar kjøbe mig en ”huske” naar jeg kommer til Norge. Se
71

nu paa denne klat & tænk paa den der har den sadt ”Ibsen” En frygtelig pen dette, men
kan ikke hjelpes. Ja det var altsaa det som maatte sies. Tusen tak for igaar nat & idag.
Jeg har rent ond samvittighed over alt det bryderi jeg voldte Dem. Men jeg skal gaa op
til Deres familie & fortælle for en snil ”gut” nei ”ældere herre” De er & havde jeg ikke
haft Dem havde jeg aldrig fundet den brune kofferten, nei det var jo grøn den var ellr -
- - sandelig om jeg husker.
Ja nu faar De ha det hyggelig i sammen da & godt & varmt forsmag paa et
bedre liv ser De. Saa faar De se til at faa en post i Washington i vinter, saa skal vi faa
os nogle flere danse, det er jo gruelig trist at tænke paa at jeg uden Dem absolut aldrig
faar danse & det er slig en sund motion, - - - ligesom jeg aldrig fik motion. Ja men
danse er jeg nu fælt glad i da & uden et mandtimmer kan man jo ikke svinge sig & det
later til at vi to danser bra sammen, i alle tilfælde kan ikke jeg danse med enhver; men
ser De jeg er nu ingen støver ud i kunsten hvilket De jo uden tvivl er. Nei nu nok om
dansing, livet er ni ingen dans da & for mig en ”ældre dame” med hund bør den slags
være ”hat gewesen”. Ikke desto mindre vil jeg si at jeg i tre aar i Washington har
savnet lidt moro af den slags De dækket op med igaar. Nei nu tuter sandelig baaten.
Det kan da umulig være saa at baaten skal gaa, kan ikke tro det. Nei det var vist ikke
denne. Her siddere t par fyrer, som ser antagelig ud men kvindemenneskerne her paa
”anden” ser ”pretty bund” du, men de ser ikke bedre ud paa første plads heller saa ”I
should worry”. Nei det er slemt man ikke har et menneske at tale med det er derfor jeg
lar det gaa ud over Dem. Bamse ligger her & gjør paa alle som kommer hid ind, jeg
tror sandelig han tror han eier baaten. Nu ringer der en klokke, skal tro om der er mat
at faa. Jeg tror jeg igaar spiste for hele turen føler ingen matlyst i alfald, sikkerlig
skjilsmissen fra Dem som er skyld i det. Dette var mange pene & velmente ord samt
en masse tøv. Skriv nu til mig og betro mig alle Deres udskeielser, det er saa sundt at
skrifte til en gammel eller rettere sagt middelaldrende Tante. Jeg skulde sandelig ønske
De var med hjem, liker ingen her om bord, saa ækkelt at reise allene saa. Gid jeg var
hjemme angrer paa jeg ikke tog firste plads & lot bikja være. Aanei det gjør jeg aldeles
ikke langt derifra. Ja paa gjensyn da, enten her eller i Norge eller hvor det nu blir i alle
tilfælde sees vi igjen faaror det føler jeg paa sidebeina. Lev nu vel & ha det bra i
sommer med tak for sidst & 1000 hilsener Deres Gudrun Tambs.
Unskyld skriften bør her sies & klatterne ogsaa.
(Gudrun kom – for tredje gang sannsynligvis – til Washington for å massere
fortrinnsvis nordmenn. Hun har Birger som spesiell venn, og forlover seg med ham i
løpet av jula 1917. I løpet av desember 1917 og januar – april 1918 skriver Gudrun til
Birger, faktisk hver eneste dag hele januar, og Ingrid Berg bor sammen med henne i
Washington. Gudrun har pasienter, hun masserer. Brevene er fra desember 1917 til
18/4-1918. I løpet av denne tida fins det 66 brev. Hun er dårlig på datering, bortsett
fra i januar, hun oppgir ofte bare ukedag og av og til bare klokkeslett: 66 brev er ikke
dårlig. Birger skriver ikke så mange, og i et brev hun skriver til ham seinere på
sommeren, forteller hun at hans brev er gått tapt på reisen fra USA, pga. ”censuren”
som må ha sammenheng med krigen. Seinere forteller Gudrun også at turene med
Bergensfjord har vært billige pga. en bekjent hun har hatt i Den norske amerikalinje.
Hun er registrert blant ”Første Plads Passagerer” på S. S. Kristianiafjord fra Bergen
til New York lørdag den 24. oktober 1914 og på samme skip tirsdag 9. november 1916,
muligens på tur hjem til jul. 8. april 1917 spiser hun ”Easter dinner” på Hotell
72

McAlpin kl. 18 30 , der hun også hører Nahan Franko and his Orchestra spille. Søndag
19. august 1917 spiser hun på Bear Mountain Inn.)
(Sendt fra 2400 – 16 th. Street, Washington:)
Første(?) brev, desember tirsdag 1917: (…) Haaber du den aften kom dig vel hjem, du
tog vel ikke galt spor igjen? I dag er jeg flyttet ind i leiligheden. Jeg er noksaa skuffet
for den er svært liten synes jeg. Har jo fulstændig plads nok til mine ting naturligvis;
men jeg liker nu & snu mig engang imellem. I alle tilfælde er jeg glad over at være
alene. Igaar var jeg hos Stejnegers & sov der i nat. Du er hjærtelig velkommen did i
Julen, faar sikkert en kjærlig indbydelse. I aften skal jeg ned til Pappa Sartz. (…)
Onsdag.
Du ser jeg har tænkt at bruge uger paa dette ogsaa. Ja ser du det er en af mine mange
egenheder at jeg aldrig næsten skriver færdig et brev paa en dag. Bliver lei af det hele
ser du & venter til aanden kommer over mig igjen. Saa - - her var det mange ”ser du”.
Nu har jeg endelig faaet pakket ud kufferten min & her er hvad der tilkommer dig.
Hvis jeg finder mere siden, skal du sandt for dyden faa det. Er jeg ikke ”englelig” som
ikke har spist op chocholaden? jeg kunde graate saa rørt er jeg over mig selv. Du ved
din Mor sa, jeg kunde bare spise.
Igaar aftes var jeg altsaa hos Pappa Sartz & der var der naturligvis fuldt hus &
en gjensynets glæde paa alle kanter.
Det er kjækt at komme tilbage slig, efter saapass lang tid. Da er alle saa glad i
en saa det er en fryd, men saa varer jo ikke den stasen længe.
De sir for resten alle sammen at de har savnet mig saa kolossalt, men det kan
jeg da ikke forstaa for jeg var jo næsten uvenner med alle sammen før jeg reiste. Det
maa vel være saa at tiden læger alle saar?
Har du seet no’e til Clausen? Skulde ønske
dette var New York, hvor snaalt vi skulde ha det.
Saa skulde dere faa komme til mig til en bedre aften
nu & da & faa gjætost & gammelost. Mandfolkene
her i byen er jo kjædelige med undtagelse af Pappa
Sartz.
Torsdag.
Hjelpe mig saa blev jeg ikke færdig med dette igaar
heller. Fru Stejneger kom nemlig & forsstyrret mig.
Det er godt at ha no’en & skylde paa. Igaar kjøbte
jeg et pent gulvtæppe & 2 goe stoler, saa nu bliver
her saa fint saa. Jeg sender Priors pakken like til
Baltimore Fru S. synes det var noe rør at sende den
først til dig. Fru Gjærding er blevet opereret & har
det efter omstendighederne bra. Dette skrev Juul til
S’s. Du jeg glemt addressen til Astrid Bøehlke. (…)
Før 15. desember 1917: (…) Kjære dig, havde jeg
ikke fortalt dig at jeg har aabnet et ægteskabsbureau.
Havde nemlig saa lite at gjøre ser du, da jeg kom
tilbage, saa noget maatte man finde paa & da jeg
som du ved er philantrof saa valgte jeg dette. Det
gaar for resten skidt med bussinessen ser det ud for.
73

Du vil ikke ha Ingrid & hu vil ikke ha dig, ”Traaen” vil ikke ha Næssa, men Traaen vil
ha mig [løyn]. Clausen er gift & Sartz er for gammel ”Morgen” er forlova & Nansen er
et skrammel.
Si mig om du opdager poesi i dette? Ja ser du Birger, du er en tøisebuk & derfor
faar du tøisete breve. Nei nu faar jeg vel fortælle dig det nyeste nye. I midten af Januar
eller slutten reiser jeg med Dr. Clarck til Paris. Hvad sir du til det? Pappa Sartz er
absolut imod det; men andre igjen synes det er en udmærket chance o.s.v. Dr. Clarcks
kom hjem forrige uke – jeg gjik med det samme ned for at helsa paa’n. han spurgte da
om jeg vilkde være med ham tilbake. Han er bare kommet hjem for at ordne med sine
saker her & reiser saa snart han er kommet iorden. Han fortalte at de paa hans Hospital
havde 5 masseuser; men not satisfactory & at hvis jeg vilde være med maatte gji ham
et bestemt svar snarest mulig, saa skulde han ordne alt for mig. Han saa paa mig med
bedende øine & sa Miss Tambs wee need you amen, saa du forstaar jeg maa reise.
Ingrid Berg vil overta Bamse & leiligheden samt bureauet, men tanken at reise fra
Bamse gjør mig ganske daarlig. Synes du ikke du kan se mig gaa fra seng til seng &
lægge en deltagende haand paa soldatenes pande, si mig faar du ikke lyst til at være
soldat ved tanken?
Du skal se, naar jeg kommer over there saa synger de allesammen I don’t want
to get well osv. husker du den? I aften skal jeg atter ud i middag; men har en patient
først kl. 6. saa det bliver et jag. I morgen skal jeg til A’s sammen med T. ja & Ingrid
skal der for resten ogsaa, saa du ser vi fremdeles turer. Nu er jeg lei det & haaber jeg
snart har saa meget at gjøre jeg kan si nei tak. Den 15de kommer Ingrid flyttende ned
til mig. Hun er lei pensionatet & lei maten de faar der, saa vi to skal forsøge os en
stund sammen. Det bliver jo ikke af saa lang varighed, saa vi greier det nok en stund.
Det ser jo ud, som om jeg ikke skal faa lov til at nyde mig selven stund i fred. Jeg tror
det er her som i Tyskland overbefolket for hu Ingrid kan ikke faa hus & jeg kan jo ikke
la ingen ligge paa gata, atter mit gode hjærte som løber løbsk. Du, Juleaften skal Pappa
sartz ha større fest for byens norske ungkarer. Jeg har lovet at være værtinde & Ingrid
Berg har lovet at holde mig med selskab. Ellers bliver det bare mandfolk saa som
”Morgen” stjerne Johannessen, Stangeland Traaen ja ogsaa faar du & Clausen komme
da, det vilde være saa snaalt. Vi skal ha Gaas & surkaal & en masse andet godt til
middagen & Punchebolle efterpaa med kaker & frugt & kl. 12. smørrebrød med
gammelost & dram. Er ikke dette fristende saa ved ikke jeg det. Ja ogsaa skulde dere
faa lov til at komme til Ingrid & mig til middag dagen derpaa det vil si du & Clausen.
Nytaarsaften bliver vid nødt til at gaa til Stejnegers & der blir det saa fuldt af folk, saa
der bliver det ikke saa snodigt som hos Pappa Sartz. Si til Clausen at han maa komme
hører du saa faar du se til & dra dig hit du ogsaa, du har jo ikke noe andet at gjøre, tror
jeg da trallala. ja nu faar du huske paa at naar jeg føsrt er draget til Frankrige saa faar
du aldrig se mig mere, det kan du vel begribe; trist ikke sandt? Men saa møtes vi
kanske hisset hvis du forbedrer dig da, ellers er jeg bange for du gaar til hel - - - - - Nei
har du nu ikke faaet et langt kjærligt brev saa ved ikke jeg det. (…)
74

Birger til høyre – og Clausen?, New York 1917
Desember 1917: (…) Saa min søsters fotografi won’t do, det var kjedeligt det, hun er
saa mye penere end mig ser du. (…) Paasen er ingen han, men et lite (gud)barn jeg &
Johannessen har sammen som forresten heter Ragna Andersen, men af Tante Dudlum
blir kalt ”Paasen” en deilig unge kan du tro, & saa forfærdelig gla i Tanta si. Tænk du
igaar var Clausen her i byen & jeg var naturligvis ikke hjemme. Du aner ikke hvor lei
jeg var over ikke at træffe ham, sov saamend ikke i hele nat af bare ærgrelse. (…) Jeg
var borte til Lunch igaar & efterpaa paa ”Movies”. Skulde haft Andersens Ingrid Berg
& Traaen til aftens; men saa ringte Fru A. op & spurgte om de kunde komme i morgen
Fredag i stedet, da gutungen hendes ikke var rigtig bra, saa nu kommer de altsaa i
morgen. Ingrid B. & jeg smurte saa deilig smørrebrød & gjik ned til Pappa S. igaar
aftes & der var naturligvis en del andre ogsaa. Idag skal vi til turkey Middag hos
Andersens, saa du ser vi har det bra. Lørdag var vi hos Stejnegers & danset naturligvis.
Der var blandt annet ogsaa den Ingeniør Coller du husker vel den kalle badegjæsten,
som var der nytaarsaften. Han spurgte mig meget spids, om jeg nu vilde danse med
ham. Sidst vi var sammen havde jeg svart ham nei, jeg kunde ikke: men ikke desto
mindre saa han mig hoppe omkring i et kjør med en lang mand der saa ud som om han
var følelsesløs & umulig kunde falde ud af rollen. Det maatte være dig det, hvad?
Kjære var det ikke den aften vi fandt hverandre, jeg en ”nevø” & du en ”tante”, jeg
synes jeg husker noget sligt? Den Coller er for resten en ægte ”bagegjæst”. At man
tager dig for tysker bør du føle dig smigret over, jeg er stolt paa dine vegne,
tøysebukken.
Du, Traaen er rigtig hyggelig han, du behøver ikke lave vitzer paa hans
bekostning. Jeg skal for resten si dig at han er 35 aar lidt ældre end mig altsaa meget
alvorlig & sadt, saa du maa ikke tro jeg tør tøve slig med ham, aanei du burde se min
opførsel naar han er til stede, jeg er formlig Ladylike & ægte kvindelig, forsøgsvis
altsaa. Skulde saa galt hænde at han blev forælsket i mig ved jeg for vst at ham turde
75

jeg aldrig gi en kurv, før sprak jeg vel, slig en respect har jeg for ham. Har for resten
læst et eller andet sted at slig bør det være & Andersen sir at jeg maa ha en mand med
ben i næsen, en som kan rigtig holde styr paa mig slig en ”liten satan” som jeg er, har
du hørt paa make du. Jeg er da egentlig en ”Engel” forekommer det mig & jeg ved
ikke rigtig sikkert endnu den mand jeg under mig selv til kone. Jeg tror jeg lar
mandfolk være mandfolk & ofrer mit liv til mine patienter doktorene (især) & Bamse,
det høres pen tut ikke sandt?
Du kan tro det er koseligt her hos mig nu skulde ønske du kunde titte indom,
alle synes jeg har det hyggeligst af alle ungkarene.
Det er trist at du har det saa kjedeligt. Har du saa lite at gjøre da saa du har tid
til at kjede dig? Kom hid da vel en trip, saa skal vi nok opmuntre dig, skal hilse fra
Bamse & si at han længes saare efter Onkeln sin. Du her er den adr. til din svigerindes
bror. (Erik Feldtmann, Estancia, 13de Abril, Ancon C. Q. B. A., Argentina) (…)
(Skrevet på Hotell Astor New York sitt brevpapir, sendt fra 2400 – 16 th. Street,
Washington:)
Desember 1917: Kjære Birger! (…) Noget billede af mig kan du ikke faa for jeg har
intet; men du kan faa et af min søster; will that do? Hun er mye penere end mig. Nu er
jeg helt i orden hos mig selv & sandelig er her blevet stilig. Jeg har allerede haft
gjæster saasom Stejnegers & nu i denne uge venter jeg Andersens med en mand som
heder Egeberg-Traaen til aftens en dag. T. Er videnskabsmand gammel ven af A. &
kom med samme baat som mig. Han skal være her i vinter & studere guderne maa vide
hvad, er i alfald svært kjæk & snaal & Fru A. Har fundet du at da min søster fik en
”Hysing” burde jeg ha en ”Traaen” saa nu arbeides her paa det. Jeg har allerede været
2 gange ude hos A’s sammen med ham, saa nu synes jeg snart Manden kan si med
”Heine”, Man merkt die Absicht und wird verstimmt. I morgen skal jeg ha
gammelostselskab nede hos Pappa Sartz. Det blir bare Johannessen som blir buden,
men der kommer nogle ibudne ogsaa, det er desværre altid tilfælde der nede; aldrig
kan jeg faa ha Pappa Sartz allene. Si mig hvorfor kan ikke de komme til Jul? Du maa
da ikke tro at jeg tror at du tror at jeg tror at du har det saa travelt du ikke kan komme
til jul. (…) Paasen kan du tro var glad over & se mig; men hylte da hun saa Bamse. Jeg
sender her et pent billede af Paasen med Tanterne. Troede det kunde være snaalt for
dig at ha et billede af Næssa. (…) Si mig kan du læse skriften min? Min ælste bror ber
mig nemlig i hvert et brev at lægge mig til en mer tydelig & vakker haandskrift. Han
skriver nemlig meget verre selv, so I would worry. (…) 1000 hilsener Guri.
76

?/?-1917: (…) Igaar havde jeg besøg af en gammel ven fra Xania, Gunnar Oxaal. Han
kom ogsaa med bergensfjord
men han laa syk omtrent hele
turen. Vi havde det rigtig snaalt
kan du tro. Kjørte først i flere
timer omkring i Byen, saa spiste
vi en bedre middag saa Teater
& saa Pappa Sartz saa klokken .
var 2 før han satte mig af her
ved døren. Sa Vi havde saa
mange fælles minder fra
ungdommen, saa du forstaar det
var rasende moro for mig gamle
Tante at faa hilse paa ham. Jeg
skulde ønske der kom flere slige
venner fra fortiden her til W.
Saa kunde jeg ha det gaaende
paa gamle minder. Bare vent du
til du selv kommer i den alder
skal Birger far skal du se hvor
hyggelig det er at tale om
fortiden. (…) Nei du det var vel
en deilig skrøne den om Cato
Pedersen. Tænk han som var
slig et mønsetr. Forresten saa
fins der ingenlov eller straf
hjemme i Norge for brud paa
ægteskabsløfte. Du gode da
havde vel jeg sat fast resten af mit liv, saa mange som jeg har lovet & gifte mig med de
sidste 10 aar. Pedersen har jeg dog endnu intet lovet. Amen.
Jeg er saa lei jeg ikke svarte Clausen paa hans epistel, saa havde jeg kanske hørt
fra ham igjen. Jeg glæder mig imidlertid til han kommer hid igjen han begynder og
høre til fortiden han ogsaa, saa der ringer det.
Dagen derpaa. Det var Fru Stejneger i telefon vilde ha mig med paa Museet for
at se paa Krigsbilleder fra Italien. Man faar da aldrig en aften for sig. Undres paa naar
jeg engang faar fred, vel neppe før jeg kommer i Graven & der har vi de fordømte
”Øyfjordingerne” som min Bedstefar brugte & si. Graven ser du var et tingsted i hans
distrikt, eller kanske du ved det? (…) Det skal bli snaalt at lægge sig tidlig med en
koslig bok. Har allerede været paa biblioteket & forsynt mig med en del kjække bøker.
Var forleden dag ute & kjørte med min Admiralinde & skal nu begynde at massere
dama. Du kan tro patienterne mine i alfald de staaende jeg har, var glade over at se
mig igjen. Alle syntes jeg saa saa godt du slet ikke for kjuk. Dette Apartements huse
her er frygtelig fint. Jeg længes ned til The Montana til alle vennerne der. Jeg kjendte
da hele huset; men her blir en vist aldrig kjendt. Føler mig saa liten & forladt bare jeg
trener ind i hall’en saa havde jeg ikke ”Bamse” ved jeg ikke hvordan jeg havde holt
det du her.
Ja nu maa jeg si jeg er flink til at skrive jeg kan forresten trøste dig med
at det virkelig morer mig & skrev jeg ikke til dig skrev jeg sikkert til nogen anden.
Hjemme gjemmer de altid mine breve saa at jeg kan faa læse de naar jeg kommer
77

hjem, det er n u det morsomste jeg ved at læse mine egne breve. 1000 hilsener din
Guri.
(Sendt fra 2400 – 16 th. Street, Washington:)
Desember 1917: Fy hvor du kan bande. Ved du ikke det er synd? Ja & saa kan jeg for
min del ikke fordra det, synes det er saa simpelt.
Nei saa koselig at du kommer til Jul, saa faar vi da være lidt sammen før jeg
drager & kanske jeg faar tid til at redde skjælen din ogsaa paa den tid. Jeg var over hos
nogle Amerikanere, som Næssa boede hos da hun kom hid til landet & det er kun 2
minutter herfra & spurgte om de kunde huse dig for en uges tid om natten. Jo der
kunde du faa bo & kanske Clausen ogsaa hils ahm & si det. Jeg spurgte ikke hvad det
skulde koste; men ved at de er meget rimelige. Saa kan dere komme hid & spise
frokost & Lunch ja & alle de andre maaltider. Skal vi saa kanske ikke ha det koselig
fornsvingende. Ingrid Berg babyveninden flytter hid en af de første dage & hun har
lovet at ta sig af dig. Jeg er sinna paa fru Stejneger saa det er bra jeg nu kan si du har
leiet et værelse. (…) Du maa ta med dig en flaske Virginia portvin, bedste jeg ved. Vi
kan ikke faa det her. Søndag var vi en lang tur i Rockreeck park paa 5 timer & her er
nogle billeder vi tog.
Desember 1917: (…) & jeg glæder mig rasende til Julen, naar dere begge to kommer.
Søndag var Ingrid & jeg en lang tur tror jeg da & efterpaa her til Lunch hos mig. Om
aftenen var vi i fin middag nede paa New Villard sammen med de andre to jaalene
Næssa & Hanson samt 4 spræke herrer kaldet Morgenstjerne, Jacobsen, Skonnord &
Baumann. Vi havde det rigtig snaalt & spaserte hjem kl 1 om natten i det deiligste
norske vinterveir. Igaar var jeg til Lunch hos Selmer-Andersens & til Middag hos
Stejnegers hvor jeg traf din fetter Bjarne Juul. Han er ordentlig kjæk ikke sandt? Efter
Lunch kommer han efter mig & vi to skal da gaa ned til Pappa Sartz & ellers rangle
lidt sammen i eftermiddag, for i aften har han ogsaa bedt Hanson & Næssa med paa
Powhattan & da tror jeg, jeg vil overlate ham til de 2 entskjønt han paastod han godt
kunde klare os alle 3. Jeg liker ikke være saa mange damer med et stakkars mandfolk,
saa skal jeg være med faar han faa fat paa et par mandeben til. Du han snakket noe om
at de ventet dig der bort til Baltimore til Nytaar. Du skal da ikke være to steder paa
engang vel? (…)
Desember 1917: (…) Saa du synes jeg er fæl til at fly, der tar du feil, jeg er hjemme
hvergang jeg har selskaber & du kan tro jeg har haft en del stilfulde if den sort. (…)
Du de Knudsens kan jeg ikke huske, men det er meget mulig de sendte hilsen med mig
for alt det jeg ved. (…) Forresten er jeg ingen girl-friend of Mr. Isdahl, men en ”oldlady-friend”.
Lørdag ver jeg paa rangel med Andersen, hans kone er nemlig - - ja hun
kan i alfald ikke gaa du, saa jeg er ”reservemand” & vi havde det svært moro. Igaar
formiddag var jeg paa en biltur med Dr. Bartch, hans kone var forkjølet & laa til sengs,
saa der var jeg ogsaa reserve. Er det kanskje ikke godt de har mig her borte at ta til
naar konerne er daarlige & saa er det saa trygt at være sammen med gifte folk, saa det
er nok bedst du gifter dig Birger far. Jeg har en slig kjæk veninde her, som jeg tror
vilde passe for dig, spør bare Clausen om hun ikke er søt, ja han synes saagar hun er
fortryllende søt & saa er hun en 5 aar yngre end mig, tror jeg da trallala. (…)
Desember 1917: (…) De fotografierne faar du ikke beholde, hvis du heller vil ha de i
stedet for det jeg faar fra Anderson fra Norge saa gjerne for mig da kan Clausen faa
78

det jeg havde tiltænkt dig. Jeg er saa likevel altfor flatteret paa de ser formlig ut som
en skjønhet ”hønskjet” saa du vil vel kanske heller ha de mer naturlige billeder. Er
netop kommet hjem fra en general rangel med din fetter. Var paa vift fra Kl. 12 lunch
til kl. 9 da overlot jeg ham til de 2 ”nauta”. Du han kommer vist ogsaa en trip til
Washington i Julen & jeg har lovet ham at vi skal komme med ham tilbage i den lille
bilen hans. Du & jeg faar nok plads du ved jeg er jo liten & kan sitte i dumpen saa kan
du lægge de lange beina dine fra dig udenfor.
Jo det skal bli moro & trætte med dig igjen . Jeg gir f….. i om du tror det er mig
som har feilen med hensyn til fru Stejneger. Du Birger jeg kommer ikke paa Stationen;
men ring mig op derfra med det samme dere kommer til byen Columbia 7200 saa skal
dere faa frokost her hos mig & saa kan vi herfra gaa over til Mrs. Lewis der dere skal
bo. (…)
(Brev fra Clausen til Gudrun:)
N.Y. 31/12-17
61. W. 68 st.
Uten hensyn til vor fælles ven Isdahl siger og mener jeg
Min kjære gode veninde, ja for det er De frøken Tambs, ikke sandt?. Og fordi
om De har forlovet Dem behøver De vel ikke at være Erimit vel. Jeg hører Isdahl si:
Aa det er aldeles ikke nødvendig Clausen at udtrykke sig slig. Nei nei, men nu har jeg
gjort det, og Isdahl vet jeg synes saa godt om Dem, og han vet ogsaa at han frit kan
tillate mig at nære disse mine venlige følelser overfor en saa knakende kjæk og frisk
liten forlovet veninde. Det maa han unde en ven, naar han har reist avgaarde med Dem
helt og holdent alene. Hils Isdahl saa meget fra mig ig sig han min mening – at han er
en lykkelig gris. Alle mine bedste og oprigtigste ønsker for dere to, for 1918 og altid
fremover.
Hjertelig tak for det minderike koselige og fortryllende gode ophold i Deres
skjønne stad. Alt var saa lyst friskt og hyggelig, og jeg kosed mig saa. – Ja havde ikke
v i det knakende morsomt vel? Gee! Jeg kommer aldrig at glemme det. ”Sig mig hvem
De omgaas, skal jeg sige hvem De er.” Ja det passer fortræffelig her, for jeg vet jo
hvem De er nu, og jeg vet ogsaa De har en ”fortryllende” omgang. Har heldigvis havt
anledning til at bekræfte mine første indtryk. Hils pus kjærligst. Skriv naturligvis et
par ord direkte ogsaa. – Ja De kan tro jeg havde en prøvelsens nat. 12. 40 toget lot længe
vente paa sig. 1. 40 , 2 40 , 3 40 o.s.v. Jeg fulgte viserne paa den store klokken, gikk ut paa
peronen for at faa vite at ingen vidste naar toget kunde gaa. Ingen vogner havde de og
naar de fik nogle – saa var sporene blokkert: 4 40 og 5 40 – jeg hang, laa, gikk stod – røk
til jeg blev lei av det, og lurte paa om jeg ikke heller skulde gaa hjem og lægge mig
ned ved siden av Isdahl. – Spurgte De om jeg var søvnig? Nei – syk efter søvn heter
det. Men at undlate at reise ogsaa komme hjem til dere næste morgen – og faa høre
Dem & frk Berg – utbryte – Aa gud for en skuffelse – hvorfor reiste De ikke. – Nei det
vilde jeg ikke. Endelig omkring 6 eller 7 hvad det var fik jeg komme ind i en kold
sleeper – og ingen køier var ”made up”. Efter en ½ times forløb begyndte jeg, og saa
de andre passagererne – at gjøre istand vore køier – først for damerne, som var i
majoritet. – Kolde lakener og kold vogn. Uf ja – naar vi forlot Washington vet jeg ikke
for jeg sov til Kl 2 middag og kl 4. kom vi hertil – en smule forsinket! Hils Pappa
Sartz, begge Andersons saa meget og Steinvegers.
En venlig hilsen Med tusind tak for sidst
Deres Salamon Clausen.
79

