18.10.2021 Views

Magasinet Energihjem efterår 2021

Bæredygtige materialer sætter vi under luppen i denne udgave, hvor vi allierer os med en forsker på området og hele seks forskellige brancheeksperter. Alle giver deres bedste bud på teknologier og løsninger, der bidrager til en mere holdbar og bæredygtig byggestil. Vi besøger også Anders i sif off-grid Tiny House og hører mere om hans filosofi om at leve tæt med naturen – og bo småt men leve godt.

Bæredygtige materialer sætter vi under luppen i denne udgave, hvor vi allierer os med en forsker på området og hele seks forskellige brancheeksperter. Alle giver deres bedste bud på teknologier og løsninger, der bidrager til en mere holdbar og bæredygtig byggestil. Vi besøger også Anders i sif off-grid Tiny House og hører mere om hans filosofi om at leve tæt med naturen – og bo småt men leve godt.

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Anders bor småt,<br />

men lever godt i sit<br />

off-grid Tiny House<br />

(side 20)<br />

Eksperternes råd til<br />

det bæredygtige valg<br />

(side 28)<br />

Danmarks<br />

grønneste<br />

kommune<br />

REALKREDIT DANMARKS ANALYSE VISER VINDEREN<br />

Kan støjgener<br />

energirenoveres væk?<br />

(side 34)<br />

EFTERÅR <strong>2021</strong> NR. 3


Annonce<br />

Uvildig energirådgivning<br />

og energimærkning af<br />

din bolig<br />

Hos KNN Energirådgivning klarer vi den lovpligtige<br />

energi mærk ning hurtigt og nemt for dig. Med vores store<br />

erfaring, certificerede kom petencer og passion for gode<br />

kundeoplevelser sikrer vi, at din opgave altid er i trygge<br />

og professionelle hænder hos os.<br />

Det er lovpligtigt med et gyldigt<br />

energimærke ved:<br />

Salg eller udlejning af din bolig<br />

Nybyggeri<br />

Offentlige bygninger over 250 m 2<br />

Tilskudsøgning til energiforbedringer<br />

(Bygningspuljen)<br />

Komplet pakke<br />

Med energimærkning, tilstandsrapport<br />

og el-rapport<br />

Vi tilbyder også en komplet pakke i forbindelse<br />

med hussalg, som indeholder både energimærkning,<br />

tilstandsrapport og el-rapport. På<br />

den måde skal du ikke spekulere på at invitere<br />

flere fagmænd på besøg, eller hvorvidt alt<br />

udføres inden for den rette tidsramme.<br />

Web: knnenergiraadgivning.dk<br />

E-mail: info@knnenergiraadgivning.dk<br />

Telefon: +45 72 10 80 06<br />

Adresse: Hjørringvej 156, 9400 Nørresundby


Om vores service siger<br />

vores kunder:<br />

Tusind tak for hjælpen i forbindelse med opnåelse af<br />

energitilskud. Da vi har været travlt optaget og haft<br />

tankerne andetsteds, er der i særdeleshed at takke for<br />

den opfølg ning og påmindelse, I ydede, da installationen<br />

havde fundet sted.<br />

- Søren, bygherre<br />

Vi har været ekstremt tilfredse<br />

med forløbet. Utrolig god kundeservice<br />

og meget hurtig svartid.<br />

Kan i høj grad anbefales til andre.<br />

- Martin, bygherre<br />

Fra første mail skinnede det tydeligt igennem, at man<br />

satte fokus på god service og kundepleje i form af let<br />

forståelige mails, så man ikke var i tvivl om, hvordan<br />

man skulle handle derefter. Ligeledes var der altid<br />

hurtig respons på de mails, som man sendte.<br />

- Helge, bygherre<br />

Vi dækker<br />

hele landet<br />

Vores team:<br />

Niclas Rieper<br />

Indehaver & energirådgiver<br />

Kristina Dahl<br />

Indehaver, salg & marketing<br />

Kjeld Dahl<br />

Direktør<br />

Mads Jeppesen<br />

Energirådgiver<br />

Martin Birkbak<br />

Energirådgiver & -konsulent<br />

Henrik Ørts<br />

Energirådgiver<br />

Anders Lorentzen<br />

Energikonsulent<br />

Christian Buch<br />

Energikonsulent<br />

Nicholai Porter<br />

Studentermedhjælper<br />

Kontakt os på mail: info@knnenergiraadgivning.dk eller på tlf.: 72 10 80 06<br />

- eller find vores kontaktoplysninger på www.knnenergiraadgivning.dk/kontakt<br />

Efterår <strong>2021</strong> | <strong>Energihjem</strong> | 3


Annonce<br />

Gør en forskel<br />

for miljøet!<br />

Fast pris på loftisolering<br />

Isolering er den nemmeste, hurtigste og billigste vej til<br />

at nedbringe varmeregningen og spare miljøet for CO 2<br />

.<br />

Fordi Papiruld fremstilles af genbrugsmaterialer, er CO 2<br />

-udledningen<br />

op til otte gange lavere end ved fremstilling af traditionel isolering.<br />

Det skyldes, at Papiruld fremstilles af genbrugspapir.<br />

Vælger du Papiruld vælger du miljørigtigt!<br />

Få blæst 200 mm original<br />

Papiruld på dit loft inklusiv<br />

opbygning af ny forhøjet gangbro,<br />

kant omkring loftlem m.m.<br />

21.800 kr. *<br />

Herefter kan du få<br />

håndværkerfradrag<br />

for 11.250 kr.<br />

*Læs mere om vilkår og priser på www.papiruld.dk<br />

CO 2<br />

-venlig isolering<br />

Høj isoleringsevne<br />

Effektiv lydisolering<br />

...vi dækker hele Danmark!<br />

Tøv ikke med at kontakte os for rådgivning:<br />

Telefon: 48141188<br />

Mail: info@papiruld.dk<br />

Web: www.papiruld.dk


Indhold<br />

13<br />

20<br />

34<br />

6<br />

8<br />

13<br />

20<br />

26<br />

28<br />

Leder<br />

Hvad betyder valget af materialer for bæredygtigt<br />

byggeri? Vi dykker ned i materialernes<br />

univers og undersøger, hvordan og hvorfor<br />

bæredygtige materialer spiller en rolle, når du<br />

energirenoverer.<br />

Kort og grønt<br />

Genbrug og et grønt mindset skal sikre<br />

byggematerialers bæredygtighed<br />

Anders bor småt, men lever godt<br />

Vi besøger Anders i sit selvbyggede off-grid Tiny<br />

House på blot 14 kvadratmeter – og hører til hans<br />

kreative indretningsløsninger og filosofi om at<br />

leve tæt med naturen.<br />

Huskelisten til udluftning i vintermånederne<br />

Eksperternes råd til det bæredygtige valg<br />

Isolatøren, solcellefirmaet, varmepumpemontøren,<br />

energikonsulenten, vindueseksperten og<br />

ventilationsmanden giver deres bedste tips her.<br />

34<br />

39<br />

42<br />

45<br />

46<br />

47<br />

Kan støjgener energirenoveres væk?<br />

Hvor skal man starte, hvis man vil energirenovere<br />

sig fra støjgener? Og hvad betyder støjgener for<br />

boligens salgsværdi? Vi spørger to eksperter her.<br />

Røre i tilskudsdammen<br />

Vi tegner tidslinjen for Energistyrelsens tilskudspulje<br />

og dykker ned i nogle af kommentarerne fra<br />

frustrerede boligejere.<br />

Danmarks grønneste kommune<br />

Find ud af, om din kommune ligger i top eller bund<br />

i en undersøgelse fra Realkredit Danmark.<br />

Under luppen: Energikrav til vinduer<br />

Visitkort<br />

Hvem skal hjælpe dig med dit næste projekt?<br />

Oversigt over Branchepartnere på <strong>Energihjem</strong>.dk<br />

Efterår <strong>2021</strong> | <strong>Energihjem</strong> | 5


Leder<br />

Vi vil have mere bæredygtighed i boligen<br />

– og materialerne spiller en vigtig rolle<br />

Når vi taler energirenovering, taler vi oftest om energiforbrug og boligens<br />

CO ²<br />

-aftryk, men faktisk er valget af materialer også centralt for den grønne<br />

omstilling. Netop bæredygtige materialer sætter vi derfor under luppen i<br />

denne udgave af <strong>Magasinet</strong> <strong>Energihjem</strong>.<br />

Undersøgelser viser, at danskerne er blevet bedre til at tænke bæredygtighed<br />

ind i hverdagen, men hvor skal man starte? Til at gøre os langt klogere på,<br />

hvordan nye materialer og teknologier kan bidrage til en bæredygtig udvikling<br />

i byggeriet, allierer vi os på side 13 med en forsker. Ligesom at vi på side<br />

28 spørger hele seks forskellige brancheeksperter til deres bedste råd til bæredygtige<br />

valg indenfor isolering, solceller, varmepumper, vinduer, ventilation<br />

og energirådgivning. Og rådene er både konkrete og yderst brugbare.<br />

I et vildtvoksende naturområde med knæhøjtgræs bor Anders i sif off-grid<br />

Tiny House, som han selv har bygget – naturligvis af bæredygtige materialer.<br />

Det kun 14 kvadratmeter lille hus giver rum til kreative indretningsløsninger<br />

og en filosofi om at leve tæt med naturen. Se og hør, hvordan livet er i et<br />

Tiny House på side 20.<br />

Som vi skriver dette magasin, er Energistyrelsens tilskudspulje åben for årets<br />

sidste ansøgninger – og desværre ikke helt uden bump på vejen. På side 39<br />

tegner vi tidslinjen for energitilskuddet og deler kommentarer fra boligejere,<br />

der har været tæt på ordningen.<br />

Hvorvidt støjgener kan energirenoveres væk, hvilken kommune der er<br />

Danmarks grønneste, og hvordan man bør lufte ud i vintermånederne, skal<br />

du heller ikke snydes for at blive langt klogere på ved at læse med her.<br />

Desværre er denne udgivelse af <strong>Magasinet</strong> <strong>Energihjem</strong> den sidste for nu.<br />

Det betyder dog langt fra, at vores skrivende pen og passion for grønne<br />

boligrenoveringer stopper her. På <strong>Energihjem</strong>.dk udgiver vi nemlig løbende<br />

cases og indhold om tilskud, klimasikring og energiforbedringer. Vi håber, at<br />

