landinspektøren - Ida

More documents

Recommendations

Info

12 | EJENDOMSRET TIL FÆLLESJORDER | det ikke ualmindeligt, at de helt eller delvis er blevet dyrket under tilgrænsende ejendomme 17 . Derimod udgør en betydelig del af gadejordsarealet fortsat færdselsareal, typisk offentlige veje, som tilhører vejbestyrelsen (kommuneveje) 18 . Det medfører, at gadejorden i så fald reelt kun udgør de resterende arealer, f.eks. gadekær, grønninger og vejforløb, som ikke udgør offentlig vej. Har grænsen i marken bestået i hævdstid, kan denne grænse registreres ved ejendomsberigtigelse på grundlag af de særlige regler i bkg. nr. 650 af 7. juli 2003 om matrikulære arbejder (BMA), §§ 17 og 18, stk. 2. Disse regler udnytter den formodning for kommunal ejendomsret, der er udtrykt i udstykningslovens § 46, idet kommunen – uanset, at adkomsten til fællesjorden landinspektøren 1 | 2006 ikke er blevet fastslået – sammen med ejeren af den tilgrænsen de ejendom kan anerkende grænsen som ejendomsgrænse. Forholdet kan også berigtiges uden kommunens accept, hvis den ikke inden 8 uger har anmodet om at få fastslået sin adkomst til fællesjorden. Der er ikke i bestemmelsen krav om offentliggørelse eller om høring af interesseforeninger mv. Kommunen kan således formelt afgive erklæring uanset protester fra en borgergruppe 19 . I de tilfælde, hvor hele fællesjordsarealet er inddraget under en tilgrænsende ejendom, kan den matrikulære registrering også ske ved ejendomsberigtigelse efter ovenstående regler, hvis hævdsbetingelserne er opfyldt. Muligheden for at foretage ejendomsberigtigelse af fællesjordsgrænser gælder generelt, og langt de fleste af disse sager rekvireres af ejeren af en ejendom, der grænser til et fællesjordsareal. Når en kommune forelægges sådanne sager, skal den som formodet ejer af fællesjorden acceptere den fastlagte grænse, men almindeligvis er kommunens interesse i disse spørgsmål behersket. Er kommunen ikke enig i, at der registreres en ændret grænse, er den henvist til at indlede adkomstproceduren efter udstykningslovens § 46. Bortset fra, at det i sig selv kan være økonomisk belastende for kommunen, løser det imidlertid ikke selve skelstriden. Hertil bemærkes, at en strid om skellet for det første kunne komplicere adkomstproceduren (se nedenfor). For det andet får kommunen i bedste fald kun herved anerkendt sin adkomst. Skelstriden består og må herefter løses Figur 2: Kommunernes interesse i fællesjorden er ofte knyttet til arealernes rekreative værdi, f.eks. gadekæret (foto: Beboerforeningen i Krarup, Fyn). 17 Det må dog bemærkes, landsbyerne ved matrikuleringen typisk blev indmålt lemfældigt, hvorfor afvigelser mellem gadejordens grænser på matrikelkortet og forholdene i marken ikke nødvendigvis er udtryk for, at grænsen i marken er forandret. I praksis kan det være vanskeligt at afgøre, om en uoverensstemmelse skyldes et unøjagtigt kort eller at grænsen er ændret. Matrikulært har det imidlertid betydning at kunne foretage denne sondring. Uoverensstemmelser mellem matrikelkortet og en uforandret grænse kan nemlig håndteres som en teknisk ændring uden partsmedvirken, fordi ejendomsforholdene er uforandrede (registreringen indebærer alene en opdatering af registerdata), hvorimod uoverensstemmelser, der skyldes en forandret grænse i marken, skal håndteres som en egentlig matrikulær forandring (ejendomsberigtigelse eller arealoverførsel, sidstnævnte er kun mulig i de tilfælde, hvor ejendomsretten til fællesjorden er fastslået og lyst). Er der enighed om ejendomsgrænsernes beliggenhed i marken, er der naturligvis ikke noget til hinder for, at registreringen foretages i form af en matrikulær forandring også i tilfælde, hvor ejendomsgrænsen er uforandret, specielt fordi forskellen mellem teknisk ændring og ejendomsberigtigelse reelt kun er en erklæring fra parterne. 18 Disse offentlige vejarealer kan også udskilles i matriklen på grundlag af ejendomsberigtigelse. 19 De fleste landinspektører og kommuner vil dog nok overveje situationen, hvis der foreligger en situation, hvor der er uenighed mellem en tilgrænsende ejer og borgergruppen.
