Strategi - Forsvarskommandoen

Tema 

FBe STRaTeGI 

FBE’s ledelse har lavet en ny strategi, 

som skal sikre, at alle i FBE går i samme 

retning og arbejder mod ét fælles mål. I 

dette nummer præsenterer vi strategien, og 

hvordan ledelsen er kommet frem til den. 

Læs også en reportage fra et gruppearbejde 

om strategien på januar måneds Chef- og 

Lederseminar. Desuden giver en række 

chefer deres bud på, hvad strategien kan 

betyde for FBE. 

o111 

mit fbe 

Forsvarets Bygnings- og etaBlissementstjenestes 

medarBejderBlad 

Besøg miljøpladsen på aalBorg Kaserner � Find rundt i den nye struKtur 

Kastelsmøllen restaureret � travl jul ved loKalstøtteelement Bornholm

LeDeR 

Der er taget godt hul på 2011 her i 

FBE. Den del af organisationen, som 

overgik til ny struktur fra 1. januar, 

ser ud til hurtigt at have fundet sig 

til rette i enten nye organisatoriske 

eller fysiske rammer, så det daglige 

arbejde kan fortsætte i fuld fart. 

Et af de store mål for 2011 er netop 

også, at vi finder os til rette i den 

nye struktur. Der er fra min side ikke 

lagt op til nye store forandringer 

i årets løb. I 2011 skal vi gøre de ting 

færdige, som vi startede i 2010. her 

tænker jeg især på det vestlige Danmarks 

overgang til en ny struktur, 

samt oprettelsen af Kompetencecenter 

skyde- og Øvelsesterræner i Danmark 

og Motorforvaltende Myndighed. 

Derudover har vi nu gjort to store 

tiltag færdige. Det gælder Mission, 

Vision og Værdi-processen (MVV), 

og den nye strategi for FBE, som 

ledelsen har udarbejdet. I har sikkert 

fået strategien præsenteret af 

enten jeres egen chef eller en af os 

fra FBE’s øverste 

chefgruppe, som 

orienterede om 

strategiarbejdet på 

rundturen i uge 6. 

Ellers vil I her i bladet 

kunne læse mere 

om strategien, 

og hvordan den er 

blevet til. 

For den enkelte, der 

passer sit daglige 

arbejde med rengøring, bygningsvedligehold, 

posthåndtering, sagsbehandling 

eller andet, ser det måske 

ikke umiddelbart ud til, at en ny 

strategi har nogen større betydning. 

Men det har den i allerhøjeste grad. 

mit FBe 1/marts 2011 

Udgivet af: 

Forsvarets Bygnings- og 

Etablissementstjeneste 

Arsenalvej 55 

9800 hjørring 

Telefon: 9924 1111 

www.forsvaret.dk/fbe 

strategien sikrer, at vi går i den samme 

retning. Vi er ét stort fælles FBE, 

som skal arbejde mod fælles mål. 

Vi har ikke alene strategien til at 

pege os i den retning. Også MVVarbejdet 

skal guide os i det daglige. 

her tænker jeg både på den overordnede 

mission, vision og værdierne, 

men i høj 

”Strategien sikrer, 

at vi går i den samme 

retning. Vi er 

ét stort fælles FBe, 

som skal arbejde 

mod fælles mål” 

grad også de 

overvejelser, 

som I alle har 

gjort jer under 

de lokale MVVseminarer. 

Både strategien 

og MVV er processer, 

som skal 

udleves i det 

daglige arbejde, 

og begge dele kan og vil ændre sig 

med tiden. Men lige nu peger de os 

i den retning, som vi skal følge for 

at blive ført sikkert gennem konkurrenceudsættelsen 

og blive i stand 

til at vinde udbuddet. At vinde kon- 

ansvarshavende redaktør: 

Torsten Cumberland Jacobsen, 

fbe-chle 

Redaktion & layout: 

Carsten Randers, fbe-le05 

Thilde Møller Larsen, fbe-les09v 

Marianne Bue Lønskov, fbe-le04 

Mikkel Jørgensen, fbe-le15p 

BuChs As, Randers 

kurrenceudsættelsen er en af de 

konkrete målsætninger, som findes 

i strategiens handleplan for 2011. 

For at opnå mange af målene i strategien, 

er det vigtigt, at vores omkostninger 

kommer til at matche 

vores produktion. Vi er en servicevirksomhed, 

som skal være i stand 

til at tilpasse vore produkter til den 

efterspørgsel, som vores kunder har 

efter vores varer. 

Jeg sætter min lid til, at vi sammen 

når de mål, som er sat for 2011. Retningen 

er udstukket, og nu skal vi 

alle arbejde på at holde kursen og 

holde dampen oppe i det daglige 

arbejde. 

Preben Elnef 

Chef for Forsvarets Bygnings- 

og Etablissementstjeneste 

Korrektur: 

Marianne Olesen, fbe-pa02 

Forsidebillede: 

Peter Timo staggemeier, csw-e15f017 

Tryk: BuChs As, Randers 

Oplag: 4.200 stk. 

Næste nummer udkommer: 

Juni 2011. Deadline for indkomne 

forslag 15. april 2011

Bladet viser FBe frem 

Mit FBE er et medarbejderblad, men samtidig viser bladet 

også udadtil, hvad FBE er for en virksomhed. Alle 

medarbejdere får bladet udleveret på arbejdspladsen, 

og hvis du ikke har fået det, så spørg efter det hos kontrolpunktet. 

Kontrolpunkterne får gerne tilsendt lidt 

flere blade, end der er medarbejdere. De ekstra blade 

skal placeres rundt om på etablissementerne, så andre 

end FBE’s medarbejdere kan se, hvad der sker hos os. 

Bladet bliver også sendt til de andre myndigheder i Forsvaret 

og til en del af vores interessenter uden for Forsvaret. 

I kan selv hjælpe med at vise FBE frem ved at 

dele bladet med flest muligt. God læsning. 

4 Landet Rundt 

6 En hverdag hos miljøpladsen 

ved LsE Aalborg Kaserner 

8 Få overblik over den nye struktur 

Tema – FBe Strategi 

10 strategi – hvad betyder det for mig? 

10 strategien – hvordan blev den til? 

12 FBE strategi 2011-2014 

14 Glimt fra et gruppearbejde 

15 hvad mener du? 

16 Kastellets mølle restaureret 

17 Chefernes rundtur 

18 Da LsE Bornholm fik juletravlt 

20 Det bedste ved mit arbejde er… 

20 sund opskrift 

21 Etablissementet – Flyvestation skrydstrup 

22 Navne 

23 Vinderne af slogankonkurrencen 

24 Klik og vind - fotokonkurrence 

6 

en hverdag hos… 

Mit FBE har tilbragt en arbejdsdag på miljøpladsen ved 

Lokalstøtteelement Aalborg Kaserner. hør om, hvordan 

man holder rede i alle de forskellige former for affald, og 

hvordan man rent faktisk kan lave penge på skidt. 

16 

Se en restaureret mølle 

Kastelsmøllen er i løbet af 2010 blevet restaureret, så den 

gamle mølle igen står som et af Københavns vartegn. hør 

hvordan Vedligeholdelsesteam København har håndteret 

restaureringen af møllen fra 1847. 

18 

Hør om julen på Bornholm 

Lokalstøtteelement Bornholm måtte hen over julen yde 

massiv støtte til det civile samfund, som var hårdt ramt 

af de voldsomme snemasser. Tag en tur med tilbage til julens 

strabadser. 

21 

Læs om Flyvestation Skrydstrup 

I Mit FBE’s serie om etablissementer er turen nu kommet 

til Flyvestation skrydstrup. Vidste du blandt andet, at det 

oprindelige navn var Fliegerhorst hadersleben?

LaNDeT RUNDT 

Kunst på prøve i Kølvrå 

I efteråret 2010 lavede FBE en registrering 

af beholdningen af kunst, 

der er betalt for midler afsat i forbindelse 

med nybyggerier. her duk- 

Ib Kure og Eva støttrup hancock fejrer 

forskønnelsen af kursuslokalerne på Kølvrå 

skole. 

kede der i Karup et værk op, som 

var indkøbt til hærens Operative 

Kommando. Ved en renovering var 

værket taget ned og lagt i depot, 

men ved gennemgangen kom det 

igen for dagen. 

I daværende Byggestøttecenter Midtjylland 

fandt vi ud af, at Kølvrå skole 

ville være et yderst egnet sted at 

genophænge værket midlertidigt, 

da skolen opfylder alle krav i bekendtgørelsen 

om kunstnerisk udsmykning 

– blandt andet at det ses 

af mange mennesker. Den tidligere 

kommuneskole blev nemlig i 2009 

lejet for fem år til brug for Air Force 

Training Center, og væggene har været 

bare, siden de flyttede ind. 

Værket er lavet af hanne salomon 

i 1994 og består af en række plexiglaselementer 

i forskellige farver og 

Sårede soldater tilfredse 

med handicapboliger 

I juni 2009 kom det frem, at hjemvendte 

soldater var kede af at skulle 

bo på Rigshospitalets Patienthotel 

under deres genoptræning. FBE 

fik til opgave at finde egnede lejligheder, 

der kunne indrettes som handicapboliger. 

I december 2009 blev to lejligheder 

på Ben Websters Vej i København 

købt, og arbejdet med at gøre dem 

handicapvenlige kunne gå i gang. 

Det vil sige, at alt inventar blev pillet 

ned, og nyt, handicapvenligt inventar 

blev sat op. Begge lejligheder 

stod færdige i forsommeren 2010. 

I september samme år flyttede Mark 

Peters ind i den ene af dem. 

