Samfundsfagsnyt 160 - FALS

Det sidste år har været hektisk. Reformen er skudt 

i gang med nye læreplaner, nye vejledninger og nye 

regler. Hvilken betydning har reformen i praksis for 

faget og aktiviteterne i den faglige forening? 

Nye vejledninger 

Vejledningerne blev under stort tidspres skrevet 

færdig i januar 2005. Bestyrelsen for FALS var repræsenteret 

med Jytte Knudsen og Bent Fischer- 

Nielsen i stx-gruppen og med Steffen Christensen 

i hf-gruppen. Hele bestyrelsen blev hørt på et 

møde i januar. Fagkonsulent Per Henriksen var 

den primære pennefører, men alle bidrog med afsnit 

og konstruktive kommentarer. Vi synes, der 

er kommet nogle rigtig gode vejledninger ud af 

arbejdet. Der er mange gode forslag, man kan lade 

sig inspirere af, og der er gode tolkninger af 

kernestof og faglige mål, som alle bør sætte sig 

grundigt ind i. 

Bestyrelsen vil godt sige et stort tak til Per for et 

stort og flot arbejde, som gør at samfundsfag 

fortsat er et rigtig godt fag og et fag i udvikling 

med en passende fornyelse.Vi vil også sige tak for 

et fint samarbejde, hvor vi diskuterer ivrigt, lytter 

til hinanden, tænker videre og kommer frem til 

de bedste resultater. 

Valg af studieretninger 

Gymnasie- og hf-reformen var vedtaget og læreplaner 

og vejledninger var skrevet. Hvordan er vi 

så kommet i gang? 

Det første meget spændende var elevernes valg 

af studieretning. Formelt set kun en forhåndstilkendegivelse, 

men i realiteten er valget af samfundsfag 

på A-niveau rykket ned i 9.klasse. I 9. 

klasse er samfundsfag i dag som det eneste fag ik- 

3 

Bestyrelsens beretning 2005 

Bestyrelsens beretning 2005: 

Samfundsfag og FALS 

under nye vilkår 

ke et prøvefag, og det kan give problemer med 

elevernes opfattelse af faget. 35% valgte en studieretning 

med samfundsfag og heraf valgte 17% 

en studieretning med samfundsfag A. Den mest 

populære studieretning var engelsk A – samfundsfag 

B, som blev valgt af 15%. Elevernes valg 

er tilfredsstillende set med samfundsfags øjne. De 

kommende studenter vil med samfundsfag A, B 

eller C være godt rustet som borgere i et demokratisk 

og globaliseret samfund og som studerende 

ved samfundsvidenskabelige uddannelser. 

Fra isolation til samarbejde 

Samfundsfag er i studieretningsgymnasiet placeret 

centralt i samarbejdet med andre fag. Fra en 

isoleret tilværelse som lærere med valghold, er vi 

nu inde i varmen i det kollegiale samarbejde i alle 

1.g klasser og i en tredjedel af de kommende studieretninger 

i 2.-3.g. Det er og bliver en spændende 

nyskabelse i vores arbejde og i anvendelsen 

af vores fag.Vi har meget at byde på i samarbejdet, 

og vi kan i princippet samarbejde med alle 

fag og løfte ethvert flerfagligt forløb.Vi kan let få 

kernestof og faglige mål dækket i samspillet. I læreplaner 

og vejledninger er indtænkt samspillet 

med andre fag.Vi er en attraktiv samarbejdspartner 

for andre fag. 

Samarbejdet med meget forskellige andre fag er 

en spændende udfordring til de mange sider af 

vores arbejdsliv som lærere i samfundsfag. Det 

ene semester samarbejder jeg med en naturgeografilærer 

om olie og energipolitik, det andet semester 

med en engelsklærer om socialisation i 

USA og det tredje semester med en matematiklærer 

om økonomi. Hårdt, men spændende, og så 

er livet jo ikke så ringe endda!


Problemer i reformen 

- Elevernes reelle valg af studieretning afhænger 

af opfattelsen af folkeskolens samfundsfag, som 

ikke er prøvefag.Vi har drøftet om samfundsfag i 

9. klasse bør være prøvefag lige som alle de andre 

fag i 9. klasse. I stedet for at skrive til ministeren 

har valgte vi at indlede samarbejde med Foreningen 

af lærere i samfundsfag og historie (Falihos). 

Vi har fælles interesse i et stærkt samfundsfag i 

folkeskolen og gymnasiet, og vi kan opnå større 

viden om, hvordan der undervises de to steder 

og skabe en god overgang fra 9.klasse til 1.g. Falihos 

er meget interesseret og vi har aftalt et møde 

i januar. I mellemtiden må politikerne have 

hørt vores holdning for i hvert fald bliver samfundsfag 

prøvefag i 9. klasse.Ved lodtrækning skal 

eleverne til prøve i tysk/fransk, kristendomskundskab, 

historie eller samfundsfag. Der skal gives 

standpunktskarakter i alle prøvefag. Det må 

betyde at samfundsfag bliver taget mere alvorligt 

af lærere, ledelse og elever i 9. klasse, og vi hilser 

ændringen velkommen. 

- Det er et problem at komme op på 110 timers 

elevtid i skriftligt arbejde på samfundsfag A som 

frit valgfag. Løsningen må være, at man lokalt forhandler 

sig frem til fx 40 timers elevtid til alle på 

samfundsfag B. 

- Det kan diskuteres om 20% til Almen Studieforberedelse 

(AT) på grundforløbet er for meget. En 

meget stor del af undervisningen i grundforløbet 

bliver styret af AT og levner ikke meget plads til 

at tage udgangspunkt i elevernes undren og interesser. 

Begrundelsen for de 20% er, at det giver 

elevernes de bedste muligheder for at vælge studieretning. 

Men valget af studieretning er reelt 

sket i 9. klasse og det er svært både for eleven og 

skolen at skifte klasse, så denne begrundelse holder 

ikke i praksis. På den anden side er mange 

elever glade for den projektorienterede undervisning, 

og det er godt at det metodiske opprioriteres. 

Man bør efter en evaluering overveje at 

nedsætte AT i grundforløbet, så der bliver mere 

plads til elevønsker i 1.g. Til gengæld kunne man 

så øge AT senere hen, hvor eleverne bedre kender 

de fag, der skal spille sammen. 

- Den tværfaglige eksamen i kultur-samf på hf er 

lavet for at spare penge til eksaminatorer og cen- 

4 

sorer. Sidste år lød det, at der kun skulle være én 

lærer og én censor, der tilsammen skulle dække 

alle tre fag. Bestyrelsen anså det for helt uacceptabelt. 

Det vil være umuligt for eksaminator at 

eksaminere kvalificeret i alle tre fagområder. Det 

vil være umuligt for eksaminator og censor at føre 

en kvalificeret faglig diskussion om karakteren. 

Man vil kun kvalificeret kunne give hver sin karakter 

inden for hver sit område og så beregne 

et gennemsnit. Og hvordan skulle gennemsnittet 

beregnes, hvis den ene dækker to fag og den anden 

kun et fag? Bestyrelsen henvendte sig til Åge 

Frandsen, der tog sagen op og fik et brev fra Ulla 

Tørnæs, hvor det nævnes, at hvis censor har historie, 

bør der være mindst to eksaminatorer 

med henholdsvis samfundsfag og religion. 

Den offentlige debat 

og Haarders justering 

Vi har fået en ny minister, som har et stedmoderligt 

forhold til reformen. Den offentlige debat har 

skabt en vis usikkerhed om gymnasiets fortræffelighed, 

og det er ikke godt på længere sigt. Der 

bliver ikke svaret på forkerte oplysninger i debatten 

fx ”undersøgelsen” fra AUC om 1.g’ernes 

opfyldelse af adgangskrav til naturvidenskabelige 

uddannelser. Ingen kan sige noget om opfyldelse 

af adgangskrav, før eleverne har foretaget deres 

valg af frie valgfag. 

Vi har afventet evt. forslag til justeringer, som der 

godt kan være brug for. Justeringen mht. udbud af 

studieretninger tror vi ikke vil svække samfundsfag, 

da samfundsfag hyppigt optræder på A- eller 

B-niveau i kombination med matematik eller engelsk. 

Men det bliver sværere at profilere de enkelte 

studieretninger, når de blot skal navngives 

med to fag på AA- eller AB-niveau. 

Kursusaktivitet og Fagligt forum 

Fagligt udvalg er blevet erstattet af Fagligt forum. 

FALS er repræsenteret i Fagligt forum med Susanne 

Villadsen (stx), Birgitte Nielsen (hf) og Marianne 

Nordentoft (htx). Fagligt forum består 

desuden af Per Henriksen (fagkonsulent), Børge 

Rasmussen (AUC) og Jette Gravesen (hhx). Fagligt 

forum er rådgivende for ministeriet om kursusaktivitet.

Det er et stort problem, at ministeriet for 2005 

kun gav tilskud til såkaldte ”udviklingskurser”, 

men ikke til ”udbredelseskurser”, som fx generalforsamlingskurser 

og regionskurser. De tidligere 

normale faglige kurser er udbredelseskurser, og 

de skal afholdes for egen regning og risiko. Det 

betyder at deltagerbetalingen bliver højere og risikoen 

større. Derfor har vi skåret ned på længden 

af kurserne fx dette kursus for at holde deltagerbetalingen 

nede. Men det er ikke sikkert at 

det er et rigtigt valg. Er det OK med dyrere kurser 

eller skal FALS ud af medlemmernes kontingent 

give et større tilskud til kurserne? 

Udbuddet af kurser vil afhænge af efterspørgslen. 

Der har været fin tilslutning til generalforsamlingskursus, 

Kairo-kursus, mat-samf-kurserne og 

til de fleste kultur-samf-kurser, der blev afholdt i 

foråret 2005. I efteråret 2005 har vi dog aflyst et 

par kultur-samf-kurser. Men vi måtte aflyse regionsrepræsentantkurset 

og regionskurserne døde 

midlertidigt med det manglende tilskud. 

Kairo-kurset blev til efter invitation og i samarbejde 

med Det Dansk-egyptiske Dialoginstitut i 

Kairo ved dr. phil. Jakob Skovgaard Petersen og 

indeholder et flot program. 

Vi har udviklet flerfaglige kurser med matematik, 

engelsk, dansk og historie-religion (hf). Der har 

været et fint samarbejde med de andre fag og det 

har været spændende. Med den fine tilslutning til 

udbredelseskurserne i kult-samf og mat-samf, må 

de betegnes som en succes. 

Kurserne har bidraget til at lærerne står bedre 

rustet til det flerfaglige samarbejde ifølge reformen. 

Især i forhold til matematik var der på forhånd 

nogen skepsis og usikkerhed blandt mange 

kolleger, men kurserne har bidraget at man føler 

sig bedre rustet til en spændende udfordring. Vi 

forventer at mat-samf-kurserne gentages i 2006. 

Udviklingskurset for engelsk-samf består af to 

delkurser, og det første er – efter flere forhindringer 

undervejs – afviklet fint. Den sidste del 

afvikles ultimo november.Vi ser frem til, at resultaterne 

udbredes til kollegerne. 

Der er nedsat en udviklingsgruppe, der arbejder 

med udvikling af skriftlighed. Gruppens arbejde – 

vil som det gælder for alle udviklingskurserne – 

blive offentliggjort på EMUens hjemmeside. 

5 


Men udviklingskurser er arbejdskrævende for udviklerne/producenterne 

af nyt kursusmateriale 

og kursusoplæg, og der er grænser for hvor meget 

en faglig forening kan bruge af tid her. Andre 

faglige foreninger har det samme indtryk som os. 

Derfor har FALS via fagkonsulent og Pædagogisk 

Samarbejdsudvalg (GL) opfordret ministeriet til 

igen at give de faglige foreninger tilskud til udbredelseskurser. 

I 2006 søger FALS i samarbejde med AUC om tilskud 

til kurser i metode og i policy-analyse, som 

er to opprioriterede emner i reformen. Vi forventer, 

at der lyttes i ministeriet, således at disse 

kurser kan afvikles som udbredelseskurser. 

Desuden søger Institut for Antropologi, KU i 

samarbejde med FALS, Historielærerforeningen 

og Religionslærerforeningen om udviklingskursus 

i ”kulturanalytiske kompetencer”, dvs. om kvalitativ 

metode. 

Samarbejde med Columbus 

FALS’ bestyrelse har en repræsentant i Columbusfondens 

bestyrelse, hvor det forløbne år har 

været præget af diskussioner om, hvilke udgivelser 

Columbus skulle have i forbindelse med reformen. 

Det er blevet til et meget stort antal nyudgivelser, 

som vi i FALS har været imponeret 

over og glad for. Det skal vort forlag have ros for! 

Til C-niveauet er udgivet to bøger, der har klaret 

sig fint i en stadig skarpere og god konkurrence 

med andre forlag. Desuden er der udgivet en lang 

række nye bøger, bl.a. med mulighed for samarbejde 

med matematik og om kort tid også til 

samarbejdet med engelsk. 

Af nye initiativer i samarbejdet mellem FALS og 

Columbus er vi ved at udvikle et kursussamarbejde 

med udgangspunkt i (reform)relevante udgivelser, 

som vil indebære inddragelse af regionerne 

både i tilrettelæggelse og afvikling af kurserne.Vi 

fokuserer i kursussamarbejdet på at give 

konkret inspiration til den daglige undervisning. 

Det er tanken, at Columbus sørger for kontakt 

til spændende oplægsholdere, som kan komme 

ud regionalt på skolerne, i forbindelse med det, 

man kan kalde praksisrettet eftermiddagsefteruddannelse.


Regionerne – hvad gør vi? 

Der er efter reformens start ikke afholdt nogen 

regionale kurser eller møder.Vi fornemmer klart, 

at dette skyldes de manglende tilskud til faglige 

udbredelseskurser, og den generelle travlhed vi 

har oplevet ude på skolerne.Vi mener fortsat regionerne 

har en central rolle i forhold til foreningen 

og vil gerne styrke samarbejdet med regionerne 

og bidrage til styrkelse af regionerne. 

FALS kan ikke leve med en fortsættelse af den 

nuværende situation med hensyn til regionale 

muligheder for at foreningens medlemmer samles 

i fagligt regi. 

