Corel Ventura - BATCH100.CHP - Forsikrings- og Erstatningsretlig ...

More documents

Recommendations

Info

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling Kopi af de oplysninger, som Ankestyrelsen har indhentet, blev henholdsvis den 7. januar og den 4. februar 1999 sendt til SiD, Esbjerg Afdeling, med anmodning om at indsende eventuelle bemærkninger inden 14 dage. Ved behandlingen af sagen i Ankestyrelsen har der deltaget rådgivende speciallæge. ...” Parterne er enige om, at det er sagsøgtes ovenstående afgørelse af 12. marts 1999, der af sagsøger søges ændret under denne sag. Af en journaludskrift fra Centralsygehuset i Esbjerg, Skadegangen, af 30. juli 2000 fremgår, at sagsøger har været i behandling, efter at han fik en splint fra en økse i halsen i forbindelse med træfældning. Overlæge, speciallæge i ortopædisk kirurgi Michael Boeckstyns, KAS -Gentofte, Håndkirurgisk afsnit, har i forbindelse med en af SID for sagsøgeren indgivet ansøgning om genoptagelse af arbejdsskadesagen den 11. januar 2001 undersøgt sagsøgeren. Af overlægens erklæring af samme dato fremgår bl.a.: “Det drejer sig om en nu 43-årig mand, tidligere beskæftiget med forskelligt ufaglært arbejde. Han fik ansættelse for virksomheden Vestfrost i Esbjerg 1994. Kort efter udviklede han betydelige smerter i udsiden (lateralsiden) af højre albue. Han fik konstateret en højresidig albueepicondylit (tennisalbuesyndrom) og blev opereret herfor på sygehuset i Varde, med 2 forskellige tiltag, uden effekt. Blev endvidere undersøgt på arbejdsmedicinsk afdeling i Esbjerg og på håndkirurgisk afsnit i Gentofte, hvor man ikke havde yderligere behandlingstilbud. Han har ikke kunnet genoptage sit arbejde og fik tilkendt 8% ménerstatning og erstatning for 35% erhvervsevnetab i henhold til loven om arbejdsskader. Han har forsøgt 3 revalideringstiltag men måtte opgive og har med virkning pr. januar 98 fået tilkendt mellemste førtidspension. Patienten angiver, at smerterne har haft en tendens til forværring i de senere år. Man ønsker nu en fornyet vurdering med henblik på en evt. forværring i hans tilstand. Patienten angiver at være plaget af daglige stærke funktionshindrende albuesmerter. På basis af de foreliggende akter ser det ud til at hans forbrug af smertestillende medicin er steget i de senere år, idet han tidligere kun var i behandling med Ketalar, medens han nu tillige har faet ordineret yderligere medicinering som ovenfor anført. Ved den objektive undersøgelse findes let nedsat bevægelighed i højre skulder, som efter alt at dømme kan 20. maj 2007 - endnu ikke optrykt i FED IV tilskrives lidelsen han blev opereret for i 1983 og som ikke har forbindelse med aktuelle sag. Endvidere findes smertebetinget nedsat bevægelighed i højre albue og underarm. Der er som tidligere ganske distinkt ømhed svarende til albuens laterale epicondyl som det ses ved et svært kronisk tennisalbuesyndrom. Håndtrykskraften på højre side er kraftigt nedsat i forhold til på venstre side, men der er ikke målbar atrofi svarende til højre overextremitet. Dog bemærkes en let atrofi af musculus supraspinatus over højre skulder sammenlignet med venstre. Sammenlignet med mine omfangsmål foretaget 24.4.97 er der ingen ændring i den relative forskel i omfangsmål mellem højre og venstre underarm, men forskellen mellem højre og venstre overarm er blevet mindre end før. Sammenfattende kan jeg således bekræfte, at der er tale om et svært kronisk tennisalbuesyndrom. Ifølge skadelidtes udsagn og vurderet efter hans medicinforbrug er tilstanden forværret siden 1997. Den kendsgerning, at det tidligere større omfangsmål af højre overarm nu er blevet lige med venstre, må antages at være et objektivt tegn på, at tilstanden er forværret. Det må dog bemærkes, at den tidligere forskel mellem omfangsmål på højre og venstre side i underarmsniveau ikke har ændret sig.” Ved afgørelse af 23. november 2001 afslog Arbejdsskadestyrelsen at genoptage sagsøgerens sag. Denne afgørelse blev stadfæstet af Den Sociale Ankestyrelse den 28. februar 2002. En fornyet begæring om genoptagelse blev afslået af arbejdsskadestyrelsen ved afgørelse af 11. marts 2003, hvilken blev stadfæstet af sagsøgte den 16. september 2003. Speciallæge Morten Boye-Petersen, der fungerede som lægekonsulent for sagsøgte i forbindelse med afgørelsen af 28. februar 2002, har i en af sagsøgte indhentet erklæring af 24. juli 2004 vedrørende sagsøgeren anført bl.a.: “Sygehistorie/resume. 41-årig tidligere specialarbejder med anmeldt og anerkendt højresidig tennisalbue lidelse. Har siden 1993 lidt af tarmsygdom der dog syntes velbehandlet medicinsk. Debuterer 1992 med højresidig tennisalbue lidelse. Denne behandles med blokade og kommer herved i ro. En måned efter opstart af nyt arbejde 1994 kommer der imidlertid atter svære tennisalbue symptomer. Trods flere behandlingsforsøg fortsat svære smerte symptomer. Ved speciallægeerklæring 1995 findes der tegn til tennisalbue lidelse. Normal bevægelighed i albuen, og ingen
