Geologisk Tidsskrift 1995, hæfte 2, side 1-74 - Dansk Geologisk ...

More documents

Recommendations

Info

Fig. 26. 'Floder', loer og vandhuller. Rønnerne. Udsnit af Kort I. omvendt. Det afhænger af vindretningen, vindstyrken og vandstanden i Kattegat. På andre tidspunkter styres høj- og lavvande af vandstanden i Kattegat, hvor vandudvekslingen mellem Østersøen og Nordsøen især under ændring af vindretningen kan skabe mere regionale høj- og lavvander. Loerne er typisk fra 1 til 30 meter brede og 20-50 cm dybe i forhold til græskanten. Forløbet kan være særdeles uregelmæssigt for de mindste, mens de større og mere gennemgående loer er forholdsvis rette eller jævnt slyngede, ligesom de kan skære igennem de hævede holmes tilvækstlinier. Mange steder vider loerne sig ud i større vegetationsløse vandhuller, hvorunder man i ringe dybde finder stærkt saltberiget grundvand (op til 15 procent salt). Tilstedeværelsen af dette stærkt salte vand må antages at forklare, hvorfor de pågældende vandhuller ikke gror til. Fersk og hypersalin grundvandsdannelse Grundvandsdannelsen er naturligvis af afgørende betydning for, hvilke vegetationstyper, der kan forekomme i de forskellige landskabstyper. Mest afgørende er det, om grundvandsdannelsen er fersk eller salt. Fersk grundvandsdannelse Den ferske grundvandsdannelse på Læsø præges af øens ringe højde over havet og den underliggende lavpermeable lerplatform. Dette medfører, at grundvandet (bortset fra klitområderne) overalt står mindre end 1,5 meter under terræn om sommeren. Om vinteren står grundvandsspejlet umiddelbart eller få decimeter under terræn på store dele af øens nordlige halvdel. På Læsøs sydlige del sker der en tydelig vinterforsumpning, idet grundvandet på de fleste udyrkede (udrænede) arealer står i terrænhøjde eller derover. På de dyrkede arealer afhænger vinterforsumpningen af, hvorledes dræningssystemet er udformet og vedligeholdt. Nær toppen af lerplatformen (omkring kote 0) og derunder er grundvandet for det meste saltholdigt og uanvendeligt til drikkevand. I Byrum er dog konstateret et område, hvor ferskvand trænger ned på større dybde i lag af smeltevandssand mellem Skærumhedeserien og det yngre Yoldialer (Bahnson & al. 1986, Skjernaa, Jørgensen og Larsen 1994). Dette sker i et område, hvor det yngre Yoldialer er borteroderet, og hvor smeltevandssandet derfor er i direkte kontakt med det overliggende postglaciale sand (se Hansen 1986 fig. 2 og nærværende artikles mere skematiske fig. 2). Flere steder, hvor lerplatformen ligger højt findes 38 Geologisk Tidsskrift 1995/2
Grundvandspotentiale Tryk i kote 0 (cm) r~pi Må« salinitet (vægt%) Fig. 27. Grundvandspotentiale og -salinitet i detaljeret undersøgt område på Kringelrøn. Det ses, at der er en nøje sammenhæng mellem saltberigede/ferskvandsfortyndede områders udbredelse i forhold til både vegetationstyper og grundvandspotentialet i kote 0. De skraverede områder angiver beliggenheden af arealer, hvor det øverste grundvands målte salinitet er mindre end havvands. I de øvrige mellemliggende områder er det øverste grundvands salinitet højere end havvands. Hvide arealer er vegetationsløse saltpander og loer, mens de lyst rastede arealer er hindebæger-enge og de mørkt rastede arealer er tue-enge. Potentiallinierne angiver poretrykket i kote 0 angivet som centimeter ferskvand, idet det målte grundvandsspejls højde er korrigeret for densitetsforøgelsen som følge af saltindhold. Saliniteten stiger overalt i de saltberigede områder med dybden, navnlig i de vegetationsløse områder. Målingerne er udført i november 1993. kildevæld. Dette er tilfædet langs den gamle kystklint fra Byrum Kirke og ca. 1 km vestpå, i havnebakken på selve havnen i Vesterø, ved Hornex Odde og flere andre steder langs nordkystens erosionsskrænter. Læsø har ingen nutidige naturlige, ferske vandløb, men mange