du forsat vil læse med der.<br />

Udgiver:<br />

<strong>Energihjem</strong>.dk som er en del af:<br />

3byggetilbud.dk A/S<br />

Antonigade 4<br />

1106 København K<br />

<strong>Energihjem</strong>.dk<br />

info@energihjem.dk<br />

Telefon: 7733 4000<br />

Redaktion:<br />

Mette Blume<br />

Anton Egholm<br />

Daniel Christian Hinchely<br />

Maria Carlsen<br />

Nynne Groth Hallander (ansvarshavende)<br />

Layout:<br />

Eik Franksdottir Mikkelsen<br />

Pernille Svalebæk<br />

Oplag: 5.000<br />

Tryk: Grefta Tryk A/S<br />

En digital udgave af magasinet kan<br />

læses på www.energihjem.dk/magasin<br />

Abonnementservice:<br />

<strong>Magasinet</strong> <strong>Energihjem</strong> er et gratis<br />

magasin, der sendes ud til husejere<br />

landet over.<br />

Nyhedsbrev:<br />

Tilmeld dig vores<br />

nyhedsbrev<br />

på <strong>Energihjem</strong>.dk<br />

Følg @energihjem på Instagram<br />

og Facebook<br />

God læselyst!<br />

Nynne Groth Hallander, redaktør<br />

6 | <strong>Energihjem</strong> | Efterår <strong>2021</strong>


Annonce<br />

<br />

<br />

Nye vinduer giver mere<br />

end bare en besparelse


Kort og grønt<br />

Ændringer i tilskudspuljen<br />

Ændringer i Energistyrelsens tilskudspulje betyder<br />

blandt andet, at der kom én tilskudspulje i sidste<br />

del af <strong>2021</strong> i stedet for to, som først lovet. Den<br />

sidste pulje i <strong>2021</strong> var i september, men allerede<br />

næste år kan du se frem til nye ansøgningsrunder.<br />

På side 39 ser vi nærmere på tilskudsændringerne.<br />

Tilmeld dig vores nyhedsbrev<br />

Vil du vide mere om energipotentialet i<br />

din bolig? Vil du holde dig opdateret på<br />

det kommende energitilskud? Eller vil du<br />

dykke ned i den grønne dagsorden på<br />

boligmarkedet? Så kan du<br />

tilmelde dig <strong>Energihjem</strong>.dk’s<br />

gratis nyhedsbrev på:<br />

www.energihjem.dk/<br />

nyhedsbrev<br />

Vidste du?<br />

...at omkring 30 % af parcelhusejerne<br />

oplever udfordringer med træk, kulde og<br />

kolde vægge? Du kan altså med fordel<br />

efterse isoleringsmængderne og tjekke for<br />

utætheder rundt om vinduer og døre.<br />

Læs mere om det gode indeklima på:<br />

www.energihjem.dk/indeklima-ventilation<br />

Skanderborg indtager<br />

grøn førsteplads<br />

En rapport fra Realkredit Danmark<br />

(<strong>2021</strong>) viser, at Skanderborg indtager<br />

førstepladsen som den kommune,<br />

hvor gennemsnittet af energimærker<br />

i parcelhuse er bedst.<br />

På side 42 dykker vi ned i flere af<br />

rapportens konklusioner<br />

– og her kan du også finde svar<br />

på, hvor din kommune placeres<br />

på energiskalaen.<br />

8 | <strong>Energihjem</strong> | Efterår <strong>2021</strong>


Kort og grønt<br />

Hvorfor energirenoverer vi?<br />

Boligejernes primære fokus ved energiforbedringer er at spare penge<br />

For at spare penge<br />

63 %<br />

For at gøre mit hus mere bæredygtigt/af hensyn til klimaet<br />

For at forbedre husets indeklima (f.eks. træk)<br />

For at forbedre salgsprisen på boligen<br />

27 %<br />

39 %<br />

39 %<br />

Kilde: YouGov-undersøgelse fra oktober 2019.<br />

Note: Der kan markeres flere svar<br />

Andet<br />

Ved ikke<br />

4 %<br />

7 %<br />

Måske farvel til<br />

håndværkerfradraget<br />

Fradrag<br />

Ifølge regeringens nye finanslovsudspil skal<br />

håndværkerfradraget næste år reduceres til det<br />

niveau, det lå på inden coronaepedemien<br />

– altså 12.500 kroner for håndværkeropgaver og<br />

6.000 for serviceopgaver. Flere partier ønsker<br />

fradragsordningen helt afskaffet.<br />

Når orkaner og monsterregn hærger, er ca.<br />

468.000 bygninger i farezonen. Dét vil Teknologisk<br />

Institut gøre op med. Derfor har de indgået en<br />

fireårig resultatkontrakt, støttet af Forskningsog<br />

Uddannelsesministeriet, som skal føre til en<br />

mere klimasikret byggeskik.<br />

Psst … Tjek om dit hus er i fare for<br />

oversvømmelser i ‘grundvandskortet’ på<br />

Miljøstyrelsens hjemmeside.<br />

Er du en af dem?<br />

En undersøgelse fra<br />

YouGov (<strong>2021</strong>) viser, at<br />

29 procent af boligejerne<br />

overvejer at få foretaget<br />

energirenoveringer inden<br />

for de næste to år.<br />

Efterår <strong>2021</strong> | <strong>Energihjem</strong> | 9


Kort og grønt<br />

55 %<br />

af det samlede bygningsareal<br />

i Danmark<br />

opvarmes af fjernvarme.<br />

17,9 procent opvarmes<br />

af centralvarme med<br />

naturgas, og bare<br />

10,3 procent opvarmes<br />

af centralvarme fra et<br />

oliefyr.<br />

10,3 %<br />

55 %<br />

17,9 %<br />

Hvordan går det med el-bilerne?<br />

Nyregistrerede biler fra januar - april <strong>2021</strong>:<br />

El<br />

Benzin<br />

18 %<br />

Diesel<br />

Plugin-hybrid<br />

7 %<br />

16 %<br />

58 %<br />

Kilde: Danmarks Statistik, <strong>2021</strong><br />

Kilde: De Danske Bilimportører<br />

Top 5 lande, der producerer mest strøm<br />

med solenergi (2020):<br />

1. Kina: 48.2 GWh<br />

2. USA: 19.2 GWh<br />

3. Vietnam: 11.6 GWh<br />

4. Japan: 8.2 GWh<br />

5. Australien: 5.1 GWh<br />

Danmark producerede 1.6 GWh i 2020. Kigger<br />

man fire år ud i fremtiden, vil vi dog være det<br />

land i verden, der har den største vækst i<br />

solskabt strøm med 47 procent.<br />

10 | <strong>Energihjem</strong> | Efterår <strong>2021</strong>


Kort og grønt<br />

... læs også på <strong>Energihjem</strong>.dk<br />

Tørke, øget nedbør og havstigninger:<br />

Dét siger den nye<br />

klimarapport<br />

Hvornår skal jeg have et gyldigt<br />

energimærke?<br />

Energimærkeordningen er fra 1998, men siden<br />

2010 har det været lovpligtigt med et gyldigt<br />

energimærke, når du skal sælge din bolig eller udleje<br />

en bolig på mere end 60 m 2 .<br />

Du skal have gyldigt energimærke til følgende<br />

boligtyper, når du skal sælge din bolig:<br />

› Enfamilieshuse, rækkehus, kædehus og dobbelthus<br />

› Ejer- og andelsboliger<br />

› Lejeboliger og udlejningsejendomme<br />

Skal du søge om Energistyrelsens energitilskud<br />

er det også et krav, at din bolig har et opdateret<br />

energimærke – udarbejdet efter oktober 2012.<br />

Samtidig skal boligen være i energiklasse E, F eller G.<br />

Skal du søge tilskud til en varmepumpe, er det dog<br />

ikke et krav, at du har et gyldigt energimærke.<br />

FN’s klimapanel er ude med en<br />

3000-siders klimarapport, der spår<br />

alarmerende vejrforhold hurtigere end<br />

forventet, og samtidig sætter streg<br />

under, at konsekvenserne er menneskeskabte.<br />

Vi ser nærmere på de<br />

veldokumenterede hovedkonklusioner<br />

og belyser den danske klimaministers<br />

holdning til rapporten.<br />

www.energihjem.dk/nyheder/<br />

klimarapport-fn<br />

Sidste udkald for at komme på<br />

Energistyrelsens årsbaserede<br />

nettoafregningsordning<br />

Kalder alle egenproducenter af små<br />

elproduktionsanlæg, der endnu ikke<br />

har søgt om at komme med på den<br />

årsbaserede nettoafregningsordning.<br />

Energistyrelsen meddeler nemlig, at du<br />

skal ansøge senest den 31. marts 2022<br />

for at komme med i ordningen.<br />

www.energihjem.dk/solenergi/sidste-udkald-nettoafregningsordning<br />

Læs mere om energimærker på:<br />

www.energihjem.dk/energimaerkning<br />

2025 er året, hvor vi i Danmark skal have<br />

reduceret vores CO 2<br />

-niveau med 50-54 procent.<br />

Sådan lyder det i en aftale mellem regeringen og<br />

støttepartierne.<br />

Fik ikke energitilskud, hvad nu?<br />

Hvad gør du, hvis du ikke nåede at<br />

søge Energistyrelsens tilskudspulje<br />

eller har fået afslag? Vi har samlet<br />

vores bedste råd her.<br />

www.energihjem.dk/nyheder/<br />

fik-ikke-energitilskud<br />

Efterår <strong>2021</strong> | <strong>Energihjem</strong> | 11


Annonce<br />

Har Du mistanke om<br />

kloakproblemer?<br />

- Så er Fjordland Kloak & Anlæg ApS de rette til opgaven!<br />

Vi udfører både omfangsdræn,<br />

kloakarbejde, TV-inspektion<br />

og højvandssikring.<br />

HUSK<br />

højvandslukker<br />

Er du sikret mod kraftige regnskyl?<br />

Regnsæsonen nærmer sig, og de mange skybrud betyder, at kloakkerne ikke kan følge med.<br />

Vandskader i kælderen, oversvømmelse i vaskerummet eller utætheder i stueetagen er blot<br />

nogle af de følgeskader, som kan undgås, hvis ejendommen er højvandssikret.<br />

Højvandssikring er en investering, som betaler sig. Ønsker du at høre mere om de mange<br />

løsninger, er vi klar med professionel vejledning og et godt tilbud.<br />

Elite<br />

<strong>2021</strong><br />

Håndværker<br />

KLOAK OG ANLÆG<br />

AUT. KLOAKMESTER<br />

Tlf. 61 71 84 53<br />

Aut. Kloakmester Michael: 61 71 84 53<br />

Søndergade 71A, 4130 Viby Sjælland - info@fjordlandkloak.dk - www.fjordlandkloak.dk


Byggematerialer og bæredygtighed<br />

De fleste materialer er<br />

affaldsmaterialer, der har<br />

fået nyt liv i et moderne<br />

sommerhus opført efter<br />

cirkulære principper.<br />

Foto: Rasmus Hjortshøj - COAST<br />

Genbrug og et grønt mindset<br />

skal sikre byggematerialers<br />

bæredygtighed<br />

Genbrug er et meget centralt værktøj, når det kommer til byggematerialernes<br />

