1600 kan man tale om en egentlig bydannelse,der tog fart efter hollænderne fra Store Maglebyanlagde havnen. Ud over sejlads til og fra Saltholmsejlede de saltede ål og heste til Holland,Tyskland og England.I 1521 udstedte Chr. II privilegiebreve til 24 hollandskefamilier, der fi k ejendomsret til hele Amager– bortset fra Dragør. De danske fæstebønderblev tvangsflyttet, og hollænderne overtog deresgårde kvit og frit – uden pligt til nogen formerfor hoveri. I stedet for skat betalte de en fast årligafgift til kongen. Idéen med at hente hollændernetil Amager var at lære de danske bønder nye metoderi landbruget – ikke mindst kunsten at dyrkegrøntsager, bl.a. for at forsyne den kongeligehusholdning. Da kongen blev afsat to år senere,blev hollændernes særstatus dog indskrænket tilkun at omfatte landsbyen Store Magleby. Her beholdthollænderne deres privilegier og fi k rettentil et fuldstændig selvstyre, der omfattede båderetsvæsen og kirkelige forhold. Byen blev styret afen ”Schout”, som er det hollandske ord for byfoged.I Store Magleby kirke blev der sunget og prædiketpå ”hollandsk” indtil 1811. Efterhånden somder skete en integration mellem de hollandske ogdanske bønder, havde Hollænderbyen dog udvikletsit eget sprog, der var en blanding af hollandsk,plattysk og dansk.Fra en mindeplade, der er indmuret på StoreMagleby kirkes østgavl, får man et billede af blandingssprogeti Store Magleby:Kålmarker med St. Maglebykirke i baggrunden.Badstuevælen i Dragør.”Anno 1731 is dese Kerck omgebouwet up om egenbekostning det selve Jahr als den 6. Juni is KoningChristian de 6. gekront. Cornelius CornelisenSkoudt”.I første halvdel af 1700-tallet indkaldte Chr. VIden tyske stenhugger og arkitekt, Jacob Fortling,til København. Fortling byggede sig et landsted,Kastrupgård, i hjertet af den gamle landsby, Kastrup.Han var en driftig herre, der – ud over atfungere som kgl. bygningsinspektør, ølbrygger,brændevinsbrænder, brødfabrikant og landmand– satte gang i en række industivirksomheder iKastrup. I 1749 opførte Fortling et kalkbrænderimed tilhørende havn, der modtog råvarer fra ensystematisk kalkbrydning, som han iværksatte påSaltholm. Senere udvidede han kalkværket meden mølle, et teglværk og endelig en stentøjs- ogfajancefabrik, der bl.a. forsynede hele Nordeuropamed sukkerforme og sirupskruk ker. Hele detteanlæg blev kendt som ”Kastrup Værk”.Foto: John Jedbo127Foto: John Jedbo
128Udvalgte seværdigheder1 Dragør. Hollændernes bygning af en havn ibegyndelsen af 1600-tallet og den begyndendeskudesejlads med eksportvarer, lagde grunden tilen udvikling, der gjorde Dragør til en af landetsvigtigste søfartsbyer. Byen lå gunstigt i forhold tilØstersøhavnene og i umiddelbar nærhed af indsejlingentil Øresunds snævre og farlige sejlrender.Disse fordele bevirkede, at skibsfart, lodseriog bjergningsvirksomhed især i 1700- og 1800-tallet gav gode indtægter og en stor vækst i byggeriet.I 1870’erne havde kun København og Helsingøren større skibstonnage end Dragør. DragørLodseri blev først nedlagt som selvstændigvirksomhed i 1984.Også vævning blev en udbredt beskæftigelse iDragør – i begyndelsen af 1800-tallet havde næstenhvert hus en væv. Blegeri var også en vigtigindtægtskilde. De åbne strandenge og det lavevand langs kysten gav gode betingelser for blegningaf stoffer. Så sent som i 1939 blev derspændt lange stofbaner ud på Dragørs enge.Husdyrhold med gæs har været et særkende forDragør. I 1700-tallets København blev der afsatstore mængder gæs fra Dragør. Syd for byen vedDragør Søbad, fi nder man ”gåserepublikken”– en