Ture i Københavns omegn - Region Hovedstaden

Herstedøster og Herstedvester8810 På vandretur - 8 kmTuren går til to af de ældste og bedst bevaredelandsbyer i Københavns omegn, hvor mangegårde og huse stadig ligger på de gamle tomterfra middelalderen. I dag har bebyggelsernekarakter af små velholdte landsbyforstæder,men for blot 50 år siden var begge Herstedernefungerende landsbyer med gårde, forretningerog håndværkere. Fra 1930’erne fiklandbruget en sidste opblomstring som storleverandøreraf grøntsager til København. I1950 var der 57 gartnerier i Herstederne, meni de følgende år blev grøntsagsdyrkningengradvist afviklet.A Herstedøster Kirke. Kirkens kun 9 meterlange romanske skib blev bygget i 1100-tallet afkløvede kampesten. Mere dominerende er detsengotiske tårn fra 1400-tallet og koret fra 1827.B Herstedøsters sidste købmand lå i Herstedøstergade18. Huset fungerede som købmandsbutik,indtil ejerens død i 1979. Butikken lå i denhøje stue.C ”Rundskuehuset” i Kirkestræde 4 er fra ca.1810 og var hovedgevinsten på Rundskuedagen i1942. Det har også været bymuseum med gamleting fra byen og egnen.D Herstedøsters gårde ligger rundt om forten,der var det åbne areal, hvor husdyrene blev samletom natten. Forten lå nord for kirken og kirkegårdenog er i løbet af de sidste 200 år bebyggetmed husene omkring Lerstræde. I forbindelsemed 1700-tallets ophævelse af landsbyernes dyrkningsfællesskabblev landsbyens jord fordelt mellemde enkelte gårde. Kun få af gårdene blev flyttetfra landsbyen ud på markerne. Derfor liggermange af gårdene stadig på de oprindelige tomterog er med til at fastholde billedet af Herstedøstersom en landsby.E Trippendals Galge. I hegnet ved rideskolensparkeringsplads er der opstillet en informationstavle,som fortæller om galgebakken, der til skrækog advarsel for de rejsende var placeret lige op adden gamle landevej mellem København og Roskilde.Den sidste henrettelse fandt sted i 1791.Det var en tragisk historie om en skåning, IngerOlsdatter, der havde født i dølgsmål og dræbt sitbarn. Hun blev idømt dødsstraf, og kæresten,som ellers havde opnået en benådning hos ChristianVII, nåede ikke retterstedet i tide til atstoppe henrettelsen.F Hyldespjældet, et moderne landsbyfællesskabi ”tæt-lavt-byggeri”, hvor beboerne selv harpustet liv i fællesskabet bl.a. gennem et økologiskengagement. Beboerne organiserer sig familievispå kryds og tværs efter interesser: i værksteder, tilfællesspisning, med hønsegård og kompostering,og ved genbrug af husholdningsvand m.m. På”landsbyens” torv er der fælleshus, butik, værkstederog vaskeri.G Rytterskolen. Det røde stråtækte hus i Storestræde22 var oprindeligt en såkaldt ”rytterskole”.Den var én af de 240 små, helt ens skoler, somFrederik IV i 1720’erne lod opføre i de landsbyer,hvor ryttersoldaterne boede. Skolerne var almueskolerfor soldaternes og bøndernes børn. I 1912blev skolebygningen indrettet til brugsforeningog anvendes i dag som menighedshus.H Forsamlingshuset, Herstedvesterstræde 66,har siden 1907 været byens samlingssted. Forsamlingshusenevar en vigtig del af fællesskabet ilandsbyerne. Her fi k bønderne muligheder for atsamles til alvor og fest. Huset fi k tilnavnet ”Slæven”på grund af sit skævslidte gulv.I Herstedvester Kirke er fra 1100-tallet og oprindeligtopført af tilhuggede kalkstensblokke fraStevns. I 1800-tallet blev kirken omfattende restaureretog kalkblokkene blev dækket med enskalmur. Der går en vindeltrappe op til loftet,hvor man kunne søge beskyttelse i ufredstider.J Vestskoven. Drømmen om at plante en skovpå den flade og næsten skovløse københavnskevestegn opstod allerede i 1930’erne, men først i1967 blev planerne realiserede ved en folketingsbeslutningom at anlægge en skov på ca. 1.500hektar. I dag kan vi opleve et smukt landskabmed store sletter, bakker, søer og mange skovparceller,der hver for sig repræsenterer typiske, danskeskovtyper.