Jesper Wang-Holm - Danmarks Skatteadvokater

Transfer PricingDanske Skatteadvokater, 24. maj 2012Jesper Wang-HolmViceskattedirektørStore Selskaber, SKAT

Dagsorden• Indledning• Organisering af Store Selskaber mv.• Sagsgangen i en TP-sag• Statistik og mulige forklaringer• Lidt om TP-problemstillinger og værktøjer• Eksempler på sager• SpørgsmålDanske SkatteadvokaterSide 224. maj 2012

Organisering af Store SelskaberStore SelskaberDirektør og vicedirektørTransfer PricingSelskabsskat mv.Internationalt selskabskontorVærdiansættelsesgruppeTP-revisionskontorTP-revisionskontorSelskabsskatComplianceKulbrinteskatSelskabsskatForsikringsselskaberTonnageskatSelskabsskatAdministrationPALTP-revisionskontorSelskabsskatPengeinstitutterTP-revisionskontorSelskabsskatEl og VandTP-revisionskontorsTP-revisionskontor”Rene” SelskabsskattekontorerDanske Skatteadvokater Side 324. maj 2012

Organisering af indsatsarbejdetIdentifikation/prioriteringaf overordnede (TP) risici→ projekterIT-baseret udsøgning ihvert projekt→ liste med muligeselskaber til revisionManuelgennemgangSelskaber til (TP) kontrolDanske Skatteadvokater Side 424. maj 2012

TP-indsatsprojekter i SKAT 20120-skatteselskaberImmaterielle aktiverManagement FeeFinansielletransaktionerSkattelyStore Selskaber (ny)Captives/genforsikringSelskaber med ingen eller uvæsentlig skattebetalingOverdragelse og/eller brug af immaterielle aktiver. Nedlukning afdanske aktiviteter/omstruktureringerDanske koncerners manglende allokering af ”management fee” tildatterselskaberRenter og garantierTransaktioner med koncernforbundne selskaber hjemmehørende iegentlige skattely (herunder Money Transfer)De største 150 koncerner i DanmarkHerunder køb af tillægsforsikringerDanske Skatteadvokater Side 524. maj 2012

Sagsgangen i en TP-sagStart• Indkaldelse af TP-dokumentation• +/- Indsendelse af TP-dokumentationRevision• Næsten altid yderligere informationsanmodninger og udgående revisionsbesøg• Ofte møder mellem virksomhed og SKAT• Agterskrivelse eller henlæggelse• Hvis agterskrivelse så næsten altid møde mellem virksomhed og SKATKonfliktløsning• Korresponderende nedsættelse i udlandet• Klage til Landsskatteretten / evt. forlig i forløbet• Mutual Agreement (evt. koblet med APA) efter indgåededobbeltbeskatningsaftaler eller EU’s VoldgiftskonventionDanske Skatteadvokater Side 624. maj 2012

Statistik mv.Primært BIG4-revisionsfirmaersom er involveret i sagerne –hvorfor:•Revisionerne er normalt ”first pointof contact”?•TP er primært en økonomiskdisciplin med mindre fokus påjura?•Internationalt netværk?•Selskaberne vil normalt bare sikresig at de ikke bliverdobbeltbeskattet?De 5 sammenligningsfaktorer:•Vare eller ydelses egenskaber•Funktioner, aktiver, risici•Kontraktsvilkår•Markedsforhold•ForretningsstrategiDanske SkatteadvokaterSide 9 24. maj 2012

TP-problemstillinger mv.Interne sammenligneligeEksterne sammenlignelige• CUP•R-•C+• Profit Split•TNMMUafh.distributørDatter(distributør)Moder(producent)• CUP•R-•C+• ProfitSplit•TNMMUafh.DistributørUafh.ProducentUafh.producent• (CUP)•(R-)•(C+)• (Profit split)•TNMMKundeKundeDanske SkatteadvokaterSide 1024. maj 2012

TP-værktøjer/-databaser• Amadeus / Orbis (varer og ydelser)• Osiris (varer og ydelser)• Bloomberg (immaterielle aktiver)• Zephyr (royalties)• RoyaltyStat (royalties)• Moody’s, Risk Calc Plus (renter)• Moodys, Market Implied Ratings (renter)• Thomson Reuters, Loan-connector (renter)Danske Skatteadvokater Side 1124. maj 2012

Danske Skatteadvokater Side 1224. maj 2012

Danske Skatteadvokater Side 1324. maj 2012

Danske Skatteadvokater Side 1424. maj 2012

Logistic Machinery A/SDistributør

Kontrollerede transaktionerLogisticMachinery OY(produktion)LogisticMachinery A/S(salg og after-salestil 3. mand )• Moderselskab sælger alene tilkoncernforbundne salgsselskaber• Datterselskab sælger alene tiluafhængige tredjemænd• Salgsselskaberne har forholdsvislav bruttomargin – pga. højindtjening på after-sales serviceUafhængigekunderDanske SkatteadvokaterSide 1624. maj 2012

