mød danmarks industri 6.-9. september i herning - LiveBook

More documents

Recommendations

Info

32 Ingeniøren · HI 11 · 2. september 2011 vIndmøller vIndenergI Vindmøllevirksomheder i dialog på messen Af Mette Mandrup mem@ing.dk Årets messe i Herning byder på et helt nyt område. Virksomheder, der leverer produkter til vindmølleindustrien, har fået deres egen sektion på messen, og det skal udnyttes til at skabe dialog mellem virksomhederne og deres brancheorganisation, Vindmølleindustrien. »Vi er en politisk brancheorganisation, som prøver at varetage medlemmernes interesser. Det gør vi bedst, hvis vi ved, hvad de bekymrer sig om, og hvad de har brug for. Derfor skal vi ud og være der sammen med dem på industrimessen,« siger Jakob Lau Holst, der er vicedirektør i Vindmølleindustrien. Ifølge HImessen er vindmøllesektoren ‘den mest gennemtestede, mest effektive og mest pålidelige teknologi’ set i forhold til andre former for vedvarende energi, og da messen henvendte sig til Vindmølleindustrien om muligheden for et samarbejde, sagde brancheforeningen ja. »Vores budskaber er mest rettet til de virksomheder inden for vindmølleindustrien, der deltager på messen. Vi vil fortælle om nogle af de udfordringer, vi oplever, medlemmerne har. Samtidig vil vi se, om vi kan bruge messen til at gå i dialog med virksomhederne om, hvilke løsninger der skal til for, at vi kan hjælpe dem med de udfordringer,« forklarer Jakob Lau Holst. Globaliseringens udfordringer Han regner med, at virksomhederne, der leverer komponenter til vindmølleindustrien, især vil diskutere de udfordringer, der følger med globaliseringen af sektoren: »Skal virksomhederne klare sig i den meget stærke, globale konkurrence, skal de have en vis størrelse. Vi ved, at rigtig mange af virksomhederne tænker strategisk i øjeblikket og overvejer, om de skal vokse i størrelse eller specialisere sig mere. De overvejer også, om de skal være mere videntunge, og hvor meget af produktionen der kan outsources til lavtlønslande.« Brancheorganisationen Vindmølleindustrien vil desuden fortælle om de projekter, den er ved at sætte i gang. j Stand l9206 Hal l formålet med Opau-systemet er blandt andet, at en operatør skal kunne passe mere end en arbejdsstation ad gangen. Foto: Force Technology Automatiseret svejseudstyr sparer tid og penge Færre fejlsvejsninger og mindre forbrug af mandetimer skulle være fordelen ved det system til automatiseret pulversvejsning af vindmølletårne, som Force Technology viser frem på messen. vIndmølletårne Af Mette Mandrup mem@ing.dk Det skal være nemmere og billigere at svejse vindmølletårne sammen, mener Force Technology, der på HI 11 har taget systemet Opau med. Systemet skal blandt andet reducere antallet af mandetimer, der bruges til at svejse forskellige dele af vindmølletårnene sammen, fortæller Steen Ussing, der er afdelingschef for svejsningsdivisionen i Force Technology. »Det er et svejseautomatiseringsudstyr, der har som et af de primære formål, at vi skal kunne svejse mere produktivt i sådan et højtlønsland som Danmark. Vi sigter efter, at en operatør skal kunne passe mere end en arbejdsstation. Som det er nu, passer en mand typisk en arbejdsstation, men hvis man laver en tilstrækkeligt selvstyret løsning, kan han passe måske to arbejdsstationer, hvor man svejser runde tårnsektioner sammen,« siger han. Desuden sigter Force Technology efter at nedbringe forekomsten af fejlsvejsninger, da det