Corel Ventura - BATCH100.CHP - Forsikrings- og Erstatningsretlig ...

More documents

Recommendations

Info

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling Spørgsmål E: Har sagsøger pådraget sig en kronisk smertetilstand, som kan forklare sagsøgers funktionsnedsættelser, herunder arbejdsevnen, der ikke umiddelbart kan påvises eller forklares udfra objektivt konstaterede fund? Retslægerådet ser sig ikke i stand til at besvare dette spørgsmål, der henvises til besvarelsen af spørgsmål G og I, der muligvis belyser spørgsmålets problemstilling. Spørgsmål F: Er der vedrørende den højresidige tennisalbue overensstemmelse mellem de objektive fund og sagsøgers subjektive klager? Har det betydning for besvarelsen, at sagsøger ifølge journalnotat af 8. maj 2002 fra praktiserende læge Kåre Lilbæk (bilag 29) har benyttet en romaskine — og da hvilken? Der er overensstemmelse mellem oplysningen om smerter ved højre albue og de kliniske objektive fund, som anført under svaret på spørgsmål A. Skadelidtes aktiviteter har ikke betydning i den sammenhæng. Spørgsmål G: Er den højresidige tennisalbue forårsaget af sagsøgers samlebåndsarbejde på køleskabsfabrik med løftning af skumfyldte køleskabslåger fra vakuum i ca. 1 måned forud for symptomernes debut, jf Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 11. juni 1995 (bilag 1)? Har det betydning for besvarelsen, at man bl.a. ifølge journalnotat af 19. august 1996 fra Centralsygehuset i Esbjerg (bilag 17) konstaterede en forværring af lidelsen efter arbejdsophør, og at sagsøger ifølge lægebrev af 25. juni 1997 fra Centralsygehuset i Esbjerg (bilag 17) oplyste, at han faktisk havde symptomer/gener i højre albue allerede i 1992 – og da hvilken? Det første delspørgsmål kan besvares bekræftende. Vedrørende betydningen af en forværring efter arbejdsophør henvises til svaret på spørgsmål I. Tidligere tilstedeværelse af tennisalbue udgør en risikofaktor for recidiv af lidelsen i forbindelse med belastninger af hånd og arm. Spørgsmål H: Medfører sagsøgers højresidige tennisalbue, at sagsøger skal skånes over for fysisk tunge belastninger imod den højre albue, og i givet fald i hvilket omfang? Medfører sagsøgers højresidige tennisalbue andre indskrænkninger i sagsøgers funktioner med højre arm, og i giver fald hvilke? 20. maj 2007 - endnu ikke optrykt i FED VI Ja, jf. besvarelse af sidste spørgsmål under spørgsmål G. Omfanget af skånebehov kan ikke anføres præcist, men beror på hyppighed og kraftanvendelse i forskellige arbejdsfunktioner. Tennisalbue medfører ikke andre funktionsmæssige indskrænkninger. Spørgsmål I: Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger? Den gradvist tiltagende og meget udtalte forværring af smertetilstanden i albue og arm kan ikke anses som en selvstændig følge af den arbejdsbetingede tennisalbue, ligesom en tennisalbue i sig selv ikke kan forklare ophørt funktionsevne inden for arbejde, der ikke indeholder betydende albuebelastende arbejdsfunktioner. Lidelser med smerter i bevægeapparatet fører i sjældne tilfælde til udtalte funktionsnedsættelser begrundet i udtalte smerter ved selv ringe belastning. Årsagerne til en sådan udvikling er usikker, men kan ikke alene forklares ved vævsændringer i det syge område. Nogle kalder det en kronisk smertetilstand, men dette er ikke en forklaring, kun en betegnelse. Som mulige forklaringer nævnes undertiden psykiske forhold og/eller ændringer i centralnervesystemets måde at håndtere smerteimpulser på. I sagens behandling har overlægerne T. Ipsen, S. Mikkelsen og P. Thomsen deltaget...” Forklaringer: A har forklaret bl.a., at han er 48 år og har 10. klasses eksamen. Han blev arbejdsprøvet i 1995 efter de operationer, der er omtalt. Han fik dengang gigtpiller som smertestillende medicin og blev behandlet med ultralyd. Han blev ved arbejdsprøvningen anvist arbejde på en containerplads. De var to mand, der arbejdede sammen. Arbejdet var belastende for hans arme, og han blev hurtigt meget øm. Han arbejdede der kun i to dage, derefter måtte han søge læge. Han har i den tid, han har været på arbejdsmarkedet altid haft hårdt fysisk arbejde. Sagsøgerens egen praktiserende læge, Kåre Lilbæk, ringede til Bramming Kommune og sagde, at sagsøgeren ikke kom mere. Han bad efterfølgende selv om, at blive arbejdsprøvet i en skolefritidsordning. Det var i efteråret 1996. Han havde inden da været til flere møder med kommunens personale, men det var ikke lykkedes at finde arbejde, som han kunne klare. Han skulle aktivere børnene, sætte dem i gang med at lege og lignende. Han var der 4-5 timer dagligt.
