Børn&Unge nr. 017/2010 - BUPL

OK 2011 Forsker: Gå efter to år Det er en helt usædvanlig situation, at lønmodtagerne skylder penge, når de skal forhandle overenskomst. Men derfor er der alligevel god grund til at gøre, som man plejer. Det er i hvert fald det, arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet peger på, når han skal vurdere den prekære situation, forhandlingsfællesskabet KTO er havnet i. Han mener, der er fl ere gode grunde til at gå efter en toårig aftale, ligesom det private arbejdsmarked fi k i år. »En etårig periode dur ikke under nogen om- stændigheder. Der laver du ikke andet end at betale gæld. Og så løber du ind i et reallønsfald, for der er stort set nul kroner at forhandle om. Infl ationen vil være på et par procent, så du får et reallønsfald på to procent,« siger Flemming Ibsen. »Hvis du deler det ud over to år, så er der også noget at forhandle om, du kan hive nogle positive goder hjem. Du kan vælge at afdrage hele din gæld det første år og så få nogle goder det næste. Du kan også afdrage over to år, så får du lidt hvert år,« siger han. SÅ MEGET HAR REGULERINGSORDNINGEN GIVET: De off entligt ansatte bør gå efter en toårig overenskomst og bevare reguleringsordningen, mener arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen. Af Steff en Hagemann, sbh@bupl.dk BLIV I UTAKT. Han peger også på en anden fordel ved at tage en toårig overenskomst, nem- lig at så vil det off entlige arbejdsmarked blive ved med at forhandle overenskomst et år efter det private. »Så har du hele banen for dig selv. Hvis du kører forhandlingerne sammen med det private, vil der være alt for meget fokus på den private sektor, og så drukner du i det private slagsmål. Du får heller ikke mulighed for at samle op, hvad de private har fået af goder og putte dem ind i din overenskomstforhandling. Så jeg mener, det er en god idé at være i utakt med det private, fordi du så kan bygge videre på deres resultat og have dine egne forhandlinger for dig selv. Det mener jeg er meget vigtigt. Det taler for en toårig periode,« siger han. Han mener også, at reguleringsordningen er god at have for de off entligt ansatte, selvom de nu kommer til at tage det sure med det søde. »Hvis krisen tager af om et par år, begyn- der lønstigningstakten at stige på det private område, og så hiver de private den off entlige sektor med op – og det sker automatisk,« siger Flemming Ibsen. OK-89 OK-91 OK-93 OK-95 OK-97 OK-99 OK-02 OK-05 (3-årig) (3-årig) (3-årig) Rammen 2,75 2,72 2,52 3,50 4,25 7,54 6,61 6,71 Reguleringsordningen 2,02 2,52 1,08 1,73 2,25 2,15 4,03 2,11 I alt 4,77 5,24 3,60 5,23 6,50 9,69 10,64 8,82 Reguleringsordningens andel af det samlede aftaleresultat 42,3 % 48,1 % 30,0 % 33,1 % 34,6 % 22,2 % 37,9 % 23,9 % FAKTA OM REGULERINGSORDNINGEN Reguleringsordningen blev aftalt ved overenskomstforhandlingerne i 1987 og har siden været god til at sikre de off entligt ansatte stort set de samme lønstigninger som privatansatte. Regulerings ordningen giver off entligt ansatte 80 procent af forskellen mellem privatansattes og off entligt ansattes lønstigning. Et eksempel: Lønstigning hos privatansat: 100 kroner Lønstigning hos off entligt ansat: 70 kroner. Diff erence: 30 kroner. Reguleringsordning giver 80 procent af 30 kroner = 24 kroner. Samlet lønstigning for en off entligt ansat efter regulering: 70 kroner + 24 kroner = 94 kroner. Midlerne fra reguleringsordningen bliver udbetalt 1. oktober hvert år. Men for første gang nogensinde har de kommunalt ansatte været lønførende. Derfor giver reguleringsordningen et negativt resultat. Det skønnes, at der kommer et minus på 1,4 procent, som off entligt ansatte pr. 1. oktober burde sættes ned i løn. Det bliver de så ikke, fordi KTO og Kommunernes Landsforening har aftalt, at gælden først skal indfries ved de kommende overenskomstforhandlinger. Kilde: dlf.org Kilde: dlf.org De kommunalt ansatte slipper for at gå ned i løn til oktober. Til gengæld skal regningen betales, når OK 2011 skal forhandles på plads. Det er en god aftale, påpeger Michael Ziegler, konservativ borgmester i Høje-Taastrup Kommune