dels er dyrt i mandetimer at rette fejlene, dels kan komme til at blokere produktionen, så de øvrige arbejdsstationer må ven te på, at fejlen er rettet. Opausystemet består af to dele til at imødekomme kravene. Den ene del er, at systemet er udstyret med laserbaserede optiske sensorer, der skal sikre en ensartet svejsning og en korrekt placering af svejsetråden i fugen. Lasersensor og neurale netværk »Vi bruger en lasersensor, der egner sig til smalle fuger. Den giver et billede på en computer, som man bruger til at finde fugen, så man placerer svejsehovedet rigtigt. Det kalder man et fugefølgesystem, hvor man løbende regulerer placeringen af svejsehovedet og svejsetråden sidevers og i højden,« forklarer Steen Ussing. Et vindmølletårn kan variere i højden, da det sjældent er helt rundt, og derfor kan operatøren ofte komme ud for at skulle svejse op eller ned ad Verdens førende inden for svejsning og skæring… ESAB har ALT inden for svejsning og skæring. Kom og oplev ESAB’s store produktsortiment med egne øjne... STRENGTH THROUGH COOPERATION bakke, hvilket kan give nogle uensartede svejsninger. Ofte justerer operatøren manuelt, men med Opau bliver det gjort automatisk. Den anden del er en automatisk beregning af svejseparametrene, som systemet udfører ved hjælp af neurale netværk. Sensorerne læser udformningen af svejsefugen, der ligger foran svejsetråden. Den tilknyttede computer kan beregne, hvor og hvordan der skal svejses i fugen. »Vi har puttet noget intelligens i systemet, så fugen bliver målt op. Så kan vi både se, hvor den er, og hvad volumen er. Vi måler tværsnitsarealet, og så kan computeren regne ud, hvor mange strenge der mangler, og hvor de skal placeres, « siger afdelingschefen. j Stand d3230 A/S ESAB, Tlf: 36 30 01 11 mail esab@esab.dk www.esab.dk
En ny 25 kWhusstandsvindmølle skal først og fremmest sælges i udlandet, fordi de danske afregningsregler indsnævrer markedet for møller i den størrelse. vIndkrAft Af Kent Krøyer kk@ing.dk Ingeniøren · HI 11 · 2. september 2011 Nyudviklet husstandsmølle fra Randers klar til salg Et nyt vindmølleventyr er på vej i Randers. Firmaet HS Wind har netop fået godkendt sin første husstandsvindmølle, Viking 25 kW SWT, hos Risø DTU, og nu er salgsarbejdet ved at komme i omdrejninger. Fortrinsvis i udlandet, fordi de snævre regler for tilskud til mølleejere begrænser markedet temmelig meget i Danmark. »Ifølge reglerne må elmåleren ikke løbe baglæns med mere end 6 kW, medmindre der er tale om en offentlig eller selvejende institution. De kan nemlig afregne med 6 kW pr. 100 kvadratmeter etageareal,« siger direktør Svend Enevoldsen, som er den ene af firmaets to stiftere. Han nævner som eksempel, at vindmøllen købes af en svineavler, som bruger 200.000 kWh årligt. Hvis møllen står et godt sted og yder 50.000 kWh om året, så er den 40.000 kroner værd om året i hans budget. Men for en efterskole vil møllen være 80.000 kroner værd, takket være afregningsreglerne. »Det er altså nogle mærkelige regler med de 100 m 2 etageareal. Som om det handlede om en treværelses lejlighed på Frederiksberg. Det har jo intet med vindkraft at gøre,« siger han. En privat landejendom, der er nyrenoveret med jordvarme og et elforbrug på over 20 MWh, vil dog også være en potentiel kunde. Enklere regler i udlandet Men den nye, danske vindmølle skal først og fremmest sælges i udlandet, hvor reglerne er mere enkle. HS Wind har foreløbig etableret et