Han havde mange sygedage på grund af smerter, nok gennemsnitligt 2 sygedage om ugen. Han var der i ca. 6 måneder. Overlæge Riis Jepsen foreslog behandling med katalar mod smerterne. De øvrige læger sagsøgeren havde forbindelse med, var enige heri. Katalar er et stærkt smertestillende, nærmest bedøvende middel. Sagsøger skulle drikke det, da han ikke var i stand til at sprøjte sig selv. Han fik meget kraftige bivirkninger af ketalar, på et tidspunkt fik han således hjerteproblemer. Han holdt op med at bruge det, men begyndte senere på ny, da andre midler ikke hjalp. Han begyndte i august 1997 på pædagogisk grunduddannelse. Han kunne dog ikke deltage i grunduddannelsen. Han måtte stoppe efter få dage. Han besvimede på grund af smerter og faldt på et stengulv. Hans egen læge sagde derefter, at det måtte være slut med at forsøge at få ham i arbejde. Lige siden operationerne i 1995 har han haft smerter næsten uafbrudt. Smerterne i armen er som en kniv, der bliver drejet rundt. Han kan kun udføre ganske lidt praktisk arbejde med venstre hånd. Han kan ikke lege med sine børn eller dyrke sport med dem. Hans søvn bliver påvirket i meget høj grad. Han skal være heldig for at få mere end to timers søvn ad gangen. Han kan ikke forestille sig hvilken type arbejde, han skulle kunne bestride. Foreholdt, at han er kommet til skade under træfældning i 2000 forklarer han, at det ikke var ham, der betjente den omtalte økse. Han har under træning i et fitnesscenter brugt en slags fjeder til optræning af armen og en vægt, der blev trukket op ved hjælp af en elastik. Overlæge Morten Boye Petersen har forklaret bl.a., at han er speciallæge i ortopædisk kirurgi. Han er nu ansat på Hørsholm Sygehus. Han har været lægekonsulent for sagsøgte siden 2000. Han blev læge i 1987 og speciallæge i 1997. Han har udarbejdet udtalelsen af 24. juli 2004, som han kan vedstå, på baggrund af de foreliggende akter. Der er foretaget mange undersøgelser af A, også scintigrafi, men de munder alle ud i, at han lider af “højresidig tennisalbue.” Lidelsen er reelt udtryk for en irritation af senevævet på ydersiden af albuen, som skyldes overbelastning. Det er som regel, men ikke altid, muligt, at få lidelsen til at svinde ved at holde armen i ro. Det vil for en person med denne lidelse være umuligt at bestride et arbejde, der kræver hurtige, gentagne bevægelser med højre hånd, f.eks. at skære kød ud på et slagteri. Sagsøgeren ville heller ikke kunne bestride et samlebåndsarbejde, men nok gerne andre opgaver med enkelte, lette bevægelser. Må- Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling ling af sagsøgers arme viser, at de er næsten lige store i omfang. Målinger er altid forbundet med en vis usikkerhed, men hvis en arm slet ikke bruges, vil den svinde i omfang. Når den ikke svinder, må den blive brugt til noget. Hvis man eksempelvis kan bruge en romaskine, må man enten have meget begrænsede følger af tennisalbuen eller have en ekstraordinært høj smertetærskel. Vidnet har et varierende antal arbejdstimer som lægekonsulent, siden 2004 nok ca. 9 timer ugentligt. Ankestyrelsen afgør så vidt han ved sagerne på basis af eksisterende praksis, men også under inddragelse af nye behandlingsmetoder indenfor flere specialer. Méntabellen skelner mellem flere smertegrader, men målinger af smerter er forbundet med stor usikkerhed. Der lægges vægt på patientens egne oplysninger, men også objektive momenter. Muskelsvind er normalt ved svære smerter. Det faktum, at smerterne er søvnforstyrrende kan have betydning. Der lægges mindre vægt på brug af smertestillende midler, da anvendelsen heraf er meget individuel. Katalar anvendes kun sjældent til almindelig smertestillende behandling. Det kan medføre åndedrætsbesvær og andre bivirkninger. Det anvendes oftere på hospitaler på anæstesiafdelinger. Vidnet er ikke stødt på oplysninger, der giver grundlag for at lade en psykiatrisk kollega vurdere sagen. Vidnet kan ikke pege på andre årsager end tennisalbue til A’s helbredsproblemer. Procedure: Sagsøgeren har til støtte for sin påstand anført, at sagen skal bedømmes efter arbejdsskadesikringslovens § 32. Dette indebærer bl.a., at sagsøgte må acceptere at bedømme den konkrete ansøger, som den han er, og ikke ud fra en generel målestok. Det udelukker således ikke erstatning efter loven, at en skadelidt eventuelt i forvejen var disponeret for en given tilstand. Det er heller ikke afgørende, om den skadelidtes subjektive klager stemmer med det objektivt konstaterbare. I retspraksis er der tilkendt godtgørelse også i sager, hvor lidelsen ikke har kunnet konstateres objektivt. Sagsøgte er forpligtet til at træffe individuelle afgørelser. Uanset, at det i retspraksis er lagt til grund, at sagsøgte generelt besidder en særlig ekspertise, kan sagsøgte ikke træffe generaliserende afgørelser og sætte skøn under regel. Domstolenes prøvelse er efter praksis mere intens i de tilfælde, hvor der synes at foreligge sådanne afgørelser. Sagsøgeren har ikke været i uddannelsessystemet siden 1970erne. Han har efter sin sygemelding i 1994 20. maj 2007 - endnu ikke optrykt i FED VII
Page 1 and 2: Ø.L.D. af 29. juni 2006. Sag: 11.
Page 3 and 4: jeg, man kan betegne tilstanden som
Page 5: tegn til muskelsvind. Funktionelt e

Corel Ventura - BATCH100.CHP - Forsikrings- og Erstatningsretlig ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?