A. No. 2. FATTIG-STATISTIK FOR 1868.

A.
Hele 12 Fogderier i det sydlige og østlige Norge , fra
Ide og Marker i Syd til Sondre Østerdalen og
Sondre Gudbrandsdalen i Nord, danne en sammenhængende
Strækning med store Tal i Fællesklassen ; paa Tabellen
ligger rigtignok Nordre Østerdalen imellem; men dette
hindrer ikke den virkelige geografiske Sammenheng. Mest
gjennemgaaende visrr Gruppens Eiendommelighed sig i de
Akershusiske og Ifedemarkiske Fogderier (dem, som bore
Gruppen til, f.;,itsaa Nordre s t e r dale n ikke medregnet)
saa godt F n ). uden Undtagelse (se Børne-Klassen) finde
vi Rubrik for Rubrik, at Tallene ere større end Middeltallet,
og ofte ere de meget store, større end noget andetsteds
i Landet, naar Finmarken sættes ud af Betragtning.
Vi kunne kalde denne Gruppe den opl an dske eller
den engere østlandske.
En beslægtet og nærliggende Gruppe danne Fogderierne
Buskerud*), Hallingdal, Numedal, Øvre og
Nedre Thelemarken samt Sætersdalen. Skjønt ikke
netop staaende sammen paa Tabellen, høre de dog geografisk
sammen.
En hoist mærkelig Gruppe danner den lange Række
af K y st di s tr i kter , Fogderier, som for en større eller
mindre Del berøre Havet, en Række, som begynder ved
Christiania - Fjordens Vestside og ikke slutter før op mod
Finmarken. Disse Fogderier udmærke sig med smaa Tal.
Til Rækken henregnes J ar I sb erg og L a ur v i k, Bam b le,
Ne d en æs, Mandal — No r dm ør e, videre ved Throndhjems-Fjordens
Munding Fo s en (thi Bygderne inde ved
Throndhjems Fjorden regnes som Indland) fremdeles
Na in d al og saa nord over Strækningen Helg el a n d —
S enj en. Det er ialt 23 Fogderier, som ligge saaledes i
Rad Kysten langs, og holde vi os til Tallene i Fællesrubrikken
al 1 e Kl as s er, finde vi kun et af de mange
Distrikter , som danner Undtagelse, nemlig Na md al , som
bar et Tal , der er lidt højere end Middeltallet. Inden
denne store Gruppe udskiller endvidere den sammenhwngende
Strækning Ryfylk e Nordm ør e sig til sin Fordel;
i disse ni Fogderier er det saa godt som uden Undtagelse
(se Ruhr, Born), at Tallene ogsaa i de enkelte
Klasser staa under Middeltallet. Som Tallene i den før
beregnede eng er e ø s tl a ndske Gruppe temmelig jevnt
holde sig blandt de højeste, som forekomme i hele Tabellen,
saa er det omvendt saa i denne sidstnævnte ægte v e s t-
1 an dske Gruppe, at Tallene temmelig jevnt holde sig
blandt de laveste.
En kjendelig Modsætning til Kyst-Distrikterne danner
den Kreds af Bygdelag, som omgiver Throndhjems-Fjorden:
Ørkedal Strinden, Stjør- og Værdal en samt
In d erø en , ialt fem Fogderier med store Tal i Fællesklassen.
Denne Thr on d hj emske Gruppe er altsaa beslægtet
med den store østlandske, og var det ikke for Nordre
*) Eller om man vil regne Buskerud sammen med de akershusiske
Fogderier, • hvorved den anden Gruppe kommer til as bestaa af
mere ligeartede Fjeldbygder.
No. 2.
XIX
Østerdalen samt Nordre Gudbrandsdalen, disse to
Bygdelag, som udfylde det oversto Parti af hver sit Dalfore
og skille sig fra Nabobygderne med smaa Tal, hunde
man tale om en stor ba,hinacriliztng,crille Strekning af beslægtede
Indlandsby g der alt fra Christiania-Fjorden
Syd til Throndhjems-Fjorden i Nord
Bortseet fra de Finmarkiske Fogderier kunne
vi da sige, at Landet deler sig i oto store Hoveddele:
Indlands-Bygder med store og Kyst-Bygder
med smaa Fattig-Tal. Kun Pletvis findes
Fogderier inde i Landet med smaa Tal; det er de
to allerede nævnte: Nordre Østerdalen, Nordre
Gudbrandsdalen samt dc.i't:1Vahleis, lladeland
og Ringerike.
4§ 15. Man kunde ønske at faa aflagt paa et Kaart
disse Ligheder og Uligheder mellem Bygderne, et Kaart
med mørkere og lysere Tegninger for de større og de mindre
Fattigtal. Og naar man saa ved Siden af havde ligedant
indrettede Kaarter over Landet med Hensyn til saadanne
Natur- og Folkelivs-Forholde, som kunde tænkes at staa i
nogen Sammenhæng med Fattigvæsenet, saa skulde vi vel
tilsidst naa frem til Forstaaelse af, hvorfor det er saa her
og saa der.
Til fuld Forstaaelse vilde sagtens kræves noget ornstmndigere
Oplysninger om de Fattige. Til Exempel : da man
ved , at Spe d al skheden er indskrænket til visse Strøg
af Landet, og da man ligesaa veed, at S in dss ygd o mm
ene herske med meget ulige Styrke i de forskjellige Egne,
saa skulde det være interessant at vide, hvor mange af de
Fattige der vare Spedalske ciller Sindssyge , med andre
Ord : hvor mange Personer der kunde antages at være
blevne hjælpeløse paa Grund af disse Sygdomme. Jo flere
Spedalske der, som venteligt var, forefandtes blandt de
Fattige i de B er genske og Romsd al ske Bygder, desto
mere maatte man da undres over, at Fattigtallene endda,
ere saa mærkelig smaa her (§ 13), eller desto mere skjønnedes
da andre og gunstige Omsteendigheler at have dannet
Modvægt mod Spedalskhedens tunge Tryk. Eller om
det viste sig, at der var forholdsvis mange Sindssyge blandt
de Fattige i Chri stians ands Stift, sua vilde det stemme
ganske med, hvad der er oplyst i Direktør L. Dahls „Bidrag
til Kundskab om de Sindssyge i Norge" (1859), hvor
dette Stift (By og Bygd under Et) staar øverst med sine
store Tal af baade erhvervede og medfødte Sindssygdomme.
Og ved nøiere Granskning i denne Retning turde man
kanske finde Opløsning paa denne Gaade, at et af Stiftets
Amter, Lister og Mandal, har saa mange Fattige i Rubrikkerne
voxne ugifte Mænd og Do. Kvinder (§ 8
og 13). At Tallene ere saa store her, er nemlig saa gaadefuldt
af den Grund, at saasom dette Amt udmærker sig
ved Sjeldenheden af uægte Fødsler (§ 10), saa skulde man
heller ventet at finde faa Fattige i disse Klasser.
Oplysningerne i § 10 og 12 om de uægte Fødsler gav os
et Exempel paa, hvorledes Folkeeharakteren kan være ulige i
de forskjellige Egne af Landet og bidrage til, at Fattigvmsenet
har artet sig saa ulige. Men hermed stemmer det
ligeledes, naar vi sammenstille Forholdet med Fattigfor-