A. No. 2. FATTIG-STATISTIK FOR 1868.

More documents

Recommendations

Info

A. Hele 12 Fogderier i det sydlige og østlige Norge , fra Ide og Marker i Syd til Sondre Østerdalen og Sondre Gudbrandsdalen i Nord, danne en sammenhængende Strækning med store Tal i Fællesklassen ; paa Tabellen ligger rigtignok Nordre Østerdalen imellem; men dette hindrer ikke den virkelige geografiske Sammenheng. Mest gjennemgaaende visrr Gruppens Eiendommelighed sig i de Akershusiske og Ifedemarkiske Fogderier (dem, som bore Gruppen til, f.;,itsaa Nordre s t e r dale n ikke medregnet) saa godt F n ). uden Undtagelse (se Børne-Klassen) finde vi Rubrik for Rubrik, at Tallene ere større end Middeltallet, og ofte ere de meget store, større end noget andetsteds i Landet, naar Finmarken sættes ud af Betragtning. Vi kunne kalde denne Gruppe den opl an dske eller den engere østlandske. En beslægtet og nærliggende Gruppe danne Fogderierne Buskerud*), Hallingdal, Numedal, Øvre og Nedre Thelemarken samt Sætersdalen. Skjønt ikke netop staaende sammen paa Tabellen, høre de dog geografisk sammen. En hoist mærkelig Gruppe danner den lange Række af K y st di s tr i kter , Fogderier, som for en større eller mindre Del berøre Havet, en Række, som begynder ved Christiania - Fjordens Vestside og ikke slutter før op mod Finmarken. Disse Fogderier udmærke sig med smaa Tal. Til Rækken henregnes J ar I sb erg og L a ur v i k, Bam b le, Ne d en æs, Mandal — No r dm ør e, videre ved Throndhjems-Fjordens Munding Fo s en (thi Bygderne inde ved Throndhjems Fjorden regnes som Indland) fremdeles Na in d al og saa nord over Strækningen Helg el a n d — S enj en. Det er ialt 23 Fogderier, som ligge saaledes i Rad Kysten langs, og holde vi os til Tallene i Fællesrubrikken al 1 e Kl as s er, finde vi kun et af de mange Distrikter , som danner Undtagelse, nemlig Na md al , som bar et Tal , der er lidt højere end Middeltallet. Inden denne store Gruppe udskiller endvidere den sammenhwngende Strækning Ryfylk e Nordm ør e sig til sin Fordel; i disse ni Fogderier er det saa godt som uden Undtagelse (se Ruhr, Born), at Tallene ogsaa i de enkelte Klasser staa under Middeltallet. Som Tallene i den før beregnede eng er e ø s tl a ndske Gruppe temmelig jevnt holde sig blandt de højeste, som forekomme i hele Tabellen, saa er det omvendt saa i denne sidstnævnte ægte v e s t- 1 an dske Gruppe, at Tallene temmelig jevnt holde sig blandt de laveste. En kjendelig Modsætning til Kyst-Distrikterne danner den Kreds af Bygdelag, som omgiver Throndhjems-Fjorden: Ørkedal Strinden, Stjør- og Værdal en samt In d erø en , ialt fem Fogderier med store Tal i Fællesklassen. Denne Thr on d hj emske Gruppe er altsaa beslægtet med den store østlandske, og var det ikke for Nordre *) Eller om man vil regne Buskerud sammen med de akershusiske Fogderier, • hvorved den anden Gruppe kommer til as bestaa af mere ligeartede Fjeldbygder. No. 2. XIX Østerdalen samt Nordre Gudbrandsdalen, disse to Bygdelag, som udfylde det oversto Parti af hver sit Dalfore og skille sig fra Nabobygderne med smaa Tal, hunde man tale om en stor ba,hinacriliztng,crille Strekning af beslægtede Indlandsby g der alt fra Christiania-Fjorden Syd til Throndhjems-Fjorden i Nord Bortseet fra de Finmarkiske Fogderier kunne vi da sige, at Landet deler sig i oto store Hoveddele: Indlands-Bygder med store og Kyst-Bygder med smaa Fattig-Tal. Kun Pletvis findes Fogderier inde i Landet med smaa Tal; det er de to allerede nævnte: Nordre Østerdalen, Nordre Gudbrandsdalen samt dc.i't:1Vahleis, lladeland og Ringerike. 