Hjørring og Brønderslev - Sygehus Vendsyssel

More documents

Recommendations

Info

Kaj Haulrich Mit navn er Kaj Haulrich. Jeg er sønderjyde og student fra Tønder. Efter nogle år i Hæren skiftede jeg branche og tog medicinsk embedseksamen fra Københavns Universitet i 1973. Dernæst har jeg uddannet mig til kirurg ved hospitalerne i Storkøbenhavn, således kursusstilling ved Bispebjerg Hospital. Herefter fortsatte uddannelsen ved de københavnske hospitaler samt Holbæk og Roskilde Idenne informationens tidsalder er der ingen ende på, hvad der findes af papirer, som fortæller os om, hvad vi skal gøre mod hvad – instruktionsbøger, kvalitetssikringsforskrifter, sikker- 16 NORDKALOTTEN Centralsygehuse – målrettet mod en bred, almenkirurgisk gerning – indtil jeg blev overkirurg ved Nykøbing Mors Sygehus. Men moden skiftede til "big is beautiful", så da dette sygehus blev lukket, fortsatte jeg ved Dronninglund Sygehus. Da moden efter små 4 år nåede hertil, overflyttede jeg til Sygehus Vendsyssel (Frederikshavn), hvor jeg er blevet særdeles venligt modtaget og således ser frem til et frugtbart samarbejde med hele personalet. K AJ H AULRICH Informationens tidsalder H.J. MØLLER heds- bestemmelser og meget andet. Altsammen noget, der giver ledelsen et vist rygstød, men som ikke altid virker efter hensigten, for det er ikke alt, der bliver læst, og ikke alt, der bliver læst, bliver forstået. Det er nemlig ikke alt, der er lige let læseligt eller forståeligt. Eller også har den, der skulle bruge vejledningen, slået op på et galt stikord. Der er også vejledninger til patienterne om den sygdom, som de bliver behandlet for, oplysninger om mulige komplikationer og gode råd om, hvordan man hurtigst bliver restitueret eller om hvad man kan foretage sig for at undgå recidiver. At der er problemer med alle disse tryksager er ikke nyt. Jeg har en bog fra 1768, som er en oversættelse af et tysk lægetidsskrift fra 1762, og i denne bog findes et læserbrev, hvori der blandt andet står følgende – som gengives med den originale stavemåde mv.: "Troer De for Alvor, at Deres Blade ere nogen nyttige? Jeg troer det ikke. Thi Halvdelen af dem, der læse dennem, retter sig ikke derefter, og den anden Halvdel, der retter sig derefter, deles igien i mange Hobe, der tilføye sig selv Skade derved. Nogle forstaaer Dem ikke; Nogle tager kuns mange Regler i Agt, og overtræder de øvrige; nogle vorde Tvivlere, andre vorde Fuskere."
Du bestemmer! - en anderledes sundhedsvejledning L INDA J OHANSEN, SUNDHEDSKOORDINATOR "Du bestemmer" er en sundhedspædagogisk metode, en ny form for sundhedssamtaler. Den svenske psykolog og adfærdsforsker Elisabeth Arborelius udviklede i 1986 Du bestemmer metoden i samarbejde med en gruppe elever, lærer og sundhedsplejersker i Linköping, Sverige. Målet var at finde en form for sundhedsvejledning, der havde dokumenteret effekt på de ældste elevers sundhedsadfærd. Metoden bygger på frihed – det enkelte menneskes frihed til selv at bestemme sine ønsker og mål. Det kræver til gengæld, at sundhedsvejlederen er parat til at lytte til den enkelte og afstå fra enhver form for moralisering og forudfattede meninger. Det er den enkelte, der er i centrum. Som sundhedspersonale betragter vi ofte sundhedsundervisning som en vigtig del af vores ansvarsområde. Patienterne og borgeren forventer, at fagfolk kan give dem