Markedsbeskrivelsen - Instituttet for Fremtidsforskning

I den lille by, Roswell, i New Mexico forulykkede der en flyvende tallerken i 1947. De
rumvæsener, der var om bord omkom, men man fandt ligene. Hændelsen anerkendes stort set
ikke af videnskaben, men vi vil gerne tro det alligevel. Det er underordnet, hvad videnskaben
siger; der fortælles et godt eventyr. Vi vil gerne lytte til eventyret om at vi ikke er alene, om at
der eksisterer intelligent liv på andre kloder og at de besøger os. Det appellerer til vor fantasi, til
vor lyst til eventyr. Ifølge en undersøgelse forestået af TIME Magazine vii i forbindelse med 50
års dagen for begivenheden tror 22% af den amerikanske befolkning, at: “Intelligent beings from
other planets have been in contact with human beings”. Dertil kan vi lægge næsten resten af
befolkningen, der håber det sker eller som gerne vil læse om det - uanset om de tør tro på det.
Der er et stort marked for eventyr om andre planeter, om skabninger, der måske ligner os, om
rumvæsener, der invaderer os. Kan vi ikke finde eventyrene i den verden, videnskaben
anerkender, så vender vi os til fiktionen. Filmen “Independence Day” fra 1996 er nummer 7 på
alle tiders liste over indtjening. Hertil kommer alle de andre eventyrfilm - behøver vi nævne Star
Wars, E.T. og Star Trek? Hertil kommer hele science fiction- litteraturen. Mange mennesker er
blevet millionærer på disse eventyr.
Lad os glemme de gamle branchedefinitioner, hvorefter bjergbestigning, ballonfærd, ure,
rumforskning, film og bøger befinder sig på vidt forskellige markeder. Det gør de ikke; de
er alle på markedet for eventyr. Det er det, der udbydes, det er det, der efterspørges. Og, hvad
der er vigtigere: De konkurrerer i stigende grad om forbrugerens opmærksomhed. Hvis man er i
markedet for eventyr, ja, så er der efterhånden mange tilbud at vælge imellem. Om nogle år så
har markedsanalysefirmaer klassificeret udbuddet af eventyr i small, medium, large og extra
large. Indenfor hver kategori er der en række tilbud. Lad os forestille os at man i 2005 finder
udbuddet på internettet under “EVENTYR” og kan bestille og betale sit eventyr over nettet.
Størstedelen af eventyrmarkedet er formentlig i dag indenfor sportsbranchen. Fortune viii anslog at
de totale omkostninger i forbindelse med De Olympiske Lege i Atlanta i 1996 var i
størrelsesordenen 1,7 mia. dollars. Lidt over 10.000 atleter deltog og 15.000 journalister og
fotografer dækkede begivenheden. 25% af indtægterne kom fra salg af billetter, men 64% kom
fra salg af sponsorater, marketing og TV-rettigheder. Et utal af dramaer, der skete her og nu,
lykkerusen over sejren og nederlagets smerte. Et drama, der i intensitet konkurrerer med dem alle
tiders bedste forfattere har givet os. Et olympisk drama, der i interesse og penge overgår disse
forfattere. Det amerikanske NBC network har købt TV-rettighederne til De Olympiske Lege
frem til år 2008 for 3,6 mia. dollars. Vi må regne med at langt flere end de 3,5 mia. mennesker,
der så 1996-legene eller dele af det på TV, vil se legene i Sidney i år 2000. Omtrent to tredjedele
af verdens befolkning vil tage del i dramaet. Sporten har bevæget sig lang vej fra amatørernes
mødested til det store kommercielle eventyrmarked - og fremtiden tegner godt. Vi vil
efterspørge stadig flere eventyr, navnlig de intense, hvor det sker mens vi ser det. Vi kender ikke
slutningen på dramaet på forhånd.
De Olympiske Lege er universelle. Mange produkter standses af en kulturgrænse; det gælder
ikke for eventyr. Alle kulturer efterspørger dem. I en verden, hvor globalisering er et nøgleord, er