bæredygtighed. Dét er budskabet fra forsker i bæredygtigt byggeri<br />

Torsten Sack-Nielsen. I denne artikel giver han et indblik i bæredygtigt<br />

byggeri og materialernes betydning for den grønne omstilling i byggeriet.<br />

TEKST: METTE BLUME<br />

»I<br />

ndtil nu har der<br />

været meget fokus på<br />

energiforbruget for<br />

bygningerne og dermed<br />

CO 2<br />

-aftrykket. Men den ellers meget<br />

konservative byggebranche er også<br />

ved at få øjnene op for, at byggeriet<br />

er udfordret på ressourceforbruget<br />

– og netop her spiller forbruget af<br />

byggematerialer en vigtig rolle.«<br />

Sådan lyder de indledende ord fra<br />

Torsten Sack-Nielsen, der er forsker i<br />

bæredygtigt byggeri ved VIA University<br />

College i Horsens. Hans primære<br />

fokus er på cirkulære byggeløsninger,<br />

og herunder hvordan nye materialer<br />

og teknologier kan bidrage til en<br />

bæredygtig udvikling i byggeriet.<br />

Vi har spurgt Torsten Sack-Nielsen,<br />

hvilken rolle byggematerialer spiller<br />

for bæredygtigt byggeri, og ligeledes<br />

hvordan man som forbruger kan<br />

bidrage til den bæredygtige udvikling i<br />

byggeriet.<br />

»<br />

Efterår <strong>2021</strong> | <strong>Energihjem</strong> | 13


Byggematerialer og bæredygtighed<br />

Materialerne har stor betydning<br />

Udover at se på energiforbruget i<br />

forhold til drift, levetid af materialer<br />

og brugernes adfærd, så fylder<br />

produktionen af materialerne gradvist<br />

mere i CO 2<br />

-regnskabet. Derfor ser man<br />

nu ifølge Torsten Sack-Nielsen også<br />

på energiforbruget i forbindelse med<br />

produktionen af materialerne.<br />

Torsten Sack-Nielsen<br />

forsker på VIA University<br />

College i Horsens<br />

Den frivillige bæredygtighedsklasse<br />

Grundlæggende fungerer den frivillige bæredygtighedsklasse som<br />

et værktøj, der skal bidrage til den grønne omstilling af byggeriet<br />

i Danmark. Herunder med et særligt fokus på den miljø- og klimamæssige<br />

kvalitet, den sociale kvalitet og den økonomiske kvalitet.<br />

Selv beskriver de deres ambition således:<br />

‘Ambitionen med bæredygtighedsklassen er at definere og tilbyde<br />

et lettilgængeligt og ensartet grundlag at opføre bæredygtigt<br />

byggeri efter.’<br />

Kilde: Bolig- og planstyrelsen / Den frivillige bæredygtighedsklasse<br />

»Materialerne har en stor betydning<br />

for byggeriets energiforbrug som<br />

helhed. Der kan nemlig være et<br />

stort CO 2<br />

-aftryk forbundet med<br />

produktionen af adskillige materialer.<br />

Den frivillige bæredygtighedsklasse<br />

laver derfor nogle LCA-beregninger,<br />

som står for livscyklusanalyse. Her<br />

ser man på driften og CO 2<br />

-forbruget<br />

for bygningerne, hvor den indlejrede<br />

energi- og miljøbelastning fra<br />

materialerne også indgår,« siger Torsten<br />

Sack-Nielsen og uddyber:<br />

»På den måde får materialerne en<br />

helt ny betydning fremover, når det<br />

kommer til helhedsvurderingen af<br />

bæredygtigt byggeri. Dermed ikke sagt<br />

at bygningernes generelle energiforbrug<br />

ikke stadig er en vigtig faktor, men<br />

vi er nødt at forholde os til flere<br />

bæredygtighedsaspekter, sådan vi ikke<br />

blot vælger byggematerialer ukritisk fra<br />

hylderne.«<br />

Ressourceforbruget skal ned: »De<br />

nordiske lande er storforbrugere«<br />

I Norden har vi en tendens til at se<br />

os selv som klimaduks sammenlignet<br />

med andre lande, der er knapt så<br />

langt i udviklingen, men ironisk nok<br />

rækker det argument ikke langt, når<br />

det kommer til ressourceforbruget i<br />

byggeriet. Ifølge Torsten Sack-Nielsen<br />

er de nordiske lande nemlig de største<br />

syndere på denne konto.<br />

»Vi er udfordret, når det kommer til<br />

materialeforbrug, og vi ved, at vi skal<br />

ned i ressourcer. Det kan vi blandt<br />

andet se på de stigende materialepriser,<br />

der begynder at afspejle vores<br />

ressourceforbrug. Faktisk er de nordiske<br />

lande storforbrugere sammenlignet med<br />

det europæiske gennemsnit – vi har<br />

eksempelvis et meget højere forbrug af<br />

sand, grus og sten end gennemsnittet i<br />

EU,« siger Torsten Sack-Nielsen.<br />

Nøglen er genbrug af rene<br />

materialer<br />

Ifølge Torsten Sack-Nielsen skal<br />

vi tilbage til en tankegang, hvor<br />

materialerne anses som værdifulde i<br />

den forstand, at de kan genanvendes.<br />

Genbrug af materialer forudsætter<br />

dog, at materialerne er rene og uden<br />

miljøfarlige stoffer.<br />

Foto: Lendager<br />

»Før materialer kan genbruges, er det<br />

vigtigt, at de er rene. Som bygherre eller<br />

håndværker skal man altså allerede i<br />

designfasen tænke den næste livscyklus<br />

14 | <strong>Energihjem</strong> | Efterår <strong>2021</strong>


Byggematerialer og bæredygtighed<br />

Dette byggeri kaldes<br />

»ressourcerækkerne«, da det<br />

består af genbrugsmaterialer.<br />

Facaden er lavet af genbrugsmursten,<br />

der oprindeligt<br />

skulle knuses, da de grundet<br />

brug af cementmørtel ikke<br />

kunne skilles ad. I stedet<br />

pynter udskæringerne af<br />

murstene nu på facaden.<br />

Foto: Lendager<br />

ind. Det gælder både, når man vælger<br />

og anvender materialerne. Nøglen er,<br />

at man fuldstændig skal kunne tage<br />

materialet i sin helhed og bruge det<br />

igen,« siger forskeren og uddyber:<br />

»Hvis man eksempelvis tager noget<br />

træ og limer det sammen, så er det ikke<br />

længere et rent materiale, og det vil<br />

også have betydning for, hvorvidt man<br />

kan genbruge det. Det er sådan, vi hele<br />

tiden skal se på brugen af materialer –<br />

hvis de ikke er rene, kan de være svære<br />

at skille fra hinanden eller rense, og det<br />

bliver problematisk i forhold til genbrug<br />

i fremtiden.«<br />

Torsten Sack-Nielsen fremhæver<br />

særligt brugen af kalkmørtel som et<br />

bedre materiale end cementmørtel,<br />

når det kommer til byggeri af<br />

murstenshuse.<br />

»Cementmørtel gør, at man kun kan<br />

knuse mursten og cementmørtlen, fordi<br />

»Generelt tænker jeg, at hele branchen har en<br />

opgave i at vejlede om de rette materialer i en<br />

miljømæssig forstand.«<br />

de ikke kan skilles ad. Hvis man i stedet<br />

bruger kalkmørtel, er det en helt anden<br />

sag. Kalkmørtel gør det nemlig muligt<br />

at rense og genbruge murstene, fordi<br />

de kan skilles ad,« siger Torsten Sack-<br />

Nielsen.<br />

Forsker: Der mangler bedre<br />

strukturer for genbrug<br />

Der er dog flere ting, der skal være<br />

på plads, hvis en større brug af<br />

genbrugsmaterialer skal kunne lade sig<br />

– Torsten Sack-Nielsen<br />

gøre. Det forudsætter nemlig en god<br />

og stabil forsyning af materialerne. Og<br />

på trods af at der er virksomheder, der<br />

sælger genbrugsmursten, så mangler<br />

der ifølge bæredygtighedsforskeren en<br />

bedre infrastruktur på området.<br />

»Når jeg taler med entreprenørerne,<br />

siger de, at der endnu ikke er en<br />

infrastruktur, der gør, at det kan<br />

betale sig at bruge genbrugsmaterialer.<br />

Mængden af genbrugsmaterialer er<br />

»<br />

Efterår <strong>2021</strong> | <strong>Energihjem</strong> | 15


Byggematerialer og bæredygtighed<br />

ganske enkelt for lille og fragmenteret,<br />

og det indikerer, at det er nødvendigt<br />

med strukturelle ændringer på<br />

området,« konstaterer Torsten<br />

Sack-Nielsen.<br />

Han uddyber, at der mangler en<br />

større grad af forsyningssikkerhed,<br />

når det kommer til mængder af<br />

genbrugsmaterialer. Det er nemlig<br />

vigtigt, at f.eks. arkitekterne kan være<br />

sikre på, at materialerne, de projekterer<br />

med, er til rådighed på tidspunktet for<br />

opførelsen af byggeriet.<br />

»Det er vigtigt med en kortlægning<br />

og et overblik over de steder, man<br />

kan få genbrugsmaterialerne fra og<br />

herunder hvornår og i hvilke mængder.<br />

Der er nemlig endnu ikke en central<br />

markedsplads, hvor man kan bestille<br />

genbrugsmaterialer på samme vis som<br />

almindelige materialer,« siger Torsten<br />

Sack-Nielsen og understreger potentialet<br />

for genbrug af byggematerialer:<br />

»I Danmark har vi over fem millioner<br />

ton byggeaffald om året, hvilket er<br />

en gratis ressource. Alt vi mangler<br />

er at finde på en måde, hvor vi<br />

bedst muligt får andelen af rene<br />

restmaterialer derfra tilbage i vores<br />

bygninger.«<br />

Ifølge Torsten Sack-Nielsen skal det<br />

naturligvis være økonomisk fordelagtigt<br />

at benytte genbrugsmaterialer.<br />

Derfor er det også problematisk, at<br />

genbrugsmursten på nuværende<br />

tidspunkt ofte er dyrere end normale<br />

mursten.<br />

Der er flere alternative<br />

byggematerialer<br />

Foruden genbrugsmaterialer er der også<br />

alternative materialer, der gør miljøet<br />

en tjeneste. Her fremhæver Torsten<br />

Sack-Nielsen særligt biomaterialer – og i<br />

særdeleshed træ.<br />

»Som et godt alternativ til f.eks. mursten<br />

er særligt biomaterialet træ. Træ<br />

er et materiale, som binder CO 2<br />

fra<br />

atmosfæren, hvilket dermed bidrager<br />

positivt til CO 2<br />

-regnskabet,« forklarer<br />

han og henviser til, at det gradvist er<br />

blevet mere populært at bygge med<br />

træ. Dén efterspørgsel afspejler sig også<br />

tydeligt i de stigende træpriser.<br />

Af samme grund understreger han, at<br />

byggerier i træ er godt for miljøet, men<br />

at det naturligvis ikke er holdbart, hvis<br />

en hel branche bygger udelukkende<br />

i træ, da skovdriften skal være i<br />

balance. Med andre ord skal skovenes<br />

omfang fortsat bevares som jordens<br />

‘grønne lunger’. Torsten Sack-Nielsen<br />

fortsætter derfor med andre alternative<br />

biomaterialer:<br />

»I forhold til biomaterialer bør man<br />

generelt se på restfraktioner fra<br />

landbrug, som man kan omdanne<br />

til biobaserede byggematerialer.<br />

Som et eksempel har tomatplanter<br />

nogle fibre, der gør, at de kan<br />

presses til OSB-lignende plader, der<br />

kan bruges som byggematerialer.«<br />

Derudover fremhæver han også<br />

biomaterialerne hamp, halm<br />

eller træfibre som gode naturlige<br />

isoleringsalternativer.<br />

Materialernes levetid er et<br />

vigtigt element<br />

Der er dog flere elementer, der er vigtige<br />

at have for øje, når man skal vurdere,<br />

hvorvidt et materiale er bæredygtigt.<br />

Fordi på trods af at mursten og beton<br />

har et stort CO 2<br />

-aftryk grundet de høje<br />

fremstillingstemperaturer, så har de en<br />

lang levetid.<br />

Foto: Rasmus Hjortshøj - COAST<br />

»<br />

16 | <strong>Energihjem</strong> | Efterår <strong>2021</strong>


Annonce<br />

DET BEDSTE SOLCELLEANLÆG<br />

DEN BEDSTE SERVICE<br />

Går du med drømmen om at blive selvforsynende?<br />

Vi har de bedste<br />

solceller, batteribanke & ladestandere<br />

Vi står for alt<br />

med prisvindende montage, billig finansiering og<br />

landsdækkende service hele vejen igennem<br />

Få et tilbud nu på viasol.dk eller ring 70207474<br />

70 20 74 74<br />

kontakt@viasol.dk<br />

Scan og prøv<br />

prisberegneren!


Byggematerialer og bæredygtighed<br />

»På grund af den lange holdbarhed på<br />

over 100 år har mursten – på trods<br />

af CO 2<br />

-aftrykket – sin berettigelse<br />

i byggeriet. Når et materiale holder<br />

længe og for den sags skyld kan<br />

genbruges, er det nemlig meget ideelt<br />

med henblik på en ressourcebesparende<br />

kredsløbstankegang. Det samme gælder<br />

også for biomateriale, som efterfølgende<br />

kan indgå i et biologisk kredsløb igen,«<br />

siger Torsten Sack-Nielsen og fortsætter:<br />

»Argumentet om en lang levetid på<br />

materialer er altså lige så legitimt som<br />

argumentet om, at biomateriale har<br />

et lavt eller decideret negativt CO 2<br />

-<br />

aftryk. Der er således ikke blot én rigtig<br />

løsning, og derfor tænker jeg også, at<br />

bygninger forbliver hybridløsninger.<br />

Beton giver eksempelvis ofte bedre<br />

mening for statiske bygningsdele eller<br />

ved bygninger med høje brandkrav,<br />

mens træ er mere optimalt i en anden<br />

henseende. Grundlæggende handler det<br />

om, at man skal være bevidst om sine<br />

valg.«<br />

Et grønt mindset og mere<br />

rådgivning<br />

Genbrug og biomaterialer kommer dog<br />

ikke langt i byggeriet uden efterspørgsel<br />

fra bygherrer og den tilstrækkelige<br />

rådgivning. Ifølge Torsten Sack-Nielsen<br />

er det nemlig forbrugernes mindset<br />

og mere oplysning på området, der<br />

skal sikre mere bæredygtigt byggeri i<br />

fremtiden.<br />

»I bund og grund handler det om<br />

forbrugernes mindset og deres<br />

bevidsthed om de ressourcer, de<br />

anvender. Folk skal have en målsætning<br />

om, at der skal gøres noget, fordi nu er<br />

det altså alvor. Forbrugerne bør tænke<br />

over, hvor materialerne kommer fra,<br />

hvad der skal ske med dem efter, og<br />

hvad man kan gøre for at forlænge<br />

materialernes levetid,« siger han og<br />

tilføjer, at et grønt mindset naturligvis<br />

forudsættes af oplysning og rådgivning<br />

på området:<br />

»Byggemarkederne bør f.eks. give<br />

detaljerede informationer til kunderne<br />

om, hvad de bør vælge. Generelt tænker<br />

jeg, at hele branchen har en opgave i<br />

at vejlede om de rette materialer i en<br />

miljømæssig forstand.«<br />

Til slut understreger Torsten Sack-<br />

Nielsen, at der ikke er nogen tvivl om,<br />

at rigtig mange private forbrugere<br />

ønsker at gøre noget positivt for den<br />

grønne omstilling, men det kræver mere<br />

bevidsthed og oplysning på området.<br />

»I bund og grund handler det om<br />

forbrugernes mindset og deres bevidsthed om<br />

de ressourcer, de anvender. Folk skal have en<br />

målsætning om, at der skal gøres noget,<br />

fordi nu er det altså alvor.(...)«<br />

– Torsten Sack-Nielsen<br />

Foto: Rasmus Hjortshøj - COAST<br />

Sommerhuset består af<br />

flere mindre huse, der alle<br />

har smuk vandudsigt og<br />

er bygget bæredygtigt.<br />

18 | <strong>Energihjem</strong> | Efterår <strong>2021</strong>


Annonce<br />

Spar 10-15 %<br />

når du udskifter vinduer<br />

om vinteren<br />

Sidste chance for<br />

håndværkerfradrag<br />

på op til<br />

25.000 kr.<br />

(pr. person over 18 år)<br />

Det forventes reduceret<br />

eller afskaffet i 2022.<br />

Fordelene ved at udskifte vinduerne i<br />

vintermånederne er mange flere end de fleste<br />

boligejere regner med – og det vil vi hos<br />

Byens Vinduer ApS gerne gøre dig opmærksom på.<br />

Det er nemlig en gammel fordom, at udskiftet<br />

ikke bør ske i de kolde måneder. I dag er<br />

monteringen nemlig så effektiv, at du hverken<br />

skader boligen eller fyrer for gråspurvene imens.<br />

Til gengæld ved vi, at der er store besparelser at<br />

hente, hvis du udskifter vinduerne nu i stedet for<br />

i højsæsonen:<br />

Spar op til 15 % på indkøb af nye<br />

vinduer om vinteren<br />

Få varmebesparelser fra første dag,<br />

vinduerne er udskiftet<br />

Byens Vinduer ApS er klar med professionel rådgivning og et godt tilbud på dit vinduesprojekt.<br />