TP-problemstilling• Selskabet har haft underskud eller kun beskedent overskud desidste 14 år• Ifølge koncernens TP-dokumentation skal produktionsselskabernehave en overskudsgrad mellem 3 - 7 %. Der er udarbejdetPaneuropæisk databaseundersøgelse• Selskab mener at underskud skyldes:• (1) manglende styr på omkostningssiden (f. eks. personlig coach tilledelse…), og• (2) dårlig ledelse, som har gjort at selskabet ikke har solgt den fornødne’kritiske mængde’ udstyr nok til at kunne tjene nok på after-sales serviceDanske SkatteadvokaterSide 1724. maj 2012

SKATs tilgang• Distributionsselskab er ”den mest simple part” (mest simplefunktioner, færrest risici og ingen unikke immaterielle aktiver) og skalderfor være ”tested part”• Undersøgelse viser• Pan-europæisk Amadeus BM giver overskudsgrad på 3,7 %• Manuel søgning indikerer at også mindre (uafhængige) konkurrenter i Danmark med både salg ogafter-sales har opnået overskud. Andre større lignende konkurrenter har også overskud (og 1 afdem meget større overskud)• SKATs løsning• Uden for range• SKAT vurderer at manglende OM skyldes for høje vareindkøbspriser• SKAT justerer selskabets OM margin over perioden til 3,7 %Danske SkatteadvokaterSide 1824. maj 2012

IP A/SOverdragelse af IP

Overdragelse af IP rettighederModerselskab USAlle immateriellerettighederArmslængde-værdi afimmaterielle aktiver?Datterselskab DKDanske SkatteadvokaterSide 2024. maj 2012

Selskabets TP-dokumentationRapport med to tilgange til værdiansættelsen• DCF-model• ”Sanity check” ved multipel-modelDCF:Tilbagediskontering af de fremtidige pengestrømme, som aktivet/virksomheden forventes at generere. Tilbagediskontering foretages medrente der afspejler usikkerheden ved de fremtidige pengestrømmeMultipel: Markedsbaseret værdiansættelse, hvor værdien findes ved atsammenligne relative priser på sammenligneligevirksomheder/transaktionerDanske SkatteadvokaterSide 2124. maj 2012

SKATs vurdering af TP-dokumentation (TPD)• DCF-modellen• Grundlag for cashflow• Grundlag for diskonteringsfaktor• Multipel• Er peer group egentlig sammenlignelig• Niveau for multipel beregning (EV/sales versus EV/EBITDA)• Omsætningsniveau og indtjeningsniveau for DK selskab• Datagrundlaget for multipel beregning• SKATs vurdering at TPD understøtter/dokumenterer ikke den selvangivneoverdragelsesværdi (tværtimod)Danske SkatteadvokaterSide 2224. maj 2012

SKATs grundlag for korrektionSelskabets eget dokumentationsmateriale• Korrektion for størrelse på WACC i DCF• Korrektion for datagrundlag for multipel peer groupArmslængde-værdiansættelse af hele virksomheden ca. 1,5 år tidligere• Korrektion for selskabets ændrede forventninger til fremtidigt cashflow iperiodenSKATs egne multipel beregninger• Beregninger på bredere og bedre sammenligningsgrundlag (SKATs vurdering)• Beregninger både på salgsmultiple og indtjeningsmultipleDanske SkatteadvokaterSide 2324. maj 2012

MultiplikatorRoyalty2007

Koncernstruktur – efter opkøb i 2004Selskaber i USAHolding LLC(USA)Ingen funktionerSalg Inc.(USA)Salg i USAProduktion Inc.(USA)Produktion til USALicensAftaleRoyalty A/SImmaterielle rettighederForskning og udviklingProduktionSalgDanske SkatteadvokaterSide 2524. maj 2012

Sagens faktiske omstændigheder• Møbelbranchen, Unikt produkt• IP = Produktions knowhow, patenter, varemærker• Historisk meget høj indtjening (over 25 %) hos Royalty A/S• Licensaftale:• Langtidskontrakt og mindre royalty (x < 5 %) for brug af alt IP• Understøttet af Rapport A: Residual Profit Split (RPS) analyse• Aflønning for rutinefunktioner: Kostplus på direkte omkostninger• Estimater for salg, omkostninger mv. , dvs. estimeret overskud på USaktivitet• Mark-up på direkte omkostninger herefter 34,7%• Residualen fordeles efter ”25 pct.’s reglen” (Goldschreiber), dvs. 25 pct. tilRoyalty A/S for immaterielle aktiver og 75 % til USDanske SkatteadvokaterSide 2624. maj 2012