Brev 1918 – Gudrun til Birger:
(2 kort til Birger Greve Isdahl, Hotell Margaret, Columbia heights, Brooklyn N. Y.:)
3/1-1918, Washington:
Mange tak for sidst, jeg fik jo ikke sagt farvel til Dem, men jeg var jo ute. Haaber De
kom godt og vel frem.
Mange hilsener
Guri
Ingrid
4/1-1918, Washington:
Kjære Birger! Dette til indtægt for de blinde. Var hos Dr. Clarck idag. Skriver i
morgen. Kl. er bare 9 men Ingrid og jeg gaar nu & lægger os med hvert vort glas
Virginia Portvin.
1000 kys din Guri
Hilsen Ingrid
(Jule- og nyttårshelga har Birger Greve Isdahl, Salamon Clausen og Ingrid og
Gudrun Tambs og Anna Berg (?) vært sammen i Washington:)
2400 – 16 th. Street, Washington: Kjære min Birger!
4/1-1918, fredag: (…) Igaar var jeg hos Dr. Clarck. Fik en ny patient & talte blant
andet med ham om Paris. Han kommer nok ikke til at reise før i Februar eller March
troede han. Saa sa han at hvis jeg blev med, maatte jeg binde mig for mindst 8
maaneder, der var naturligvis særlige omstændigheder hvorved jeg kunde komme løs
før, saa som sygdom & andet men ægteskab nævnte han ikke. Ja & saa kom det ganske
an paa krigen, hvor længe den vared, men han troede nu den mindst kom til at vare
endnu i 3 aar, hjelpe os. Jeg tror nu ikke vi kan komme til Norge før krigen er omme.
Hørte paa Legationen igaar at der var meget alvorlige tider i Norge nu. Svært lite mat
& hus fins der jo ikke & faa for nogen, saa vi har det da meget bedre her. Nei jeg synes
du kunde la mig faa reise til Frankrige et aar & saa naar jeg kommer igjen er du kanske
saa langt at vi kan slaa vore pjalter sammen i New York & avvente krigens slut her i
Amerika, den drit krigen. Jeg tror ikke noe paa at vi kan komme hjem før den er slut.
Du ved det Birger far, jeg reiser ikke uten du sir du ikke har noe imot det, for naar jeg
nu engang har forloved mig saa faar jeg naturligvis ta visse hensyn, det sir i alfald
Pappa S. Jeg længes som rimelig er fælt efter dig; men jeg tror at tiden kommer for mit
vedkommende til at fly hurtigere i Paris end her i W. Hvor jeg ikke har saa fælt meget
at gjøre & jo hurtigere den flyr desto bedre & en vakker dag er vi spleisa & skal aldrig
reise fra hverandre mer, hurra. Jeg har endnu intet hørt fra Søster Bertha, hun har
kanske ikke hat noe med til mig engang. Jamen er de rare der hjemme. Nu skal jeg
skrive et brev som skal spy ild slik at de ikke saa snart skal glemme min existens,
lumpne folk.
Ingrid blir foreløpig her hos mig, det er jo saa snaalt & ha hende. Igaar la vi os
kl. 9 & drak vin paa sengen & præket til Kl. 10. Idag stod vi op kl. 9. saa sov altsaa i
næsten 11 timer. Jeg synes vi nu snart maa ha hvilet du efter dere. Alle mennesker
synes jeg ser træt du. Kanhænde trætheden kom efterpaa, eller saa maa det være
længselen efter dig der gjør det. jeg har nu skrevet til din Mor, men sender det ikke før
80

vi faar færdig de billederne af os vi tog i Zoo. Nu er Nansen’s Morgenstjerne &
Baumann komet tilbage, saa Ingrid faar det travelt igjen. Morgen fortalte at de havde
haft 40 o kulde, der de havde været. Jeg er glad vi var her & ikke der. Vaarfesten for
Commisionen blir vet jeg endnu ikke, det ser jo ut til de aldrig kommer sig afsted. Var
igaar morges ind & tittet paaa Mary St. Hun var atter uten pike saa gikk & skrubbet
allene. Hun var saa sinna saa & beklaget sig i hoie toner over hvor fælt det var & ha
hus. Bevares hun har bare godt af at røre sig lidt den tjukke dundra. Hun troede
forresten hun skulde faa hjertefeil af at løbe slig op & ned i trappen saa kunde Leo ha
det saa godt. Jeg beroliget hende med at det troede jeg var umulig, folk i hendes alder
faar nok ikke hjertefeil. Jeg har mærke efter dig paa halsen endnu, dit lange lik. Har du
seet noe til den kjekke Fetteren din? (…)
5/1-1918, lørdag: (…) Her skal du faa lidt søndags lecture, saa ved jeg da du læser
ikke noe du ikke har godt af. Bergensfj, gaar mandag & jeg har sendt bud med nogen,
ikke brev altsaa; men vedkommende skulde gaa op til min Bror’s paa Vinderen &
fortælle om vor forlovelse & om hvordan vi har haft det i Julen & alt om os & at brev
var underveis. Jeg bad ogsaa om at min bror skulde skrive til dine forældre &
underrette Dem & at du havde skrevet, saa nu ved alle vore det altsaa om en 14 dage &
det er jo bra saa kan gjerne brevene gaa tabt. Men saa var jeg nede hos Pappa Sartz
igaar & fortalte ham hvad jeg havde skrevet til dig angaaende Frankrige. Han tog mig
alvorlig fat & sa for det første var det noe tøv & for det andet hvis jeg virkelig drog
eller tænkte paa det bare, saa vilde han & mange med ham tro at denne min forlovelse
med dig var bare tøv & ikke fnug af alvor i det. har du hørt paa mage du? Jeg mener
det saamend saa alvorlig som aldrig før i mit liv, saa jeg synes Pappa Sartz har lite tro
paa mig, rigtig daarlig af ham synes jeg. Ja han sa nu maa jeg vise at det denne gang er
alvor, altsaa blir jeg her & gaar foreløpig ikke til Frankrige & for den sags skyld ingen
andre steder heller, Amen. Ja den Pappa sartz kan præke du, som en bok, en alvorlig
en til og med. Han talte meget pent om dig ogsaa, da maa vist ha gjort indtryk paa ham
sidste gang vi var der sammen. Han troede blant andet at du vistnok var den rette mand
for mig & at jeg vilde bli en udmærket kone for dig osv., men at jeg sikkert kom til at
gjøre det ganske hedt for dig nu & da & han haabet du nok vilde klare det. (…)
Fortalte jeg at Ingrid fremdeles er hos mig & at hun blir boende her. Vi har det jo saa
snaalt sammen & jeg synes det var hyggeligere hun blev her end om Frk. Tommassen
var kommet. Jeg lovet nemlig hende husly naar I. reiste. (…)
7/1-1918, mandag: (…) Jeg fik idag atter en ny patient saa jeg begynder at bli ”bussy”.
Saa ved du jeg har Ingrid her & steller jo mat til hende. I dag skal vi nu ha stekt
kalvelever med løk, sukkerærter Peaches & fløte & kaffe. (…) Du Ingrid & jeg har
store planer i hode. Vi har tænkt engang i Februar at komme op til New York en trip.
Vi reiser herfra Fredag aften & fra New York søndag aften saa her vi hele 2 dage i
New York sammen med dere, ja Ingrid mener medens Clausen er der oppe ser du. (…)
Imorgen sakl vi med ham i Teater & se Riviera Girl. Nu er du vel lei af at høre om
Traaen, saa nu skal jeg ikke nævne ham mer i dette brev. Hos A’s (Andersen) fik vi
igaar karbonader, skinke & dram, er du ikke misundelig kanske. Si til Clausen at
Ingrid længes fælt efter ham saa han maa snart komme hid igjen. (…)
8/1-1918, tirsdag: (…) Nu er der netop en herre nede i vestibylen & venter paa mig
skal du med ham til Lunch. Nu kan du gjette hvem det er. (…)
9/1-1918, onsdag: (…) Traaen & jeg sadt paa 3 stole & Ingrid med sin mand like bak
os. Efterpaa var vi & spiste paa New Ebbit. De andre vilde absolut paa Powhattan,
81

men uten dig gaar ikke jeg & danser, det vil si naar danserne er saa daarlig som disse 2
igaar. (…)
10/1-1918, torsdag:
(…) Saa du fik vite at
Clausen var her. (…)
Ingrid og jeg har
været rundt med ham
& fartet saa i aften
skal vi være her
hjemme hos os &
spise aftens her med
svensk punch & kaffe
efter aftens. (…) Du
det budet jeg fik
sendt med
Bergensfjord har jeg
faaet tilbage. Det var
nemlig med Ingrids
brev ser du & igaar
kom der bud fra
udenrigsdepartementet her at ingen private brev maatte gaa med postsækken saa
Morgenstjerne & alle de andre maatte ta sine breve tilbage, saa nu er det haab forbi.
Nei denne krigen er jeg nu lei af hører jo ingenting hjemmefra, det er jo rent haabløst.
I dag var vi 3 til Lunch hos Selmer Andersens jeg skal hilse dig fra allesammen.
Pappa Sartz ringt mig op for & fortælle han havde faaet brev fra dig, jeg faar gaa ned
imorgen & læse det. Clausen sir at jeg maa fotografere mig, for han skal ha et
ordentlig billede. Han faar ikke no’e billede af mig gjør han vel? Jeg venter forresten
med den fotograferingen tænker jeg. Du de skal vel ikke ta dig til ”fronten” vel. Nai
sandelig min hat om de skal, du maa se til at komme dig hjem før de gjør det. Jeg
tænker vi reiser hjem med samme baat til sommeren, skal vi? (…)
11/1-1918, fredag: (…) Clausen er her fremdeles & det ser ikke du for vi blir kvit ham.
(…) Ja Birger hvis du sir til nogen hvor gammel jeg er slaar jeg op med dig & forlover
mig med ”Persa” han er vel næsten 10 aar yngre end mig, saa kan du ha det saa godt.
Det er ilde nok at du & jeg vet jeg er ældre end dig om andre mennesker ogsaa skal
vite det. Si bare du vi er like gamle. Det er som sagt min store sorg altsaa at jeg er 30
& du? Var det 25 gud - - - Ja nu kan du bare vove & si no’e. Det vilde jo absolut passe
bedre at ta ”Traaen”. Han er 35 fortalte han mig forleden. Jeg betroede ham at jeg
dessverre ver en smule ældre end dig & det fandt han ikke heldig. Jeg blæser det en
lang march; men spør du engang til slaar jeg altsaa op med dig, amen. Aa Birger du er
sligt et herlig langt lik låkk & jeg længes saa kolossalt efter dig. Traaen tror gjerne han
kan stikke dig ut, aanei stakkar det gjør han vist ikke du. Han er bare elskværdig ser
du. Den kjærligheten er en merkværdig ting hos os kvinder i alfald. Dere mænd er
annerledes jeg tror saagar du, snart kunde trøste dig med en anden: men for mig er det
enten dig eller ”Hurperud” det vet jeg bestemt har ikke vist det før nu ser du & aldrig
rigtig trod paa det heller, men slig er det altsaa. (…)
14/1-1918, mandag: (…) Ja ser du vi Tambserne holder os bra min søster ser ut som
atten enda hun er nærmere 35 & har en diger unge & Tanta mi, Sorenskriver
82

madammen er 5 aar ældre en Skriveren og ser 5 aar ungre ut saa det er godt haab om at
naar jeg er 65 & du 60 saa ser jeg ut som 55 aar, ikke en dag ældre heller yngre, gee.
15/1-1918, tirsdag: (…) Nu har du vel seet Clausen & hørt hvordan vi har det her i
Washington. (…) Jeg faar nu uafladelig nye patienter, & saa har det altsaa passelig
travelt. Fik en ny igaar & en ny idag saa haalder det paa slig kan jeg snart ikke ta flere.
(…)
16/1-1918, onsdag: (…) nei for et dritbrev jeg fik idag. Ja hvis du ikke skriver et
ordentlig brev til mig nu, skal du ikke faa et ord paa en hel uge. (…) Idag fik jeg en til
patient, saa nu er dagene noksaa bra besadt. Jeg masserer hun kjukke skibsreder
madammen fra Stray 4 gange om ugen. (…) Igaar var vi nede paa Hotell Raleigh for at
arrangere for Nansenfesten. (…)
Pappa Sartz og Gudrun 1915
17/1-1918, torsdag: (…) Tænk fik 2 breve fra dig idag & pennen ogsaa. (…) Ja du er
da det mest bedaarende lik jeg kjender det ved du & ”ælsker” er med ”æ” det kan du
lese i Bjørnson. (…) idag var jeg til Lunch hos Selmer-A’s med Liv Nansen. Vi havde
det rigtig snaalt. Bamse var ogsaa med & blev svært feteret. Ved du jeg skal massere
Skibsreder Bryde naar han kommer tilbage fra New York, faar vist snart den ganske
norske koloni. Det er bare skuldrene paa ham jeg skal massere, general massage gir jeg
ikke til mandfolk & i det hele taget saa skulde jeg jo ikke ta mandfolk, men slig et
norsk et gjør jo ikke no’e. Skibsreder Stray fandt du at han & min bror Walter havde
været gode venner men tabte hinanden de sidste aarene. Han synes det var saa
morsomt at høre om ham nu & bad mig hilse saa meget naar jeg skrev. Ja skrive det
gjør jeg altsaa ikke mer, saa det faar han gjøre skjøl. Jeg synes de er lumpne der
hjemme som aldrig skriver. Andre her i byen faar breve fra Norge saa jeg forstaar ikke
hvorfor ikke jeg faar. (…) Jeg maa sy mig en ny kjole ogsaa før jeg kan reise, for du
rev da i filler alt jeg havde. Nu skal jeg faa mig en rigtig stærk en, som taaler alle støt
83

& tag fra din side. Nu har jeg skrevet saa mange breve til min Svigermor, det ene verre
end det andet, saa nu maa jeg hvile en uge før jeg prøver igjen. Det blir vel et
pragteksemplar naar det først blir færdigt. Jeg maa vist være dum, er jeg kommet til.
(…)
18/1-1918, fredag: (…) Ingrid & jeg fik nemlig slig knakende lyst at reise op tilNew
York imorgen lørdag aften 12. 40 & hvis lysten holder sig til imorgen saa er vi altsaa
hos dere søndag. (…) Nu drømmer jeg hjelpe mig om dette meget omtalte brev & har
rent mareridt desformedels. (fint ord.) Bare spør Ingrid, om hun ikke er blevet vækket
midt paa natten af den frygteligste leven, saa faar jeg det ikke nu ”off my mind” saa
gaar jeg off it. Er off rigtig stavet? (…)
(19 – 20/1-1918: Ingrid og Gudrun tar turen til New York som de planla.)
21/1-1918, mandag morgen: (…) Nu er det over, vi har drukket kaffe, Ingrid er gaaet
paa kontoret & jeg skal efter dette er færdig, gaa til køys & sove bort resten af
ærgrelsen. Ingrid kommer hjem til Lunch & bringer da Bamse med sig. Tænk nu
kunde jeg ha været i New York & viftet omkring med Clausen & Ingrid & haft udsigt
til at se dig om aftenen, drit! Jeg tog et varmt bad og det virket sandelig afkjølende.
(…) Vi sov bra inat hu Ingrid & jeg. Driver vi ofte paa at reise til New York, blir vi
sansynligvis saa vandt til rugginger saa vi ikke kan sove i land. (…) kunde ikke du
flytte til Philadelphia saa skal jeg flytte til Baltimore, da kan jeg besøge dig hver uge
vilde ikke det være snaalt? Ja hvordan vi skal greie det naar du reiser til Norge & jeg
blir her, det skjønner jeg altsaa ikke. (…) Nu skal jeg ringe ned til Pappa Sartz &
bruke mig ordentlig paa ham & si at han værsaagod skal fortælle mig hvad han skrev.
Han er mer svag han end dig, saa jeg faar nok hvad jeg vil ut af ham din fillegut. (…)
22/1-1918, tirsdag eftermiddag: Sender dig idag med pakkepost et nyt halseshal, eller
hvad f…. Du kalder det. Kan ikke fordra det simple graa du gaar med, saa hiv det
straks. (…)
Gudrun i Washington 1915 Gudrun med Paasen 1915
84

23/1-1918, onsdag: (…) Jeg har vel fortalt dig om Mrs. Lange du ved hende jeg var
hos nede i Virginia en sommer. Det er hende som er i byen & længter efter at se mig
saa nu skal hun faa tea & de herligste kaker jeg kjøbte i en French Pastry chop. (…)
Igaar aftes var jeg hos Stejnegers. De havde nemlig besøg af Ingeniør Berle som jeg
har været sammen med for et par aar siden i New York. Ved .11 tiden fik smørbrød
med gjet & gammelost paa & noe svinagtig godt drikkendes, svært lik champagne,
som Leo havde med sig i det forrige aarhundrede fra Italien. Vi blev helt pussa alle
sammen, men jeg ogsaa Birger. Mary var saa smilende & glad i mig som aldrig før.
Leo er jo den samme altid enten han er pussa eller ei saa er han nu glad i meg ad. (…)
23/1-1918, brev nr. 2 den dagen: (…) Her i huset skal det være dans nu fredag, kan
være vi slaar os sammen med de andre norsk & gaar did. I dag har vi næsten en halv
meter sne ganske forfærdeligt var det & gaa & jeg med mine tynde sko &
silkestrømper blev naturligvis dyvaad, saa nu har jeg bestemt mig til at kjøbe tjukke
strømper & galoger, amen. (…) Traaen han er og han & kommer ikke du til
Nansenfesten saa flirter jeg slig med Traaen saa han skal bli rent ør, det skal jeg det da
er det din skyld. (…)
24/1-1918, torsdag: (…) Fr Stejneger bad mig følge Ingar paa et bal næste uge
Torsdag; men det er mig heldigvis umulig. Hun er saa lite tækkelig den fritungen, saa
hende vilde jeg nødig vise mig med ”in public”.(…)
25/1-1918, fredag: (…) Vi har i almindelighed Lunch eller kald det middag her
hjemme ved 2 tiden Ingrid er saa tilbage paa kontoret kl. 4 & jeg hos patienter kl. 2 &
4 anden hver dag. Vi ser hinanden ikke før Kl. 10 for det meste, da kommer Ingrid
enten & møter mig eller jeg henter hende paa kontoret. Synes du ikke vi fører et
skikkelig liv kanske? (…) jeg er endnu ikke begyndet med Bryde massagen, men nu
blir det vel snart. Fru Stray er fremdeles like søt, ja norske kvindfolk er jo noget andet
end disse elendige amerikanske fruentimmere. (…)
26/1-1918, lørdag: (…) Idag har jeg haft kjærringen Stray & holder paa med at lave
lunch til Ingrid Deilig beef med løk & ærter peaches med fløte samt kaffe, høres ikke
det godt ut. Jeg var forresten borte hos Mary for at ergre hende med at fortælle, vi,
Ingrid & jeg er budne middag med Strays nede paa New Willard. Nansens & den hele
Commision skal der. (…) Tænkte vi skulde ha saltet fisk med æggesmør & nye
poteter, det er det bedste jeg vet! Du kan tro Stray har en herlig bil. De skal reise rundt
i Amerika i sommer med den, saa de faar da se lidt. Skulde ønske de vilde ha mig til
chaufør, jeg skulde nok klare & kjøre den bilen, jeg som er saa stærk i armene. (…)
27/1-1918, søndag morgen paa sengen: (…) Igaar var vi altsaa paa en general rangel,
som jeg jo rigtignok ikke sluttet mig til før Kl. 9. Vi kom omtrent samtidig hjem her,
saa jeg fik saavidt tid til at klæ mig om & fly dit op. Heldigvis kunne ikke Nansens &
Johannessens komme, saa der var bare Dannevigs Kaptein Hvoslef John Jhon & Ingrid
& jeg. Du kan tro disse folkene er svinagtig koselige især er Stray’s rigtig
kjærnemennesker. (…) Frk. Th. Kom naturligvis før vi var helt paaklædt & en halv
time efter kom ”Traaen”. Han ringte op forresten først & spurgte om han kunne
komme & det kunne jeg jo ikke nægte ham. Saa ringte ”Mary” op & bad os til aftens
& det nyttet ikke at jeg unskyte mig med gjæster, kunne bare ta de me’d. Gud for et
85

mas paa en hellig søndag. (…) Du, han kaptein Hvoslef danser deilig. Vi danset
nemlig oppe hos Stray’s igaar aftes. Intet under at jeg er træt. (…)
28/1-1918, mandag: (…) Traaen blev ogsaa med os til Stejnegers igaar & jeg lærte
ham & frk. Thommassen & danse. (…) Det om en ”overenskomst” mellem Norge &
Amerika var bare et forslag som endnu ikke er vedtat. Ingrid skal underrette dig i tide
sir hun. (…) De kom hjem her til Kaffe ved 4 ½ tidem & svensk punch fik de ogsaa,
saa vi var alle saa’n passelig pussa før vi gikk til Stejnegers kl. 7. Nei det er nu
hyggeligst her hos os skulde jeg mene & det synes ”Traaen” ogsaa. (…)
(1 kort til Birger Greve Isdahl, Hotell Margaret, Columbia heights, Brooklyn N. Y.:)
28/1-1918, Washington:
Hilsen Guri, Ingrid & Anna. Trauen. Tak for hilsenen! Skal nu til Stejnegers i aften.
Alle paa hybelen i 2400 –
86