- Lejligheden er helt kanon. Der er 

masser af plads, og den er meget 

rummelig, hvilket er meget praktisk, 

når man sidder i rullestol, siger 

Mark Peters, der mistede begge ben, 

da han blev ramt af en skjult sprængladning 

i november 2009 i Afghanistan. 

FBE stod også for indretningen af 

de to lejligheder, og Lokalstøtteelement 

holmen står for administrationen 

af Mark Peters midlertidige 

bolig. 

- Det er en god opstart at bo i sådan 

en lejlighed, der hjælper mig til 

at få et normalt liv igen. Jeg skal jo 

nærmest lære det hele igen fra bunden. 

Det er rart, at det er så nemt. 

Når jeg for eksempel har handlet 

ind, så kan jeg nå de øverste hylder 

i køkkenskabet uden problemer. 

Tekst 

Eva støttrup hancock 

fbe-bpv03 

Foto 

Peter Timo staggemeier 

csw-e15f017 

former, som er monteret direkte på 

væggene, så figurer opstår. Vi har 

bestræbt os på at hænge værket op 

i kunstnerens ånd ved at se på fotos 

fra den oprindelige ophængning 

og bruge skitser fra hendes hjemmeside 

som inspiration. 

Brugerne af skolen er glade for, at 

FBE nu har sørget for kulør på de 

tomme vægge. Projektet er lavet 

som et samarbejde mellem Lokalstøttecenter 

Midtjylland, Byggedivisionens 

Planlægningsafdeling og 

Vedligeholdelsesteam Vest. 

hanne salomons oprindelige værk 

har vist sig at være yderst velegnet 

til en genfortolkning, som kunne 

indpasses til det midlertidige ophængningssted, 

og det vil sagtens 

kunne få nyt liv igen ved en senere 

permanent ophængning. 

Tekst 

Mikkel Jørgensen 

fbe-le15p 

Foto 

Lokalstøtteelement holmen 

Lejligheden er blevet specielt indrettet 

med fokus på folk med handicap. 

4 mit fbe

med på den 

sunde bølge 

Ryes Kaserne har haft travlt i kulisserne 

inden opstarten af ”Det sunde 

Valg” i januar. Medarbejderne i 

kantinen har deltaget i møder og 

seminarer om sund mad, hørt om 

Aalborg Kaserners erfaringer med 

”Det sunde Valg” og fået ideer til, 

hvordan maden kan præsenteres. 

- Jeg har været kok i over 20 år, og 

jeg har da fået et par guldkorn til, 

hvordan vi ved hjælp af indretningen 

kan hjælpe medarbejderne til 

at vælge det sunde. For eksempel 

ved at stille vand foran sodavand, 

så medarbejderne først får øje på 

vandet, fortæller Michael Vigtoft 

skotte, som er kok på Ryes Kaserne. 

Køkkenet ikke alene 

Forud for opstarten har der været 

en givende sparring mellem stig Fürst 

samt Bjarne Jensen fra FBE stab i 

hjørring og personalet på Ryes Kaserne. 

De erfaringer, de har indsamlet, 

viser, at det gør en forskel at 

inddrage et større hold i ”Det sunde 

Valg”. Derfor deltager både befalingsmænd, 

læger og idrætsvejledere 

i processen. Alle er med til at 

vejlede om og gøre opmærksom på 

de valg, vi hver især kan træffe i 

forhold til kost og motion. 

Godt modtaget 

strategien er at gøre ”Det sunde 

Valg” indbydende, og forsøge hjælpe 

medarbejderne til at ændre deres 

kostvaner til det sundere. Og i 

den tid, tiltaget hidtil har kørt, ser 

det ud til at lykkes. 

- selv om det er tidligt at sige noget 

konkret, så er det gået bedre end 

frygtet, siger Michael Vigtoft skotte 

med et smil i stemmen og tilføjer: 

forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste 

- Vi har selvfølgelig fået et par forespørgsler 

på den mere traditionelle 

danske mad, men jeg har tiltro til, 

at det ændrer sig stille og roligt. 

Flere ting peger også på, at ”Det 

sunde Valg” er på vej frem. Blandt 

andet er salatbaren i løbet af godt 

LaNDeT RUNDT 

Tekst 

Marianne Bue Lønskov 

fbe-le04 

Foto 

Michael Vigtoft skotte 

fbe-lsefrc19 

Michael Vigtoft skotte, Jytte Brandt, susanne Lerager og Anne Tromholt foran den 

sparsomme, men sunde, vinterferiebuffet på Ryes Kaserne. 

Landet Rundt 

På disse sider bringer vi historier, 

som FBE’s medarbejdere selv 

har skrevet om nogle af de ting, 

der foregår landet rundt. 

et års tid blevet fordoblet. De værnepligtige 

efterspørger generelt også 

mere groft brød. Og selv KFuM, 

hvor mange soldater fra kasernen 

mødes uden for normal arbejdstid, 

har mærket en ændring i de unges 

kostvaner. Omsætningen på pizza 

med videre er simpelthen faldet. 

har du forslag til en 

historie, så skriv til 

FBE-KOMMuNIKATION-DL. 

5

eN HVeRDaG HOS... 

… miljøpladsen ved 

LSe aalborg Kaserner 

mit FBe har fulgt en arbejdsdag med masser af affald. 

Toni Jensen tjekker, om der er aluminium i jernaffaldet. 

Klokken er syv og ejendomsservicetekniker 

Toni Jensen møder på 

Aalborg Kaserner. han har ansvaret 

for miljøpladsen, men varetager også 

andre opgaver. 

- Dagen starter ofte med opgaver, 

som ikke blev nået dagen før. Jeg 

bliver næsten hver dag kaldt ud til 

akutopgaver, så som elektroniske 

låse, der ikke fungerer. Ellers er der 

altid noget administrativt, jeg kan 

ordne. 

hver dag kokken ni er der koordineringsmøde. 

Inden Toni Jensen når 

så langt, ringer hans telefon. Der 

er et problem med en elektronisk 

lås, som han straks kører ud og kigger 

på. På det tidspunkt ville Toni 

Jensen under normale omstændigheder 

have kørt rundt og indsamlet 

affald på Aalborg Kaserner. Men på 

grund af en permanent knæskade 

kan han ikke køre skraldevognen, 

så det gør en af kollegaerne. Det 

bliver til i alt ca. 21 timers affalds- 

kørsel om ugen med Lokalstøtteelement 

Aalborg Kaserners egen 

skraldevogn. 

- Vi henter affald ved de værnepligtige 

tre gange om ugen. Det er nok 

det sted, der er mest affald, fortæller 

Toni Jensen, og nævner, at det 

også hænder, at civile smider deres 

affald i øvelsesterrænet, hvor han 

så skal ud og rydde op. 

Da Toni Jensen ikke kan indsamle 

affald, har han andre arbejdsområder, 

som ligger udover miljøpladsen. 

han er bl.a. låseansvarlig, står for 

al skiltning på kaserneområdet og 

fremviser faciliteter. Derudover har 

han snevagt hver anden uge i hele 

vinterhalvåret, hvor vækkeuret ringer 

kl. 3.30. 

- Det har givet en del overarbejdstimer 

i denne sæson, som skal bruges 

på afspadsering i kolonihaven. 

affald skal sorteres 

Miljøpladsen har åbent hver dag kl. 

Tekst og foto 

Thilde Møller Larsen 

fbe-les09v 

9.30-11.45. Der kan i særlige tilfælde 

åbnes udenfor denne tid, hvis 

eksempelvis de værnepligtige kommer 

hjem fra øvelse med en lastbil 

fuld af affald. 

- Man kan ikke holde pladsen åben 

hele døgnet, da der skal være bemanding 

på. Man er nødt til at stå 

på pladsen, når folk kommer, ellers 

ryger det hele bare i den samme 

container. 

Dog er folk blevet bedre til at affaldssortere, 

og det kommer FBE til 

gode, da blandet affald er dyrere 

at komme af med. Jo mere ensartet 

affald, desto bedre pris. 

- hvor vil du have keramikpladerne 

fra fragmentationsvestene, bliver 

Toni Jensen spurgt, da han er på vej 

efter en ny elektronisk lås til at løse 

problemet fra om morgenen. Folk 

på kasernen ved, at han går meget 

op i, at affald kommer i de korrekte 

containere. 

Derfor har han bl.a. indført gennemsigtige 

affaldssække i stedet for de 

velkendte sorte. På den måde kan 

han se indholdet og sørge for, at 

affaldet ikke ryger i de forkerte containere. 

Kompostcontaineren (til venstre) er overdækket, 

for så skal man kun feje bladene 

sammen én gang. Ved siden af står papkomprimatoren 

og den almindelige papcontainer. 

6 mit fbe

Aalborg Kaserners miljøplads. Farligt affald er til højre, da underlaget her er belagt 

med en membran, så en eventuel udsivning ikke forurener jord og grundvand. 

- Jeg har engang oplevet, at nogle 

kontorer kom med nogle sække med 

klassificeret materiale, der skulle 

makuleres. Men de havde smidt hele 

ringbind deri. Der er intet klassificeret 

over et ringbind. Og det er 

jo heller ikke papir. 

For kundens skyld 

Toni Jensen henter affald ved to kontorer, 

som ikke selv har mulighed 

for at aflevere det. Ellers skal de 

forskellige afdelinger på kasernen 

selv komme og aflevere deres affald 

på miljøpladsen. 

- Men jeg er her jo for kundens skyld, 

så er der en spidsbelastning, eksempelvis 

når de nye værnepligtige 

har fået støvler og mundering, så 

ringer jeg og får stillet en stor container 

op foran depotet. 

