Geologisk Tidsskrift 1995, hæfte 2, side 1-74 - Dansk Geologisk ...

More documents

Recommendations

Info

I I Fig. 8. Georadar-profil af hævet tilgroningskyst. Fra venstre (NNV) mod højre (SSØ) følger profilet Hals Kirkevej. Hals Kirke ligger omtrent midt på profillinien. Afstanden mellem de vandrette linier svarer til ca. 3 meter. Dybden af radargrammet er ca. 12 meter. Afstanden mellem mærkerne over radargrammet er 20 meter. Det ses, at de overfladenære reflektorer er næsten vandrette og falder mod syd med mindre end 1 meter på 400 meter. Disse reflektorer repræsenterer hævede sandfjærer. Den nederste markante reflektor repræsenterer toppen af lerplatformen. Til venstre ses en forhøjning i lerplatformen, som formentlig er en ansamling af større sten i residualkonglomeratet på toppen af lerplatformen. Andre uregelmæssigheder i lerplatformens top og forstyrrelser af de overliggende reflektorer repræsenterer sandsynligvis fritliggende blokke på toppen af leret. (Gengivet med tilladelse fra Frank Andreasen). marine sandlag må antages at være tids- og dybdemæssigt adskilt. Denne vekslen af dyresamfund, som stiller forskellige krav til vanddybden, kan dårligt forklares uden at antage en række betydelige ændringer af vanddybderne, mens disse lag blev aflejret. Hverken de globale eustatiske, de regionale isostatiske niveauforandringer, de dynamiske kystmorfologiske eller de hydrografiske ændringer, som karakteriserer danske farvande i de sidste 5.000 år (Fairbridge, 1961, Morner 1969, Petersen 1991, Christiansen & al. 1985, Fairbanks 1989, Binderup & Frich 1993, Lykke-Andersen & al. 1993b, Norberg 1989 og 1991), kan forklare udsvingene. Sammen med gravegangene efter sandorm og sømus forekommer en række 'besynderlige' sedimentstruk turer i Bansten Bakke, som måske kan bidrage med oplysninger, om hvad der er sket. Bl.a. ses flere store gasundvigelsesstrukturer og erosionsstrukturer i delvist underminerede sandlag, som trods undermineringen ikke er kollapset (se Hansen 1977 fig. 11, 16, 17, 18, 19, 20 og 21). Disse strukturer må derfor antages at være opstået ved underminering af sammenkittede sandpartier på havbunden, men hvor sammenkitningsmidlet senere er forsvundet. Jeg har tidligere tolket disse strukturer som erosionsstrukturer i sammenhængende algemåtter (Hansen 1977), men med den nuværende viden om gas-baseret havbundscementering (se f.eks. Laier & al. 1992 og Jørgensen 1980 og 1976 og side 11) er det mere naturligt at forklare disse strukturer som fossile udgaver af de nu velkendte 'Langvad-sten' eller 'boblerev' i havet omkring Læsø - dvs. som spor efter karbonat- Fig. 9. Georadar-profil af hævet tilgroningskyst. Fra venstre (N) mod højre (S) svarer profilet til strækningen fra Byrum sydover mod Rønnerne, dvs. 200 til 1000 m syd for skolen i Byrum. Afstanden mellem de vandrette linier svarer til ca. 3 meter. Det ses, at reflektorerne er ganske svagt sydhældende, svarende til den generelle tilgroningsretning. Reflektorerne dør ud i 1-2 meters dybde som følge af salt grundvand under denne dybde. (Gengivet med tilladelse fra Frank Andreasen). 14 Geologisk Tidsskrift 1995 / 2
(I) H/ G Fig. 10. Kort over Læsøs tilvækstzoner. Hver af de afbildede tilvækstzoner svarer til en strandterrasse, som er adskilt fra naboterrasserne af en tidligere klint eller skråning. De med takker angivne terrassekanter er udviklet som klinter med en højde på op til 4 meter. Langs de nuværende kyster er erosionskyster (klinter) ligeledes angivet med takker. De øvrige terrassekanter er ca. 0.5 til 1.5 meter høje og kan ikke altid ses umiddelbart i terrænet, men skal måles, da de kan være udglattet af pløjning, sandflugt m.m. Efter Hansen 1994a, fig. 36. cementeret sand. Da alt kalk er opløst i klintens sand over residual konglomeratet, må denne kalkopløsning også antages at have opløst evt. calcit- og aragonitcementeret sand. Recente udgaver af kalkcementeret sand