NordKalotten nr. 5-06 - Sygehus Vendsyssel

Set fra min side
Ska’ vi ta’ bestik?
I skrivende stund sidder jeg i en hyggelig lille by nær Pula i
Kroatien. Her har alle det godt med hinanden. Tillid og imødekommenhed.
I mange år ferierede vi i Sydfrankrig. Her var en helt anden
mentalitet. Uden for de store indkøbscentre stod en uniformeret
vagt med pistol i bæltet, og ved siden af ham sad en
stor hund med mundkurv på. De virkede truende! "Vi holder
øje med dig!"
Hos specialforretningerne var der gerne en
person eller to bagefter kunden for at
holde øje. De har ikke meget tillid. Alle
er under mistanke. Og det gider jeg
ikke at være.
På vejen gennem Tyskland var vi inde at få
diesel på bilen. Her faldt mine øjne på et
stort skilt: "Achtung! Videoüberwachung."
Der var den igen, mistilliden!
Mine tanker går tilbage til Hjørring for
omkring 14 år siden. Da var jeg legetøjshandler,
og min yngste søn og hans
kammerat kom ind og fortalte, at de
havde været i et af byens supermarkeder
for at købe chokolade.
Da de havde betalt og gik ned
ad gaden, kom der en butiksvagt
løbende efter dem. Ud
for Telebutikken lagde han en hånd
på hver deres skulder og bad dem om
på stedet at tømme lommerne og vende
vrangen ud på dem. De havde ikke
noget, ud over det, de havde betalt for. Men
han havde set, at de havde stoppet
deres vanter i lommerne, mens de
kiggede på slik og havde udledt, at
de stjal. Mens folk omkring dem fulgte optrinnet, ville han
have dem til at sige, at de godt kunne forstå, at han troede
de stjal, da de puttede vanterne i lommerne.
Jamen, hvor er vi så henne? Jeg blev så harm. Virkelig harm.
Nu måtte der gøres noget.
Et par år tidligere var min mellemste søn og fem andre drenge
inde for at købe en trøje til en klassekammerat i det samme
supermarked. De var også under observation, og en af de
overordnede i butikken sagde til dem, at de skulle tage en kurv
8 NORDKALOTTEN
(Tegner: Jacob Nedergaard)
hver, for ellers troede de bare, at de var inde for at stjæle. Det
var lige sådan nogle på deres alder, der i flok gjorde sådan
noget. Sikke en måde at behandle kunder på. Tænk, de købte
alligevel trøjen derinde.
Om aftenen havde vi familierådslagning. Min mand ringede til
butikschefen og fortalte om optrinnet.
Næste dag tog far og søn til samtale med "agenten" og butikschefen.
Chefen gav sin uforbeholdne undskyldning
og sagde, at vagten aldrig ville komme der
mere. Var der noget, vores søn gerne ville have
som kompensation for ydmygelsen? Faderen sagde,
at de kom bare efter en undskyldning.
Nu må jeg lige fortælle en anden historie. Da min
datter for år tilbage uddannede sig i Århus, var hun
sammen med en veninde på indkøbstur. Først
i H&M. Derefter i Salling for at købe en
hue til mormor. Her opdagede hun, at der
sad noget fast på rygsækken. Hun så, at det
var en bøjle med en sort trusse på, der var hoppet
på i H&M. Ganske gemen model og i forkert
størrelse!
Hun og veninden satte sig ned for at grine.
Tænk at gå igennem gaden ud og ind af butikkerne,
uden at nogen reagerede.
Skulle de gå tilbage til H&M med dem? Ville hun
blive stoppet på vej ud fra Salling? Hun lagde dem
pænt sammen på en taburet i
afdelingen for huer.
Hvad gør man, når der
springer en sort trusse
eller andet bag på ens rygsæk?
Man må tage bestik af situationen.
Bestik ja! Sidste dag før ferien sagde min
chef til mig, at vi har et stort tab på
bestik, glas og service i Kantinen. Nu er der jo
ingen her, der har rygsæk på. Og det er ikke moderne at samle
på 12 af hvert. Hvad mon der sker? Hvor bliver det af?
Vores gode kunder er ikke meget for at spise og drikke af plastic,
når de er hos os.
Så hvis I ser noget af vores service eller andet på jeres vej, vil
vi blive SÅ glade for at få det hjem igen.
Frit lejde og uden videoovervågning.
Vi ses :-)
Hanne Nedergaard Kantinen, Hjørring