4/2-1918, mandag: (…) Jeg eller rettere vi skal i aften ha selskab. Traaen som
æresgjest, Selmer Andersen & frk. Thommassen. Pene folk allesammen; men ingen
stilister. Amen. (…) Du aner nok ikke for en dygtig kone du faar, men bare ikke bli
som Sel-Andersen som ustanselig sir min Frue, hun er saa flink saa, ser De. Gud for en
artig skrue han er & jeg tror gud hjelpe mig hun er sinna naar jeg flirter med ham. Hun
vil fortælle dig hvordan jeg er, sir hun. (…) Tak du behøver ikke læse fransk
smudslitteratur, du er ”raa” nok før saa det er aldeles ikke nødvendig. Du tror ikke
hvor jeg stræver & puster & pæser over det brevet til Mora din. Forstaar ikke at jeg er
blit saa dum siden jeg blev forlova. Kjære i sommer førte jeg jo en, lad mig si, udstrakt
korrespondanse med hende & da havde jeg jo ikke engang seet hende. Du skal jeg
skrive over Ærede Frue eller Kjære Fru Svigermoder eller. Nei jeg venter til du
kommer jeg Birger. (…)
5/2-1918, tirsdag morgen: (…) Igaar aftes havde vi altsaa selskab. Se. Andersen & vor
ælskede Traaen. Jeg kom først hjem her efter at selskabet havde indfundet sig & da
naturligvis først blev det moro. Vi havde det altsaa fælt hyggelig & blev ikke kvit dem
før efter kl. 12. Traaen vilde nu slet ikke gaa da heller, saa vi maatte simpelthen kaste
ham ut næsten da. Vi fik deilige hummerposteier rundstykker, kaffe, kaker & frugt
samt svensk punch. Nu er flasken tom; men sandelig har det været velsignelse med
den punchen, maatte være fordi vi fik den af Morgenstjerne. Jeg tror forresten Punch
ikke er sundt for mig for idag har jeg hodepine. Nu er det 4 dage til du kommer Birger,
ved du det? (…) Hørte af Semer-A’s at Viktor’s forlovelse havde staaet i avisen, men
han husket ikke med hvem, saa kanske han Victor er forlova med en anden en. Tænk
du jeg ved ikke hvordan han staver navnet sit, en skam ikke sandt? (…) Lørdag har jeg
hidentil haalt klar, det vil si Fru Stray maa jeg ha kl. 9 ½ like efter frokost. Da kan jo
87

du bade her eller vaske op kopper??? Ja & saa maa jeg ha en patient om eftermiddagen
hende tror jeg ikke jeg blir kvit, vi faar se. 1000 kys & hilsen fra din Pus.
6/2 –1918, onsdag aften: (…) Har hele eftermiddagen været ude med Bryde & i aften
skal Ingrid & jeg du med ham igjen. Han kommer & henter os med bil om en halv
time. Du kan tro han er og, enkemand & alt, men trøst dig med han er bedstefar. I
eftermiddag var jeg med ham paa et dansekursus lidelig moro kan du tro. Bryde var
saa varm som en kogt hummer & er nu i türkisk bad. (…) Jeg blir sikkert buden til
Bartsckes til dans paa lørdag; men sir vel nærmest nei tak. Hvad skal vi finde paa
Lørdag? Dette kan du tro gaar i en fei; men jeg kunde da ikke gaa paa dill uten at du
fik nogle ord, forstaar du. Jeg har nu fundet en fotograf som er værdig at ta mit billede,
saa nu blir der altsaa alvor af det. Ingird skal ogsaa til & du ved det er kjækt at ha en
lidelsesfelle. Bamse har idag hele dagen været paa commissionen & later til at ælske
Nansen høit. (…)
Monmouth beach 1915
1918, onsdag aften kl. 7: (…) Er netop kommet hjem fra et par patienter & har faaet
over lidt mat til Ingrid & mig. Andersen telefonerte i dag morges kl. 9. at de havde
faaet en søn igaar aftes & at kjærringen gjerne vilde se mig. Heldigvis var en af
patienterne mine reist til New York saa jeg i alfald havde fri til Kl. 1. saa jeg for dit ut
med blomster fra I. & mig & undersøgte ungen om den var ordentlig stelt osv. Fru A.
Stoler ikke paa endre end mig hun ser du. (…) Gutten skal hete Per, det blev vi i alfald
foreløpig enig om. (…) Kjære jeg har da længe opgivet den tanke at du blir med til
festen. Jeg glæder mig jo til næste uke til du da kommer. Uf du er en rigtig sørgelig
person Birger, ja gid du maatte beholde din næse midt i fjæse som ”Ung-Jokum” sir i
Landmandsliv. Har du læst den forresten? Hvis ikke, gjør det straks. Gifter mig ikke
med en mand, som ikke kjender Fritz Reuter. Gud hvor jeg nyder hans bøker. – Idag
fik jeg julekort fra Norge fra Onkel Alfred. Lidt sent naturligvis; men jeg ser jo den
gode mening i alfald & det er jo hovedsagen. Ein guter Mensch der Onkel Alfred, sir
Daisy altid & det er sandt, bare se, han er den eneste altsaa som har sendt mig en
stavelse til Jul. Var rundt i byen igaar for at finde en pen balkjole & fandt ikke en
eneste jeg nogenlunde likte. Jeg faar nok sy mig en sjøl. (…)
88

Monmouth beach 1915
1918, torsdag: (…) Ingrid ligger nu paa sofaen & hviler middag & narrer mig
ustanselig til at le saa jeg bliver vist ikke færdig med dette idag. Skal paa det sidste
”committee” møte i morgen aften hos Pappa Sartz angaaende Festen, men jeg har
patienter til en forandring først, saa kommer nok forhaabentlig for sent. Det blir
forresten ikke tat spor hensyn til mine forslag, saa fanen vet hvad jeg egentlig skal der.
Si mig kommer ikke Clausen ned her snart. Ingrid & jeg begynder at længes efter ham.
Det er jo nu saa længe siden han var her. Du maa faa ham med naar du kommer. Jeg
glæder mig til du kommer, men tak jeg vil ikke sitte med dig paa sofan hele dagen, det
er dog for anstrængende, vi faar nok ta os en tur i parken & ned til Pappa S. Idag er jeg
saa tom som en grotte i hue, kommer saa sent til sengs & maa tidlig op igjen. Nei
søndag vil jeg ligge hele dagen saa faar heller ”Traaen”komme & sitte ved sengkanten
& se paa mig. Slig som Clausen gjorde da Ingrid var syk i Julen. Kl. 11. Nei Birger at
du kan synes det billede af mig med Ingrid er godt, er mig en gaade. Kjære jeg ser jo
likefrem ”jaat” ut & havde jeg ikke seet det var mig vilde jeg spurgt, gud hvad er det
der for ei jaale? Ja du Birger er rar som steik. (…) Ja nu skal jeg altsaa skrive til min
Svigermor det skal være sikkert & vist & det den dag i morgen. Ingrid er endnu ikke
kommet hjem fra foredraget, jeg maatte jo først skrive færdig dette & saa til koys. Faar
ingen ny kjole til festen. Finder ikke en jeg liker. Skal sy mig en pen til, naar jeg faar
bedre tid. (…)
Februar 1918, dagen etter Nansenfesten, søndag eftermiddag: Ja nu har jeg gaaet &
ryddet op her i huset til jeg er tom i hue & ikke en skjæl skal faa mig til at rydde mer
idag. Saa jo ut som et grisehus efter den ballpaaklædningen igaar; men nu er alle spor
89

orte. Vi havde det altsaa gribende morsomt. Jeg aabnet ”ballet” naturligvis med
Nansen & danset vals med ham nesten en time. Aanei tror ikke det var længere end en
halv time. Der var saa mange mennesker der, tænker en 60 alt i alt & flest mandfolk.
Stray, Dannevig, Hvoslef, Thom & Bryde danset jeg mest med; aanei der var en hel
del andre jeg danset masse med ogsaa. Sat ikke ned i alfald hele aftenen. Gid, Bryde &
jeg blev venner for livet han var bedaarende & nu vil han altsaa ha massage; men jeg
tror ikke det er trygt. Hvad tror du? Han er en fæl flirt. Jeg sa at jeg havde det uhyre
travelt for øieblikket. Vi kom hjem kl. 2 ½ aldeles utkjørte & da vi begge troede at
bemærke en kommende forkjølelse, tog vi os en sterk toddy paa sengen, du ikke Bryde
& jeg men Ingrid. Kl. 10 idag morges vågnet vi med de værste tømmermænd, saa vi
begge måtte ta asperin & lægge os til at sove. Kl. 12 vaagnet vi i en bedre tilstand &
efter nydt frokost befandt vi os efter omstendighederne rigtig vel. Ingrid gikk for en
time siden paa kontoret, men kommer vel snart hjem igjen haaber jeg. Det er sandt,
Traaen var jo ogsaa der; men da han ikke er synderlig danser, saa talte jeg ikke stort
med ham før vi skulde til & gaa. Han vilde absolut følge os hjem; men vi havde
desværre følge med andre. Han reiser Torsdag & vil ha os ut med sig en aften før han
reiser. Jeg har dessverre ingen aften ledig; men tænker vi kan ha nogen her hos os i
morgen, saa kan jeg heller komme hjem naar jeg er færdig kl. 9. det er jo forholdsvis
tidlig. Du han er god han Traaen. Vilde nu vite med sikkerhet om han fik følge med
mig hjem. Der har jeg truffet en ven for livet & naar du & jeg er gifte i Xania, ber vi
ham ofte til os ikke sandt? Ja jeg savnet dig igaar & glæder mig til du kommer ogsaa
kjærringen ligger jo & frk. Thommassen tænket jeg ogsaa burde be’s. Andersen syntes
festen igaar var uhyre vellykket & den maate jeg overrakte frk. Nansen blomsterne, en
herlig rosenbuket fra læseforeningens damer, var glimrende overrækkelsen altsaa. (…)
Du aner ikke hvor rar jeg ser ut naar jeg har briller paa har næsten led mig dø her jeg
sitter. (…)
Monmouth beach 1915
1918, lørdag middag: Tænk du igaar skrev jeg ikke til dig. (…) Ja i dag er det vi skal
ha fest. Jeg har nu netop spist lunch, vasket haaret, vasket Bamse, maseret fru Stray &
skal nu kl. 3 ha en til patient & kl. 4 en til. Saa maa jeg fly hjem & klæ mig & saa
kjører Andersen som kommer & henter mig & jeg ned til Pappa Sartz & henter ham.
Vi værtsfolk ser du, maa være der før de andre kommer. Jeg er aldeles ikke nervøs for
jeg tar mine værtindepligter meget let. Jeg lar bare folk gjøre som de vil & da gaar det
bedst. En god ting ved at være værtinde er, at alle herrer maa danse en pligtdans med
værtinna, saa du ser jeg paa den maate faar danse en masse. Du jeg sender det
90

kyssebillede til din mor, det synes jeg er absolut det peneste af alle, synes ikke du
ogsaa? Jeg havde det mest anstrængende brev idag far Clausen. Læs det og see om du
greier at puste ind imellem. Jeg tror han forsøger at chikanere mig, hvad tror du?
Traaen har her forleden dag med 2 bøker; men fandt ingen hjemme, saa leit saa. Han
reiser forresten til Vesten næste uge & kommer ikke hid tilbage før vi skal reise til
Norge. Du greier kanske ikke reise med samme baat som ”Traaen”, bare si fra saa
sender vi ham med egen baat. (…)
(Birger har nettopp vært på besøk i Washington:)
Onsdag aften: (…) Ingrid har slet ikke været bra idag & halve natten var vi oppe med
hende, saa bliver hun ikke bedre henter jeg min Dr. Parker. (…) Du er vel ordentlig
træt efter dit Washington ophold? Det er jeg ogsaa, saa nu paa Søndag skal jeg ligge
hele dagen, det vil si hvis intet morsomere turner op. Traf Bryde idag som endelig
skullde ha Ingrid & mig ut paa rangel snart. Det blir nok ikke denne uke da kan jeg
tænke. Fredag tænker vi paa at ha Frk. Nansen her til Lunch, da har jeg en 3 timer fri
midt paa dagen. Skal hilse fra Ingrid & si vi savner dig saa, her paa hybelen idag. Du
kommer vel snart igjen vel haaber jeg da. Naar Clausen skal reise, ved jeg ikke, tro om
han tænker at være her resten af sit liv. Hvad tror du? Var her idag med Piller & Roser
& det skulde ikke forundre mig om han kom her i aften ogsaa, men som sagt jeg skal
lægge mig.
Torsdag aften: (...) Saa har Doktoren været her & Ingrid skal ligge en stund til. Jeg
skal si jeg har det travelt. Syke ute & syke hjemme. I morgen skal jeg ha folk til Lunch
ogsaa, fru S. Anders. & frk. Nansen. (...) Idag havde jeg en længere samtale med Dr.
Clarck. Hans skal reise lørdag 8 dage & sa at han kunde arrangere for mig at bli med
bare 6 maaneder. Tænk du saa lurt. Jeg smilte bare blidt & sa jeg havde svinagtig lyst.
Fru Sel. Andersen synes absolut jeg burde reise, ak ja. Clausen er her endnu & det ser
ut som om den overenskomsten drar ut i langdrag. Nansen kommer vist til at reise med
Hellig Olaf & Bauman ogsaa, saa du faar bra følge. Idag har jeg kjøbt en slig ”cocktail
91

shaker” saa nu rister vi æg, fløte & 2 teskeder wisky hver aften herefter. Skal være saa
sundt & styrkende & baade Ingrid & jeg liker det. (...)
Fredag aften kl. 11: (...) Clausen var her til aftens & kom efterpaa & mødte mig for at
lufte Bamse. Tænk vi havde næsten bestemt os til at reise til New York i aften; men
saa ombestemte vi os fordi Ingrid jo ikke kunde bli med & saa blir Clausen her over
søndag i stedet. Ingrid sa hun vilde skrive til dig idag, men saa fik hun ikke tid for alle
visitterne. Frk. Nansen var her til Lunch; men fru S. Andersen kunde ikke gaa fra
Olaffen min, saa han kom allene, det vil si after Lunch.Tror ikke hu vidste det. Ingrid
skal faa staa op imorgen saa hun er da bedre. Du tror vel, du nu kan slippe & skrive til
mig, nu du har faaet ring paa fingern? Aa nei far, tror du det skal du & jeg næste gang
du kommer, gaa høitidelig ind paa ”dass” & ta dem af igjen. Naar ikke jeg faar skrevet
til dig en dag er jeg rent opkavet; men du du er like ”lang” du, enten du skriver eller ei.
Nei nu tror jeg, jeg reiser til Paris. Faar jeg lov??? Gjør forresten hvad jeg vil. (...)
Lørdag aften: (…) Er nu netop kommet
hjem fra en deilig biltur med frk. Nansen,
Ingird & fru Sel. A. paa ”speedway”. Det
var noksaa kalt saa jeg maatte ta mig en
dram. Det er rigtig bra vi ikke er i New
York, for jeg er saa frygtelig forkjølet, saa
det er en gru & daarligt humør som følge
derav. Agga er et maseskaft. Nu sir hun at
hun kanske vil ha Bamse til vi reiser; men
da maa det være sikkert at vi kommer af
sted i Mai. Saa kan hun ikke forstaa hvorfor
Ingrid & jeg har hodene vaare den veien om
natten & saa kan hun ikke fatte hvorfor vi
ikke reiser med ”Hellig Olaf”. Du gode tid,
jeg brøler mig hæs der, for at gjøre det
hende alt begribeligt. Hun er for resten saa
omsorgsfuld og bekymret paa voresesses
vegne, saa jeg faar ikke ta hende det ilde op.
Sandelig bør man være taalmodig her i verden, læg dig det paa sinde skatten min.
Igaar var her svinagtig varmt & idag er det kalt, saa ikke noe rart at folk bliver
forkjølet. Vi fik et herlig rosentræ med en masse roser paa af Strays igaar. Det er saa
svært at det næsten ikke faar plads her paa hybelen, pynter i alfald storartet kan du tro.
Uf jeg har en fillepatient kl. 9 ¼ & har mest lyst til at skulke; men det er vist ikke
værdt. I morgen blir vi nødt til at staa op tidlig for vi skal være hos doktoren kl. 2. Jeg
har nu mest lyst til at ligge i morgen da, men Ingrid kan man jo ikke sende til
Doktoren allene. (…)
Søndag morgen paa sengen: (…) Tak for dit & din Mamas brev. (…) Nu har vi spist
en svær tallerken havregrøt med fløte hver & nu orker vi ikke spise frokost før om et
par timer. Nu er klokken 12 saa frokost bliver middag. Igaaraftes havde jeg fri & var
paa teater med Clausen. Idag skulde han ringe op ved 12 tiden saa nu sker det vel
snart. Hvis veiret er bra skal vi ut & kjøre med ham. Ingrid er nu saa bra at hun skulde
faa være ute lidt: I aften skal vi til Sel. Andersen til middag, han Clausen & jeg. Ingrid
skal gaa & lægge sig igjen hun. Jeg har absolut ikke no’n fødselsdag mere herefter,
92

tak, nu faar det væra nuk med denslags daarskaber. Det er da vel ikke noe & feire at
man bliver gammel vel forn svingende.
Ingrid driver paa med at børste Bamse. Hun har lavet skil i midten paa ham &
sir han ligner dig, aanei saa deilig bliver du nok aldrig. (…) Saa der ringte Pappa Sartz
ogsaa. (…)
(Gudrun har fødselsdag 5. mars:)
Julaften hos Selmer Andersens 1915
Mandag: (…) Var nede hos Pappa Sartz igaar aftes sammen med Ingrid. Fik en
reprimande af ham forde jeg sidst søndag faldt Clausen om halsen. Har du hørt sligt
rør? Pappa Sartz var sikker paa ikke du heller likte det & det kunde han ikke fortænke
dig i heller. Det er det jeg sir jeg faar skjænd hvor jeg kommer. En trøst er at det er de
uskyldige det gaar ut over, saa enten er jeg ganske god ellers saa bliver jeg det ganske
sikkert. (…) Her skal være bal her i huset paa Washingtons fødselsdag men jeg tror
neppe at vi kommer til at gaa. Ingrid har det nu igjen saa travelt, arbeider til 1 & 2 om
natten. Bergensfjord er nu kommet til New York & Baumann skal reise med den
93

tilbage i begyndelsen af March. Da faar Ingrid sandsynligvis gode dage efter den tid.
Saa du tror vi kan opføre os saa pent som Selmer A’s. Aa nei du, det er nok umulig far
& neimen om jeg brød mig om det heller. Jeg tror de har været hemmelig gift i 30 aar.
Du maa ikke gaa paa uanstændige operaer Birger. Du er uanstændig nokfra før. (…)
Tirsdag kl. 7: (…) Ingrid & jeg er i aften bedne til Stejnegers sammen med Nansens &
de folkene fra Legationen, men jeg gaar naturligvis ikke. Har nu 2 patienter & efter
den tid er jeg for utkjørt til at danse. (…) Nu skal jeg klæ paa Ingrid før jeg gaar til
Patient. ja de selvstændige kvindfolka, de er saa ub ehjelpelige saa. Det er godt jeg faar
mig en mand som kan hjelpe mig med paaklædningen. (…)
Washington 1915
Torsdag eftermiddag: (…) Nu er det længe siden jeg har hørt noe fra Clausen. Har du
seet ham i det sidste? Ingrid & jeg længter efter ham nu, saa nu faar han komme. (…)
Fru Andersen var her idag til Lunch & gik nu hjem for at mate ungen, den nyfødte
altsaa! Ja slike mødre er bundne de. Hun gjorde ikke andet end se paa klokken fra hun
kom til hun gik, saa noe morro ed hende er det altsaa ikke. (…)
Fredag aften kl. 7: (…) Nu skal vi ha ”faar i kaal”, kogt i papir, som jeg sadte over ved
lunchtid. (…) Jeg kan trøste dig med at jeg aldeles ikke er blevet tyndere, veiet mig
idag hos en patient. Der kommer Ingrid saa nu gaar dette i en fei. Hun har med sig en
flaske kirsebær liqueur til os fra Morgenstjerne lidelig godt altsaa, saa nu skal vi atter
drikke os fulde paa senga. (…)
Lørdag aften kl. 10: (…) Ingrid & Bamse er endnu ikke kommet fra kontoret; men jeg
haaber de kommer snart, for i aften havde vi bestemt os til at smake paa vort nye
”fylleri”. I morgen er det søndag & da skal jeg ligge i alfald til kl. 4 eftermiddag. Maa
vist en tur ned til Pappa Sartz & hilse paa ham. Nu synes jeg det er saa længe siden du
94

var her, saa nu faar Ingrid & jeg snart bestemme os til en liten New Yorkertur. Det
bliver nu ikke før langt uti March det da ser du & kanske bliver det slet ikke. (…)
Tænk du igaar mistet jeg det Onsdagsbrevet dit et elera ndet sted uti byen. Havde det i
kaabelommen ser du. Ja gid de som fandt det kunde forstaa hvad det vil si, saa faar da
de en glæde de ogsaa. Jo ejg længes da efter dig Birger; men er glad du ikke er her i
Byen. Altfor anstrængende ser du skatten min. (…)
Washington 1915
Søndag kl. 4: Kjære min Birger! Jo jeg ligger endnu; men har nu om lidt tænkt at staa
op for alvor. (…) jeg har badet & vasket haaret mit spist combineret frokost & Lunch
& tat imod visit paa sengen, saa du ser jeg har været aktiv trotz alt. Saa har jeg snakket
med deverse amerikanere samt Pappa Sartz paa telefon. Han venter mig ned i
eftermiddag det er der ikke bøn for, saa jeg maa altsaa staa op. Gid hvor deilig det er at
ligge du. Hvis folk tog sig tid & undersøke hvor godt det er, saa tror jeg en mase blev
liggende. Du naar vi bliver gift vil jeg heller ikke staa op om søndagen. (…) Det er
sandt jeg faar fortælle dig om visitterne ellers tror vel du det var, ja guderne maa vide
hvem. Jo det var Olaf Andersen & kjærringen som for første gang var ute en tur efter
affæren. Det vil si hun da. Han har været mange gange ute siden den. Det er det jeg sir,
mandfolk har det godt. Skulde sandelig ønske jeg var mand. Jeg husker jeg graat i min
ungdom, forde jeg ikke var gut. Det kan jeg jo ikke godt gjøre nu & saa hjelper det saa
lite saa. Saa dette var første brev.
10 minutter efter 4: Det var jo 2 breve du skulde ha idag; men jeg tror du faar de i en
”konvolut”, gud nu kan jeg ikke stave det ord heller. Never mind, I should worry. Gjett
om jeg har skrevet til Svigermor da Birger. Se om du kan. (…) Godt jeg havde sat over
poteter, saa nu skal bare kjødet stekes. Skal ha filé Mignon tak & Anna fiel nas ims
95