tegn til muskelsvind. Funktionelt er der ikke specielt detaljerede oplysninger. Det fremgår at A har været forsøgt arbejdsprøvet på containerplads, men ophører hermed efter 2 dage pga. af smerter i armen. Der synes ikke at være fulgt særligt op på dette. Har været på arbejdsprøvning på nedsat tid i SFO, hvilket synets at have fungeret rimeligt. Det oplyses dog i anden akt, at A måtte ophøre af helbredsmæssige årsager i februar 1997. Starter på pædagog uddannelse, men må hurtigt stoppe pga. smerte og indtagelse af stærk medicin. Konklusion: A har udfra det dokumenterede fysisk, dels en tarmsygdom som ikke syntes at give erhvervsmæssige problemer, dels en højresidig tennisalbue. Der er ikke oplyst andre lidelser. Den højresidige tennisalbue syntes at genere A udover hvad man normalt finder ved denne type sygdom. Han har været undersøgt særdeles grundigt og gået igennem flere behandlingsforsøg uden ændring af tilstanden. Oftest vil en tennisalbue lidelse bedres under aflastning, men hos A har der ikke været ændring som følge af langvarig sygemelding. Af disse årsager syntes det lægeligt muligt at andre årsager en tennisalbuelidelsen alene, har medført de langvarige sygemeldinger og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Lægeligt vil man med den beskrevne tennisalbue lidelse finde A med skånebehov overfor fysisk tunge belastninger imod den højre albue, men i øvrigt nær fuldt arbejdsfør, idet han herudover ikke skulle have væsentlige fysiske problemer. På denne baggrund findes de resumerede arbejdsprøvninger og reaktiveringsforsøg at være noget overfladiske og mangle opfølgning. At lægekonsulenten 12.marts 98 (akt 1.i.) skønner A berettiget til helbredsbetinget førtidspension finder jeg således ikke tilstrækkeligt begrundet.” Under sagens forberedelse for landsretten er der stillet spørgsmål til Retslægerådet, der i en udtalelse af 28. juli 2005 har besvaret de stillede spørgsmål således: “... Spørgsmål A: Har sagsøger ifølge de foreliggende lægelige akter en højresidig tennisalbue – eller har sagsøger på et tidspunkt haft denne lidelse? Der har været symptomer og kliniske tegn, der fuldt ud opfylder kriterierne for at stille diagnosen “tennisalbue” ved undersøgelse hos overlæge i ortopædkirurgi Troels Laulund den 17.03.95 (bilag 2, speciallægeerklæ- Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling ring til Arbejdsskadestyrelsen) og ved undersøgelse hos speciallæge Hans Lund den 24.05.96 (bilag 29). Ved undersøgelse hos speciallæge i neuromedicin Michael Binzer den 27.11.00 (bilag 23, speciallægeerklæring til Bramming Kommune) og hos speciallæge Michael Boeckstyns den 11.01.01 (bilag 22, speciallægeerklæring til SID) var der symptomer og tegn forenelige med ’tennisalbue”, men ikke fuldt ud diagnostiske for denne lidelse. Der foreligger ikke herefter objektive kliniske undersøgelse af højre albue. Spørgsmål B: Har sagsøger ifølge de foreliggende lægelige akter andre lidelser af betydning for vurderingen af hans funktionsevne? I bekræftende fald ønskes oplyst, om det kan konstateres, hvornår disse lidelser er indtrådt? Efter det oplyste er sagsøger i 1983 opereret for en højresidig skulderlidelse, har i 1993 fået konstateret colitis ulcerosa (tyktarmslidelse) og i 2000 ulcus duodeni (mavesår). I 2000 blev der fundet menisklæsion af højre knæ, opereret herfor i oktober 2000, maj 2001 og september 2001. 2002 dyb venetrombose i højre ben. 2002 smerter i højre skulder, november 2003 opereret for højresidig skulderlidelse (synovit i bursa subakromiale), reopereret i juni 2004 på grund af udvikling af tiltagende skuldersmerter og nedsat bevægelighed i skulderen. November 2003 forvridning af højre knæ. Der spørges om lidelserne har betydning for sagsøgers funktionsevne. Retslægerådet ser sig ikke i stand til at besvare dette spørgsmål, idet det må bero på tidspunktet i forløbet, og på hvad funktionsevnen skal ses i forhold til. Spørgsmål C: Må man efter almindelig lægefaglig erfaring forventer, at sagsøgers langvarige sygemeldinger skyldes den højresidige tennisalbue? Retslægerådet kan ikke besvare spørgsmål om årsager til sygefravær. Spørgsmål D: Hvis spørgsmål C besvares benægtende, kan Retslægerådet da pege på andre årsager til den langvarige sygemelding? Retslægerådet kan ikke besvare spørgsmål om årsager til sygefravær. 20. maj 2007 - endnu ikke optrykt i FED V
Page 1 and 2: Ø.L.D. af 29. juni 2006. Sag: 11.
Page 3: jeg, man kan betegne tilstanden som
Page 7 and 8: Han havde mange sygedage på grund

Corel Ventura - BATCH100.CHP - Forsikrings- og Erstatningsretlig ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?