mød danmarks industri 6.-9. september i herning - LiveBook

More documents

Recommendations

Info

10 Ingeniøren · HI 11 · 2. september 2011 automatIon ny gribearm er inspireret af en halefinne En ny griber, der er designet som halefinnen på en fisk, skal mindske spildet under håndtering af skrøbelige varer som chokoladeæg og blomsterløg. robotter Af Mette Mandrup mem@ing.dk En nænsom hånd er nødvendig, når blomsterløg, chokoladeæg eller frugt skal håndteres, uden de tager skade – hvilket let kan ske med en traditionel metalgriber. Men Festos nye DHDGgriber er designet til at gribe blidt om emnerne. Gribefingrene er bygget op som halefinnen på en fisk, hvilket vil sige, at grundstrukturen består af to fleksible sider, der mødes i den ene ende og på den måde danner en trekant. På mellemsiderne er der fastgjort en række af tværribber, som sidder fast ved hjælp af nogle leddelte samlinger. »Festo gør meget ud af at studere naturen og se, om vi kan lure den nogle tricks af. Det er den nye griber et eksempel på, at vi har gjort. Den virker på samme måde som en fisks finne, så når man deformerer den, bøjer den ligesom halefinnen på en fisk. Den former sig selv efter emnets facon, så man kan gribe fat i alle mulige emner,« forklarer Gert Walldorf, produktchef hos Festo i Danmark. Det betyder, at griberen fungerer lidt ligesom en menneskehånd, så den også kan håndtere skrøbelige emner som eksempelvis et chokoladeæg, der ligger skævt på samlebåndet, når det når hen til den. Griberen er udstyret med en proportionalventil ved navn VPPM. Den skal bruges til at sikre, at gribefingrenes tryk passer til den vare, der skal Nyt udstillingskoncept skal lette automationens vej fra universiteterne til virksomhederne.Innovationsnetværket Robocluster og Dansk Robot Netværk viser vejen fra videninstitutionernes forskning til virksomhedernes kommercielle løsninger. robotnetværk Af Bjørn Godske bg@ing.dk En længere omorganisering af de danske robotnetværk udkrystallise- håndteres – uanset om det er en banan, en elpære eller et blomsterløg. »Ventilen virker på den måde, at man indgiver en spænding på for eksempel 0 til 10 volt, og så skifter den udgangstrykket på 0 til 10 bar. Man styrer trykket trinløst via en spænding eller en strøm,« siger Gert Walldorf, der dog understreger, at der er mulighed for at få andre skalaer, hvis man ønsker et højere tryk i sin DHDG-griber. På den måde kan trykket varieres hurtigt, alt efter hvilken type vare der skal håndteres. Griberen er forbundet til robotcontrolleren CMXR, der styrer en tripod-robot, som styrer DHDG-griberen. Ifølge Festo er netop denne type af robot god til at håndtere lette emner ved høj hastighed. Lette materialer Festos nye DHDG-griber vejer 90 procent mindre end traditionelle metalgribere, fordi den er fremstillet ved hjælp af 3D selektiv lasersintring. Derefter bliver den overtrukket med et 0,1 millimeter tyndt polyamidpulver, hvilket skulle give en komponent, der både er let og solid. Den lette vægt kommer blandt andet til udtryk i en energibesparelse i håndteringen af de forskellige emner. Det hollandske firma Total er blandt de virksomheder, der har valgt at købe den nye DHDG-griber. Total producerer maskiner og systemer til forarbejdning af løg og blomsterløg, og Total valgte griberen til en nyudviklet maskine, der skal kunne sortere blom sterløg efter størrelse og kvalitet. Tidligere var det nødvendigt at have mennesker til at sortere blomsterløgene. Derved har griberen sparet både mandetimer og effektiviseret sorteringen af blomsterløg. j Stand e4050 res på Roboclusters fællesstand med Dansk Robot Netværk – Dira. Her vil de danske universitetsmiljøer bogstavelig talt være i centrum for begivenhederne. For i umiddelbar tilknytning har virksomheder, som gerne vil vise sig som en udviklingsorienteret og innovativ partner, lejet sig ind på mindre stande. Pile i gulvet viser direkte vej fra universiteternes højteknologiske viden til virksomhedernes konkrete løsninger. Det fortæller marketing- og kommunikationsansvarlig for Robocluster Morten Thrysøe: »Vores rolle er jo at være i tæt kontakt med de små og mellemstore virksomheder og