Ture i Københavns omegn - Region Hovedstaden

102Udvalgte seværdigheder1 I/S Hedeland blev dannet i 1978. Det er etoffentligt ejet selskab med fem interessenter – detre kommuner og de to amter – som området berører.Den omfattende grusgravning havde medtiden efterladt det fl ade, frugtbare landbrugslandsom et månelandskab, der var belastet af tunglastbiltrafi k og lossepladser. Selskabet blev dannetfor at styre miljøproblemerne og for at sikre,at Hedeland blev genopbygget – ikke til landbrug,men til fritidsformål. Selskabet opkøber løbendede færdiggravede råstofgrave, foretagerplanlægning af landskabets udformning og stårfor driften af det 1.500 hektar store område. Idag er Hedeland åbent både for de, der kommerfor at dyrke særlige friluftsaktiviteter og for demange, der bare vil opleve det store, varierede oghelt specielle naturområde.2 Amfiteatret er et stort friluftsteater. Det er etfi nt startsted for en spændende tur i midten afHedeland. I umiddelbar nærhed kan man, udover amfiteatret, opleve én af Hedelands mangesøer, en stor skibakke, en veteranjernbane, en ridebane,en golfbane, en lergrav samt en aktivgrusgrav. Grusgraven er dog kun tilgængelig lørdageog søndage.3 Før den nye Roskilde Landevej blev bygget,bestod Hedehusene alene af tre kroer, der lå hvorden gamle alfarvej og kongevejen mødtes. Jernbanenog stationen satte fra midten af 1800-talletskub i udviklingen. Først var det grus- og teglindustrien,der udnyttede den nye jernbane tiltransport af de tunge materialer. Senere kom andreindustrivirksomheder til, og efterhånden udvikledeHedehusene sig til en stationsby.4 I 1676 fi k gehejmeråd og viceadmiral HolgerVind Christian V’s tilladelse til at opkøbe jordenfra gårde i seks landsbyer syd for Hedehusene.Hér opførte han godset Gjeddesdal. I 1774 blevgodset overtaget af kammerråd Michael Gjøe,der var en af oplysningstidens foregangsmænd.Alle godsets fæstebønder fi k mulighed for at købederes gårde til selveje. For disse penge stiftedeGjøe et legat, der blev brugt til folkeoplysning påegnen, bl.a. opførelsen af en række almueskoler,en husholdningsskole og en folkehøjskole – densenere Tune Landbrugsskole. Herregårdene Benzondalog Barfredshøj blev henholdsvis i 1730 og1819 udstykket fra det store gods. De tre ejendommedanner i dag et smukt sammenhængende herregårdslandskabmed store marker, gamle fritståendeegetræer, alléer og store herregårdsbygninger.5 På trods af sin placering midt i den tæt bebyggedeRoskildefi nger, er der bevaret en stor del afden gamle landsby Høje Taastrup: Kirken fra1100-tallet, et par af gårdene og en del af de gamlehuse. Øst for landsbyen begyndte man i 1978at bygge det nye Høje Taastrup. En helt ny byblev opført omkring den nye station, efter enstram nyklassicistisk byplan med akser og symmetrierog med ens huse – en helt anden slags stationsby.6 Oprindelig hed landsbyen Taastrup Valbykun Valby (”bopladsen på sletten”). Fra 1600-tallet fi k den sit fulde navn for at markere entilknytning til Høje Taastrup sogn. I dag erTaastrup Valby næsten opslugt af Taastrup, menkrogede veje og mange gamle huse giver alligevelen ægte landsbyoplevelse. Blåkildegård er deneneste af landsbyens gårde, der er bevaret. Her erder lokalarkiv og udstillinger, bl.a. om Hedeboegnen.Hvis man følger den lille Mølleå, kommerman gennem en fi n bypark til et sted, hvor der eret brat fald på åen. Her har der ligget en stor møllegårdmed vand- og vindmølle. Gården blev revetned i 1973.7 Den første station i Taastrup blev anlagt i1847 på den bare mark, der hvor jernbanen skarKøgevej. Der blev også bygget en kro og en gårdmed stald til de heste, der sørgede for at postenblev bragt til Køge. Omkring 1900 var Taastrupbegyndt at udvikle sig til et bysamfund, men imodsætning til Hedehusene var det handel ogservice, der var drivkraften. Bl.a. var der tre storekøbmandsgårde og mange håndværkere. Inden 1.verdenskrig var Taastrup blevet en rigtig stationsbymed kirke, borgerskole, rådhus og forsamlingshusmed stor scene. Taastrup er i dag en forstadtil København, men en tur ned ad hovedgaden,Køgevej, giver stadig en oplevelse af byens egenidentitet.