og cheff orhandler for Kommunernes Landsforening (KL). »Vi er enige om, at der er en regning, som skal betales. Det er Anders Bondo Christensen (formand for KTO og lønmodtagernes cheff orhandler, red.) jo også enig i. Det skal ingen af os klynke over, for reguleringsordningen har historisk set været til stor gavn for det kommunale personale,« siger Michael Ziegler. Selvom pædagoger og en halv million andre off entligt ansatte, der forhandler løn gennem KTO, reelt ikke har nogen lønstigning at se frem til næste år, så mener Michael Ziegler, at man godt kan stille spørgsmålstegn ved, om deres realløn bliver mindre. »De kommunalt ansatte har været begunstiget af at have en kraftigere reallønsudvikling end de private i de senere år, og så bliver den bremset op nu. Over tid jævner det sig ud,« mener han. VI GIVER LIGE LØN FOR LIGE ARBEJDE. Løn- kommissionens rapport, som lå klar i slutnin- gen af maj, viste, at pædagoger har en lavere løn end andre sammenlignelige grupper. Det pro- blem skal løses, har <strong>BUPL</strong>’s formand, Henning Pedersen, påpeget. Han har tænkt sig at bruge rapporten i de kommende overenskomstfor- handlinger for at få et lønløft til pædagogerne. Men Michael Ziegler har en anden udlægning af rapportens konklusioner. »Helt overordnet er der nogle vigtige konklu- sioner i rapporten: Vi har ikke noget ligeløns- problem i ligelønslovens forstand. Vi lønner lige for det samme arbejde. Vi ved også godt, at vi lønner forskelligt for forskelligt arbejde. Overordnet set lønner vi faktisk pænt i kom- munerne sammenlignet med det private. Vi halter ikke efter,« fastslår Michael Ziegler. Han understreger, at han også betragter det kommunale arbejdsmarked som netop et 6 BØRN&UNGE | NR. 17 | 11. JUNI <strong>2010</strong> 7 KL: Vi skal ikke klynke marked. Lønmodtagerne har en regning, der skal betales, fastholder cheff orhandler i KL, Michael Ziegler. Af Steff en Hagemann, sbh@bupl.dk »Det er ikke sådan på det private arbejds- marked, at man kan sætte lønnen på formel og sige, at hvis du har en bestemt uddannelses- længde, så har du en bestemt løn. Der er mange faktorer, der påvirker lønnen,« siger han og hi- ver eksemplet med de 2000 off entligt ansatte diplomingeniører frem. De er nemlig de bedst lønnede off entligt ansatte med en mellemlang videregående uddannelse, viser lønkommis- sionens rapport. »Det private arbejdsmarked spejler sig ind i det off entlige. Hvis ikke diplomingeniørerne fi k den løn, så kunne vi slet ikke få nogen diplom- ingeniører i kommunerne, for det er den løn, der er sat af det arbejdsmarked, vi er i konkurrence med,« påpeger Michael Ziegler. TÆNKEPAUSER. Skolelærere tjener også væsentligt mere end pædagoger. Hvor en almindelig pædagog, der arbejder på fuldtid og ikke går på tidlig pension, kan se frem til en livsindkomst på 13,82 millioner kroner, så har en almindelig skolelærer udsigt til 17,22 millioner kroner, svarende til 25 procent mere i løn, viser Lønkommissionens rapport. »Det er måske i virkeligheden en stærkere sammenligning, men jeg har ikke rigtig lyst til at gå ind og kommentere enkeltgrupper i forhold til hinanden,« siger Michael Ziegler og holder en tænkepause. »Jeg vil nøjes med at sige, at det kommunale arbejdsmarked er et marked, og der er nogle mekanismer, der er gældende, for det første markedsmekanismerne, og det andet er, hvor god den faglige organisation er til at få gennemført sine krav,« siger han så. Når du fortæller mig de her ting, så lyder det, som om du godt vil lytte til, hvad Henning Pedersen siger, men umiddelbart vil det ikke gøre det store indtryk på dig, når han begynder at snakke om lønkommissionens resultater. »Er det tilladt at tænke sig om, før man svarer,« spørger Michael Ziegler så, og efter endnu en tænkepause siger han: »Alt, hvad Henning siger, gør indtryk. Jeg har det grundsyn, at dels skal de off entlige ar- bejdspladser kunne konkurrere med de private, dels skal det kunne betale sig at yde en ekstra indsats, og dels skal der være et fornuftigt afk ast af at uddanne sig.« »Jeg har problemer med at blive meget mere konkret,« tilføjer han.