www.byensvinduer.dk<br />

info@byensvinduer.dk<br />

Ved Banen 1, 4623 Lille Skensved<br />

Afdelinger i Lille Skensved * Næstved * Hedehusene<br />

Rune Jespersen, indehaver<br />

Telefon: 70 10 57 57


Reportage - Off-grid Tiny House<br />

Anders bor småt, men<br />

lever godt i sit off-grid<br />

Tiny House<br />

I et vildtvoksende naturområde med knæhøjt græs og udsigt til den<br />

betagende Årslev Engsø bor Anders Boisen i sit off-grid Tiny House.<br />

Et selvbygget og bæredygtigt hus, der med sine blot 14 kvadratmeter<br />

giver ekstra rum til kreative indretningsløsninger, genbrug og ikke<br />

mindst filosofien om at leve tæt med naturen.<br />

TEKST: NYNNE GROTH HALLANDER | FOTOGRAFI: EIK FRANKSDOTTIR<br />

| ILLUSTRATION: PERNILLE SVALEBÆK<br />

»Tit bliver bæredygtighed abstrakt og med målsætninger,<br />

der kan være svære at oversætte til en dagligdag, men ved at vise<br />

bæredygtig livsstil igennem en bolig bliver det mere forståeligt<br />

og til at føle på. Din lille husholdning og den måde du indretter dit<br />

hjem, påvirker vores alle sammen fælles hjem, som vi kalder Jorden<br />

– og her kan man smage, føle og dufte det.«<br />

– Anders Boisen<br />

A<br />

nders står klar på<br />

træterrassen, da vi en<br />

sommerdag er taget til<br />

Brabrand – en lille by<br />

udenfor Aarhus – for at høre mere<br />

om hans livsstil. Anders bor nemlig<br />

langt fra som de fleste andre – og dét<br />

er tydeligt fra første øjekast på den<br />

naturvilde grund. Anders bor i et Tiny<br />

House, som han selv har bygget, og så<br />

lever han off-grid, hvilket betyder, at<br />

han kun får strøm fra sine solceller og<br />

har vand, når regnvandstanken er fuld.<br />

»Lad mig vise jer rundt«<br />

Selvom man næppe skulle tro det, er<br />

der højt til loftet, lyst og rummeligt i<br />

det kun 14 kvadratmeter ‘store’ Tiny<br />

House og man må sige, at indretningen<br />

er gennemtænkt. For Anders var det<br />

nemlig vigtigt, at det ikke føltes som et<br />

sneglehus, når man er inden døre.<br />

20 | <strong>Energihjem</strong> | Efterår <strong>2021</strong>


Reportage - Off-grid Tiny House<br />

Anders’ off-grid Tiny House<br />

› Grundplan på 14 m 2 med<br />

tilhørende træterrasse<br />

› Bygget med bæredygtige eller<br />

genbrugsmaterialer<br />

› Fundamentet er bygget på en<br />

trailer for mobilitet<br />

› Regnvandstanken har plads til<br />

1.000 liter, som holder i 2-3 uger<br />

› Solcellerne er tilkoblet batterier,<br />

der kan lagre strømmen<br />

En bæredygtig batcave<br />

Idéen til at bo i Tiny House kom til<br />

Anders for 5 år siden, hvor han så en<br />

YouTube-video om konceptet.<br />

»Dengang boede jeg i en lejlighed,<br />

hvor jeg paradoksalt nok syntes,<br />

det var for klaustrofobisk at bo. Jeg<br />

havde mere albuerum fysisk, men<br />

kreativtetsmæssigt kunne jeg ikke gøre<br />

det samme, da det ikke var mit. Jeg<br />

kunne ikke bare bore i væggene eller<br />

flytte dem. Jeg havde brug for en anden<br />

form for frihed,« siger Anders, som<br />

bestemt er en handlingens mand.<br />

»<br />

»Jeg har tænkt meget i multifunktioner<br />

og velvære, da jeg skulle indrette<br />

mig. Sofaen er eksempelvis også<br />

gæsteseng og opbevaring af blandt<br />

andet solbatterierne. Jeg har også<br />

reolsystemer med kasser, som kan<br />

bruges som trappetrin til hemsen, hvor<br />

jeg sover,« fortæller Anders, som selv<br />

har tegnet og bygget sit Tiny House.<br />

»Det handler om at have de rigtige<br />

ting. Da jeg skulle begynde dette<br />

eksperiment, startede jeg derfor med<br />

at overveje, hvad der var vigtigt for<br />

mig i dagligdagen – og det var min<br />

hængekøje. Herefter designede jeg<br />

stuen rundt om den, da jeg ikke vil<br />

kigge ind i en væg, men kunne se ud på<br />

naturen, og sådan blev døråbningen til.«<br />

Efterår <strong>2021</strong> | <strong>Energihjem</strong> | 21


Reportage - Off-grid Tiny House<br />

»Hvis jeg først bliver optaget af noget,<br />

så går jeg all-in. Sådan har det været<br />

lige siden jeg var lille og nørdede<br />

superhelte. Jeg skal have dragten på og<br />

gøre noget ved det. At leve bæredygtigt<br />

virker bare meget mere autentisk, hvis<br />

jeg rent faktisk gør det – og derfor har<br />

jeg valgt at bo i et off-grid Tiny House,«<br />

uddyber han.<br />

For de interesserede læsere kan vi fortælle,<br />

at Batman er Anders’ yndlingssuperhelt,<br />

fordi han uden superkræfter alligevel<br />

tager skeen i egen hånd og gør en forskel.<br />

Off-grid Tiny House<br />

- A hva’ for noget?<br />

Toilettet er et muldtoilet,<br />

hvor man kan kompostere<br />

affaldet.<br />

Konceptet Tiny House omkredser<br />

at bo i små, bæredygtige<br />

huse uden materiel<br />

støj. Du har altså ikke mere<br />

end du har brug for. Et typisk<br />

Tiny House er mellem<br />

10-40 m 2 og bygget på en<br />

trailer, så det også er flytbart.<br />

Off-the-grid eller off-grid er<br />

et kendetegn på bygninger,<br />

der er designet til at være<br />

selvforsynende. Et off-grid<br />

Tiny House er altså hverken<br />

tilkoblet elnettet, gas- eller<br />

kloaksystemer og kan derfor<br />

placeres alle steder.<br />

22 | <strong>Energihjem</strong> | Efterår <strong>2021</strong>


Reportage - Off-grid Tiny House<br />

Mulighederne er mange i<br />

materiale-verdenen<br />

Imens kedlen koger på solenergien, og<br />

kaffekornene kværnes, kommer Anders<br />

ind på materialerne, han har brugt til at<br />

bygge sit Tiny House:<br />

»Jeg lærte undervejs, at når det kommer<br />

til materialevalget, så er der flere måder<br />

at demonstrere bæredygtighed på. Mit<br />

mål var at bygge efter et cirkulært<br />

princip. Derfor har jeg valgt dansk<br />

lærketræ på huset, hvor produktionen<br />

er meget CO 2<br />

-neutral, da materialerne<br />

ikke skal fragtes, og samtidig har<br />

lærketræ nogle naturlige olier, så man<br />

ikke behøver at trykimprægnere.«<br />

»(...)vi mennesker har længe skærmet os væk<br />

fra naturen, men den fortælling prøver jeg at<br />

ændre på med min livsstil.«<br />

– Anders Boisen<br />

I husets vægge er der 100 mm<br />

træfiberisolering fra Norge, som er et<br />

bæredygtigt produkt, der er lavet på<br />

CO 2<br />

-neutral vandkraft. Samtidig er<br />

gulvene i genbrugstræ, og de hårde<br />

hvidevarer er ligeledes genbrug.<br />

»Det metal der er brugt på huset, er også<br />

genbrugsmetal fra taget på en gammel<br />

lade. Fordi det er et metaltag, forurener<br />

det heller ikke mit drikkevand.<br />

Byggepladerne er FSC-certificeret<br />

ligesom, at sæben jeg bruger til at vaske<br />

op med også er nedbrydelig,« siger<br />

Anders med et smil.<br />

En del af naturen<br />

For Anders er det vigtigt at være<br />

selvforsynende i sit Tiny House,<br />

da han mener, at det mindsker det<br />

armslængdeprincip, der ofte er i<br />

snakken om bæredygtig livsstil. Et<br />

mindset som passer godt til hans filosofi<br />

om, at man kan designe sig til at bo i<br />

takt med naturens rytmer.<br />

»Jeg tror, at man bliver en bedre<br />

ambassadør for at passe på miljøet,<br />

hvis du mærker naturens påvirkning<br />

i dagligdagen. Når det regner, kan jeg<br />

gå i bad, og når solen skinner, så kan<br />

jeg oplade min computer. Jeg har altså<br />

en autentisk og nærværende relation<br />

til bæredygtighed. Vi mennesker har<br />

længe skærmet os væk fra naturen,<br />

men den fortælling prøver jeg at ændre<br />

på med min livsstil,« forklarer Anders.<br />

»<br />

Efterår <strong>2021</strong> | <strong>Energihjem</strong> | 23


Reportage - Off-grid Tiny House<br />

Fra abstrakt til konkret<br />

Folk kan godt umiddelbart stejle over et<br />

projekt som Anders’ Tiny House, men<br />

det er nødvendigvis ikke en dårlig ting,<br />

mener han:<br />

»Det er sundt, at vi nogle gange<br />

stopper op og tænker ’hvad<br />

sker der lige der?’. Det giver mig<br />

muligheden for at vise andre, at<br />

det ikke er slemt at bo på mindre<br />

plads eller off-grid, fordi jeg får<br />

nogle andre ting til gengæld,<br />

såsom at bo billigt med denne<br />

udsigt midt i naturen.«<br />

Faktisk ser Anders sit off-grid Tiny<br />

House som en form for stille aktivisme<br />

i den forstand, at boligen giver et<br />

mere konkret bud på, hvordan man<br />

i fremtiden kunne arbejde med<br />

alternative boligformer.<br />

»Tit bliver bæredygtighed abstrakt og<br />

med målsætninger, der kan være svære<br />

at oversætte til en dagligdag, men ved<br />

at vise bæredygtig livsstil igennem en<br />

bolig, bliver det mere forståeligt og til<br />

at føle på. Din lille husholdning, og den<br />

måde du indretter dit hjem, påvirker<br />

vores alle sammen fælles hjem, som vi<br />

kalder Jorden – og her kan man smage,<br />

føle og dufte det,« uddyber han.<br />

Ud med klimaskyld og ind med<br />

gode idéer<br />

Anders har tidligere arbejdet i Aarhus<br />

Kommune med byfornyelse. Hans<br />

erfaring er, at der generelt mangler<br />

en snak om, hvordan man kan lave et<br />

design, der på en sjov måde påvirker folk<br />

til at have en mere klimavenlig adfærd.<br />

Et kig i krystalkuglen<br />

Som du nok allerede kan mærke er<br />

Anders typen, der går linen fuldt ud<br />

og har øjnene rettet på næste projekt.<br />

Senere på året flytter han derfor sit<br />

Tiny House ud på en større grund nær<br />

Grenå, hvor han også vil dyrke den mad,<br />

som han skal leve af.<br />

24 | <strong>Energihjem</strong> | Efterår <strong>2021</strong>


Reportage - Off-grid Tiny House<br />

»Gør grøn omstilling til noget<br />

sjovt, så man ikke føler en løftet<br />

pegefinger eller klimaskyld.<br />

Generelt synes jeg, at der er for<br />

meget klimapligt og negative<br />

følelser, når vi taler bæredygtig<br />

livsstil. Folk bliver langt mere<br />

motiveret om drømmen om et bedre<br />

liv eller en grønnere fremtid, hvis<br />

de kan se sig selv i det. Det kan<br />

livet i et Tiny House være et godt<br />

eksempel på,« siger Anders.<br />

Gode råd til at bo småt,<br />

men leve godt<br />

Spørger du Anders handler det ikke om,<br />

at du skal rive teltpælene op og følge<br />

hans eksempel en-til-en. Det handler<br />

derimod om at blive inspireret og måske<br />

tage dele af konceptet fra hans livsstil<br />

ind i den hverdag, der passer dig. En<br />

filosofi, som Anders er ved at nedskrive<br />

og vil dele i en ny bog med titlen: »Om at<br />

Bo småt og Leve Godt«.<br />

»Et godt sted at starte er ved at begynde<br />

at se sit hus som et økosystem – for det<br />

kan man fortolke i alle mulige forskellige<br />

afarter,« siger Anders og uddyber:<br />

»Se på, hvad dit reelle behov er. At<br />

bo småt behøver ikke nødvendigvis<br />

kun handle om boligarealet. Det kan<br />

også handle om at bo med færre ting<br />

og praktisere minimalisme – for her<br />

kan man opdage, at hvis du begynder<br />

at skære ned på de miljømæssige<br />

ressourcer og det materialistiske fyld, så<br />

kan det gavne dig på det mentale plan,<br />

fordi du ikke har så meget, der roder. Et<br />

slags mentalt oprydningsprojekt.«<br />

Se endnu flere billeder fra<br />

vores besøg på: www.energihjem.dk/nyheder/tiny-house.<br />

Du kan også følge med i,<br />

hvordan man kan bygge<br />

et Tiny House på hans<br />

Facebookside: Hjem på Hjul<br />

»Et godt sted at starte er ved at begynde at se sit<br />

hus som et økosystem – for det kan man fortolke i<br />

alle mulige forskellige afarter.«<br />

– Anders Boisen<br />

Anders arbejder på sin bog<br />

»Om at Bo småt og Leve Godt«<br />

Efterår <strong>2021</strong> | <strong>Energihjem</strong> | 25


Huskelisten til udluftning<br />

i vintermånederne<br />

Luft ud 2-3 gange om dagen<br />

I de kolde måneder er chancerne for<br />

kondens større grundet kontrasterne<br />

mellem ude og inde temperatur. Gør det<br />

derfor til en vane at lufte ud 2-3 gange<br />

om dagen, så du er sikker på et sundt<br />

indeklima.<br />

5 minutter er nok<br />

Når det kommer til, hvor længe du så bør<br />

lufte ud, er svaret: ‘Ikke særlig længe’.<br />

Det anbefales nemlig, at du forkorter<br />

udluftningstiden til omkring 5 minutter.<br />

Huskelisten til<br />

udluftning i<br />

vintermånederne<br />

Selvom vejret er koldt og temperaturerne lave, er<br />

det stadig vigtigt for det sunde indeklima, at du<br />

husker at lufte ud i vintermånederne.<br />

Med denne lille huskeliste kan du nemt<br />

danne dig et overblik, så du sikrer gode<br />

forhold indendørs uden kondens og fugt.<br />

Husk gennemtræk<br />

Fordi udluftningstiden i de kolde måneder<br />

forkortes, er det vigtigt med gennemtræk<br />

i hele huset, så du når at få udskiftet al<br />

den gamle luft i huset.<br />

Ingen vinduer på klem<br />

Selvom det er fristende at lade et vindue<br />

stå på klem for løbende frisk luft, er det<br />

ikke en god idé, når det er koldt udenfor.<br />

Er vinduet på klem i flere timer giver<br />

nemlig kolde vægge, vindueskarm og<br />

overflader – og her øges chancen for<br />

kondens og fugtskader.<br />

Tænk over bad og mad<br />

Indeklimaet bliver i høj grad også påvirket<br />

af, hvordan hverdagsrutinerne er. Undgå<br />

derfor tørring af tøj og hold døren til<br />

badeværelset lukket, efter du har været i<br />

bad. På den måde begrænser du fugtige<br />

dampe og varm luft. Husk også at tænde<br />

emhætten, når du kokkererer.<br />

Klip mig ud og hæng mig på køleskabet eller opslagstavlen :)<br />

Stearinlys: Hyggelige med forbehold<br />

Ikke for at være en lyseslukker, men<br />

nyder du godt af det hyggelige skær<br />

fra stearinlysene i den kolde tid, bør du<br />

også huske at lufte lidt ekstra ud. Når du<br />

tænder levende lys i dit hjem, forurener<br />

du nemlig luften med små partikler.<br />

26 | <strong>Energihjem</strong> | Efterår <strong>2021</strong>


Annonce<br />

Sundt indeklima<br />

med varmegenvindingsanlæg<br />

Gørding Ventilationsmontage ApS har mere end 20 års erfaring<br />

med ventilations anlæg med varmegenvinding, og fordelene ved<br />

sådan et anlæg er mange.<br />

Genbrug op til 96 % af boligens varme<br />

Vidste du, at et effektivt ventilationsanlæg kan genvinde<br />

op til 96 procent af boligens varme? Det betyder, at du<br />

sparer penge på varmeregningen ved at genbruge den<br />

varme, der allerede er i huset.<br />

Jørgen Skjøt Kokholm<br />

Indehaver<br />

Find os på Facebook<br />

Vink farvel til pollen<br />

Hvis du lider af astma eller pollenenergi, er ventilation<br />

også fordelagtigt. Anlægget kan nemlig fi ltrere pollen og<br />

partikler fra luften.<br />

Fri for fugt i vinduerne<br />

Døjer du med fugt i vinduerne, så kan vi også hjælpe<br />

med det. Med boligventilation styrker du inde klimaet og<br />

mindsker chancen for fugt og skimmel. En bolig uden god<br />

ventilation er som en bolig, der har en plastikpose trukket<br />

ned over sig – altså ikke sund. Med varmegenvinding kan<br />

dit hus ånde, uden du spilder en masse varme.<br />

Kontakt os for en<br />

uforpligtende dialog i dag på<br />

22 44 18 16<br />

www.goerdingventilationsmontage.dk<br />

joergen@goerdingventilationsmontage.dk<br />

+45 22 44 18 16


Bæredygtighed<br />

Eksperternes råd til det<br />

bæredygtige valg<br />

Hvad betyder valget af materialer egentligt for resultatet af energirenoveringen?<br />

