Markedsbeskrivelsen - Instituttet for Fremtidsforskning

More documents

Recommendations

Info

Modtage omsorg De ovennævnte eksempler har alle hovedvægten på at give. Det er den del af markedet, der drives af viljen til at give. Den anden del af omsorgsmarkedet er drevet af behovet for at modtage. Naturligvis er det to sider af samme sag, men det er vigtigt at skelne mellem de drivkrafter, der skaber markedet. Vi skal koncentrere os om efterspørgslens kilde. Sundhedsmarkedet er i USA et marked på over 1.000 milliarder dollars og udgør 14% af BNP. Andelen forventes, ligesom i andre rige lande, at være stigende - vi vil altså bruge en stigende del af vores indkomst på sundhed. I en udviklet økonomi er det naturligt; med stigende velstand bruger vi relativt mindre på de elementære fornødenheder og mere på at sikre et langt liv og et godt helbred. At pleje, lindre, trøste og helbrede var helt op til midten af 1800-tallet primært familiens sag - omsorgen skete i hjemmet. Når hjemmet ikke magtede opgaven var der Kirken og klostrene. Først i de sidste 150 år er der opstået et egentligt marked for pleje og helbredelse. Det skete samtidig med den videnskabelige revolution i begyndelsen af 1900-tallet. Videnskaben kunne pludselig tilbyde ikke kun trøst og pleje, men helbredelse. At helbrede blev videnskabens område - og kun videnskabens. De alternative metoder og de “kloge koners” tid var omme. Troede man. I disse år ser vi imidlertid begyndelsen til en ny tendens: At omsorgen - det emotionelle - synes at udgøre en stigende andel af sundhedsmarkedet. Den “videnskabelige æras” monopol må ventes nedbrudt i løbet af de kommende 10-20 år. Også sundhedsmarkedet ændres til the dream societys logik. Der er to grunde til denne forventning:
1. Balance mellem sind og krop I Tyskland er behandlingsformer som homøopati og akupunktur traditionelle og dækkes allerede i vidt omfang af sygeforsikringen. Det nye er vedtagelsen af en lov i 1997 der sidestiller alternativ medicin med den traditionelle. Godkendelse af ny medicin og nye behandlingsformer skal evalueres af eksperter indenfor det relevante område. xxvii Behandlingsformer indenfor zoneterapi skal altså godkendes af eksperter i zoneterapi. Der er blevet indført pluralisme i sundhedssektoren. Den traditionelle videnskabs monopol på at godkende nye behandlingsformer er dermed brudt. Nye alternative behandlingsformer trænger ind på markedet, trods modstand fra den etablerede lægevidenskab; årsagen er, at kunderne i stigende grad foretrækker dem. Det kan kun skyldes, at netop de alternative behandlingsformer som regel har et større element af omsorg, af trøst og samtidig lægger de vægt på, at ikke kun kroppen, men også sjælen skal medvirke i helbredelsen. Sindets betydning for sundheden er en tendens, der ikke alene dominerer i bøger og tidsskrifter om sundhed, men også indenfor den ortodokse medicin-verden er man opmærksom på, hvad man kunne kalde “active placebo response”. xxviii Det er velkendt, at selv behandling med f.eks. kalktabletter i mange tilfælde virker. Trods en - i videnskabelig forstand - værdiløs behandling bliver patienten i en del tilfælde rask. Vi står altså overfor et videnskabeligt paradoks: Værdiløs behandling har i en del tilfælde (ofte ca. 15%) en helbredende virkning! Men kun et videnskabeligt. En behandling selv med placebo giver et indtryk af omsorg, som i sig selv kan gavne patienten. Lægerne vælger i stigende grad at acceptere placebo - fordi det virker. Vi må regne med, at sindets placering i behandlingen af næsten alle sygdomme, vil være i focus i de kommende 10-15 år. 2. Automatisering af helbredelse Alene i USA ligger de samlede udgifter til forskning indenfor sundhedssektoren i størrelsesordenen 15 mia. dollars. Det indebærer, at fremskridtene i behandlingen af sygdomme vil ske hurtigere end nogensinde. Genkortet ventes lagt i løbet af de næste 10 år og nanoteknologi og bio-teknologi vil - sammen med informationsteknologien og scannere åbne helt nye muligheder. Det betyder, at en egentlig automatisering af sygdomsbehandling bliver mulig i sundhedssektoren. Det gælder især for hospitalerne, hvis udgifter i de sidste 5 år ikke er steget så meget som andre områder, f.eks hjemmehjælp. Årsagen er bl.a. at hospitalernes drift med moderne udstyr lettere kan automatiseres end hjemmehjælpen, hvor plejeelementet kræver mere personale. Sammenligningen til bilproduktion er nærliggende. Ligesom robotterne har erstattet arbejderne ved samlebåndene i Detroit og andre steder, så vil scannere og anden automatik erstatte lægerne. Eller rettere - det vil frigøre dem og sygeplejerskerne til omsorgsopgaven.
Page 1 and 2: Medlemsrapport 3 - 1997 Markedsbesk
Page 3 and 4: Indledning Dette er noget nyt. Føl
Page 5 and 6: liver i øvrigt produceret i Storbr
Page 7 and 8: det vigtigt, at vi her har et globa
Page 9 and 10: naturområderne, hvor elefanter og
Page 11 and 12: denne statistik ikke findes, skylde
Page 13 and 14: “Brand identity” handler i dett
Page 15 and 16: om at introducere nye tekniske løs
Page 17 and 18: Vita, Original Women, Eternity, Nar
Page 19 and 20: Omsorgsmarkedet Dette kapitel handl
Page 21 and 22: Ejeren af et hotel i Stratford-upon
Page 23: The Salvation Army arbejder i over
Page 27 and 28: diskutere åndelige spørgsmål og
Page 29 and 30: Der er tale om en komplet historie,
Page 31 and 32: gik ind på et massemarked, ville d
Page 33 and 34: Den vestlige forretningsmands habit
Page 35 and 36: Tryghedsmarkedet Alvin Toffler, for
Page 37 and 38: er faste værdier; retfærdigheden
Page 39 and 40: anker imidlertid forladt tryghedshi
Page 41 and 42: 1950erne var nutid og fremtid på m
Page 43 and 44: familier i dag har helt samme forbr
Page 45 and 46: Det kan være spørgsmål om mennes
Page 47 and 48: Klokkerne ringer for det moderne sa
Page 49 and 50: xxi “The Business of Bereavement

Markedsbeskrivelsen - Instituttet for Fremtidsforskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?