Godt købmandskab 

Før det tværministerielle udbud lavede 

Toni Jensen selv aftaler med 

de lokale affaldstransportører, men 

nu bestemmer rammeaftalen, hvem 

han skal bruge. Det gør, at han ikke 

på samme måde som tidligere kan 

lave en hurtig handel til en billig 

pris. Men Toni Jensen kan stadig lave 

gode aftaler inden for udbuddets 

rammer. 

- Man er vel nordenfjords, siger han, 

og hentyder kækt til sit vendsysselske 

talent for godt købmandskab, 

mens han gennemgår januars fakturaer. 

- hov, den skal vi da ikke betale for, 

udbryder han, og henviser til en opkrævning 

for leje af en ekstra container. 

- Vi er jo en stor virksomhed med 

cirka én containertømning om dagen, 

så hvis jeg har brug for en ekstra 

container, så ringer jeg efter én. 


Miljøpladsen har åbent to timer hver dag. 

specielt om fredagen er der tryk på. 

Jeg betaler ikke for lejen af containeren, 

kun for tømningen. 

Der er penge i skidtet 

Toni Jensen har også lånt en stor 

blå papkomprimator. Den 

kan indeholde 2.800 kilo 

pap, hvorimod den lille 

grønne container ved 

siden af kun kan indeholde 

cirka 300 kilo. FBE 

tjener penge på at sælge 

sit papaffald, men 

man betaler for tømningen. 

- Når man betaler pr. 

tømning og ikke efter 

vægt, er det en god forretning, 

påpeger Toni 

Jensen, og tilføjer at den 

lille grønne container 

skal tømmes seks gange, for hver 

gang den blå container tømmes. 

På miljøpladsen er der et kombineret 

kontor og værksted. herinde skil- 

Aalborg Kaserner har, som en af de få, sin 

egen skraldevogn. 

ler Toni Jensen en del af affaldet ad 

for på den måde at få den højeste 

pris for affaldet. Det er f.eks. mobiltelefoner, 

hvor batterierne tages ud, 

inden resten af telefonen sendes til 

Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste 

i Karup. Batterierne alene 

giver nemlig en højere pris, end 

hvis mobiltelefonen smides ud samlet. 

- Det kommer jo FBE til gode, påpeger 

han. 

Kreativt olieberedskab 

Toni Jensen har også lavet et mobilt 

oliespildsberedskab. En lille overdækket 

trailer fra Forsvarets Køreskole 

skulle kasseres via auktionspladsen, 

men i stedet fyldte han den 

med kattegrus og andet afværgegrej, 

så han nemt og hurtigt kan 

komme ud til et uheld. han har heldigvis 

kun haft brug for den én gang 

til et mindre dieselspild. Toni Jensen 

håber dog, at han en dag kan få et 

komplet sæt afværg- 

”Jeg er her jo 

for kundens 

skyld, og er 

der en spidsbelastning, 

så 

ringer jeg og 

får stillet en 

stor container 

op foran depotet” 

egrej med alt, hvad 

dertil hører. 

Over middag skal Toni 

Jensen i dag ud til tre 

depoter i området for 

at se, hvor der er plads 

til et nyt feltinfirmeri. 

havde det ikke været 

for den tur, skulle Toni 

udføre dagens resterende 

opgaver. Ellers 

er der altid noget, 

der skal ryddes op på 

miljøpladsen. Normalt 

slutter arbejdsdagen klokken 14.30, 

men i dag bliver det først, når depotturen 

er overstået. 

- Der er ikke to dage, der er ens, 

siger Toni Jensen. 

7

Få overblik over 

Tekst 

Carsten Randers 

fbe-le05 

Illustration 

Thilde Møller Larsen 

fbe-les09v 

som bekendt overgik FBE til en ny struktur 

fra 1. januar. Den slags kan selvfølgelig godt 

skabe lidt forvirring om, hvordan det nye 

landskab ser ud. Derfor kan disse sider forhåbentlig 

give et overblik over FBE’s struktur. 

Organisationsdiagrammet er delt op i farver 

for at skabe overblik. Den grønne farve 

illustrerer den del af organisationen, 

som er gået over til ny struktur. Den gule 

farve illustrerer den del af organisationen, 

der lige nu er oprettet som projektorganisation. 

En projektorganisation er en overgangsstruktur, 

som man arbejder i, indtil 

den endelige struktur er godkendt. Den 

røde farve viser den del af organisationen, 

som stadig arbejder i den gamle struktur, 

men i løbet af 2011 skal overgå til en ny 

struktur. 

Både dette og andre organisationsdiagrammer 

findes også på FBE interne intranet på 

siden, hvor man kan finde oplysninger om 

den ny struktur. Diagrammerne er lige til 

at downloade eller printe ud, og de vil løbende 

blive opdateret. 

Find siden på FBE Interne Intranet på undersiden 

”Ny struktur”, som findes i menuen i 

venstre side. 

Ledelsessekretariat 

LSE 

Jonstrup 

Økonomisk 

sekretariat 

LSE 

Kastellet 

LSE 

Antvorskov 

Handelsafdelingen 

FBE Stab 

LSE 

Svanemøllen 

Miljø- og Energiafdelingen 

Regionscenter 

Øst 

8 mit fbe 

LSE 

Jægerspris 

Human Resource 

afdelingen 

LSE 

Høvelte

den nye struktur 

LSE 

Sjællands Odde 

Planlægningsafdelingen 

PO Motorforvaltende 

Myndighed 

LSE 

Vordingborg 

Optimeringsafdelingen 

Serviceafdelingen 

Driftsafdelingen 

LSE 

Bornholm 


Chef 

Driftsdivisionen 

PO Kompetencecenter 

Skyde- og Øvelsesterræner 

NY 

STRUKTUR 

LSC 

Vestjylland 

LSC 

Midtjylland 

Byggedivisionen 

Projektafdelingen Udviklingsafdelingen 

Projektteam Øst 

Projektteam Vest 

OVERGANGS- 

STRUKTUR 

LSC 

Nordjylland 

GAMMEL 

STRUKTUR 

Udviklingssektionen 

Byggejuridisk 

sektion 

Teknisk Arkiv 

LSC 

Sydjylland og Fyn 

Ledelsesafdelingen 

Vedligeholdelsesafdelingen 

Planlægningssektionen 

Vedligeholdelsesteam 

Nord 


Vest 


Syd 


Øst 


København 

9

tema 

FBE strategi 

Strategi – hvad 

betyder det 

for mig? 

Når man ser på forsidebilledet af 

dette nummer af FBE, så viser det 

egentlig meget godt, hvorfor det 

er vigtigt at vide noget om temaets 

i dette nummer af Mit FBE. 

Chefen står i front med den strategi, 

som viser, hvilken retning FBE 

skal udvikle sig i frem mod 2014. 

Bagved skal folk rette sig ind og 

følge chefens udstukne retning. 

Det gælder lige fra stabschefen i 

hjørring og til rengøringspersonalet 

på eksempelvis Gothers gades 

Kaserne. 

Det er dog ikke sikkert, at rengøringspersonalet 

på Gothersgade 

Kaserne umiddelbart kan se, hvad 

en strategisk hovedretning om at 

være ”produkt- og markedsorienteret” 

betyder for dem. Men det 

har i allerhøjeste grad betydning, 

for i og med, at FBE er konkurrenceudsat 

på almindelige markedsvilkår, 

så bliver FBE nødt til at være 

orienterede mod markedet og 

holde fokus på at forbedre sit pro- 

Hvad er strategi? 

strategi: (af græsk strategia ”feltherrekunst”) Dels teorien om 

sammenhængen mellem militære magtmidler og politiske mål, 

dels den konkrete anvendelse af denne teori, f.eks. en stats 

eller en alliances strategi. strategi bruges desuden bredere, 

bl.a. af erhvervsvirksomheder om den metode, hvormed man 

vil nå fastsatte mål. 

Kilde: Gyldendals store Danske Encyklopædi 

Tekst 


fbe-le05 

mange medarbejdere synes måske, at det kan være 

mindre vigtigt at vide noget om FBe’s ny strategi. 

men den har betydning for os alle. 

dukt – eksempelvis rengøringen 

på Gothersgades Kaserne. Ellers 

kan FBE ikke vinde udbuddet. 

På de kommende sider forsøger 

vi efter bedste evne at forklare 

mere om, hvordan strategien er 

blevet til, hvordan den er skruet 

sammen, og hvad den kan komme 

til at betyde. 

Det er også vigtigt at understrege, 

at selv om det er ledelsen, der har 

udarbejdet strategien, så er det 

blandt andet gjort på baggrund af 

FBE’s mission, vision og værdier 

(MVV). her har alle på de lokale 

seminarer været inde at give deres 

bud på, hvordan MVV udleves 

i praksis. Der er altså en direkte 

rød tråd mellem MVV og FBE strategi, 

og vi har alle en aktie i, at 

begge dele bliver udlevet hver eneste 

dag. 

så svaret er ja – FBE strategi betyder 

i den grad noget for dig. 

Strategien 

FBe’s ledelse har siden 

oktober arbejdet 

på at finde frem til en 

ny strategi for vores 

virksomhed. Læs hvordan 

man har arbejdet 

sig frem til et resultat. 

strategi handler om, hvad man skal 

arbejde på for at være bedre rustet 

til fremtidens udfordringer. At der 

er udfordringer for FBE, vil de fleste 

nok være enige i. Tænk bare på den 

kommende konkurrenceudsættelse 

af etablissementsdriften, tilpasningen 

af faciliteter for et minimum af 

udgifter til ændringer hos de operative 

styrker eller behovet for betydelige 

energibesparelser – for bare 

at nævne nogle få. 

