"'. / . // -" \ M i /.' • / /-Hf ' '/ . ' / / / / • Wsfåi wm / if/ mi Fig. 20. Fed- og halvødannelse. Området ved Syrodden, Bløden Hale og Knotterne. Udsnit af Kort I. 28 <strong>Geologisk</strong> <strong>Tidsskrift</strong> <strong>1995</strong>/2 1
til Syrodde er Hornex Odde således det eneste sted, hvor der sker en nutidig kystopbygning, mens den øvrige del af strækningen nedbrydes. Denne nedbrydning af Nordkysten og den lokale opbygning af Hornex Odde bag stenrevene ud for kysten ses bl.a. af, at ældre strandlinier på vinkelforlandets <strong>side</strong>r gennemskæres af den nuværende kyst. Vinklen mellem den nuværende kystlinie og ældre strandlinier tiltager således i begge retninger fra Hornex Oddes spids, hvilket viser at 'roden' af Hornex Odde er under erosion. Derimod viser mange opskyllede skaller af fossile muslinger m.m. (bl.a. Saxicava arctica og Macoma calcarea) på selve spidsen af Hornex Odde, at der her sker en tilførsel af materialer fra lerplatformen. Vegetation Vegetationen på Hornex Odde udgøres af en gradvis overgang fra inderst en begyndende tilgroning af lyngheden med især fyr, birk og gråris. Nærmere stranden er lyngheden mere åben og med megen pors i lavningerne og revling på strandvoldene. Nærmest kysten forekommer p.gr.a. Yoldialerets høje beliggenhed en vældpræget vegetation med bl.a. strand-skræppe og tiggerranunkel og de meget sjældne arter skotsk lostilk og strand-vortemælk. Ensidigt opbygget vinkelforland (fig. 20) Mens Hornex Odde kan opfattes som et 'tvesidigt opbygget vinkelforland', kan Østerby-halvøens nordøsthjørne opfattes som et 'ensidigt opbygget vinkelforland' (jvf. Schou 1945). Fra den ældre retoddes østspids opbygges i flere tempi et gradvist mere stumpvinklet vinkelforland. Strandliniernes forløb rundt om dette vinkelforland viser klart, at materialerne helt overvejende er transporteret fra vest mod øst langs forlandets nordkyst, således at der ud mod vinkelforlandets nordøsthjørne er sket en vis aflejring og tilvækst mod nord. Langt større er tilvæksten dog på det ensidigt opbyggede vinkelforlands oprindelige sydøstkyst og nuværende østkyst, hvor afstanden mellem jernalderens og nutidens kystlinier er 3-5 gange så store som mellem Syroddes tidligere og nuværende nordkyster. Fra vinkelforlandets nordøstspids ender strandvoldene 'blindt' i en serie af barrierelignende feddannelser. Dette ensidigt opbyggede vinkelforland afviger således fra de af Schou beskrevne ensidigt opbyggede vinkelforlande, idet strandvoldene fra forlandets spids ikke igen vokser ind på den kysttype, hvorfra strandvoldene udgår på forlandets modsatte <strong>side</strong>. På Syrodde udgår vinkelforlandet fra Læsøs nordlige udligningskyst, men afsluttes med feddannelser på det ganske lave vand og sandfjærerne syd for Østerbyhalvøen. Vegetation Vegetationen på Syrodde er beskrevet af Bocher (1941, 1952 og 1969b) og består længst inde af, hvad jeg heri definerer som en vinterforsumpningshede (se <strong>side</strong> 55) og ud mod stranden af den aktive klits vegetationstype (se <strong>side</strong> 52). Fed- og halvødannelse (fig. 20) Efterhånden som Østerby-halvøens tidlige retodde eroderes fra nord og breder sig mod syd, sker det i begyndelsen ved materialetransport og krumoddedannelse fra øst mod vest langs oddens sydøstkyst. Herved udvikles retoddens østspids efterhånden til det ovenfor beskrevne ensidigt opbygget vinkelforland, som idag udgør Syrodde. Mod sydvest og syd går vinkelforlandets tilvækstformer imidlertid over i mere fedlignende tilvækstformer, idet der fra halvøens østspids udgår strandvolde mod vestsydvest, sydvest og sydsydvest i flere vifteformede tilvækstmønstre. Herved dannes først en vig mellem et barrierelignende fed og selve Østerby-halvøen. På nord<strong>side</strong>n af vigen byggedes