salgskontor i Tyskland og flere er på vej. »I England får en mølleejer 2,30 kr. pr. kWh, uanset hvor meget hans mølle producerer,« siger han. Møllen Viking 25 kW SWT har en høj ydelse i forhold til navhøjden på 18 meter. Den begynder at producere strøm ved en vind på 3 meter pr. sekund. Allerede ved 9,5 sekundmeter er den oppe på over 19 kW, og når vindhastigheden stiger, holder møllen først op og slår bremserne i, når vindhastigheden kommer over 25 sekundmeter. Det kan man studere på effektkurven på firmaets hjemmeside. En placering i landskabet, hvor den gennemsnitlige vindhastighed er 5 sekundmeter vil give de ovennævnte 50 MWh ydelse om året, mens en gennemsnitlig hastighed på 8 sekundmeter vil give over 100 MWh. Møllen er i øvrigt nem at servicere. Den kan rejses op og lægges ned på sammenlagt et kvarter ved hjælp af et spil. Udviklet på få år HS Wind har haft stor nytte af at være stiftet i vindmøllernes eget land, tæt på det tidligere Vestashovedsæde i Randers, hvor mange af branchens underleverandører er samlet. Det har kun taget 2,5 år at udvikle møllen. »Vi begyndte jo ikke fra bunden. Jeg har selv været i branchen siden 1983, og jeg underviser på Danish University Wind Energy Training. Vi har kunnet trække på de dygtigste, danske specialister fra både Risø DTU, fra Aalborg Universitet og fra et netværk af leverandører, når vi 33 25 kW-møllen fra HS Wind i Randers er beregnet til landbrug og industrier med et elforbrug over 20 MWh årligt. Dog ikke i Danmark, hvor afregningsreglerne kun er til fordel for offentlige og selvejende institutioner. Foto: HS Wind stod over for problemstillinger, vi ikke selv kunne løse. Vi har været godt hjulpet undervejs,« siger han. j Spørg specialisten – det er det sikreste! SIBA er Deres kompetente leverandør af smeltesikringer, når det gælder beskyttelse af alle typer elektriske kredsløb. Vor ekspertise og kvalitet bygger på viden og udvikling gennem 3 generationer. SIBA optimerer altid situationsbestemt på logistiske løsninger, så Deres behov for rettidige leveringer opfyldes. SIBA agerer effektivt og tilbyder Dem en konkurrencedygtig tysk leverandør i Danmark SIBA Sikringer Danmark A/S Lunikvej 24B DK-2670 Greve Tlf.: +45 8682 8175 mail: info@sikringer.dk www.sikringer.dk
Page 1 and 2: automation En billig bevægelsessen
Page 3 and 4: educerer fremstillingstiden med op
Page 5 and 6: ETHERNET/IP SYNKRONISERET HIGH-SPEE
Page 7 and 8: j Automatiseret svejseudstyr sparer
Page 9 and 10: UTOMATION AUTOMATION JWL A/S J7144
Page 11 and 12: Tilmeld dig NIDays 2011 - The LabVI
Page 13 and 14: Følgende udstillere kan du møde p
Page 15 and 16: Prototyper i SLA, SLS, Polyjet og P
Page 17 and 18: A NEW LEADER OF THE PACK ... - PR S
Page 19 and 20: MJK instrumenter til måling og ove
Page 21 and 22: toolS & haRDwaRe En pc-taske fra Sa
Page 23 and 24: konferencer Lasersvejsning skærer
Page 25 and 26: tion tape’, som normalt bruges ti
Page 27 and 28: Vi bruger CADdy ++ / SEE Electrical
Page 29 and 30: perfekt til metal davIncI developme
Page 31: Danske virksomheder bruger ofte pen
Page 35 and 36: IndustrIeL It Schneider Electric vi
Page 37 and 38: Billig diagram-software til den lil
Page 39 and 40: Danske Nabto har en lille boks med
Page 41 and 42: produktnyt trAnsmitter- og regulAto
Page 43 and 44: Arrangør: Samarbejdspartnere DANMA

mød danmarks industri 6.-9. september i herning - LiveBook

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?