De fleste vil nok også være enige i, 

at det er ledelsens opgave at forholde 

sig til disse udviklingstendenser, 

så FBE fortsat kan være en effektiv 

virksomhed for Forsvaret. 

spørgsmålet er imidlertid, hvordan 

man skal forholde sig til alle disse 

ændringer og udfordringer og samtidig 

tage højde for det FBE, vi kender. 

Det kan virke temmelig svært 

at forholde sig til. 

Systematisk til værks 

For at gå systematisk til sagen har 

der været tilrettelagt en proces i 

FBE’s ledelse, hvor man så systematisk 

som muligt har undersøgt 

og drøftet situationen. Det er sket 

gennem et antal møder primært med 

deltagelse af chefen for FBE, stabschefen, 

divisionschefer, regionschef, 

lokalstøttecenterchefer og byggestøttecenterchefer. 

Chefen for ledelsessekretariatet 

og afdelingschefer 

fra staben har også været 

inddraget. Processen startede i oktober 

måned og har været opdelt, 

som vist i figuren på side 11. 

10 mit fbe

FBE strategi 

tema 

– hvordan blev den til? 

Chef FBE Preben Elnef præsenterer den færdige strategi på FBE’s Chef- og Lederseminar 

i skive. 

som det fremgår af figuren, så startede 

processen med at behandle 

FBE’s Mission og Vision på et møde. 

hvad betyder indholdet egentlig – 

sådan at forstå, hvilke krav stiller 

Mission og Vision til den retning FBE 

skal udvikle sig i? Eksempelvis nævnes 

gode faciliteter i FBE’s Mission. 

hvad forstår vi, vore kunder og brugere 

ved gode faciliteter og hvilke 

krav stiller det til os? sådan rejser 

FBE’s Mission og Vision en række 

spørgsmål, som der blev søgt taget 

stilling til. 

Udviklingen i omverdenen 

Næste møde tog fat på udviklingen 

i omverdenen og de krav, de vigtigste 

trends stiller til FBE. Det drejede 

sig om politik, teknologisk udvikling, 

arbejdsmarkedsforhold med 

mere. Eksempelvis vil den generelle 

politik om øget centralisering formentlig 

fortsætte og også stille krav 

til FBE’s måde at fungere på. Det 

samme gælder den teknologiske udvikling. 

stigende miljøkrav og ener- 


gibesparelseskrav er næsten åbenbare 

trends, men hvilke krav stiller 

det til FBE’s udvikling? 

markeds- og konkurrenceforhold 

Et tredje møde behandlede markeds- 

og konkurrenceforhold for FBE. Den 

kommende konkurrenceudsættelse 

gør det klart, at FBE har og vil have 

konkurrenter inden for etablissementsdrift. 

Men det gør sig også 

gældende inden for andre områder 

- herunder vore opgaver inden for 

byggeområdet. hvad betyder det 

for vore ydelser og produkter? I hvilken 

retning skal FBE udvikle sig for 

Tekst 

Kim Møller Kristensen 

fbe-chpa 

Foto 


fbe-le05 

at være bedst til at opfylde Forsvarets 

behov? 

Styrker og svagheder 

Af FBE’s ledelse blev det anset for 

vigtigt at se alle de rejste spørgsmål 

og krav i forhold til de styrker 

og svagheder, der er i FBE’s nuværende 

måde at drive ”forretningen” 

på. Det drejede sig så at sige om at 

udnytte styrkerne og minimere svaghederne 

i fastlæggelsen af en fremtidig 

udviklingsretning for virksomheden 

FBE. 

Konklusionen er FBe Strategi 2011-14 

På et par møder umiddelbart efter 

årsskiftet behandlede FBE’s ledelse 

så alle de involverede forhold, krav 

og spørgsmål under ét for at finde 

et mønster i det hele. Det afgørende 

var at finde en udviklingsretning, 

der kunne tage højde for flest mulige 

af de vigtigste problemstillinger 

og udfordringer. 

Konklusionen blev FBE strategi 2011- 

2014, der angiver en hovedretning 

for FBE’s udvikling de kommende 

år. samtidig er der blevet valgt ti 

fokusområder med tilhørende konkrete 

opgaver i 2011, der tilsammen 

skal præge FBE’s udvikling mod den 

hovedretning, der er besluttet. 

11

tema 

eKSemPeL 

Fokusområde 2: 

Gode faciliteter 

eKSemPeL 

FBE strategi 

Sådan folder FBe’s strategi sig ud 

På disse sider prøver vi at folde FBE’s nye strategi ud. strategien for 2011-2014 

er opdelt i tre. I midten på siderne ser man den strategiske hovedretning, som 

er influeret af nogle allerede kendte strategier og processer. 

For at definere hovedretningen er der valgt ti fokusområder frem mod 2014. 

På siderne er der lavet pile fra hovedretningen til de ti fokusområder. 

Den sidste del af strategien er de handleplaner, som nu skal laves hvert år frem 

mod 2014. Der er allerede lavet handleplan for 2011. Vi har valgt at illustrere 

sammenhængen ved at lave en pil fra hvert fokusområde til et konkret eksempel 

fra handleplanen. 


Optimal service 

med kunden i fokus 

Forventningsafstemning 

Det er vigtigt at orientere om forhold, 

der vedrører kunderne og afstemme 

forventningerne. Derfor vil Driftsdivisionen, 

med deltagelse af staben og 

Byggedivisionen, gennemføre ét årligt 

møde med alle garnisonskommandanter. 

Målet er at samle 60 procent af 

garnisonskommandanterne. De skal 

informeres om relevante emner inden 

for FBE’s drifts- og anlægsvirksomhed. 

Mødet skal foregå april 2011. 

Forligsrelaterede flytninger 

FBE stabs planlægningsafdeling 

skal, sammen med Byggedivisionen 

og Driftsdivisionen, 

hurtigt skaffe faciliteter for de 

operative kommandoer, så de 

kan realisere deres omrokeringer 

som følge af forsvarsforliget. 

Der skal være aftalte, 

konkrete indflytningsplaner, 

som kan holdes inden for den 

ramme på 25 millioner kroner, 

som Forsvarskommandoen har 

tildelt til bygningsændringer. 


ensartede services 

eKSemPeL 

Oprettelse af KCDK 

For at opnå ensartede services skal FBE 

tilpasse sin struktur til de services, der 

bliver tilbudt. Et eksempel er etableringen 

af Kompetencecenter skyde- og 

Øvelsesterræner i Danmark (KCDK), som 

skal sikre, at kunder og brugere har én 

fælles indgang til denne service. Projektorganisationen 

er etableret, men 

derudover analyseres det, om andre terræner 

end Oksbøl, Borris og Jægerspris 

skal med, og hvorvidt arealpleje på områderne 

skal med. 


Ressourcestyring 

eKSemPeL 


attraktiv arbejdsplads 

eKSemPeL 

Reducere sygefraværet 

I hele organisationen skal man 

søge at nedbringe sygefraværet 

ved løbende at gennemføre 

det antal omsorgssamtaler, 

som er påkrævet. 

Strategisk 

For at FBE kan løse sin mission, 

som er ”at levere optimal 

service og gode faciliteter 

for Forsvaret”, ønsker 

FBE at øge produkt- og 

markedsorienteringen ved 

løbende at optimere vore 

produkter og services specifikt 

til vores kunder i Forsvaret. 

Fastholde lejeboligers udlejningsgrad 

FBE stabs handelsafdeling skal sikre en tilfredsstillende 

udlejningsgrad i perioden, hvor FBE 

afvikler en væsentlig del af Forsvarets lejeboliger. 

Konkret er målet, at udlejningsgraden 

kommer til at ligge på minimum 90 procent. 

12 mit fbe


Kompetente medarbejdere 

eKSemPeL 

Bemanding af Byggedivisionen 

Byggedivisionen skal bemandes i forhold 

til ny struktur. Det gælder både 

de nuværende ledige stillinger og nye 

ansættelser i takt med frivillig fratræden. 

Målet er, at de nuværende ledige 

stillinger er besat inden 1. august, og 

at Byggedivisionens samlede bemanding 

er på 95 procent med udgangen 

af 2011. 

hovedretning 

Dermed danner vi fundamentet 

for Forsvarets operative 

virke ved at udvikle 

en stabil, men også fleksibel 

opgaveløsning med 

færrest mulige omkostninger. 

For at være omstillingsparate 

og tilpasse os ændringer 

i efterspørgsel og 

samfundsforhold, ser FBE 

strategiprocessen som en 

løbende proces. 


Produktudvikling 

eKSemPeL 

Digitalt byggeri 

Byggedivisionen vil bruge 3D projektering ved 

al nybyggeri og renovering. Det skal forbedre 

datagrundlaget og gøre det muligt at visualisere 

projekterne, hvilket vil forbedre mulighederne 

for at præsentere projektet for 

kunden. Byggedivisionens udviklingsafdeling 

har ansvaret for, at der er lavet et koncept 

inden udgangen af 1. halvår, og at alle projekter 

herefter anvender konceptet. 


eKSemPeL 

FBE strategi 

Grundlaget for 

FBe Strategi 2011-2014 


Benchmarking 

eKSemPeL 

eKSemPeL 

tema 

Når man laver en strategi for hele FBE, så kan man naturligvis 

ikke gøre det uden at tage udgangspunkt i hele Forsvarets 

virksomhed og de strategier og processer, der allerede 

er udarbejdet som grundlag for FBE’s virke. FBE’s strategiarbejde 

er derfor blandt andet baseret på: 

- Forsvarets mission, vision, hovedstrategier og delstrategier 

- Forsvarets delstrategi for etablissement 

- FBE mission, vision og værdier 


Virksomhedsstyring 

Udbygge brug af nøgletal 

Nøgletallene skal skabe overblik over 

ressourceforbruget, bruges til sammenligning 

med tilsvarende produktion 

i FBE og private virksomheder 

og hjælpe FBE til at være konkurrencedygtig. 