grøfter, hvoraf nogle sandsynligvis følger tidligere bækkes forløb. Navnestoffet tyder imidlertid på, at naturlige, ferske vandløb har eksisteret tidligere (Lundbækken, Starbækken, Holmbækken). Disse navne udtales på det oprindelige læsømål med tryk på 'bæk' (lundfcæfcki, star&æfcki, holmfcæ&ki), hvilket antyder en gammel oprindelse af navnene og på at vandløbene har været naturlige bække. Formentlig yngre navne på gravede grøfter og kanaler omtales som 'strømme' (f.eks. Filstrømmen og Pentstrømmen). Disse og lignende navne udtales med tryk på første led: /y/stræmmi, penfstræmmi, hvilket kunne antyde, at de er yngre end 'bækkene' (se Espegaard 1980). Saltpander og naturlige saliner (fig. 27 og 28 samt tabel 2) Gennem middelalderen og frem til midten af det 17. århundrede fandt der en omfattende saltindvinding sted på Læsø. Hundreder af saltfabrikker, saltsyderier med tilhørende saltbrønde, antages i tidens løb at have ligget på Læsøs nuværende og tidligere strandenge. Fra luften ses ruinerne af disse saltsyderier tydeligt, typisk som cirkulære strukturer med en diameter på 20-50 m (se Kort I). Således opstod Danmarks første egentlige industri på Læsø i tidlig middelalder (Vellev 1991a, 1993). Råstoffet til produktionen var salt grundvand med en saltholdighed på 10-15 vægtprocent (Hansen 1994a,b og Hansen & Gudmundsson 1991). Dannelsen af dette stærkt saltholdige (hypersaline) grundvand er knyttet til strandengene og jævnligt tørlagte sandflader (saltpander), hvor fordampning og naturlig dræning af ferskvand er større end infiltrationen af saltvand, og hvor den underliggende, lavpermeable lerplatform forhindrer det tunge, saltberigede havvand i at synke hurtigere ned i undergrunden, end det bliver dannet på toppen af leret (se nedenfor). Herved opstod for godt 1.000 år siden de ældste na- Hansen: Naturlige og menneskeskabte landskaber på Læsø 39
Page 1 and 2: En ø's opståen, kystdannelse og v
Page 3 and 4: Indholdsoversigt Indledning 3 Kapit
Page 5 and 6: Fig. 1. Topografisk kort over Læs
Page 7 and 8: kystlinien, nogle steder af et eros
Page 9 and 10: N 1825 1800 1775 1750 1725 1700 167
Page 11 and 12: af gravitative strukturer i de stø
Page 13 and 14: * : = : = r ^ ^ -» '*••• s.
Page 15 and 16: (I) H/ G Fig. 10. Kort over Læsøs
Page 17 and 18: o > CCS .C 1_ o > o •4-* CD E ' F
Page 19 and 20: De fleste steder er terrasseskrænt
Page 21 and 22: Den transportdominerede kysttilvæk
Page 23 and 24: Fig. 16. Krumodde-, barriereog tang
Page 25 and 26: udgøre mere eller mindre komplekse
Page 27 and 28: ler såfremt Østerby-halvøen blev
Page 29 and 30: til Syrodde er Hornex Odde således
Page 31 and 32: er til et feds 1) eksponerede havsi
Page 33 and 34: dannede sandlag, som udgør kærnen
Page 35 and 36: Fig. 24. Holmdannelse. Hornfiskrøn
Page 37: RØNNERNE Ubev.sandUbev.sand Hinde-
Page 41 and 42: Nr. 4 8a 8b 11a 11b 12 13 14 16 17
Page 43 and 44: T 20 30 40 Kationer (Na, Ca, Mg) Fi
Page 45 and 46: ger-engene sjældent er over 10%, m
Page 47 and 48: Kannerskoven [skoven med træ/ved],
Page 49 and 50: Fig. 34 a,b,c,d. a) Hindebæger- og
Page 51 and 52: Fig. 36. Fed-vegetation på Bløden
Page 53 and 54: Fig. 38. Vinterforsumpningshede på
Page 55 and 56: udbredt landskabstype (fig. 38), de
Page 57 and 58: «*»?: •Er : - ' : ' ' • : : :
Page 59 and 60: flække langs foliationsplanerne og
Page 61 and 62: Det udviklingshistoriske aspekt her
Page 63 and 64: nuværende hindebæger-enge, som li
Page 65 and 66: Vekselsaline kummerlandskaber: 1. U
Page 67 and 68: klint (strandbredsvolde), Kærene (
Page 69 and 70: dannelse og vinterforsumpning) tils
Page 71 and 72: Litteratur- og kildehenvisninger An
Page 73 and 74: Michelsen, O. 1967: Foraminifera of
Page 75: ? C-!.- u •, (\ \ 1 „ ) \ ^ -4

Geologisk Tidsskrift 1995, hæfte 2, side 1-74 - Dansk Geologisk ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?