landinspektøren - Ida

More documents

Recommendations

Info

14 | EJENDOMSRET TIL FÆLLESJORDER | velse af adkomstbegæringen inden, den foreskrevne procedure indledes. Normalt begrundes adkomsten med hævd, som derfor må underbygges 24 . Er ejendomsretten til arealet tilstrækkelig godtgjort, indebærer det på den anden side, at der skal afsiges kendelse, der anerkender adkomsten, såfremt der ikke fremkommer indsigelse. Indsigelse indebærer dog ikke nødvendigvis, at adkomstbegæringen afvises. Det sker kun, såfremt indsigelsen er velbegrundet og anfægter adkomstgrundlaget. Indsigelse om andre forhold, f.eks. om færdsels- eller ledningsrettigheder og ubegrundede indsigelser, kan afvises. Afviste begæringer og indsigelser, som ikke imødekommes, må herefter afklares gennem civile søgsmål. Identifikationen af arealet forudsætter, at arealets grænser er fastlagt. Det nødvendiggør, at arealets beliggenhed er angivet entydigt på et kort. Arealets grænser kan afmærkes med træpæle (men ikke med skelmærker) og vises på kortet med delnummer (f.eks. delnr. 2 af matr.nr. 72). Hvis det findes ønskeligt, er der dog ikke noget til hinder for, at arealet, inden sagen rejses for domstolene, tildeles et matrikelnummer gennem inddeling, som blot indebærer, at det pågældende fællesjordsareal bliver identificeret ved to matr.nre (eks. var fællesjorden betegnet ved matr.nr. 72, medfører ind delingen, at det fremover bliver identificeret ved matr.nre 72 a og 72 b). I så fald afmærkes grænserne som skel. Denne fremgangsmåde kræver ikke skelerklæring og kan i øvrigt og så anvendes, hvis flere påberåber sig ejendomsret til forskellige dele af fællesjorden. Uanset om det pågældende areal er registreret ved matr.nr. eller ikke, må 24 U 1997,1401 VLK: Begæring om adkomst på en sandgrav til fordel for en gruppe lodsejere afvist. <strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006 Klitbakkerne, Husby Kommunen ønskede at få anerkendt adkomst på et stort uudskiftet klitområde i Vestjylland. Under sagen fremkom der indsigelse fra ”hartkornsudvalget” bestående af 4 lodsejere. Det medførte, at sagen blev henvist til civilt søgsmål. I den anledning tog hartkornsudvalget initiativ til at stifte et egentlig ejerlav for lodsejerne. Da det var sket, begærede ejerlavet ejendomsdom. Der blev givet tilladelse til indkaldelse, men allerede inden retsmødet begærede kommunen gennem et civilt søgsmål sagen afvist, eller at ejerlavet ikke fik anerkendt adkomsten, men at adkomsten i stedet blev tilkendt kommunen. Byretten lagde til grund, at arealet havde status som fællesjord og derfor tilhørte hartkornsejerne, og at udstykningsloven ikke havde ændret på udgangspunktet om, at fællesjord tilhører hartkornsejerne. Lodsejerne havde på forskellig måde gennem tiden udøvet råden over arealet, ligesom det tidligere sogneråd havde anset hartkornsejerne for at være ejere. Retten mente, at det ikke var afgørende, at hartkornsejerne ikke tidligere havde haft noget beslutningsorgan. På den baggrund blev kommunens påstande afvist (Retten i Ringkøbing, sag BS 1-453/1999). Vægtige indsigelser mod en adkomstbegæring fører meget let til, at der ikke kan afsiges kendelse. Er der flere der påberåber sig adkomst, kan der heller ikke indkaldes til ejendomsdom. Sagen må derfor håndteres gennem et civilt søgsmål. I det aktuelle tilfælde havde lodsejerne udøvet en vis råden. Så er det ikke afgørende, at ejerlav først stiftes med vedtægter i sagens