råd og vejledning om sundhed. Alligevel/ofte sidder fagfolk tilbage med den usikkerhed, om der kom noget konstruktivt ud af vejledningen, der blev givet. Traditionelt betragtes fagpersoner som eksperter i forhold til forebyggelse af sygdom. De er i besiddelse af en faglig viden, som de forventes at formidle videre til befolkningen, som så gerne skulle tage den viden til sig og ændre adfærd. Erfaringer viser, at nok kan man øge folks viden og holdninger, men at ændre deres adfærd er straks sværere. Ofte er vores forestillinger om sundhed og sygdom styret af vores adfærd. Hvis en person betragter rygning som en harmløs fornøjelse og vurderer, at det er ganske ufarligt at ryge, vil han naturligvis fortsætte med at ryge. Først i det øjeblik han selv synes, at ulempen ved at ryge er større end fordelene, begynder han måske at overveje at ændre adfærd. Derfor er det at vi som sundhedspersonale har mod til at lade det enkelte menneske fremkomme med sine egne tanker og vurderinger, også selv om de er i modstrid med faglig viden om årsagssammenhænge. En forudsætning for at ændre livsstil hos det enkelte menneske er, at ønsket kommer fra personen selv, og at hans/hendes eget initiativ støttes. Det vil sige: Ønsker man at påvirke adfærden, er det mest effektive at arbejde ud fra en borgercentreret metode. Vores levevaner og handlemønstre er grundlagt i den tidlige barndom og tæt knyttet til identitet og kulturelle og sociale normer. Handlinger, der virker skadelige set ud fra et sundhedsperspektiv, kan godt give mening i en bestemt social og kulturelt sammenhæng. F.eks. er det særdeles skadeligt at sniffe ligthergas. Men i en bestemt social sammenhæng kan det måske skabe identitet og fællesskab i en gruppe. Derfor er det vigtigt i situationer, hvor der af sundhedsmæssige grunde er behov for adfærdsændringer, at den enkelte får mulighed for den nødvendige refleksion over sin adfærd. På Sygehus Vendsyssel ser vi en stor fordel i, at sundhedspersonalet bliver oplært i denne metode til gavn for både personalet, men også for den enkelte patient/borger. Der er i første omgang udbudt et 2dages kursus den 5 – 6. februar 2003. Har du lyst til at få en indsigt i en anderledes sundhedspædagogisk metode får du chancen ved næste kursus, som udbydes i løbet af foråret. Arborelius, Elisabeth (1995): Hvorfor gør de ikke som vi si’r?. Allmämedicinskt utvecklingscentrum. nordvästra sjukvårdsområdet i Stockholm. Ringkøbing Amt, Sundhedsfremmeafdeling (1. oplag) Side 10-11. NR. 2 · 2003 17
Page 1 and 2: NR. 2 · MARTS 2003 · 1. ÅRGANG N
Page 3 and 4: Navne konkurrence R EDAKTIONEN Så
Page 5 and 6: Overgangsordninger For at sikre at
Page 7 and 8: Sygehus Vendsyssel får ny designli
Page 9 and 10: Sygepleje og forskning D ORTHE B UC
Page 11 and 12: En stor tak til alle I NGRID T RIER
Page 13 and 14: @ Det Digitale Sygehus P ROJEKTLEDE
Page 15: Käte og Ruth pakker afdækningssty
Page 19 and 20: Hirsholmene 2002 OVERLÆGE AXEL TIL
Page 21 and 22: I frokostpausen serverer kantinen b
Page 23 and 24: Overvægtige er der flere og flere
Page 25 and 26: • Er forfatter til bøgerne; "NLP
Page 27 and 28: Bodil Chylenski Inga Jensen Grethe
Page 29 and 30: Nye sygeplejere Nyuddannede sygeple
Page 31 and 32: Til- og afgang - Hjørring og Brøn

Hjørring og Brønderslev - Sygehus Vendsyssel

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?