Medlemmerne har brug for stærke og arbejdsduelige 

regioner, der kan stå som garanter for 

foreningen lokalt og sikre afholdelse af møder og 

kurser med generel information om faget, fagligt 

og tværfaglig efteruddannelse foruden naturligvis 

det sociale i at man ser hinanden. 

I det omfang det bliver muligt fremover at søge 

støtte via undervisningsministeriet til denne form 

for aktiviteter er det vigtigt at regionerne er aktive 

og anvender de støttemuligheder der er. Regionernes 

bæredygtighed afhænger af, at de sikrer 

aktivitet, og derfor er den geografiske størrelse 

af regionerne mindre betydningsfulde – det 

centrale er aktivitet. 

Foreningen vil derfor gerne diskutere om vores 

regioner i dag formår at leve op til de forventninger 

som vi har til dem, og hvad der sikrer at de 

gør det – eller evt. kommer til det. 

Hvis mulighederne for ministeriel støtte ikke 

genskabes mener foreningen det er vigtigt, at der 

fortsat er regional aktivitet – gerne forankret i 

foreningen hvor aktiviteternes økonomi i regionerne 

er understøttet af selve foreningen. Regionerne 

må så afholde regionale samlinger med 

brugerbetaling og for de midler der kommer ind 

afregne bespisning, kursusholdere og regnskabsaflæggelse 

via de indkomne midler og sende 

regnskab til foreningen der så – evt. via GL må 

forestå lønudbetalingerne. Foreningen vil derfor 

gerne have en debat om hvordan den regionale 

indsats bevares og udvikles i fremtiden – skal regionsrepræsentanterne 

f.eks. aflønnes eller skal 

strukturen måske helt nytænkes i fremtiden? 

6 

Konkret ser bestyrelsen følgende muligheder for 

regionerne i 2006: 

1. Udbredelseskurser om skriftlighed eller om policy-studier. 

Finansieret af ministeriet og deltagerbetaling. 

2. Kursus i samarbejde med Columbus om nye 

udgivelser. Finansieret af Columbus og deltagerbetaling 

på 50-100 kr. 

3. Kursus om selvvalgt emne fx om et af de nye 

emner i forbindelse med reformen. Finansieret 

alene af deltagerbetaling. Regionerne kan her 

med fordel gå sammen for at kunne betale en 

god oplægsholder til en rimelig deltagebetaling. 

4. Kursus i samarbejde med amtscentrene. 

I alle 4 typer kan arrangørerne søge at indlægge 

1 - 1 1 /2 time med fagkonsulenten fx om nye former 

for skriftlige opgaver. 

Man kan desuden udveksle erfaringer fx om samfundsfag 

C eller om start på studieretninger med 

samfundsfag. 

Som arrangør skal regionsrepræsentanten ikke 

personligt hænge på et evt. økonomisk tab. FALS 

kan gå ind og dække evt. underskud, hvis budgettet 

ikke holder pga. for få deltagere.Ved meget få 

deltagere, må man dog aflyse. 

Det er en god ide at regionsrepræsentanten indsamler 

mailadresser på alle medlemmer i regionen, 

så man kan kommunikere elektronisk. Det 

sker i dag i Sønderjylland. 

Nye typer skriftlige opgaver 

Fagkonsulenten har nedsat en opgavekommission, 

der skal komme med forslag til nye former 

for opgaver til skriftlig eksamen. Er opgaverne i 

dag for bilagsstyrede og for bilagstunge, således 

at evnen til at læse bilag vægtes for højt? Skal der 

være spørgsmål, der mere præcist end i dag tester 

viden om kernestoffet og kompetencer ifølge 

de faglige mål? Fx tester om man kan sammenligne 

to typer politiske systemer (præsidentielt og 

parlamentarisk). Det vil belønne de flittige, der 

har lært kernestoffet. Problemet er, om alle lærere 

og opgavekommissionen tolker omfanget af 

kernestoffet på samme måde. Fx om alle har bemærket, 

at der på A-niveau stod typer af politiske 

systemer. Nye typer skriftlige opgaver vil få stor 

effekt på undervisningen, så jeg vil opfordre til at

man deltager aktivt i den debat, vi har sat i gang 

på www.fals.info. 

Emu og fals.info – nu med debat 

Som de fleste ved er der 2 hjemmesider som primært 

henvender sig til lærere i samfundsfag. Den 

faglige forenings hjemmeside hedder www.fals.info. 

Her kan man bl.a. finde oplysninger om kurser, 

referater og nye tiltag fra FALS. Her ligger 

også PDF-versioner af Samfundsfagsnyt. Siden er i 

foråret blevet opdateret til et nyt system da det 

gamle var tungt og uhåndterligt. 

Hvad angår den faglige inspiration har samfundsfag 

en afdeling på EMU’en (Elektronisk Mødested 

for Undervisningssektoren) som kan nås på adressen 

www.emu.dk/gym/fag/sa/index.html. Denne 

hjemmeside bestyres af Morten Bülow og er efterhånden 

meget udbygget med links til masser 

af spændende fagligt inspirationsmateriale. 

Som noget nyt har vi i oktober lanceret et debatforum 

på www.fals.info. Det første emne handler 

om den nye skriftlighed i reformen. Vi håber at 

rigtig mange vil give deres besyv med og dermed 

stimulere den faglige debat, som vi som forening 

har et stort ønske om at holde levende og engageret. 

På længere sigt vil det være ønskeligt om foreningens 

medlemmer havde mulighed for at kommunikere 

elektronisk via en opdateret email-liste. 

Samfundsfagsnyt:Anmeldere savnes 

Bladet udkommer med 4 numre om året. Det er 

vort håb, at bladet fortsat kan være et centralt 

forum for den faglige debat i faget. Derfor opfordres 

folk til at skrive artikler og indlæg om igangværende 

forsøg eller godt undervisningsmateriale, 

de har udarbejdet, og som kan have interesse 

for andre samfundsfagslærere. Lysten til at skrive 

anmeldelser har været noget svingende. Derfor 

opfordrer bestyrelsen til, at man kan melde sig 

som fast anmelder ved bladet. Man vil da udover 

retten til at beholde den anmeldte bog kunne få 

et mindre honorar i form af visse naturalier for 

en anmeldelse. 

Samarbejdet i bestyrelsen og med fagkonsulenten 

Samarbejdet med fagkonsulenten går fint. Per 

7 


Henriksen er med til alle møder, kommer med 

oplæg og lytter til vores synspunkter. Bestyrelsen 

rolle er her at opnå indflydelse ved at være en 

god sparringspartner for Per. 

Samarbejdet i bestyrelsen går også fint.Arbejdet i 

bestyrelsen er presset af reformen, som stresser 

os mere ude på skolerne end sædvanlig. Det flerfaglige 

samarbejde kræver mere tid og det bliver 

sværere at få fri til bestyrelsesarbejdet. Jeg håber 

at reformstresset ikke ødelægger det faglige arbejde 

i bestyrelsen og omkring kurserne. 

Sidste år havde vi en stor udskiftning og fik fire 

nye medlemmer i bestyrelsen. De har alle haft vigtige 

opgaver at udføre: Mette Thorup har arrangeret 

Cairo-kursus, Gregers Friisberg og Morten 

Damsgaard-Madsen er redaktører af Samfundsfagsnyt, 

Morten er blevet web-master og Birgitte 

Nielsen er med til at arrangere kursus om skriftlighed 

og dette generalforsamlingskursus. 

Jeg vil godt sige mange tak til alle nye og gamle i 

bestyrelsen for det dygtige arbejde og det gode 

samarbejde. 

Bent Fischer-Nielsen 

FALS’ bestyrelse

NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsulentens hjørne 

Fagkonsulentens hjørne 

Per Henriksen 

Julen nærmer sig og dermed også tiden for de 

store skriftlige opgaver i stx og hf. Man skal i den 

sammenhæng være opmærksom på, at den nye 

eksamensbekendtgøre er trådt i kraft. 

Det betyder bl.a. opmanden falder væk. Uenighed 

om karakterfastsættelse mellem eksaminator 

(vejleder) og censor skal løses efter §8, stk.2 i karakterbekendtgørelse. 

I langt de fleste tilfælde 

opnås der enighed om bedømmelsen, men ved uenighed 

skal man være opmærksom på at opmanden 

ikke findes længere. De normale klageregler 

for eleven/kursisten gælder naturligvis 

fortsat. 

Som nævnt mange gange vil det være en god ide 

at lade en kollega læse og kommentere udkast til 

opgaveformuleringer. Husk også på, at opgaveformuleringen 

skal give mulighed for at eleven/kursisten 

viser evne til faglig fordybelse og anvendelse 

af metode til at undersøge den stillede opgave. 

Elevtid - skriftlighed 

Jeg får en række henvendelser omkring elevtid. 

Det er således, at kun samfundsfag på A-niveau er 

forhåndstildelt elevtid, nemlig 110 timer. For kultur- 

og samfundsfaggruppen, samfundsfag på Cog 

B-niveau gælder det, at man som lærer selv 

skal søge rektor om at få del elevtid og dermed 

rettereduktion. Normalt vil der også være gode 

muligheder for at få tildelt elevtid i forbindelse 

med skriftlige opgaver i almen studieforberedelse. 

Umiddelbart kan det konstateres, at praksis 

omkring fordeling af elevtid er noget forskellig fra 

skole til skole. 

Uanset om der tildeles elevtid eller ej indgår 

skriftlighed i samfundsfag på alle niveauer. I vejledningen 

til samfundsfag på A-, B- og niveau er 

der en række anvisninger på dette, ligesom der 

findes udmærkede ideer i bogen Samfundsfagsdidaktik. 

Skriftlighed bidrager til læringen og fastholder 

fokus på det centrale. Hvis der ikke er til- 

8 

delt elevtid, kan skriftlige produkter kommenteres 

på klassen. 

Skriftlige opgaver til studentereksamen 

På FALS’ hjemmeside www.fals.info er der startet 

en debat om fremtidens opgaver til den 

skriftlige prøve i samfundsfag. I foråret 2005 

skrev jeg her i bladet et debatoplæg, som der 

kom forbløffende få kommentarer til. Det var således 

glædeligt, at deltagerne på generalforsamlingskurset 

kom med mange konstruktive og kritiske 

kommentarer til de udkast til opgaveformuleringer, 

som blev runddelt på kurset. De mange 

kommentarer vil indgå i det videre arbejde. Heldigvis 

var der også bred enighed om, at der skal 

være færre bilag og at kravene til besvarelsen skal 

fremgå af opgaveformuleringen og ikke være styret 

af bilag. For et fag som samfundsfag, hvor kernestoffet 

ikke er klart defineret kan det være 

vanskeligt at komme med helt præcise krav. Men 

det kan blive bedre. 

De udkast til opgaveformuleringer som blev 

runddelt på kurset vil blive lagt på www.fals.info 

og man kan så der deltage i den fortsatte debat. I 

samfundsfag er der tradition for at væsentlige 

ændringer i fx opgaverne til studentereksamen 

sker efter debat blandt medlemmerne. 

Målstyring – kernestof 

En af nyskabelserne i læreplanerne for samtlige 

fag er skiftet fra pensumstyring til målstyring. 

Dvs. man i studieplanen skal anføre hvilke faglige 

mål der fokuseres på i de respektive forløb. I den 

skabelon til studieplan som UNI-C har udformet 

er der på forhånd i pluklister angivet mål fra læreplanerne. 

Man skal her være opmærksom på, at 

der er tale om slutmål for et fag. Det kan være en 

god ide, at brække slutmålene ned i operative 

delmål, og anføre disse frem for slutmålene.

NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsulentens hjørne 

Styrende for undervisningens planlægning, gennemførelse 

og evaluering skal være de faglige 

mål. Ikke den valgte lærebog eller kernestoffet. 

Kernestoffet skal selvfølgelig også være dækket, 

men ved planlægningen af forløb bør de faglige 

mål også anføres og således fastholde fokus på 

disse. 

I forbindelse med eksamen skal der ikke længere 

laves pensumopgivelser, men undervisningsbeskrivelser. 

Skabeloner til disse vil snarest blive 

udsendt fra Undervisningsministeriet. 

Undervisningsmateriale 

Danmarks Radio har iværksat et storstilet initiativ, 

hvor en masse digitale klip fra DR’s arkiv stilles 

til rådighed for undervisningssektoren. På 

hjemmesiden www.dr.dk/gymnasium kan man 

finde disse klip, ligesom der også her ligger en 

masse undervisningsmateriale som kan være nyttige. 

Fx ligger der under de politiske partier et 

helt leksikon. 

Til overflod bliver det sådan at materialet kan 

downloades og anvendes i præsentationsprogrammer 

m.v. 

Også på samfundsfags hjemmeside på www.emu.dk 

sker der noget. Der ligger efterhånden 

en stor samling links til steder med spil, quizzer, 

tekster, opgaver osv. Ting som kan bidrage til 

yderligere at skabe elevaktivitet i timerne. 

Almen studieforberedelse 

Det er mit indtryk, at samfundsfag indgår i mange 

forløb i almen studieforberedelse i grundforløbet. 

Der er ingen tvivl om at det er et stort arbejde 

at planlægge forløb i almen studieforberedelse, 

da de enkelte forløb skal koordineres med 

andre lærere. Nogle gange kan man godt tænke, 

at koordinationsomkostningerne er større end 

udbyttet. 

Det vil nok i særdeleshed gælde de første år, 

hvor almen studieforberedelse køres igennem. 

Efterhånden som man får nogle forløb på lageret 

og bliver bedre til at koordinere vil omkostningerne 

sikkert blive mindre. 

9 

Undervisningsministeriet inviterer til fire konferencer 

om almen studieforberedelse. Invitationen 

er sendt til samtlige skoler. På konferencerne vil 

der være lejlighed til at høre om den afsluttende 

prøve i almen studieforberedelse og der vil blive 

præsenteret et eksempel på en sådan opgave. 

Efteruddannelse 

Indsatsområderne for efteruddannelse bliver for 

2006 følgende: 

a) samfundsvidenskabelig metode 

b) policy-områder og 

c) samspil mellem teknologi-faget og samfundsfag 

i htx 

Jeg håber der kommer mange spændende ansøgninger, 

således at den faglige efteruddannelse kan 

komme på skinner. Det kan også forventes, at 

kurser i matematik og samfundsfag, engelsk og 

samfundsfag og kultur-samfundsfaggruppen vil blive 

udbudt i 2006. 

