Geologisk Tidsskrift 1995, hæfte 2, side 1-74 - Dansk Geologisk ...

More documents

Recommendations

Info

MMftS • ^"^""-"•^^^^T7~VWX^ :å!§KtL t Fig. 2. Geologisk snit gennem Læsø (nord-syd). Tegneserien viser skematisk dannelsen af Læsø. Pilene viser strandniveauforskydningens tendens, dvs. summen af isostatisk, tektonisk og anden landhævning minus den eustatiske havstigning. A) I senglacial tid aflejres det yngre Yoldialer på en ujævn, glacial og interglacial havbund. B) Efter fastlandstidens tørlægning af området transgrederes og peneplaniseres lerplatformen, og der efterlades et residualkonglomerat på toppen af den derved dannede, ganske jævne lerplatform. C) Under stenalderhavets transgression dannes et undersøisk sandflak, som i grubekeramisk stenalder kommer oven vande. D) I slutningen af bronzealderen er sandflakkets undersøisk aflejrede dannelser blevet tilpasset det nye 'oversøiske' miljø, og der begynder ny en transportdomineret kysttilvækst. I takt med landhævningen overlejres den tilbageværende erosionsrest af strandbredsvolde på den øverste strandterrasse. Udenfor denne strandterrasses klinter dannes gennem jernalderen en ny strandterrasse med en serie af barrierer, barriere-øer, tanger m.m. E) Omkring år 0 sker der en forkastningsbevægelse, hvorved den markante klint syd for Byrum anlægges. Havdybden syd for Læsø er nu så ringe, at residualkonglomeratet eksponeres for bølgeerosion og videreudvikles, indtil det bliver så tykt, at det kan beskytte lerplatformen mod yderligere erosion. F) Derefter sker der overvejende en landhævningsdomineret kysttilvækst, idet lerplatformen simpelthen løftes ud af havet og kun dækkes af tynde postglaciale, marine sandlag, der udgør et antal strandterrasser svarende til strandforskydningens faser. Modificeret efter Hansen 1986a. Denne helt overvejende lerede serie eller dens jævnaldrende ækvivalenter er gennemboret eller anboret mange steder i Vendsyssel (Knudsen & Lykke-Andersen 1982, Knudsen 1985, A.-L. Lykke Andersen 1987), på Anholt og i Kattegat (A.-L. Lykke-Andersen 1990, Seidenkrantz 1992, 1993a,b, Passe & al. 1988, Knudsen 1991 og 1992). Heri omtales lerserien og dens ækvivalenter som Skærumhedeserien. Skærumhedeserien overlejres midt på øen og muligvis også andre steder af op til 30 m sand og siltet il sand, der sandsynligvis repræsenterer en smeltevandsaflejring fraWeichsel-istiden og lokalt muligvis af sandede udgaver af de under- og overliggende marine lerformationer. Over Skærumhedeserien eller stedvis over det ovennævnte smeltevandssand findes de fleste steder det senglaciale, yngre Yoldialer med en tykkelse på op til 25 meter (Bahnson 1968). Stedvis kan det yngre Yoldialer være helt borteroderet (Bahnson 1986, Hansen 1986a). Geologisk Tidsskrift 1995 / 2
N 1825 1800 1775 1750 1725 1700 1675 1650 1625 1600 1575 SP Fig. 3. Tolket seismisk snit (nord-syd), ca. 25 km øst for Anholt gennem deformationsstrukturer i Kattegats 'Skærumhede serie' (Quaternary seq. 3), der overlejres af 'det yngreYoldialer' o.l. (Quaternary seq. 1). Efter Vangkilde-Pedersen & al. 1993, fig. 7. Gengivet med tilladelse fra Holger Lykke-Andersen, Århus Universitet. Hvorvidt der findes moræneaflejringer mellem de to marine formationer (Skærumhedeserien og det yngre Yoldialer) er fortsat uvist. Lerede og stenede lag med en tykkelse på mindre end 5 meter i boringer omkring Byrum er af Fredericia (1985) tolket som moræneler, men den lithologiske forskel på disse lag og det overliggende marine og stenholdige ler og silt er ringe. Fastheden af Skærumhedeserien og lokale forekomster af 'brokkeler' (glacialtektonisk forstyrret ler), bl.a. ved foden af Bansten Bakke tyder dog på, at Læsø højst sandsynligt har været dækket af indlandsis i Weichselistiden. Tilsammen udgør disse interglaciale, glaciale og senglaciale formationer en helt overvejende leret platform, hvorpå Læsøs postglaciale, marine sandaflejringer, der udgør langt hovedparten af Læsøs nuværende overflade, er aflejret (Hansen 1986a, se Hansen 1994a Fig. 4. 