ler ikke videnskab ind i sin religion, men kan kollisionen ... - Delfinen

Interview
Hagl, horm og g
ord + billede> søren knudsen og jonas lysgaard
Risskov er et yndet mål for læsetrætte studerende.
Kun et mandigt stenkast fra universitetet byder den på
snoede stier, skovlig idyl og til tider vildtliv. På trods af
disse indlysende kvaliteter er det ikke alle, der forstår
at få fuld valuta for pengene, når skoven besøges.
Kondiløbere ræser igennem den uden blik for blade eller
træer, fuldebøtter krydser den på vej til fest, og gamle
mennesker ser ikke ud over næsetippen. Der er dog
en hærdet gruppe studerende på Aarhus Universitet,
der fuldt ud forstår at benytte de smukke omgivelser.
Jagtselskabet Bumholt af 1996, har i 10 år afholdt
årlige luftgeværs-jagtselskaber i Risskov.
”Hovedformålet er naturoplevelsen og hyggen. Det
er dejligt at komme ud i naturen og få et par øl og
lidt gule ærter”, forklarer Niels, der fungerer som vores
guide på årets jagtselskab. I anledning af selskabets 10
års jubilæum er Delfinen blevet inviteret med på jagttur
i Risskov. Selskabet har ellers levet en relativt stille
tilværelse siden grundlæggelsen for 10 år siden:
”Vi startede som en udbrydergruppe af Juridisk
Jagtselskab. Det var for dumt, at kun folk med jagttegn
måtte være med, JJS’erne (medlemmer af juridisk
jagtselskab red.)
ramte alligevel ikke
noget, så hvorfor
ikke give plads til
nogle flere?”
På trods af
denne åbenhed for
det nye jagtselskab,
virker det ikke som
om, medlemmerne
er strømmet til.
Denne lørdag
morgen er vi 7-8
mand samlet, hvilket ikke virker mindre end forventet.
Forsamlingens humør er dog højt, da vi mødes ved
Fakta på Trøjborg for at proviantere øl og gule ærter.
Alt godset læsses på en trækvogn, der samtidig skjuler
luftgeværer og hagl.
22 // 23 d e l f i n e n
en gruppe studerende har siden 1996 gjort livet usikkert for
kondiløbere og hundeluftere i Risskov.
”Generelt er danskere alt for bange for geværer.
Luftgeværer er harmløse ting, der burde være
hvermandseje”, belæres vi af Niels, mens vi målbevidste
triller vognen imod Risskovs indre:
”De første par år skiftede vi steder, men nu har vi
fundet et hyggeligt sted i skovens hjerte”. Og efter lidt
bøvl med at få trækvognen igennem underskoven finder
vi rigtigt nok også en yndig lysning, der med blødt græs
indbyder til en eftermiddag med luftgevær og øl. Vognen
pakkes ud og de forskellige luftgeværer fattes kærligt
at ejerne. Armeringen varierer fra rustne klenodier til
højglanspolerede Dania rifler med kikkertsigter.
”Vi er ikke så emsige som dem i JJS, når det kommer
til geværer, så længe de kører på luft er folk velkomne.
Asgers er f.eks. fundet på et loppemarked - han fik det
for en 50’er!”
Hagl, hørm, humor og hygge
Begejstringen er til at føle på, da de første hagl med
et dumpe smæld sendes ind imellem træerne. Da vi
spørger ind til sikkerheden, der er jo trods alt en del
andre mennesker, der færdes i skoven, belærer Niels os
om, hvor forsigtigt
skytterne optræder:
"Generelt er danskere alt
for bange for gevaerer.
Luftgevaerer er harmlose
ting, der burde vaere
hvermandseje"
”Sikkerheden
er helt i top. Vi
passer godt på, at
der ikke er nogen
i nærheden og
sørger altid for, at
der er rigeligt med
træer til at fange
haglene.” efter
denne betryggende
udmelding, fanges
vores interesse af lugten af gule ærter, der med omhu
varmes over en primus. Dagens kok, Bo, er i gang med
at forberede den traditionelle jagtspise:
”Det er altid den nyeste i selskabet, der skal være
kok, men det passer mig fint, jeg elsker nemlig gule
ærter (udtales ”guul erder” red.)”. Selve jagten er nu
ved at tage fart. Hvad der måtte have været af fugle
i området er dog forsvundet, så der opstilles tømte
øldåser på jorden og afstanden skridtes af.
”Det giver stor respekt at kunne ramme en dåse på
12-15 meters afstand. Kan man ramme noget længere
væk, ses det som et mindre mirakel”. Hyggen er massiv
og vores forbehold over for jagtformen er ved at blegne.
Niels har i dagens anledning taget et ekstra gevær
med, og vi får lov at forsøge os på dåserne, der står
tættest på. Den basale glæde ved at ramme dåserne
har ikke ændret sig synderligt siden teenageårenes tid
ved skydeteltene, og som eftermiddagen skrider frem,
arbejder vi os ud til de yderste mål. Da Bo bryder ind