Geologisk Tidsskrift 1995, hæfte 2, side 1-74 - Dansk Geologisk ...

More documents

Recommendations

Info

Fig. 14. Luftfoto af den østlige ende af Læsø, Bløden Hale, Knorterne og Knogene. Områdets vifteformede kysttilvækst, bl.a. på Bløden Hale, ses tydeligt. I vandet ses Slusen, dvs. renden mellem Bløden og Kattegat, samt Løbet mellem Bovets Dyb og Kattegat. Gengivet med tilladelse fra Kampsax, Geoplan. beregnet isostatisk hævning af Læsø på 39-42 cm (27+12 og 27+15 cm) i de sidste 100 år. Forudsætter man hypotetisk en tilsvarende isostatisk udvikling i perioden 1780-1890 som i perioden 1890- 1990 skal Læsø i de sidste 200 år have haft en isostatisk hævning på mellem 78 cm (2x39 cm) og 100 cm (2x50 cm). Den eustatiske havstigning i tiden før 1890 har været mindre end i dette århundrede, hvorfor det er rimeligt at sætte den eustatisk havspejlsstigning fra 1780 til 1995 til mindst ca. 24 cm (2x12 cm) og højst ca. 38 cm (23+15 cm). Denne beregning betyder, at Læsø skulle have haft en strandniveauforskydning på mindst ca. 40 cm (2x39-38 cm) og højst ca. 76 cm (2x50-24 cm) fra 1780 til 1990. Fra 1780 til nu viser Det Kgl. Danske Videnskabenes Selskabs kort imidlertid, at Læsøs strandniveauforskydning er væsentlig større. Det er derfor rimeligt at antage, at Læsø ud over den almindelige, isostatiske landhævning også er påvirket af en rent lokal hævning. Det er endvidere en væsentlig konklusion af tidligere offentliggjorte undersøgelser (Hansen 1994a og 1980, Bahnson & al. 1986), at Læsø er hævet i ryk, således at overfladen udgøres af 8 strandterrasser (strandterrasse A-H), der adskilles af lave skrænter (fig. 13). Nogle af disse skrænter ses tydeligt i terrænet som op til 2.3-3.1 meter høje, gamle kystskrænter (se Hansen 1980, tabel 1). Tilsvarende høje kystskrænter internt i marine forlande kendes ikke fra andre isostatisk sammelignelige områder, men derimod fra den Botniske Bugt, hvor landhævningen er over 5 mm/år. 18 Geologisk Tidsskrift 1995/2
De fleste steder er terrasseskrænterne på Læsø noget lavere og udjævnet over måske 100 m. De kan derfor ikke altid ses umiddelbart i terrænet, men kan måles som niveauspring på typisk 0.3 m til 1.0 m mellem de forskellige strandterrasser. Kortlægning af hævede strandlinier Set fra luften frembyder Læsøs overflade en stor mængde af lineære eller kurvede strukturer, som afspejler beliggenheden af tidligere strandlinier. Næppe noget andet sted i Danmark afspejler i tilsvarende store arealer med større tydelighed, hvordan stranden i takt med landhævningen har bevæget sig fra relativt højtliggende områder ud mod den nuværende kyst. Vegetationen i Læsøs store udyrkede områder med strandenge, heder og selvsået naturskov afspejler selv de mindste variationer i jordbundens beskaffenhed (fig. 14). Med et væld af deltaljer er det derfor muligt at udtegne en stor del af Læsøs gamle strandlinier. Især i de udyrkede områder, hvor pløjning og dræning ikke har ændret de naturlige forhold, kan sporene efter de kystdannende processer iagttages fra luften i de naturlige vegetationstypers udbredelsesmønstre. Jordbundens relief, kornstørrelser, indhold af organisk stof og kemi er i afgørende grad præget af de processer, som fandt sted, da kysten passerede det pågældende sted. De samme forhold i jordbunden er af afgørende betydning for, hvilken vegetation, der vil erobre områderne, og hvordan vegetationstyperne trives. Navnlig i udyrkede områder, hvor menneskers påvirkninger af landskabet i form af pløjning, dræning, kalkning, gødskning m.m. ikke ændrer de naturlige vækstbetingelser, kommer de hævede strandlinier derfor klart til udtryk i vegetationen og dermed på luftfotografier (fig. 14). I dyrkede områder er detaljerigdommen mindre, men stadig stor. Det skyldes især, at grundvandet overalt på Læsø (med undtagelse af klitområderne) står mindre end 1.5 m under terræn, ofte kun et spadestik eller to under overfladen. Den helt lokale variation i jordbundens relief, kornstørrelser og indhold af organisk stof, som de kystdannende processer har sat et afgørende præg på, vil derfor også på hver enkelt mark have indflydelse på de dyrkede terrænoverfladers vandindhold m.m. Set fra luften er jordoverfladens vandholdighed tydelig. Våd jord er mørkere end mere tør jord, og afgrødernes væktstilstand er tilsvarende forskellig. På basis af disse forhold er der gennemført en ny geologisk luftbilledtolkning af Læsøs gamle strandlinier. Kort I over Læsøs tidligere kystlinier (strandvolde, 'rimmer og dopper', krumodder osv.) er udtegnet på basis af flyfotos i farver, der er optaget i 1992 i målestoksforholdet ca. 1:20.000 af Kampsax/Geoplan for Nordjyllands Amt. Kortet er en revision og detaljering af tidligere offent liggjorte