Ture i Københavns omegn - Region Hovedstaden

Fra Sydvestegnen langs Roskilde Landevej100Det fl ade, skovløse og frugtbare landskabpå den københavnske sydvestegn harværet domineret af agerbrug lige fra oldtiden.Men i nyere tid har to ting i den gradvækket egnen fra sin landskabelige tornerosesøvn:For det første ligger der tykkelag af grus, sten og ler under jordoverfladen. En omfattende grusgravning hardæk ket det ekspanderende Københavnsstore behov, men har også vendt op ogned på store dele af landskabet.For det andet går hovedtrafi klinien fra Københavntil Roskilde og det øvrige landgennem sydvestegnen. En moderne vejafl øste de gamle hjulspor, og tæt ved vejenblev Danmarks første jernbane anlagt.Omkring de nye stationer opstod bysamfund,der opslugte de gamle landsbyer oglandbrugslandet. Byfi ngeren mod Roskildeer i dag næsten fuldt udbygget og gemmerpå en række spor, der fortæller omen spændende udvikling.Landskab og geologiDen københavnske sydvestegn kaldes fra gammeltid for Hedeboegnen, som var det helt flade ogskovløse landskab i trekanten mellem København,Roskilde og Køge.Den gode Hedebojord blev efterladt som et tyktlag, da isen var smeltet for ca. 14.000 år siden. Iden vestlige del er undergrunden under jordlagetaf en helt særlig slags. På et tidspunkt under istidenlå kanten af gletcheren i længere tid lige sydfor Reerslev. Store smeltevandsfloder strømmedemed stor kraft ud fra tunneler under isen og fordeltesig i et net af floder, der afsatte en 5-20 metertyk aflejring af skiftende lag af sten, grus ogsand. Denne aflejring kaldes ”Hedelandsformationen”og blev grundlaget for den mest omfattendegrusgravning i Danmark. I nogle lavningerblev der dannet søer, hvor der blev aflejret rentler, som senere blev anvendt i teglværksindustrien.Den frugtbare lerjord har været intensivt opdyrkethelt tilbage i oldtiden, og landbruget har heltdomineret landskabet. I nogle områder var detlandsbysamfundet, mens det i andre områder varherregårdenes store marker, der satte deres prægpå landskabet.Råstofudvinding i HedelandI 1892 købte ingeniør Peter Madsen Hedehusgårdenlige vest for Hedehusene og startede enomfattende grusgravning. Både tid og sted varideelle. I slutningen af 1800-tallet var der fuldkraft på hovedstadens industrialisering og byudvikling,og derfor var der et vældigt behov forgrus, skærver og teglsten til boliger, fabrikker,veje, havne, jernbaner m.m. Hedelandsformationensgrusforekomster var gigantiske, og med anlægaf jernbanen og Hedehusene Station i 1847var transporten ind mod byen den bedst tænkelige.Fra grusgravene til stationen, blev der anlagtsmalsporede baner, hvor hestetrukne tipvognesørgede for transporten.I 1894 startede Nymølle grusgravning vest forHedehusgårdens jord, og to år efter byggede F.L.Smidt et teglværk lige over for Hedehusene Station.Leret kom bl.a. fra Lergraven i Hedeland.Roskilde LandevejDen gamle middelalderlandevej mellem KøbenhavnsVesterport og Roskilde var en simpel, bugtetjordvej. Inde fra Vesterport gik vejen i en buesyd om Valby Bakke. Fra Damhussøen fortsattevejen mod den gamle landsby Glostrup, men forat komme op til vadestedet over Store Vejleå mellemHerstedvester og Risby, måtte vejen slå enstor bue nord om Glostrup. Fra vadestedet gikvejen over Hedehusene til Roskilde. Det var en”alfarvej”, hvor alle havde tilladelse til at færdes.Men vejen var i en elendig forfatning, og vognenekørte ustandselig fast, væltede eller blev ødelagtaf de dybe huller. Derfor foregik næsten alpersontransport på hesteryg.Frederik II var ikke tilfreds med den gamle vejog begyndte i 1641 anlæggelsen af en ”kongevej”i en lige linie fra Damhussøen til Hedehusene.