Desværre har der ikke i 2005 været afholdt møder 

i regionerne. Det er en mangel som jeg håber 

der vil blive rådet bod på i 2006. Møder i regionerne 

er et vigtigt bindeled mellem Undervisningsministeriet 

og lærerne. 

Endelig skal samfundsfag på C-niveau evalueres. 

Fokus vil bl.a. være i hvilket omfang lærerne har 

kunnet omstille sig fra at undervise valghold 

(mellem- og højniveau) til obligatorisk samfundsfag 

på C-niveau. 

Per Henriksen 

afsluttet 5.november 2005

ARTIKEL - Kommunevalg 2005 

Kommunalvalg 2005 

Kommunalvalget 2005 bliver starten på en ny 

æra i dansk kommunalpolitik. Væsentligt færre 

kommuner, politikere og kandidater, men samtidig 

markant større kommuner med flere vælgere 

og stor geografisk udstrækning.Alt dette og mange 

andre forandringer vil omforme kommunalvalgene 

og vil være med til at gøre livet svært for de 

kommende kandidater, for partierne som opstiller 

dem, og for alle, som arbejder professionelt 

med valget i medierne og inden for forskning og 

undervisning.Viden om hvordan det plejer at være 

ved kommunalvalg, kan vise sig at være værdiløs 

viden, uanset om man er kandidat, journalist, 

forsker eller skal undervise studerende i kommunalvalg. 

Baggrunden 

Baggrunden for kommunalvalget er et forløb, der 

startede i sommeren 2002, og som ændrede regeringens 

holdning til amt og kommuners bæredygtighed. 

Før sommerferien sagde Indenrigsministeren, 

at ”Regeringen har ingen planer om at 

foretage ændringer i den kommunal struktur.” og 

at ”…regeringen ikke har gjort sig overvejelser 

om ændringer i den kommunal struktur.”, samt at 

ministeren ville ”tydeliggøre, at jeg og regeringen 

ønsker at gå en noget anden vej end den, som 

f.eks. de økonomiske vismænd har foreslået. De 

har i deres seneste rapport bl.a. peget på, at … 

kommunerne skal være større … og at der … 

kan stilles spørgsmålstegn ved nødvendigheden af 

hele det amtskommunale opgaveniveau.” (Folketingets 

kommunaludvalg, 20 juni 2002, bilag 373). 

Efter sommerferien sagde statsministeren i sin 

åbningstale, at ”Den bestående kommunale 

struktur i Danmark er nu over 30 år gammel, og 

det er regeringens opfattelse, at tiden er kommet 

til en kritisk gennemgang af det bestående system. 

Regeringen vil derfor i denne uge nedsætte 

en strukturkommission, som skal se på, om det 

eksisterende system nu også lever op til vor tids 

Af Roger Buch 

10 

krav til et moderne velfærdssamfund.” Der skete 

et eller andet i den sommer 2002. Kommissionen 

fik herefter 14 måneder til sit analysearbejde, og 

efter en kort høringsfase til de 1600 siders betænkning, 

kom regeringens eget udspil og de politiske 

forhandlinger, som til de flestes store overraskelse 

endte med en aftale mellem regeringen 

og Dansk Folkeparti. Dette blev hverken ændret 

efter folketingsvalget i februar 2005 eller socialdemokratiets 

formandsskifte, og inden sommerferien 

2005 kunne reformen så vedtages. Tre år 

gik der fra, at strukturen var god og at det var en 

dårlig ide, at ændre den, til at en ny struktur var 

vedtaget. Dette er sikkert vilkårene i moderne 

politik, og står i hvert fald i skærende kontrast til 

reformen i 1970, hvor kommissionsarbejdet blev 

begyndt i 1958 og afsluttet i 1966 og hvor reformen 

så begyndte at blive virkelighed i 1970. En 

sådan tidsramme ville sikkert være lige i det 

længst i 2000-tallet, men på den anden side er 

køreplanen for kommunalreformen 2007 nok lige 

i det korteste. Der bliver umådeligt travlt i 

amter og kommuner i de kommende to-tre år, og 

først når de nye kommunalbestyrelser træder 

sammen i begyndelsen af januar 2006 kan der 

træffes reelle beslutninger om fremtidens nye 

kommuner. Ikke mindst derfor er kommunalvalget 

den 15. november 2005 ventet med stor 

længsel i de politisk-administrative systemer i 

kommunerne. Ud over politisk afklaring, hvad kan 

man så forvente ved kommunalvalg 2005? 

Forandring og uforanderlighed 

For det første er der en række kommuner, hvor 

det mest nok bliver, som det plejer.Af fremtidens 

98 kommuner er der 33 kommuner, som fortsætter 

uden sammenlægning. Hovedparten af disse 

kommuner findes i hovedstadsområdet, mens 

der er enkelte i Jylland og Fyn: Århus, Odense, 

Odder, Læsø, Fanø. Det betyder, at billedet med 

de små jyske kommuner og de store sjællandske

kommuner med ét er vasket væk – i fremtiden er 

den gennemsnitlige jyske kommune en smule 

større end den sjællandske ditto, men begge steder 

ligger gennemsnitsstørrelse nu godt over 

50.000 indbyggere, mod omkring 20.000 før reformen. 

Helt uden forandring bliver ingen dog, da 

opgaveomlægningerne og specielt overførslen af 

opgaver fra amter til kommuner vil ske overalt. 

Valgdeltagelsen 

En ting som næppe forandres meget er valgdeltagelsen.Valgdeltagelsen 

har ved kommunalvalgene 

siden kommunalreformen i 1970 været en smule 

lavere end i årtierne før reformen, men også folketingsvalgene 

har haft en svagt vigende tendens, 

så der er formentlig tale om et generelt samfundsmæssigt 

fænomen, der næppe hænger sammen 

med reformen i 1970. At valgdeltagelsen i 

dag er klart lavere i store kommuner end i små 

kommuner, her heller ikke bruges til en prognose 

for fremtiden, da dette primært skyldes socioøkonomiske 

forskelle (se Mouritzen i Elklit og 

Buch Jensen, 1997: 262-278, samt strukturkommissionens 

betænkning). Da reformen ikke ændrer 

på den socio-økonomiske sammensætningen 

af den danske befolkning som helhed, vil valgdeltagelsen 

formentlig ikke påvirkes nævneværdigt. 

Ved det første valg til de nye kommuner kan der 

måske endog forventes en svagt stigende deltagelse, 

fordi mange borgere måske ”lige skal hjælpe 

den gamle kommune, godt ind i den nye kommune” 

- opfordringerne til mobilisering vil i hvert 

fald være mange fra partiforeninger og kandidater. 

Dog kan den store usikkerhed med ny kommune, 

nye politikere osv. måske holde nogle vælgere 

i sofaen, men umiddelbart virker mobiliseringseffekten, 

som den mest plausible. 

Færre politikere 

En af de mest åbenbare konsekvenser af kommunalreformen 

2007 er en kraftig reduktion i antallet 

af kommunalpolitikere fra 4.647 til 2.520. Siden 

1970 har kommunerne kunnet vælge et ulige 

antal kommunalbestyrelsesmedlemmer mellem 9 

og 31, mens de i de nye kan vælge mellem 25 og 

31. Nogle af de kommuner, som ikke sammenlægges, 

fortsætter imidlertid med det gamle antal 

11 


medlemmer, så der vil fortsat være kommunalbestyrelser 

med hele spektret: 9, 11, 13, 15, 17, 19, 

21 – men tilfældigvis ikke 23 – 25, 27, 29 og 31 

medlemmer + 55 i København. Gennemsnittet 

øges dog markant fra cirka 17 til cirka 26 medlemmer.At 

der bliver flere politikere i kommunalbestyrelsen, 

ændrer dog ikke ved, at der på landsplan 

bliver færre politikere, at langt færre borgere 

vil kende, bo i samme landsby, eller arbejde sammen 

med en kommunalpolitiker, og at hver politiker 

skal repræsenterer flere borgere. Før reformen 

havde Bornholm mere end 100 amtsog 

kommunalpolitikere, efter reformen var der 27 

og sådan vil situationen blive i mange af de nye 

kommuner. Der bliver længere mellem politikerne. 

Det vil skærpe konkurrencen om de færre 

poster: ”prisen” i stemmer for et mandat stiger 

for det enkelte parti og den enkelte kandidat. 

Med andre ord falder chancen for at blive valgt, 

og dette vil uden tvivl få mange potentielle kandidater 

til at opgive opstilling. 

Flere partier 

Mens der bliver færre politikere, kan antallet af 

opstillede partier derimod forventes at stige. I 

2001 var der ti landsdækkende partier, hvilket ville 

give 2.750 lister, hvis partierne stillede op 

overalt, men reelt opstillede kun cirka 1.600 lister 

fra de landsdækkende partier, hvilket betyder, 

at der i gennemsnit var mindre end seks af de ti 

landsdækkende partier opstillet i hver kommune. 

Kun socialdemokratierne var med overalt, mens 

Venstre manglede i to kommuner og Det konservative 

Folkeparti i 17 kommuner. Mindst aktiv var 

Enhedslisten, som kun kunne findes i 42 kommuner, 

fulgt af CD, Fremskridtspartiet og Kristendemokraterne 

i henholdsvis 57, 74 og 88 kommuner. 

I en mellemgruppe lå Det radikale Venstre, SF 

og Dansk Folkeparti i 145, 176 og 206 kommuner. 

Lokallisterne opstillede i 233 kommuner. 

Forventningen til kommunalvalget 2005 må være, 

at samtlige landsdækkende partier stiller op i 

næsten alle 98 kommuner. Dette vil mange steder 

ganske simpelt ske ved, at eksempelvis SF har 

stillet op i blot én af de kommuner som sammenlægges, 

og fortsat ønsker dette, herved bliver SF 

pludselig en mulighed for vælgerne i hele den


sammenlagte kommune. Også landsorganisationerne 

kan spille en rolle fordi de får langt lettere 

ved, at holde øje med og presse på, for at sikre, at 

partiet ”viser flaget” flest mulige steder. Den øgede 

opstilling, kan også skyldes et andet forhold, 

nemlig at spærregrænserne ved kommunalvalget 

falder. 

Faldende spærregrænser 

Der er ikke ved kommunalvalgene nogen formel 

spærregrænser, som 2-procentreglen (og de øvrige 

spærreregler) ved folketingsvalgene. Det er 

derfor alene selve valgets udfald og valgets matematik 

med anvendelsen af d’Hondts fordelingsmetode, 

som giver nogle de facto spærregrænser, 

der er påvirket af dels antallet af mandater til fordeling 

og dels antallet af fordelingsenheder (antal 

partier og/eller valgforbund). Som det ses i figur 

1 falder den andel stemmer, der skal opnås for 

med sikkerhed at få et mandat fra cirka 10 procent, 

hvis der er ni mandater til fordeling, til cirka 

3 procent, hvis der er 31 mandater til fordeling. 

Det er dog muligt, at opnå 

mandat også med mindre 

opslutning end sikkerhedskurven 

viser. Eksempelvis 

kan et parti opnå 

valg med blot 4,35 procent 

af stemmerne, hvis 

der skal vælges ni kommunalpolitikere 

og er 

opstillet 15 partier/valgforbund, 

selv om der skal 

10,0 procent til at være 

helt sikker på et mandat. 

Denne chance - gråzonen, 

hvor er der chance, men 

ikke sikkerhed for valg - 

afhænger af a) antal fordelingsenheder 

og b) den 

konkrete fordeling af 

stemmerne. 

Jo flere partier (og/eller 

valgforbund), som opstiller 

des større er gråzo- 

12 

nen. Det er det samlede antal enkeltstående parti 

+ valgforbund, som tæller, så generelt mindsker 

valgforbund altså gråzonen, og hæver chancegrænsen 

for at opnå valg. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, 

at være et lille enkeltstående parti, 

hvis alle andre partier er gået i valgforbund. 

Konsekvensen af kommunalreform 2007 er, at 

kommunerne rykker til højre i figur 1 – flere 

mandater til opstilling. Det betyder, at der skal en 

mindre andel stemmer til, at opnå et mandat. 

Hvor der med det gennemsnitlige antal mandater 

på 17 indtil reformen typisk skulle 5,6 procent 

stemmer for at være sikkerhed for ét mandat, 

skal der efter reformen med gennemsnitstørrelsen 

26 mandater, typisk høstes omkring 3,6 procent 

vælgere for at sikre ét mandat. Hvis antallet 

af opstillede partier samtidig stiger vil mulighedskurverne 

samtidig rykke nedad og gøre det endnu 

lettere, at opnå ét mandat. En omfattende 

brug af valgforbund vil imidlertid mindske denne 

sidst effekt. 

ét mandat. En omfattende brug af valgforbund vil imidlertid mindske denne sidst 

effekt. 

Figur 1. Spærregrænser ved kommunalvalgene for forskellige kandidatantal – 

Sikkerhed er den andel vælgere, der med sikkerhed giver ét mandat- P-kurverne viser 

den andel vælgere, som muligvis kan give et mandat, ved forskellige antal opstillede 

partier/fordelingsenheder 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

9 111315171921 252729 31 41 55 

S ikkerhed 

p3 

p4 

p5 

p6 

p7 

p8 

p9 

p1 0 

p1 1 

p1 2 

p1 3 

p1 4 

p1 5

Valg- og listeforbund 

Valgforbund - alliancer på tværs af partierne - har 

fået en stærkt stigende udbredelse ved kommunalvalgene, 

mens omvendt listeforbundene mellem 

lister fra samme parti er gået kraftigt tilbage. 

Ved det første kommunalvalg efter kommunalreformen 

i 1970 var der cirka 350 af hver slags, og 

valgforbundene er siden steget til i underkanten 

af 600, mens listeforbundene omvendt næsten er 

forsvundet med kun 29 ved kommunalvalget i 

2001. Valgforbundene er blevet noget naturligt 

for partierne, og vil fortsat være meget udbredte, 

men kan måske blive lidt færre på grund af at 

politikerne endnu ikke har samme nære kendskab 

til hinanden i de nye kommuner, som de har 

haft i de gamle kommuner. Omvendt må der forventes 

en stigning for listeforbundene, fordi partierne 

i en sammenlægning med eksempelvis 5 

kommuner, og dermed fem lokalforeninger for de 

fleste partier, formentlig en del steder vil vælge, 

at opstille på 5 lister for at signalerer den lokale 

forankring. Dette bliver dog formentlig et overgangsfænomen, 

ikke mindst til partierne har foretaget 

de sammenlægninger af lokale partiforeninger, 

som må imødeses mange steder. 

