Geologisk Tidsskrift 1995, hæfte 2, side 1-74 - Dansk Geologisk ...

More documents

Recommendations

Info

6 7 8 9 10 Salinitet (vægt%) Fig. 29. Grundvandets kemiske hovedkomponenter i forhold til saliniteten målt med hydrometer (som svarende til vægtprocent NaCl). De rette linier angiver regressionslinien for de pågældende ioner over og under den pågældende ions koncentration i havvand. Der ses at være en omtrent lineær sammenhæng mellem saliniteten og koncentrationen af klorid, natrium og magnesium over koncentrationsniveauet for havvand^Dette tolkessonusvarende til en overvejende fysisk inddampning af havvand. Calcium-koncentrationen stiger derimod ikke, idet calcium-ionen udfældes som carbonat (kalk) og sulfat (gips) ved saltkoncentrationer, der kun ligger lidt over havvands. permeabilitet, i størrelsesordenen 0,1 til 0,001 milli- Darcy. Da den vertikale permeabilitet i lagdelte jordarter normalt er én eller flere størrelsesordener lavere end den horizontale, er det sandsynligt, at lerets top vil fungere som en membran, der effektivt forsinker den tunge saltlages nedsivning. Dette forhold er sandsynligvis den væsentligste forskel på de læsøske strandenge og saltpander og andre beskrevne saltberigede strandenge o.l. i Danmark, hvor det saltberigede, tunge vand, som ikke forsvinder ved fortynding, må formodes at synke relativt hurtigt ned i undergrunden. 3. Klimaets og fordampningens betydning (fig. 29 og 30) Det er velkendt, at Læsø, Anholt og Storebælt ligger i Danmarks tørreste bælte. Af særlig betydning for saltdannelsen er sandsynligvis, således som DGU/GEUS's målinger af vindforholdene på Rønnerne synes at vise, at vindhastighederne året rundt er meget høje. Dette skyldes sandsynligvis, at området er uhyre fladt og uden træer og buske. Herved nedsættes friktionen ved jordoverfladen sandsynligvis til et lavt niveau, således at der selv få cm over jordoverfladen kan være høje vindhastigheder. 42 En sammenligning af koncentrationen af saltlagens hovedkomponenter med saliniteten viser en omtrent lineær sammenhæng mellem koncentrationen af kationer og klorid (fig. 29 og 30), hvorfor det må antages, at simpel fordampning er en væsentlig årsag til saltlagens dannelse. Ligeledes synes sulfat-koncentrationen styret af inddampning, idet sulfat-koncentrationen er relativt stigende i forhold til natrium og klorid ved saliniteter på mere end 11-12 procent. Dette skyldes formentlig en begyndende udfældning af NaCl, der udfældes før den sulfafholdige salttype kieserit. En støkiometrisk beregning af balancen mellem de ioner og salte, som indgår i saltmineralernes inddampningsrække (Hansen 1994b, Hansen & Gudmundsson 1991), er foretaget på basis af en række kemiske analyser af saltlagen på en række lokaliteter på Rønnerne, se tabel 2. Beregningerne bygger på følgende inddampningscyklus og rækkefølge af mineraludfældninger: 1. calcit (CaC03) og gips (CaS04- 2H20) -» 2. halit (NaCl) og kieserit (MgS04- H20) -> 3. carnallit (KMgCl3- 6H20) -> 4. sylvit (KC1) -> 5. fortsat opløst rest Geologisk Tidsskrift 1995 / 2
T 20 30 40 Kationer (Na, Ca, Mg) Fig. 30. Grundvandets kation-koncentration (natrium, calcium og magnesium) i forhold til koncentrationen af klorid og sulfat. De rette linier angiver regressionslinien for de pågældende ioner. Der ses en lineær sammenhæng mellem kationerne og klorid, hvilket tyder på en overvejende fysisk inddampning af det pågældende grundvand. En relativ stigning i sulfatkoncentrationen indtræder ved klorid-koncentrationer på ca. 65.000 mg/l svarende til saliniteter på 11-12%. Over denne salinitet udgør den sulfatholdige salttype kieserit en relativt stigende del af saltlagen, idet der må antages at ske en begyndende udfældning af halit (NaCl) ved denne saltkoncentration. Forudsætter man, at saltlagen inddampes helt, og at mineralerne derved udfældes i den nævnte rækkefølge, vil der i den fortsat opløste rest være gennemsnitligt 11% af den oprindelige klorid-mængde tilbage i saltlagen, se fig. 31. Ved sammenligning af det hypersaline grundvands mængdeforhold mellem negativt og positivt ladede hovedkomponenter (Cl~ og S04 - vesus Na + , Mg**, Ca** og K + ) med havvands normale sammensætning (se