landinspektøren - Ida
landinspektøren - Ida
landinspektøren - Ida
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
knytter de eksisterende traditioner<br />
indenfor planlæggere, geografer og<br />
landskabsarkitekter sammen i en ny<br />
fælles metode på landskabsområdet.<br />
Introduktion til metoden<br />
Analyse og beskrivelse og vurdering af<br />
landskabet er central for LKM. Metoden<br />
består af 8 faser (se fig. 2). Rent metodisk<br />
indledes den med, at der foretages<br />
en kort rekognoscering i det område<br />
som er i fokus. Dette gøres for at sikre<br />
de personer som foretager analysen<br />
et førstehånds-kendskab til området.<br />
Derefter udføres skrivebordsanalysen,<br />
som udgør fase 1 -6. Fase 1 Den naturgeografiske<br />
analyse og fase 2 Den kulturgeografiske<br />
analyse tilvejebringer<br />
de nødvendige informationer omkring<br />
naturgrundlaget og arealanvendelsen.<br />
Fase 3 Inddragelse af eksisterende<br />
planlægning: Under dette punkt inddrages<br />
andre sektorinteresser og eksisterende<br />
planlægning. Fase 4 Definition af<br />
landskabstype foretages der vurdering<br />
som resulterer i en definition af hvilken<br />
landskabstype det pågældende område<br />
tilhører. Fase 5-6 Udpegning og beskrivelse<br />
karakterområder omfatter definition,<br />
grænsedragning, beskrivelse af de<br />
udpegede karakterområder. Den fase<br />
kan også opfattes som regionalisering.<br />
Efter skrivebords-analysen foretages i<br />
fase 7 en verifikation og justering af<br />
skrivebordsanalysen i felten og samtidigt<br />
analyseres de rumligt-visuelle<br />
forhold. I fase 8 fortages den endelige<br />
vurdering og tilpasning af den afsluttende<br />
beskrivelse. I de forskellige faser<br />
af forløbet produceres tre digitale<br />
temaer, dels et der viser de naturgeografiske<br />
regioner, et andet der viser<br />
landskabskarakterområderne, og også<br />
tildeler dem en landskabstype. Endelig<br />
produceres et kort der illustrerer de visuelle<br />
og rumlige forhold. Foruden de<br />
tre kort produceres en beskrivelse af de<br />
naturgeografiske regioner og af landskabskarakterområderne,<br />
og metoden<br />
afsluttes med en vurdering af sårbarhed<br />
og udviklingsmuligheder for det<br />
pågældende område.<br />
| BESTEMMELSE AF LANDSKABSKARAKTER OG DIGITAL FELTREGISTRERING |<br />
Figur 2. De 8 arbejdsfaser i landskabskaraktermetoden. Som det fremgår af figuren indledes<br />
analysen med at der tages stilling til den skala der skal arbejdes på idet valget har betydning<br />
for hvilke data og kort, som skal anvendes i forbindelse landskabsanalysen. I teksten refereres<br />
der til hver enkelt af de nummererede faser som fremgår af figuren.<br />
Praktisk anvendelse<br />
Det er vigtigt at beskrivelserne er opbygget<br />
over en fast struktur, som letter<br />
gennemførelse og anvendelse. Formålet<br />
er at give en præcis beskrivelse af<br />
landskabet med reference til højdepunkter,<br />
vandløb, skove/bevoksninger,<br />
herregårde, stednavne m.m. Angivelsen<br />
af disse referencer har vist sig<br />
at være værdifulde i beskrivelsen. Dels<br />
giver de læseren mulighed for at orientere<br />
sig på et kort sideløbende med<br />
gennemlæsningen, dels forstærker de<br />
præcisionen af selve beskrivelsen.<br />
Feltregistrering<br />
Feltarbejdet udgør en meget væsentlig<br />
del af LKM - specielt når det drejer<br />
sig om landskabsanalyse på regionalt<br />
og lokalt niveau. Ved hjælp af digitale<br />
data, GIS og beskrivelser, kan man<br />
foretage en omfattende beskrivelse af<br />
landskabskarakteren inden man tager<br />
i felten, men i definitionen af et landskabskarakterområde<br />
indgår der også<br />
en række forhold, som alene kan anskueliggøres<br />
i felten. I forbindelse med<br />
skrivebordsanalysen er det f.eks. ikke<br />
muligt at afgøre hvorvidt et hegn er<br />
<strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006<br />
17
Change language