Absolut færre kandidater, men relativt flere 

Færre mandater men relativt flere opstillede par- 

tier, hvad vil det betyde for kandidattallet? Den 

stigende konkurrence vil uden tvivl få en del 

potentielle kandidater til at opgive opstilling, på 

samme måde som det sket ved reformen i 1970. 

Men der vil være meget usikkerhed for både partier 

og kandidater – hvor mange kan vi præcist få 

valgt som parti? Hvordan er mine personlige 


chancer som kandidat? Derfor kan der ikke ventes 

en perfekt tilpasning til de forringede valgchancer. 

I 1970 faldt antallet af mandater fra cirka 

10.000 til 4.700, svarende til cirka 53 procent, 

men kandidattallet faldt kun fra cirka 36.000 til 

21.000, altså med cirka 40 procent. Som det ses i 

tabel 1 gav det en stigning i antal kandidater pr. 

mandat. Nedgangen i 2005 fra 4.647 til 2.520 er 

en nedgang på cirka 46 procent, og slår dette 

igennem på samme måde som i 1970, skulle kandidattallet 

falde cirka 35 procent fra 16.914 til i 

overkanten af 10.000 kandidater. Stigningen i 

antal opstillede landsdækkende partier kan dog 

trække i modsatte retning, så et niveau på 

11.000-12.000 kandidater kunne være et godt 

bud. Som det ses steg antallet af opstillede kandidat 

pr. mandat igen i 1974, hvilket må tilskrives 

jordskredsvalget i 1973 og de mange nye partier, 

som året efter også forsøgte sig ved kommunalvalget. 

Reelt har der faktisk, som det ses i tabel 1, 

helt frem til 2001 været flere kandidater pr. post, 

end der var i 1960’erne, på trods af den store 

opmærksomhed på det faldende kandidattal. Stiger 

antallet af opstillede partier imidlertid til 

samme niveau, som der har været ved amtsrådsvalgene, 

hvor der typisk har været 6-8 kandidater 

pr. mandat, vil kandidattallet slet ikke falde, 

men holde sig oppe omkring eller over 15.000. 

Tabel 1. Antal mandater, antal kandidater og antal kandidater pr. mandat ved 

kommunalvalgene 1966-2001 

1966 1970 1974 1978 1981 1985 1989 1993 1997 2001 

Mandater 36.226 21.612 24.199 23.821 23.789 21.758 19.593 17.699 17.373 16.914 

Kandidater 10.005 4.677 4.735 4.759 4.769 4.773 4.737 4.704 4.685 4.647 

3,6 4,6 5,1 5,0 5,0 4,6 4,1 3,8 3,7 3,6 

Kandidater 

pr. mandat 

Kilde: Statistiske Efterretninger, diverse årgange 

13 

Landspolitikkens effekt 

Antallet af opstillede partier er altså en afgørende 

faktor for kandidattallet, men også af stor 

betydning for den såkaldte landspolitiske effekt. 

Som Søren Risbjerg Thomsens analyser har vist 

gentagne gange har de landspolitiske styrkeforhold 

betydning for valgresultatet i de enkelte


kommuner, men giver dog et spillerum for lokalpolitikken 

(se eksempelvis i Elklit og Buch Jensen, 

1997: 195-207). Tommelfingerreglen er, at landspolitikken 

slår igennem med halv kraft: hvis et 

parti står til en fremgang på 3 procentpoint i 

landspolitikken, så kan partiet imødese en fremgang 

på 1,5 procentpoint ved kommunalvalget. 

Tabel 2. Partiernes landspolitiske styrke ved folketingsvalgene 2001 og 2005, samt 

deres styrke i gennemsnit af de landspolitiske meningsmålinger august 2005 

FT 2001 FT2005 Diff. Meningsmålinger 

august 

Diff. 

Socialdemokraterne 29,1 25,8 ÷ 3,3 25,5 ÷ 3,6 

Det radikale Venstre 5,2 9,2 4,0 9,5 4,3 

Det Konservative Folkeparti 9,1 10,3 1,2 10,1 1,0 

Centrum-demokraterne 1,8 1,0 ÷ 0,8 0,3 ÷ 1,5 

Socialistisk Folkeparti 6,4 6,0 ÷ 0,4 7,2 0,8 

Kristendemokraterne 2,3 1,7 ÷ 0,6 1,2 ÷ 1,1 

Minioritetspartiet - 0,3 0,3 - - 

Dansk Folkeparti 12,0 13,4 1,3 13,1 1,1 

Venstre 31,2 29,0 ÷ 2,2 29,1 ÷ 2,1 

Fremskridtspartiet 0,5 - ÷ 0,5 - 

Enhedslisten 2,4 3,4 1,0 3,7 1,3 

I alt 100,0 100,0 99,7 

Kilde: Meningsmålinger august: Søren Risbjerg Thomsen og www.altinget.dk. 

En god del af forklaringen på denne sammenhæng, 

er netop skævhederne i partiernes opstillingsmønstre. 

Når eksempelvis enhedslisten ikke 

stiller op i mere end 42 kommuner, så kan partiet 

selvfølgelig ikke ved kommunalvalget høste hverken 

generel styrkelse eller generel svækkelse i 

landspolitikken. Hvis pludselig alle landsdækkende 

partier stiller op i næsten alle kommuner, må 

forventningen være, at de landspolitiske tendenser 

vil slå hårdere igennem end tidligere. Men 

hvad kan vi så mere konkret forvente?. Det er 

vigtigt, at huske, at man når vi nærmer os næste 

kommunalvalget skal sammenligne partiernes 

landspolitiske styrke, med den landspolitiske styrke 

de havde omkring seneste kommunalvalg. Her 

er vi i den heldige situation, at der i 2001 også 

var folketingsvalg, og vi derfor ikke skal nøjes 

med at se på meningsmålinger fra 2001. Som det 

ses i tabel 2 er der ikke overvældende store forskelle, 

men det radikale Venstre står uden tvivl til 

et rigtigt godt kommunalvalg, da partiet ligger på 

det højeste niveau ved folketingsvalgene siden 

1973 og på det højeste niveau i meningsmålinger 

i hvert fald i de seneste 11 år. Også enhedslisten 

14 

ligger godt og kan få et regulært jordskredsvalg, 

hvis partier stiller op i hele landet. Lige så sikre 

tabere er Socialdemokraterne og Venstre, der 

begge står svagere end i 2001. Disse konklusioner 

gælder selvfølgelig kun på landsplan og som 

meningsmålingerne ser ud i august, da der dels 

kan ske meget landspolitisk frem mod kommunalvalget 

og dels vil være lo- 

kale afvigelser, hvilket blandt 

andet kan skyldes lokallister 

og borgmestereffekten. 

Lokallisterne 

Som det ses, er lokallisterne 

nemlig holdt udenfor tabel 2, 

på trods af, at de ved kommunalvalget 

i 2001 havde en 

vælgeropslutning på 7,5 procent 

af stemmerne. Hvordan 

vil det så gå for lokallisterne? 

Nogle vil pege til Bornholm, 

hvor lokallisterne fik en jordskredssejr 

efter sammenlægningen 

af de fem kommuner og med ni mandater 

blev større end Socialdemokraterne og Venstre, 

som fik otte hver, mens SF og Kristendemokraterne 

delte de to sidste mandater. Hovedforklaringen 

på dette er dog næppe lokallisten – Borgerlisten 

– som sådan, men mere det forhold, at 

listens spidskandidat Bjarne Kristiansen, som på 

valgtidspunktet var borgmester i Hasle, blev en 

del af en form for præsidentvalg, hvor de to andre 

kandidater var Rønnes borgmester socialdemokraten 

Thomas Thors og venstres amtsborgmester 

Knud Andersen. Valgkampen handlede 

stort set kun om spørgsmålet: hvem af disse tre 

skal være borgmester? En sådan rolle vil lokallisterne 

næppe få i mange kommuner og derfor er 

en mere sandsynlig forventning, at lokallisterne 

vil få tilbagegang. Det var i hvert fald det som 

skete ved kommunalreformen 1970. Historisk 

var lokallisterne helt dominerende i lokalpolitikken 

i starten af 1900-tallet, hvor de havde 75 

procent af pladserne i by- og sogneråd. Ændringer 

i valglovgivningen medførte i perioden 1909- 

1921 til et fald for lokallisterne ned til 35-40 procent 

af politikerne, som de fastholdt indtil

1960’erne, hvor deres vælgeropslutning lå på 20 

procent. Ved valget i 1970 faldt vælgertilslutningen 

til 8,9 procent og niveauet 8-9 procent blev 

holdt til midten af 1980’erne, hvorefter 7-8 procent 

blev det typiske. Reformen i 1970 var altså 

et hårdt slag for lokallisterne, som dog i 1970’erne 

fastholdt ganske mange borgmesterposter. 

Disse 45-55 borgmesterposter er dog siden reduceret 

til omkring 20 ved de seneste 4 kommunalvalg. 

Den nye kommunalreform kan blive et 

nyt drag over nakken til lokallisterne, for det første 

fordi fordelen ved manglende landspolitiske 

partier formentlig vil forsvinde. Manglen på SF og 

Enhedslisten i mange kommuner har eksempelvis 

skabt grupper af ”hjemløse” vælgere, som så er 

blevet tilbudt husrum i en tværsocialistisk lokalliste. 

Hvis alle partier er med næsten overalt, forsvinder 

også store grupper af hjemløse vælgere. 

For det andet får lokallisterne et strategisk problem 

i forhold til at omdefinere ”det lokale”, 

hvad er det lokale i de nye og meget store kommuner, 

som er skabt? Dette problem er erkendt 

af foreningen ”Lokallisterne i Danmark”, hvis formand 

Ole Albæk, der er viceborgmester i Hirtshals 

kommune i juni sagde: "De tværkommunale 

lokallister vil mange steder blive kaldt 'borgerlister', 

for det er ikke længere sognerådspolitikken, 

vi går efter. Der er behov for, at vi er i stand 

til at varetage et større interessefelt end lygtepælene 

ved gadekæret.". Spørgsmålet er så om 

mærkesagerne landdistriktspolitikken, decentralisering 

og landsbyernes eksistens, vil være effektive 

for lokallisterne i valgkampen. For det tredje 

kæmper lokallisterne nemlig med en grundlæggende 

strukturel svaghed i forhold til de landsdækkende 

partier: manglen på en stærk landsorganisation. 

Plakat- og pjeceudkast, politiske holdninger/programudkast, 

uddannelse af kandidater, 

samt landsdækkende annoncekampagner er blot 

noget af det, som de lokale partiforeninger får af 

deres moderpartier, og som lokallisterne ikke 

kan få fra foreningen ”Lokallisterne i Danmark”. 

Årsagen hertil er ikke mindst økonomisk, de 

landsdækkende partier har skruet partistøtten 

sammen på en måde, hvor en stemme til amtsog 

kommunalvalg udløses henholdsvis 3,25 kr. og 

5,25 kr. årligt til partiet, så udløser en stemme til 

15 


folketingsvalget 23,75 kr. årligt. Hovedparten af 

partistøtten kanaliseres altså til landsorganisationerne, 

mens amt- og kommunale organisationer 

og dermed lokallisterne får langt mindre støtte. 

Lokallisterne får det altså efter alt at dømme 

svært ved kommunalvalget i 2005 og i det hele 

taget i de nye kommuner. 

Borgmestereffekt og præsidentvalg 

Som det bornholmske eksempel viser, er det dog 

ikke umuligt for lokallisterne, specielt ikke, hvis 

de kan blive en del af kampen om borgmesterposten 

i de nye kommuner. Denne kamp udspilles i 

høj grad i medierne, fordi de nye store kommuner 

geografisk er så store, og fordi der kræves 

mange stemmer for at blive valgt, hvilket betyder 

at politikerne er tvunget til at søge at nå vidt ud 

og ikke med samme succes kan bruge de gamle 

strategier med at være kendt i lokalområdet, gå 

til vælgermøder osv. I mange af nutidens små 

kommuner fører kandidaterne kun en meget begrænset 

valgkamp - om overhovedet nogen!. Det 

er nok til at blive valgt, at en kandidat er kendt 

som ”fodboldtræneren”, ”tøjhandleren”, ”tømmeren”, 

”tillidsmanden” eller blot som beboer i 

en mindre landsby. Denne strategi er ikke holdbar 

i de nye store kommuner, hvor der skal langt 

flere stemmer til, for at blive valgt både for partierne 

og for kandidaterne. Medierne vil få langt 

større betydning i fremtidens nye store kommuner. 

I den sammenhæng vil borgmestereffekten 

have en helt speciel rolle i de nye kommuner, for 

her vil der ofte opstille både to, tre og fire eller 

endnu flere borgmestre. Udfaldet af denne helt 

nye situation kan der næppe siges noget kvalificeret 

om, lige som der egentlig ikke har kunnet siges 

meget om borgmestereffekten tidligere.Analyser 

fra 1980’erne og 1990’erne dokumenterede 

nemlig, at der ikke findes nogen generel borgmestereffekt, 

partier med borgmesterposten klarer 

sig nemlig hverken bedre eller dårligere end 

de kommuner, hvor partiet ikke har borgmesterkæden. 

Derimod kunne der påvises en ”borgmesterskifteeffekt”, 

hvor partier som erobrer 

posten fra et andet parti generelt klarer sig godt 

den første gang de går til valg, som siddende 

borgmesterparti (Se Elklit og Buch Jensen, 1997:


208-225). Borgmestereffekten høstes med andre 

ord første gang, herefter er det et spørgsmål om 

politiske resultater, dygtighed i valgkampen, landspolitisk 

effekt og de mange andre faktorer, som 

afgør et kommunalvalg. På samme måde, som 

Borgerlisten på Bornholm i 2002, viste præsidentvalget 

i Odense i 1993, at præsidentvalg er til 

stor fordel for deltagerne – og lige så stor ulempe 

for de partier, som ikke kommer med. Anker 

Boje stillede dengang op for første gang, uden 

kommunalpolitisk erfaring og som afløser for en 

meget vellidt borgmester, der havde været borgmester 

længe, og det i en kommune, hvor socialdemokratiet 

havde haft magten siden 1933. Mange 

var kritiske overfor valget af Anker Boje, men 

valget udviklede sig til et præsidentvalg mellem 

Boje og den meget erfarne og respekterede konservative 

rådmand Søren Møller, til fordel for 

begge (se Elklit og Pedersen, 1995). En nutidig parallel 

hertil kan blive det billede, der har tegnet 

sig i Københavns Kommune i foråret og sommeren 

2005, hvor flere og flere medier og politikere 

i fællesskab har skabt og accepteret, at dagsordenen 

i København hedder ”Ritt, Bondam og måske 

Pind?” Bliver præsidentvalget temaet i København, 

vil det være til stor fordel for de to eller tre 

implicerede, mens alle andre partier og kandidater 

let drukner. Er det demokratisk rimeligt? Er 

medierne deres magt bevidst? 