anledning. der efter en dom, som anerkender adkomsten, ske udstykning af det pågældende areal. Herefter kan dommen lyses som adkomst. Skelforretninger mod fællesjord De uklare adkomstforhold til fællejorder er formentlig årsagen til, at det er undtagelsen, at der opstår tvist om grænsen mod fællesjorder. Selv om fællesjorder udgør samlede faste ejendomme, og grænserne mod tilgrænsende ejendomme er ejendomsgrænser, kan tvisten imidlertid kun søges afklaret ved skelforretning, hvis adkomsten til fællesjorden er afklaret (tinglyst). Bortset fra tilfælde, hvor der søges ejendomsdom, vil der af samme grund heller ikke kunne rejses sag ved domstolene, der involverer fællesjord. Hvis en kommune mener, at en tilgrænsende ejer råder uberettiget over fællesjord, f.eks. en del af gadejorden, kan den naturligvis gøre indsigelse over for den pågældende. Fører det ikke til det ønskede resultat, og er fællesjorden herreløs, er kommunen nødsaget til at gennemføre adkomstproceduren efter udstykningslovens § 46 med henblik på at få anerkendt sin adkomst, før skelspørgsmålet kan forfølges. Afrunding De ejendomsretlige forhold vedrørende fællesjorder fremtræder – som følge af disse jorders historiske baggrund – som en anomali i forhold til i forhold til andre fast ejendomme. Det skyldes disse arealers uregistrerede, kollektive ejerskab. De ejendomsretlige problemstillinger gælder dels, når det skal afklares hvem, der har ejerskabet i dag, dels når der konstateres forandringer af fællesjorders grænser mod tilgrænsende ejendomme. Som det fremgår af det foranstående, er der i lovgivningen anvist veje med henblik på at opnå afklarede ejendomsforhold. Men når disse veje betrædes, kan færden kompliceres af en række forhold. Det er det, der kan gøre arbejdet med fællesjorder til en – krævende – udfordring.
| BESTEMMELSE AF LANDSKABSKARAKTER OG DIGITAL FELTREGISTRERING | Bestemmelse af landskabskarakter og digital feltregistrering Af geograf Ole Hjorth Caspersen, lektor ved Inst. for Geografi og Internationale udviklingsstudier, RUC, e-mail: ohc@ruc.dk, og agronom Martin Kyhn, forskningsassistent ved Afd. for Skov og Landskab, KVL, e-mail: kyhn@kvl.dk. Igennem de sidste 3 år har en gruppe forskere arbejdet med udviklingen af en metode til analyse og bestemmelse af landskabets karakter. Metoden skaber et forbedret beslutningsgrundlag i forbindelse ved fremtidige vurderinger af landskabet og dets sårbarhed, og er rettet imod de nye reformkommuner. Samtidig er der udviklet en metode til digital feltregistrering, som medvirker til at skabe et mere homogent og ensartet grundlag for beslutninger i det åbne land. Indledning Behovet for et forbedret planlægningsgrundlag i det åbne land er i stigende grad blevet synliggjort igennem de senere års udvikling, der dels har været præget af en voldsom strukturudvikling i landbruget, dels af nye store arealudlæg til infrastruktur og nye boligområder. Som et resultat af dette arealpres opstod der i slutningen af 1990´erne en stigende erkendelse af det uhensigtsmæssige i, at landskabsforvaltningen bliver foretaget efter meget forskellige principper. Forskellene er især kommet til udtryk igennem amternes landskabsforvaltning, som er karakteriseret ved anvendelsen af forskellige metoder, hvilket har resulteret i et varieret og uensartet beslutningsgrundlag. De anvendte metoder har samtidig det fælles træk, at man både på regionalt og nationalt niveau især har fokuseret på