fra den kant skabe Hal e G m FeStoS DHDG-GrIber er designet til at holde blidt om de ting, den skal håndtere. Derved kan den håndtere blomsterløg, chokoladeæg eller frugt uden at beskadige dem. Foto: Festo Robotnetværk viser vej til smidig automation kontakterne til universiteterne. Vi driver derfor et interessentnetværk, hvor virksomheder og andre interesserede, der gerne vil tættere på robot- og automationsverdenen, kan snuse til området,« siger Morten Thrysøe. Ny rolle til Robocluster Dermed har Robocluster fået en ny rolle, hvor deltagelse i det generelle interessentnetværk er gratis. Hvis man som virksomhed vil ind i et af de mere specifikke netværk, bliver det igennem betalingsnetværket Dansk Robot Netværk, som bygger videre på det, der tidligere hed Dansk Robot Forening eller bare Dira i daglig tale. vores rolle er jo at være i tæt kontakt med de små og mellemstore virksomheder og fra den kant skabe kontakterne til universiteterne. Morten Thrysøe, Robocluster Den proces blev sat i gang, da Dira for et par år siden gerne ville udvikle sig til et netværk, som også satte pro- jekter i gang. Det resulterede blandt andet i at Diras sekretariat 1. januar 2011 blev lagt ind under Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi og nu altså kalder sig Dansk Robot Netværk. Dermed har Dansk Robot Netværk overtaget betalingsnetværket Robocluster SupplyNet, som Robocluster tidligere stod for. Hele den nye konstruktion kan man som besøgende nu opleve i Hal G. Her vil DTU, Teknologisk Institut, Aalborg Universitet, Designskolen Kolding og Syddansk Universitet vise, hvor robotforskningen er i dag. j Stand G5722
Tilmeld dig NIDays 2011 - The LabVIEW Conference. På denmark.ni.com/nidays National Instruments Danmark (Filial af National Instruments Scandinavia Corporation, Texas, USA) ■ Agern Allé 11 ■ DK-2970 Hørsholm CVR.nr.: 15 06 87 01 ■ Telefon: (+45) 45 76 26 00 ■ Telefax: (+45) 45 76 26 02 ©2011 National Instruments. All rights reserved. LabVIEW, National Instruments, NI, and ni.com are trademarks of National Instruments. Other product and company names listed are trademarks or trade names of their respective companies. 02474 Ingeniøren · HI 11 · 2. september 2011 Succeshistorier med robotter skal danne skole Teknologisk Institut er i samarbejde med en række partnere i gang med et projekt, der skal kortlægge, hvordan danske virksomheder får succes med at indføre robotbaseret automation. På HI 11 skal omkring 450 virksomheder rekrutteres til projektet. automatIon Af Mette Mandrup mem@ing.dk De danske industrivirksomheder er pressede, for det bliver sværere og sværere at konkurrere med produktionen i lavlønslande. En af løsningerne, der kan fastholde noget produktion i Danmark, kan være at implementere flere robotter i produktionen, så udgifterne til lønninger bliver lavere. Man ved imidlertid ikke ret meget om, hvilke faktorer der spiller ind, når en virksomhed skal installere robotter og få et godt resultat ud af det. Derfor har Teknologisk Institut indgået et samarbejde med Aalborg Universitet, Copenhagen Business School, Eltronic, Industriens Fond og Syddansk Universitet om at få afdækket disse faktorer. »Vi har kendskab til og er partnere med mange virksomheder, og herigennem har vi set, at mange virksomheder automatiserer med succes, mens andre ikke gør det med succes. Men vi ved faktisk ikke, hvorfor nogle gør det godt eller dårligt,« fortæller Søren Peter Johansen, der er seniorkonsulent i Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi i Odense. Automation er altafgørende Han mener, at det er vigtigt for virksomhederne at finde ud af, hvordan man sikrer sig en god proces, når man vil automatisere en del af produktionen. »Virksomhederne er pressede i dag. Mange skal vælge mellem at outsource og at automatisere. Det sidste alternativ er at gøre ingenting, hvilket ofte betyder, at virksomheden lige så stille ville svinde ind,« forklarer han. Målet er at få lavet et interaktivt beregningsværktøj, hvor virksomheder kan taste data ind og derefter dels se, hvordan de klarer sig i forhold til andre virksomheder, og dels kan de få at vide, hvilke knapper de skal skrue på for at få et bedre resultat. 