rest af denne erhvervsgren.I dag fremstår Dragør som en by, der i eneståendegrad har bevaret sin struktur som skipperby:Snævre gader med indelukkede plankeværksgårde,brolagte stræder og et stort antal gamle bygningermed tilknytning til byens historie.Fra begyndelsen af 1900-tallet fi k mange fra detjævne københavnske borgerskab øjnene op forDragørs idyl og lejede sig om sommeren ind i desmukke huse. I dag er mange af husene overtagetaf mere velstillede familier, der kan nyde freden iDragørs fredede bykerne.2 Kastrup landsby er vanskelig at lokalisere,bortset fra Jacob Fortlings gamle landsted, Kastrupgård.Den fi ne rokokko-hovedbygning ejes idag af Tårnby Kommune og er indrettet til kunstmuseumog bibliotek. Også flere af bygningernefra Kastrup Værk er stadig intakte og er frededesom et eksempel på et bygningsmiljø fra industrienstidligste barndom.3 4 Militære anlæg. De største militære anlæger Dragørfort og Kongelundsfortet. Dragørforter opført 1910-15 på en kunstig ø, ca. 400meter fra land syd for Dragør. Kongelundsfortetblev anlagt 1914-16 på strandengene syd for Kongelunden.Forternes kanoner kunne beskydefjendtlige skibe på vej til København.5 Saltholm. Overalt på Saltholm fi ndes spor aføens særlige historie. Saltholms kalkrige undergrunder blevet udnyttet siden middelalderen,ikke mindst i København. Kalktippen og Kalkgraven,samt de mange småhuller spredt rundt påøen, vidner om denne kalkbrydning. Kalken blevsejlet til Kastrup, der fra gammel tid har væretoverfartstedet til Saltholm. Først midt i 1930’erneophørte al kalkbrydning på Saltholm.Inde på øen hæver to batterier sig op over den fladeø. De blev bygget i 1910 og er en del af KøbenhavnsSø- og Landbefæstning.Derudover har Saltholm tidligt haft betydningog tilknytning til sin nærmeste nabo Amager,hvorfra kreaturer og gæs i mange hundrede århar været sat på sommergræsning.Øen har siden 1873 været ejet af Saltholm Ejerlaug,der består af ca. 200 ejere, der er bosat påAmager. Der er i dag to fastboende på øen.Saltholm er af international betydning som fugleområde.Øen og det omgivende fladvand er derforfredet. Fredningen fastlægger forskellige adgangs-og færdselsbestemmelser.6 St. Magleby. En lang række brande i perioden1658-1821 er årsag til, at der ikke er bygningertilbage fra den hollandske bosætningstid. Tilgengæld har St. Magleby i enestående grad bevaretsin landsbykarakter med gårde på hver side afbygaden, de oprindelige vejforløb, gadekæret ogikke mindst de åbne marker næsten hele vejenomkring byen.Omkring år 1700 var der 43 gårde fordelt påhver sin side af bygaden. I 1808 blev landsbyenudskiftet, og mange gårde flyttede ud på markerne,mens andre forblev i landsbyen. To af gårdeneer indrettet til egnsmuseum. Nordgård fra ca.1850 og Museumsgården fra slutningen af 1700-tallet er begge fi refløjede gårdsanlæg omkring enbrolagt gårdsplads. Begge bygningskomplekser er
- Page 1 and 2:
Selv om Københavns omegn er præge
- Page 3 and 4:
4Udarbejdet af:Københavns AmtTekni
- Page 5 and 6:
6IndholdSådan er guiden bygget op
- Page 7 and 8:
8Sådan er guiden bygget opDe førs
- Page 9 and 10:
10Bag Øresunds kyst bosætning gen
- Page 11 and 12:
12Udvalgte seværdigheder1 Høje Sa
- Page 13:
143 På vandretur - 5,5 kmHøje San
- Page 16 and 17:
Vedbæk Station17StationsvejGøngeh
- Page 18 and 19:
19DCBFG2A1RønnebærvejBirkebakkenC
- Page 20 and 21:
Turen er 8 km og forløber hele vej
- Page 22 and 23:
23HHolte StationG4DegneengFELangkæ
- Page 24 and 25:
Foto: John Jedboindtage deres målt
- Page 26 and 27:
på næsset ved Furesø. Til slotte
