Ture i Københavns omegn - Region Hovedstaden

Fra Vestegnen otte landsbyer82Landskabet vest for København er prægetaf landbrug, store moseområder ogmange små vandløb. På bakkedrageneligger en række velbevarede landsbyer,der i dag stadig er omkranset af markereller af nyere bebyggelse. I fl ere af landsbyernekan der endnu opleves en næsten”Morten Korchsk” stemning med kirken oggadekæret, der er omgivet af gamle gårdeog huse.Oprindelig var egnen dækket af skov, menallerede i oldtiden blev skoven ryddet forat skabe plads for det landbrug, der i defølgende årtusinder kom til at sætte sitpræg på egnen. Det var den gode jord,fede enge ved de mange ådale, mosernestørv og fra middelalderen også nærhedentil det københavnske marked, der udvikledeVestegnen til hovedstadens spisekammerog leverandør af tørv.LandskabDa isen for 15.000 år siden trak sig tilbage efterlodden Københavns vestegn som et svagt kuperetlandskab, der var så fl adt, at åerne ikke kunnelede alt vandet bort. Mange dale og lavningerblev oversvømmet af vand, og der opstod et systemaf lavvandede søer. På bunden af søerne ophobededer sig et dyndlag, der efterhånden somplanterne fi k rodfæste udviklede sig til mosermed et betydeligt tørvelag. Mellem Risby ogVridsløsemagle fi ndes vandskellet mellem KøgeBugt og Roskilde Fjord. Her udspringer StoreVejleå, som løber mod syd til Køge Bugt. Fra NybølleÅ ved Porsemosen løber vandet mod vest tilRoskilde Fjord. Tidligere har vådområderne væretmeget større, men som en følge af tilgroningog landbrugets dræning, er disse eng- og moseområderreduceret til det, vi ser i dag.BosætningFund af oldtidsredskaber fra jægerstenalderen fortæller,at der allerede for 8.000 år siden boedemennesker på Vestegnen. De gik på jagt i de storeskove eller fiskede i de søer, der endnu ikke vargroet til. Da jægerne blev agerbrugere, begyndtede at rydde skoven ned mod søerne for af få dyrkningsjordog græsningsarealer. Skovrydningenfortsatte gennem hele bronzealderen og blev ijernalderen så omfattende, at de sidste skovarealerefterhånden forsvandt. Det var især jordensstore frugtbarhed, der var baggrunden for den intensiveopdyrkning. Vestegnen var blevet omdannettil et næsten træløst slettelandskab udenplads til skov, der kunne give brænde. Et resultataf manglen på træ blev, at udnyttelsen af mosernestørv fi k stigende betydning. I dette svagt kuperedelandskab, gennemskåret af ådale og moseområderfi ndes i dag velbevarede landsbyer omgivetaf en frugtbar lerjord, som stadig dannergrundlag for en betydelig landbrugsproduktion.LandsbyerVestegnens landsbyer opstod under Vikingetidenomkring år 1000. De blev placeret nær vådområder,hvor engene kunne udnyttes til græsning ogmosernes tørv kunne supplere det kostbare træsom brændsel. Man kan få et indtryk af bebyggelseni vikingetiden og den tidlige middelalderved at besøge ”Vikingelandsbyen” ved Risby,hvor der er rekonstrueret en lille landsby medstuehus og grubehuse. Som en del af KroppedalMuseets aktiviteter er der her indrettet et historiskarbejdende værksted for skoler.Mange træk fra den senere udvikling i Vestegnenslandsbyer kan i dag afl æses – ikke blot ilandsbyernes gamle kirker, gårde og huse – menogså i forløbet af veje, hegn og markskel. Ved ophævelsenaf dyrkningsfællesskabet i slutningen af1700-tallet blev agerjorden fordelt mellem bønderne.På Vestegnen blev de enkelte gårdes jordesamlet i såkaldte stjerneudstykninger. Landsbyenlå midt i landsbymarken med levende hegn ogveje strålende ud til alle sider og afgrænset af delavtliggende græsningsenge og moser.