luftbilledtolkninger af Læsøs hævede strandlinier (Hansen 1994a, 1977 og Niels Just i Hansen 1980). Nytolkningen inddrager bl.a. resultaterne af georadarundersøgelser, hvilket bl.a. på Læsøs østende har haft afgørende betydning for tolkningen af, hvad der er hav- og landside i forhold til flere af strandlinierne. Kapitel 2: Tilvækst- og kysttyper (Kort I) Læsøs kysttilvækst er af to dynamisk set vidt forskellige typer: 1) en transportdomineret kysttilvækst og 2) en landhævningsdomineret kysttilvækst. Aldersmæssigt er de to tilvæksttyper delvis forskellige, idet Læsøs ældste stadier (strandterrasse A-C, fig. 10) udelukkende viser eksempler på transportdomineret kysttilvækst, mens yngre stadier i tiltagende grad frem mod nutiden præges af landhævningsdomineret kysttilvækst. Tilsvarende er strandforskydningen på Læsø tiltagende gennem de seneste årtusinder, idet den relative landhævning fra et niveau på gennemsnitligt ca. 2 mm/ år for Læsøs ældste stadier er øget, især gennem de sidste 1.000-2.000 år, til ca. 5 mm/år i nutiden (Hansen 1994a). Landhævningen er naturligvis en væsentlig faktor for begge former for kysttilvækst, idet landhævning for den transportdominerede kysttilvækst bevirker, at havbundens materialer i takt med landhævningen eksponeres for bølgeerosion og transportkapable bølger. Herved kan havbunden fungere som kilde for de materialer, der aflejres på kysten. Imidlertid er der den væsentlige forskel på de to hovedtyper for kysttilvækst, at materialeakkumulationens betydning er forskellig. Den relative landhævnings intensitet (faldende vanddybde) er således afgørende for, hvor meget nyt materiale på havbunden der bliver udsat for bølgeerosion og transport. Dvs. at landhævningen i Læsøs tidlige stadier er en indirekte årsag til kysttilvæksten. Derimod er landhævningen i Læsøs sene stadier en direkte årsag til kysttilvæksten. I denne sene fase er det selve lerplatformen - dækket af et relativt tyndt lagt marint sand - der dukker ud af havet (se side 33). I områder med transportdomineret kysttilvækst er mængden af materiale, som er transporteret og aflejret relativt stor i forhold til tilvækstarealet (tykkelsen af kystzonelagene er relativt stor). I områder med transportdomineret kysttilvækst viser boringer, klinterne langs nordkysten og georadarundersøgelserne, at tykkelsen af de kystdannende lag (højden af de sideværts stakkede strandbredder og aflejringsskråninger påyderkanten af strandplanerne) er i størrelsesordenen 2-5 meter. Anderledes forholder det sig i områder med landhævningsdomineret kysttilvækst. Her er tykkelsen af de kystdannende lag mindre end 2 meter. Here steder er kystdannede sandlag helt fraværende, idet selve ler- Hansen: Naturlige og menneskeskabte landskaber på Læsø 19
Page 1 and 2: En ø's opståen, kystdannelse og v
Page 3 and 4: Indholdsoversigt Indledning 3 Kapit
Page 5 and 6: Fig. 1. Topografisk kort over Læs
Page 7 and 8: kystlinien, nogle steder af et eros
Page 9 and 10: N 1825 1800 1775 1750 1725 1700 167
Page 11 and 12: af gravitative strukturer i de stø
Page 13 and 14: * : = : = r ^ ^ -» '*••• s.
Page 15 and 16: (I) H/ G Fig. 10. Kort over Læsøs
Page 17: o > CCS .C 1_ o > o •4-* CD E ' F
Page 21 and 22: Den transportdominerede kysttilvæk
Page 23 and 24: Fig. 16. Krumodde-, barriereog tang
Page 25 and 26: udgøre mere eller mindre komplekse
Page 27 and 28: ler såfremt Østerby-halvøen blev
Page 29 and 30: til Syrodde er Hornex Odde således
Page 31 and 32: er til et feds 1) eksponerede havsi
Page 33 and 34: dannede sandlag, som udgør kærnen
Page 35 and 36: Fig. 24. Holmdannelse. Hornfiskrøn
Page 37 and 38: RØNNERNE Ubev.sandUbev.sand Hinde-
Page 39 and 40: Grundvandspotentiale Tryk i kote 0
Page 41 and 42: Nr. 4 8a 8b 11a 11b 12 13 14 16 17
Page 43 and 44: T 20 30 40 Kationer (Na, Ca, Mg) Fi
Page 45 and 46: ger-engene sjældent er over 10%, m
Page 47 and 48: Kannerskoven [skoven med træ/ved],
Page 49 and 50: Fig. 34 a,b,c,d. a) Hindebæger- og
Page 51 and 52: Fig. 36. Fed-vegetation på Bløden
Page 53 and 54: Fig. 38. Vinterforsumpningshede på
Page 55 and 56: udbredt landskabstype (fig. 38), de
Page 57 and 58: «*»?: •Er : - ' : ' ' • : : :
Page 59 and 60: flække langs foliationsplanerne og
Page 61 and 62: Det udviklingshistoriske aspekt her
Page 63 and 64: nuværende hindebæger-enge, som li
Page 65 and 66: Vekselsaline kummerlandskaber: 1. U
Page 67 and 68: klint (strandbredsvolde), Kærene (
Page 69 and 70:
dannelse og vinterforsumpning) tils
Page 71 and 72:
Litteratur- og kildehenvisninger An
Page 73 and 74:
Michelsen, O. 1967: Foraminifera of
Page 75:
? C-!.- u •, (\ \ 1 „ ) \ ^ -4
show all

Geologisk Tidsskrift 1995, hæfte 2, side 1-74 - Dansk Geologisk ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?