Eksempelvis skal Driftsdivisionens 

serviceafdeling udarbejde 

nøgletal for udlejning af kvarterer, 

for garnisonsnære skydebaner, 

to nøgletal på rengøringsområdet 

og to nøgletal på kantineområdet. 

Der skal laves en forsøgsmåling 1. 

april. 


Stabil service 

Central Bookingfunktion 

Bookingportalen skal være FBE’s primære 

salgskanal for ydelser. Brugeren 

kan via et link få en oversigt over de 

ledige ressourcer på et etablissement. 

Portalen skal give et retvisende billede 

af kendt information for kvarterer og 

undervisnings-/mødelokaler. Fra 3. kvartal 

2011 er målet, at alle lokalstøtteelementer 

anvender DeMars Booking 

som managementsystem for ovenstående. 

senest seks timer efter desken 

har modtaget bookinger, skal de være 

synlige i DeMars. 

Gennemføre kontrolbud og vinde udbud 

FBE vil gennemføre kontrolbud på driftsområdet og vinde 

udbuddet af FBE’s driftsopgaver under Regionscenter Øst. 

Det arbejder Driftsdivisionens Optimeringsafdeling på ved at 

gennemføre workshops, hvor man indsamler data og afdækker 

mulighederne for at optimere. Der skal desuden laves en 

analyse af konkurrenterne og af det endelige udbudsmateriale. 

Kontrolbuddet skal afgives sidst i august, og såfremt 

FBE vinder, skal resten af året bruges på at forberede overtagelsen 

af opgaverne som udbudsvinder. 

13

14 

tema 

FBE strategi 

Glimt fra et gruppearbejde 

Mit FBE var fluen på væggen, da cheferne diskuterede 

den ny strategi på Chef- og Lederseminaret. 

På Chef- og Lederseminaret i skive 

blev der lavet tre kvarters gruppearbejde 

om den netop fremlagte 

strategi, og efterfølgende en halv 

times plenumdrøftelse af resultaterne 

af gruppearbejdet. I gruppearbejdet 

var cheferne delt op i grupper 

af forskellig størrelse, da de var 

sammensat efter relevant organisatorisk 

tilhørsforhold og geografiske 

placeringer. Grupperne fik udleveret 

handleplanen for 2011, og 

så var opgaven at svare på tre spørgsmål 

– blandt andet ”hvad er de tre 

væsentligste budskaber i det strategiske 

grundlag?” og ”hvad vil umiddelbart 

få størst betydning for min/ 

vores hverdag?”. 

Ved FBE stabs gruppearbejde havde chefen 

for Miljøafdelingens energisektion, Thomas 

Klingemann, følgende bud på et af 

de væsentligste budskaber i strategien: 

- Vi kan eksempelvis ikke lade være med 

at lave mad i kantinen, men vi kan ændre 

måden at gøre det på. 

Ved Byggedivisionens gruppearbejde blev 

handleplanen på specifikt deres eget område 

nærstuderet og diskuteret. Blandt 

andet om de forskellige opgaver nu var 

forankret i de rette afdelinger. 

Chefen for planlægningselementet i Lokalstøttecenter 

sydjylland og Fyn, henrik 

Ladefoged, præsenterede under plenumdiskussionen 

resultatet af de to sydligste 

lokalstøttecentres gruppearbejde. 

som gruppen så det, ville lokalstøtteelementerne 

blive ramt af at skulle servicere 

målsætningerne fra staben, Driftsdivisionen 

og Byggedivisionen. Og ville der så 

være tid til den daglige drift? 

Tekst og foto 


fbe-le05 

Diskussionen var livlig ved Regionscenter Østs gruppearbejde. En af bekymringerne var, 

om arbejdet med at levere data op i systemet ville blive større, og om folk i staben var 

tilstrækkeligt uddannede til at finde de data. LsE-cheferne blev allerede nu ofte bedt 

om at levere tal, som de så selv efterfølgende hurtigt kunne trække ud af DeMars. 

Chef FBE Preben Elnef svarede på bekymringerne 

fra lokalstøtteelementerne. 

– hvis vi vil, kan vi lægge ethvert lokalstøtteelement 

dødt med administrative byrder, 

men så går det ud over kunden. Jeg skal 

sikre, at kunden får sine ydelser, ellers 

har jeg ikke gjort mit arbejde godt nok. 

mit fbe

Hvad mener du? 

Hvad håber du, at en ny strategi for FBe kan bibringe? 

Boie Skov Frederiksen, 

chef, miljø- og energiafdelingen 

Jeg håber selvfølgelig, at det 

bliver mere klart for alle medarbejdere, 

hvorfor vi er til, 

og hvor vi vil hen som virksomhed. 

En ny strategi bidrager til at 

gøre det lettere at måle og 

til at gøre det okay at foretage 

målinger og bedømmelser. 

Vi har jo en individuel bedømmelseskultur, men med 

den nye strategi bliver vi bedømt kollektivt. Jeg synes, 

det er meget positivt, at vi sætter fokus på kollektivet, 

for det er virksomheden som helhed, der skal opfylde 

KPI’erne. 

Det er godt, at vi har defineret en handlingsplan, der 

tydeliggør, hvad vi skal arbejde med, og hvad vi skal opnå. 

så jeg håber, at det med den nye strategi bliver defineret 

klart, hvad der er vigtigt at fokusere på – og 

holde fokus på. Det bidrager til at få den daglige drift 

til at fungere endnu bedre. 

Men det er ikke nok, at vi har lavet musemåtter og pæne 

krus. Ledelsen skal gå forrest og sørge for, at vi i FBE 

står ved vores Mission, Vision og Værdier, samt de strategiske 

fokusområder. 

Ove mayland Sønder gaard, 

chef, Skydesikkerhed i 

Jægersprislejren 

Da FBE’s nye strategiske hovedretning 

er at øge produkt- 

og markedsorienteringen, håber 

jeg, at det vil betyde en 

øget styrkelse af den lokale 

beslutningskompetence, således 

at nye tiltag, ændring af 

procedurer og forretningsgange 

i fremtiden vil kunne iværksættes eller gennemføres 

hurtigt og smidigt. 

Jeg håber ligeledes, at den nye strategi vil kunne bidrage 

til en øget kompetenceudvikling af alle FBE’s medarbejdere 

og dermed medvirke til fastholdelse af attraktive 

arbejdspladser. 


FBE strategi 

margit I. Pram Koefoed, 

chef, Lokalstøtteelement 

Borris 

På Chef- og Lederseminaret 26.- 

27. januar sagde vores direktør: 

”FBE skal være mere konkurrencedygtigt. 

Vi skal øge 

vores produkt- og markedsorientering.” 

Flemming Jensen, chef, 

Byggedivisionens Vedligeholdelsesteam 

Øst 

tema 

FBE’s strategi – vores ”hovedskudsretning” 

og fokusområder 

blev hermed udmeldt og synlige – dejligt og udfordrende! 

Jeg håber, at strategien kan bevirke, at alle medarbejdere 

i FBE vil betragte FBE som én enhed. En enhed, 

som vil kunne se muligheder frem for begrænsninger, 

og hvis fornemste opgave er at yde god service til kunden. 

Til tiden. 

Jeg forventer, at fokusområderne vil medvirke til at styre 

os alle i samme retning, og jeg forventer, at indsatsen 

på fokusområderne vil blive koordineret således, at 

vi i lokalstøtteelementerne ikke bliver kvalt i processen, 

men får mulighed for handlefrihed til at yde vore kunder/brugere 

den ønskede service. 

En ny strategi for FBE har 

overordentlig stor betydning 

for vores virke i dagligdagen. 

I FBE’s nye strategi er der defineret 

nogle overordnede 

mål, som vi alle skal forsøge 

at arbejde hen imod. De overordnede 

mål er så igen nedbrudt 

i delmål, handleplaner 

og fokusområder. Alt andet 

lige vil de handleplaner og fokusområder skabe en større 

grad af målopfyldelse. 

Derudover tror jeg også, at det vil skabe mindre usikkerhed 

og en lavere grad af frustration, når målet og 

midlet er kendt af så mange som muligt. 

Det er nu op til os ledere at få det implementeret blandt 

alle medarbejdere og holde fokus på handleplaner og 

fokusområder. Kun derigennem kan de overordnede mål 

opfyldes og derved styrke FBE. 

15

Historisk rids 

Tekst og foto 

Amalie Rudolph Kjær 

fbe-bvk05 

Kastellets mølle restaureret 

Københavns sidste mølle, som fortsat kroner Kongens Bastion på 

Kastellet, er efter restaurering igen blevet et synligt vartegn for byen. 

Kastelsmøllen blev i 1847 opført af 

tømrermester Fritz Christian Balslöv 

som afløser for to tidligere stubmøller 

på stedet. De havde siden 

1700-tallet stået for melforsyningen 

til Kastellets bageri i søndre Magasin. 

Man holdt op med at bruge den 

nuværende mølle i 1908. 

Møllen er en ottekantet hollandsk 

gallerimølle i fem etager. På første 

etage er undermøllen med køreport 

og magasinrum. På anden etage er 

broloftet med adgang til omgangen, 

hvorfra møllens vinger rigges med 

sejl og møllehatten krøjes (drejes) 

ved hjælp af krøjespillet og krøjeværket. 

På tredje etage er kværnloftet 

med tre melkværne omsluttet 

af et malehus. På fjerde etage er lorisloftet 

med hejseværk til sækkene. 