- Page 28 and 29:
Nybrovej29Turen er ca. 3 km og føl
- Page 30 and 31:
BrogårdsvejP31Gentofte StationGAHF
- Page 32 and 33:
Klampenborg StationJIHvidørevej33A
- Page 34 and 35:
35ISkovbrynet StationEHGFDTuren er
- Page 36 and 37:
Mellem fæstningskanalen og Folkepa
- Page 38 and 39:
39Turen er 10 km. Ruten gennem skov
- Page 40 and 41:
FortunfortAFæstningskanalenBFæstn
- Page 42 and 43:
jagtinteresser beskyttede de store
- Page 44 and 45:
y. Landsbyen er en ”forteby”, h
- Page 46 and 47:
GG47Kirke VærløsevejLejrvejFESand
- Page 48 and 49:
49DTuren starter og slutter ved P-p
- Page 50 and 51:
RyethøjvejDrej til venstre ad skov
- Page 52 and 53:
153Farum StationBallerupvejCBDEFGAV
- Page 54 and 55:
Frederiksborgvej55AGFEDBHareskov St
- Page 56 and 57:
LandskabetHjortespringkilen er mege
- Page 58 and 59:
hvor der var station. Især om søn
- Page 60 and 61:
61SkovvejTuren er ca. 10 km og star
- Page 62 and 63:
HillerødmotorvejenRing 463Værebro
- Page 64 and 65:
CBDAPE1Elme AlléTibberup ÅHaresko
- Page 66 and 67:
1Til Skovbrynet StationGråpilevejC
- Page 68 and 69:
1DEFFTuren er 11 km og løber hele
- Page 70 and 71:
14 kilometer lang vold og voldgrav,
- Page 72 and 73:
10 Byparken i Glostrup var oprindel
- Page 74 and 75:
IBrøndbyøster StationBanestienPHI
- Page 76 and 77: Brøndbyøster StationH5774Park All
- Page 78 and 79: IÅkandevej4FrederikssundsvejH3Husu
- Page 80 and 81: 1Skovlunde StationTorvevejGFDEBBall
- Page 82 and 83: TørveneI det skovløse landskab p
- Page 84 and 85: 8 Herstedvester er lukket inde af m
- Page 86 and 87: EdelgavevejFED87CIBIAIOverdrevsvejS
- Page 88 and 89: 89Turen er 8 km (afstikker til Hers
- Page 90 and 91: HedeengvejGLedøjevej91Turen starte
- Page 92 and 93: LedøjetoftenLedøje Bygade93Ndr. G
- Page 94 and 95: PederstrupvejAI1BISkebjergvejBaltor
- Page 96 and 97: AB97Veksø StationEFTuren er 15 km
- Page 98 and 99: Turen er 24 km og forløber på asf
- Page 100 and 101: For at sikre, at vejen kun blev ben
- Page 102 and 103: 8 Glostrup. I 1840 var der 210 indb
- Page 104 and 105: Hedehusene StationHovedgadenPBrandh
- Page 106 and 107: Turen er ca. 6 km og forløber genn
- Page 108 and 109: ACBEFPGDKappelev Landevej109Torslun
- Page 110 and 111: Tåstrupstien1PAlbertslund StationT
- Page 112 and 113: Hedehusene StationAPHovedgadenBPKol
- Page 114 and 115: Hvidovre Strand 1940. Tidligere gr
- Page 116 and 117: olie, træfl is og halm. Avedørev
- Page 118 and 119: HolbækmotorvejenStavnsbjergvejFEMi
- Page 120 and 121: BACEDBrøndby Strand StationFGI121T
- Page 122 and 123: GF1Åmarken StationBCDEA123Gl. Køg
- Page 124 and 125: 125BAC12Avedøre StationGEDF34H4Tur
- Page 128 and 129: fredede, ligesom gårdenes haver og
- Page 130 and 131: 131B21FCSBDE4AP3IAHGFTømmerupvejFr
- Page 132 and 133: DE133Nordre DragørvejJIHTuren er p
- Page 134 and 135: Fælledvej135CEABFGHISøndre Strand
- Page 136 and 137: 1AmagerStrandparkAmager StrandvejAB
- Page 138 and 139: 21123456Vandhulstur i Søllerød Na
- Page 140 and 141: Fangst af dyreneNår I skal fiske,
- Page 142 and 143: Fangst af dyreneNår I skal fiske,
- Page 144 and 145: Fangst af dyreneI det lave vand lev
- Page 146 and 147: Fangst af dyreneDer er mange måder
- Page 148 and 149: Aktiviteter med blomsterFind blomst
- Page 150 and 151: UdstyretI kan lave udstyret selv, l
- Page 152 and 153: Fra NordvestegnenVærløse MuseumMo
- Page 154 and 155: Lokalhistorisk Samling AlbertslundT
- Page 156 and 157: Side SideGanløse Ore 46, 50Geddery
- Page 158 and 159: Side SideSorgenfri Slot 26”Sortem
- Page 160: Ture i Københavns omegn2Startstede