udpegningen af områder med specielle kvaliteter og værdier. Fremgangsmåden er udmærket til at sikre specielt værdifulde landskaber, men en konsekvens af denne fokusering er, at man kun har meget få informationer om de mindre iøjefaldende landskaber, som udgør langt det største areal. Som følge af fokuseringen på de specielle landskaber og de tilknyttede kvaliteter er der opstået en mangel på viden om landskabet i almindelighed, f.eks. omkring udvikling, trusler og sårbarhed. Behovet for mere indgående viden om det ”almindelige landskab” bliver åbenbar i samme øjeblik der fremkommer et ønske om placering af f.eks. nye større tekniske anlæg som højspændingsmaster, vindmøller, mobilmaster eller nye udlæg til boliger. Problemet aktualiseres i forbindelse med en stor del af landskabsforvaltningen flytter fra amterne til de nye reformkommuner. Fra 1. januar 2007 får de nye regionplaner status som landsplandirektiv, og regionplanerne vil have denne status indtil kommunerne har indarbejdet dem i de kommende kommuneplaner. Behovet for en fornyelse af de anvendte metoder på landskabsområdet kom til at udgøre en del af Wilhjelmudvalgets kommissorium. Som en konsekvens af dette blev Forskningscenter for Skov & Landskab bedt om at fore tage en analyse af anvendte me toder til landskabsvurdering i Tyskland, Holland og Storbritannien samt i Danmark. Arbejdet resulterede i 2001 i en rapport (Caspersen et al. 2001) der bevirkede, at interessen for udviklingen af ny metode isæt blev rettet mod metoden Landscape Character Assessment. Denne metode blev udviklet i England og Skotland i begyndelse af 1990’erne på baggrund af problemstillinger meget lig dem der er skitseret her gældende for Danmark, og har efterfølgende været anvendt med succes. Det mest karakteristiske ved metoden er, at den ikke fokuserer på specielle landskaber, men derimod fortager en analyse og beskrivelse af alle landskaber. Dvs. at der foretages en beskrivelse af de specielle forhold ved det aktuelle landskab der bevirker, at det adskiller sig fra de omkringliggende landskaber, med andre ord beskriver metoden landskabets karakter. Landskabsanalysen afsluttes med en beskrivelse og vurdering af sårbarhed, trusler og udviklingsmuligheder, som kan identificeres for det pågældende landskabskarakterområde. Metoden er efterfølgende blevet overført til danske forhold og betegnes her <strong>landinspektøren</strong> 1 | 2006 15
Page 1: landinspektøren TIDSSKRIFT FOR KOR
Page 4 and 5: 2 | DDL.ORG | DdL.org Fremtidssikri
Page 6 and 7: 4 | FOTOGRAMMETRI - FØR, NU OG I F
Page 12 and 13: 10 | EJENDOMSRET TIL FÆLLESJORDER
Page 14 and 15: 12 | EJENDOMSRET TIL FÆLLESJORDER
Page 18 and 19: 16 | BESTEMMELSE AF LANDSKABSKARAKT
Page 24 and 25: 22 | BLANDEDE BOLIGTYPER | type i s
Page 26 and 27: 24 | BLANDEDE BOLIGTYPER | ges, nå
Page 28 and 29: 26 | BLANDEDE BOLIGTYPER | Fremtids
Page 30 and 31: 28 | MOBIL KORTLÆGNING - INTEGRATI
Page 36 and 37: 34 | NYT FRA AAU | Projektpraktik p
Page 38 and 39: 36 | NYT FRA AAU | Nordisk samarbej
Page 40 and 41: 38 | NYT FRA AAU | Aftalen blev i A
Page 42 and 43: 40 | FAGLIG KOMMENTAR | Faglig komm
Page 44 and 45: 42 | FAGLIG KOMMENTAR | nævner i s
Page 46 and 47: 44 | BOGOMTALER | På et tyrkisk sk
Page 48 and 49: 46 | PERSONALIA | Personalia Jørge
Page 50 and 51: 48 | PERSONALIA | Den gode fysik so
Page 52: Afsender: Den danske Landinspektør

landinspektøren - Ida

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?