Valget om ingenting 

Uanset om det er godt eller skidt vil præsidentvalg 

uden tvivl blive scenariet i en god del af de 

nye kommuner. I den helt nye og meget usikre situation, 

vil partier, medier, journalister og politikere 

meget let rette fokus mod det enkle: hvem 

skal have borgmesterkæden? Selv om alle ved, at 

der fra januar 2006 og resten af året venter mange 

vigtige politiske beslutninger, når tre eller fem 

kommuner sammenlægges. Hvordan harmoniseres 

de fem skatteniveauer, fem takstsystemer til 

børnehaver og vuggestuer, fem visiteringsregler 

for ældres hjemmehjælp, fem forskellige klassekvotienter, 

skolestrukturer …? I de politisk-administrative 

systemer er man i fuld gang med at forberede 

sig på, at besvarer alle disse spørgsmål, 

men der vil formentlig være en udpræget ulyst til, 

16 

at dele disse overvejelser med den brede offentlighed 

og borgerne før valget. Sker det, kommer 

valget ikke til at handle om alt det, der er på spil, 

og som skal besluttes i 2006, men derimod om 

luftige visioner – det vil politikerne nemlig gerne 

tale om - og om personerne der - med al ære og 

respekt for landets mange dygtige borgmestre og 

kommunalpolitikere, er det rene ingenting, i forhold 

til de mange vigtige politiske spørgsmål, som 

skal besvares … efter valget. 

Roger Buch er Ph.D. cand.scient.pol., 

lektor ved Danmarks Journalisthøjskole 

Litteratur 

Buch, Roger (2001). Kommunalvalgene i perspektiv, Odense: Odense Universitetsforlag. 

Elklit, Jørgen og Roger Buch Jensen (red.) (1997). Kommunalvalg, Odense: 

Odense Universitetsforlag. 

Elklit Jørgen og Mogens N. Pedersen (red.) (1995) Kampen om kommunen. 

Ni fortællinger om kommunalvalget i 1993, Odense: Odense Universitetsforlag.

ARTIKEL - Den politiske kommunikation i forandring 

Den politiske kommunikation 

i forandring 

Den hjemlige politiske kommunikation er i 

disse år igennem nogle kraftige forandringsprocesser, 

hvilket både kan ses i, at der bliver 

brugt langt flere økonomiske ressourcer på 

kommunikationen end tidligere, og ved at 

partierne tager nye kommunikationsmetoder 

og redskaber i brug. I denne artikel bliver der 

stillet skarpt på professionaliseringen af den 

politiske kommunikation, for at give et indblik 

i de nye tendenser, og for at tegne et aktuelt 

billede af hvor de forskellige partier står 

i forandringsprocessen. 

Da de tre garvede partiledere Mogens Lykketoft, 

Holger K. Nielsen og Mimi Jacobsen kort efter 

valget trådte tilbage, kom de alle i deres afslutningstaler 

ind på, at de så en demokratisk trussel 

i den oprustning, som nogle af partierne har gjort 

på kommunikationsfronten. Og på den måde leverede 

de afgående partiledere endnu engang 

skyts til den debat, der de senere år med jævne 

mellemrum er poppet op om brugen af spindoktorer, 

fokusgrupper, papegøjemetoder, mm. i 

dansk politik. Desværre former debatten om de 

nye tendenser i den politiske kommunikation sig 

som regel som en gang politisk mudderkastning 

mellem dem, der råber op om spin og designerpolitik, 

og dem der siger, at alting er som det plejer 

i dansk politik. 

En sådan gang mudderkastning giver på ingen måde 

noget godt afsæt for en dybere debat om de 

forandringer, der sker i disse år i den politiske 

kommunikation. Og det er nogle væsentlige forandringer, 

der kan spores i disse år, lektor Orla 

Vigsø ved Uppsala Universitet opstiller i sin afhandling 

”Valretorik i text og bild” (2004) følgende 

tre udviklingsfaser, som den politiske kommunikation 

har været igennem: 

Af Rasmus Jønsson 

17 

• Den præmoderne 

• Den moderne 

• Den postmoderne 

Den præmoderne fase 

Den præmoderne fase, som løber op til slutningen 

af 1950’erne, er kendetegnet ved dels en 

propagandalignende massekommunikation, der 

hovedsagligt blev formidlet af partipressen, og 

dels en personlig politisk dialog mellem politikere 

og borgere i det lokale. Den politiske kommunikation 

var på denne tid især kendetegnet ved at 

kommunikationen var rettet mod ens egne vælgere, 

dvs. de samfundsklasser, som man som parti 

havde som kernevælgere. På den måde havde 

man ikke de store ambitioner om at vinde nye 

vælgere; det det gjaldt om var at fastholde dem, 

man nu engang havde, hvilket hænger sammen 

med, at de fleste vælgere på dette tidspunkt var 

kernevælgere. 

I den præmoderne fase foregik selve tilrettelæggelsen 

af den politiske kommunikation ud fra en 

top-down tilgang, hvor politikere sad i toppen og 

uden nogen form for konsulenter og spindoktorer 

planlagde kommunikationsindsatsten. Det betød, 

at tilrettelæggelsen af de politiske kampagner 

skete uden den store viden om de medier, der 

skulle kommunikeres igennem og de forskellige 

vælgergrupper, der skulle kommunikeres til. Den 

præmoderne fase var også kendetegnet ved et 

ret kort sigte i kommunikationsindsatsen; eksempelvis 

foregik planlægningen af valgkampen som 

regel først, når valget var udskrevet. 

Generelt var der på denne tid meget lidt central 

styring af de politiske kampagner. Derimod var 

der lagt meget ud til de lokale og frivillige politiske 

aktører, som kørte deres egne selvstændige 

kampagner. Et særligt kendetegn ved denne fase


var, at politikerne var særdeles aktive i lokalmiljøet, 

hvor der blev brugt meget tid på at stemme 

dørklokker og på at afholde politiske møder på 

arbejdspladser og andre offentlige steder. 

Den moderne fase 

Den moderne fase tager for alvor fat i 1960’erne 

og fortsætter helt op til 1990’erne. I denne fase 

kommer der langt mere central styring i planlægningen 

af de politiske kampagner, hvor den centrale 

partiorganisation overtager planlægningen 

fra de lokale partiforeninger. Det medfører bl.a., 

at de politiske kampagner bliver tilrettelagt med 

et noget længere sigte, hvor f.eks. valgkampagner 

bliver udarbejdet et års tid før det forventede 

valg. I tilrettelæggelsesfasen bliver forskellige typer 

konsulenter og spindoktorer så småt inddraget, 

og man begynder også at få en mere videnskabelig 

tilgang til den politiske kommunikation, 

hvor bl.a. valgforskningen begynder at spille en 

rolle. 

Fokus i den politiske kommunikation er i den 

moderne fase særligt rettet mod Tv-mediet, der i 

denne periode vinder mere og mere frem. I kølvandet 

på den stigende fokus på Tv-mediet bliver 

der også fokuseret på at påvirke mediernes dækning 

af det politiske på en mere indirekte måde, 

f.eks. ved at der bliver lavet medieevents, medietræning 

og arbejdet med at påvirke journalisterne 

på de indre linier. 

Som konsekvens af den stigende fokusering på Tv 

bliver det lokale niveau ikke brugt særligt aktivt, 

og dermed mindskes den direkte dialog mellem 

politikere og borgere væsentligt. I den moderne 

fase er der en tendens til at opfatte vælgerne 

som en samlet gruppe, som politikere så skal ud 

og ”sælge” deres politik til igennem de mere passive 

massemedier. 

Den postmoderne fase 

I starten af 1990’erne bevæger særligt den engelske 

og amerikanske politiske kommunikation sig 

ind i den postmoderne fase, en fase som først 

kan spores i den hjemlige politiske kommunikation 

i slutningen af 1990’erne. Kendetegnet for den 

18 

postmoderne fase er en langt mere professionel 

tilgang, hvor der bliver brugt en række konsulenter 

og spindoktorer med forskellige spidskompetencer 

indenfor den politiske kommunikation. 

Kampagnesigtet er meget længere, og man taler i 

den præmoderne fase om den latente valgkamp, 

hvor partierne starter med at føre den nye valgkamp 

dagen efter et netop afholdt valg. 

Hvor den præmoderne politiske kommunikation 

var lokal og aktiv og den moderne var national 

og passiv, er den postmoderne kommunikation 

et mix af disse to faser. Der er en klar central 

styring af kampagner, hvor flere af partierne har 

selvstændige kampagneenheder. Samtidig bliver 

der også gjort meget ud af at bruge det lokaleog 

regionale niveau, både i forhold til de lokaleog 

regionale medier, og i forhold til at få aktiveret 

de lokale politikere og sympatisører i de nationale 

kampagner. 

I den postmoderne fase er der et stort fokus på 

massemedierne, hvor der bl.a. arbejdes målrettet 

med de indirekte medierelationer, f.eks. spin, 

medietræning og skabe netværk blandt journalisterne. 

I den fase er kampagner bygget op om en 

bottom-up tilgang, dvs. at kampagneplanlægningen 

tager afsæt i bestemte vælgergruppers verdensbillede, 

ønsker og behov. Derfor er der også 

et langt større fokus på de forskellige vælgergrupper, 

der er på det politiske landkort, hvor 

der i takt med at vælgerne shopper mere og længere 

dermed er mere at flytte stemmemæssigt 

end der var tidligere. I den postmoderne fase kan 

der generelt spores mange fællestræk fra den 

kommercielle markedsføring, og der bliver også 

brugt langt flere økonomiske ressourcer på den 

politiske kommunikation. 

I Danmark er det langt fra alle partierne, der er 

rykket med ind i den postmoderne fase. Faktisk 

kan der hos flere partier, særligt på venstrefløjen, 

spores tydelige træk fra den præmoderne og 

moderne fase i den kommunikative tilgang. Men 

ser man på de generelle hjemlige udviklingstræk 

er der også tydelige tegn på at de fleste hjemlige 

partier er på vej ind i den postmoderne fase.

Partiernes økonomiske ressourcer til kommunikation 

I gennem de seneste år er der tydelige tegn på at 

der bliver brugt flere og flere penge på den politiske 

kommunikation hos partierne, en tendens 

der kan spores helt tilbage til 1995, hvor partierne 

fik firedoblet deres partistøtte. 2005 folketingsvalgkampen 

blev da også danmarkshistoriens 

dyreste valgkamp, hvor partierne som vist i tabel 

1.1. samlet set brugte 79 mio. kr. på valgkampen. 

Tabel 1.1. Partiernes centrale budgetter til 2005 valgkampen 

Dansk Folkeparti 5 mio. 

Konservative 17 mio. 

Venstre 29 mio. 

Kristendemokraterne 2 mio. 

Radikale 2,5 mio. 

Socialdemokraterne 18 mio. 

SF 4 mio. 

Enhedslisten 1,5 mio. 

Dette beløb er dog langt fra dækkende for, hvad 

partierne og kandidaterne i alt har brugt på 2005 

valgkampen. De beløb, som partierne offentliggør, 

mangler at indregne følgende tre væsentlige 

aspekter: 

• Partiernes regnskaber og opgivelser dækker 

kun over de beløb, der fra centralt hold er afsat 

til valgkampen.Alle de penge, de lokale partiforeninger 

og kandidaterne selv bruger på at føre 

valgkamp, er ikke indregnet i partiopgørelserne. 

Og for nogle partiers vedkommende er der her 

tale om væsentlige beløb. 

• Flere af partierne og kandidaterne får under og 

op til valget store rabatter på forskellige kommunikationsydelser 

og vennetjenester. Dette 

sker både i forhold til annoncering, reklamebureauer, 

analyser og rådgivning. 

• Valgkampen er blevet udvidet til ikke kun at foregå 

i selve den periode, hvor der er udskrevet 

valg, men også til at foregå i årene op til valget. 

Det betyder, at de økonomiske midler til analy- 


19 

searbejde, strategisk planlægning og prævalgkamp 

bliver posteret under flere regnskabsår i 

partiernes årsregnskaber. 

Indregnes disse aspekter, vil partiernes samlede 

beløb til valgkampen være væsentligt højere og 

et skøn vil være, at det ligger på omkring 150 

mio. kr. 1 Dette gør 2005 valgkampen til danmarkshistoriens 

dyreste valgkamp. 

Som vist i tabel 1.1. er der dog stor forskel på 

partiernes økonomiske ressourcer. Mens Venstre 

med det største budget brugte over 29 mio. kr. 

på valgkampen, brugte Enhedslistens i den anden 

ende lige knap 1,5 mio. kr. på valgkampen. Også 

hvis man kigger på forskellen mellem den røde 

og den blå blok er der stor økonomisk forskel, 

hvor den røde blok (S, SF, EL og R) tilsammen 

havde 26 mio. kr. til valgkampen, hvorimod den 

blå blok (C, DF, KD og V) samlet havde 53 mio. kr. 

til at føre valgkamp for. 

Partiernes brug af kommunikationsydelser 

Men også i forhold til de kommunikationsydelser, 

partierne brugte i 2005 valgkampen, er der tydelige 

tegn på, at partierne bevæger sig ind i den 

postmoderne fase. Som vist i boks 1.1. bruger de 

fleste af partierne fokusgrupper, meningsmålinger 

og reklamebureauer i valgkampen. 