4§ 15. Man kunde ønske at faa aflagt paa et Kaart disse Ligheder og Uligheder mellem Bygderne, et Kaart med mørkere og lysere Tegninger for de større og de mindre Fattigtal. Og naar man saa ved Siden af havde ligedant indrettede Kaarter over Landet med Hensyn til saadanne Natur- og Folkelivs-Forholde, som kunde tænkes at staa i nogen Sammenhæng med Fattigvæsenet, saa skulde vi vel tilsidst naa frem til Forstaaelse af, hvorfor det er saa her og saa der. Til fuld Forstaaelse vilde sagtens kræves noget ornstmndigere Oplysninger om de Fattige. Til Exempel : da man ved , at Spe d al skheden er indskrænket til visse Strøg af Landet, og da man ligesaa veed, at S in dss ygd o mm ene herske med meget ulige Styrke i de forskjellige Egne, saa skulde det være interessant at vide, hvor mange af de Fattige der vare Spedalske ciller Sindssyge , med andre Ord : hvor mange Personer der kunde antages at være blevne hjælpeløse paa Grund af disse Sygdomme. Jo flere Spedalske der, som venteligt var, forefandtes blandt de Fattige i de B er genske og Romsd al ske Bygder, desto mere maatte man da undres over, at Fattigtallene endda, ere saa mærkelig smaa her (§ 13), eller desto mere skjønnedes da andre og gunstige Omsteendigheler at have dannet Modvægt mod Spedalskhedens tunge Tryk. Eller om det viste sig, at der var forholdsvis mange Sindssyge blandt de Fattige i Chri stians ands Stift, sua vilde det stemme ganske med, hvad der er oplyst i Direktør L. Dahls „Bidrag til Kundskab om de Sindssyge i Norge" (1859), hvor dette Stift (By og Bygd under Et) staar øverst med sine store Tal af baade erhvervede og medfødte Sindssygdomme. Og ved nøiere Granskning i denne Retning turde man kanske finde Opløsning paa denne Gaade, at et af Stiftets Amter, Lister og Mandal, har saa mange Fattige i Rubrikkerne voxne ugifte Mænd og Do. Kvinder (§ 8 og 13). At Tallene ere saa store her, er nemlig saa gaadefuldt af den Grund, at saasom dette Amt udmærker sig ved Sjeldenheden af uægte Fødsler (§ 10), saa skulde man heller ventet at finde faa Fattige i disse Klasser. Oplysningerne i § 10 og 12 om de uægte Fødsler gav os et Exempel paa, hvorledes Folkeeharakteren kan være ulige i de forskjellige Egne af Landet og bidrage til, at Fattigvmsenet har artet sig saa ulige. Men hermed stemmer det ligeledes, naar vi sammenstille Forholdet med Fattigfor-
XX A. No. 2, sørgelse og mod Ju stit s-F orb r ydels er. Naar en Forbryder er f. Ex. gift Mand, og naar Fattigvæsenet bliver nødt til at tage sig af hans Kone og Born, fordi han sidder i Straf, saa har jo Forbrydelsen virket til Skade for Fattigvæsenet; men endda have Forbrydelserne i det Hele neppe mest at betyde her formedelst saadan direkte Virkning, men heller som Tegn og Mærke paa mislige Retninger i Folkecharakteren, der paa utallige Maader kunne medvirke II Bygderne*) I Riget - I Amterne: Smaalenene Akershus . . Hedemarken • • • • • Christian . Buskerud Jarlsberg og Laurvik Bratsberg • • Ne(lenms . Lister og Mandal Stavanger • . Søndre Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal Søn(lre Throndhjem Nordre Throndhjem Nordland Tromso . 1 Finmarken IL ........... ............ e • te .. ..... *) De Tal ere udhævede, som staa lige med eller over 1\lidde1ta11et for Riget. I de syv østlandske AmterSmaalenene — Bratsb erg er der i Regelen store Fattigtal; kun et Amt har Tal, som er mindre end Middeltallet. I fire af de samme syv Amter ere ogsaa Forbryder-Tallene store. I de sex vestlandske Amter Nedenæs Romsdal ere Fattigtallene overalt smaa, og hermed stemmer Forholdet med Forbrydelser helt igjennom. I de to nordenfjeldske Indbygder Sondre og Nordre Thro ndhje m ere Fattigtallene igjen store, og her er ogsaa store Forbryder-Tal. Endnu et Forhold, som kun tænkes at have Betydning for Fattigvæsenet i Landsbygderne, er den Maade, hvorpaa til Forarmelse (hvilke mislige Retninger vistnok tildels kunne være fremkaldte ved Overmaal af Fattigdom, saa her altsaa bliver et Vexelforhold af Aarsag cg Virkning.) Nedenstaaende Sammenstilling viser Forholdet*) *) Antallet af de Personer, som domfældtes for Justitsforbrydelser i de nævnte Aar, kan eftersees i A. N. j ær' s Statist. Haandb. Mod Forbrydertallet for 1862-66 er stillet Folketallet for 3 V12 1865. Fattige for hvert 1000 af Folkemængden 1868. 37,6 :39,3 54,4 50,0 :39,6 .17,1 35,5 41,9 33,2 33,4 29,5 24,8 28,4 25,5 41,0 40,3 30,1 33,5 t 64,9 i Forbrydere for hvert 1000 af Folkemængden i natligt Gjennemsnit for 1862-66. Jordeiendommene ere fordelte. Paa nogle Steder ere Gaardene i Hænderne paa et mindre Tal af mægtigere Bonder (Selveiere og Leilmndinger), som have mange Husmænd (eg Rydningsmænd) under sig, til Hjælp ved Driften af de store Gaarde, paa andre St..-der er Jorden saa udstykket og Gaardene saa smaa, at Bønderne mere er sine egne, Arbeidsfolk og ikke have saa mange Husmænd. Nedenstaaende Tabel viser Forholdet:*) *) Tallene for Bonder og flusmænd er beregnet efter Opgaver i A. N. Kiær's Statist. Haandbog. 11 9 11 14 11 9 11 6 9 9 9 10 9 15 15 14
Page 2 and 3:
A. No. 2. FATTIG-STATISTIK FOR 1868
Page 4 and 5:
Side 1—c0. Og for Laurvik By have
Page 6 and 7:
Conformément à la page II du text
Page 8 and 9:
Tableau No. i. Etat des pauvres ass
Page 10 and 11: Tabelværk.
Page 12 and 13: 2 No. Distrikter. Folke- (K Kjøbst
Page 14 and 15: 4 A. No. 2. No. 1. Fattige, som und
Page 16 and 17: 6 A. No. 2. No 1. Fattige, son' und
Page 18 and 19: A. No. 2. No. 1. Fattige, som under
Page 20 and 21: 10 A. No. 2. No. 1. Fattige, som un
Page 22 and 23: 12 A. No. 2. No, 2, Af de Fattige i
Page 24 and 25: 14 A. No. 2. No, '2. Af de Fattige
Page 26 and 27: 16 A. No. 2. Distrikter. I. Oversig
Page 28 and 29: 18 A. No. 2. Distrikter. K --Kjøbs
Page 30 and 31: 20 Distrikter. K r= Kjobstad ; L =
Page 32 and 33: 22 Distrikter. VII. tanddistriktern
Page 34 and 35: 24 A. No. 2. No, 3. Angaaende Fatti
Page 36 and 37: 26 Distrikter. (Bd ---- Bygd ; VB =
Page 38 and 39: 28 A. Na 2. No 3. Angaaende Fattigv
Page 40 and 41: 30 A. No. 2. No. 3. Angaaende Fatti
Page 42 and 43: Forklaring til Tabellerne. § 1. I
Page 44 and 45: Klasser af Familier. Gifte Mænd En
Page 46 and 47: Befolkningens Klasser. A. No. 2. *)
Page 48 and 49: dring med, som følger med Ind- og
Page 50 and 51: Naar man sammenholder Total-Summern
Page 52 and 53: Bygder*). foroalreløse ægte Born.
Page 54 and 55: § 10. Her saa vi Ulighed i Bevæge
Page 56 and 57: I selve Forholdstallene (Totalsumme
Page 58 and 59: Bygdernel I Rig-et . • • •
Page 64 and 65: Distrikter. Riget. Fattige i det He
Page 66 and 67: Klasser, som ere mere udsatte for a
Page 68 and 69: eller Byer i andre Stifter, mest ti
Page 70 and 71: A. No 2. Byer” Indtmgter for hver
Page 72 and 73: Bygderne. Indtægter for hvert 100
Page 74 and 75: geografisk sammengrændsende Amter
Page 76: Rettelser. Side 4 i Tabelværket, f
show all

A. No. 2. FATTIG-STATISTIK FOR 1868.

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?