Ture i Københavns omegn - Region Hovedstaden

Fra Amager og Saltholm indvandring og udviklingDet har op gennem tiden været hovedstadensheld, at der lige uden for byen –ved Københavns ”køkkenindgang” – harligget to store øer, Amager og Saltholm,med helt specielle landskabelige og geologiskeforhold: Flade, frugtbare og kalkrige.Havet omkring øerne gav i middelalderenkøbenhavnerne sild på bordet, og senereskabtes store indtægter ved lodseri ogbjergning. Dyrkning af grøntsager påAmagers fede lerjord gjorde denne ø tilkøbenhavnernes spisekammer.Saltholmskalken var vigtig for byggeriet ihovedstaden og satte gang i industriudviklingen.Endelig har det fl ade Amager i vor tid givetKøbenhavn en international lufthavnganske tæt på hovedstadens centrum.Et særkende ved øernes kulturhistorie erudenlandske tilfl ytteres store betydningfor by- og erhvervsudviklingen.126LandskabetAmager er stort set fl ad som en pandekage. Detgælder hele det inddæmmede Vestamager samt etbredt bælte langs den oprindelige kystlinie, derhøjest er 3 meter over havet. Her er der helt fl adt,fordi de øverste jordlag er gammel havbund frastenalderhavet, som landhævningen siden stenalderenhar ”løftet” op af havet. De fleste steder erjorden fra den gamle havbund temmelig sandet.Kun i den midterste og østlige del af øen er dersvage antydninger af bakker. Den højeste naturligebakke er på 8 meter og ligger dér, hvor StoreMagleby Kirke ligger. Denne del af Amager erdækket af et 5-10 meter tykt lag af moræneler.Leret var indefrosset i indlandsisen og blev afsatoven på kalkoverfladen, da isen smeltede for ca.15.000 år siden. Lerjorden er en rigtig god dyrkningsjord,fordi den er meget næringsrig og ikketørrer så hurtigt ud, som de mere sandede jorde.Under det få meter tykke moræneler ligger der etca. 30 meter tykt lag af en hård kalksten, ”Københavnerkalk”(=Saltholmskalk), der for ca. 60 millionerår siden blev dannet på bunden af det hav,der dengang dækkede området.På Saltholm kommer kalken næsten op til jordoverfladen.Det tynde jordlag gjorde det umuligtat opdyrke jorden. Til gengæld har man her haftden letteste adgang til de værdifulde kalkforekomster.De første bosættelserDet er ikke utænkeligt at nogle af de tidligsterensdyrjægere havde fangstpladser på Amager.Fund af store mængder rensdyrknogler i KøgeBugt tyder på, at store rensdyrflokke hvert år iden ældre jægerstenalder – for 12.000 år siden –passerede Amager og den landbro, der forbandtDanmark og Sverige.Men egentlige bopladser på Amager er førstkendt fra den yngre jægerstenalder 4.000 år senere.Langs østkysten, nord for Kastrup, er der fundeten række bopladser med knogler fra kronhjorteog vildsvin. Det tyder på, at stenalderensurskov også har dækket Amager.I bronzealderen ser det ud som om, Amager harværet tæt befolket. Der er kendt mere end 20bronzealderhøje, især langs kysten mellem Kastrupog Dragør. Først og fremmest på grund aflufthavnsanlægget er kun én bevaret: Den storeBlushøj i Dragør, der har fået navn fra de bål,man tændte på højen for i tåge at vejlede middelalderenssildefiskere.Kulturstrømninger udefraAmagers kulturhistorie har i sjælden grad væretpræget af viden og færdigheder, som udlændingehar bragt med sig til øen.I middelalderen fi k købmænd fra Østersøens”Hansebyer” kongelig tilladelse til om sommerenat indrette en markedsplads på den fl ade strand,hvor Dragør havn ligger i dag. Det var de storeforekomster af fede sild, som blev handlet, saltetog transporteret til Midt- og Sydeuropa. Da sildeeventyretophørte i 1500-tallet, blev markedspladsenstelte og skure gradvist erstattet med rigtigehuse – starten på Dragør. Fra omkring år