Selvom alle partierne køber ydelser af reklamebureauer, 

er tendensen i den postmoderne fase, 

at man køber mindre og mindre kommunikation 

”ude i byen” og i stedet trækker de forskellige


Boks 1.1. Partiernes brug af forskellige kommunikationsydelser 

Parti/ydelse Reklamebureau Kvantitative 

målinger 

kommunikationsydelser ind i organisationen, så 

de i højere grad bliver selvforsynende på kommunikationsområdet. 

Der er især to årsager til 

dette. For det første har partierne erkendt, at de 

traditionelle reklame- og kommunikationsbureauer 

ofte ikke har ikke tilstrækkeligt kendskab 

til det politiske felt, og derfor har partierne valgt 

at udklække og forme sine egne eksperter, der 

f.eks. kan skræddersy deres kvalitative og kvantitative 

analyser efter særlige behov. For det andet 

opfatter partierne deres kampagnestrategier og 

de bagvedliggende analyser som meget fortrolige 

og mener, at det er 

sikrest at have det 

inden for egne døre. 

Det er dog ikke alle 

partierne, der er i 

gang med at trække 

kommunikationsressourcerne 

ind i organisationen. 

De Konservative 

går den 

anden vej, da de før 

2005 valgkampen indgik 

et langsigtet samarbejde 

med kommunikationsfirmaetKunde 

Co., der skulle 

udarbejde en samlet 

kommunikationsplatform, 

der stort set 

indeholder alt lige fra 

Fokusgrupper Ekstern 

kommunikations- 

Rådgivning 

Dansk Folkeparti Ja Ja Ja Ja 

Konservative Ja Ja Ja Ja 

Venstre Ja Ja Ja Ja 

Kristendemokraterne Ja Ja Ja Nej 

Radikale Ja Nej Nej Ja 

Socialdemokraterne Ja Ja Ja Ja 

SF Ja Ja Ja Nej 

Enhedslisten Ja Nej Nej Nej 

målgruppeanalyser og brandingkampagner til interne 

undersøgelser og grafisk design. 

Selvom om hovedparten af partiernes økonomiske 

midler bliver brugt på annoncering og på 

valgmateriale, er der en klar tendens til at en 

større og større del af partiernes valgbudgetter 

bliver brugt på den bagvedliggende strategiske 

kommunikation. Ser man f.eks. på de kommunikationsydelser, 

som Venstre gjorde brug af i 2005 

valgkampen (jf. Boks 1.2.), spænder de lige fra 

det, de kan købe af klassiske reklamebureauer, til 

konsulenthjælp på specifikke områder. 

Boks 1.2. Kommunikationsydelser som Venstre gjorde brug af i valgkampen 

Leverandør Ydelser 

Reklamebureauer Strategiudvikling 

Det grafiske udtryk 

Testning af materialet 

Analyse- og kommunikationsbureauer Kvantitative analyser 

Fokusgrupper 

Målgruppeanalyser 

Brandingkampagner 

Det digitale Danmarkskort 

Mediebureauer Rådgivning om medievalg 

Web-bureauer Grafisk design af hjemmeside 

Udvikling af hjemmeside 

Specifik konsulenthjælp Konkret strategiudvikling 

Krisekommunikation 

Medietræning 

20

Venstre er uden tvivl det hjemlige parti, der er 

længst fremme på kommunikationsområdet og 

hvor trækkene fra den postmoderne fase er tydeligst 

at spore. Eksempelvis blev der op til folketingsvalget 

gennemført nogle nøje gennemarbejdede 

brandingkampagner af både partiet Venstre 

og Anders Fogh Rasmussen. Under selve valgkampen 

gjorde Venstre også meget ud af kvantitative 

meningsmålinger og fokusgrupper, som de 

havde udviklet til at tage den aktuelle temperatur 

på vælgerne. På den måde kunne Venstre med det 

samme se, hvordan vælgerne reagerer på f.eks. 

slagterifyringen i Hjørring, dankortgebyr-sagen og 

de påståede regeringsnedskæringer på skole- og 

ældreområdet. 

For første gang i Danmark gjorde Venstre også 

brug af kommunikationsværktøjet Det digitale 

Danmarkskort. Det er et kort, der rummer demografiske 

forhold over forskellige vælgergrupper 

som f.eks. køn, alder, løn, uddannelse og partivalg. 

Kortet giver mulighed for at stille skarpt på 

de enkelte byer, så Venstre kan få nogle nuancerede 

analyser af vælgeradfærden de pågældende 

steder. Detaljeringsgraden i kortet gør det muligt 

at zoome helt ind på bestemte bydele, boligkvarterer 

eller veje og trække viden ud om vælgerne, 

der bor de pågældende steder. Kortet rummer 

på den måde ikke blot viden om, i hvilke byer 

Fogh vil møde flest vælgere fra målgruppen. Det 

kan også bruges til at fortælle, om det er på torvet, 

storcenteret eller ved nogle bestemte boligblokke, 

at Fogh har bedst mulighed for at møde 

målgruppen. 

Partiernes brug af spindoktorer 

Et andet synligt tegn på at partierne er på vej ind 

i en postmoderne fase er, at de i disse år opruster 

med spindoktorer. De spindoktorer, der arbejder 

på Christiansborgniveau, kan opdeles i tre 

typer: 

• Ministerens spindoktor 

• Pressetjenestens spindoktor 

• Partikontorets spindoktor 


21 

Ministerens spindoktor 

Ministerens spindoktor er ansat til at varetage 

ministerens kommunikation med omverdenen, 

hvilket primært drejer sig om relationen mellem 

ministeriet og medierne. I øjeblikket er der ansat 

ca. 30 af typen ministerens spindoktor, hvoraf 14 

af disse er ansat under betegnelsen ”særlige rådgivere”. 

Det specielle ved de særlige rådgivere er, 

at de er ansat af ministeren til at varetage specifikke 

opgaver. Det betyder også, at de særlige 

rådgivere forlader jobbet, når ministeren går af. 

Dog er der en række eksempler på, at en spindoktor 

godt kan blive siddende når ministeren 

forlader posten, også selvom det er tale om et 

regeringsskift. 

Den primære arbejdsopgave for den type spindoktorer 

er at varetage ministerens pressekontakt 

(jf. boks 1.3.). Ministrene får dagligt mange 

henvendelser fra journalister, der ringer for at få 

interview og kommentarer til forskellige sager, og 

stort set alle disse journalisthenvendelser går 

igennem ministerens spindoktor. Denne gatekeeper 

rolle som ministerens spindoktor i forhold 

til kontakten mellem medierne og politikerne 

bliver ofte fremstillet som værende neutral og 

af praktisk karakter. 

Boks 1.3. Ministerens spindoktors jobområder 

Koordinering af ministerens pressekontakt 

Bære historier ud og hjem 

Mandsopdække ministeren rundt i landet 

Skrive taler, nyhedsbreve og debatindlæg 

I koordineringen af ministerens pressekontakt 

ligger der dog både en række selektionsmuligheder 

i forhold til hvem der kommer (først) igennem 

til ministeren, og der ligger også en række 

muligheder for at påvirke journalisternes spørgsmål 

til ministeren. F.eks. er der flere af ministerens 

spindoktorer, der forlanger at få journalisternes 

interviewguide at se inden de får lov til at 

interviewe ministeren.


En anden væsentlig arbejdsopgave for ministerens 

spindoktor er at ”bære historier ud og 

hjem” fra ministeriet. Elementet med at ”bære historier 

ud” er både rettet mod de daglige generelle 

historier, som fra ministeriet skal ud til medierne 

og de solohistorier, som ministrene ofte 

sælger til bestemte medier. I forhold til at ”bære 

historier hjem” bruger spindoktorerne en del tid 

på at undersøge, hvad der rører sig i mediebilledet, 

så ministeren kan agere proaktivt i forhold til 

medierne. 

Aspektet med at ”mandsopdække ministeren 

rundt i landet” indeholder en del praktisk arbejde 

med at føre ministerens kalender, sørge for 

det rigtige tøj, og fungere som sparringspartner i 

forhold til de daglige opgaver, som ministeren bliver 

konfronteret med. Det sidste element i boks 

1.3, med at skrive taler, nyhedsbreve og debatindlæg, 

udgør tit en væsentlig del af ministerens 

spindoktors dagligdag. 

Pressetjenestens spindoktor 

Pressetjenestens spindoktor er ansat i partiernes 

pressetjeneste på Christiansborg, hvor hovedopgaven 

er at sparre og servicere MF’erne. Samlet 

set er der i øjeblikket ca. 25 spindoktorer tilknyttet 

partiernes pressetjenester. 

Arbejdsopgaverne for pressetjenestens spindoktor 

spænder forholdsvis bredt. De to store partier 

Socialdemokratiet og Venstre har efterhånden 

døgnovervågning af medierne. Denne medieovervågning 

står pressetjenesten for, som også udarbejder 

notater og ”klæder” MF’erne på i forhold 

Boks 1.4. Pressetjenestens spindoktors jobområder 

Medieovervågning 

Medietræning af MF’erne 

Spinne historier for MF’erne 

Skrive taler, nyhedsbreve og debatindlæg 

Strategiplanlægning 

Krisekommunikation 

22 

til hvad der rører sig i medierne. Medietræning af 

MF’erne er også en arbejdsopgave, som flere af 

pressetjenesterne tager sig af. I Venstre har man 

indrettet et særskilt Tv-studie, hvor politikerne 

jævnligt bliver trænet. 

I modsætning til ministerens spindoktor, som sidder 

på et vigtigt informationsmonopol i forhold 

til ministeriets informationer, har pressetjenestens 

spindoktor ikke de samme informationer 

at ”handle” med i forhold til journalisterne. Det 

betyder, at pressetjenestens spindoktor ofte må 

fokusere på at lave spin, der er relateret til de 

journalistiske proceshistorier. Det vil sige, at de 

f.eks. ”hjælper” journalisterne med at se uenigheder 

mellem oppositionspartierne, interne stridigheder 

hos modstanderne, eller uoverensstemmelser 

mellem det oppositionen siger og det, de 

reelt gør. En del af pressetjenestens arbejde går 

derfor med at opbygge citatdatabaser over hvad 

de politiske konkurrenter siger og gør, som de så 

kan bruge til at servicere journalisterne med, 

samt at færdes på de Christiansborgske gange, 

hvor de igennem samtaler med journalister kan 

sætte bestemte diskurser i gang. 

Selvom det ofte er på den korte bane i forhold til 

den daglige mediehåndtering, at pressetjenestens 

spindoktor arbejde ligger, er der også en tendens 

til at denne type spindoktorer bliver trukket mere 

og mere med ind i det langsigtede strategiske arbejde, 

som flere af partierne i disse år fokuserer 

meget på. Dette arbejde er både relateret til den 

strategiske udvikling og i forhold til at få implementeret 

strategierne i den daglige kommunikation. 

Krisekommunikation er også en genre, som pressetjenestens 

spindoktor bruger mere og mere 

tid på. Flere af partierne er efterhånden meget 

opmærksomme på, at omfanget af de kriser, som 

med jævne mellemrum rammer partierne og 

politikerne, er meget afhængigt af, hvordan de 

kommunikativt bliver håndteret. Derfor bistår 

pressetjenesten ofte ved de kriser, der må opstå. 

Pressetjenestens spindoktor bruger også en del 

tid på at skrive taler, nyhedsbreve og debatindlæg 

for MF’erne.

Partikontorets spindoktor 

En ny type spindoktorer, der er ved at gøre sin 

entré, er partikontorets spindoktor. Dette arbejde 

går primært ud på at lægge de langsigtede 

mediestrategier, altså hvor partiet skal placere sig 

flere år ude i fremtiden. I øjeblikket arbejder der 

ca. 10 spindoktorer af denne type, og de er enten 

ansat i Socialdemokratiet, Venstre eller hos De 

Konservative. 


Boks 1.5. Arbejdsopgaver for partikontorets spindoktor 

Opbygning af brand 

Gennemførelse og analyse af meningsmålinger og fokusgruppeinterview 

Udvikling af visuel linie 

Rådgivning om medievalg 

Analyse og rådgivning i forhold til mediestrømmen 

Som vist i boks 1.5. er partikontorets spindoktors 

arbejdsopgaver primært relateret til udvikling 

og implementering af den langsigtede strategiske 

kommunikation. Denne type spindoktor vil 

der i fremtiden med stor sandsynlighed blive ansat 

endnu flere af, da en del tyder på, at det er 

den langsigtede strategiske kommunikation, der 

virkelig kan flytte/fastholde stemmer. Partierne vil 

derfor gøre endnu mere for at opbygge nogle 

stærke kommunikationsenheder og få ansat nogle 

folk med specifikke kompetencer inden for de 

forskellige elementer af den politiske kommunikation. 

En demokratisk udfordring 

Som det fremgår af det ovenstående er der på 

flere områder en række bevægelser i den hjemlige 

politiske kommunikation, der peger i retningen 

af, at vi også i Danmark er på vej ind i den 

postmoderne fase, og dette får uden tvivl nogle 

demokratiske konsekvenser. Men det er meget 

svært at opstille et entydigt billede af, om professionaliseringen 

har negative eller positive demokratiske 

konsekvenser, da der i flere af bevægelserne 

både er plusser og minusser set fra et 

demokratisk perspektiv. 

Eksempelvis kan de nye kommunikationsredskaber 

give et skarpt billede af vælgernes aktuelle 

23 

ønsker og behov, som politikerne så kan skræddersy 

deres politiske budskaber efter. En sådan tilgang 

kan hurtigt komme til at stride mod nogle af 

grundprincipperne i vores repræsentative demokrati, 

der er bygget op om at borgerne vælger 

nogle politikere til at styre og træffe valg i en årrække. 

Politikerne skal ikke styre efter, hvad udvalgte 

målgrupper dagligt mener om bestemte 

emner målt igennem fokusgrupper og menings- 

målinger, så begynder det at tage form af designerpolitik. 

På den anden side er det umuligt at bryde igennem 

den voldsomme kommunikationsstøj, der 

efterhånden er i det offentlige rum, og kommunikere 

klart og tydeligt til borgerne uden at lave 

nogle grundige målgruppeanalyser. Alle andre aktører 

på den offentlige scene bruger moderne 

kommunikationsværktøjer og professionelle 

kommunikationskonsulenter for at nå ud til borgerne 

med deres budskaber.Tager politikerne ikke 

også disse redskaber i brug, bliver de tabere i 

kampen om borgernes opmærksomhed. I alt for 

mange år har politisk kommunikation lidt af topdown 

symptomer, hvor politikerne har siddet i 

toppen og planlagt kommunikationen uden hensynstagen 

til borgernes informationsbehov og 

relevansopfattelse. Der ligger derfor også en 

demokratisk styrke i den kommunikative oprustning, 

da det kan rette op på en haltende demokratisk 

dialog mellem politikerne og vælgerne. 

