KLUBBERNES POTENTIALE - Ungdomsringen

More documents

Recommendations

Info

12 og spørger, hvor de bliver af. Vi har også hentet nogen. Og det var efter aftale med moderen, som godt kunne se, at pigen simpelthen ikke kunne tage sig sammen til at komme ud af døren – verden udenfor var bare for farlig. Men det var jo den slags piger vi gerne ville arbejde med, og så må man også acceptere, at det er sådan de har det, og så hjælpe dem ud af det.” H.H.: ”Vi har haft en enkelt, der ikke ville have, at vi snakkede med hendes mor. Det måtte vi ikke. Og det måtte vi jo acceptere. Vi har hele tiden været enige om, at hvis der opstod situationer, hvor vi mente der var behov for behandling, så er vi ikke gode nok. Derfor har vi så samarbejdet med sagsbehandlere, psykologer, sundhedsplejersker og skole – ja, faktisk rigtig meget samarbejde.” Svær afvikling I dag ligger pigearbejdet stille. Selvfølgelig bruger man sine erfaringer i det daglige – er Bette og Hanne enige om – det kan man slet ikke lade være med. Men der er ikke så meget at bruge sine iagttagelser til. Det tøsede pink Klubbens målgruppe Erfaringerne viser at klubben kan tiltrække og fastholde segmenter af målgruppen som ellers ikke opsøger klubben af sig selv. Her er det vigtigt at klubben tilpasser sine metoder i det opsøgende arbejde så de passer til den konkrete målgruppe – det gælder både aktiviteter og interaktion hvis de udsatte unge skal blive ved med at have lyst til at komme i klubben. Det gælder om at være bevidst om sin målgruppe og hvordan man arbejder med pige-rum på 1. sal står tomt med en stor enlig bamse i hjørnet. B.J.:” Vi har været lidt flade det her år. Det gik jo så godt, og vi fik masser af ros for det og så alligevel….” H.H.:” Det sidste år gik det fantastisk godt, med et kæmpe samarbejde med det offentlige. Nu har vi så lukket projektet. Vi bliver rost og rost, og vi har været på workshops, hvor vi skulle fortælle, hvad vi kan – det har vi været to gange. Det er så populært og så godt, og vi skal ud og fortælle - men vi arbejder bare ikke med det mere. Jeg synes det er meget frustrerende. Nu har vi brugt tre år på at videreuddanne os til det, og synes selv at det er gået rigtig, rigtig godt. Så står vi der, og det er altså en meget, meget flad fornemmelse. B.J.:” Sidste gang vi stoppede lavede vi fem underretninger på piger vi var bekymrede over, men som vi måtte sige til: Nu har vi ikke længere noget tilbud til jer.” H.H.: ”Problemet er dem, der har brug for den der kerne. Dem er der jo ingen der når. De sidder stadigvæk hjemme på værelset. Det er så trist og det er vildt frustrerende.” den. Nogle projekter løb ind i problemer fordi de ikke tog udgangspunkt i de unges behov og situation. De unge vil gerne komme i klubben, men de har ikke interesse i at blive stigmatiseret som ”særtilfælde” og holder sig snarere væk, hvis det sker. Når udsatte unge kommer ind i klubben, kan det påvirke klubbens ”almindelige” brugere i negativ retning. Udsatte unge fylder ofte uforholdsmæssigt meget og optager en stor del af
klubmedarbejdernes tid og opmærksomhed. De ”almindelige” unge kan derfor stå tilbage med en følelse af at de ikke længere ses eller høres – og dermed kan klubben blive mindre attraktiv. Der er dog et stort potentiale for de unges socialiseringsproces, hvis det lykkes at integrere de udsatte sammen med de ”almindelige” unge. De udsatte unge: • Ved at være sammen med ”almindelige” unge får de et indblik i hvordan man opfører sig og hvordan man interagerer. • Omgangen med de ”almindelige” unge er med til at mainstreame de udsatte og give dem en oplevelse af at de kan passe ind i et fællesskab. 13 De ”almindelige” unge: • Ved at være sammen med udsatte unge får de ”almindelige” unge fl yttet deres grænser i forhold til social inklusion. Men der er grænser for hvem klubben kan rumme. De stærkt marginaliserede mangler de basale sociale kompetencer som kræves for at indgå i klubbens fællesskab. I de projekter hvor stærkt marginaliserede unge blev inviteret ind i den ”rigtige” klub, havde det konsekvenser for resten af klubbens brugere. De holdt simpelthen op med at komme i klubben. Ved stærkt marginaliserede unge kan det derfor være nødvendigt at have lokaler et andet sted end i den ”rigtige” klub, så medarbejderne kan arbejde med at forbedre de udsatte unges sociale kompetencer. Det kan
Page 1 and 2: KLUBBERNES POTENTIALE
Page 3 and 4: Forord ”Jeg ville ønske at kommu
Page 5 and 6: sine boglige evner eller sin straff
Page 7 and 8: - at medarbejderen opfatter den ung
Page 9 and 10: nem noget tid,” fortæller Hanne
Page 11: deltagerne, at klubben var målrett
Page 15 and 16: fælles måde at angribe problemern
Page 17 and 18: Så gennemfører man samtalen, indg
Page 19 and 20: gøre sig, og hvordan, og så simpe
Page 21 and 22: Inspiration til det videre arbejde
Page 23 and 24: Kontakt: Yvonne Lyduch, 36 78 79 99

KLUBBERNES POTENTIALE - Ungdomsringen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?