ler ikke videnskab ind i sin religion, men kan kollisionen ... - Delfinen

Tema
Elektroniske
musiknørder
og digteren fra
Italien
Duoen emil Thomsen og Jakob Schweppenhäuser udgiver langt om
længe deres første album med titlen Hjertens abe sparker sig
fri. Vejen til udgivelsen har været brolagt med skænderier, et forlist
rockband og et usædvanligt samarbejde med en digter.
ord > allan ottesen
foto > thomas ottosen
Delfinens fotograf kommanderer denne frostklare
eftermiddag rundt med Jakob og emil nede ved
havnekajen. Næsten en time senere sætter vi os til rette
i Studenterhus Århus’ varme backstage-lokale, hvor
emil og Jakob ærligt fortæller om deres kvaler med at
samarbejde.
Deres fælles fortid strækker sig tilbage til Aarhus
katedralskole, hvor de fandt sammen i et rock-band. Da
de for andet år i træk stillede op til gymnasiets Melodi
Grand Prix, vandt de.
”Indtil da var det et meget gnidningsfrit samarbejde,
men derefter blev vi lidt mere seriøse i bandet, og der
opstod flere uenigheder. Orkesteret kunne ikke holde ud
til at høre på Jakobs og mine diskussioner, så vi fandt
ud af, at vi hellere måtte lave noget alene”, fortæller
emil med et smil på læben.
En skrattende skype-forbindelse
Jakob og emil begyndte således at eksperimentere med
den elektroniske musik. De to energiske musiknørder
opdagede, hvordan computeren kunne bruges til at
lave nye lyde og nye instrumenter. Men det var først
efter, de mødte digteren Morten Søndergård, at de
endelig fandt ud af, hvad deres nyopdagede musikalske
univers egentligt skulle bruges til.
”Vi kom jo lige fra det her flop, vi havde lavet med
et rockband, og så da Mortens digte blev lagt oven
på den elektroniske musik, vi havde lavet i forvejen,
vidste vi pludselig, hvad det var, vi skulle bruge vores
musik til. Så faldt tingene ligesom på plads”, forklarer
den tidligere rock-forsanger Jakob Schweppenhäuser.
Samarbejdet med Morten Søndergård har dog ikke
været uproblematisk. Da Jakob mødte digteren
på en sjællandsk højskole for et par år siden, var
han imidlertidig bosiddende i Italien, hvilket gjorde
kommunikationen mellem dem besværlig.
”Det var et problem i starten, at vi kun kunne
16 // 17
d e l f i n e n
samarbejde over en dårlig skype-forbindelse. Vi skulle
gætte os lidt frem til, hvad det egentlig var, han mente,
og hvad han præcis sagde. Det gik ikke så godt med
samarbejdet dengang”, konstaterer emil og uddyber:
”Vi har mange gange overvejet samarbejdet, fordi
vi følte, vi trådte vande. Der var ikke fra starten nogen
klar udmelding fra Morten om, at han gerne ville skrive
tekster til vores musik. Den udmelding kom virkelig
sent.”
Jakob og emil var ikke alene udfordret af et skrøbeligt
samarbejde med en digter. De var også konfronteret
med digte, der var svære at integrere musikalsk.
”Vi tænkte, om man i det hele taget kunne betragte
vores musik sammen med hans digte, der allerede havde
været udgivet i flere år. Vi følte ikke, det var rigtigt”,
fortæller Jakob. Heldigvis ville Morten Søndergård gerne
lave nogle nye digte, der var tilpasset emils og Jakobs
elektroniske univers. Det var de to unge århusianske
musikanter glade for. Pludselig havde de fundet den
rette formel for samarbejdet. Digtene måtte i højere
grad tilpasse sig musikken.
”Jeg tror mange andre digte tager førergrebet ved
at være for narrative, hvor de fortæller en historie,
som trækker alt fokus til sig. De fylder ganske enkelt
for meget, hvis man skal lave musik til dem”, mener
Jakob.
ting tager tid
et andet kendetegn ved emils og Jakobs samarbejde
er, at de tager lang tid om at producere bare et enkelt
sekunds musik. Ifølge dem begge handler det først og
fremmest om at være omhyggelig med produktionen.
Jakob beskriver denne arbejdsform som et led i et opgør
med ”minimalismen” inden for musik:
”Det skal ikke være for simpelt og enkelt, Feng Shui
indretningsagtigt eller ALT for damernes modestil. Det
er noget med at turde køre det helt ud. Ligesom Asger
Jakob Schweppenhäuser og Emil Thomsen på havnekajen
- udfordrende fusion i et elektronisk univers
Jorn har sagt, at der ikke er nogen grund til at gå, hvis
man ikke går til yderlighederne.”
Måske er dette en af grundene til, at de to musikere
har været over to år om at lave deres første album
færdigt. eller måske handler det bare om, at Jakob og
emil gerne vil lave noget, de kan stå inde for. Om det så
koster en masse arbejdstimer, en del skænderier eller et
rockband, så må det være prisen for, at tingene bliver,
som de skal være.