Herman 1968) fremkommer et tilsvarende overskud på gennemsnitligt 6% af anioner i forhold til kationer (angivet i forhold til prøvernes klorid-indhold). Efter begge beregningsmetoder synes klorid-overskuddet at være størst under hindebæger-engene og under saltpanderne, hvortil saltlagen strømmer fra hindebægerengene. Klorid er derimod i balance på tueengen (kun 1 kemisk analyse), hvor der sker en fersk grundvandsdannelse, og hvor plante-familien Plumbaginaceae (se nedenfor) ikke findes. Det er derfor mest sandsynligt, at der udover den almindelige evapotranspiration også forekommer en plantefysiologisk effekt på saltlagens dannelse. Der er endnu ikke foretaget tilstrækkeligt mange analyser til, at det kan fastslås, hvilke positivt ladede ioner, kolloider eller opslæmmede partikler, der opvejer dette klor-overskud i forhold til en rent uorganisk inddampning (se punkt 6 og 7). 50 g/l 4. Selektiv bortdræning af ferskvand og brakvand ('ferskvands-pumpen') Målinger af overfladevandets salinitet under stigende og faldende vandstand viser, at vandet i loerne er saltere, når det er for indadgående, end når det strømmer ud mod havet. Dette fænomen omtales her som en ikke tidligere beskrevet 'ferskvandspumpe', idet der åbenbart foregår en selektiv bortdræning af ferskvand og brakvand. Kontinuerte salinitetsmålinger i en lo (fig. 32) viser, at overfladevandet under indadgående strømretninger har omtrent samme salinitet som havvandet. Under udadgående strømretninger er overfladevandet først omtrent af samme salinitet som havvand, dvs. ca. 2,5%. Men derefter falder saliniteten gradvist til samme niveau, som grundvandet i tue-engene, dvs. til en salinitet på 0 til 0,1%. 'Ferskvandspumpen' kan forklares ved den lagdeling af vandtyperne, som findes i de højpermeable lag over lerplatformen. En normal lagdeling vil være, at saltlagen findes nederst. Herover vil der enten ligge infiltreret havvand fra sidste oversvømmelse, eller infiltreret regnvand. Forestiller man sig, at der på saltlagen er akkumuleret et lag af regnvand, vil der under en oversvømmelse ske det, at vægten af det relativt tunge havvand er i stand til at foretage en selektiv ud- Hansen: Naturlige og menneskeskabte landskaber på Læsø 43
Page 1 and 2: En ø's opståen, kystdannelse og v
Page 3 and 4: Indholdsoversigt Indledning 3 Kapit
Page 5 and 6: Fig. 1. Topografisk kort over Læs
Page 7 and 8: kystlinien, nogle steder af et eros
Page 9 and 10: N 1825 1800 1775 1750 1725 1700 167
Page 11 and 12: af gravitative strukturer i de stø
Page 13 and 14: * : = : = r ^ ^ -» '*••• s.
Page 15 and 16: (I) H/ G Fig. 10. Kort over Læsøs
Page 17 and 18: o > CCS .C 1_ o > o •4-* CD E ' F
Page 19 and 20: De fleste steder er terrasseskrænt
Page 21 and 22: Den transportdominerede kysttilvæk
Page 23 and 24: Fig. 16. Krumodde-, barriereog tang
Page 25 and 26: udgøre mere eller mindre komplekse
Page 27 and 28: ler såfremt Østerby-halvøen blev
Page 29 and 30: til Syrodde er Hornex Odde således
Page 31 and 32: er til et feds 1) eksponerede havsi
Page 33 and 34: dannede sandlag, som udgør kærnen
Page 35 and 36: Fig. 24. Holmdannelse. Hornfiskrøn
Page 37 and 38: RØNNERNE Ubev.sandUbev.sand Hinde-
Page 39 and 40: Grundvandspotentiale Tryk i kote 0
Page 41: Nr. 4 8a 8b 11a 11b 12 13 14 16 17
Page 45 and 46: ger-engene sjældent er over 10%, m
Page 47 and 48: Kannerskoven [skoven med træ/ved],
Page 49 and 50: Fig. 34 a,b,c,d. a) Hindebæger- og
Page 51 and 52: Fig. 36. Fed-vegetation på Bløden
Page 53 and 54: Fig. 38. Vinterforsumpningshede på
Page 55 and 56: udbredt landskabstype (fig. 38), de
Page 57 and 58: «*»?: •Er : - ' : ' ' • : : :
Page 59 and 60: flække langs foliationsplanerne og
Page 61 and 62: Det udviklingshistoriske aspekt her
Page 63 and 64: nuværende hindebæger-enge, som li
Page 65 and 66: Vekselsaline kummerlandskaber: 1. U
Page 67 and 68: klint (strandbredsvolde), Kærene (
Page 69 and 70: dannelse og vinterforsumpning) tils
Page 71 and 72: Litteratur- og kildehenvisninger An
Page 73 and 74: Michelsen, O. 1967: Foraminifera of
Page 75: ? C-!.- u •, (\ \ 1 „ ) \ ^ -4

Geologisk Tidsskrift 1995, hæfte 2, side 1-74 - Dansk Geologisk ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?