500 virksomheder skal deltage For at få lavet værktøjet vil Teknologisk Institut og dets partnere interviewe 500 virksomheder om deres erfaringer med at indføre robotteknologi i produktionen. De skal bidrage med finansielle nøgletal, svare på spørgsmål og lade deres produktion analysere. »Vi forestiller os, at vi går ud og undersøger blandt 500 virksomheder, hvad de har gjort, og samtidig går vi ind og kobler deres indsatser sammen med deres økonomiske tal fra Danmarks Statistik. Det kan man gøre på en anonymiseret måde, hvor man kun kan se tallene i forhold til hinanden. Sideløbende er vi ved at lave et elektronisk spørgeskema, så virksomhederne selv kan svare på spørgsmålene,« forklarer Søren Peter Johansen. I første omgang bliver 50 udvalgte virksomheder interviewet, og de får i starten besøg af investerings- og automatiseringseksperter, der skal hjælpe dem med at analysere produktionen. Når projektet når hen i virksomhederne er pressede i dag. mange skal vælge mellem at outsource og at automatisere. Det sidste alternativ er at gøre ingenting, hvilket ofte betyder, at virksomheden lige så stille ville svinde ind. Søren Peter Johansen, Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi optimerings- og driftsfasen, skal virksomhederne selv evaluere, hvordan det går. De første 10 virksomheder er allerede blevet interviewet til projektet af repræsentanter fra Teknologisk Institut, Copenhagen Business School og Aalborg Universitet, og når Teknologisk Institut tager projektet med på Herning Industrimesse, er det for at få fat i nogle flere virksomheder, som vil deltage. »Vores mål er at finde 40 virksomheder mere inden HI 11, og så håber vi at kunne bruge messen til at finde de sidste 450 virksomheder,« siger Søren Peter Johansen. Usikre virksomheder Indtil videre har det ikke været svært for projektdeltagerne at rekruttere virksomheder til at være med i projektet, fortæller seniorkonsulenten. »Der har været stor interesse for at deltage, for der er også en usikkerhed blandt automationsvirksomhederne. Navn Dr. Christian Altenbach, Certifi ed LabVIEW Associate Developer Stillingsbetegnelse Forsker i oftalmologi Ekspertiseområde Biofysik LabVIEW hjalp mig med at analysere og visualisere data interaktivt ved anvendelse af brugerdefi nerede algoritmer Seneste projekt Kortlægning af molekylære strukturændringer under aktivering af lysreceptoren, rhodopsin NI LabVIEW LabVIEW er en del af min succes fordi jeg kan PROGRAMMERE som jeg tænker >> Find ud af, hvordan LabVIEW kan blive en del af din succes på ni.com/labview/better 45 76 26 00 11 De har jo alle sammen hørt om dårlige eksempler på automationsprocesser, hvor der er blevet kastet en frygtelig masse penge i noget, som ikke har resulteret i øget produktivitet,« vurderer han. Projektet blev startet i 2010 og løber over fire år. Industriens Fond har finansieret projektet, der i alt har fået bevilget 12 millioner kroner. j Stand k8246
Page 1 and 2: automation En billig bevægelsessen
Page 3 and 4: educerer fremstillingstiden med op
Page 5 and 6: ETHERNET/IP SYNKRONISERET HIGH-SPEE
Page 7 and 8: j Automatiseret svejseudstyr sparer
Page 9: UTOMATION AUTOMATION JWL A/S J7144
Page 13 and 14: Følgende udstillere kan du møde p
Page 15 and 16: Prototyper i SLA, SLS, Polyjet og P
Page 17 and 18: A NEW LEADER OF THE PACK ... - PR S
Page 19 and 20: MJK instrumenter til måling og ove
Page 21 and 22: toolS & haRDwaRe En pc-taske fra Sa
Page 23 and 24: konferencer Lasersvejsning skærer
Page 25 and 26: tion tape’, som normalt bruges ti
Page 27 and 28: Vi bruger CADdy ++ / SEE Electrical
Page 29 and 30: perfekt til metal davIncI developme
Page 31 and 32: Danske virksomheder bruger ofte pen
Page 33 and 34: En ny 25 kWhusstandsvindmølle sk
Page 35 and 36: IndustrIeL It Schneider Electric vi
Page 37 and 38: Billig diagram-software til den lil
Page 39 and 40: Danske Nabto har en lille boks med
Page 41 and 42: produktnyt trAnsmitter- og regulAto
Page 43 and 44: Arrangør: Samarbejdspartnere DANMA

mød danmarks industri 6.-9. september i herning - LiveBook

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?