Og er der nogle bæredygtige valg, som flere boligejere overser? Vi spørger et udpluk<br />

af vores dygtige branchepartnere om deres bedste råd til en bæredygtig løsning i<br />

netop deres fag. Hør svaret fra isolatøren, solcellefirmaet, varmepumpemontøren,<br />

energikonsulenten, vindueseksperten og ventilationsmanden her.<br />

TEKST: NYNNE GROTH HALLANDER<br />

| ILLUSTRATION: EIK FRANKSDOTTIR<br />

Solcellefirmaet:<br />

Bæredygtighed kan være svær<br />

at gennemskue<br />

Når det kommer til materialers<br />

betydning for resultatet af<br />

energirenoveringen, så kan det variere<br />

fra branche til branche. I solcellefaget<br />

handler det ikke kun om selve<br />

løsningen, men også producentens<br />

tilgang til bæredygtighed.<br />

Tobias Nielsen<br />

Viasol A/S<br />

kunder køber et produkt, som på papiret<br />

et bæredygtigt – såsom solceller – så<br />

fjerner det nogle gange fokus fra, hvad<br />

den samlede CO 2<br />

reduktion/besparelse<br />

bliver.<br />

»Udover det samlede CO 2<br />

-aftryk,<br />

så er garantierne på produkterne<br />

også et bærende element i forhold til<br />

bæredygtighed, som man skal forholde<br />

sig til. For hvis et solcellepanel, inverter<br />

eller batteribank har dobbelt så lang<br />

garanti, som et konkurrerende produkt,<br />

så er det ofte også grundlag for, at det<br />

holder længere og præsterer bedre<br />

undervejs – altså er mere bæredygtigt<br />

i alle aspekter. Vores solcellepaneler<br />

har f.eks. 25 års total garanti, fremfor<br />

markedsgennemsnittet hvor man får<br />

10 til 12 års produktgaranti,« slutter<br />

solcelleeksperten.<br />

»Det handler jo i høj grad om, at<br />

materialerne skal være levedygtige og<br />

ikke skal udskiftes i længst tid muligt.<br />

Men det er mindst ligeså vigtigt for<br />

det samlede grønne regnestykke, at<br />

producenterne, hvorfra materialerne<br />

kommer, også driver en bæredygtig<br />

forretning. Dette gælder især ved selve<br />

produktionen, men i høj grad også<br />

logistikken og transporten,« forklarer<br />

Tobias Nielsen fra Viasol A/S. For når<br />

28 | <strong>Energihjem</strong> | Efterår <strong>2021</strong>


Bæredygtighed<br />

Begrebet ’CO 2<br />

-fodaftryk’ bruges til<br />

at kvantificere en aktivets<br />

indvirkning på klimaforandringerne.<br />

Her tænker man på den energi med<br />

videre, der bruges til maskiner og<br />

strøm, når man eksempelvis<br />

producerer et byggemateriale.<br />

Isolatøren:<br />

Tænk over materialets<br />

CO 2<br />

-fodaftryk<br />

Det er faktisk meget enkelt, hvis du<br />

spørger Papiruld Danmark A/S. Du<br />

kan gøre isoleringsopgaven endnu<br />

mere bæredygtig ved at vælge et<br />

isoleringsmateriale med så lavt et<br />

CO 2<br />

-fodatryk som muligt.<br />

Tager man et typisk parcelhus på<br />

120 m 2 , der isoleres med 200 mm<br />

isolering, kan man se udledningen af<br />

CO 2<br />

fordelt på isoleringsmaterialer her:<br />

› Stenuld udleder 7.040 kg CO 2<br />

*<br />

› Glasuld udleder 2.160 kg CO 2<br />

*<br />

› Papiruld udleder 620 kg CO 2<br />

*<br />

* Tal hentet fra materialepyramiden.dk<br />

Rikke Henningsen Herrguth<br />

Kommunikationsansvarlig<br />

hos Papiruld A/S<br />

»Der er stor forskel på, hvor stort CO 2<br />

-<br />

fodaftryk forskellige isoleringsmaterialer<br />

efterlader. Der bruges eksempelvis<br />

ikke meget energi, når man producerer<br />

Papiruld, fordi det fremstilles af<br />

overskudsaviser, der kværnes til granulat,«<br />

siger Rikke Henningsen Herrguth,<br />

kommunikationsansvarlig hos Papiruld<br />

Danmark A/S. Samtidig præsenterer hun<br />

en god oversigt, hvor du kan se det typiske<br />

CO 2<br />

-aftryk på materialet, du ønsker til din<br />

energibesparende isoleringsopgave.<br />

Efterår <strong>2021</strong> | <strong>Energihjem</strong> | 29


Bæredygtighed<br />

Energikonsulenten:<br />

Det handler også om at spare<br />

energi i dagligdagen<br />

I forbindelse med<br />

energimærkningsrapporter er<br />

det som sådan ikke materialernes<br />

bæredygtighed, der har stor betydning.<br />

Det er nemlig mere i tilstandsrapporten,<br />

at der kigges mere på byggematerialers<br />

stand og alder. Det betyder dog langt fra,<br />

at energikonsulenterne fra<br />

KNN Energirådgivning ikke har gode<br />

råd til det bæredygtige valg.<br />

Niclas Rieper<br />

Energirådgiver og medejer<br />

af KNN Energirådgivning<br />

»Vi har selvfølgelig øje for forbedringer,<br />

både ift. energioptimeringer, men<br />

også i forhold til udskiftning af<br />

klimaskærmen. Der kan eksempelvis<br />

forekomme punkterede vinduer eller<br />

vinduer med de gammeldags 1-lags<br />

glas eller 2-lags termoruder, som med<br />

fordel kan udskiftes,« siger Niclas Rieper,<br />

energirådgiver og medejer af<br />

KNN Energirådgivning. Generelt<br />

hænger bæredygtighed nemlig tæt<br />

sammen med materialers levetid og<br />

regnes i energimærkningens regi i<br />

følgende intervaller. (Figur 1)<br />

»En energimærkningsrapport er<br />

normalt kun ’om’ huset og ikke ’om<br />

anvendelsen’ af huset. Der er derfor<br />

mange standardiserede udregninger, da<br />

alle huse skal kunne sammenlignes på<br />

energiskalaen A, B, C og så videre. Men<br />

hos KNN Energirådgivning forsøger<br />

vi at supplere med en gennemgang<br />

af, hvordan kunden selv kan spare på<br />

energi i dagligdagen ved at ændre behov<br />

og anvendelse af huset. Her er der<br />

nemlig et stort bæredygtigt potentiale,«<br />

slutter energikonsulenten.<br />

Figur 1<br />

Den forventede levetid for besparelsesforslaget<br />

TYPE<br />

Efterisolering af bygningsdele<br />

Vinduer samt forsatsrammer og koblede rammer<br />

Varmeanlæg, radiatorer og gulvvarme samt ventilationskanaler<br />

Varmeproducerende anlæg mv., f.eks. kedler, varmepumper, solvarmeanlæg<br />

Belysningsarmaturer<br />

Automatik til varme og klimanlæg<br />

Fugetætningsarbejder<br />

ÅR<br />

40<br />

30<br />

30<br />

20<br />

15<br />

15<br />

10<br />

Kilde: Håndbogen for energikonsulenter <strong>2021</strong><br />

30 | <strong>Energihjem</strong> | Efterår <strong>2021</strong>


Bæredygtighed<br />

Varmepumpe-eksperten:<br />

En korrekt dimensionering er vigtig<br />

Bæredygtige valg kommer i mange<br />

former, når boligen skal renoveres.<br />

Et af de vigtige valg, når man ønsker<br />

at energiforbedre, er at kigge på<br />

ens varmekilde, hvor der er store<br />

besparelser og energiforbedringer at<br />

hente. Nogle husejere glemmer dog,<br />

at det ikke bare handler om at få en<br />

‘ny’ grønnere varmekilde, men at det<br />

derimod handler om, at få den ‘nye<br />

rigtige’ varmekilde.<br />

»Flere interesserede varmepumpekøbere<br />

tænker ikke over, hvor vigtig<br />

den rette dimensionering af et nyt<br />

varmepumpeanlæg er. Med en korrekt<br />

dimensionering sikrer du nemlig, at<br />

varmepumpen passer til boligen, så<br />

du ikke fejlbruger pumpen og dermed<br />

øger forbruget. Det handler jo om<br />

at spare ved at dimensionere efter<br />

det rigtige varmebehov,« fortæller<br />

Peter F. Knudsen, direktør hos<br />

varmepumpevirksomheden Gidex.<br />

»Man kan lidt se det som en lille bil,<br />

der kører i 1. gear med 100 km/t ud<br />

ad motorvejen – den vil med det krav<br />

ikke holde længe. Ligeledes gælder det<br />

med varmpumper, der ikke er korrekt<br />

dimensioneret. Derfor tilbyder vi gratis<br />

vejledning i forhold til dimensionering,<br />

da en varmepumpe, der holder længere,<br />

også er det mest bæredygtige valg,«<br />

forklarer han.<br />

Brug en ansvarlig leverandør<br />

En anden måde, hvorpå du som boligejer<br />

kan påvirke bæredygtighed i byggeriet,<br />

er ved at stille krav til, at den leverandør<br />

du bruger opfylder miljøkravene efter<br />

gældende love og regler.<br />

»Når olie- eller gasfyret skal udskiftes<br />

med en luft-vand varmepumpe,<br />

er det vigtigt, at man bruger et<br />

certificeret miljøfirma, der kan afskaffe<br />

materialerne korrekt. Det samarbejder<br />

vi altid med hos Gidex,« siger<br />

Peter F. Knudsen.<br />

Han uddyber, at en anden ordning,<br />

du som boligejer kan kigge efter, er<br />

elretur-ordningen. Her har importører<br />

og producenter af el-produkter<br />

ansvar for at genbruge, genanvende<br />

eller bortskaffe elektronikaffald<br />

miljøansvarligt.<br />

»Man kan lidt se det som en lille bil, der kører i<br />

1. gear med 100 km/t ud ad motorvejen – den vil<br />

med det krav ikke holde længe. Ligeledes<br />

gælder det med varmpumper, der ikke er<br />

korrekt dimensioneret. (...)«<br />

– Peter F. Knudsen<br />

Efterår <strong>2021</strong> | <strong>Energihjem</strong> | 31


Bæredygtighed<br />

Vinduesnørden:<br />

Produktion af materialer og<br />

økonomien skal i højsædet<br />

Når vi snakker bæredygtighed i forhold<br />

til vinduer, så handler det overordnet<br />

set om to parametre: Produktionen af<br />

materialer, og økonomien i at udskifte<br />

vinduerne. Det gør Byens Vinduer ApS<br />

os klogere på her.<br />

Rune Jespersen<br />

Indehaver af<br />

Byens Vinduer ApS<br />

»Ser vi på første del, handler det meget<br />

om, hvorvidt man kan genanvende<br />

produkterne, når de skal pilles ud<br />

igen. Det kan man godt skele til i<br />

sit vinduesvalg – er alurammen<br />

eksempelvis klikket på, så det kan skilles<br />

fra, når træet skal genanvendes. Eller<br />

er den integreret i konstruktionen<br />

og dermed ikke kan frasorteres ved<br />

endt levetid. Det er også noget, som<br />

producenterne er begyndt at tænke over<br />

– og naturligvis vinduesnørder som os,«<br />

siger Rune Jespersen fra Byens Vinduer<br />

ApS.<br />

Energidelen kan variere<br />

Økonomien og energiforbruget spiller<br />

dog også ind, da der kan være forskel<br />

på energidelen fra vinduesproducent til<br />

vinduesproducent.<br />

»Nogle vinduesproducenter har meget<br />

fokus på at lukke meget dagslys og<br />

varme ind igennem elementerne. Det<br />

skyldes, at udregningen af energimærket<br />

på et vindue vægter den faktor, der<br />

hedder ‘gratis varme’ højt. Det betyder,<br />

at du faktisk kan tage et vindue, der<br />

isolerer ‘dårligt’, men tilfører huset<br />

meget gratis varme gennem lysindfaldet,<br />

og så rangeres den højere i forhold til<br />

et mere energirigtigt vindue. Giver et<br />

vindue meget ‘gratis varme’ skal man<br />

have in mente, at dette også gælder i<br />

sommerperioden, hvor man i forhold<br />

til indeklima måske ikke ønsker<br />

den ekstra varme i boligen. Her er<br />

varmeskærmning et godt alternativ,«<br />

forklarer vindueseksperten Rune<br />

Jespersen.<br />

Det er derfor vigtigt, at man kigger<br />

på de forskellige værdier og ikke<br />

kun mærkningen, når man vælger<br />

vinduesleverandør. Da lysindfaldet<br />

naturligvis er påvirket af vinduets<br />

placering, lyder anbefalingen, at man<br />

tager dialogen med vindueseksperten og<br />

laver disse beregninger fra hus til hus.<br />

Ventilationsmanden:<br />

Mange glemmer ventilationen,<br />

siger eksperten<br />

»Når man renoverer gamle parcelhuse,<br />

så tænker man energikravene ind,<br />

men man glemmer ofte at tænke<br />

på ventilationen – og det kan få<br />

konsekvenser for holdbarheden i<br />

konstruktionerne – og dermed det<br />

bæredygtige valg. En bolig uden god<br />

ventilation er nemlig som en bolig, der<br />

har en plastikpose trukket ned over<br />

sig – altså ikke sund,« siger Jørgen<br />

Skjøt Kokholm, indehaver af Gørding<br />

Ventilationsmontage ApS.<br />

Jørgen Skjøt Kokholm<br />

Indehaver af Gørding<br />

Ventilationsmontage ApS<br />

Faktisk er omkring 70 procent af de<br />

opgaver, som firmaet rykker ud på<br />

hos parcelhusejere, der har renoveret<br />

boligen, men ikke tænkt ventilation<br />

ind, hvilket resulterer i, at der fysisk<br />

siver vand ned af vinduerne. Og det<br />

nedbryder konstruktionerne, hvis man<br />

ikke gør noget ved det og får installeret<br />

ventilation.<br />

»Når man tænker boligventilation,<br />

bør du overveje genvindingsanlæg.<br />

Her genbruger du nemlig op til 96<br />

procent af boligens varme, hvilket ikke<br />

kun er bæredygtigt men også ses på<br />

energiregningen,« slutter Jørgen Skjøt<br />

Kokholm.<br />

»Når man renoverer gamle parcelhuse, så<br />

tænker man energikravene ind, men man glemmer<br />

ofte at tænke på ventilationen – og det kan få<br />

konsekvenser for holdbarheden i konstruktionerne<br />

– og dermed det bæredygtige valg.«<br />

– Jørgen Skjøt Kokholm<br />

32 | <strong>Energihjem</strong> | Efterår <strong>2021</strong>


Annonce<br />

Medlem af<br />

Undgå oversvømmelser<br />

og vand i kælderen<br />

Bykærs Anlæg ApS har siden 1996 udført anlægsopgaver<br />

i private haver – og vores krav til kvalitet<br />

er lige så stor som vores erfaring i branchen. Vores<br />

team har en bred vifte af kompetencer, så vi både<br />

kan hjælpe med det grønne, det grå samt<br />

klimasikrings arbejdet.<br />

Undgå vand i haven med:<br />

Et effektivt regnbed<br />

En faskine eller et nedsivningsanlæg<br />

Et omfangsdræn<br />

Diverse LAR-løsninger<br />

Få fradrag på<br />

klimasikringen<br />

I <strong>2021</strong> kan du få håndværkerfradrag<br />

på op mod 25.000 kr. pr. person i standen over 18 år, når du klimasikrer<br />

hus-<br />

ude arealerne.<br />

Kontakt os i dag og få<br />

et tilbud inden for 48 timer!<br />

40 63 98 47<br />

Vi rådgiver gerne, så tøv ikke med at<br />

kontakte os.<br />

Bykærs Anlæg ApS<br />

Vestervej 18, 4050 Skibby<br />

CVR: 27514073<br />

+45 4063 9847 / info@bykaers.dk<br />

www.bykaers.dk<br />

Find os også på Facebook


Støjreducering og materialer<br />

Kan støjgener<br />

energirenoveres væk?<br />

Vi kender alle irritationen over støj, og i nogle tilfælde kan støjen<br />

sågar resultere i søvnproblemer og mistrivsel. Heldigvis kan nogle<br />

energirenoveringer virke støjreducerende. Men hvor skal man starte, hvis<br />

man vil energirenovere sig fra støjgener? Hvilke materialer lydisolerer bedst?<br />