SKATs opfattelse• Hvorfor RPS, når US tilsyneladende kun udfører rutinefunktioner?• Sammenligning med konkurrenter (rutinedistributører) viser også atmarketingsintensitet ikke er højere hos US• Hvorfor er ”25 pct’s regel” ikke anvendt på den totale profit?• Fejl i beregningerne, bl.a.:• Budgetteret salg for lavt• Mark-up i BM er på direkte omkostninger, men anvendes på alleomkostninger i US• SKATs beregning af royalty: TNMM med US som ”testet part”• Anvender data fra Rapport A til at finde basisindtjening til US-Manufacturing• Aflønning til US-salg via databaseundersøgelse udarbejdet af selskabet• Hele residualen herefter til Royalty A/SDanske SkatteadvokaterSide 2724. maj 2012

Management feeManagement fee

Kontrollerede transaktionerN CompManagement fee(CCA)Betaling afmanagement feeServiceydelseNTN ANTN BNTN CNTN DKDanske SkatteadvokaterSide 2924. maj 2012

De faktiske forhold• Et dansk datterselskab i en multinational koncern havde ikkeudarbejdet TP-dokumentation, jf. SKL § 3 B• I forbindelse med skatterevisionen ej fremlagt oplysninger, der kunnegodtgøre, at deltagelsen i en omkostningsfordelings-aftale - reeltmanagement fee - havde haft en nytteværdi for selskabet svarende tilbetalingen• SKAT havde derfor skønnet at nytteværdien ved deltagelsen i medføraf SKL § 3 B kunne ansættes til halvdelen af betalingen• I forbindelse med klagen fremlagde selskabet en redegørelse for deprojekter, der tidligere var blevet udtaget som stikprøver i forbindelsemed revisionen.Danske SkatteadvokaterSide 3024. maj 2012

TP-mæssige overvejelser• Nyttetest - at betaling for deltagelse i omkostningsfordelingsaftalen(CCA) svarer til den faktisk forventede nytte ved deltagelsen• Overvejelser omkring den forventede nytteværdi ved deltagelse -værdien af de modtagne ydelser• Vigtigt at det i TP-dokumentationen godtgøres, at der er et rimeligtforhold mellem betalingen for deltagelsen og de modtagne ydelser vedaftalen• Hvad er alternativet - uafhængige foretagender vil vurdere nytten iforhold til mulige alternativerDanske SkatteadvokaterSide 3124. maj 2012

Landsskatterettens afgørelse• Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og lagde vedafgørelsen bl.a. vægt på:• At selskabet ikke havde udarbejdet TP-dokumentation, jf. SKL § 3 B• At der ikke var foretaget en konkret vurdering af selskabets nytteved deltagelsen i omkostningsfordelingsaftalen - eller redegjort forkonkrete resultater - som følge af deltagelsen• At det ikke på det foreliggende grundlag er muligt at vurdere, omselskabets betaling for deltagelse i omkostningsfordelingsaftalensvarer til den faktiske eller forventede nytte ved deltagelsen, og ombetalingen dermed er på arms længde vilkårDanske SkatteadvokaterSide 3224. maj 2012

TM Danmark A/SBruttomargin-metode

Problemerne med at bruge en bruttomargin-metodeVirksomheden• TM Danmark• Filial af svensk selskab• TM har haft underskud alle år siden etableringen for 8 år sidenAktivitet• Salg- og distribution af elektriske apparater - business to businessDanske SkatteadvokaterSide 3424. maj 2012

TransaktionsdiagramTMCorporationTMProduktion Ltd.Betaling forvareleverancerFaktureringVareleveranceTMElectronics ABTM Electronic(Europe) GmbH,FaktureringvareleveranceBetaling forserviceydelserLevering afserviceydelserBetaling forvareleverancerFysiskevareleverancerTM Danmark, filialFakturaBetalingKunde i DKFysiskevareleverancerDanske SkatteadvokaterSide 3524. maj 2012

FaktumTM DK har• Relativt begrænsede risici;• Fremlagt BM med et bredt interval af bruttoavancer;• Realiseret bruttoavancer alle år der ligger indenfor intervalSKAT har• Fundet frem til at TM realiserede nettoavancer (TNMM) derimod liggeruden for interval• Ved brug af de samme ”comparables”• Interval meget smallere: Overskudsgrad 1.5% – 4,0 %Danske SkatteadvokaterSide 3624. maj 2012

Problemet med bruttoavancemetoderFunktionsforskelle næppe tilstrækkeligt identificeretKlassifikation af omkostninger (bruttoavancer contra nettoavancer)Hvad siger OECDs Transfer Pricing Guidelines, pkt. 2.62:• ”…The net margins also may be more tolerent to some functionaldifferences… Differences in the functions performed … are often reflectedin variations in operating expenses. Consequently, this may lead to a widerange of gross profit margins but still broadly similar levels of net operatingprofits indicators.”• ”In addition, in some countries the lack of clarity in the public data withrespect to the allocation of expences in the gross or oprerating profit maymake it difficult to evaluate the comparability of gross margins, while theuse of net profit indications may avoid the problem.”Danske SkatteadvokaterSide 3724. maj 2012