A. No. 2. FATTIG-STATISTIK FOR 1868.

XXIV A. No. 2.
Distrikter.
(Forts ættr hie).
Christian . .
Buskerud . ..
Jarlsberg og Laurvik
Bratsberg
Nedenes
Lister og Mandal .
Stavanger . . , .
Søndre Bergenhus .
Bergen
Nordre Bergenhus
Romsdal
Søndre Throndhjem
Nordre Do.
Nordland .
Tromso .
Finmarken
_
For hvert 1,000 af Befolkningen var der folgende understøttede
Hovedpersoner 1868.
i Byerne.
I det Hele. deraf Fremmede.
38
15
60
76
50
20
74
109
Man se først paa Tallene for 1868 alene.
Sammenlignes By og Bygd , stadfæstes, hvad allerede
før er viist, at Byerne have langt større Fremmedtal
end tygderne. Stift for Stift og Amt for Amt, alene med
Undtagelse af Aker sh us , gaar dette Forhold igjen.
Sammenlignes saa Byernes Distrikter indbyrd
e s , saa, findes hel mærkelige Uligheder. Man kan undres
over at se, at hamar Stifts Byer have havt saamange
Fremmede at understøtte, man skulde nemlig ikke
tro, at Tilstrømningen af Fremmede kunde være saa, stor
der. Lettere forklarligt er det endnu langt større Tal for
Tromso Stifts og især Finm ark ens Amts Byer ; hid
veed man jo der aarlig kommer en talrig Skare af fremmede
Folk for Fiskeriernes Skyld. Medens Byerne fra
Buskerud af og vestover i det Hele staa med smaa Tal for
de Fremmede, er det hel anderledes i de Rom s dal s ke
og Throndhjemske Byer.
Amts-Benævnelserne Christiania, Bergen og S ø ndr
e T hr ondhj em betegner kun en By hver, og disse tre
Byer, Landets største, kunne vi da her sammenligne indbyrdes.
Hvilken Forskjel mellem Bergen paa den ene
Side og Throndhjem paa den anden! Det ligger jo nær
at formode, at Aarsagen til Forskjellen ligger i de omgivende
Landsbygders ulige Forhold: Bygderne i de Bergenske
Amter have faa Fattige, Bygderne i de Trondhjemske
Amter derimod mange (Se Tabellens 3die Talrække),
i de førstnævnte Bygder sker det da vel mere end i de
sidstnævnte, at Smaafolk slaa sig igjennem ved egen Flid
og Omhu, og deraf sluttes fremdeles, at fra de Bergen-.
ske Bygder foregaar ikke saa stor Udflytning af Arbeidsfolk
til nærmeste By, som fra de Throndhjemske.
57
56
49
47
39
56
37
14,8
5,4
4,1
7,4
2,6
9,0
3,4
2,5
10,0
11,7
15,0
8,8
I Bygd erne.
I det Hele. deraf Fremmede.
Fremmed-Tallene
for 1867.
By e r. Bygder.
40 0.6 14,4 0,5
47 2,1 •4,4 1,5
36 1,3 2,8 0.8
42 1,6 4,2 1,0
33 0,9 3,1 0,6
33 0,7 5,3 0,4
30 0,9 2,3 0,7
25 0,6 0.6
28
26
41
40
30
26,7 34
60,7 65
2,4 -
0,9 8,0 0,5
1,0 8,9 0,8
1,3 13,6 1,1
2,0 12,0 1,5
1,3 - 1,2
1,9 12,5 1,3
16,3 25,1 5,4 _11
Sammenlignes paa samme Maade Bygdernes Distrikter
in d byrdes, saa finde vi ligeledes ganske betydelige
Uligheder. Ogsaa her rager Tromso Stift og
navnlig F in mar k ens Amt frem med paafaldende store
Fremmed-Tal, noget, som maa forklares paa samme Maade,
som anført for Byerne. Af de øvrige Amter viser Akersh
u s sig som det, der har med de fleste fremmede Fattige
at gjøre, noget, man jo maa finde rimeligt, naar man kjender
til den store Bevægelighed eller Omflytning inden Befolkningen
i Hovedstadens nærmeste Omegn.
Endelig have vi Leilighed til at sammenligne de to
Aar 1867 og 1868 indbyrdes, og det baade for By
og for Byg d. I det Hele og Store forekommer større Tal
det sidste Aar end i det første, men ellers sees den
Overensstemmelse mellem Aarene, at de Distrikter, som
allerede i 1867 havde store eller smaa Tal, for det meste
have tilsvarende store eller smaa Tal i 1868. Man maa
endog studse over at finde Overensstemmelsen saa stor, da
dog allehaande Tilfældigheder have spillet med de ikke
store Tal, som ligge til Grund for vore Beregninger. Man
kaste sit Blik f. Ex. paa Bygderne stiftsvis: for C hr isti
ani a Stift store Tal begge Aar (2,7 og 2,2), for Ham ar
meget mindre (0,9 og 0,5), for Christians and et lidet
Gran større end for Hamar (1,0 og 0,7), o. s. v. Trods at
vi kun have to Aar for os, faa vi dog formedelst Overensstemmelsens
store Nøiagtighed et godt Indtryk af, at vi
staa lige overfor visse konstante Forholde , med stadige og
vedblivende Aarsagers jevnt virkende Indflydelse. Opdagelsen
af konstante Forholde i saadanne Ting er det samme
som et nyt Indblik i Folkelivet ; gjennem Tabellens Ruder
skue vi ind i selve Befolkningens Tilstande : Folk af de