Og hvad betyder støjgener for boligens salgsværdi?<br />

Vi spørger to eksperter her.<br />

TEKST: METTE BLUME<br />

| FOTOS: HOME, FOTOGRAF: PALLE SKOV<br />

L<br />

armende ambulancer og naboens<br />

gøende hund. Støj kan komme<br />

fra nær og fjern, men uanset<br />

kilden kan støjgener have store<br />

konsekvenser.<br />

Ifølge Birgit Ramussen, der er<br />

civilingeniør og seniorforsker ved<br />

BUILD på Aalborg Universitet<br />

i København, er der en tydelig<br />

sammenhæng mellem støjgener og<br />

dårlig søvn.<br />

Trafikstøj er værst for husejere<br />

Det er dog forskelligt, hvilken støjtype<br />

der dominerer alt efter beliggenhed og<br />

hustype. Ifølge boligmarkedsanalytiker<br />

hos Home, Henrik Hauthorn Jensen, er<br />

det dog typisk vejtrafikstøj, der plager<br />

huse sammenlignet med etagebyggerier.<br />

»I gamle dage var der industriområder i<br />

byen, hvilket påvirkede mængden af støj.<br />

Det har man sjældent i dag, og derfor er<br />

det også primært trafikstøjen, der fylder<br />

for husejere,« siger Henrik Hauthorn<br />

Jensen.<br />

»Der er en klar sammenhæng mellem<br />

støjgener, der kommer fra trafik eller<br />

naboer og søvnproblemer. Og lige<br />

netop søvnproblemer kan være ret<br />

problematiske, fordi krop og sind skal<br />

restituere om natten,« siger Birgit<br />

Rasmussen, der i flere henseender<br />

har forsket i støjgener, og herunder<br />

den mentale mistrivsel, som støj kan<br />

forårsage.<br />

»Støjgener kan i værste tilfælde<br />

resultere i mistrivsel, dårligt<br />

mentalt helbred, træthed og i nogle<br />

tilfælde stress,« konstaterer Birgit<br />

Rasmussen.<br />

34 | <strong>Energihjem</strong> | Efterår <strong>2021</strong>


Støjreducering og materialer<br />

Birgit Rasmussen stemmer i og mener<br />

også, at trafik er den primære kilde til<br />

udefrakommende støj i huse. Hun peger<br />

samtidigt på, at husejere ikke altid kan<br />

sikre sig ved køb, at huset forbliver fri<br />

for trafikstøj – dette kan nemlig hurtigt<br />

ændre sig.<br />

»Støjniveauet fra vejtrafik kan ændre<br />

sig, når vejnettet ændres. Hvis der<br />

eksempelvis bliver bygget en ny<br />

motorvej, så er det klart, at trafikken<br />

bliver mindre på de omkringliggende<br />

veje, mens der naturligvis kommer mere<br />

trafikstøj omkring motorvejen,« siger<br />

hun.<br />

Er der planer for større anlægsarbejde<br />

i et område, vil det fremgå af handlens<br />

dokumenter, herunder lokalplaner.<br />

Start med vinduerne<br />

Der er en række energirenoveringer,<br />

der hjælper med at reducere<br />

udefrakommende støj. Men inden<br />

man som husejer griber fat i hammer<br />

og sav for at energirenovere sig fra<br />

støjgenerne, er det vigtigt at vide,<br />

hvor trafikstøjen kommer ind i huset.<br />

Her peger Birgit Rasmussen først og<br />

fremmest på vinduet.<br />

»Vinduet er meget ofte den del, hvor<br />

mest lyd kommer igennem udefra. Her<br />

bør man til en start kigge på, hvilken<br />

del af vinduet der kommer mest<br />

støj igennem – ofte vil det være ved<br />

utætheder eller gennem selve ruden,«<br />

siger Birgit Ramussen og fortsætter:<br />

»Nogle gange vil det være<br />

nødvendigt at skifte hele vinduet,<br />

og andre gange kan man nøjes<br />

med at renovere de eventuelle<br />

utætheder eller blot skifte ruden.«<br />

Birgit Rasmussen tilføjer, at hvis man vil<br />

skifte hele vinduet, bør man overveje et<br />

lydisolerende vindue:<br />

»Når folk energirenoverer, vil de ofte<br />

gerne have et lydisolerende vindue, dog<br />

møder jeg tit argumentet om, at det er<br />

for dyrt. Men glas er faktisk et meget<br />

billigt materiale, og hvis man alligevel<br />

skal have skiftet vinduer, så er det meget<br />

billigt at få en lydisolerende rude i stedet<br />

for en almindelig.«<br />

Et ventilationsanlæg kan være en<br />

god løsning, men…<br />

Et nyt lydisolerende vindue er dog<br />

ikke altid nok, hvis man som husejer er<br />

meget plaget af støj.<br />

»Hvis der er meget trafikstøj i boligen,<br />

vil man ofte lukke vinduerne, og i de<br />

tilfælde er der ingen tvivl om, at et<br />

ventilationssystem kan være en god<br />

løsning, som samtidigt også vil forbedre<br />

indeklimaet i boligen,« siger Birgit<br />

Rasmussen.<br />

Dog peger Birgit Rasmussen også på,<br />

at det er vigtigt at være opmærksom<br />

på støjniveauet fra det tekniske udstyr,<br />

man installerer i og omkring boligen i<br />

forbindelse med en energirenovering.<br />

Ifølge hende kan både varmepumper og<br />

ventilationsanlæg nemlig forårsage en<br />

del støj. Hun anbefaler derfor, at man<br />

undersøger lydniveauet og får foretaget<br />

en professionel projektering, inden det<br />

nye udstyr installeres.<br />

»<br />

Efterår <strong>2021</strong> | <strong>Energihjem</strong> | 35


Støjreducering og materialer<br />

Støj påvirker både boligens<br />

salgspris og liggetid<br />

Foruden at støjgener påvirker husets<br />

beboere, så er de heller ikke uden<br />

betydning, når boligen skal sælges.<br />

Ifølge Henrik Hauthorn Jensen påvirker<br />

støjgener nemlig både boligens salgspris<br />

og liggetid. Dog understreger han, at det<br />

er meget forskelligt og individuelt, hvor<br />

meget det påvirker.<br />

»Støjgener betyder en reducering i<br />

salgsprisen på alt fra 10-25 procent.<br />

Grundlæggende kommer det an<br />

på, hvor kraftig støjen er, hvilket<br />

er meget individuelt,« siger Henrik<br />

Hauthorn Jensen og uddyber:<br />

»Køberskaren er ofte mindre, når der<br />

er støjgener i boligen. Der er nemlig<br />

flere købere, der vil fravælge huset<br />

på baggrund af støj. Det betyder også<br />

længere salgstider i gennemsnit.«<br />

Støjgener er meget individuelle<br />

Støj er meget individuelt, og det er<br />

betydningen af den derfor også. Henrik<br />

Hauthorn Jensen understreger dog, at<br />

støj har en betydning.<br />

»Støjgener betyder noget for køberne,<br />

men det betyder ikke lige meget for<br />

alle køberne, fordi støj – ifølge vores<br />

mæglere – opleves meget individuelt.<br />

Nogle købere synes, at en vej larmer helt<br />

vildt, mens andre synes, det ikke er et<br />

problem,« siger Henrik Hauthorn Jensen<br />

og fortsætter:<br />

»Langt de fleste vil dog helst have en<br />

bolig, hvor der ikke er meget støj, men<br />

spørgsmålet er så, hvor meget de vil<br />

gå på kompromis, og hvor højt et roligt<br />

område er på prioriteringslisten.«<br />

»Nogle gange går folk på kompromis med<br />

støjgenerne – særligt på grund af prisen – men også<br />

fordi beliggenhed i forhold til arbejde, institutioner<br />

og indkøb er vigtigere for dem.«<br />

– Henrik Hauthorn Jensen<br />

Han tilføjer dog, at der altid er købere til<br />

de støjplagede huse, da der ofte er andre<br />

elementer, der prioriteres højere end<br />

støj. Her peger Henrik Hauthorn Jensen<br />

særligt på prisen og beliggenhed som<br />

afgørende faktorer.<br />

»Nogle gange går folk på kompromis<br />

med støjgenerne – særligt på grund af<br />

prisen – men også fordi beliggenhed<br />

i forhold til arbejde, institutioner og<br />

indkøb er vigtigere for dem,« siger<br />

Henrik Hauthorn Jensen.<br />

Der er stor forskel på støj<br />

Ingen støj er ens, og for nogen er støjen<br />

fra en gøende hund værre end støj fra<br />

en jernbane. Ifølge ejendomsmæglere fra<br />

Home er trafikstøj dog mere generende<br />

for huskøberne end jernbanestøj.<br />

»Ifølge vores mæglere har køberne<br />

sværere ved at acceptere trafikstøj<br />

end jernbanestøj. Det skyldes højst<br />

sandsynligt, at trafikstøj er permanent,<br />

mens jernbanestøj måske kun er et<br />

problem hver 20. minut,« fortæller<br />

Henrik Hauthorn Jensen.<br />

Dét viser en ny spørgeskemaundersøgelse om støjgener<br />

blandt nogle af Homes ejendomsmæglere<br />

Nedenstående tal er baseret på en spørgeskemaundersøgelse<br />

foretaget i 30 ud af Home-kædens 180 butikker.<br />

› Gennemsnittet af ejendomsmæglernes besvarelser viser, at<br />

salgsprisen på et hus i deres område, der ligger i støjende<br />

omgivelser er ca. 20 % lavere end et tilsvarende hus på en rolig vej.<br />

› 46 % af ejendomsmæglerne oplever, at køberne har fået mere<br />

fokus på støj det seneste år.<br />

› 36 % af ejendomsmæglerne oplever, at køberne i stigende grad<br />

spørger dem om mulighederne for at dæmpe støjen sammenlignet<br />

med for et år siden.<br />

Kilde: Home, intern spørgeundersøgelse, august <strong>2021</strong><br />

36 | <strong>Energihjem</strong> | Efterår <strong>2021</strong>


Støjreducering og materialer<br />

Derudover handler støjgener meget<br />

om tilvænning. Det er nemlig ofte<br />

ejendomsmæglernes opfattelse, at<br />

støjen ikke er af betydning for sælgeren,<br />

mens køberen mener, at der er meget<br />

støj i den pågældende bolig.<br />

»Det er vores oplevelse, at<br />

sælgerne nogle gange ikke mener,<br />

at der er støjgener, mens køberne<br />

synes, der støjer meget. Det<br />

handler naturligvis om, at vi som<br />

mennesker vænner os til mange<br />

ting, og det kommer også meget an<br />

på, hvad man kommer fra, og hvad<br />

man er vant til,« siger eksperten<br />

fra Home.<br />

Tunge materialer lydisolerer bedst<br />

Når det kommer til brugen af<br />

materialer, er der stor forskel på,<br />

hvorvidt et materiale lydisolerer godt.<br />

Ifølge Birgit Rasmussen afhænger<br />

det oftest af materialets vægt – det er<br />

nemlig de tunge materialer, der bedst<br />

holder støj ude.<br />

»Når det kommer til husets<br />

klimaskærm, gælder det, at jo<br />

tungere materialerne er, desto bedre<br />

lydisolerer de. Dog har lydisoleringen<br />

også noget at gøre med, hvordan<br />

materialerne er kombineret i<br />

bygningskonstruktionerne,« siger<br />

Birgit Rasmussen.<br />

Hun tilføjer også, at støjen sjældent vil<br />

trænge igennem husets facade, hvis den<br />

blot er lavet af tunge materialer.<br />

»Støj vil sjældent komme gennem<br />

en tung facadevæg. Hvis man tror,<br />

at isolering i en hulmur kan hjælpe<br />

med at støjreducere, er det en<br />

misforståelse. Isoleringen er næsten<br />

ligegyldig, hvis blot facaden er lavet<br />

af tunge materialer. Man skal have<br />

hulmursisolering af andre grunde, men<br />

ikke for at reducere støj,« afslutter<br />

Birgit Rasmussen.<br />

Togstøjs betydning for<br />

salgstid og liggetid<br />

En ny undersøgelse foretaget<br />

af Boligsiden viser, at huse<br />

der ligger under 50 meter fra<br />

en jernbane i gennemsnit har<br />

en salgstid på 141 dage, mens<br />

huse, der ligger over 100 meter<br />

fra en jernbane i gennemsnit<br />

har en salgstid på 108 dage.<br />

Samtidig er der en forskel på<br />

gennemsnitsprisen på 193.000<br />

kroner.<br />

Undersøgelsen er baseret på,<br />

at Boligsiden siden 2012 har<br />

registeret omtrent 5.200 solgte<br />

villaer og rækkehuse, som<br />

ligger under 50 meter fra en<br />

jernbane. Disse er blevet holdt<br />

op imod sammenlignelige<br />

boliger, der er solgt i samme<br />

periode, som ligger mere end<br />

100 meter fra en jernbane.<br />

Kilde: Boligsiden.dk<br />

Efterår <strong>2021</strong> | <strong>Energihjem</strong> | 37


Annonce<br />

RING TIL ENERGIMANDEN:<br />

42 79 64 63<br />

5 ud af 5 stjerner på 3byggetilbud.dk<br />

Din certificerede energimand<br />

Hos Energimanden ApS er vi certificerede energikonsulenter,<br />

der sikrer en retvisende energimærkning af din<br />

bolig. Vi er et landsdækkende firma, der anvender en fast<br />

fremgangsmåde til at registrere og beregne din bygning.<br />

Skal du bruge et gyldigt energimærke til at søge<br />

Energistyrelsens tilskudspulje, så står vi klar til hurtig<br />

ekspediton. Ønsker du et nyt energimærke i forbindelse<br />