På femte etage er hatloftet med vingeakslen 

med det store hathjul. 

Selve renoveringen 

Møllen fik sidste år sin egespånbeklædning 

gået efter og tjæret. Vinduerne 

er blevet malet, og undermøllen 

er blevet kalket. Efter en finjustering 

af kværne og aksler 

snurrer maskineriet atter, som om 

møllen aldrig har stået stille. Alligevel 

er det 10 år siden, den sidst har 

kørt. Restaureringsarbejdet er forestået 

af Benjamin Behrendt og Amalie 

Kjær fra Vedligeholdelsesteam 

København og udført af møllebygger 

Jens Jørgensen. 

Møllen er meget velbygget og velkonstrueret, 

og de vitale dele af 

konstruktionen var heldigvis i god 

stand. Boreprøver fra både vindbjørnen 

og akslen har vist, at det gamle 

solide egetømmer stadig er stærkt 

og sundt. Kun vingerne har fået nyt 

hækværk som en sikkerhedsforanstaltning, 

da man skal kunne kravle 

på dem ved montering af sejl. 

Møllevingerne gås efter fra liften. 

skønt det ikke er kutyme på møller, 

er en lynafleder også blevet monteret. 

Indvendigt gør nyophængte 

staldlamper møllen mere brugervenlig 

og synlig. 

Ideelt set skal møllen motioneres 

ofte. Vingerne skal drejes en kvart 

omgang hver måned, så de får mulighed 

for at tørre ens og derved 

veje nogenlunde det samme. Møllehatten 

skal også krøjes en halv 

Arkitekt Amalie Rudolph Kjær fra Byggedivisionens 

Vedligeholdelsesteam København 

foran den færdigrestaurerede mølle 

med nytjæret tag. 

omgang hvert kvartal. For at vedligeholde 

de rutiner er der planer om 

at stifte et møllelaug, så møllens 

vedligeholdelse er sikret langt ud i 

fremtiden. 

1664 Opførelse af bageri i Kastellet, Nordre Magasinbygning 

1718 Kastellets første vejrmølle (stubmølle) opføres 

1728 Træbro fra bastionen til Nordre Magasin opføres 

1785 En ny stubmølle bygges - anden mølle på Kongens Bastion 

1795 Møllen købes af militæret 

1832 Der opstår brand i møllen 

1846 Møllen vælter i en storm 

1847 Tredje mølle opføres på Kongens Bastion 

1865 To mand arbejder fast på møllen døgnet rundt 

1908 Kastelsmøllen stopper med at male mel 

1980 Møllehatten repareres og forsynes med nyt krøjeværk 

1984 Møllens vinger knækker ved afprøvning af møllen 

1985 Møllen får nye vinger og kan køre igen 

1999 Krøjeværket fornyes 

2001 Vejrbjørnen fornyes samt egespån på sydvestsider 

16 mit fbe

Chefernes rundtur 

Relevant 

Cheferne havde ønsket mere tid til 

dialog denne gang, og derfor blev 

præsentationerne kortere end ved 

den første rundrejse. Chefernes egne 

oplevelser var, at vægtningen 

mellem præsentation og spørgetid 

fungerede godt. Men 

hvad synes medarbejderne 

om det? 

- Jeg synes, mødet 

var af passende varighed. 

Det var relevante 

emner og 

spændende at høre, 

hvordan ledelsen ser 

på FBE. Det gav mig 

klart en bedre forståelse for de ændringer, 

der sker i FBE, forklarer Lotti 

Dyna Nielsen fra Lokalstøtteelement 

Kastellet. 

Jette strøm Rønde Reimann fra Lokalstøtteelement 

Århus er enig og 

tilføjer: 

- hos os havde vi besøg af stabschefen, 

og han var opsat på at få 

spørgsmål og kommentarer fra os. 

Jeg synes, ordet var meget frit. 

Tekst 

Marianne Bue Lønskov 

Fbe-le04 

Foto 

Poul henriksen og 


I februar rejste chef FBe, stabschefen, chefen for Byggedivisionen 

og chefen for Driftsdivisionen fra nord til syd og fra øst til vest for 

at møde FBe’s medarbejdere og chefer. Formålet var at give en opdatering 

om aktuelle emner i FBe, men også at høre, hvad der rører sig 

lokalt. 

sidste års chefrundrejse viste sig at 

være mere end en orientering fra 

cheferne til medarbejderne. Efter 

rundrejsen i september 2010 kom 

alle fire chefer tilbage til deres dagligdag, 

klogere på både lokale problemstillinger,samarbejdsmuligheder 

med videre, og de var glade for 

de spørgsmål og kommentarer, medarbejderne 

havde givet dem på turen 

rundt i landet. 

Derfor gentog cheferne begivenheden 

i uge seks i år. Lige som sidst 

blev chefrundrejsen planlagt til at 

løbe af stabelen kort efter det halvårlige 

Chef- og Lederseminar ud fra 

den betragtning, at mange af emnerne, 

der bliver berørt på Chef- og 

Lederseminarerne, også er relevante 

at fremlægge og drøfte med medarbejderne. 

et puslespil 

Villighed til overarbejde og midlertidig 

lukning af deske fik arrangementet 

til at lykkes. Og der har været 

en generel tilfredshed med at 

prioritere tid til at mødes ansigt til 

ansigt - både blandt medarbejdere 

og chefer. Netop det at ”se giraffen” 

har betydet meget for flere 

medarbejdere. 

- Mødet var ganske udmærket. Der 

blev snakket rent ud af posen, og 

jeg kunne godt lide, at vi fik besøg 

fra den øverste ledelse, forklarer 

Mona Jensen fra Lokalstøtteelement 

Karup, som fik besøg af chefen for 

Driftsdivisionen, Michael Flagstad. 

Flere medarbejdere landet over er 

enige i det udsagn. Både medarbejdere 

i Århus, Nymindegab og på Kastellet 

synes, det var rart at se cheferne, 

da de i hverdagen kan virke 

langt væk. 


”Han var opsat 

på at få spørgsmål 

og kommentarer 

fra os. Jeg 

synes, ordet var 

meget frit” 

et skifte 

Cheferne oplevede denne gang et 

skifte i, hvilke spørgsmål, der blev 

stillet, og hvor stor spørgelysten var 

i forhold til, om de var øst eller vest 

for storebælt. sidst oplevede cheferne, 

at der var flest spørgsmål og 

kommentarer i Østdanmark. 

Denne gang mærkede 

de klart, at det 

nu er Vestdanmark, der 

står overfor en strukturændring, 

hvilket 

spørgsmålene også bar 

præg af. De handlede 

primært om besparelser, 

fyringer, udlicitering 

og Motorforvaltende Myndighed 

(MFM). 

Konkret har de mange spørgsmål 

til specielt MFM mundet ud i, at der 

ugen efter chefrundrejsen blev sendt 

et faktaark ud om status på MFM. 

Men også de øvrige input vil indgå 

i fokus fremover. Cheferne planlægger 

allerede nu, at de vil gentage 

succesen og komme rundt igen i september 

2011. 

17

Da LSe Bornholm 

fik juletravlt 

Folk fra nær og fjern fik hjælp fra Lokalstøtteelement 

Bornholm, da snemasserne væltede ned 

over solskinsøen i julen 2010. 

De fleste har nok glemt julen 2010, 

men på Lokalstøtteelement Bornholm 

(LsEBNh) vil den sikkert i mange 

år stå i frisk erindring hos flere 

af medarbejderne. 

- Jeg har ikke talt med nogen på 

Bornholm, som har oplevet en lignende 

snestorm nogensinde, siger 

Claus Olsen, der som leder af kantinen 

på Almegårds Kaserne var en 

af de første, der blev indkaldt for 

at servicere de nødstedte. 

Det var imidlertid Kell Munk, der som 

vagthavende for LsEBNh fra 22.-26. 

december blev anmodet om hjælp 

af øens beredskab sidst på eftermiddagen 

23. december. 

- heldigvis havde jeg lugtet lunten 

dagen før, hvor jeg tog ud på kasernen 

og fik en hovednøgle, så jeg 

kunne åbne til indkvarteringsværelserne, 

fortæller Kell Munk, der til 

daglig er leder af støttesektionen. 

Det viste sig at være en god idé, da 

han hen over julen skulle hjælpe med 

indkvartering og bespisning af knap 

200, som var strandet i Rønne på 

vejen til eller fra Bornholm. For at 

være sikker på at komme frem havde 

Kell Munk dagen før lånt LsEBNh’s 

traktor med hjem. Derfor kunne han 

også rydde for busserne, der ankom 

med de nødstedte. 

- Da de kom, samlede jeg folk og 

forklarede dem regler om, hvor de 

måtte være og den slags. På samme 

måde som når der kommer værnepligtige. 

Folk i nød kan godt lide, 

når man tager styringen. 

Godt indkvarteret 

På det tidspunkt var Claus Olsen allerede 

i gang i køkkenet med hjælp 

fra en medarbejder og hendes datter, 

der bor tæt på kasernen. Klokken 

20 var de klar til at servere frikadeller 

for de indkvarterede. 

- Juleaftensdag mødte jeg ind klokken 

fem, så jeg kunne servere morgenmad 

klokken 8, og til frokost fik 

de andesteg, fortæller Claus Olsen, 

som havde to medarbejdere inde til 

at hjælpe. 

udover konstant at skulle snakke 

med pressen, så sørgede Kell Munk 

løbende for at briefe de nødstedte, 

Tekst 


fbe-le05 

Foto 

holger Larsen og 

Jens-Erik Larsen 

Bornholms Tidende 

Lokalstøtteelement Bornholm husede også de civile entreprenører, der ankom fra 

sjælland med gummigeder for at hjælpe med at rydde snemasserne. 

så de kunne danne sig et billede af 

deres videre julefærd. Mange af dem 

var dog allerede godt opdateret via 

fjernsynet på kvartererne. her var 

de bedre stillet end de 400 nødstedte 

i Rønne Idrætshal, som måtte 

nøjes med madrasser. 