Wasser til desert. En god ting med at være gift med Ingrid er, hun forstyrrer aldrig ved
madlavningen saa jeg kan faa tid at lave noe godt. (…) Tror du vi er gifte næste aar
paa denne tid? Kanske vi allerede er skilte da. (…) Hun (Ingrid) er forresten meget
snild & taknemlig ”mand” & være gift med. Hun griner aldrig naar hun finder
gammelt brød i boksen eller om Bamse faar æg eller jeg ikke vil ha grøt. (…)
?/?-1918: (…) Idag var vi en tur hos Selmer-A’s ogsaa & tog ben til Bamse. Skal hilse
dig saa meget fra ”min Frue” & Olafen min. Tænk du jeg har endnu ikke hørt et muk
fra Traaen. Det synes jeg er lumpent. Tror slet ikke han husker os engang. Ja slig er
mandfolka ute af øye ute af sind – Amen. (…)
Gudrun & Bamse i Washington 1915
(Birger og Clausen har nettopp vært på besøk i Washington:)
?/?-1918: (…) Nu er vi netop staat op efter en 9 timers søvn, saa jeg tror vi er kommet
over det værste. Ingrid gaar jo rigtignok omkring her & gaper & snakker fremdeles om
var’n ikke saa stærk osv. Tro om det er os hun mener, for Clausen reiste jo søndag. Du
skal se hun blev kvalm igaar aftes stakkar. Idag faar jeg ikke noe brev fra dig, med
mindre du skrev nede hos Pappa Sartz & det havde du vel ikke tid til for al planeringen
kan jeg tænke. Nu længter Bamse efter dig ganske betydelig tror jeg da & han haaber
du gjør det samme efter ham. Dette papiret var svinagtig godt at skrive paa, saa nu
kommer jeg vist til at skrive engang om ugen til Svigermor, tror ikke du ogsaa. I aften
kommer jeg hjem kl. 9 ½ saa Ingrid & jeg har bestemt os til at lægge vors for engangs
skyld. Hendes mandfolk er i New York, saa hun bliver nok tidlig færdig i dag kan du
hilse Clausen & si. Ja dere to har mange bekymringer skulde jeg mene. Der er saa mye
tul & tøv med kvindfolk, saa den slags burde en aldrig lægge sig efter. (…) Nu skal jeg
gaa til min nye generalsfrue, leg maa si jeg færdes i fine snirkler. Nu kommer vi snart
til New York hu Ingrid & jeg. (…)
Tirsdag aften kl. 11: (…) Synes det er saa længe siden du reiste. Hvad adr. har ”linjen”
saa skal jeg skrive til dig ombord. (…) Nu har jeg faaet laane symaskin, som kommer
hid i morgen, saa nu skal vi begynde at sy for alvor. Nu faar du si fra naar du vil ha
Bamse. Jeg skal Torsdag gaa & faa alle papirene hans. Saa sender jeg telegram med
96

hvilket tog han reiser, saa du faar være nede & ta imod ham. (..) Det er sandt, si til de
der hjemme at hvis de vil ha noe billede af mig faar de selv sende penge, dermed
basta. (…) Si til Clausen at han maa ha med sig wisky til os næste gang han kommer.
Den vesle skvætten du havde med varer jeg ikke noe. (…)
ca. 23/3-1918: Kjære min Birger. Igaar skrev jeg ikke til dig. Havde 7 patienter & kom
sent hjem saa jeg rent glemte det. I dag har vi været hos Dr. Parker med Ingrid. Han sa
det samme som Dr. Avery, men ga os en hel masse foreskrifter til & med. Jeg skal ta
temperaturen hendes Kl. 8. 12. 4. 8., saa du ser vi nu maa vaakne tidlig. Søndag skal vi
til ham igjen, & jeg tror han da vil kunde si om tuberkelen er i gjære eller om det er
gammelt & dødt. Han troede det sidste første men kunde endnu intet bestemt si. Ja nu
har jeg altsaa patienter baade ute & hjemme, saa spørg om ikke jeg er optat. Nu faar vi
2 flasker fløte om dagen, samt en svær flaske melk som Ingrid drikker, saa bliver hun
ikke k tjuk nu, saa vet ikke jeg. Baaten din skal jo ikke gaa før næste lørdag & vaar
baat skal efter sidste bestemmelse gaa den 7 de May, saa hvis jeg kommer med den, ved
du der bliver bare en 5 uger til vi sees omtrent. Nu har du forresten billederne, saa du
behøver vel ikke mig. Dr. Parker spurgte mig idag om det var saa, at jeg skulde forlate
ham & alle de andre her. Sa at de umulig kunde klare sig uten mig. Pent sagt, ikke
sandt? (…)
Søndag eftermiddag kl. 5: (…) Er fremdeles i sengen. Clausen & Ingrid drog elleve
paa kjøretur. & er nu tilbage. Har haft vist af Frk. Næss & Falch Prebensen. Jeg har nu
overtat Ingrids rolle ser det ut for. Havde en fæl hodepine, men er nu forhaaldsvis bra.
Clausen kurerte mig med asperin & kalde hænder. Sandelig er det deiligt at ligge en
dag. Havde jo tænkt at staa op; men da jeg kom over ende merket jeg det var bedst at
ligge. Sov hele tiden medens de andre var borte, men nu bliver det vel ikke stor fred
mere. Clausen sidder nu & skiver til dig han ogsaa saa nu faar du en masse breve ikke
sandt? (…) Nu har Ingrid ogsaa skrevet til dig du gode tid for en menage. (…)
Mandag aften: (…) Nu har vi igjen været hos doktor Parker & han sir det samme som
den anden, men er mere streng med hensyn til hendes behandling. Vi har faaet en lang
liste paa hvordan hun skal forholde sig. Ikke paa kontoret i alfald høiden 2 timer om
eftermiddagen for humørets skyld. Ute hele formiddagen & hvile 2 timer efter lunch
tidlig tilsengs saa du ser nu skal her behandles. hendes temperatur skal jeg ta hver 4de
time, saa nu faar jeg det travelt. Hun er forresten like umulig. Har atter haft en kamp
om hjemreisen, hun sir hun vil ikke reise. (…) Ja nu har jeg gaaet og skryt af at jeg
ikke har været forkjølet i vinter men saa er jeg nu blevet det nu i alfald. (…) Jeg skulde
ønske du var kommet vel frem til Norge, saa jeg ikke havde det at gaa & være
ængstelig for. Uf ja der er nok mangeslags sorger her i verden. var vi først bare saa
langt at vi slap & reise fra hverandre du. Det er sandelig ikke saa greit i disse urolige
tider, man ved aldre hvad som kan ske. Idag kom der atter norsk post. En haug med
breve til alle mulige mennesker undtagen mig. (…)
Tirsdag morgen: (…) Nu har jeg melt mig til ”the red cross” & idag skulde dr. Clarck
foreslaa mig i et møte de har. Han mente at det var for sent at bli med ham, men at jeg
sandsynligvis vilde bli sendt senere. Det er ærgerligt at jeg slik ahr gaaet & betænkt
mig. Det er bare din skyld det Birger. Men nu synes jeg at naar du nu reiser til Norge,
kan jeg likegodt reise til Paris. (…) Gjæt, hvad jeg ahr fundet. Jo knappen din. Den laa
nede hos Pappa Sartz blev fundet der paa gulvet. (…)
97

?/?-1918: 1918: (…) Baaten din skal jo slet ikke gaa før næste lørdag, det sa i alfald
Morgenstjerne & han ved det vel. Jeg tror det er bedst vi ikke kommer til New York
mere, før vi nu reiser hjem. Jeg synes det er for anstrængende for bare søndag & denne
uke kan jeg altsaa ikke ta flere dage fri. Saa skal vi til Doktoren paa søndag med hu
Ingrid saa desverre vi faar opgi det. Er det tid nok naar jeg sender ”Bamse” dagen før
baaten gaar? Hans papirer skal du faa en af de første dage. Kl. 7. Nu har jeg imidlertid
lavet vet middag & vi har spist den ogsaa. Fælt go var den det kan Ingrid bevidne. Nu skal
jeg til hu Madam Shaler & gni hende. Vi er nu begyndt at sy kjoler i alle mulige farver
saa vi skal bli fine til sommeren. her er det nu sommer & jeg gaar fremdeles i
vinterkaabe erkaabe & dør næsten af varme. Skulde ønske du kom hid en tur igjen; men det er
vel ikke mulig. ”Klokka” er storartet.. (…)
(Birger hadde fødselsdag 2. april:)
Avbestillinger på massasje
Torsdag aften: (…) Bauman fortalte nu netop at baaten din var fo foreløbig reløbig bestemt til at
gaa den 6te april, saa nu faar du komme lidt ned & være sammen med mig paa din
fødselsdag hører du det? Reis nu fra New York fredag aften du & han Salomon & vær
her de dagene. Nu er jeg altsaa grøn af længsel efter dig ja & ham ogsaa ogsaa. Pappa Sartz
tror ikke baaten kommer afsted da heller, saa nu maa dere komme. No’e bedre landtur
end Washington fins der vel neppe & der er saa mange ting jeg endnu skulde ha sagt
dig. Min forkjølelse er bedre men du faar komme & slelle lidt godt med mig for Søster
Anna Tommassen sa jeg saa tynd & daarlig ut, saa nu faar du altsaa komme. Nu er jeg
lei mig her i Amerika & skulde ønske vi alle var hjemme & i Ultima Tule. Du den
kanten eller væggen i badet er ogsaa blit svart igjen, saa du maa hit & vaske den den. (…)
Det er sandt, hils Clausen & tak for hans lange kjærlige brev idag. (…)
Søndag kl. 1: (…) Saa nu kom Ingrid & Bamse sig endelig afsted paa sin morgentur, et
farlig mas var det. Jeg ligger idag for at hvile & for at bli kvit forkjølelsen. Vi fik
telefonbud fonbud fra Sr. Parker at Ingrid først skulde komme did i morgen, saa alt var efter
ønske. Igaar aftes kl. 11 kom Sel A’s med Bamse. Ingrid var da endnu ikke kommet
efter ham. Hun var paa rangel med Morgenstj. & kom ikke hjem før kl. 12., glemte
naturligvis Bamse & alt andet hun havde faaet i opdrag & besørge. Nu vil Sel’s ha
Bamse til vi reiser. Skal jeg la de ha ham? Du ved det er vel det lureste hva? Nu har vi
byttet hodene, det vil si vi har lagt Ingrid den andre veien. Agga ga sig naturligvis
ikke, Kom her & sa hun vilde skrive til dig & alt mulig slig rør & det værste var at han
98

Olaf holdt med hende. (…) Jeg skal ha skinke & bønner naar jeg kommer saa langt.
Haaber du kan læse dette. Skriver paa en papæske som jeg holder i Luften (…)
Tirsdag aften kl. 11: Kjære min Birger! Er netop kommet hjem fra patient; men maa jo
sende dig nogle ord & takke for alt det nydelige tøys dere opvartet os med sidst
søndag. Kjære dig da Birger, du var sikkert pussa. Tilstaa det like godt & skyld ikke
paa ensomhed. Man er ikke ensom, naar man er to, & du havde jo Clausen. Jo iden om
Brendevins fontænen var udmærket. Dit skal vi nok komme. Kan dere for resten ikke
find paa et hyggeligere sted. Et mere kjendt et som f.ex. Atlantic City.? Du den baaten
din kommer vist ikke afsted denne lørdagen heller. Olaf S. Anders. sa at den vistnok
ikke kom til at gaa før næste uke. Reis like godt sammen med os du. Du kan jo faa dig
lidt midlertidig arbeide vel, som f.ex. renovationsmand, eller lign. Olaf foreslo du
skulde komme her & hjelpe legationen eller Commissionen til ”Bergensfjord” gaar.
Sandelig synes jeg i alfald du kunde vente paa mig. Det bliver jo langt ute i April før
den gaar & Bergensfjord skal jo gaa en 3 – 4 uker efter. Jeg kommer til at være syk
naar du er paa sjøen & du kommer til at være syk naar jeg er paa sjøen, saa naar vi
ændelig møtes i Norge, er vi to vrak. Jeg tror ikke Ingrid bliver med & naar jeg ikke
faar følge, saa kommer ikke jeg heller. jeg angrer paa jeg ikke er i Paris! Tænk du &
faaet være med paa alt det der. (…)
?/?-1918: Du Birger det er sandt jeg glemte rent & si dig, at kommer du til Larvik saa
skal du først & fremst gaa ned & hilse paa min ælskede Onkel Breder. Han burde ha et
af de sittebillederne. (…) Nu er kl. 8. & Ingrid er ikke kommet hjeman tagelig blevet
hos Sel A. Har haft en længere samtale med Pappa Sartz i telefon. Han sa at Hellig-
Olaf ikke kom afsted før Lørdag & ikke sikkert da heller. Han mente kanske hu Ingrid
& jeg kom til at ta dere igjen paa veien & da kunde jeg altsaa vinke til dig eller sende
traadløse kysse over til dig. Pappa S. troede den slags vilde falde i min smag. Nu har vi
ikke mere ”sterkt”. Clausen maa ta med næste gang han kommer. (…)
?/?-1918: (…) Nu har Ingrid & jeg bestemt os til at komme til New York Lørdag
morgen hvis dere vil ha os da. Vi reiser herfra Fredag aften & bliver til Mandag aften.
Lang tid ikke sandt? Jeg tænker vi tager Bamse med os for hu Ingrid kan ikke være
uten ham saa længe. Vi vet ikke vore arme raad med at faa anbragt ham et eller andet
pent sted her i nærheden, saa nu har vi faaet en idée. Du ved alle nutidens kvindfolk
flyr omkring med slige svær strikkeposer. Ingrid har en, saa den putter vi Bamse ned i
& bærer ham op & ned i den. Kan jo da i morgen den dag fortælle ”Huseieren”, that
we are so glad, we have found a nice home for him the dear dog. Vi har allerede
prøvekjørt ham i posen & han ligger ganske stille, jeg tror han liker den til & med.
Værre blir det naar vi skal passere gjennem den lange hallen. Jeg kommer til at le mig
ihjel altsaa. Ja & hvis han saa en vakker dag skulde begynde & bjeffe like i nærheten
af ”fienden” da dør jeg paa flekken, amen. Ja nu er dtte det sidste brev du faar før du
har mig der oppe. Dr. Clarck havde idag ringt op til mig diverse gange & bedt mig
ringe op med det samme jeg kom ind. Ringer i morgen tidlig. Nu er det sikkert noe i
gjære. Gid jeg angrer at jeg har meldt mig i ”Korset”; men nu er det for sent desverre.
jeg er nu bedre i humøret. Tror det var Bamses pose som kurerte det. (…)
(Gudrun har nettopp vært på besøk i New York. Ingrid Berg har reist – en tur eller til
Chicago?)
99

Tirsdag aften: (…) Nu er du vel over det værste? Gid du saa saa sur ut i gaaraftes, saa
det var en gru. (…) Kjørte hjem med trikken & medens jeg laa i badekaret, kom der
bud fra Fru Stray at hun gjerne vilde ha mig kl. 9. saa jeg ut i en fart & paa med klærne
& kom dit op uten frokost. Saa havde jeg 2 patienter foruten hende før Lunch & gikk
saa til Sel. And. til Lunch. Bamse var henrykt over at se ”Morsan” sin igjen & en
meter lang i ansigtet da hu maatte gaa til eftermiddagspatienten. Nu har jeg 2 til &
gaar saa til sengs. Kommer til at føle mig fælt allene uten Ingrid. Traf Pedersen idag
oppe paa Commissionen. Han vilde ha mig med paa ”dil” i aften, men nu faar det være
nuk. Fik hans kort & adr. i New York & skal hilse paa ham & datteren næste gang jeg
kommer til staden.
Du kan tro jeg har haft en samtale med Nansen & følge angaaende Ingrid.
Bauman vil gjøre alt for at faa hende med hjem nu med Hellig Olaf, saa det kan hænde
dere faar følge likevel.
Kom idag kort fra ”Traaen”. Han vil gjerne høre lidt fra os, mest fra Ingrid da.
jeg tror vi faar spleise hende med ham, da kommer hun jo paa landet i alfald. Tænk du,
der laa brev til mig her fra min Svigermor. Jeg maa si jeg har en snil S. M. Du gode
det er det første brev jeg har haft fra Norge siden jeg reiste rent rørt blev jeg, kan du
forstaa. Naar kommer du til W. De sa paa Commissionen at H. O. ikke kom til at gaa
paa Lørdag. Du jeg likte meget bedre at ligge i overkøye, var mye luftigere & bedre i
alle dele skal jeg si dig saa det skal jeg herefter bestandig gjøre. (…)
Onsdag middag: (…) Fik Ingrids telegram paa sengen i morges. Nu længter jeg efter
hende, det er saa rart at være alene. Tænk du jeg som virkelig nød det engang i tiden.
Jeg tror bare det var forde jeg en stund havde levet sammen med Næssa. Stakkars den
manden som faar hende. Aa han slaar vel op med hende han, som jeg gjorde. Præsten
Ekeland havde været nede hos Pappa Sartz en tur & der faaet at vide hvor jeg befandt
mig. Jeg faar vist sende ham nogle ord ogsaa.
Du det brevet mit fra Svigermor vil jeg ha igjen, du ved jeg skal nu naturligvis
svare paa det ogsaa. Naar du er reist faar jeg slig god tid, saa da skal jeg sandelig
skrive til en masse mennesker. Nu maa du la mig vite hvad tid du kommer hit, saa skal
jeg lage det slig med patienter, saa at jeg ingen har de dage. Du maa hilse Mr. Mac han
var ordentlig go synes jeg. Er du endnu sint forde jeg reiste Birger? Eller er du nu blid
som en due igjen? Jeg er saa glad jeg kom mig af sted, virkelig kunde modstaa
fristelsen altsaa. For du ved, det var en stor fristelse at bli der oppe en dag til sammen
med dig; men det later det ikke til du tror no’e paa. (…)
(Birger reiste med Hellig Olaf torsdag 11. april. Nytt brevpapir: THE NORWEGIAN
SPECIAL MISSION TO THE UNITED STATES)
Søndag 14. april: Min kjære Birger! Naar du faar dette er du vel forhaabentlig hjemme
I Norge hel & haalden & kanske jeg ogsaa allerede er der. Ja nu er det altsaa 3 uger til
vi skal reise, hvis baaten da ikke blir utsadt nogle uger. Vi faar I alfald haabe det ikke
blir saa længe som “Hellig Olaf” i alfald. Vi har til en forandring haft lidt sne her i
Washington igjen fredag & Lørdag. Rigtig saa kalt & surt var det, saa jeg var glad jeg
havde min vinterkaabe fremdeles. I dag var det derimod saa varmt, saa vi gik i bar
kjole, nogle voldsomme overgange altsaa. Agga & Olaf samt Anna Tommasen Ingrid
& jeg ja & Bamse ikke at forglemme, var en lang tur utover landet et sted & trampet
over marker & elver saa det var en fest. Ægteparret gik saa hjem til sig & søster Anna
blev med os hjem til aftens.Vi var ute i 5 timer saa nu er vi saa trætte saa. Ingrid har nu
100

lagt sig & Søster A. er gaaet tilbage til sin patient, saa jeg faar lidt fred til at prate med
dig. Dere kom jo ikke afsted før Torsdag & hvad tid paa dagen har jeg endnu ikke
kundet finde ut. Nat til Onsdag var her sligt et grusomt veir, saa jeg laa vaagen halve
tiden & tænkte paa dere som dagen efter skulde ut paa havet. Nat til Torsdag var det
ikke stort bedre, men saa stilnet det af ut paa aftenen.(…) Hvis vi kommer afsted paa
dagen, er vi hjemme hos dig om 5 uger eller lidt før, ja gid det nu blev saa vel. Fredag
aften havde Stejnegers stort selskab hvor de havde inviteret hele legationen,
Commissionen Sel A’s osv. med undtagelse af Ingrid & mig. Det skulde vist være straf
forde vi ikke kom den søndagen du & Clausen var her. Jeg vil ikke sætte mine ben der
før jeg nu gaar & sir farvel fillemenneskerne. Well I should worry, noe morro har vi jo
skjelden der. Det eneste var at man kunde faaet sig en svingom med Marineattachéen
du vet han er saa god til at danse. Bamse har faaet hoste af at fly i vandet. Det er rart
han er saa kjæk med hensyn til vand ute i det fri. Snakker vi her hjemme om badet saa
gjemmer han sig jo & ligger & skjælver. Ingrid skal nu snart en trip ut til Chikago.
Hun drøier det vel ut slig, saa hun ikke kommer med ”Bergensfjord” næste gang. Det
vilde ligne hende akkurat. Dr. Parker var forresten slet ikke fornøiet med hende sidste
gang hun var der, saa sandelig bør hun nu komme sig hjem; men hun om det. (…)
Torsdag 18. april: (…) Ingrid er endnu ikke kommet hjem, gad vite om hun fremdeles
sitter paa Commissionen. (…) Bamse har nu i nogle dage været hos Sel. A’s & igaar
aftes kom han ikke ind igjen efter sin vanlige tur i omegnen. Agga & jeg var i
fleirfoldige timer omkring i W. & saa efter ham, men uten resultat. Vi gik saa meget
slukøret hver til vort hjem & jeg for min part sov næsten ikke for du forstaar, jeg saa
Bamse i de mest grusomme situationer som for ex. halvdød paa veien overkjørt af alle
mulige kjøretøyer. Uf ja, man har sorger af sine barn. Tidlig idag morges gik jeg saa ut
igjen & hvem var det som hilste mig andet end Bamse, da jeg kom bort til Sel’s. Han
var kommet hjem kl. 2. i nat. Stod utenfor & peb med en ynkelig stemme næsten ikke
laat i ham mere. Der er vel en eller anden som har stjaalet ham, men saa ikke faaet
sove paa grund af hans hyl & tilslut sluppet ham ut. Ja nu er det i alfald slut med hans
promenader paa egen haand. Nu reiser Ingrid til Chikago enten i morgen eller dagen
derpaa. haaber hun finder tilbage inden ”baaten” gaar. Den bliver vist for resten utsat
mindst en 2 uger mente Morgenstjerne. Præsten Ekeland skal vist ogsaa reise med B.
fjord næste gang, saa vi faar sandelig hyggeligt følge. (…)
Søndag 21/4-1918: (…) Idag om 14 dage skal jeg hvis den fillebaaten gaar være paa
havet. Tror det ikke før jeg ser det. Ingrid & jeg faar den bedste lugaren ombord &
skalnok faa det bra. Igaar var jeg nede hos Pappa S. & betalte min billet, saa nu er det
gjort. Igaar havde vi fest her i huset. Det vil si Ingrid utblev som sedvanlig. Jeg havde
faaet fra Strays 2 flasker rødvin & 2 flasker champagne saa Agga & Olaf kom hit efter
middagen til dessert med champagne. Vi havde det rigtig snaalt. Idag skal vi til
middag hos Sel’s & tager med os en flaske rødvin & den andre Champagne, saa det
bliver nok en bedre fest der ogsaa. Ingrid reiser imorgen til Chikago & kommer ikke
om Washington tilbake, saa vi skal møtes iNew York er sidste bestemmelsen, som du
jo vet endnu mange gange kan forandres. Bergensfjord ventes til New York i morgen.
Næste uke skal jeg begynde at pakke jeg gruer mig rent til det. Skulde ønske du var
her & kunde hjelpe mig. Skal idag ogsaa skrive til søster Bertha & be hende hit bort,
naar Ingrid reiser. Nu glæder jeg mig slig til at komme hjem. Det er rart jeg virkelig
tænkte paa at bli til utover høsten. Ja kvindfolk er rare ikke sandt du? (…) jeg skal hils
efra begge Olaf’s. han holdt en tale for dig igaar som igrunden var svært pen & hun
101

holdt tale for mig & jeg for de igjen saa du ser der blev holdt taler nok. Ja jeg tænker
jeg er hjemme før dette brevet & kan læse det høit for dig for du kan vel neppe læse
det uten hjelp. Jeg er nu saa spændt paa at faa høre om ”Hellig Olaf”. Forhaabentlig
havde dere en god tur.
1000 kys & hilsen fra din egen Pus.
(Gudrun reiste tilbake til Norge på Bergensfjord den 5. mai 1918, hvis båten gikk etter
ruta. )
102

Brev sommeren 1918 – Gudrun til Birger:
(Gudrun skriver en mengde brev til Birger sommeren og høsten 1918, fram mot
bryllupet i november. I disse brevene forteller hun en del om hvor hun er, om slekt og
liknende. Her følger noen utdrag. Blant annet er dagliglivet på hytta på Oddane artig
lesning. Hytta er ny og delvis uferdig: Dette er første året den er i bruk. Foruten
svigerinnene Daisy som er gift med Walter, og får sønnen Morten 10. juli, og
”Schora”, Nils’ kone som snart skal dø av spanskesjuken, er ”Mor” den kommende
svigermora Thora Isdahl, Ba er svoger Harald Isdahls eldste barn Borghild med kona
Marga. ”Tommeliten” er Ingrids eldste Thomas og ”Tulla” er kanskej Walthers eldste
barn Dina Maria. Det første brevet forteller om forberedelser og at Victor skal gifte
seg i august – med Astrid! Hans kone var Ragnhild, så her har ikke alt gått slik det
skulle. De neste er fra ferie på Oddanesand 6. – omkring 20. juli 1918. ”Mama” Dina
er i Larvik.)
Larvik. 5. Juli (1918) Kjære min Birger! Victor skulde til at …… ja du ved, saa jeg var
nødt til at forsvinde, saa derfor disse ord. Jeg sidder nemlig for øieblikket & syr
gardiner til ”Hytta” & de maa være færdig i aften, forde flyttelasset gaar i morgen
tidlig kl. 8. Ja nu er det da endelig blevet til det at Ingrid & jeg skal reise derud
imorgen & gjøre lidt i stand & paase vidre snekkerarbeode. Ovenpaa er det endnu ikke
indrædet saa vi maa foreløpig ligge paa madrasserne nede i stua. Saa skal vi faa
snekkeren til at lave nogle
kjække skabe & hylder &
saa skal vi selv male nogle
gamle skabe som vi sendte
derud idag. Saa skal der
lægges ind eller rettere sagt
sættes op en liten kamin &
ovn i kjøkkenet.
Jeg tænker at
naar Victor & Astrid gifter
sig i August er der saa pas
færdig derude, at de kan
tilbringe sine
hvedebrødsdage der. Ingrid
& jeg er jo likeglad hvordan
der er bare vi faar tag over
hode om natten & søbad om
dagen er det ikke saa nøie
for øvrig. Skulde ønske du
kunde ha været med. Du
kunde jo ha ligget i gangen
den er sikkert færdig. Ja vi
blir der vel neppe længere
end en 14 dage & reiser saa
efterpaa til Undersvaald
med resten af familien..
Dette tror jeg forbliver den
sidste bestemmelse, saa at
103

du kan sende dine breve til frk. Gudrun Tambs. Nevlunghavn pr. Larvik, ja forresten
saa ved du jo hva jeg heder. (…)
Oddane pr. Nevlunghavn, Juli 6.
(1918) Kjære min Birger:
Ankom hit igaar aftes vaate som
druknede rotter. Reiste kl. 6 fra Larvik
i en motorbaat & fik et fykende veir
utpaa. Det simpelthen øste ned fra
himlen & tordnet & lynte saa det var
en lyst. Ingrid havde heldigvis sin
regnkaabe saa hun var bærget; men jeg
havde min lyserøde vaskekjole &
strikketrøyen, saa jeg blev vaat til
skindet, saa den sidste timen sat jeg og
hakket tænder. Vi gikk saa raskt til
Oddane hvor vi blev modtadt med
varm kaffe. Saa fik vi saavidt snud
madrassene & red op & gikk like til
køys nede i hytta. I dag har vi trotz
søndag arbeidet verre. Hængt op
gardiner, vasket vinduer & skurt gulv,
pakket ut alt glastøi & service vasket
det & sat det ind i skabet. Saa har jeg
malet en slig gammeldags skjenk eller
hva du nu kaller det. Det er i alfald et skab som staar i et hjørne. Saa har jeg malet 2
gjyngestole saa de blev som nye saa nu kan vi med god samvittighed gaa og lægge os.
Et stræv er det at faa det i stand her ude men ”lidligt” moro. Det blir forresten ikke
færdig her før udover høsten engang. Ovenpaa er det aldeles ikke indredet endnu saa
der skal de fremdeles drive paa at arbeide. I morgen eller en af de første dage skal de
sætte op kaminen samt ovnen i kjøkkenet, saa dagen efter det er gjort, kan Laure
komme du med begge barna. Ingrid & jeg ligger paa madrasserne saa vi faar da
ungerne mellem os & Laura skal ligge inde i et lide kammers ved siden af kjøkkenet,
som siden skal være æresgjesteværelse & hvis Schora kommer med ved vi ikke hvor
hun skal placeres. Jeg tænker vi da
faar sidde efter tur i en kurvstol om
natten. Her blir det nu i alfald deilig
til næste aar da er alting
forhaabentlig færdig. Jeg skulde
sandelig ikke ønske mig bedre hus
end dette naar vi blev gifte, du store
min at du gaar & ser paa huse som
koster 140.000 – kan du tænke Far
vil kjøbe saa dyrt da, ja lev nu vel da
skatten min & 1000 kyss og hilsen
fra din egen Pus.
104