og grus er bl.a. beskrevet som en cementering af selve strandbredden ved Bansten Bakke (Jørgensen 1980), hvorfor der fortsat må antages at foregå en gasudsivning på stedet. Såfremt der også tidligere - således som sedimentstrukturerne tyder på - er sket gasudsivning og gasbaseret cementering i området, er det derfor hypotetisk muligt at forklare områdets vekslen mellem lavvands og dybere vands faunaer med, at området kan være blevet hævet og sænket af hhv. gasovertryk i og gasundvigelse fra lerplatformen (se side 11). Flak-ø kompleksets aflejringer (fig. 5 - 9) Georadarundersøgelser (Andreasen 1986 og senere) viser overalt en række veludviklede reflektorer, der kan tolkes som sedimentære strukturer efter kystdannende processer langs den opdukkende ø's strande. Mest dominerende er overfladenære sedimentstrukturer (storformer), der kan forklares som de skråtstillede lag på aflejringsskråningen på yderkanten af gamle strandplaner eller som selve strandbreddens skråtstillede lag (fig. 5, 6 og 7). Disse sedimentstrukturer har oftest karakter af at udgøre en sideværts stakning af længere serier af strandplanets aflejringsskråninger eller af selve strandbreddens skråtstillede lag. Lagene hælder altid ud mod den tids kyst, og på toppen af disse strukturer findes ofte veludviklede strandvolde, som kan ses i selve terrænet. Lignende strukturer beskrives af Nielsen & al. (i trykken) fra kystaflejringer ved den jyske vestkyst. Langs eksponerede kyststrækninger forekommer strukturerne ofte i lange serier af mere eller mindre regelmæssige, 2-5 meter høje og skrånende lag med tangentiel bund og en oftest afskåret (eroderet), noget stejlere øvre del (fig. 5, 6 og 7). Langs mindre eksponerede kyster er strukturerne normalt mere regelmæssige og kan have både en tangentiel nedre og en tangentiel øvre del, der forbindes af en ganske svagt skrånende del i midten. Hansen: Naturlige og menneskeskabte landskaber på Læsø 15
Page 1 and 2: En ø's opståen, kystdannelse og v
Page 3 and 4: Indholdsoversigt Indledning 3 Kapit
Page 5 and 6: Fig. 1. Topografisk kort over Læs
Page 7 and 8: kystlinien, nogle steder af et eros
Page 9 and 10: N 1825 1800 1775 1750 1725 1700 167
Page 11 and 12: af gravitative strukturer i de stø
Page 13: * : = : = r ^ ^ -» '*••• s.
Page 17 and 18: o > CCS .C 1_ o > o •4-* CD E ' F
Page 19 and 20: De fleste steder er terrasseskrænt
Page 21 and 22: Den transportdominerede kysttilvæk
Page 23 and 24: Fig. 16. Krumodde-, barriereog tang
Page 25 and 26: udgøre mere eller mindre komplekse
Page 27 and 28: ler såfremt Østerby-halvøen blev
Page 29 and 30: til Syrodde er Hornex Odde således
Page 31 and 32: er til et feds 1) eksponerede havsi
Page 33 and 34: dannede sandlag, som udgør kærnen
Page 35 and 36: Fig. 24. Holmdannelse. Hornfiskrøn
Page 37 and 38: RØNNERNE Ubev.sandUbev.sand Hinde-
Page 39 and 40: Grundvandspotentiale Tryk i kote 0
Page 41 and 42: Nr. 4 8a 8b 11a 11b 12 13 14 16 17
Page 43 and 44: T 20 30 40 Kationer (Na, Ca, Mg) Fi
Page 45 and 46: ger-engene sjældent er over 10%, m
Page 47 and 48: Kannerskoven [skoven med træ/ved],
Page 49 and 50: Fig. 34 a,b,c,d. a) Hindebæger- og
Page 51 and 52: Fig. 36. Fed-vegetation på Bløden
Page 53 and 54: Fig. 38. Vinterforsumpningshede på
Page 55 and 56: udbredt landskabstype (fig. 38), de
Page 57 and 58: «*»?: •Er : - ' : ' ' • : : :
Page 59 and 60: flække langs foliationsplanerne og
Page 61 and 62: Det udviklingshistoriske aspekt her
Page 63 and 64: nuværende hindebæger-enge, som li
Page 65 and 66:
Vekselsaline kummerlandskaber: 1. U
Page 67 and 68:
klint (strandbredsvolde), Kærene (
Page 69 and 70:
dannelse og vinterforsumpning) tils
Page 71 and 72:
Litteratur- og kildehenvisninger An
Page 73 and 74:
Michelsen, O. 1967: Foraminifera of
Page 75:
? C-!.- u •, (\ \ 1 „ ) \ ^ -4
show all

Geologisk Tidsskrift 1995, hæfte 2, side 1-74 - Dansk Geologisk ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?