med salg eller for indsigter, der kan øge boligens værdi,<br />

styrke dit indeklima og forbedre energiregningen<br />

– står vi naturligvis også klar!<br />

Sådan gør vi:<br />

1. Vi aftaler en dato for besigtigelsen<br />

2. Ejendommen bliver opmålt<br />

3. Energimærket bliver udarbejdet<br />

4. Vi indberetter energimærket til Energistyrelsen<br />

5. Energimærket bliver sendt til dig<br />

SØREN NEDERGAARD<br />

Indehaver og energikonsulent<br />

Bliv klogere på vores ydelser på www.energimanden.dk<br />

E-mail: info@energimanden.dk<br />

Tel.nr.: 42 79 64 63<br />

Adresse: Møllergade 105B 1, 5700 Svendborg


Tilskudsordning<br />

Røre i tilskudsdammen<br />

Længere svartider og pludselige ændringer i, hvem der kan få<br />

tilskud og hvor meget – har skabt røre i tilskudsdammen blandt flere<br />

boligejere med stor interesse i Energistyrelsens tilskudsordning<br />

– også kaldet Bygningspuljen. Vi tegner tidslinjen og deler nogle af<br />

de kommentarer, vi har modtaget på <strong>Energihjem</strong>.dk.<br />

TEKST: NYNNE GROTH HALLANDER<br />

| ILLUSTRATION: PERNILLE SVALEBÆK<br />

»Lallende energipolitik«<br />

Sådan lyder emnefeltet fra Bent, der<br />

er en af de boligejere, der har delt sin<br />

oplevelse med tilskudssøgningen på<br />

<strong>Energihjem</strong>.dk. Bent ønskede at benytte<br />

sig af tilskudspuljen til at energirenovere<br />

klimaskærmen, men har desværre ikke<br />

muligheden længere. Bents bolig er<br />

nemlig i energiklasse D.<br />

Som et nyindført krav skal boligen<br />

nemlig være i energiklasse E, F<br />

eller G for at være berettiget til<br />

tilskud ved isoleringsarbejde og<br />

udskiftning af vinduer. En beslutning,<br />

som Energistyrelsen første gang<br />

meldte ud tilbage i juni, hvor flere<br />

boligejere allerede havde indhentet<br />

et energimærke for at kunne søge<br />

tilskudspuljen. Og Bent er lang fra alene<br />

i sin udmelding:<br />

»Forundret og rystet. Mange<br />

mennesker (tømrer) er sat i sving for<br />

at klæde os på, til at vi var klar til<br />

at søge tilskud til vinduer. Pengene<br />

er tabt for os borgere (...),« skriver<br />

Anna – og Allan kommenterer også:<br />

»I første runde var der totalt kaos. Vi<br />

loggede på lige præcis da køen startede,<br />

men her var det allerede for sent – det<br />

var første katastrofe. Nu ventede vi<br />

så på anden runde, som nu er aflyst<br />

på grund af vores mærkning – anden<br />

katastrofe.«<br />

Boliger med størst potentiale<br />

prioriteres<br />

Peter, der er en anden tilskudsinteresseret<br />

boligejer, deler også sin<br />

holdning med os:<br />

»Beslutningen er ok, men de værdiløse<br />

indhentede energimærker skal<br />

selvfølgelig refunderes. Ja, jeg har sådan<br />

et ‘C’ og føler mig virkeligt snydt.«<br />

Og Peter har fat i en god pointe.<br />

Bevæggrunden for Energistyrelsens<br />

ændring er god i forhold til, at tilskuddet<br />

gives til de boligejere med størst behov.<br />

Desværre har den pludselige ændring<br />

dog betydet en unødvendig merafgift<br />

for flere tilskudsinteresserede – og det<br />

skaber naturligvis røre.<br />

»<br />

Efterår <strong>2021</strong> | <strong>Energihjem</strong> | 39


Tilskudsordning<br />

Tilskuddet løber frem til 2026<br />

Sidste tilskudsrunde i <strong>2021</strong> lå i slut<br />

september med en pulje på ca. 340 mio.<br />

kroner. Herefter kan man først søge<br />

tilskud igen i 2022. Bygningspuljen<br />

forventes at indeholde 430 mio. kr. i<br />

2022, og der vil løbende blive åbnet<br />

op for tilskudspuljer. Energistyrelsens<br />

tilskudspulje løber nemlig frem til 2026.<br />

Overvej håndværkerfradraget<br />

Ønsker du ikke at vente på de<br />

kommende ansøgningsrunder, så<br />

kan du overveje, om det er mere<br />

fordelagtigt for dig at benytte dig<br />

af håndværkerfradraget. I <strong>2021</strong><br />

kan du nemlig få op til 25.000 kr. i<br />

fradrag på håndværkerens løn, når<br />

du energirenoverer eller klimasikrer<br />

boligen. Efter <strong>2021</strong> forventes<br />

håndværkerfradraget at blive afskaffet<br />

eller mindsket. Håndværkerfradraget<br />

og energitilskuddet kan ikke<br />

kombineres på samme opgave.<br />

Ændringerne i tilskudspuljen lyder:<br />

› Boligen skal have energimærke E, F eller G, hvis du søger tilskud til<br />

isolering og vinduer – altså energioptimering af klimaskærmen.<br />

Alle, uanset energimærke, vil stadig kunne ansøge om tilskud til<br />

konvertering til varmepumper.<br />

› For at flere kan få glæde af tilskudsmidlerne, er det vedtaget, at<br />

tilskudsmidlerne er blevet reduceret. Eksempelvis: kan du få 13-<br />

30.000 kr. i tilskud til varmepumpe, hvor det før var 19-42.000 kr.<br />

› Dørhøjt vindue, som eksempelvis en terrassedør, bliver fjernet fra<br />

positvlisten.<br />

› Du kan nu få tilskud til: Vandbårent rumvarmeanlæg – nu<br />

også hvis du skifter til fjernvarme, store varmepumper –<br />

f.eks. i boligforeninger og varmepumpe i kombination med<br />

ventilationsanlæg.<br />

30. oktober 2020<br />

Med mere end 14.500 ansøgere<br />

melder Energistyrelsen, at puljen<br />

er tømt. Det besluttes også, at der<br />

tilføres flere midler til tilskudspuljen<br />

i fremtiden – og at næste pulje<br />

åbner i 1. kvartal af <strong>2021</strong>.<br />

31. december 2020<br />

De sidste ansøgere får en<br />

forhåndsgodkendelse eller<br />

afslag fra Energistyrelsen.<br />

Flere boligejere ærgrer sig<br />

over den lange svartid.<br />

15. oktober 2020<br />

Boligejere kan søge den første<br />

tilskudspulje via Energistyrelsens<br />

ansøgningsportal, hvor der<br />

er afsat 245 mio. kr. til energiforbedringer.<br />

13. oktober 2020<br />

Ny bekendtgørelse vedtages<br />

med ændringer. Nu kan du<br />

blandt andet søge tilskud til<br />

vinduer, som ikke var med i den<br />

oprindelige bekendtgørelse.<br />

Tidslinje:<br />

Energistyrelsens tilskud<br />

Juni 2018<br />

Energiaftalen 2018 vedtages<br />

af daværende regering (V) og<br />

alle Folketingets partier, hvor<br />

der også afsættes midler til<br />

Bygningspuljen 2020.<br />

Juni 2020<br />

Energistyrelsen sender<br />

‘bekendtgørelse om tilskud til<br />

energibesparelser og energieffektiviseringer<br />

i bygninger til<br />

helårsbeboelse’ i høring med<br />

forventet ikrafttrædelse den<br />

1. juli 2020.<br />

40 | <strong>Energihjem</strong> | Efterår <strong>2021</strong>


Tilskudsordning<br />

»Selv bor jeg i et bevaringsværdigt hus fra 1967 med<br />

energimærke E, så jeg kunne jo prøve igen, men sidst fik<br />

jeg ikke besked, før midlerne var brugt. Mit kønummer<br />

stod åbent til puljen lukkede, og alligevel fik jeg at vide,<br />

at jeg kl. ca. 16.00 var tildelt søgmulighed. Jeg har<br />

fremsendt skærmprint, der beviser fejlen, men<br />

ingen responderer.«<br />

- Deler Ghita med <strong>Energihjem</strong>.dk<br />

Hold dig opdateret med<br />

tilskuddet og få det<br />

samlet overblik på:<br />

www.energihjem.dk/tilskud<br />

Her kan du også dele en<br />

kommentar med din holdning<br />

og/eller oplevelse<br />

med tilskudspuljen.<br />

12. marts <strong>2021</strong><br />

Energistyrelsen meddeler, at<br />

den næste pulje alligevel ikke<br />

åbner i 1. kvartal, men derimod<br />

den 7. april <strong>2021</strong> kl. 10. Samtidig<br />

fortæller Energistyrelsen, at<br />

der vil komme tre puljer i alt i<br />

<strong>2021</strong> – april, august og oktober/<br />

november. Tilskudssatserne<br />

nedjusteres en smule.<br />

7. april <strong>2021</strong><br />

Energistyrelsens 2.<br />

tilskudspulje åbner op<br />

for ansøgning med 250<br />

mio. kr. i puljen.<br />

8. april <strong>2021</strong><br />

Der lukkes for ansøgning til den<br />

2. tilskudspulje tidligere end<br />

forventet. Debatten blandt<br />

utilfredse boligejere, der har<br />

siddet timevis forgæves i kø til<br />

ansøgningsportalen begynder.<br />

16. juni <strong>2021</strong><br />

Energistyrelsen ændrer igen<br />

i bekendtgørelsen, så der i<br />

stedet for to yderligere puljer<br />

i <strong>2021</strong> kun kommer endnu en i<br />

medio september. Andre<br />

ændringer – såsom at boligen<br />

skal have energimærke E, F<br />

eller G for at godkendes til dele<br />

af puljen – sendes i høring.<br />

3. september <strong>2021</strong><br />

2022<br />

Nye tilskudspuljer i<br />

vente, men intet<br />

konkret meldt ud.<br />

15. september <strong>2021</strong><br />

Energistyrelsen annoncerer,<br />

at tilskudspuljen først åbner i<br />

anden halvdel af september.<br />

Meldingen kommer: Tilskudspuljen åbner den 28.<br />

september med 340 mio. kroner, hvor minimum 60<br />

procent af tilskudskronerne skal gå til projekter, der<br />

indeholder varmepumper. Samtidig bliver det slået<br />

fast at de lavere tilskudssatser og kravet om E, F<br />

eller G mærke er vedtaget.<br />

Efterår <strong>2021</strong> | <strong>Energihjem</strong> | 41


Energimærker<br />

Danmarks grønneste kommune<br />

En undersøgelse fra Realkredit Danmark viser, hvilke kommuner der har de<br />

bedste og dårligste energimærker. Find ud af, om din kommune ligger i top<br />

eller bund, og hvor store besparelser du kan opnå ved at energirenovere,<br />

når vi dykker ned i rapporten her.<br />

TEKST: DANIEL CHRISTIAN HINCHELY<br />

| ILLUSTRATION: EIK FRANKSDOTTIR<br />

K<br />

limaet har de seneste år<br />

været en højprioriteret<br />

agenda, og den har haft stor<br />

politisk årvågenheden. En af<br />

de helt store syndere er vores boliger,<br />

hvorfor der af gode grunde har været<br />

et øget fokus på de danske boligejeres<br />

incitament til at energirenovere. Og<br />

der er et enormt uforløst potentiale at<br />

indkassere til gavn for både vores klima,<br />

men også for pengepungen.<br />

Det fremgår nemlig af en rapport<br />

udarbejdet af Realkredit Danmark, at<br />

godt 40 procent af landets parcelhuse<br />

har et energimærke på enten E, F eller<br />

G, hvilket er de ringeste energiklasser.<br />

Det vil med andre ord sige, at både<br />

varme og penge fosser ud af de danske<br />

boligejeres huse. For ikke nok med at<br />

utætheder i boligen belaster klimaet, får<br />

det også varme- og energiregningen til<br />

at stige.<br />

42 | <strong>Energihjem</strong> | Efterår <strong>2021</strong>


Energimærker<br />

Fordeling af energimærker<br />

Ser man på aktuelle tal fra Realkredit<br />

Danmarks rapport, findes der omkring<br />

600.000 gyldige energimærkninger i<br />

Danmark, hvoraf godt 400.000 af dem<br />

hører til parcelhuse. Fordelingen af<br />

energimærkerne ser ud som følgende:<br />

› 20 % har enten et energimærke G<br />

eller F<br />

› 18 % har energimærke E<br />

› 29 % har energimærke D (altså<br />

størstedelen)<br />

Energimærkningsordningen<br />

Energimærket har eksistereret siden 1998, men det har siden<br />

opdateringen af Bygningsreglementet i 2010 været lovpligtigt at få<br />

energimærket sin bolig i forbindelse med salg eller ved opførelse<br />

af nye boliger. Bygningsreglementet er siden da også blevet<br />

opdateret i 2015 og 2020, hvor kravene er blevet skærpet yderligere.<br />

Energimærkerne rangeres på en skala, der løber fra A, som er<br />

det mest energivenlige, til det mindst energivenlige G. Endvidere<br />

inddeles A yderligere i A2020, A2015 og A2010, som referer til, hvilket<br />

års Bygningsreglement, mærket lever op til. Energimærkningerne er<br />

gyldige i 10 år efter udstedelse.<br />

› 19 % har energimærke C<br />

› 5 % har energimærke B<br />

› 9 % har energimærke A<br />

»<br />

Figur 1:<br />

Den gennemsnitlige energieffektivitet<br />

i de danske parcelhuse på tværs af<br />

landets kommuner.<br />

Kilde: SparEnergi.dk og<br />

beregninger fra<br />