Marga kunde godt ha været her om hun havde bragt med sengetøi til sig & Ba. Hun
vilde vel kanske ikke likt at ligge saa mange paa et værelse. Ingrids adr. Langseth pr.
Lillehammer.
Fredag, 8/7-1918: (…) Nu holder de paa med at
sætte op komfyren – kommen i dag, kom
naturligvis ikke igaar som de havde lovet. Men
nu blir det altsaa gjordt, saa inden aften skulde vi
være saa nogenlunde færdig til at ta imod de
øvrige af familien. Vi faar ogsaa en seng til
sendenndes idag saa vi faar plads nok. Nu blir
det antagelig ikke noe mer snekkerering her i
hytta før til høsten, naar vi alle ut av den igjen.
Vi ligger alle paa et stort loft som siden skal bli
afdelt til 2 værelser alkover & en gang. Ingrid
skal ligge nede i et lite kammers med han
Tommeliten, saa at han ikke holder hele selskabet vaagenser du. Ingrid faar heller sove
lidt om dagen ogsaa. Du, Marga og Ba kunde godt ha været her de ogsaa. Jeg tror
Marga vilde ha godt av et slig rampeliv & Ba af at ligge & rote i den deilige sanden.
Ingrid synes det er saa leit ikke de blev med her for hun likte Marga saa godt & du ved
man tar det det som det falder paa landet. Gid Birger jeg skulde ønske du kunde
komme du her en tur, kan du ikke det? I dag regner det saa jeg tror neppe vore folk
kommer til at kjøre før imorgen & det er vel ogsaa ganske heldig paa grund af de
grisete murerne. Har du intet hørt om huset paa Stabeck? Det tror jeg nu er det
kjækkeste & rimeligste hus der er at faa nu. Det er da nogle fæle prise paa de andre.
Saa du liker dig ikke noe vidre i pensjonatet? Jeg syntes i min tid at vi havde det rigtig
snaalt i alfald i Lunds pensionat da. Har du truffet Ingrids kjæreste? Jeg skulde ha
skrevet til Mor men synes ikke godt jeg kan skrive til hende med blyand saa jeg faar
vist vente til vi faar blæk & pen herude. (…) havde det herligste søbad igaar kan du tro
& laa efterpaa & solet os i sanden!
Mandag, 11/7-1918: (…) Igaar aftes kom da endelig Schora Laura & begge barna, saa
nu er vi fuldt hus herude. I dag regner det saa det er en lyst. Laura bager brød Ingrid &
Schora laver middag & jeg sidder her inde & passer barna. Var i morges nede i
”Havna” efter brevet dit & Mama ringte i det samme & fortalte at Daisy havde faaet en
søn. Gudskelov da er da det overstaaet & nu faar vi haabe at alt fremdeles gaar bra. Jeg
kommer ind til Kristiania om vel 14 dage, saa at jeg er paa Vinderen naar Daisy
kommer fra Klinikken. Nei stakkars Larsen som havde faaet den spanske syge. Tænk
105

jeg tror det var den jeg havde inde i Kristiania, for der stod i avisen at man fik ofte
øreværk efter den. Ja saa behøver da ikke jeg være red over at faa den igjen. –
– Nu har vi spist middag ja & aften & lagt ungerne saa nu kan vi atter puste du.
Nu er det godt veir igjen & gid det nu maa vare. I aften vil jeg for min del lægge mig
tidlig for han ”Tommeliten” vaagnet nok svært tidlig & holdt os vaagen ogsaa i samme
stund, ja jeg tænker klokken var omtrent en ¼ over fem eller slig noget. Du ved det er
svært tidlig for mig i alfald. Vi troede at naar vi lod hu Ingrid ha ham i kammerset for
sig selv skulde vi andre bli sparet, men no such luck, hu Ingrid lod døren staa oppe, saa
vi ogsaa kunde glæde os ved hans syndige pludder omend lidt tidlig, ak ja san. (…) Jeg
har endnu ikke faaet Mors brev, men Mama sa hun havde sendt det udover hid, saa jeg
faar det vel i morgen. Jeg liker ikke maskinskrevne breve ikke fra dig i alfald, uf det
for rent kolt igjennem mig da jeg saa det, troede med det samme det var opslagsbrev,
det vilde det igrunden være stilig at skrive med maskin, ikke sandt?
Tambsehytta, slik den så ut 12. mai 2007
Fredag, 15/7-1918: (…) Klokken er bare ni; men det er godt at lægge sig tidlig; naar
man er i hus med han Tommeliten. I nat begynte han at hyle kl. 10 ½ & haalt paa til
over kl. 2. Saa sov han til Kl. 4 & saa paa’n igjen til han da endelig falt i søvn Kl. 9.
Da stod vi andre altsaa op. Saa du kan selv regne ut hvor meget søvn vi fik. Saa sover
han halve dagen, saa natten morer han sig & os med koncert. Saa snart man tar ham
paa fanget & sætter sig ind i stuen & leker med ham da er han saa blid som en lærke;
men du gode naar han ligger i sengen sin, for en stemme. - - Det er naturligvis daarligt
stell; men jeg har ikke noget med det gudskjelov.En god ting at man kan faa fred til at
ta sig en lur om dagen. Likevel godt ikke Ba kom herud dette aar. Med bare et
106

soverum var jo det umulig. Naar der kommer afdelte værelser her blir det jo ikke saa
lydt.
Jeg havde brev fra Mor idag & skrev med det samme til hende ogsaa. Her er
brevet fra Mor. Stakkars hun har sandelig meget at staa i. (…)
Jeg skulde ønske du havde været her ude det er noksaa kjedelig bare vi tre
kvindfolk. Det er godt at Nils tænker at komme en tur hid næste uge, da blir det da lidt
avveksling i programmet. (…) Igaar fik vi det herligste hjembagte brød. Laura bagte
for hele den kommende uge. (…) Ingrid, Schora & Laura er ude & plukker vilde
jordbær, der er en masse af dem her paa Oddane & de smager bedre end noe andet sted
i verden. Jeg tænker ikke vi blir her længere end du næste uge, jeg i alfald maa ind til
byen & sy den mørke silkekjolen min. De andre skal reise op til Undersvaal i
begyndelsen af August tænker jeg. Jeg glæder mig i alfald til at komme til Kristiania
igjen er nu lei af at ligge paa landet snart. (…)
Søndag, 17/7-1918: (…)Imidlertid er jeg fælt lei over at du ligger saa allene derinde.
Nu Harald & Marga er reist har du jo ingen, som kan se til dig. Bare Daisy havde
været bra saa ved du hun havde nok kommet paa sykebesøg. Paa hjemveien fra
”Havna” igaar aftes havde jeg næsten bestemt mig til med det samme at gaa til Larvik
bare gaa bort i Hytta paa Oddane efter kaaben min, men tænk saa begyndte det at
øsregne slig, saa inden jeg kom til ”Hytta” var jeg aldeles gjennemblød saa jeg oppgav
det da. (…) Nils ligger jo ogsaa der oppe paa Vinderen mutters allene saa Schora
mente jeg burde reise ind til Kristiania &
pleie dere begge. (…) Fik igaar en deilig
pakke chocolade fra Mor & det kan du tro
smakte, du skulde bare ha været her du
ogsaa.(…) Vi har ikke mange dage kundet
ligge paa stranden & sole os efter badet &
det synes nu jeg er det bedste af alt. I dag
har vi haft Tulla i søen & du kan tro hun
hylte, men efterpaa syntes hun vist det var
noksaa morro. De sidste nætterne har han
Tommeliten ogsaa opført sig nogenlunde,
saa vi har da sovet svært bra. Du ved vi
staar ikke netop tidlig op saa’n ved 11
tiden for det meste! (…)
(EtterNevlunghavn og Kristiania drar Gudrun på en kort ferie til sine steforeldre onkel
Paul Bøe og tante Hildur 5. – omkring 10. august. Tre brev til Birger forteller blant
annet dette:)
107

7/8-1918, Levanger: Kjære min Birger! Saa nu har jeg været her i 3 dage & endnu
intet hørt fra dig. Det maa jeg si er skammelig & du faar sandelig se til at forbedre dig.
Nei du har nok rigtig udartet siden du kom til Norge, det maa som sagt være luften her
hjemme der ødelægger mandfolkene. (…) Tante er endnu ikke blevet operert. Hun har
faaet noe exem som først maa fordrives, saa det kan hænde det ikke blir i denne uge
heller. Hele dagen flyr jeg frem & tilbage mellem sygehuset & her & om aftenen gaar
jeg lang tur med Onkel & Bikja eller rettere sagt ”Shot”. (…) Ellers er her naturligvis
fælt kjædeligt ved du, saa det kunde jo ha været kjekt om du ogsaa ha været her. Det
skal bli godt naar Tante kommer hjem igjen selv om hun nu skal ligge i sengen en tid.
(…)
8/8-1918, Levanger: (…) Du tror vist forresten, at du har skrevet til mig før siden du
gaar fra jeg ved om Schora’s sygdom og snakker like løs om at hun har feber. Har hun
ogsaa faaet ”denspanske”. Saa fortalte du mig slet ikke om at Marge kom hjem
Lørdagen. Hvordan ser Ba ut? Er hun blit stor? (…) Si mig saa hva Nils sa. Skal du
begynde hos ham snart? (…) Tante er endnu ikke operert. Hun har fremdeles utslet
som maa aldeles være bra. Overlægen driver paa med en slags kur, saa det kunde
hænde de kunde slippe operation, han skulde se paa det denne uken ut.. jeg æter &
drikker melk & blir tykkere for hver dag, saa du har noe & glæde dig til. Tante mente
forresten det var bra for det var godt at ha noe & staa imod med naar man skal giftes.
Dette hørtes fælt ut synes jeg – jeg antar det er bare sludder. (…)
8/8-1918, Levanger: (…) Aa jo jeg blir nok et mønster af en husmor. I dag f.ex. Onkel
er ude & reiser, saa har vi bare haft pandekaker. Du aner ikke hvor mange jeg spiste,
de var nu ogsaa saa deilige saa, jeg laved de selv ser du. Spiste dem op efterhvert so de
blev færdig & nu er jeg met, saa jenterne fortsætter stekingen.
Nu venter jeg bare paa en kop kaffe, saa er jeg færdig med middagen. Tante er
sandelig blevet saa bra. De har drevet paa med en kur derude, som kanske kan gjøre
hende bra uten operation, Hun skulde nu komme hjem en 14 dage, saa skal hun tilbage
igjen for at Overlægen kunde ha hende under behandling igjen. Det er jo i hendes alder
noksaa farlig at operere, saa det er jo bedst at slippe. Jeg glæder mig til at faa hende
hjem, kjeder mig saa allene. Du tænk nu har jeg stoppet 14 par strømper jeg selv
altsaa. Er blevet en ren mester i det det sir Tante i alfald! Saa skulde du se mig vande
blomster her om aftenen, saa vandet staar over alle bredder. Aa jo, guderne skal vide
de har faaet vand nok, saa har de ikke vokset medens Tante var borte, er det ikke min
skyld! (…) Du ved jeg faar ikke mer end en halv dag i Trondhjem & skal da ogsaa
besøge Arentz’s samt Bøckman’s osv. Saa Far kommer til Byen snart? Gid jeg ogsaa
var i Byen da; men jeg er som sedvanlig altid borte naar andre har det hyggelig. Du det
er sandt vil du gjøre Tante en tjeneste? Kjøb hundre 100 smaa sylteagurker du ved
slige bittesmaa, som en lillefinger, ikke din da men min eller halvparten av min. Ja &
saa et par flasker Schjoldborgs eller Daniel Steen’s ”Vinaigre de Toilette” (dette er
fransk). Det er noget andet mærke ogsaa; men det er kun en af disse Tante liker. (…)
Det var bra ”Ungen” på Vinderen havde det godt. Jeg skrev forleden brev til Daisy &
sa med det samme nogle pene ord om Walter haaber hun ikke blev fornærmet. Det jeg
sa var forresten ikke noe, mener 1000 gange mer. Du det er sandt, jeg har da vist git
dig Ingrid’s adr. Nu har jeg den ikke selv, saa du maa sende mig den tilbage.(…)
(Gudrun vender tilbake til Larvik. Dødsfallet til Nils’ første kone ”Schora” er 14.
august. Hun var russisk, Alexandra Feodorovna, og døde bare 22 år gammel i
spanskesjuken. Etter den tid skriver Gudrun en mengde udaterte brev til Birger mens
108

hun forbereder bryllup i Larvik. Rekkefølgen er uklar, men noen få er daterte, noen
bare med ukedag.)
20/8-1918, Larvik,
Sigurdsgate 14: (…) Har
saavidt fulgt dig paa
toget & saa sætter jeg
mig til igjen. Jo det kan
man kalde rørernde, hva?
Nu sitter vel for
øieblikket Tante Dikke i
dine armer & kaster op
enda hun ikke fik hjul
under sig. (…) Hun Tina
Abrahamsen blev med os
hjem & der sadt hendes
Papa endnu &
underholdt Mamma. Hun
er rigtig søt & kjæk du,
ligner ikke sin far, men
føler sig vist noksaa
besværet med slig en
Papa som aldrig bestiller
noget; men kever af sine
børn. Her er et brev fra
Mor. Du ser hun vil ha
oss sammen til Bergen.
Gid du saa hyggelig det
vilde været; men jeg faar
vel være her nu & være
snil med Mamma som du
sir. Mamma & Tina gikk
med Ingrid en tur paa
Maanejordet & hun Tina
skulde vist være der inat
ogsaa. Papa’n gikk gudkelov ogsaa hvilket ikke var for tidlig.Nu var lyset borte en
time, men her kom det igjen saa jeg kan fortsætte. Nils kommer ikke hjem i aften, han
ringte fra Porsgrund. Nu er Mamma kommet hjem & gikk like til sengs, hun var saa
træt stakkars efter turen igaar. Nu vil jeg rigtig haabe hun vil overlate lidt til mig & la
mig greie det allene, du verden jeg kan da vel klare det skulde jeg mene. (…) Havde
brev fra Tante Hildur ogsaa, som var saa utav sig over at hun ikke hørte fra mig.
Fillebrevet som laa her saa længe, jeg kunde ha sendt det med det samme. (…)
22/8-1918, Larvik: ”… entskjønt Nils flyr her omkring i underbukser & Viktor venter
jeg hvert øieblik i samme antræk. Idag har jeg faaet lov at klare middagen allene uten
indblanding fra Mama’s side. Vi havde kjødpudding med makaroni og agurksalat samt
rdøgrøt. Saa har jeg bakt deilig hvetekake saa gutterne holt paa at æte sig
sprækkefærdig. Nils kom hjem i eftermiddag & saa var han & jeg med Thommas &
Viktor ute & seilte i den store baaten. (…) Du jeg var i morges med Ingrid nede hos en
109

snedker i Kongens gate & saa paa et spisestuemøblement. Det kan du tro var pent
samme farve & stil som Erling’s rigtig nydelig & stort dækketøisskab til samt 8 stole
men ingen armstole da ser du. Det kostet Kr. 1.600 & det var ikke dyrt for det synes
jeg. (…) Nu har jeg været hjemme en uge & endnu ikke seet Astrid. Hun er sandelig
rar som ikke kommer op & hilser paa Mama især efter alt hun har gjennemgaaet i
denne tid. Ja du kan nu ta hende saameget du viol i forsvar, jeg har nu min mening
likevel…
27/8-1918, Larvik: (…) Vi har haft det saa travelt om dagen med bakning & med at
snitte bønner. Vi fik forresten idag laane en snittemaskin af fru Bjørck & jeg snittet
paa en time like saa meget som dere, du, Tante Dikke & Mamma paa 2 dage. Slig
snittemaskine ønsker jeg mig altsaa til Jul, nu ved du det. Saa kan du tro jeg bakte
deilige kaker igaar maken til de vi dengangen fik hos Statsingeniøren, du vet de goe
med fyl i. Du kan tro gutterne aat rent forfærdelig. Idet hele taget saa laver jeg mat om
dagen & stræver verre, saa du skal nok se jeg blir en flink husmor selv om vi nu
begynder storhusholdning med en gang. Nils mente du skulde begynde hos ham den
1ste November & saa sa han at hvis ulde ha noe ferie til bryllupsreise maatte vi gjøre
det fra os før den tid f. Ex. Den sidste uke i Oct. Jeg synes da vi skulde ta en liten tur
til Kristiania eller til Oddane. Ja det sir jeg dig Birger, jeg vil ha dig for mig selvb i
alfald en uke, det er da ikke for mye, nar vi skal ha alle de mennesker om os i hele
vinter. Ja du vil vel helst ha hele min familie med dig du. Jeg tror man i sandhed kan si
at du gifter dig med hele familien. Jeg tror det blir til det, at vi skal flytte nedenunder
& Astrid & V. Her oppe. A. Vil like gjerne være her ser du. Da faar Kaula & Nils et
stort værelse, Mama det lille til gaarden & du & jeg det til Sigurdsgaten & saa enda en
spisestue & cabinet. Ja hvis du ikke vil bo i 1ste etage kan du vist altid faa et lite rum
oppe hos Astrid & Viktor. Nu skal vi forresten undersøge om vi kan bo paa badet i
vinter, jeg vil jo igrunden heller det, men nu faar vi se. Nils vil at vi skal ha bryllup,
det vil si bare den nærmeste familie da, søskene & forældre. Vi sender ingen trykte
indbydelser ser du, men du maa forberede Far & Mor at de maa være med. Forresten
sir Nils at du & jeg ingenting har & si bare naar den tid kommer, pynte os & gaa i
kirka & overlate resten til ham. Han vil ingen indblanding ha. Søndag var Nils & jeg
paa footbalmatch rigtig saa moro var det synes jeg. Du skal se jeg blir rigtig fanatisk
med hensyn til footbal, hvis jeg nu maa fly med ham & se paa alle disse matchene. Vi
har endnu ikke faaet baaten hjem fra Fredriksværn forhaabentlig faar vi tid snart ellers
blir det en kold fornøielse.(…) Jeg kommer vist til at ta en tur ind til Kristiania & greie
med mit tøi. Maa pakke om den kufferten hos Ingebjørg & faa lagt tæppet ned i den
igjen. Det tænker jeg dog ikke jeg gjør følr i October naar Fotstads er flyttet. Fotstads
skal efter sidste bestemmelse flytte først i begyndelsen af Oct. & om de da kommer sig
ut er noksaa spændende. Ja, saa var det Birger. Kan du i Bergen faa fat i en 4 à 5
gammeloster. Ingrid vil nemlig ha 2 & Viktor & vi en 3 stykker. Saa vilde Mamma
vite om det gikk an i Bergen at faa saltet uer (rødfisk) eller anden saltet fisk. Vi pleiet
nemlig før faa fra Trondhjem en tønde om vintere. Det er saa deilig at ha om vinteren.,
saa vær saa snil at undersøge det ogsaa da, er du søt. Nu skriver jeg idag efter
gjætoster, saa vi skal rigtig proviantere nu ser du. Nils snakker om & kjøbe en hel gris
ogsaa han; men hvor vi skal ha dden vet ikke jeg. Det maa vel være en dø en han
mener. Tænk idag fik jeg en sto pakke chokolade fra Mor. Du kan tro det var godt &
jeg maa si at gutterne var ikke beskedne men hva kan man vente andet af dem. De to
store pakkerne har jeg tat & fjernt til os til vinteren. Nu skal jeg skrive til Mor ogsaa,
du faar vel ikke dette paa længe du, haaber du har det moro paa jagten. Jeg gaar til
110