- Klokken 18 juleaften sneede jeg 

selv inde, men jeg sørgede for at 

være i telefonisk kontakt med de 

relevante folk, siger Kell Munk. 

Positiv stemning 

I mellemtiden havde der været travlt 

18 mit fbe

i køkkenet, for både Claus Olsen og 

de strandede gæster var efterhånden 

klar over, at der ville blive fejret 

juleaften på Almegårds Kaserne. 

- Men der var kun positiv stemning, 

da alle havde accepteret, at sådan 

var det bare. Jeg fandt så duge, lys 

og servietter frem, så gæsterne selv 

kunne pynte op og gøre det hyggeligt. 

udover at lave endnu en omgang 

andesteg og selvfølgelig ris a la mande 

til kasernens gæster, så bad beredskabet 

også om hjælp til at stege 

ribbensstege og lave sovs til de 

400 i Rønne Idrætshal. Derudover 

blev der også stegt flæskesteg til 

120 mennesker, som deltog i en kirkelig 

sammenkomst i byen. 

- Til gengæld leverede beredskabet 

et juletræ til kasernens gæster, så 

der var samarbejde på kryds og tværs, 

fortæller Claus Olsen, som selv kunne 

drage hjem og holde juleaften 

klokken 20.30. 

Næste rykind 

1. juledag var tjansen i køkkenet overtaget 

af en kok, som ellers var gået 

Claus Olsen gør klar til at stege ribbensstege 

til de 400 nødstedte, som skulle 

holde juleaften i Rønne Idrætshal. 


på juleferie. I løbet af dagen tjekkede 

de sidste folk ud, og Kell Munk 

kunne få låst kvartererne af. 2. juledag 

kaldte Claus Olsen et par medarbejdere 

på arbejde, så kvartererne 

kunne blive gjort klar til et eventuelt 

nyt rykind. 

Det var ganske heldigt, for da Klaus 

Lund-Jensen 27. december kom ind 

med færgen for at overtage opgaven 

som LsEBNh’s vagthavende, 

kunne han knap nok komme ud til 

kasernen for snemasserne. 

- straks blev vi bedt om at huse 80 

mennesker, der var kommet ind med 

færge og fly og ikke kunne komme 

videre, fortæller 

Klaus Lund-Jensen, 

der endnu 

engang måtte hidkalde 

Claus Olsen 

til at fremtrylle et 

aftensmåltid. 

Snerydning inde 

og ude 

Dagen efter kunne 

de strandede 

heldigvis komme 

videre. I mellem- 

"Jeg har aldrig 

lavet så meget 

på en tilkaldevagt, 

men det 

er jo også rart 

at kunne gøre 

gavn" 

tiden var der ankommet hjælpere 

fra fastlandet, så man kunne få ryddet 

vejene. Det drejede sig om 10 

civile entreprenører fra sjælland med 

fem gummigeder og syv mand fra 

Ingeniørregimentet i skive med tre 

gummigeder. De skulle alle indkvarteres 

på kasernen til efter nytår, 

men beredskabet sørgede for bespisning. 

- Derudover var der jo også problemer 

med sne på selve kasernen, og 

her måtte folk fra lokalstøtteelementets 

eget sneberedskab rydde. 

Og efter nytår støttede lokalstøtteelementets 

folk også den civile 

snerydning uden for kasernen, beretter 

Klaus Lund-Jensen, der til daglig 

er sikkerhedsofficer ved LsEBNh. 

Terrænbefalingsmand Jesper Lindqvist 

var en af de folk, der fungerede som 

chauffør på en rendegraver uden 

for kasernen fra 1.-4. januar. 

- Vores maskiner har været over det 

meste af øen, da vi løbende fik opgaver 

med at grave veje fri - eksempelvis 

hos ældre mennesker, som 

havde brug for medicin og hjemmepleje, 

eller hvis der var behov for 

hurtigt at få bragt dyrefoder og olie 

ud til folk, fortæller Jesper Lindqvist, 

der på grund af de mange opgaver 

måtte sige nej tak til flere taknemmelige 

menneskers tilbud om kaffe. 

- Andre folk havde jo også akut brug 

for hjælp. Og det var rart at kunne 

hjælpe andre menne- 

sker i nød. Det ville 

jo også være mærkeligt 

andet, når vi alligevel 

havde maskinerne 

til det. 

megen 

taknemmelighed 

Også Klaus Lund-Jensen 

kendetegner sin 

julevagtuge som præget 

af positiv travlhed. 

- Det var hektisk, og jeg har aldrig 

lavet så meget på en tilkaldevagt, 

men det er jo også rart at kunne 

gøre gavn. 

heldigvis er der også blevet sat pris 

på indsatsen fra LsEBNh. Der har 

både været takkelæserbreve i Bornholms 

Tidende og rosende ord fra 

andre kanter. 

- Nytårsnat klokken 1 fik jeg et par 

sMs’er fra nogle af de strandede 

julegæster, som havde hygget sig 

så meget, at de gerne ville booke 

overnatning til julen 2011, fortæller 

Kell Munk. 

Jo, julen på Bornholm i 2010 vil blive 

husket længe. 

Lokalstøtteelement Bornholms indsats i tal 

fra 23. december 2010 - 4. januar 2011: 

- 629 overnatninger 

- 445 aftensmåltider serveret 

- 117 timer kørt med rendegraver uden for kasernen 

- En anslået støtte til det civile samfund på cirka 250.000 kroner 

19

DeT BeDSTe VeD mIT aRBeJDe eR… 

Opskrift 

fra 

Sund 

Kantine! 

Peter marcus Clausen 

afdelingsleder ved Handelsafdelingens ejendomssektion i Hjørring 

… det gode samarbejde med mine kollegaer 

og friheden til at disponere og 

tilrettelægge mit arbejde. Og så selvfølgelig 

de mange spændende og varierede 

Jeppe Kjeldsen 

Kok ved Lokalstøtteelement Gothersgade 

… en god dialog, hjørnestenen i alt samarbejde. 

I et miljø, hvor man kan tale i 

vished om at blive hørt og forstået, kan 

uenighed være konstruktiv og grobund 

for nye ideer. 

Det er også den gode dialog, der baner 

vejen for, at en dum dag bliver bedre og 

… at jeg i høj grad har mulighed for at 

planlægge min egen arbejdsdag og arbejdsuge. 

Jeg tillægger det stor værdi, at 

jeg i min daglige funktion har en bred 

kontaktflade til mange mennesker, her- 

arbejdsopgaver, der kræver engagement. 

Jeg arbejder blandt andet med køb, salg 

og vurdering af ejendomme samt forskellige 

juridiske problemstillinger. 

en fejl rettes i god ånd. 

Vi fejler jo, vi mennesker. Men en god 

snak giver tillid og overskud til at løfte 

opgaven det bedste, vi kan. 

Og sammen levere et produkt vi kan være 

stolte af. Det skal man jo, ikke? hvorfor 

ellers gå på arbejde? 

Henrik Rosenørn møller 

Bygningskonstruktør ved Byggedivisionens Vedligeholdelsesteam Syd 

under teamsamarbejde med kollegaer, 

kontakt til myndigheder og enheder samt 

brugerne og andre FBE-ansatte ved de 

enkelte enheder. 

Soyabagt laks med sesamfrø, kartoffelmos 

og karrygrøntsager 

Opskriften er beregnet til 4 kuverter. 

Soyabagt laks: 

240 g fersk laks uden ben 

12 g Kikkoman soyasauce 

40 g sesamfrø 

salt 

hvid peber 

sukker 

20 mit fbe

Flyvestation Skrydstrup 

• Bygget: ”Fliegerhorst hadersleben” 

var navnet, da tyskerne tog 

de første spadestik i efteråret 1943 

• Tilhørende myndigheder: største 

enheder på flyvestationen er Fighter 

Wing skrydstrup og Forsvarets 

Depot og Distribution. herudover 

bor sAR (redningshelikoptere), 

sundhedscenter sydøstjylland, Lokalstøtteelement 

skrydstrup (LsEs- 

KP), Lokalstøttecenter sydjylland 

og Fyn (LsCsF), Byggedivisionens 

Vedligeholdelsesteam syd (BVs), 

FKIT On site syd og Flyverhjemmeværnsdistrikt 

Vest 

• FBe-ansatte: LsEsKP har 76 medarbejdere, 

heraf tre på Rømø. LsCsF 

har syv ansatte. BVs har 17 teknikere 

og ni håndværkere ansat. 

FBE stab har fire decentralt placerede 

hR-, økonomi- og miljømedarbejdere 

Kartoffelmos: 

320 g kartofler, skrællede 

Ca. 1 dl minimælk 

salt 

Karrygrøntsager: 

160 g gulerødder 

80 g porrer 

80 g hvidkål 

80 g æbler 

Rapsolie til stegning 

1 spsk. karry 

1 tsk. groft salt 

Peber 

En dusk persille 


• FBe varetager: LsEsKP har driftsansvaret 

for Flyvestation skrydstrup, 

Radarhoved Bækskov, skydeområde 

Rømø, samt et antal skydebaner 

og -anlæg. BVs står for bygningsvedligehold 

i sydjylland og Fyn, 

og LsCsF dækker samme område 

• Historien kort: Flyvestation skrydstrup 

blev oprettet 1. maj 1953 på 

den tidligere skrydstrup Flyveplads, 

som tyskerne anlagde i 1943. 