gennem en – ikke mindre bekostelig – skelforretning. Det er altså en alvorlig sag at sige nej til en ejendomsberigtigelse mod fællesjord 20 . I disse sager påhviler det derfor landinspektøren en særlig forpligtelse til at sikre sig, at grundlaget for ejendomsberigtigelsen ikke kan anfægtes. Men kommunen kan også selv have et ønske om at få anerkendt ejendomsretten til fællesjord. Adkomstproceduren Formålet med adkomstproceduren i udstykningslovens § 46 er at fastslå kommunens ejendomsret til fællesjord. Da fællesjorder er matrikulært identificerede, kan anmodningen henvise til matr.nr., ligesom arealets grænser er registreret (jf. således, at adkomstbegæringen skal henvise til et medfølgende kort over arealet og tilstødende ejendomme) 21 . I de tilfælde, hvor fællesjordens grænse mod tilgrænsende ejendomme er forandret og har bestået i hævdstid, er indsigelse fra ejeren af den tilgrænsende ejendom tænkelig. En sådan indsigelse vil kunne have betydning for fællesjordens afgrænsning, men den anfægter jo reelt også kommunens ejendomsret til det pågældende grænseareal. Indsigelsen vil derfor let kunne betyde, at adkomstbegæringen afvises. Hvis kommunen kan anerkende denne grænse, er det muligt, at indsigelsen kan frafaldes på grundlag af en overenskomst mellem lodsejeren og kommunen om, at den ændrede grænse efterfølgende registreres som ejendomsgrænse. Herefter kan kendelse afsiges. En anden mulighed er, at man benytter den mulighed for forlig, bestemmelsen indeholder. Forliget kunne da indebære en anerkendelse af lodsejerens ejendomsret til den ændrede grænse. Hvis kendelsen både tager stilling til adkomsten og til grænserne, kan kendelsen dog ikke afsiges, før der kan refereres til det delareal af fællesjorden, kommu nens adkomst omfatter. Der må her efter enten ske ejendomsberigtigelse af de arealer, der er inddraget under tilgrænsende ejendom eller fore tages inddeling af fællesjorden omfattende den del, som kommunen ønsker adkomst på og de dele, der er inddraget under tilgrænsende ejendom. Adkomstproceduren må derfor sættes i bero med henblik på at få identificeret grænserne matrikulært. Når det er sket, kan kendelsen referere til de matrikulært identificerede arealer. Der er dog ikke noget til hinder for, at kendelsen alene tager stilling til kommunens adkomst og udtrykkeligt tager forbehold for den præcise afgrænsning, som så må afklares efterfølgende, evt. ved skelforretning. Disse vanskeligheder undgås, hvis | EJENDOMSRET TIL FÆLLESJORDER | grænserne for de fællesjorder, adkomstbegæringen omfatter, forlods bliver gennemgået med henblik på at identificere og registrere forandringer i grænserne, således at adkomstbegæringen kan udformes, så den alene vedrører arealer, der ikke omtvistes. Det forudsætter, at uoverensstemmelsen er observeret. Problemet er dog, at en sådan undersøgelse, der typisk vil omfatte mange ejendomme, let bliver ganske bekostelig. Ejendomsdom Den, der mener at eje et areal uden at have fået adkomst på arealet, kan søge ejendomsdom med henblik på at få ejendomsretten fastslået. Det