Tandlægen ogsaa om dagen, saa du ser jeg pines & plages paa alle kanter. Du,
forresten vil jeg ikke vite af nogen formaninger pr. brev, glemte at si det i min sidste
epistel. Du aner ikke hvor ækkelt slig noe er paa papir, det er nok, naar du driver paa
med den slags mundtlig, da kan jeg altid svare i alfald ser du. Saa nu vet du det. (…)
29/8-1918, Larvik: (…) Havde brev fra Ingrid idag. Hun er fremdeles oppe paa
Langseth. (…) Du Birger om vi nu har et aldrig saa stille bryllup, saa skal nu
Ingridpusen være med, ikke sandt? Hva det bliver til med os & de andre i vinter er
endnu ikke klart & gudene maa vite om det nogensinde bliver klart. Nu sir Viktor at
han heslt vil flytte til Risør med det samme & synes at vi alle burde gjøre det. Ahlert &
en del andre sir at det absolut er urimelig vi i det hele taget skal bli her i Larvik i vinter
naar anlægget skal være i Risør. Han synes at hele hurven med det samme bør reise
dit, saa snart selskabet er startet, oprette et ordentlig kontor & i det hele sætte det igang
derborte og ikke her i Larvik paa en kvist hvor intet menneske aner at direktørene
sitter. Ja, jeg har gudskelov ikke noe med det, ellers blev jeg sikkert hysterisk.
Foreløpig flytter jeg op & ned her i huset & frem & tilbage til Risør & op paa badet &
jeg vet ikke hvor hen, saa jeg for min part har det travelt nok i alfald. Skulde forresten
gjerne ha vidst nu, hvor vi tilslut havner du & jeg, for de andre blæser jeg en lang
march foreløpig. I dag reiser Victor til Xania Nils reiser i morgen fra Fredrikstad dit
ind. Han, Nils altsaa kommer sikkert da snart til Bergen. Mente i alfald han vilde reise
derfra vidre.(…)
Mandag, Larvik: (…) Nils kom hjem Lørdag aften & Søndag morgen først drog alle 3
mandfolkene mine til Kristiania. Lørdag aften havde jeg lavet en deilig kjødpudding til
ære for Nils & da Ingrid hørte det, ba hun sig selv med den Ahlert til aftens. En god
ting at jeg havde beregnet den saa stor, tænkte Magnhild & jeg skulde leve paa den et
par dage naar vi var allene; men det blev vi blaa for. Puddingen blev ædt op med hud
& haar saa skulde vi ha levet af den, var vi nu døde baade Magnhild & jeg. Efter at
Ingrid med sin A.l var gaaet, maatte jeg pakke kuffertene til mine 3 samt presse
diverse bukser for dem, saa da de søndag drog afsted saa de ut som skreddere
allesammen, saa ”nypressa” var de. Ja det er ikke greit at ha 3 mænd, glæder mig til at
faa bare en.
Mama ligger fremdeles paa Maanejordet. Igaar var jeg der hele dagen & ved 12
tiden sadt Mamma lidt med mig paa glasverandaen. Der stekte solen til en forandring
saa det var formelig varmt. Hun gikk dog fort til sengs igjen. Ingrid er fremdeles med
bare en oike om dagen. Perlen Laura har fremdeles ferie. Tommeliten kan nu reise sig
op & gaa no’n skridt men ligner mest en drakiste i havsnød. (…) I morgen skal jeg gaa
& se paa lamper & den slags. Noe utvalg er der sikkert ikke her i byen forresten. Nu
var A. & Ingrid her & vilde ha mig med op paa Maanejordet. Mama har vært lidt oppe
idag; men er slet ikke bra. Det verste med hende er nu humøret da. Hun er saa nedfor
fremdeles ser du kan ikke komme over dette med Schora & tænker stadig paa hva der
kunde vært gjordt. Uf ja det er sandelig ikke greit. Jeg vet heller ikke hva vi skal gjøre
emd hende, for hun vil jo ikke paa noe sanatorium. Jeg tror nok heller hun vil her ned
igjen naar hun nu blir frisk igjen. Hun er saa bekymret over hvordan jeg steller her
nede & spør mig hver dag om jeg har gjordt ja guderer maa videalt hvad. Den enkleste
ting du ligger hun & ængster sig for. Undres paa om hun naar vi engang blir gift, tør
overlate dig til mig. Du kan være sikker paa hun kommer til at løpe ned til os for &
høre, om du nu blir stelt ordentlig med, som f ex. Har faaet æg & beaken til frokost & i
rette tid middag & rette tid kaffe & rette tid aftens med lidt godt til. Ja disse mandfolka
111

ligger hende mest paa hjerte alt dreier sig om dem da ser du. Kan ikke si andet end at
de har det godt hos os, æsch jeg er saa lei mandfolk at det fy! Magnhild steller for mig;
men det er heller ikke noe moro. Skulde ønske du var her. Nu er M. Gaaet saa der fins
ikke andre i huset end mig. Fotstads er ogsaa ute. (…) Gikk ikke med paa
Maanejordet, vilde heller være hjemme & gaa tidlig i send. Efter 7 faar jeg likevelikke
komme ind til Mama for da sover han Tommeliten ser du & han ligger jo der inde med
I. og Mama. Tænk du søster Bertha er forlovet med Heyerdahl, saa det er derfor hun
skal slutte paa ”Bergensfjord”. Ja naar hun slutter blir der nok ikke flere turer paa mig
dessverre. (…) Nei der ringte de fra Statsingeniørens & vilde endelig ha mig ned til
kaker & kaffe. (…) Nu skal jeg spørge Liaaen om han kan skaffe mig noen billige
lamper. (…)
(Marga gift med Birgers eldste bror Harald var fra Tyskland. Om Margas bror og
Kaula fra Russland og Kal og Salomon:)
Sundag, Larvik: (…) Nei saa trist du at Margas bror er faldt. Stakkars hende & saa
være saa langt borte fra sine. Ute hos Archers har de ogsaa mistet en søn, en ven af
Viktor, Cedric som er faldt i Frankrike for en uges tid siden. Det var synd Marga var
allene hjemme da hun fik bud om det. Tænk du at Kaula er endelig sluppet heslkindet
ut av Russland. Mama var nu saa aldeles overbevist om at han var død av kolera. Det
er sandelig godt han er kommet nu. Viktor reiser i aften til Kristiania for at ta imod
hamn & stelle lidt pent med ham. Igaar fik vi sendende en svær buket med Asters & en
herlig krans av hvite roser fra ”Kal” saa jeg cyclet ut paa Kirkegaarden & pyntet
graven. Du kan tro den var nydelig. Tusen tak fro ryperne. Jeg har idag brunet de &
sadt dem bort til Tirsdag aften saa Ahlert blir med at fortære dem. Mama & jeg er jo
allene hjemme fortiden saa det er godt vi faar hjelp. Det er sandt, er det ikke dig som
er saa glad i æblepay. Jeg bakte vel en deilig en her fredag. Viktor paastod han aldrig
havde smagt noe bedre, saa er ikke du glad kanske at jeg i alfald kan det. I morgen
hvis det ikke regner skal jeg plukke plommer til Mor & sende de hvis mulig med 3
toget. Skal finde nogle gode iblandt som du da kan spise. Nu skulde du været her
Birger & hjulpet os med at høste. Jeg er sikker paa du kunde naa i toppen paa
plommetrærne for de er noksaa smaa, men jeg er dessverre endnu mindre. Ingrid &
Tommeliten var her i formiddag. I. vil endelig jeg skal være hos hende til Tirsdag for
Ahlert er ute & reiser; men nu blir jo Mama ogsaa allene saa nu vet jeg ikke om jeg
skal sove her hjemme i Viktors seng eller paa Manejordet i Ahlerts seng. Well I should
worry, sover likegodt overalt gudskelov ellers havde jeg vel nu været aldeles søvnløs
slig som jeg stanselig bytter seng. Du maa hilse Salomon fra mig. Si han skal skrive til
mig. (…)
112

Mandag, Larvik: (…) Saa du staar op med ”Hønsa” det var da en ækkel uvane som du
maa avlægge. (…) Du spisestel synes jeg vi kan vente med. De er nu saa dyre at vi
med tiden kan faa det for en 4de part fra Tyskland. Gulvtæppe behøver vi heller ikke,
greier os fint med det lille mit. (…) Idag har jeg siddet ved symaskinen fra tidlig i
morges til vi skulde spise aftens, saa nu er jeg saa træt i bena som om jeg havde gaaet
en lang tur. Jeg antar at jeg hvis jeg nogle dage eller i alfald denne uke drivcer paa slik
skal jeg være færdig denne uke, saa at jeg næste uke kan ha vask eller hvis vi ikke har
pent veir kan sy paa brudekjolen min. Skal ogsaa sy en sort cheviotkjole til
hverdagskjole i vinter, (…) Lørdag blev ”Kal” gift & hjemfaren. (…) Jeg snakket med
Viktor i telefonen igaar fra Molde. Jeg forstod hvas jeg sa & V. Forstod forhaabentlig
hva han sa, ellers forstod vi intet, uhyre fornøieligt kan du begribe. (…)
Lørdag, Larvik: (…) Forleden dag var jeg for første gang ute hos Astrid. Fælt morsomt
var det jo ikke vet du; men Nils vilde jeg skulde gaa & derfor saa gikk jeg. Hun havde
et par veninder hos sig i anledning Eva Falck som idag gifter sig. Jeg tror ikke jeg vil
dyrke den familie. Igaar spadserte Ola & jeg ut til Posten efter æg & kom ikke hjem
før kl. 10. Gikk feil naturligvis, saa veien blev 3 gange saa lang. Brugte i alfald 5 timer
frem & tilbage. I dag fik jeg penge fra Tante Hildur for at betale dig. Hvor meget var
det pr. Flaske?(…) Idag var Nils og jeg paa traverbanen & saa paa de fillehestene. Jeg
frøs mig nesten død der oppe saa det var heller ikke noe moro. Men naar Nils er
hjemme flyr jeg jo med ham da ser som et tørt skind. Vi kan jo ikke la ham gaa
omkring allene & han har ikke ro i sig her hjemme. Tænk du igaar havde han været
allene ute paa kirkegaarden & siddet der hele eftermiddagen & kom hjem med det
baandet med hendes navn paa som han nu gaar med i lommen. Uf stakkars, jeg tror
113

han til enkelte tider er aldeles færdig med alt. Nu er det høstlig idag blæser og regner
saa det er en gru. Skoven begynder ogsaa & bli gul saa en to tre har vi vinteren. (…)
2/9-1918, Larvik: Kjære min Birger! Nu er du forhaabentlig tilbage fra jagten & i fuld
gang med tegningen til valseværket. Victor & Nils strir nu verre. De skal jo ha samlet
en million inden 10 dage, saa hvordan de skal greie det er mig en gaade. Jeg fatter ikke
at de har sadt slig kort frist. Tænk du om det ikke kommer istand. Nu er det vist ogsaa
vært vanskelig, da en hel masse er paa jagt. De havde et møte Fredag i Xania med alle
indbyderne. Ahlert kom hjem igaar , men Nils & Victor er endnu ikke komet hjem.
Nils tænker vist at dra til Bergen en af de første dage saa jeg haaber da at du er
hjemme til han kommer. Ja Birger blir der ikke noget af dette; saa tar jeg mig en tur til
Amerika igjen, kan jo likegodt det som gaa her & blomstre. Kanske jeg kan faa posten
etter søster Bertha! (…) Idag skal jeg bake for Ingrid. Ahlert har fødselsdag & de skal
ha et lite selskab der oppe, det vil si bare nogle faa. Bjørck’s, Breder & vi. Igaar var
Ela her saa jeg bakte munker. Fik idag ogsaa brev fra Mor & skal nu skrive til hende
igjen, saa snart kakerne er færdig. Sitter for øieblikket & venter paa smulten som
Magnhild er gaaet efter, men da hun ikke er ”American Exprexx Co” saa tar det
noksaa lang tid. (…)
5/9-1918, Larvik: (…) Saa du har virkelig skut ryper, nei saa deilig du saa skal du faa
holde os med vildt hvert aar. Nils kunde ikke begribe hvorfor du gikk paa jagt efter
harer du som ikke kunde klatre i en stige engang. Forstaar du vitzen? Jeg forstaar
heller ikke rigtig; men tror det har noe med snaren paa take at gjøre. Nu skal han da
faa vite du har skudt noget i alfald. Du er sikker paa du ikke har kjøbt ryperne da for
det er mange som gjør det ogsaa ser du. Du faar kjøbe et par oster likevel trotz prisen.
Ingrid vilha en & vi her en eller 2. En greier sig kanske mente Mama. (…) Du kan tro
jeg er spændt paa om vi eller Victor kommer til Risør i vinter. Victor sir nu at han vil
reise did, naar alt med hensyn til kapital er ordnet, men Nils sir at det skal direktionen
afgjøre naar den tid kommer. I det hele tat faar man ikke stort greie paa Nils han bare
sir ja & ha til alt. Igaaraftes reiste han igjen kl. 11 & kommer hit tilbage lørdag. Saa
reiser han vidre mandag & er i Bergen vist Onsdag. Du kan tro jeg syr om dagen, men
navningen gaar det daarligt med. Næste uke skal jeg sy kjole til Ela & hun skal navne
laken for mig medens det staar paa, saa du kan da være sikker paa at den kjole ikke
skal bli saa snart færdig. Du Bamse er nu saa bustete i ansigtet, saa jeg tror jeg maa
klippe ham igjen vi kan næsten ikke se øinene hans. Ingrid liker ham ogsaa bedst
glatraget. Du skulde se ham & Thommas leke sammen nu. De holder i hver sin ende
paa den ”ræven” til Ingrid, ja jeg mener altsaa den du vet som ligger paa gulkvet ved
ovnen i stuen paa maanejordet, ja saa sliter de altsaa i hver sin ende, saa en vakker dag
gaar den vel af paa midten. Det faar saa være sir Ingrid, naar det er Thommas som har
moro af det & Ahlert er sikkert enig. Du skulde bare se de plommerne i haven, de er
nu næsten modne. Vi sender en af dagene en kurv til Mor og haaber de ikke raadner
paa veien. (…)
10/9-1918, Larvik: (…) Har nu netop sadt over ryperne og lavet en æblepay som nu
staar i ovnen, renset blomkaalen som staar & koger & faar altsaa tid til at sende dig
nogle ord.. Ahlert & Ingrid kommer hit til middag, saa vi har kjøbt til nogle smaa
sausisser saa det skal da bli nok. Forresten er vi ikke mer end 5 mennesker & jenta faar
spise pølsa hun ser du. Gid du ogsaa havde været med paa dette udsøgte maaltid &
selskab. Det er sandt glemte at fortælle at Tommeliten ogsaa kommer, han ba sig selv
114

han da forresten, men han er jo saa deilig saa han faar da faa lov & komme han ogsaa.
Nils er nu paa vei til Bergen, antar han er i Stavanger idag. Viktor er fremdeles i
Xania; men han og Kaula kommer i morgen tror jeg da. (…) Tak skal du ha forde du
flyr rundt efter haandklædedreil kunde tænke der ikke fandtes noe i Bergen heller. (…)
nei jeg synes det er altfor meget at betale 2500 for et spiseværelsemøblement Birger.
(…) Saa nu kom Ahlert & Familien.
Saa nu har vi spist & det smagte aldeles udmerket. Nu ligger Ahlert paa en sofa
& Mama & Ingrid paa hver sin & forsøker at sove middag. Tommeliten fik vi til at
sove med det samme han kom, saa han faar middag efterpaa. Sandelig en sovendes
familie. Bamse sover ogsaa, det er bare mig som vaager da ser du, men saa har de
andre ingen kjæreste de kan skrive til heller. I dag har jeg skrevet til Tante i Tyskland.
Jeg er saa glad det er gjordt, saa har jeg ikke det at tænke paa mer. Gaar fremdeles hos
Tandlægen. Nu er jeg færdig med tændern e nede i munden saa nu har jeg bare lidt
igjen i oppe i munden. Det blir sørgelig at slutte hos tandlægen, for det er noe af det
morsomste jeg vet. Faar haabe det snart blir nødvendig at gaa til ham igjen. Du vet vi
har ikke saa mange fornøielser i Larvik.. Nu læser jeg en bok som bare handler om en
bikje Jerry heter den & minder mig saa om Bamse. Forresten er vel Bamse søtere da
tænker jeg. Jeg tror jeg vil skrive en bok om Bamse ogsaa, hva tror du? Har du læst
Jerry af Jack London? Hvor blir det af Finn, kommer han ikke snart til Bergen? (…) Ja
nu faar jeg da slutte for han Tommeliten begynder at røre paa sig & da faar han nok de
andre ogsaa vaaken. (…)
Onsdag 11/9-1918, Larvik: (…) Nu er altsaa Kaula kommet & du kan tro han er en
hyggelig mand. Kysser os paa haanden & idet hele taget behandler os kvinder med en
ærbødighed som vi dessverre slet ikke er vandt til. Nu sidder Ela her og syr medens
jeg skriver; men dessverre hun forstyrrer meg ustanselig. I dag var vi til kaffe hos
Ingrid med deilig kaker & saa blev Ahlert med os hjem til aftens. Nu sidder
mandfolkene inde i stuen ved en stille pjolter & Ela & jeg drikker rinskvin. Ela er fuld
nu; men hun har et hønsehue. Jeg har bare drukket 2 glas saa jeg tænker jeg kan vaage
et til. Tænk om jeg kunde faa hilse paa Clausen nu du gode for en prat vi skulde ha os
& Ingrid maatte være med paa det hun ogsaa. Jeg tror aldrig vi fire nogensinde faar det
saa snaalt sammen, som den gang i New York & Washington. (…) Tænk du vi har
endnu ikke faaet ind Sjægta fra Fr. værn. Forleden fik vi telefon derfra, at den var fuld
af vand & laa & hugget i stenene, saa vi, det vil si jeg, for Viktor var ute og reiste
maatte faa tag i en mand, som kunde bjerge den. Ja nu er den altsaa algright foreløpig;
men det varer vel ikke længe. Viktor og jeg var en tur i den store baaten i forrige uge
saa vilde han at jeg skulde seilt den lille baatenind allene & han den store. Det turde
jeg dog ikke om han aldrig saa meget havde stelt den helt i stand for mig. Der var
noksaa blaasendes den dagen ogsaa. Faar se en anden gang. Jeg kan f. Ex. Ha Kaula i
baaten som ballast da, for noe seiler er han ikke. Havde ikke seet sø før nu paa reisen
hitover. (…) Jeg synes Far & Mor faar saa altfor store utlæg for at faa dig gift du, bi
behøved da slet ikke alt det der. Ja jeg maa si de er snilde. Du vi kan da ha de
spiralbundene til sengene likevel, for jeg har faet syd madrasser hos Eckel til de. (…)
Mama er i dag lidt bedre; men skal vedbli at ligge der oppe hos Ingrid til hun er helt
bra. (…)
13-9-1918, Larvik: (…) mama ligger fremdeles paa Maanejordet, men er bedre
gudskelov. Om nogen dage tænker jeg hun kan staa op igjen. I mirgen reiser Viktor og
kaula til Kristiania. Kaula for at konferere med Ingeniør Gjessing hos Blackstad
115

angaaende, ja jeg vet ikke; men sikkert noe med valseværket.. Nils kommer ikke hjem
men drager vist til Bergen fra Kristiania. Han skulde møte disse to derinde i morgen.
Jeg blir da ganske allene hjemme, men det varer vist ikke saa længe. Idag har Ahlert,
Ingrid & jeg høstet 2 plommetrær. En masse var raadne paa grund af regnet. I morgen
skal vi høste mer. (…)
(Victor skulle ha gifta seg med en Astrid i august, det kan se ut som om hun har slått
opp.)
Onsdag, Larvik: Kjære min Birger! Tak for dit brev & gratulerer med Viktor. Blev saa
glad saa. Han kom hjemi gaaraftes & fortalte det noksaa fornøid. Det er jo rimelig han
er en hel del skuffet; men noe dybere gaar det vist ikke, jeg tror det er mest saaret
stolthed da & det gaar jo fort over. Vi er i alfald svært gla, for at havde blevet lykkelig
med hende i længden, det har nu ingen af os troed. Jeg kan jo ikke si andet, end at det
var svært forbausende, saa som det var mest forliebelse fra hendes side & egentlig kun
hende der drev ham op i dette. Han havde saamend ikke forloved sig med hende i fjor,
hvis hun ikke havde været saa iherdig. Ja, kvindfolk er noe rak det er sikkert. Hun har i
alfald vist os at hun er mer beregnende end vi havde troed. Det er naturligvis denne
Nils Holveck som nu er komet i veien. Han har jo ogsaa millioner. Ja velbekomme
ham. Amen. Ja nu har jeg altsaa fæstet Pike til Harald. Det vil si Ingrid har gjordt det.
Hun har faaet en lang alvorlig tale & har loved at hun aldrig skal gjøre denslags mer &
saa faar vi altsaa haabe hun blir bra. Flink & arbeidsom er hun i alfald & svært villig &
snil. Saa er hun saa glad i barn, saahun har mange gode egenskaber ogsaa. Du husker
vel Sigrid hos Ingrid vel? Viktor synes jo vi absolut bør gifte os før du begynder her;
men det kan vi altsaa nu ikke, saa faar det bli engang i November da. Noe
brøllupsreise faar vi vel likevel ikke eftersom ikke du vil andre steder end Undersvold
& da har vi det jo hyggeligere her hjemme. (…) I aften skal vi paa konzert & høre
”Tørdoch” som Viktor kalder ham. Jeg fortalte dig vel sidst at Mama nu var kommet
paa sykehuset eller har du kanske ikke hørt fra mig siden lørdag?Nei det har du vist
ikke forresten. Jo ser du, da Ahlert og I. var reist saa fik jeg fat i doktor for jeg synes
det er for galt hun aldrig blir bedre. Saa sa han at det var bedst hun kom paa sykehuset
for der blir hun ordentlig passet & det er ikke tale om hun faar staa op før hun er
aldeles bra. Jeg er der et par gange om dagen & jeg synes allerede nu hun ser bedre ut
& hun sir ogsaa at hun føler sig bedre. Du kan tro hun blev sinna paa Astrid idag. Hun
kunde ikke begribe at nogen kunde gi slip paa et slig vidunder naturligvis som Viktor,
naar en først havde faat tag i ham. Ja slike Mødre du, de er rare. Din Mor vilde vel
synes det samme om dig tænker jeg om jeg gjorde det samme spiket. Ja jeg synes nu
du er mer ligt et vidunder altsaa end Viktor da, er du ikke enig? Jo, jeg skal holde fred
med Daisy. Hun er nemlig reist baade hun & ungen hendes. Forresten kan jeg ikke
indse, hvorfor ikke jeg skulde forsøge at faa skikk paa mine sødskenes unger, naar jeg
ser de ikke greier det selv. Aa jo Birger jeg er Philantrop jeg ser du. Si mig Birger
hvorfor liker du ikke Xania? Hvilken by i Norge liker du egentlig? Naar jeg nu om
dagen ser i avisen, saa er der saa mange concerter derinde, jeg har lyst paa & saa
Kinos. Du gode, denne uke gaar mit sværmeri ”Klara Kimbal Young” paa en Kino
ogsaa. Ja du er rar du, det skal være sikkert. Fotstads er endnu ikke utav huset. Det blir
vsit i slutten av næste uke nu.. Jeg tror ikke jeg faar anledning til at drikke mig fuld
likevel tænker jeg. Ja nu maa du hilse Mor. Gi Ba et godt kys fra Dudu da. Ja hilsen til
dere alle & 1000 kys til dig fra din Pus.
116

(Egbert Weisert falt 2. september 1918:)
Egbert Carlsson Weisert 1895 – 1918
Egberts dødssertifikat fra Gezaincourt kirkegård: In Memory of Private GODFREY
EGBERT WEISERT, 63801, 2nd Bn., Auckland Regiment, N.Z.E.F. who died age 23
on 02 September 1918. Only son of Hilda and the late Emil Carlson, of Otuaramia,
Otane, Hawkes Bay, New Zealand. Native of Norway. Remembered with honour
BAGNEUX BRITISH CEMETERY, GEZAINCOURT Commemorated in perpetuity
by the Commonwealth War Graves Commission. Fra: Auckland Weekly News Nov 28
1918 (Kindly transcribed by Diane McNair) The late Private Egbert CARLSON-
WEISERT (died of wounds received in France on September 2), was the only child of
Mrs Hilda CARLSON, of Otuaruamia, Waipawa, Hawke's Bay, and left New Zealand
in December last with the thirty-third reinforcements. He was born in Dannevirke 22
years ago, educated at the Wanganui Collegiate School, subsequently attending
Lincoln Agricultural College, and before proceeding to the front was engaged in
farming in Hawke's Bay, in conjunction with his mother.
Søndag, Larvik: (…) Nu har vi netop spist middag fersk kjød & suppe & lagkake
efterpaa, saa nu er vi saa mætte saa. Nils er gaaet ned efter posten & Kaula ligger her
paa sofaen & snorker. Ela kommer til kaffen saa jeg tænkte det var best at skrive nogle
ord til dig før hun kom ellers blir det nok ikke idag heller. Nils reiser imorgen til
Schien, saa kysten rundt til Bergen. Naar han saa er der maa en vis mand vite, ikke jeg.
Tænk du Fredag fik vi bud om at Egbert var falt ved fronten. Den stakkels Tante Hilda
som har mistet det eneste hun havde paa denne jord. Onkel skrev at den eneste trøst
var at han falt for ”en god sak”. Han maa være idiot han stakkar, hvis det skulde være
en trøst. Jeg synes at ”den gode sak” maa være det mest forhadte af alt til stakkars
tante Hilda. (…) Ikke desto mindre har Ingrid & jeg høstet æblerne der borte paa
tomten & alle plommerne. Nu staar der kun et æbletræ & et pæretræ igjen & de skal
staa til uti Oct. Diss æblene vi høstet sidst er store deilige æbler kan du tro; men slet
ikke saa mange. Ingrid har nu pakket de fint ind i papir hvert enkelt & de skal nu ligge
til bryllupet vort. (…)
117

