Geologisk Tidsskrift 1995, hæfte 2, side 1-74 - Dansk Geologisk ...

E
o
CO
E,
CD
.«—«
"c
"co
CO
100
90
80
70
60 H
50
40
30
20
10 -\
0
'%/l^v-/' /i-MåAJJlWl^
"i i i—i i i i i i—i i i i i i i i i i i r
12 723 45 678 9 10 11 72 7 2 3 4 5 6 7 8 9
7994 7995
turlige saltpander (saliner) i områder, der dengang har
været meget lig de områder, hvor der i vore dage foregår
en dannelse af hypersalint grundvand. Min seneste
luftbilledudtegning af Læsø's tidligere kystlinier
m.m. (Kort I) antyder, at de ældste saltsyderier har
ligget i Tørkeriet og Stoklund. Næste generation findes
nærmere kysten i Stoklund, og den næstyngste og
formentlig vigtigste generation af saltsyderier findes
på Langerøn, Kringelrøns østlige del og Færøns højeste
del.
Dertil kommer sandsynligvis mislykkede produktionsanlæg
fra 1700-tallet eller senere, hvor man har
forsøgt at anvende nyere metoder på Kringelrøn og
Færøn (dr. Bisters anlæg på Kringelrøn og kaptajn
Mathiesens anlæg på Færøn), men hvor brændselsmangel
sandsynligvis satte en stopper for produktionen
(Bing 1802, Grimer Nielsen 1924, Vellev 1993).
Muligvis findes også på sydvestsiden af Kringelrøn et
yngre anlæg, som er anført på videnskabernes selskabs
kort fra 1780, og som muligvis har relation til en gravet
rende i dette område.
Idag sker der en vellykket saltindvinding og -produktion
som et forsøgs- og demonstrationsprojekt i
form af en rekonstruktion af en middelalderlig sydehytte.
Saltvandet hertil indvindes i saltbrønde på lavtliggende
områder på Kringelrøns sydvestlige del. Dvs.
udenfor de middelalderlige indvindingsområder, men
i et område, som landhævningen har dannet på samme
måde, som middelalderens naturlige saltpander blev
dannet (se fig. 27).
Udover passende geologiske forhold, der forhindrer
nedsivning af det tunge saltvand, forudsætter denne
akkumulation af saltberiget havvand et solrigt, tørt og
blæsende klima, således som tilfældet er på Læsø.
40
Fig. 28. Grundvandets
saltkoncentration under
saltpande, hindebægereng
og tue-eng i detaljeret
undersøgt område.
Saliniteten er vist som
elektrisk ledningsevne.
Måleenhed:
Millisiemens/cm.
Imidlertid er der også konstateret en ikke tidligere
beskrevet dræningsmekanisme, en' ferskvandspumpe',
der selektivt kan fjerne regnvand og brakvand (Hansen
1994b), se side 43.
Lignende forhold med dannelse af saltpander og saltberiget
jordvand er beskrevet fra bl.a. Skallingen og
Isefjord (Jakobsen 1954 og Mikkelsen 1949), men disse
områder adskiller sig fra de læsøske ved, at der på
Skallingen, ved Isefjorden og andre steder primært er
tale om saltberiget jordvand i den umættede zone med
en væsentligt lavere salinitet (Mikkelsen angiver højst
4,2%). På Læsø foregår der en egentlig akkumulation
af stærkt saltberiget vand i selve grundvandet, dvs. i
den mættede zone. Dette saltberigede grundvand fortyndes
ikke om vinteren (se fig. 28), mens Mikkelsen
(1949 og 1969) angiver store sæsonbestemte variationer
i jordvandets saltkoncentration. Netop dette forhold
må antages at have været den direkte årsag til, at
saltlagen har kunnet indvindes i saltbrønde til den
læsøske saltsydning. I den umættede zone vil kapillærkræfterne
derimod umuliggøre indvinding, hvorfor
saltsydning på basis af grundvand heller ikke kendes
fra marskegnene, men derimod mange andre mindre
succesfulde forsøg på saltindvinding, f.eks. ved afbrænding
af opgravet martørv, tang o.l. (Vellev 1991b,
1993).
I tabellen øverst side 41 (tabel 2) er vist en række
salinitetsmålinger og kemiske analyser af saltberiget
grundvand (ikke jordvand) fra en række lokaliteter på
den sydlige del af Kringelrøn.
Derudover har DGU/GEUS siden efteråret 1993 moniteret
saltdannelsen, oversvømmelse og dræning samt
Geologisk Tidsskrift 1995 / 2