'Puder' og 'render' i området nordøst, øst og sydøst for Anholt. I de skraverede hævningsområder mangler senglaciale afleringer. Kurver og tal angiver tykkelsen af de senglaciale lag i renderne mellem puderne. Efter Gyldenholm & al. 1993, fig. 9. Gengivet med tilladelse fra Holger Lykke- Andersen, Århus Universitet. Hansen: Naturlige og menneskeskabte landskaber på Læsø fig. 3). Toppen af lerplatformen træffes overalt på Læsø nær kote 0. De største afvigelser herfra findes i området nord for Byrum, hvor lerplatformen kan findes op til ca. 4 m over havet, mens lerplatformen enkelte andre steder kan ligge indtil 2 meter under havoverfladen. Alt i alt er der således tale om en særdeles jævn flade, som dækker et areal på mere end 200 km 2 . Lerplatformens indre deformationsstrukturer (fig. 3 og 4) I den nærmere forståelse af hvilke kræfter og forhold, som kan betinge Læsøs tiltagende strandforskydning (Hansen 1994a), spiller eventuelle deformationer af Læsøs underlag - lerplatformen - en væsentlig rolle. Dette gælder i særdeleshed, såfremt disse deformatio- Tykkelse i meter Sen- og Postglacial aflejringer fraværende S
Page 1 and 2: En ø's opståen, kystdannelse og v
Page 3 and 4: Indholdsoversigt Indledning 3 Kapit
Page 5 and 6: Fig. 1. Topografisk kort over Læs
Page 7: kystlinien, nogle steder af et eros
Page 11 and 12: af gravitative strukturer i de stø
Page 13 and 14: * : = : = r ^ ^ -» '*••• s.
Page 15 and 16: (I) H/ G Fig. 10. Kort over Læsøs
Page 17 and 18: o > CCS .C 1_ o > o •4-* CD E ' F
Page 19 and 20: De fleste steder er terrasseskrænt
Page 21 and 22: Den transportdominerede kysttilvæk
Page 23 and 24: Fig. 16. Krumodde-, barriereog tang
Page 25 and 26: udgøre mere eller mindre komplekse
Page 27 and 28: ler såfremt Østerby-halvøen blev
Page 29 and 30: til Syrodde er Hornex Odde således
Page 31 and 32: er til et feds 1) eksponerede havsi
Page 33 and 34: dannede sandlag, som udgør kærnen
Page 35 and 36: Fig. 24. Holmdannelse. Hornfiskrøn
Page 37 and 38: RØNNERNE Ubev.sandUbev.sand Hinde-
Page 39 and 40: Grundvandspotentiale Tryk i kote 0
Page 41 and 42: Nr. 4 8a 8b 11a 11b 12 13 14 16 17
Page 43 and 44: T 20 30 40 Kationer (Na, Ca, Mg) Fi
Page 45 and 46: ger-engene sjældent er over 10%, m
Page 47 and 48: Kannerskoven [skoven med træ/ved],
Page 49 and 50: Fig. 34 a,b,c,d. a) Hindebæger- og
Page 51 and 52: Fig. 36. Fed-vegetation på Bløden
Page 53 and 54: Fig. 38. Vinterforsumpningshede på
Page 55 and 56: udbredt landskabstype (fig. 38), de
Page 57 and 58: «*»?: •Er : - ' : ' ' • : : :
Page 59 and 60:
flække langs foliationsplanerne og
Page 61 and 62:
Det udviklingshistoriske aspekt her
Page 63 and 64:
nuværende hindebæger-enge, som li
Page 65 and 66:
Vekselsaline kummerlandskaber: 1. U
Page 67 and 68:
klint (strandbredsvolde), Kærene (
Page 69 and 70:
dannelse og vinterforsumpning) tils
Page 71 and 72:
Litteratur- og kildehenvisninger An
Page 73 and 74:
Michelsen, O. 1967: Foraminifera of
Page 75:
? C-!.- u •, (\ \ 1 „ ) \ ^ -4
show all

Geologisk Tidsskrift 1995, hæfte 2, side 1-74 - Dansk Geologisk ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?