(Mulig fortsettelse:)
Nu har Nils engageret 2 tegnere eller kanske det var 3 som skal tiltræde den 15 Oct. &
hjelpe Kaula. De har forsøgt at faa kontor her i byen; men det er vist umulig saa det
andet værelse der nede i gaarden skal ogsaa rydds ut; saa der skal du sidde sir Nils.
Det er jo noksaa kjækt, for da kan du holde øie med alle de som skal ”next door” you
know, jeg tror forresten jeg vil klæbe slig malet papir paa vinduerne for ellers for vel
ikke du gjort andet. Tænk Birger om det ikke blir no’e af hele valsverket. Ja da staar vi
der & blomstrer. Men hvis det nu blir noe da, kan vi ikke da gifte os den 26 October en
lørdag er det & da kan vi ta os en tur til Kristiania inden du tiltræder posten din.. jeg
må ind efter kufferten hos Ingebjørg & alt det andet. Dem kufferten paa Vinderen tar
daisy kanske med sig naar hun kommer nu paa Onsdag. Saa vil jeg ha en liten ferie
efter al den skjauen her, flytning & rengjøring især jeg som skal begynde med stort hus
med engang 3 eller kanske 4 pesionærerer. Saa vil du ikke med mig reiser jeg allene.
(…) Onsdag kommer Daisy hit & blir her vel en 8 à 14 dage. Walter skulde paa reise
& da vil hun ikke være allene hjemme. Je g synes det er merkverdig at reise slig fra
ungerne & overlate de helt til tjenestefolkene; men hun om det. Hun skal være hos mig
& nu skal jeg vise hende hva det vil si at være gjestfri. Det har jeg forresten lovet mig
selv at de oppe paa Vinderen skal jeg vist ikke ta ind hos, naar jeg skal til byen, da er
det da tusengange hyggeligere & ligge paa sofan hos Ingebjørg & Erling. Nu kom Nils
med posten, saa nu er det vist best vi drikker kaffe. Tak for brevet, gid saa kort det var
da. Du skriver forresten de korteste breve jeg har læst. Ja nu kommer Ela ogsaa, saa
det er vist ebst jeg slutter for denne gang. Det var daarligt du ikke lot mig vite Mors
fødselsdag. Jeg skulde da ha skrevet til hende det er sikkret. Nu er Mama oppe; men
det er ikke bra endnu. At Ba skal være i Kristiania allene da. Hun har jo forresten
Papa’n sin der saa hun blir jo ikke likevel aldeles overladt til Piken. Har Marga faaet
pike nu til høsten. Stakkars bare nu
ikke hendes far ogsaa dør. (…)
27/9-1918, Larvik: Kjære min Birger!
Tænk idag kom der sandelig 2 breve
fra dig paa engang.Kjære dig skatten
min hva gaar der af dig da? (…)Nils &
Viktor hører jeg intet fra & det er
ganske ækkelt da jeg meget ofte har
lyst & spørge dem pr. telefon hva jeg
skal svare paa disse breve som
ustandelig indløber her. Nu er jeg lei af
at være kontordame eller kontorchef
rettere sagt, ved siden af alle de andre
jobbene mine. Nu reiser Fodstads
snart, da blir det en farlig sjau her med
omflytning & rengjøring. Du Birger
det skal bli godt at komme lidt i orden
& faa dig hit, hvad? Nu er jeg lei af at
være ungkar, er ikke du ogsaa? Ja saa
var det lamper. Du har enten seet paaa
fælt fine lamper eller saa er de meget dyrerer i Bergen. Her kan du da faa en meget pen
spisestuelampe fra 75 Kr & stue ogsaa. Slig en skaal ved du som Ingrid & A. Har i
stuen den koster her nu 120 & 150 kr. saa det er de dyreste. Paa Auktionen var der
118

ikke noe vidre. Jeg kjøbte en liten soveværelse & ganglampe samt 2 krukker hvoraf
jeg nu lar den ene montere til en liten sybordlampe eller lignende. Jeg faar saa sy
skjærmen selv hvis jeg kan faa lidt pent silketøy. Nei det er sandt, talte med Salomon i
telefon igaar. Det var saa moro saa. Gaar det ikke an at ha ham med i brølluppet da
naar Ingrid skal være med? Skal ikke du ha noe som heter forlover eller slig noget Gud
jeg vilde saa gjerne ha ham ogsaa med. Saa ækkelt at han har en kone du. Vi vil gjerne
ha en ½ tønde saltet fisk hvis vi kan faa mer utpaa vinteren, skulde jeg hilse & si tak.
Isch Birger at du vil op til ”Undersvold” det kan da ikke være noe morrodenne tid paa
aaret. Ahlert sir at naturligvis kan vi reise did; men de har ikke lys der oppe & parafin
fins der ikke, saa da ma vi sidde i mørke altsaa. Saa er det jo saa kalt nu Birger, saa jeg
kom til at fryse ihjel. Saa ved du jeg maa ind til Xania efter alle de sakene mine. Har jo
noe paa Vinderen & hos Ingebjørg & hos Tante Dikke. Vi kan jo ta med baaten hit
tilbage & faar da alt med. Den store kufferten paa Vinderen havde Daisy med igaar;
men det andet maa jeg selv pakke ned iden hos Ingebjørg, saa du ser jeg maa en tur
derind. Saa ved du jo det Birger at det kunde være noksaa snodig at være lidt sammen
med forældrene dine for de kommer vel nedover til brølluppet & her i Larvik blir det
jo ikke stor anledning med alt det stimet. Forresten ved jeg ikke noe andet man kunde
finde paa denne aarstid, ved du? Daisy kom altsaa igaar & havde Tulla med. Tulla er
paa maanejordet; men D & jeg har begge ungerne her nede om formiddagen for at de
skal ha lidt fri der oppe. Nu har de arbeidsfolk ogsaa som river ned væggen mellem
spisestuen & det lille midtværelse, saa nu faar de en aldeles deilig spisestue & kan
godt holde brøllup der med aldrig saa mange gjester. Kommer Finn nedover til den
tid? I morgen skal ”Kal” gifte sig. Jeg skal da sende ham en fin blomst hvis jeg ikke
glemmer det da.
Nu er Kaula & Daisy paa Kino’n, saa det er derfor jeg kan skrive til dig
ellers er her saa mange folk omkring mig, saa jeg faar jo ikke fred. Nei nu er det
kanske best jeg slutter for var det ikke saa, at du ikke likte lange breve? I dag har jeg
skrevet 14 breve for Valseverket det kan du hilse Nils & si naar han engang i
fremtiden kommer. Viktor kunde nu gjerne la mig vite hvor han er for Ahlert vilde
absolut ha fat i ham, saa skulde han være paa dine kanter bed ham straks at telefonere
hit, det haster.
(…) Saa
sørgelig at
Marga blev
liggende syk i
Kjøbenhavn.
Bare nu ikke
hendes far dør
før hun kommer
sig hjem. (…)
Skrev et langt
brev forleden til
Pappa Sartz
ogsaa.
Søndag 29/9-1918, Larvik: (…) Var med Kaula igaar & foraad mig paa kaker saa idag
er jeg altsaa ussel. Kaula & Daisy spiset vel saa meget som mig; men der er like runde.
119

Jeg faar nu ikke beholde nogen ting heller, ikke engang dette usle brødet her i Larvik.
Tænk vi spiste kaker & drak chokolade for over 10 kr. Har du hørt noe saa raat. Ja mig
faar de ikke med paa det mer i alfald ikke idag. Jeg tror alting er forgiftet her i Norge.
Røker jeg en cigaret saa spyr jeg & æter jeg for meget kaker eller brød gjør jeg det
samme ; men frugt kan jeg spise ustanselig & det gjør mig ingenting. Jeg maa vist
være kjærringen mot strømmen jeg antageligvis. Nu er jeg altsaa mæt og gidder
næsten ikke skrive & vi skal ha slig deilig oksestek til middag som koster 23.00 kr. ja
– æblepai efterpaa, saa ærgerligt saa. Mamma kom en tur hit ned i formiddag & gikk
saa sammen med Daisy paa Maanejordet. Jeg er nu lei af Daisy ja & Kaula ogsaa.
Forhaabentlig kan jeg faa de en tur i eftermiddag de to saa kan jeg faa være allene med
mig selv. Paa maanejordet er det fælt lite koselig om dagen. Hele spisestuen blir jo
ombygget saa de lever i de 2 værelser du vet stuen & kabinettet. Du kan tro spisestuen
skal bli fin nu & der en stor & statelig en. Jeg blir mat Birger naar jeg tænker paa at du
vil paa Undersvold. Det er da kolt nok her nede i byerne om vi ikke skal drage opover.
Jamen Birger, du kan jo reise dit & skyte hare om du vil, saa reiser jeg med Far & Mor
ind til Kristiania, det gaar vel an? De sir jo alle at vi ikke har opført oss som andre folk
før, saa bør vi da ikke gjøre det nu heller. Det er da saa altfor almindeligt at reise paa
brøllupsreise sammen; ja jeg tror saamend aldrig jeg har hørt om noget andet, har du?
Du det blir igrunden ikke noe moro & begynde med alle de mennesker & slig svær
husholdning. Det vilde da ha været meget hyggeligere at faaet begynde allene ute paa
Stabeck. Imidlertid kan der ikke være tale om at Mamma kan overta alle disse
mennesker, saa vi faar nok ha dem tænker jeg. Det bliver jo kanske ikke længere end
en 6 maaneders tid. Jeg er saa lei af dette snakke om brøllupet skulde ønske det hele
tøyset var over & du & jeg vel i orden her i huset. Ingrid snakker ikke om andet for det
er jo ogsaa hun som skal ha alt strævet da stakkar, men jeg tror sandelig hun glæder sig
til det. Det er da merkelig at man ikke kan bli gift uten al den staahei. Tror du ikke jeg
skal trække i hvid atlaskkjole med brudeslør, aa jo jeg kommer vist til at ta mig ut,
som en hvid ballon antar jeg.(…)
2/10-1918, Larvik: (…) Nu er vel ogsaa Viktor kommet til Bergen forhaabentlig. Jeg
skrev nemlig til ham idag & si ham du nu ogsaa, at han faar besvare det med det
samme. Vi fik nu netop et telegram fra en mand som heter Tambs; men der er flere
flekkete bikjer en præstens, saa vi vet likemeget, er med andre ord like dumme. Ja naar
nu Viktor ogsaa har været i Bergen, saa har Mor seet alle ”guttane” vore, da er det bare
Ingrid igjen ja & Mama ikke at forglemme men hun gaar nu igjen i os alle da. (…) Jo
Mama sir at det er like godt vi venter til den 2den eller 3die Lørdag i November, hun
tror du sikkert faar nogle dage fra til at drage til ”Undersvaal” & skyte - - - var det
rotter? Nei kanske det var høns? (…) Du kommer jo i alle tilfælde nedover til den 1ste,
saa da blir det jo det samme likevel. Det skal bli godt at ha dig her ogsaa & hjælpe til
med lidt af hvert. Fodstads flytter sidst i næste uke ”antar jeg da sa Preuss”. Tror det
ikke før jeg ser det; men den dagen de flytter vil jeg drikke mig fuld Birgerm hvad du
saa sir. Det er sandt Ingrid sa du skulde bo hos hende, for du vet jeg har ikke plads til
dig endnu, men du kan godt spise her da ser du.. Jeg kan aldeles ikke faa Ingebjørg til
at pakke de sakene for mig. Jeg kan da ikke bry hende med det som har nok med sit.
Jeg har jo alt det staaende paa Vinderen du vet alle de bøkerne en dyne, en hel masse
fate & andre ting jeg fik af Mor alt det skal jeg ha i kufferten. Saa her jeg et tæppe paa
lofte hos Ingebjørg som maa pakkes for sig & saa en bokhylde hos Tante Dikke. (…)
Du vi kan jo kjøre til Fredriksværn paa Bryllupsreise da & komme igjen til Larvik
dagen efter det tgænker jeg blev moro det. Der er pent i Stavern ser du. Har du
120

nogensinde været der? Jonas Lie & Thommassine ligger der begravet ogsaa, saa vi
kunde jo lægge krans paa deresses grave f. Ex. Min Onkel eller Tante var
Commandant der ute ogsaa i sin tid & Mama har engang vist mig huset hvor de boede.
Jeg er sikker paa at jeg paa Bryllupsreisen skulde huske hvor det var, saa at du ogsaa
fik se det i alle tilfælde er der nok et som ligner & det gaar jo for det samme. Jeg
tænker vi skulde klare dette paa en dag saa at du kan være tilbage paa Kontoret
mandagen. (…) Du hvis vi ikke skal gifte os før i November saa er vel Finn kommet
saa langt sørover at han kan bli med i Brylluppet?
I dag er Daisy fornærmet paa mig i høi grad fordi jeg snakket saa haardt til
Tulla. Hun drev paa & pirke Bamse ham mellem tæerne & det taalte vel ikke jeg &
bad hende derfor at la det være kanske ikke i en høflig nok tone da ser du. Uf slike
mødre er da mye verre end ungerne. Ingrid er forresten ikke slik, hun blir jo ikke
engang sint om jeg smekker han Tommeliten paa det ømmeste punkt. (…)
(Fra Birger tul Gudrun:)
7/10-1918, Bergen: Min egen kjære Pus! Tak for brev i dag og diverse andre, som jeg har
modtat siden jeg skrev sidst og det er jo nu nogen dage siden.
Nu har vi hat den fornøielse at ha Victor her ogsaa, men det var jo en
noksaa kort visit og fik dessverre ogsaa en lei afslutning paa grund af historien med
Astrid. Det gjør mig rigtig ondt for V., hvis han virkelig holdt af hende, men han er jo
noksaa vanskelig at faa greie paa. Hvad hende angaar, saa er der vel ikke mange i
familien, som blir lei over ”tabet”. V. Er jo temmelig ung og kan vel sagtens faa sig en
igjen, som er like god om ikke bedre. Synes hun maatte kunde blit paa det rene med
dette, førend med det samme de skulde til at gifte sig.
Fra Nils havde jeg telegram forleden fra Kristiansend, om at han kommer hertil
imorgen og nu haaber jeg, at det ikke er blind alarm igjen.
Det var da rigtig sørgelig, at der var saa mange glasser knust i kassen. Mor er
meget lei derover. Det var hende, som havde pakket dem og hun syntes det var gjort
saa forsvarlig som mulig. Lampeskjermen var det mindre farlig med, for den var saa
fæl alligevel. Du kan vel faa en til at lave en saa’n skelet som passer og saa skulde jeg
sige, at Mor har noget tøi at ha paa den. Den perklekjolen synes jeg er penog de er jo
ogsaa moderne nu, men hvis du ikke liker den sorten, saa er du ikke forpligtet til at
bruke den; bare sig fra! For øvrig glæder det os, at du var saa opvakt, at du forstod,
hvad alt skulde brukes til. – Nu faar du se at holde fred med Daisy da, Skatten min og
la hende selv opdrage ungen sin. – Har dere nu faaet sild og gmlost?
Ba er nu her og vi kappes om at forkjæle hende. Som sig hør og bør, har hun i
særdeleshed kastet sin elsk paa onkel Birger, saa jeg kommer at faa en fin job med at
stille hende tillags. Hun drog nu med Mor op til Kalfaret for at hilse paa Oldemor i et
forrykende veir. – Du, den piken kan vel sagtens vænnes af med at stæle og maatte
naturligvis foreholdes dette; men kan hun ellers noget? Du vet jo at hvis hun tar den
jobben, maa hun omtrent gjøre alt i huset. Ja dere faar nu snakke med hende. – Hvad
ialverden er det, dere gjør med Mor siden hun nu er daarlig igjen? Nu faar du se at
stelle godt med hende da, Pus og faa hende frisk.
Jeg kommer nok over Kria., men har ikke tænkt at bli der længer end
nødvendig.
Nu maa du hilse Mor og alle de andre fra mig og leve saa vel. Tusen kys fra Din
Birger
121

122

123

124

125

Gudrun har stifta familie i 1918. Dette bildet av kjernefamilien er fra slutten av 1930tallet.
126

Brev 1920:
Brevark fra Aktieselskabet Lorentzen & Wettre, Kristiania (Walters firma, 1920?)
Kjære Gudrun!
Tak for igaar!! Jeg glemte forresten noget meget vigtigt! Ragnhild vilde til
julepresent til Victor la de de to ungdomsbillederne af far og mig forstørre og jeg har
forlængst lovet at bede Dig om at faa laane dem. Kan du sende dem herud, saa tar jeg
dem med! Jeg reiser Fredag morgen herfra. Ifald Du ser Nils, saa sig ham det – jeg
vilde gjerne ha følge til Drammen, om det passer ham. Og saa bed ham, naar han
engang reiser herud at ta med sig det fornødne til at orne med den jordledningen i
kjøkkenet og ordne ringeledningen paa yderdøren, som har været i stykker et helt aar.
Jeg synes det maatte være morsomt for ham at kunne hjælpe lidt, Walter har hjulpet
ham saa ofte.
Igaaraftes fik jeg brev fra Ingrid hun ber mig ifald jeg kommer indom nogen af
de store forretninger Molstad eller S. & S. (Steen og Strøm?) eller lignende se efter tøi
til en liden ganske enkel dansekjole. Jeg ser i hendes brev der staar: ”pent og morsomt
silkekjolestof i ildrødt, rust eller lignende. Den skal være ganske enkel saa det er jo
bare stoffet som det kommer an paa. Det maa altsaa være et rigtig pent stof, ifal der
var noget i border rips med border eller en deilig rødfarve da helst ensfarvet. Der skal
jo saa lidet tøi til disse aalekjolerne saa selv om tøiet er kostbart blir det jo ikke saa
farlig naar man syr det selv..” Saadan lød det, kan Du hjælpe hende? Hun skriver de
har været i et fint selskab hos Linaaens, 22 mennesker – det havde været saa morsomt
og festlig. Ingrid havde havt sin ”allerfineste” paa,
Adiø da kjære Guri – det er en trøst at jeg fik se Dig og ”Grynet”. Hils de andre
to og skriv snart til Din gamle
Muffen!
(Det mangler brev fra tida 1912 – 20 i samlinga etter Gudrun. Det har nok
sammenheng med at Gudrun stort sett var i Norge – bortsett fra ei tid i USA der hun
traff mannen sin, Birger. Barna er etablert rundt 1920: Nils Fredrik er enkemann, men
gifter seg igjen med Ester Bjerk og får ingen barn. Walter gift 1914 med Daisy
Carstjan, bor i Asker og får barna Dina Maria 1915, Morten 1918, Ralph 1919 og
Ingrid 1922. Ingrid gift med Ahlert Hysing i Larvik og får barna Thomas 1917, Preben
1920 og Jan 1922. Gudrun gift 1918 med Birger Greve Isdahl og får barna Egbert
1920, Hans Victor 1922 og Gudrun Margrethe 1924. Erling gift først med Ingebjørg
Mo i Sannidal og får barna Nils Fredrik 1917, Tormod og Henrik, seinere gift med
Julie Jørgensen og får barna Antony ”Tonni”, Tui, Erling og Gjertrud. Victor er her
forlova eller gift med Ragnhild Holm, de får ingen barn.)
127

Brev fra tante Hilda på New Zealand:
“Otuarumia”
Mau, H. B.
N. Z.
Hildas farm på New Zealand
Nov 12 th 1920
My Dear Gudrun
A letter from you just arrived. It is lovely to hear from you and Berger and gives me
great pleashure to hear how our dear little Egbert Is getting on. I feel so interested in
him and often wish I was not so far away from you all. My trip to Norway did me a
great deal of good. You were all so very kind, Now I know you all I can bring you into
my life and thoughts daily. My heart seems very ful when I think of Auntie Dekke and
all she was to me. Our souls starve without love and sympathy. They say sympathy
does no good but I don’t agree on that because I don’t know how I should have got on
in my life without the love and sympathy of loving friends. Out trip home was most
interesting and also very trying during the heat in the Red Sea. I am right back in my
old work on the farm. Life in the country is very different to the town but not so great
as in France and Norway and Sweden. What a lovely reunion from you all in Larvik. I
can just imagine how delighted they all were to see little Egbert especially your
Mother. I hope Ingrid is quite well again and has the joy of a little daughter. It is so
nice to have a pair. One child alone is not good. We build all our hope on that one and
if that is taken away from us our whole life is spoilt. The weather at present is cold and
very unpleasant more like winter but we get swaps like this recastonable tomorrow
may be very hot. I thought of writing you a long letter today but I seem to get so many
interruptions so will have to stop. These lines should reach you by Xmas. I send you
all three my very best love and wishes, lots of kisses for my little Egbert. Some day I
can write to him to. Much love to you all from
Auntie Hilda
128

Tante Hilda på ski for første gang
129

Brev 1922:
(Våren 1922 – Ingrid skal få sønnen Jan i oktober)
Kjære Gudrun!
Tusind Tak for Dit kjære brev og Digt og Birgers Kjærlige Indbydelse til at
komme til Bækkelia. Det er saa godt at høre at I gjerne vil ha mig – men jeg faar nøie
mig med at være en 14 dage, naar jeg kommer fra Valstadbraaten, for det er desværre
umulig at forandre det nu, naar jeg først har søgt og blevet optat. Det er sandelig ikke
for fornøielsens skyld, jeg reiser dit – men fordi jeg tror det er godt at komme lidt du
fra de vante forhold og der er svært rolig og ugenert. Jeg har det jo saa godt her, som et
menneske kan ha det og jeg ved ikke, hvordan det skulde gaaet, om jeg ikke var
kommen hid – for i vinter og hele vaaren har jeg ligget lige saa meget som jeg har
været oppe og stadig trængt pleie og tilsyn. I den sidste tid, er jeg dog blit meget bedre
af Astma og bronchit – men nu begynder nervesnertene at melde sig igjen, saa jeg faar
nok snart gjentage behandlingen hos dr. Svenson.
Uagtet jeg ikke et øieblik tvivler paa, at jeg er inderlig velkommenhos Birger og
Dig – saa kan jeg dog ikke paa forhaand arrangere reise til Bækkelia, naar jeg ikke
ved, om ikke svigerforældrene er der i sommer og jeg er absolut uskikket til at være
sammen med mennesker, som jeg maa prøve at vise mig som et normalt dannet
menneske ligeoverfor; – de gamle jomfruerne paa Valstadbraaten, kan jeg aldeles
ignorere, naar det passer mig. Jeg tror ikke dere aner, hvor tufs jeg har været i hele
vinter. Jeg har opholdt mig paa mit værelse i ugevis, fordi jeg ikke orket at snakke –
og saa lidet som jeg har med barna at gjøre, skal det intet til, før det blir formeget for
mig. Det er desværre en tvivlsom glæde at have mig i huset , slig som jeg har været i
vinter. Havde jeg ikke klusset slig med mig, som jeg har gjort med mediciner og tran
og bokøl og 1 lt. Melk om dagen havde jeg vel ikke hængt sammen. Jeg havde
mangfoldige gange opgivet det, men Ingrid ga sig ikke, bestilte ny beholdning, naar
den gamle slap og (op?) og passet mig som en unge. Men til næste vinter – ifald jeg
lever da – blir det ikke saa let for hende, for hun skal jo ha en liden i october.Jeg synes
det er leit – men hun er noksaa kjæk og mener at hun bør skynde sig med at faa no 3
inden hun blir for gammel. Preben er jo ogsaa svært kjæk og flink saa han er noksaa
meget ut af hænderne nu.
For øieblikket har Thomas mæslinger men er ikke haardt angrebet saa
hanslipper forhaabentlig med at ligge mer end de 5 dage han har ligget – men der er
vel ikke andet at vente end at Preben ogsaa faar dem. Og det blir nok verre for han er
saa urolig af sig.
Her har været stor husreparation paa Maanejordet – verandaen er bygget ind i
spisestuen som et stort karnap – det er blit svært fint. Pindseaften fik Ingrid det i orden
– jeg har siddet i ro paa mit værelse og knyttet frynser til gardinerne det var ganske
smale fryndser men de tar sig godt du!
Ja det er sikkert, at jeg længter efter Egbert og Smaaen og glæder mig saa til at
se dem. Naar skal han døbes? Igaar var tante Petra 71 aar! Husket du hendes
fødselsdag?
Adiø da kjære Guri – hils Birger og barna og hjertens tak for at I vil ha mig!
Hilsen fra Ingrid og Ahlert!
Men mest fra Mor!
130

Det eneste brevet fra Hildur Bøe som er bevart:
Levanger 20 – 10 – 22:
Kjære Gudrun min!
Tusinde Tak for Brevet og fordi du endelig vil have os nedover. Det gjør mig saa godt
at vide, at Du enda omfatter os med saa meget kjærlighed. Vi har jo ingen anden end
Dig, o g for Onkel var det som om han havde truffet sin egen Datter. Han var forresten
ganske forskrækket over hvor tynd Du var, og mente som jeg at Du strævde for meget.
Ja jeg maa mase lidt. Kjære Dudde, for Birgers og Barnas Skyld maa Du se at spare
Dig. Se her har Du en liden Prøve paa, hvor hyggelig det vilde være at have mig i
Nærheden. n. Du kan tro Du vilde blive træt af Maset mit, om Du da overhodet fik se
mig, men det var vel kanske tvivlsomt. Ser du, jeg er bleven saa immobil, at en Tur fra
Ullevolds Haveby og helt op til Dere næsten vilde være en Umulighed for mig og Du
kan jo ikke have Tid til at farte om. Jeg maatte næsten le, naar Du siger Du kunde
hjælpe mig med mange Ting. Kjære Jenta mi, Du er birkelig naiv. Naar skulde Du faa
Tid til at gjøre det og tror Du, jeg vilde lægge mer Arbeide paa Dig end Du har. Ingen
Ting kunde glæde de mig og Onkel ogsaa mer ned det at have Dig i Nærheden, men jeg
er som sagt bange, vi ikke atter fik den Glæde at se Dere der nede heller. Jeg er bleven
græsselig gammel efter Sygdommen og nogen Skyld herfra hører vel min gl Drage
ogsaa. Ja nu er jeg da heldigvis kvit hende og har faaet en baade flink og snil Pige saa
alt arbeide bliver gjort uden Spektakel og er færdig i rette Tid. Det er herlig igjen at
føle sig som Fruen som ikke gjør mer end, hvad jeg vil og orker. I Dragens Tid var jeg
den Tjenestepige, ge, som havde alle Pligter medens Dragen ingen havde. Imidlertid er jeg
endnu saa daarlig, at jeg ikke kan gaa saa langt som til Mai (Jelstrup) og heller ikke
kan komme du iblandt Folk, ikke engang i en Damethe. Kanske kan jeg blive stærkere
i Løbet af Vinteren, teren, dersom jeg bare faar være frisk og kan have det saa rolig og godt
som nu. Du skjønner, jeg kunde ikke være synderlig til Hygge for Fruerne Opsiøn og
Borchrevink eller Deres Selskab. Nu
gaar jeg altsaa aldrig du, uagtet jeg har
gamle Venner, som alfald ld før gjerne
vilde være sammen med, men nu taaler
jeg næsten ikke at se fremmede
Mennesker og det generer mig at tale.
Nei Du aner ikke hvor nedfor jeg er.
Mit lille Hus er blevet saa rent for stort
for mig saa jeg langt fra holder det i
den Orden som jeg saa gjerne vilde.
Det var jo blevet en del forfaret i den
lange Tid, jeg gikk her syg og saa at
sige uden Hjælp og nu orker jeg altsaa
ikke at faa det à jour. Ikke engang
Klæder har jeg Fremfærd til at skaffe
mig. Du vilde blive forskrækket om du
ser mig nu i et gl Skjørt og Bluse som
er fillet. . Det piner mig, men jeg orker
ikke at skaffe mig Klæder. Jeg ønsker
ofte jeg havde Dig her, kjære Dudde,
ellers tror jeg snart jeg kommer til at
gaa nøgen. Men hvor Du skulde blive
131

forskrækket ved at se Tante igjen. – Du maa ikke tro at jeg gjør noget for at faa Onkel
til ikke at søge sig sydover. Det gjør jeg ikke, men skulde han tage et saadant Skridt
maatte jeg puffe paa ham og det gjør jeg heller ikke. Baade Du og Birger skal have
Tak fordi Du i Tilfælde Flytning, vilde hjælpe mig og dikkert kunde jeg ikke greiet en
Fl uden Din Hjælp. Du forudsætter at vi skulde komme til Xiania naar Onkel tager
Afsked. Det er ikke vist for Onkel taler baade om Italien og andre udenlandske Lande
saa jeg ved ikke hvor det bliver af os. Jeg længes mange Gange efter Dig kjære
Gudrun min og ønsker inderlig atter at se Birger og Barna. Det var svært hygelig at
Onkel fik se dem saa har jeg jo faaet en Beskrivelse af dem, men efter den maa jeg
endnu mer gjøre deres Bekjendtskab. Vor Bissemand er saa daarlig nu at vi vist snart
mister ham. Det bliver et græsselig savn. (…) kjærligst hilsen fra Onkel og Tante.
Tilføyd hilsen fra onkel, med blyant:
Tusind Tak for sidst Kære Gudrun og Birger. Husspørgsmålet og en Løn som er 2000
kr. mindre end nu, gør nok tanke på flytning umulig. Hilsen Onkel.
Hildur, NN & Paul Bøe
132