Den blev under krigen hovedsageligt 

brugt til flyverskole. Efter 

befrielsen i 1945 overtog modstandsbevægelsen 

bevogtningen 

af pladsen, som efter en måneds 

tid blev overtaget af Royal Air Force. 

Først i november/december 

1945 overtog den danske regering 

flyvepladsen. I begyndelsen af 

1946 blev pladsen indrettet til flygtningelejr 

for ca. 4.000 tyske flygtninge. 

De forlod stedet igen i ef- 

Fremgangsmåde: 

Laks rengøres og skæres i fire passende 

stykker (færdige laksestykker 

kan benyttes). Krydr med sukker, 

salt og peber. 

Læg laksestykkerne i et ildfast fad, 

dryp med soya og lad det trække 

(gerne natten over). 

Drys med sesamfrø og bag laksen 

i ovnen ved 160 grader i 20 minutter. 

eTaBLISSemeNTeT 

teråret 1947. I 1951 startede udbygningen 

af flyvepladsen til 

jagerbase efter NATO-standard, 

hvilket igen førte til oprettelsen 

af Flyvestation skrydstrup i 1953. 

Da flyvestationen blev oprettet, 

var området meget goldt. De efterfølgende 

år blev der plantet et 

stort antal træer og buske og anlagt 

græsplæner, stier og veje. Efterhånden 

som beplantningen voksede 

til, blev Flyvestationen kendt 

som den kønneste af alle flyvestationer 

i Danmark – en påstand, 

der den dag i dag har sin rigtighed 

• Vidste du at: Afvisningsberedskabet 

over dansk luftrum varetages 

fra Flyvestation skrydstrup 

Tekst 

Karen henriksen 

fbe-chlseskp 

Foto 

Flyvevåbnets Fototjeneste 

Kog kartoflerne møre uden salt. hæld 

vandet fra og mos kartoflerne. 

Bring mælken i kog. Tilsæt mælken 

og pisk til mosen har en passende 

konsistens. smag til med salt. hvis 

kartoflerne er meget vandede, skal 

der evt. bruges mindre mælk. 

skræl gulerødderne og skær dem i 

skiver. Rens porren og skær den i 

ringe. snit hvidkålen fint. skær æblerne 

i tern. steg grøntsagerne i olie 

og karry. smag til med salt og peber. 

Pynt med persille. 

21

NaVNe 

marianne Nielsen, overassistent 

ved LsC sydjylland 

og Fyn kunne 1. november 

2010 fejre sit 25 års jubilæum 

som ansat ved Forsvaret. 

Torben Pedersen, major 

og fungerende chef for LsC 

Nordsjælland holdt 26. november 

2010 afskedsreception. 

Gert Østergaard Stykkel, 

ejendomsservicetekniker 

ved uddannelsesmaterielkontoret 

ved LsE Oksbøl 

kunne 1. december 2010 

fejre sit 25 års jubilæum som 

ansat ved staten. 

anni Pallesen, overkontorbetjent 

ved LsE Flyvestation 

Aalborg kunne 16. september 

2010 fejre sit 25 års 

jubilæum som ansat ved 

Forsvaret. 

Viggo Langballe, kaserneassistent 


Aalborg kunne 18. november 



Forsvaret. 

Bente Thaagaard, kaserneforvalter 


Aalborg kunne 1. 

december 2010 fejre sit 25 

års jubilæum som ansat ved 

Forsvaret. 

Vibeke R. Nielsen, 

Pia Glargaard, else 

Sønderby og Vibeke 

Lauersen blev 19. januar 

udlært som serviceassistenter 

fra 

skive Tekniske skole. 

Alle er ansat ved 

LsE Karup. 

morten malthe Pedersen, 

kaptajn, skydeofficer ved 

Jægersprislejren havde 1. 

december 2010 25 års jubilæum 

ved Forsvaret. 

Bent Ib Jensen, ejendomsservicetekniker 

ved LsE slagelse 

fik 17. november 2010 

Garderhusarregimentets 

Fortjenstpokal. 

Hans-Jørn Green, chef for 

LsE skalstrup kunne 16. december 



Forsvaret. 

Tina Christensen, overassistent 

i FBE’s hR-afdeling 

ved LsE Nordjylland kunne 

31. december 2010 fejre sit 

25 års jubilæum som ansat 

ved Forsvaret. 

Henrik Thomsen, mekaniker 

ved LsE hjørring kunne 

1. januar fejre sit 25 års jubilæum 

som ansat ved Forsvaret. 

Dan Pedersen, ejendomsservicetekniker 

ved LsE Karup 

kunne 18. januar fejre 

sit 25 års jubilæum. 

Claus Chris Petersen, 

marinespecialist ved Joint 

host Nation support 

Group i Finderup, Bo Byrgesen, 

faglært mekaniker 

og kørselsleder ved 

LsE Århus samt elo Dixen, 

marinespecialist ved 

LsE Århus blev 31. januar 

tildelt hæderstegnet 

for 25 års god tjeneste 

ved søetaten. 

22 mit fbe

Børge Skov Nielsen, hRkonsulent 

i FBE hos LsC 

Nordjylland havde 17. januar 

40 års jubilæum. 2. februar 

fik Børge skov Nielsen 

overrakt fortjenstmedaljen 

for 40 års god 

tjeneste i Forsvaret. 

I decembernummeret af Mit FBE blev 

der udskrevet en slogankonkurrence, 

da FBE i forlængelse af MVV-processen 

skal have et nyt slogan. Efter 

en træg start kom der i januar 

pludselig massevis af forslag efter 

en mailopfordring. Ledelsessekretariatet 

modtog mere end 150 forslag 

til et nyt slogan. 

I første omgang blev de mange forslag 

vurderet af et udvalg i FBE’s 

Ledelsessekretariat, som udvalgte 

de ti forslag, som ses i faktaboksen 

her på siden. De ti forslag kom på 

en stemmeseddel, som deltagerne 

på Chef- og Lederseminaret i skive 

26.-27. januar skulle udfylde. 

arbejdet går videre 

Der var stemmelighed mellem to forslag, 

og derfor vinder begge forslagsstillere 

en gavekurv med lækkert 

ejvind Ove Hansen, seniorsergent 

ved Joint host 

Nation support Group i 

Finderup kunne 1. februar 

fejre sit 40 års jubilæum 

som ansat i Flyvevåbnet. 

Vagn egeskov Jensen, overkonstabel 

ved undervisningsmaterielkontoret 

ved 

LsE skive fik 2. februar tildelt 

Fortjenstmedaljen i sølv 

for 40 års god tjeneste ved 

Forsvaret. 

indhold. Vinderne er assistent heidi 

Ringgive Andersen fra Lokalstøttecenter 

Midtjylland med forslaget 

”sammen skaber/støtter vi Forsvaret”, 

og chefen for Lokalstøttecenter 

Nordjylland, Axel Lottrup, med 

forslaget ”Dit lokale fundament”. 

Et eksternt bureau vil nu blive inddraget 

i arbejdet med at skabe det 

endelige slogan på en workshop med 

den øverste chefkreds. Det skal ske 

med udgangspunkt i de to vinderforslag 

og de to forslag, som fik 

tredje- og fjerdeflest stemmer. Det 

var forslagene ”Når service er vigtig” 

af Carsten ullmann Andersen 

fra kørselstjenesten på Lokalstøtteelement 

hjørring, og ”Fundament 

for Forsvaret” af chefen for Lokalstøtteelement 

slagelse, Mikael 

Winther. Alle fire forslagsstillere bliver 

inviteret med til workshoppen. 

NaVNe 

Nils Graungaard, chef for 

driftsøkonomisektionen ved 

Økonomisk sekretariat i 

hjørring, fik henholdsvis 10. 

december og 28. januar tildelt 

Forsvarets Medalje for 

International Tjeneste og 

NATO-Medaljen efter tjeneste 

i Provincial Reconstruction 

Team i Afghanistan. 

Vinderne af slogankonkurrencen 

Der er fundet to vindere af den konkurrence om et nyt 

slogan til FBe, som blev udledt af mission, Vision og 

Værdi-processen (mVV). 


Tekst 


fbe-le05 

De ti forslag 

• Service og kvalitet til tiden 

• Løsninger til tiden 

• Dit lokale fundament 

• Sammen støtter vi Forsvaret 

• Fundament for Forsvaret 

• Skudsikker service 

• Service i hverdagen 

• For Forsvarets skyld 

• Service for det danske forsvar 

• Når service er vigtig 

23

Klik og vind 

– fotokonkurrence 

Mit FBE’s fotokonkurrence er det sted, 

hvor du kan bidrage til bladet ved at 

indsende arbejdsrelaterede billeder. 

send flotte, alvorlige eller sjove billeder 

ind fra dit arbejde. Kun fanta- 

TIDLIGeRe VINDeRFOTOS: 

sien sætter grænser. Billedet skal ledsages 

af en kort beskrivelse. Redaktionen 

vil udvælge det bedste billede 

og trykke det her på bagsiden. Øvrige 

indsendte billeder vil blive uploadet 

på intranettet, så alle kan se dem. 

Vinderen får billedet indrammet i plakatstørrelse. 

send billederne til FBE-LE05 eller 

FBE-LE05@mil.dk. Mærk overskriften 

”Fotokonkurrence”. 

tillykke til susan Conradi fra lokalstøtteelement 

Frederiksberg slot, 

som vinder marts måneds 

konkurrence. 

Der er også plads til små mennesker i 

køkkenet på Frederiksberg slot. sådan 

her står vor kok sarah Mikkelsen og 

arbejder hver dag. Det var et billede 

værd.

Strategi - Forsvarskommandoen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?