Realkredit Danmark<br />

Energimærke<br />

Point<br />

Farveskala<br />

Landkort<br />

Energimærke A B C D E F<br />

Point<br />

Farveskala<br />

Landkort<br />

A B C D E F<br />

1 2 3 4 5 6<br />

3,25 - 3,74<br />

1 2 3 4 5 6<br />

3,25 - 3,74<br />

3,75 - 3,99 4,00 - 4,24 4,25 - 4,49 4,50 - 4,74 4,75 - 4,99 5,00 -<br />

3,75 - 3,99 4,00 - 4,24 4,25 - 4,49 4,50 - 4,74 4,75 - 4,99 5,00 -<br />

G<br />

7<br />

G<br />

7<br />

Efterår <strong>2021</strong> | <strong>Energihjem</strong> | 43


Energimærker<br />

Den grønneste kommune<br />

Energimærkerne varierer meget fra<br />

kommune til kommune. I Realkredit<br />

Danmarks pointsystem, hvor et<br />

energimærke A udløser 1 point og G med<br />

7 point, kan man se figur 1, hvor de på<br />

baggrund af deres data har kortlagt de<br />

områder i landet med grønnest boliger.<br />

På kortet har de grønne kommuner en<br />

samlet score mellem 3,25 og 3,74, hvilket<br />

i praksis betyder, at den pågældende<br />

kommune ligger mellem energimærke<br />

C og D i gennemsnit. Har man derimod<br />

en score på 5 eller højere, markeres ens<br />

kommune som lilla (Figur 1)<br />

Ved første øjekast er det tydeligt, at<br />

store dele af Jylland ser grønnest ud.<br />

Og kommunen, der lægger sig i toppen,<br />

er ingen ringere end Skanderborg,<br />

som har en samlet score på 3,4. Som<br />

det ses på kortet, klarer store dele af<br />

de jyske kommuner sig ganske flot<br />

sammen med omegnskommunerne til<br />

København. Ringere står det dog til<br />

sydpå, hvor Lolland, Langeland og Ærø<br />

svinger mellem 5,2 og 5,4 – altså mellem<br />

energimærke E og F.<br />

Der er sammenhæng mellem<br />

parcelhusets alder og dets<br />

energimærke<br />

Dit hus’ energimærkning hænger<br />

naturligvis sammen med husets<br />

varmekilde, tæthed og isoleringsevne.<br />

Der er dog også en klar sammenhæng<br />

mellem parcelhusets alder og dets<br />

energimærkning. Huse fra før 1930 har<br />

eksempelvis typisk en energimærkning<br />

mellem D og G, hvorimod nyere byggeri<br />

fra dette årtusinde oftest ligger på<br />

energimærke A eller B (Figur 2).<br />

grønne kommuner, hvorimod 98<br />

procent af Frederiksberg kommunes<br />

parcelhusbestand er fra før år 1980.<br />

Stort uforløst potentiale<br />

– så meget kan du spare årligt<br />

Som beskrevet, findes der et stort<br />

uforløst potentiale for de danske<br />

boligejere, og der er mange penge<br />

at spare årligt på varme- og<br />

vandregningen, hvis du har et<br />

energimærke i den ringe ende – særligt<br />

hvis du stadig benytter dig af et oliefyr.<br />

I et hus på 140 m 2 med energimærket<br />

G, vil et skift fra oliefyr til fjernvarme<br />

eller fra naturgas resultere i en årlig<br />

besparelse i omegnen af 20.000 kr.<br />

Dertil er der store udsving i de årlige<br />

omkostninger på fjernvarme i et<br />

parcelhus på 140 m 2 med energimærke<br />

A2020 sammenlignet med et G-mærket.<br />

Med A2020 vil udgifterne ligge på en<br />

gennemsnitspris på omkring 3.000<br />

kroner årligt, hvorimod det tal ligger på<br />

ca. 30.000 kroner med energimærke G.<br />

Det vil altså sige, at der er godt og vel<br />

27.000 gode grunde til at overveje at<br />

energioptimere dit hjem.<br />

2009<br />

1999 - 2008<br />

1979 - 1998<br />

1973 - 1978<br />

<strong>2021</strong>: Den nye<br />

energimærkningsrapport<br />

I <strong>2021</strong> er kravene til<br />

energimærkningsrapporten blevet<br />

opdateret, så den bliver langt<br />

mere anvendelig for boligejerne at<br />

benytte i praksis. Ved udarbejdelsen<br />

af energimærket, får man således<br />

en gennemarbejdet rapport, der<br />

konkretiserer dine muligheder for at<br />

gøre din bolig mere energivenlig samt<br />

giver estimater på de mulige økonomiske<br />

gevinster over tid.<br />

Energirapporten anno <strong>2021</strong> indeholder<br />

altså:<br />

› mere synlige anbefalinger til relevante<br />

energiforbedringer<br />

› estimererede gevinster for både<br />

økonomi og klima<br />

› konkrete bud på, hvordan det<br />

skal gøres<br />

Figur 2:<br />

Energimærkets fordeling ud fra byggeår<br />

Årsagen til den sammenhæng er, at vi<br />

gennem tiden er blevet dygtigere til at<br />

bygge mere energioptimerende med<br />

benyttelse af bedre byggematerialer.<br />

Knap halvdelen af de parcelhuse, der<br />

findes i Danmark i dag, blev bygget i<br />

1960’erne og 70’erne. Kun omkring<br />

10 procent af parcelhusene er opført<br />

efter årtusindeskiftet. Med andre ord<br />

giver det god mening, at en kommune<br />

som Skanderborg, der består af rigtig<br />

meget nybyggeri, topper listen over<br />

1961 - 1972<br />

1951 - 1960<br />

1931 - 1950<br />

Før 1930<br />

A B C D E F G<br />

Kilde: SparEnergi.dk<br />

44 | <strong>Energihjem</strong> | Efterår <strong>2021</strong>


Energikrav til vinduer<br />

TEKST: ANTON EGHOLM<br />

Under luppen<br />

En række nye krav til vinduer og<br />

døre trådte i kraft den 1. februar<br />

tidligere på året, som havde<br />

til formål at optimere boligers<br />

energiudnyttelse. Disse krav var<br />

egentlig tiltænkt at skulle træde i kraft<br />

allerede den 1. januar, men grundet<br />

nedlukningen af samfundet under<br />

coronapandemien, blev den indledende<br />

fase forlænget, og kravene trådte først i<br />

kraft en måned senere.<br />

Med regeringens nye krav til<br />

energiudnyttelse ved vinduer og døre er<br />

der opstået en række punkter, der skal<br />

tages højde for, når man står overfor et<br />

byggeprojekt. Læs med her og find ud<br />

af, hvordan de nye krav påvirker netop<br />

dit projekt, og hvad du skal gøre for<br />

at undgå en fejlerklæring i din næste<br />

tilstandsrapport.<br />

Hvad indebærer det nye energikrav<br />

til vinduer og døre?<br />

Overordnet set vil de nye krav bidrage<br />

til, at nyetablerede vinduer optager<br />

mere varme gennem solstråler, end det<br />

er muligt for dem at bortlede. Dette<br />

kaldes i fagsprog også en opgradering fra<br />

energiklasse B til energiklasse A. Det er<br />

dog stadig lovligt at benytte energiklasse<br />

B vinduer i fritids- og sommerhuse.<br />

Energiklasse A: 3-lagsglas med høj<br />

isoleringsgrad, der har neutral eller<br />

positiv udvinding af energi fra sollys.<br />

Energiklasse B: 2-lagsglas med mindre<br />

isoleringsgrad, der har negativ<br />

udvinding af energi fra sollys.<br />

Hvis man efter de nye kravændringer<br />

får monteret et vindue af energiklasse B,<br />

hvor der egentligt kræves energiklasse<br />

A, vil det have indflydelse på<br />

kommende tilstandsrapporter. Dette<br />

vil blive noteret som en kritisk fejl<br />

grundet monteringens afvigelse fra<br />

energikravene.<br />

Krævede byggeriet<br />

byggetilladelse?<br />

Hvis etableringen af de nye vinduer<br />

eller døre var inkluderet i et projekt, der<br />

krævede byggetilladelse, er der nogle<br />

andre regler i spil. I denne forbindelse<br />

vil det nemlig være tidspunktet for<br />

ansøgningen, der afgør om dit projekt<br />

krævede vinduer eller døre med<br />

enten energiklasse A eller B. Krævede<br />

projektet derimod ikke byggetilladelse,<br />

er regelsættet det samme som i<br />

ovenstående tabel.<br />

Skema over opgavetyper og tilhørende krav til vinduer og døre før og efter d. 1. februar <strong>2021</strong><br />

Opgavetype<br />

Renoveringen af boligen<br />

Til nybyggeri<br />

Til fritidshuse og ikke opvarmede rum<br />

Krav i overgangsfasen<br />

til den 1. februar<br />

B-mærket<br />

A-mærket<br />

B-mærket<br />

Krav efter den 1. februar<br />

A-mærket<br />

A-mærket<br />

B-mærket<br />

Efterår <strong>2021</strong> | <strong>Energihjem</strong> | 45


Visitkort – Hvem skal hjælpe dig med dit næste projekt?<br />

Vi er eksperter i hoved- og totalentrepriser.<br />

Vi inddrager dig under hele<br />

processen, så resultatet afspejler<br />

netop dét, du forventer. Alle opgaver<br />

bliver håndteret professionelt, som var<br />

det vores eget projekt.<br />

Stenkilde Tømrer & Entreprise ApS<br />

Benedikte Alle 18, 2690 Karlslunde<br />

www.stenkilde-toemrer.dk<br />

ss@b-s-e.dk<br />

Tlf.: 8181 8154<br />

CVR: 39425378<br />

I tæt samarbejde med dig som kunde<br />

projekterer, leverer og monterer vi alt<br />

inden for vinduer og døre på det meste<br />

af Sjælland for både private, erhverv<br />

og foreninger. Vi har over 20 års<br />

erfaring i at levere den bedste kvalitet.<br />

NVD - Næstved Vinduer & Døre<br />

Johanne Korchs Vej 16, 4700 Næstved<br />

www.nvdsalgogmontage.dk<br />

mail@nvdenergi.dk<br />

Tlf.: 4045 6498<br />

CVR: 17186205<br />

BJ-Entrepriser udfører alle former for<br />

tømreropgaver såsom; døre- og<br />

vinduesudskiftning, tagkonstruktioner<br />

samt køkkenmontering.<br />

BJ-Entrepriser<br />

Støvlebækvej 11, 4200 Slagelse<br />

www.bj-entp.dk<br />

bj-entp@jubii.dk<br />

Tlf.: 7199 5848<br />

CVR: 34534101<br />

Tag Husrådgiverne med på råd<br />

allerede før byggeriet går i gang.<br />

Vi sørger for konkrete tegninger og<br />

byggeplaner, så I er godt rustede til<br />

at forhandle med håndværkere<br />

og leverandører.<br />

Husrådgiverne ApS<br />

Margretenborgvej 8, 6622 Bække<br />

www.husraadgiverne.dk<br />

ns@husraadgiverne.dk<br />

Tlf.: 7196 9096<br />

CVR: 36028505<br />

Vi er Papiruld Danmarks autoriserede<br />

isolatør. Vi tilbyder isolering med<br />

Papiruld i Fredericia, Middelfart,<br />

Kolding, Odense og Vejle. Hvad enten<br />

du ønsker at isolere, efterisolere eller<br />

blot få et isoleringstjek af din bolig.<br />

Fredericia Isolering 2018 ApS<br />

Langelandsvej 8B, 5500 Middelfart<br />

www.papiruldfredericia.dk<br />

iskimo855@gmail.com<br />

Tlf.: 2925 8547<br />

CVR: 39310252<br />

46 | <strong>Energihjem</strong> | Efterår <strong>2021</strong>


Oversigt over Branchepartnere på <strong>Energihjem</strong>.dk<br />

Branchepartnere på<br />

<strong>Energihjem</strong>.dk<br />

På <strong>Energihjem</strong>.dk har vi en eksklusiv udvalgt gruppe af<br />

branchepartnere, der er eksperter i netop deres felt. De tilbyder<br />

relevant viden, services, produkter eller rådgivning inden for<br />

energirenoveringer eller klimatilpasning til landets husejere.<br />

Branche: Isolering<br />

Website: www.papiruld.dk<br />

Branche: Vinduer og døre<br />

Website: www.byensvinduer.dk<br />

Branche: Klimasikring<br />

Website: www.fjordlandkloak.dk<br />

Branche: Varmepumper<br />

Website: www.gidex.dk<br />

Branche: Ventilation<br />

Website: www.3byggetilbud.dk/<br />

leverandoer/goerdingventilationsmontage-aps<br />

Branche: Solenergi<br />

Website: www.viasol.dk<br />

Branche: Energimærkning<br />

Website: www.knnenergiraadgivning.dk<br />

På www.energihjem.dk har vi samlet viden om alle energi- og klimaforbedringstiltag,<br />

du som husejer kan give dig i kast med. Her bidrager vores branchepartnere også med<br />

relevant brancheindsigt og ekspertviden.<br />

Efterår <strong>2021</strong> | <strong>Energihjem</strong> | 47


Annonce<br />

Det er ikke altid de oplagte<br />

løsninger, der giver de<br />

største besparelser<br />

Begynd din energiforbedring med at finde ud af,<br />

hvor du bruger dine penge mest fornuftigt<br />

A B<br />

C D<br />

E F G<br />

Bolig- og<br />

energiforbedring<br />

Mange boliger kan med fordel energiforbedres. Men det kan godt være svært at<br />

overskue, hvad der bedst kan betale sig at gå i gang med. Er det nye vinduer eller<br />

døre, mere isolering eller måske en ny varmekilde?<br />

I Danske Bank samarbejder vi med bygningsrådgivere, der kan hjælpe dig med at<br />

lægge en plan, og vi kan hjælpe dig med at finansiere den.<br />

Begynd din energiforbedring på danskebank.dk – også selvom du ikke er kunde

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!