I den stigende brug af spindoktorer er den samme 

demokratiske spænding indbygget. Det vil 

være en utopisk situation at tro, at en toppolitiker 

vil kunne navigere uden professionel medierådgivning, 

set i lyset af det voldsomme mediepres, 

der efterhånden er på toppolitikerne. På 

den anden side vil mange borgere og journalister


være godt tjent med at undvære de spin og forklædninger, 

som spindoktorerne bruger meget tid 

på at klæde politikerne på med. 

Den helt store demokratiske udfordring, set i 

forhold til professionaliseringen af den politiske 

kommunikation, ligger derfor i på den ene side at 

acceptere, at der de senere år er sket i række 

forandringer i og omkring det politiske system, 

der skaber nogle nye kommunikative behov for 

politikerne, og på den side, at politikerne selv, 

journalisterne og borgerne konstant holder øje 

med og afdækker, hvordan de nye kommunikationsredskaber 

og metoder bliver brugt. En grundregel 

må være at de nye tendenser bliver brugt 

til at styrke kommunikationen ikke til udformning 

af politikken. 

Rasmus Jønsson er ekstern lektor ved RUC 

og kommentator i politisk kommunikation 

1 Ekstrabladets chefredaktør, Hans Engel, og politisk kommentator på Berlingske 

Tidende, Thomas Larsen, har begge være fremme med noget 

større beløb.Thomas Larsen var eksempelvis før valget fremme med, at 

Venstre vil bruge små 100 mio. kr. på valgkampen. Da det er et beløb, der 

svarer til hele partiets egenkapital, virker det noget urealistisk. 

24

ARTIKEL - Når matematikken går ind 

Når matematikken går ind 

- går forstanden så ud? 

- kommentarer omkring undervisning med matematik og økonomi 

Mit problem 

Det er ikke altid at jeg optræder pænt og snusfornuftigt, 

når jeg gennemgår udbuds- og efterspørgselskurverne 

og viser på tavlen, at prisen er 

dér, hvor kurverne krydser hinanden. Indlysende 

skulle man tro. 

For i årevis har økonomifaget pålagt mig at anvende 

en drømmeverden, der omfatter de mest almene 

økonomiske modeller og som ligger ret 

langt fra min egen økonomiske verden. 

Fuldkommen konkurrence er til fordel for alle og 

optimerer både anvendelsen af arbejdskraft og 

kapital indsats og skaber den størst mulige velfærd 

for hele samfundet. Problemet er bare at 

”fuldkommen konkurrence” er et fatamorgana 

som ikke engang Adam Smith var i stand til at finde 

i sin reelt fungerende nye markedsøkonomi. 

Det var faktisk det han også skrev om. 

Ulighed skaber incitamenter der øger velfærden 

(for lige at citere en kendt liberal socialminister) 

og det er en del af den typiske arbejdsmarkedsmodel 

som mange økonomer i dag anvender – 

arbejdskraft opfattes på linie med jordbær – det 

sælges på et marked – og når prisen er lav sælges 

der mere end når prisen er høj – alt andet lige – 

men det er en atomistisk fejlslutning af de mere 

alvorlige. For godt nok passer det, hvis udbud og 

efterspørgsel er uafhængige variable, der ikke kan 

påvirke hinanden. Men når man sætter lønnen 

ned (og dermed den samlede effektive efterspørgsel), 

- så ændres efterspørgselskurven, og de to 

variable er ikke mere uafhængige af hinanden. De 

indgår i en større årsagssammenhæng, som 

adskilte delmodeller ikke kan forklare hver for 

sig – alt hænger jo sammen 1 . 

Og sådan kan man blive ved til hele den 1 er slået 

i stykker 2 . 

Af Henrik Adrian 

25 

Det tør jeg ikke gøre i alle timerne, for hvad skal 

de stakkels unge og mine censorkollegaer og fagkonsulenten 

så tro om mig? 

Og nu er matematik rykket ind i billedet og modeller, 

der skal lære eleverne både hvad differentiering 

og funktionsanalyse er, bliver lige pludselig 

et nyt problem for min gode økonomiundervisning. 

Det er faktisk ret svært at få lært den matematiske 

side af mikroøkonomien – de mange typer omkostninger, 

grænseværdibetragtningerne og så de 

mange optimalitets overvejelser! 

Det tager tid, men mine dygtige elever er faktisk 

nået så langt, at de kunne begynde at regne og 

bruge grænseomkostninger/grænseomsætning, 

næsten som om det var deres egen opfindelse. 

Når de endelig forstår det hele, bliver de også ret 

stærke tilhængere af drømmeverdenen og tror den 

fungerer i virkeligheden 3 . 

Når jeg så fx på virksomhedsbesøg prøver, at få 

dem til at spørge om prisfastsættelse og markedsforhold 

(og mulige reelle udbuds og efterspørgselskurver) 

bliver de kraftigt skuffede. Her 

taler man nemlig bare om ”mark up” eller dækningsbidragets 

størrelse. Og ordentlige kontinuerte 

differentiable funktioner findes ikke. Men 

det gør de i alle lærebøger og i de mange matematikopgaver 

de er stødt på 4 . 

Der er derfor en hel del aflæringsarbejde at gøre 

for samfundsfagslæreren, når man går fra mikro 

til makroøkonomi og til en realistisk forståelse af 

økonomiske sammenhænge, hvis eleverne har 

været så uheldige at tage omvejen over den 

matematiske indsigt i de mikroøkonomiske 

omkostninger 5 .


Strategi 1: Matematikken bliver virkeligheden 

- derfor aftal opgaver og beregninger 

Det er ikke første gang, at den neoklassiske ”economic 

man”-opfattelse må stå for skud uden at 

det har effekt på økonomifagets mainstream-formidling. 

Derfor har jeg de seneste år tænkt mig to strategier, 

der måske kunne hjælpe – det ene er at æde 

matematiksidens velordnede argumentation og fastholde 

ihærdigt, at det er markedstyperne ufuldkommen 

konkurrence (monopol, oligopol og 

monopolistisk konkurrence), der skal analyseres, 

regnes på og læres – det kunne give lidt mere fornuftig 

matematikbrug. 

Men det tager tid, for monopolprismodeller 

kræver lige en gang logik mere end den simple 

fuldkommen konkurrence-model, - og matematiklæreren 

synes måske, det er mere end tilstrækkelig 

med jordbærmarkedsmodellen. 

Han er måske tilfreds med den, for den er nok til 

at lære den nødvendige matematik fra sig, - og så 

lave rigtige opgaver i den uden kommentarer om 

virkelighedens verden. Økonomer er jo også 

uenige, og der er en hel del nobelpristagere i 

økonomi, der faktisk tror på jordbærmarkedet 6 . 

Markedssvigt af enhver slags, forventningsskift og 

usikkerhed om fremtiden er det, der kan få enhver 

neoklassisk model til at få problemer. Så det gælder 

om, at få disse elementer med i sin økonomiundervisning 

og det står også i vores nye 

bestemmelser. Du skal således tage et strategisk 

valg og få din matematikkollega til at hjælpe dig 

med de rigtige matematikopgaver – ellers bliver 

omlæringsproblemet stort. 

Strategi 2 Følg det postautistiske 

økonomiske oprør og 

få dig en økonomiefteruddannelse 

Den anden strategi er mere grundlæggende. For 

der er i disse år en voldsom diskussion af økonomifagets 

mange måder at tænke og opstille modeller 

på. 

Der er blandt de forskellige økonomiretninger 

kommet en spændende diskussion i gang af mainstream-økonomernes 

ligevægtsopfattelse og de 

forudsætninger, som de bygger på. Det indebærer 

26 

nye forestillinger om økonomifagets modelbrug 

og forholden sig til virkeligheden. Der har faktisk 

været et videnskabsteoretisk oprør – formuleret i 

opposition til de matematiske ligevægtsmodeller 

og den abstrakte matematiske teorianvendelse, 

som en hel del studier i økonomi har lagt op til. 

I min masteropgave fra DIG har jeg taget denne 

kritik op dansk sammenhæng 7 , her vil jeg henvise 

til de ”post autistiske økonomer” omkring tidsskriftet 

Post-Autistic Economics Review, der er kommet 

i over 30 numre på nettet siden 2001 og 

redigeret af økonomen Edward Fullbrook. 

Han skriver selv i nr 32 8 :….. 

….Physics envy 

The origins of neoclassical economics are not 

what an outsider might think.Though today it cavorts 

with neoliberalism, it began as a honest intellectual 

and would-be scientific endeavour. Its 

patron saint was neither an ideologue nor a political 

philosopher, nor even an economist, but Sir 

Isaac Newton.The founding fathers of neoclassical 

economics hoped to achieve (and their descendants 

living today believe they have) for the 

economic universe what Newton had achieved 

for the physical universe. Its aim was to fashion 

an economic model in the image of Newtonian 

mechanics - in which economic agents could be 

treated as if they were particles obeying mechanical 

laws. In principle it would be possible to 

describe the behaviour of such agents simultaneously, 

by a solvable system of equations.This narrative 

required the treatment of human desires 

as fundamental data: like the masses of physical 

bodies in classical mechanics, they would not be 

affected by the relations being modelled. It was 

to this end - not to the understanding of economic 

phenomena - that homo economicus or economic 

man and the hedonistic calculus were invented.Thorstein 

Veblen sums up the core metaphysic 

as follows: 

the human material with which the inquiry is 

concerned is conceived in hedonistic terms; 

that is to say, in terms of a passive and substantially 

inert and immutably given human 

nature … The hedonistic conception of man 

is that of a lightning calculator of pleasure

and pains, who oscillates like a homogeneous 

globule of desire of happiness under the 

impulse of stimuli that shift him about the 

area, but leave him intact. He has neither 

antecedent nor consequent. He is an isolated 

definitive human datum … 9 

With this construct at its centre, the dream of a 

determinate model of the economic universe 

was realised in the 1870s by William Stanley 

Jevons and, especially, by Léon Walras, both of 

whom were in part physicists by training: it was 

called the model of general equilibrium.And this 

elaborate mechanistic metaphor, proudly devoid 

of empirical content, remains today the grand 

narrative of economic theory, for students and 

economists everywhere. 

The model, which invariably is expressed in language 

so metaphorical that it would make a good 

poet blush, works by laying down a priori, like 

Euclidean geometry, a set of axioms: 

• The economic universe is determinate. 

• It exists in a void rather than in an ecosystem. 

• All relations in an economy are self-regulating, in 

the sense that any disturbance ‘sets in motion forces 

tending to restore the balance’. 

• These ‘forces’ result exclusively from the behaviour 

of isolated individual agents. 

• The behaviour of these agents conforms to certain 

mathematical properties. For example, consumer 

choice is characterised by transitivity (if X is preferred 

to Y and Y to Z, then X is always preferred to 

Z), completeness (out of the set of all possible 

bundles of goods, given a consumer’s income, she 

will consider her preference between every pair of 

them) and independence (consumers are not influenced 

by the choices of other consumers). 

To their credit, few economists have tried to 

provide empirical support for these axioms. Instead 

this is a realm in which formalistic expediency 

rules.The entities of the model, and the relations 

between them, must be conceived in a way 

that makes them isomorphic to those of Newton’s 

model of the physical universe.The exigencies 

of the grand metaphor rule even when the 


27 

model is - as in the pedagogically popular Marshallian 

tradition - applied piecemeal and nonmathematically 

to individual markets.An example 

of such formalism is the elementary and ubiquitous 

notion of market demand for a product. 

Because a macro mass is in fact an additive function 

of its micro masses, neoclassical economics 

defines market demand as the additive function of 

the demands for product X of individual agents. 

But this assumes that everyone’s demand for a 

product is independent of everyone else’s 

demand for that product; for example, that one’s 

choice of a disco is not influenced by whether it 

is crowded or dead empty. Without such an 

assumption of independence (that is, the absence 

of all intersubjective effects) market demand as 

understood by mainstream economics does not 

exist. But as everyone knows - even neoclassical 

economists when they are off-duty - in consumer 

societies strong intersubjective effects in 

markets are the rule rather than the exception. 

However, in spite of such obvious and widespread 

empirically observable difficulties, the metaphors 

of neoclassicalism have remained dominant…….. 

10 

I PAE-artikel efter artikel drøftes mange forskellige 

alternative tilgange til økonomiske problemer 

og for samfundsfagslæreren er der godt stof, der 

kan formidles i sammenhæng med de mange konkrete 

forsøg på fx at forstå velfærdsstatens 

udvikling, arbejdsmarkedet eller miljøproblemer. 

Så bliv fast netabonnent på PAE- det er gratis. 

Edward Fullbrook har i forlængelse af PAE redigeret 

en tekstsamling: A Guide to What’s wrong with Economics 

11 , der dækker forskellige kritikpunkter af 

mainstream-økonomien. Mikro og makro nonsens 

er fx en overskrift. Der er også artikler om brug 

og misbrug af matematik i økonomiske modeller. 

Bogens argumentation er opdelt i små artikler, 

som kan læses uafhængigt af hinanden og som er 

skrevet af økonomer knyttet til tidsskriftet. 

En anden kritisk økonom er australieren Steve 

Keen, der også er knyttet til tidsskriftet. Han har 

skrevet en meget morsom og kritisk fremstilling: 

Debunking Economics. The Naked Emperor of the 

Social Sciences 12 .


Hans argumentation lader ikke meget tilbage af 

den neoklassiske teoribygning og praksis.Til gengæld 

er det hos ham, man skal finde den virkelige 

intellektuelle udfordring – han gennemtrævler 

både mikro –og makroøkonomiske modeller og 

opfattelser som barnet i eventyret om ”kejserens 

klæder”. 

En dansk outsider, som jeg senere vil komme tilbage 

til, er Anders Lundkvist omfattende værk 

om sammenhængen mellem demokrati og kapitalisme 

og markedsøkonomi 13 . Den præsenterer 

overvejelser med udgangspunkt i diskussionerne 

mellem den østrigske skole og mainstreamøkonomerne, 

men har også mere konkrete analyser 

af kapitalismens globale udvikling. 