Brev 1924 – til Dina fra en venn:
24. 1. 24
Villa Delphine,
Roquebrune-Cap-Martin,
A. M.
Min kjære Veninde
Leg fik Dit brev, et dejligt Brev som jeg har oversat til min Hustru og nogle
Venner – men er du siden bleven syg? Jeg haaber det ikke er tilfældet. Men Du har
ikke erkjendt Modtagelse af en Maaneds telf Jeg sender Dig & foretningen af
December ”National Revues” som indeholder en lang Artikkel jeg har skrevet om
Tilstanderne i Italien – om Mussolini etc. jeg ved nok Du ikke forstaar Engelsk – men
jeg tænkte mig nogle af Dine Barn eller Venner vilde kunnet forklare Indholdet til Dig.
Og midt i December sendte jeg Dig fra Nice et Kurv med Sydfrugter, som ifjor
og lagte der et Kort med –Jule og Nytaars Hilsener. Har det ikke kommet frem? Det
blev spederet akkurat paa samme Maade som ifjor. Lad mig faa høre om det. Dag efter
Dag ventede jeg et Ord fra Dig om Kurven og National Revue og opsatte at skrive i
denne Forventning. – Men nu har jeg ventet længre. Tak for Deres Nytaarsbrev og for
Bogen, som det vil fryde mig at læse thi jeg har altid ønsket at lære noget af Boyer.
Ifjor læste jeg Pan af Knud Hamsun – det indeholder adskillige gode
Beskrivelser men i det hele taget er vrøvl. Markens Grøde taber meget ved Slutningen
men er et utmærket Værk – andageligt hans Bedste. –
Nu maa jeg haabe at snart modtage et Brev fra Dig, bare Du er frisk, men
alligevel maatte det beklages hvis Kurven gikk forstyr. –
Jeg har det vanskelig med at skrive paa grund af Haanden. Lægen siger det er
brist i den (?) – og har forordnet Diet, jeg lever af grønne Sager Gemyse se som en
silkeorm, men forresten befinder jeg mig vel.
De kjærligste Hilsener fra Din gamle Ven
Walter Buker (?)
Hvad er der bleven af Inga og de andre Kvinde jeg kjendte?
(Det fins dessuten et brev fra Ingrid til Gudrun fra omtrent denne tida – originalen fins
bakpå et bilde i et album. Gudrun har nettopp fått sønn nr. 2 og Ingrid har fått tre
sønner: Ingrid gratulerer og klager over at hun bare klarer å få sønner, ingen døtre.
Men hun flirer av at Gudrun er i samme båt. Men nå settes proppen i, sier Ingrid!
Gudrun hadde altså først to sønner, men mista den yngste Hans Victor. Derimot fikk
hun et par år seinere en datter, Gudrun Margrethe ”Søssa”.)
133

Det andre brevet fra tante Hilda, som er bevart:
”Otuarumia”, Pukehou, N. Z.
27 – 3 – 24
My Dear Gudrun
Just a little note to let you see I am thinking of you and little Egbert. I always
think of you all. It just seems having little Egbert has brought so much love. It is a
great pity we are so far apart but some day I hope to see you all again. Things have
improved this year for the farmers and I look forward now to be able to take my trip in
two years time if all is well. You know it is nice to have something to look forward to
it keeps you up. I know that I must keep interested or go under and become a sad
wreck but the harder my loss and sorrow the harder I try to keep bright. Wont it be
lovely when I come to Norway I can talk to little Egbert.
Please give Berger and your Mother my love and remember me to Ingrid,
Ahlert when you write not to forget dear little Thomas.
I have sent Egbert a small present for his birthday £ 5-. – if you wish it can be
put into his bank account I sent it to Uncle Alf because it was the least trouble and he
will let you know as soon as it reaches the Kristiania post office. I am very sorry it has
come a little late but you see I have such a bad memory.
Lots of love and all good wishes to all three from your loving
Auntie Hilda
Please thank Egbert for his nice letter and photo tell him how pleased I was to receive
a letter and to see what a big boy he has grown to.
Hilda i Norge omkring 1936: Gudbarnet Egberts konfirmasjon. Hilda nr. 2 fra
venstre.
134

Brev 1925:
(Dinas siste brev – til Gudrun – der handskrifta er like tydelig som tidligere, likedan
innholdet. Fire måneder seinere er hun død…)
4 – 3 – 25
Kjære Gudrun!
Først og fremst mine hjerteligste lykønskninger til fødselsdagen imorgen, at det
nye aar maa bli rigtig lykkeligt og godt for Dig i alle maader! Jeg er saa glad for, at det
ser ud til at Birger redder pengene sine, men det vilde da være godt om dere kunde
kommet directe ind i et nyt hus, saa dere ikke skal ha nogle maaneders husvildhed
igjen med dobbelt flytning og extraudgifter! Med hensyn til leiligheden i Gabelsgt –
saa høres det jo svært fint ud – men det er vel ikke saa bekvemt for Birger som at bo i
Hansteensgt? Jeg kan ikke fatte det ene saliggjørende i at bo i sligt fint strøg – der
findes vel tidsmæssige pene leiligheder i andre bydele ogsaa – men det har jeg præket
om før, saa det er vel frugtesløst!
Med hensyn til at reise til Fjeldet, saa er det vel neppe realisabelt. At reise i juni
er udelukket – naar jeg tænker paa min tur til Sanderstølen 21 juni i sne og hagel,
synes jeg ikke, dere kan tænke paa at ta Lillemor med til slige evæntualiteter. Desuden
tror jeg nu idèen for Ingrid nærmest var en flyvegrille – hun har aldrig været tilfjelds
og havde lyst til at prøve det – det kan jo muligens la sig arrangere en anden sommer.
Iaar skal Daisy og barna bo nedenunder og Ingrid ovenpaa, saa der blir folksomt i
hytta. Men Nevlunghavn er ikke, hvad det var før – inden Øwrum begyndte sin
virksomhed der. Jeg var der ikke i fjor og komme der vel ikke iaar heller. Jeg lever
som med et sværd hængende over mig – disse nervesmerterne, som nu har været
omtrent borte siden januar – jeg havde den sidste behandling – er nok ikke helbrædet
desværre – men jeg takker Gud for hver dag, jeg er fri og saa faar jeg tage det som
kommer med taalmodighed – men
nogen glæde af livet har man ikke
mere med en saadan sygdom.
Du har kanske seet af avisen, at
gamle fru Lund er død 96 aar gammel.
Ingrid og jeg har været der og grundig
gjennemgaaet huset, der skal sælges til
høistbydende – med tanke paa Bøe og
Hildur. Jeg har skrevet til dem men
endnu ikke faaet svar, – sandsynligvis
synes de nok, det er for dyrt – det
kommer nok op i en 2500 Kr – men det
er absolut et ønskehus for to enslige
mennesker. Det er ikke saa lety at faa
en passende leilighed til dem, da de jo
er godt vant og gjerne vil bo lidt
landligt og pent. Det er naturligvis
høist usikkert, om de flytter hid, og jeg
tør jo ikke animere dem for stærkt, for
det er jo ikke sikkert de vilde trives her
– men naar de vil sydover, synes jeg
nok, det maatte passe bedre i en liden
135

y end i Oslo –
hvor det er saa
umulig at faa hus!
Du har
kanske hørt at her
var stort selskab for
14 dage siden,
Ingrid havde bedt
gjæsterne ”jugle sig
lidt ud” og følgen
var at de kom i
flotte kostumer –
saa det rent var et
syn! Det blev en
svært vellykket fest,
jeg gik op straks
efter bordet – men
de danset og moret
sig til den lyse
morgen! Ahlert
havde skrevet en
udmærket prolog og
Ingrid og jeg havde
lavet lysskjærmer
med sorte
silhouetter og hvide
papirkrysantemums
med sorte
støvdragere til
bordet som bare var
pyntet i sort og
hvidt. – Nei nu maa
jeg slutte for denne
gang – kjøb Dig en
liden ting for
indlagte tier og vær
kjærlig hilset fra os
allesammen. Din
hengivne
Mor.
Kys barna fra
bestemor –
ligeledes Birger!
Dina, ”Schora”, Victor og Thorbjørns gravminne i Larvik
136

Birger kan også skrive, her er ett eksempel i forbindelse med Dinas død:
Torsdag em.
Min kjære, lille Pus!
Du maa ikke bli saa lei
paa mig fordi jeg ikke kan komme
nedover. Saa gjerne som jeg vilde, saa
er og blir det en umulighet. Det er
vanskelig at snakke i telefo
man sitter midt i butikken med
alverdens mennesker rundt om. Saken
er den at Berg er paa ferie og
kasserersken er paa ferie og hendes
arbeide, som maa gjøres hver dag, har
jeg overtat og her er ingen andre som
er inde i det. Dessuten skal revisor
reise mandag og halvaarsopgjøret skal
være færdig til da, saa jeg arbeider
hver aften til kl. 12. Som sagt, du maa
ikke være sint. Jeg synes, det er saa
trist og jeg vilde saa gjerne være hos
Dig.
Jeg sender, sammen med de
andre ting, en bluse og en la
men disse er saa dyre saa Du faar bare
bruke det forsigtig der nede og saa
returnerer vi det. Haaper en av delene passer. Dette gaar altsaa iaften eller i morgen
tidlig. Jeg vedlegger kr. 40.
Kjære lille Pus, jeg er saa inderlig bedrøvet over at vi har mistet vor gode Mor. Hun
var saa snild og god og vi var jo alle saa glad i hende. Men nu er hun da endelig blit fri
alle de stygge smertene. Tusen kyss, skatten min, til Dig og børnene fra
Din Birger
Du kan vel reise III die Du maa ikke bli saa lei
paa mig fordi jeg ikke kan komme
nedover. Saa gjerne som jeg vilde, saa
er og blir det en umulighet. Det er
vanskelig at snakke i telefonen, naar
man sitter midt i butikken med
alverdens mennesker rundt om. Saken
er den at Berg er paa ferie og
kasserersken er paa ferie og hendes
arbeide, som maa gjøres hver dag, har
jeg overtat og her er ingen andre som
er inde i det. Dessuten skal revisoren
reise mandag og halvaarsopgjøret skal
være færdig til da, saa jeg arbeider
l kl. 12. Som sagt, du maa
g synes, det er saa
og jeg vilde saa gjerne være hos
Jeg sender, sammen med de
andre ting, en bluse og en lang kasak,
men disse er saa dyre saa Du faar bare
bruke det forsigtig der nede og saa
returnerer vi det. Haaper en av delene passer. Dette gaar altsaa iaften eller i morgen
tidlig. Jeg vedlegger kr. 40.- Du maa kjøpe en buket og lægge paa kisten fra mig.
ære lille Pus, jeg er saa inderlig bedrøvet over at vi har mistet vor gode Mor. Hun
var saa snild og god og vi var jo alle saa glad i hende. Men nu er hun da endelig blit fri
alle de stygge smertene. Tusen kyss, skatten min, til Dig og børnene fra
klasse hjem? Du vet vi maa være økonomisk.
Onkel vil nok hjælpe Dig.
(Et underlig lite brev fra Birger til Gudrun, sannsynligvis samme år: Kristiania burde
hete Oslo, men Birger var en konservativ mann. Kanskje brevet er enda nyere nyere…)
Kristiania, lørdag (18/7-?) Min kjære Pus. Jeg forstaar ikke noget af dette. Nu har du
været borte i snart en uke og ikke et ord har jeg faat om hvordan det gaar. I morgen
(19. . juli) er det Lillesøsters geburtsdag og jeg har ingen anelse om hvordan hun har
det. Jeg hadde jo gjort i stand alt. Kan Du ikke bare sende 5 – 6 ord om Dere har det
bra eller ei. Hilsen til alle Birger
137

Karneval i Larvik i 1920-åra
Utsnitt:
138

New Zealand, 1933:
(Erling skildrer et bersøk hos tante Hilda på New Zealand i boka På eventyr i Sydhavet,
Aschehoug 1933.)
I Napier møtte tante Hilda oss med sin Hudson, og en time senere var vi ”hjemme” på
”Otuarumia”, farmen.
*
Hvis jeg ikke var suveren skipper på ”Teddy”, tror jeg at jeg vilde bli fårehyrde
i New Zealand.
Å sitte på hesteryggen og jage omkring - bakke op og bakke ned - efter rappfotede får
eller halvville stuter, mens solen skinner og marken drønner under utallige klover, er
et herlig liv. Sjelden har jeg nydt landlivet så som under vårt ophold på Otuarumia.
Farmen dekker et areal på vel 5000 mål kupert gressland av Hawkes Bay-distriktets
beste jord. Det ernærer uten vanskelighet de 5-6000 får og 300 stk. storfe, som
utgjør stedets normale besetning.
Driften koncentrerer sig om produksjonen av ull og slakt. Av de 2-3000 lam som
årlig ser dagens lys på Otuarumia, tjener omkring en tredjedel til hjordens fornyelse,
mens de øvrige, når de er 4-5 måneder gamle, fetes og sendes til fryseriene for
skibning til det sultne Europa. Det samme skjer med sauene, når de når 4-5-års
alderen. Den årlige ullproduksjon på Otuarumia utgjør omkring hundre baller a
400 lbs.
Fårefarmerne i New Zealand fører et utpreget friluftsliv. De må være gode ryttere,
ha gode hester og - gode hunder. Uten gode hunder vilde det være hartad umulig å drive
flokkene omkring og sortere ut dyrene slik som driften på en stor farm krever det, og
når det gjelder dette arbeid, så erstatter en god hund makelig tre mann tilhest.
DET STORE JORDSKJELV
Dagene på Otuarumia gikk hurtig. Landluften, det aktive liv og den sunde kost i
forbindelse med et moderne hjems komfort gjorde oss godt alle tre. Lillegutt hadde
det vel morsomst av alle. For ham var hester, kuer og får sikkert like så
merkelige som en lys levende dinosaurus vilde forekomme mig, kun med den
forskjell at de ikke inngav ham den ringeste frykt. Han vandret ganske uberørt
mellem hestenes ben, og jaget store stuter med en kvist.
Han vokste daglig i omfang og selvtillit. Min tantes brors barn, som også var på
Otuarumia, lekte med ham og passet på ham, så at min kone i ro kunde nyde sin
rolle som hedersgjest i et velstelt, rummelig og velinnrettet hjem.
Inntil katastrofen inntrådte.
Det hadde oprinnelig vært min hensikt å tilbringe to uker på farmen og derefter
vende tilbake til Auckland, hvor båten og diverse arbeider ventet på mig;
imidlertid var de to uker omme og vel så det, da Hawkes Bay jordskjelvet
kullkastet alle mine planer for en tid fremover. Det var umulig å reise, selv om
vi hadde ønsket det. Alle kommunikasjoner var avbrutt, veiene ødelagt og
jernbanen stanset. Dessuten var min deltagelse i arbeidet på farmen plutselig blitt
næsten en nødvendighet, og for mitt vedkommende ihvertfall en selvfølgelighet.
Jeg kan ikke gi nogen personlig beretning om de redsler som overgikk de
nærliggende byer Napier og Hastings, hvor store bygninger raste sammen som
139

korthus og med sine fallende vegger knuste passerende på fortauene og bilrekker
i gatene, hvor en fjellside smuldret op med sine nedstyrtende millioner tonn
kalksten, spekket med vrakrester av villaer, begravet promenaden, jernbanetog,
biler og fotgjengere; hvor store revner åpnet sig i jorden og havbunnen hevet sig
så at Napiers indre havn blev tørrlagt. I dager og netter vedblev branden i Napier
å farve himmelen blodig rød.
Jeg kan kun gi en fremstilling av mine egne oplevelser, således som jeg så
begivenhetene utvikle sig på min tantes farm, hvor jordrystelsen ikke var
mindre skarp.
Katastrofen inntraff den 3. februar kl. 10,49 om formiddagen. Det var vakkert
solskinn med høi, klar himmel. Vi satt nettop på verandaen og drakk vår
formiddagste, tante Hilda, Miss McLeod, Julie og jeg. Onkel Charley med familie
var vendt tilbake til Hastings dagen i forveien, da barna skulde begynne på skolen
efter ferien. Kun Linnea var tilbake på Otuarumia.
Plutselig begynte verandaen å bevege sig. Bare et jordskjelv,» sa tante Hilda
beroligende, mens hun forsøkte å redde sitt servise, men innen ordene var
uttalt, var vi alle på benene, klyngende oss til rekkverket, mens veltede møbler
og knust porselen lå klirrende på gulvet. Støtene blev voldsommere fra ,sekund til
sekund, samtidig som der hørtes et tiltagende tordenlignende bulder og lyden av
fjernehende med et svakt håp i sitt hjerte, om at Rex måtte ha funnet veien til
Otuarumia.
Jeg vil ikke opholde mig ved de ødeleggelser som dette jordskjelv voldte; det er
det frykteligste jordskjelv som ennu har hjemsøkt New Zealand. To store byer
og mange mindre steder blev lagt fullstendig i ruiner, hundrer blev drept og
tusener såret.
På 1½ minutt var tusener av velsituerte mennesker blitt fattige, hjemløse og
arbeidsløse. Mer eller mindre forstyrrende hadde dette korte øieblikk grepet inn i
hundretusen menneskeskjebner.
På i 1½ minutt har havbunnen hevet sig optil 40 fot; en lang strekning av
kystlinjen har flyttet sig inntil ti mil lenger tilhavs.
Efter mange dagers forgjeves søken blev lille Rex omsider funnet, lemlestet
næsten til ugjenkjennelighet, under murstenshaugen fra et varehus blandt ruinene
av det som engang var byen Hastings.
Tre uker senere var livet på Otuarumi atter ved å falle tilbake i sine gamle
folder. Befolkningen i Hawkes Bay hadde begynt å trekke været efter katastrofen.
Ofrene var begravet, veiene igjen farbare, jernbanetrafikken igang, og de
grushauger som fordum utgjorde distriktets mere eller mindre monumentale
bygninger var ifærd med å forsvinne og gi plass for midlertidige tre- og
bølgeblikkskur, der i all sin solbelyste heslighet vidnet smukt om menneskemot,
selvtillit og tillit til fremtiden.
Da drog ”Teddy” s besetning tilbake til Auckland. (side 74 – 80)
Jeg arriverte just i tide til å delta i Tonys annet fødselsdagskalas, og da jeg på
hjemveien hadde forsynt mig med betimelige kvantiteter sjokolade, hilstes jeg av
min praktisk anlagte sønn med stor hjertelighet.
Det var dog ikke fødselsdagsbarnet Tony som hadde inntatt førsteplassen i
mine tanker, da jeg hastet hjem den aften. Mens jeg var fraværende hadde Julie
ydet sitt bidrag til det felles beste ved å øke ”Teddy”s permanente mannskap
med et nytt medlem, en liten pike, som senere fikk maori-navnet Tui. Min unge datter
var øiensynlig like så fornøid over min hjemkomst som hennes mor var, og
140

derved vant hun sin skippers bifall og sin fars hjerte fra første stund. Selv de
mest forblindede fedre vil av og til innrømme at spebarn ikke alltid er det
behageligste selskap. Tui danner undtagelsen. Hun er bestandig snild. Kun når en
fasteperiode truer med å bli umenneskelig lang, kan det hende at hun opløfter
sin røst til berettiget protest.
Opportunt nok kom jeg på denne tid i besiddelse av uanet rikdom. Den skrev
sig vesentlig fra honoraret for en artikkel i National Geographic Magazine, og den
satte mig istand til å gi ”Teddy” den grundige overhaling som båten i så høi grad
trengte. (side 105)
Trykt hilsen fra tante Hilda i 1947 – til Egbert & Karin Isdahl i Glasgow
141

Hyttebok:
(Gudrun skriver hyttebok på Guriholmen utafor Kragerø. Ikke langt fra Guriholmen
ligger Græssholmen, der Nils Fredrik og Esther hadde hytte.)
Den 16de kom Karin & Egbert igjen. Saa koselig å være 4. Vi har hatt et par seilturer
til Kragerø. Onsdag den 27de var vi atter i Kragerø & fik da den triste medelese at vor
Onkel Nils var død. Han var allerede gaat bort Fredagen før saa det var 5 dage siden
slik er postforbindelsen nu om dagen. Vi blev saa bedrøvet alle tre, for vi trængte
endnu hans gode smil & humør blant os i denne triste tid. Vi hadde en hyggelig
Søndag paa Holmen Heyerdahls & jeg like før Onkel Nils & Tante Esther reiste til
byen. Nu ventet vi dem nedover igjen & hadde aftalt med Nils Fredrik at vi skulde dra
sammen dit en dag. Ja vi spaar, men Gud raar. Han blev begravet Torsdag, saa vi rakk
dessverre ikke hjem. Nu regner det & stormer i dag, saa jeg længes hjem til alle,
tænker saa paa Esther, som bare hadde ham. Jeg tænker vi reiser hjem neste uke. Vi
har hatt en deilig sommer i aar, men dette var en trist afslutning paa vort ophold paa
Guriholmen i aar, ikke desto mindre takk for denne gang. Det er nu vel endelig fred
naar vi nu kommer tilbake, & forhaabentlig alle i behold.
Hvis Du har varme tanker,
spar ei paa varme ord,
giv mange i det blinde
husk paa Du skal forsvinde
snart i den kolde jord.
Guriholmen. Sept. 30. 1944
(Igjen litt fra Gudruns skriverier i hytteboka på Guriholmen:)
Var i Larvik hos Ingrid en tur. Du verden hvor vi alle savner Ahlert. Slik svoger er der vel
ingen familie som har hatt. Vi hadde paa en maate vort barndomshjem helt til nu, ”Mama”
bodde jo paa Maanejordet helt til sin død, det var Ahlert som ville det. Nu er jo Ingrid noksaa
allene, men har jo gode venner i Larvik og jeg er ofte hos henne. De flyttet jo heldigvis
ovenpaa før Ahlert døde, og der er det blitt saa koselig saa der likte de seg begge. I det hele
tatt saa koselig vi hadde det da barna var smaa, da var vi lykkelige. (1958)
Disse aar har jeg ikke skrevet noe, Ingrid har vært hos mig noksaa ofte og jeg hos henne.
(Udatert, sannsynligvis 1961-62)
142

Kilder:
Brevene er fra Gudrun Isdahl sitt dødsbo:
Dina Henriette Tambs (1856 – 1925)
Nils Fredrik Tambs (1881 – 1944)
Walther Tambs (1883 – 1967)
Gudrun Tambs (1887 – 1978)
Birger Greve Isdahl (1892 – 1978)
Hilda Carlsson (Weisert) (1870 – 1949)
Hildur Bøe (1850 – 1931)
Paul Bøe (1855 – 1945)
Salamon Clausen
Walter Buker(?)
Hyttebok fra Guriholmen (1941 – 1962)
Festen i Bøgeskoven (1892)
Album etter Gudrun (Egbert Isdahl)
Walther Tambs: Minner fra oppvekst i Larvik (ca. 1965)
Erling Tambs (1888 – 1967): På eventyr i Sydhavet (1933)
Østlandsposten (1918 – et Hysingprodukt)
Diverse:
Karnevalsbilde (Kathrine Hysing)
Julekort (Karin Isdahl)
Gravminner (Kathrine Hysing)
Tambsehytta (Hans Isdahl)
143