sker i h.t. retsplejelovens § 476. Dommen tager stilling til adkomsten til et be stemt areal – derfor også til arealets grænser. Denne fremgangsmåde må anvendes i tilfælde, hvor adkomstproceduren i udstykningslovens § 46 ikke kan bruges som følge af indsigelse (se ovenfor) 22 , eller hvor der søges særskilt adkomst på en del af et fællesjordsareal, eller hvor andre end kommunen begærer adkomst på hele fællesjordsarealet. Forudsætningen for, at der kan ske indkaldelse efter denne bestemmelse er dels, at ansøgeren kan godtgøre/ sandsynliggøre at have ejendomsret 23 , dels at det pågældende areal er identificeret. Der sker altså en prø- 20 Byrden lægges altså på kommunen, selv om interessen er lodsejerens. Det forekommer umiddelbart mere rimeligt, at det er den pågældende ejer, der må tage skridt til at godtgøre sin ejendomsret. Det skulle i givet fald ske ved at indlede en skelforretning. Men det er ikke muligt, hvis adkomsten til fællesjorden ikke er fastslået. Det er formentlig baggrunden for, at reglerne er skruet sammen, som de er. En anden løsning i disse særlige sager kunne være, at der – uanset udstykningsloves § 38 – var mulighed for at gå direkte til domstolene, såfremt det sker på grundlag af kortmateriale, hvor de omtvistede skelforhold er vist. 21 Det kunne være nærliggende på én gang at søge adkomsten fastslået for et større antal fællesjorder (evt. alle) i kommunen. En sådan fremgangmåde kan dog være problematisk. Thi fremkommer der blot én indsigelse, som ikke kan afværges eller forliges (jf. det følgende) vil en sådan fællesanmodning kunne lide skibbrud, hvis dommeren finder indsigelsen begrundet. Da der ofte er uoverensstemmelse mellem de registrerede og de faktiske grænser, øges sandsynligheden for indsigelser jo flere arealer, anmodningen omfatter. 22 Hvis der er uenighed mellem en tilgrænsende lodsejer og kommunen og fællesjordens grænse mod en tilgrænsende ejendom, kan der ikke fastlægges nogen grænse. Sagen truer da med at gå død, fordi en sådan uenighed må afklares gennem en skelforretning. Men den kan ikke afholdes, før kommunen har fået anerkendt sin ejendomsret til fællesjorden. Hvilket forudsætter at adkomsten er fastslået ved kendelse/dom. Der forudsætter, at grænsen ikke er omtvistet. Hvad den jo er. Løsningen er da formentlig, at dommeren foruden adkomstspørgsmålet også tager stilling til grænsens beliggenhed. 23 U 1960.450 VLK: Adkomst ikke sandsynliggjort, hvorfor det var berettiget, at dommeren afviste at foretage offentlig indkaldelse. landinspektøren 1 | 2006 13
Page 1: landinspektøren TIDSSKRIFT FOR KOR
Page 4 and 5: 2 | DDL.ORG | DdL.org Fremtidssikri
Page 6 and 7: 4 | FOTOGRAMMETRI - FØR, NU OG I F
Page 12 and 13: 10 | EJENDOMSRET TIL FÆLLESJORDER
Page 16 and 17: 14 | EJENDOMSRET TIL FÆLLESJORDER
Page 18 and 19: 16 | BESTEMMELSE AF LANDSKABSKARAKT
Page 24 and 25: 22 | BLANDEDE BOLIGTYPER | type i s
Page 26 and 27: 24 | BLANDEDE BOLIGTYPER | ges, nå
Page 28 and 29: 26 | BLANDEDE BOLIGTYPER | Fremtids
Page 30 and 31: 28 | MOBIL KORTLÆGNING - INTEGRATI
Page 36 and 37: 34 | NYT FRA AAU | Projektpraktik p
Page 38 and 39: 36 | NYT FRA AAU | Nordisk samarbej
Page 40 and 41: 38 | NYT FRA AAU | Aftalen blev i A
Page 42 and 43: 40 | FAGLIG KOMMENTAR | Faglig komm
Page 44 and 45: 42 | FAGLIG KOMMENTAR | nævner i s
Page 46 and 47: 44 | BOGOMTALER | På et tyrkisk sk
Page 48 and 49: 46 | PERSONALIA | Personalia Jørge
Page 50 and 51: 48 | PERSONALIA | Den gode fysik so
Page 52: Afsender: Den danske Landinspektør

landinspektøren - Ida

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?