Ture i Københavns omegn - Region Hovedstaden

Fra de vestlige forstæder den bynære natur70Når man tænker på naturområder tæt påKøbenhavn, er det for de fl este sikkert destore skove og søer nord for hovedstaden,man kommer i tanke om. Men tæt op adforstadskvarterene vest for Københavnligger der faktisk tre meget store, sammenhængendegrønne områder: Vestskoven,Den Grønne Kile og Vestvolden. De toførste er planlagt natur, mens Vestvoldenhar en helt anden historie.Ud over de store naturområder er derrundt om i forstadskvarterene en rækkesmå naturarealer, der ligger som grønneoaser helt omgivet af byens huse og veje.Samlet set er der tale om natur, der lig geri umiddelbar tilknytning til boligkvarterene.Denne bynære natur, som bybefolkningenhar mulighed for at bruge i dagligdagen,har en særlig positiv indvirkning på folkssundhed og trivsel.Naturen i byenI Københavns vestlige forstæder er der mange naturområdertæt på boligområderne. De to størsteområder er to af ”Fingerplanens” grønne kiler:Vestskoven og Den Grønne Kile, der danner naturkorridorerude fra det åbne land og dybt indmellem forstæderne. En tredie vigtig naturkorridorer det gamle militære anlæg, Vestvolden, derforbinder de grønne kiler og sammen med UtterslevMose næsten helt omslutter Køben havn meden grøn ring. Ud over disse store sammenhængendenaturområder er der – helt om slut tet af boligområderne– en række mindre grønne oaser.Enkelte af disse små stykker natur er rester afstedets oprindelige natur, men de fleste er arealer,der har haft en helt anden funktion, og som førstnår denne er ophørt, har udviklet sig til natur:grusgrave, fæstningsanlæg, vandreservoirer, lossepladser,frugtplantager mv.Fælles for alle disse naturområder er, at de liggersom nabo til boligområder. En ræk ke undersøgelserviser, at bybefolkningens brug af grønne områderer meget afhængig af afstanden mellem områdetog boligen. Korte afstande og let adgang givervæsentlig større benyttelse. Derfor har de bynæregrønne områder en særlig betydning for befolkningenssundhed og trivsel.VestskovenAllerede i 1930’erne var byplanlæggere opmærksommepå manglen af landskabelig variation påden flade Vestegn og foreslog, at man skulle tilplante1.000 hektar med skov i egnen vest og sydvestfor København.I Fingerplanen passede en sådan skov perfekt indsom en grøn kile, der kunne adskille byområdernei Glostrup og Ballerup. I 1963 var idéen medskovplantningen indarbejdet i en byudviklingsplanplan.Men først da Politikens redaktør,Haakon Stephensen, i en kronik i december 1966slog til lyd for idéen og startede en folkeindsamlingtil køb af træer, kom der gang i sagen. I foråret1967 vedtog folketinget de første bevillingertil indkøb af arealer, og allerede i 1969 havdeman købt næsten halvdelen af det planlagte arealpå 1.500 hektar. I dag er Vestskoven på ca. 1.400hektar.Udformningen af Vestskoven skulle tilgodese rekreativeinteresser for daværende og kommendegenerationer og derfor kun i mindre grad tagehensyn til en egentlig træproduktion. Landskabeligthar man tilstræbt en vekslen mellem åbnelandskabsområder og tætte skovområder. Halvdelenaf Vestskoven er udlagt som agerjord ellersom store græsningssletter. Højlandskvæg og fårforhindrer gennem deres afgræsning selvsåedetræer og buske i at vokse op. På den anden halvdeler der plantet træ er med den grundlæggendeidé at kunne præsentere skovens gæster for forskelligesydskandinaviske skovtyper.VestvoldenI 1885 gennemtvang de konservatives regeringlederJ.B.S. Estrup en plan for at opbygge enmoderne landbefæstning. På den fl ade vestegnvar der ingen bakker, der kunne skjule fæstningenskanonstillinger. Fra 1888-92 gravede 2.000arbejdere med spade, skovl og trillebør i stedet en