omkring 640 år e. Kr. (sen jernalder) en havn af taks-stolper (Lysdahl 1985, Hansen 1994a). Det skal i den sammenhæng nævnes, at pollenundersøgelser af Læsøs ældste del viser tilstedeværelse af en betydelig mængde taks-pollen (Jens Stockmarr, personlig meddelelse). Havnens taks-stopler blev imidlertid senere dækket af nye stranddannelser efter den transgression, som skabte de erosive skrænter på begge <strong>side</strong>r af vigen og de skrænter, som også findes på det barrierelignende feds syd<strong>side</strong>. En lignende situation opstår på det tidspunkt, hvor Evbakken dannes vest for den nuværende munding af Bløden. Da vokser der igen et fed ud fra Østerby-halvøens østspids. Dette feds strandvolde vokser i sydøstog sydsydøstlige retninger, og der dannes igen en lille vig mellem feddet, Evbakken, og selve Østerby-halvøen. Efter tilvækstmønstrene at dømme har denne vig lignet den nuværende vig, Bløden, som senere dannes mellem Bløden Hale og Østerby-halvøen. I vigen bag Evbakken var der frem til første halvdel af 1600-tallet en 'udmærket havn, hvor skuderne kunne løbe ind og fortøje ved et egebolværk fyldt op med store sten og grus. Der var også et pakhus, hvor de kunne losse deres varer. Alt dette gik dog i forfald, da havnen nogle år efter sandede til' (citat fra Johannsen 1984, <strong>side</strong> 57). Et søkort fra begyndelsen af 1700-tallet (se Johannsen 1984, <strong>side</strong> 58) bekræfter, at der bag Evbakken var en vig. Havnen ved Evbakken var dengang Læsøs eneste 'indhavn' (se om 'udhavne' i afsnittet <strong>side</strong> 34). For omkring 150 år <strong>side</strong>n begyndte Bløden Hale at blive dannet. Også dette område er et fed efter Schous (1945) definiton. På Bløden Hale forløber strandvoldene fra Østerby-halvøens østspids i en vifte mod syd- Hansen: Naturlige og menneskeskabte landskaber på Læsø 29
- Page 1 and 2: En ø's opståen, kystdannelse og v
- Page 3 and 4: Indholdsoversigt Indledning 3 Kapit
- Page 5 and 6: Fig. 1. Topografisk kort over Læs
- Page 7 and 8: kystlinien, nogle steder af et eros
- Page 9 and 10: N 1825 1800 1775 1750 1725 1700 167
- Page 11 and 12: af gravitative strukturer i de stø
- Page 13 and 14: * : = : = r ^ ^ -» '*••• s.
- Page 15 and 16: (I) H/ G Fig. 10. Kort over Læsøs
- Page 17 and 18: o > CCS .C 1_ o > o •4-* CD E ' F
- Page 19 and 20: De fleste steder er terrasseskrænt
- Page 21 and 22: Den transportdominerede kysttilvæk
- Page 23 and 24: Fig. 16. Krumodde-, barriereog tang
- Page 25 and 26: udgøre mere eller mindre komplekse
- Page 27: ler såfremt Østerby-halvøen blev
- Page 31 and 32: er til et feds 1) eksponerede havsi
- Page 33 and 34: dannede sandlag, som udgør kærnen
- Page 35 and 36: Fig. 24. Holmdannelse. Hornfiskrøn
- Page 37 and 38: RØNNERNE Ubev.sandUbev.sand Hinde-
- Page 39 and 40: Grundvandspotentiale Tryk i kote 0
- Page 41 and 42: Nr. 4 8a 8b 11a 11b 12 13 14 16 17
- Page 43 and 44: T 20 30 40 Kationer (Na, Ca, Mg) Fi
- Page 45 and 46: ger-engene sjældent er over 10%, m
- Page 47 and 48: Kannerskoven [skoven med træ/ved],
- Page 49 and 50: Fig. 34 a,b,c,d. a) Hindebæger- og
- Page 51 and 52: Fig. 36. Fed-vegetation på Bløden
- Page 53 and 54: Fig. 38. Vinterforsumpningshede på
- Page 55 and 56: udbredt landskabstype (fig. 38), de
- Page 57 and 58: «*»?: •Er : - ' : ' ' • : : :
- Page 59 and 60: flække langs foliationsplanerne og
- Page 61 and 62: Det udviklingshistoriske aspekt her
- Page 63 and 64: nuværende hindebæger-enge, som li
- Page 65 and 66: Vekselsaline kummerlandskaber: 1. U
- Page 67 and 68: klint (strandbredsvolde), Kærene (
- Page 69 and 70: dannelse og vinterforsumpning) tils
- Page 71 and 72: Litteratur- og kildehenvisninger An
- Page 73 and 74: Michelsen, O. 1967: Foraminifera of
- Page 75: ? C-!.- u •, (\ \ 1 „ ) \ ^ -4
Change language