Strategi 3:Anvend den postkeynesianske 

makroforståelse fx hos OIKOS 

Hvad gør man så som lærer, når man vil orientere 

eleverne forpligtende om de andre økonomiske 

forståelser, der ligger udenfor ”mainstreamøkonomien? 

Det betyder jo netop et krav om dobbeltkvalificering 

af elevernes videnskabsteoretiske indsigt, 

for at de kan forstå forskelle og makro-mikromodellers 

betydning. 

For enhver kritik indebærer, at man samtidig i et 

vist omfang kender til mainstream-argumentationen 

– og da post-keynesianerne har den bedst 

formulerede alternative makroteori, er den valgt 

som grundlag for OIKOS-fremstillingen 14 . 

Den korteste og mest oversigtsprægede fremstilling 

heraf på dansk er Jesper Jespersen: Introduktion 

til makroøkonomisk teori 2.udg.(Jurist-og Økonomforbundets 

forlag) 2004. Der hvor selve det 

teoretiske grundlag og den kritisk-realistiske 

videnskabsteoretiske position gennemgås, er i 

serien om Økonomiens konger 15 , der i høj grad 

understøtter fremstillingen i både OIKOS og i 

Makroøkonomisk Teori. 

Derved er jeg tilbage ved Keynes-modellen og 

dens forskellige dele. Her er der fint stof til både 

matematiklæreren og samfundsfagslæreren på 

den måde, at matematikforståelse netop kan sikre, 

at den økonomiske modeludvikling kan forstås, 

og at matematik ikke bare er et regneværk- 

28 

tøj, men også er et formaliseret værktøj, der kan 

bruges til erkendelse. 

Det videre liv med den nye modelindsigt skal så 

afprøves i den økonomiske reelle virkelighed – det 

vil sige at ”historiske situationer” (EMU’ens sammenbrud, 

krisen i 30erne, Helhedsløsningen i 

begyndelsen af 1960erne, Kriseårene i sen-firserne 

…) skal indgå og bearbejdes og forklares 

–ligesom aktuelle forhold hvad enten det er 

finansloven, boligmarkedet eller velfærdskommissionens 

anbefalinger, der skal analyseres. 

Jeg glæder mig til dialog om den kommende nye 

økonomiundervisning og til at mit langvarige 

arbejde med at blive efteruddannet som gymnasielærer 

kan få betydning for arbejdet i samfundsfag 

gennem OIKOS og de undervisningssituationer, 

der kommer ud af arbejdet med både bog og 

den kommende hjemmeside på Columbus. 

Fodnoter 

1 Se Jesper Jespersen: Den atomistiske fejlslutning s 139-60 i Carsten Fenger- 

Grøn og Jens Erik Kristensen (red): Kritik af den økonomiske fornuft. Hans 

Reitzel 2001. 

2 Det gør Steve Keen (2001) og Edward Fullbrook (2004) – se senere 

3 Der er i en bog som især matematiklærere kender til Nikolaj Malchow- 

Møller og Jens Jakob Nordvig-Rasmussen: Matematik og økonomi. Gyldendal 

Uddannelse 2001 en række beskrivelser og opgaver om mikroøkonomiske 

sammenhænge. Fremstillingen her er traditionel og er netop uden 

overvejelser over de enkelte modelsammenhænges realistiske funktion. 

Den ender netop med at overgå til en makroøkonomi der udledes på mikroøkonomisk 

grundlag og som samles i en generel ligevægtsmodel (s 

93-94). 

4 Se Edward Fullbrook (2004) s 84-94 

5 i Oikos er der en begrænset mængde mikroøkonomi i kapitel 2 og 3, nok 

til at det kan være en omvej, men tilstrækkelig til at monopolprisen kan 

forstås. 

6 Udover Friedmann, inklusiv DREAM-økonomen Nikolaj Malchow-Møller, 

der har skrevet to oplæg til mat-samf-kurserne om traditionelle og moderne 

makromodeller. 

7 Masteropgaven bliver tilgængelig på Oikos hjemmeside hos Columbus og 

dækker den danske diskussion af Keynes-modellen fra 30ernes reception 

til Erik Harsaaes og Jesper Jespersens kritik og post-keynesianske opfattelser,Adrian 

(2004) s 12-24. 

8 post-autistic economics review Issue no. 32, 5 July 2005 back issues 

at www.paecon.net , gratis abonnement. 

9 Thorstein Veblen,‘Why is Economics not an Evolutionary Science?’, Quarterly 

Journal of Economics,Vol. 12, 1898, p373. 

10 Geoffrey M. Hodgson, How Economics Forgot History, Routledge 2001, 

p155. 

11 Edward Fullbrook (2004) 

12 Steve Keen (2001) 

13 Anders Lundkvist: Hoveder og Høveder Bd 1-3, Frydenlund Grafisk 2004 – 

da bogen ikke er anmeldt særligt meget kommer jeg med en egentlig anmeldelse 

i Samfundsfagsnyt. Det er et meget banebrydende værk blandt 

alternative økonomer til mainstream-opfattelsen. 

14 Oikos har et vigtigt økonomiteoretisk kapitel 5 og et kapitel 9 om beskæftigelse, 

inflation og vækst, hvor de forskellige økonomiske positioner 

gennemgås med vægt på at forklare den postkeynesianske opfattelse 

15 Serien Økonomiens Konger indeholder en fremstilling af Keynes teori og 

opfattelser (Jesper Jespersen: John Maynard Keynes (2002)) og en teorioversigt 

hvor postkeynesianske modeller gennemgås (Estrup, Jespersen 

og Nielsen: Den økonomiske teoris historie – en introduktion s 123-171).

Litteratur 

Henrik Adrian: Oikos – overvejelser til et undervisningsmateriale i Samfundsfag. 

Masteropgave i IT-pædagogik, DGI (2004) 

Henrik Adrian, Jesper Jespersen, Knud Erik Skouby: OIKOS - grundbog i samfundsøkonomi, 

Columbus udkommer oktober 2005 

Geoffrey M. Hodgson, How Economics Forgot History, Routledge 2001, 

anmeldt af mig i Samfundsfagsnyt nr 146 2001 

Jesper Jespersen: John Maynard Keynes (Jurist-og Økonomforbundets forlag) 

(2002) 

Jesper Jespersen: Introduktion til makroøkonomisk teori 2.udg.(Jurist-og Økonomforbundets 

forlag) 2004. 

Estrup, Jespersen og Nielsen: Den økonomiske teoris historie – en introduktion.(Jurist-og 

Økonomforbundets forlag) 2005. 

Edward Fullbrook: A Guide to What’s wrong with Economics. Anthem Press 

London 2004 

Steve Keen: Debunking Economics.The Naked Emperor of the Social Sciences. 

Zed Books London (2001) 

Anders Lundkvist bog om : Hoveder og Høveder Bd 1-3, Frydenlund Grafisk 

2004 

ARTIKEL - EMU’en i ny og forbedret udgave 

29 

EMU’en i ny 

og forbedret 

udgave 

Af Morten Bülow Nielsen 

EMU’en har forandret sig! 

Det er blevet nemmere at finde det man søger 

på samfundsfagets sider på EMU’en og siden er 

blevet anvendelig såvel for elever som for undervisere. 

Sammen men reformen er EMU’en blevet 

opdateret og det sidste halve år er anvendeligheden 

og antallet af direkte anvendelig materialer 

mangedoblet – ikke mindst på samfundsfags 

sider: www.emu.dk/gym/fag/sa. 

EMU-resurser til såvel elever som undervisere 

EMU’ens gymnasiesider er et tilbud rettet mod 

såvel lærere som elever. Eleverne har nu fået deres 

egen indgangsside, mens alle os reformramte 

undervisere har fået hele tre sider med overskrifterne 

”Undervisningsforløb”, ”Studieretningsforløb” 

og ”Tværfaglige forløb”. Siderne indeholder 

altså ressourcer og inspiration, både til 

det enkeltfaglige og til samspillet mellem fagene. 

Nye nyheder 

Nyhedsdelen har fået nyt udseende. Nu står nyhederne 

på forsiden i en nyhedsoversigt med én linje 

pr. nyhed. Overskrifterne linker til en nyhedsbeskrivelse, 

der ofte fører én dybere ned i emnet. 

Hvis du vil have information om nyhederne på siden 

er det muligt gennem den RSS feed, der er anbragt 

under nyhedslisten.Teknikken giver mulighed 

for at sammensætte en personlig nyhedsflade, som 

automatisk vil vise nyhederne i en særlig browser. 

Webmasters mål er mindst en nyhed om ugen. 

Få EMU’en på elevernes skriveborde! 

Jeg vil gerne opfordre alle til at få deres IT-administrator 

til at lægge et direkte link til www.emu.dk/gym/ 

på alle elevernes skriveborde – også for 

de andre fags skyld.

ARTIKEL - Børn og unges stemme i den politiske debat 

Børn og unges stemme 

i den politiske debat 

Fra slutningen af november får børn og unge en politisk 

indflydelseskanal via hjemmesiden www.ungidebat.dk. 

Her vil minister for forbruger- og familieanliggender, 

Lars Barfoed, lægge spørgsmål, som han gerne 

vil høre børn og unges mening om. 

Grundideen er, at politikerne skal høre børn og 

unge, inden de laver politik for dem. Lars Barfoed 

siger således, at ”de unge skal også have en stemme 

i politik”. Ungidebat.dk bliver et rådgivende 

organ, som giver børn og unge en stemme i politik. 

Med hjemmesiden får samfundsfagslæreren også 

nogle flere muligheder. Eleverne kan skrive deres 

mening om Lars Barfoeds spørgsmål, debattere 

de andres indlæg og foreslå nye emner til debat. 

De får faktisk en indflydelse direkte ind i et ministerium, 

som er stærkere end de voksnes indflydelse 

i det repræsentative demokrati. Således kan 

læreren og eleverne hver eneste dag faktisk bruge 

en politisk indflydelseskanal. Det kan give undervisningen 

om det politiske system – fx Eastons 

meget brugte model – mere kød og blod. 

Det første spørgsmål kommer til at handle om, 

hvad er det gode familieliv, og hvilken familiepolitik 

regeringen bør føre. Familiens forhold er et 

emne, som mange unge gerne vil diskutere. Samtidig 

passer det til et sociologisk emne. 

Uanset det aktuelle spørgsmål, så giver hjemmesiden 

yderligere mulighed for at eleverne kan arbejde 

med demokratisk samtale. Indlæggene bliver 

sendt ud i det offentlige rum, hvor andre kan 

være uenige. Der skal argumenteres, hvis man vil 

overbevise dem. 

Når netdebatten har kørt i tre-fire uger, så mødes 

en gruppe unge face-to-face i et Ungdomsforum. 

Her skal de samle op på netdebatten og 

30 

give råd til ministeren. Denne gang kommer ungdomsforummet 

til at bestå af elever fra 8. og 9. 

klasse på Bogense skole. Derefter giver Lars Barfoed 

sine kommentarer til de unges råd. Begge 

dele kommer til at ligge på hjemmesiden. Netdebatten 

og rådene bliver et input til regeringens 

politik på de berørte områder. Når processen er 

slut, så lægger ministeren et nyt spørgsmål ud til 

de unges debat. 

Ungidebat.dk er et samarbejdsprojekt mellem 

Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender 

og CVU Jelling. Hvis du vil vide mere, så klik ind 

på www.ungidebat.dk fra den 21. november eller 

kontakt CVU Jellings Udviklings- og Videnscenter: 

Ulrich.s.andersen@skolekom.dk

ARTIKEL - Kursussamarbejde mellem FALS og Columbus 

31

ARTIKEL - Kursussamarbejde mellem FALS og Columbus 

Kommentarer til foregående side: 

1. Kontakt 

FALS (kursusudvalget) skaber kontakt til regionsrepræsentanterne 

og sikrer sig at samarbejde er 

muligt med dem og checker med Columbus, at 

det man aftaler er i orden i forhold til forlagets 

muligheder. Regionsrepræsentanter kan også selv 

henvende sig til FALS og bede om et kursus. 

2. Honorering: 

Regionsrepræsentanten vil kunne honoreres 

med 3 *AC sats I (En arbejdstime + 90 min. forberedelse), 

inkl. feriepenge vil det på nuværende 

tidspunkt beløbe sig til 1728,67 kr. :-) 

Oplægsholderen vil minimumstaksten for foredrag 

(45-60 minutter) med efterfølgende diskussion, 

i øjeblikket i alt inkl. feriepenge 3193,88. 

Hertil kommer transportudgifter for oplægsholder 

og tilrettelæggere. 

3.Annoncering 

Kurset udbydes via Samfundsfagsnyt, www.fals.info 

og lokal annoncering i form af udsendelse af kursustilbuddet 

til skolerne i området. De annonceres 

med tid, sted, tilmeldingsfrist, hvem man skal 

tilmelde sig til, deltagergebyr og antal deltagere, 

som typisk kunne være 25. 

4. Eksempel 

Et eksempel kunne være Menneskerettigheder. 

Man kan forestille sig, at der afholdes et kursus 

i Midtjylland, hvor både Hederegionen og Trekantsområdet 

er med i planlægningen, i Roskilde 

hvor Storkøbenhavn og Vestsjælland også kunne 

deltage og i Frederiksborg Amt, hvor Storkøbenhavn 

også kunne deltage. Muligheder er mange 

og vi er åbne for alle muligheder 

5. Form 

Formen kunne vel typisk være et eftermiddagskursus 

på X-købing gymnasium kl. 14-17, 2 timers 

oplæg og diskussion og 1 times inspiration 

til forløb, hvor kursustilrettelæggerne har lavet 

nogle spørgsmål til arbejdet. 

Evt. kan fagkonsulenten også komme forbi. 

FALS‚ kursusudvalg v. Lone Bentzen 

32

ANDET - Generalforsamlingskursus 2005 

Generalforsamlingskursus 

2005 

Det var knap 40 forventningsfulde samfundsfagslærere, 

der mødte op på Kystgården til generalforsamlingskursus 

mandag den 31. oktober. Foran 

lå et spændende program, der kom til at byde på 

ikke så få faglige udfordringer. De faglige højdepunkter 

i kurset gennemgås nedenfor. 

Mandag eftermiddag: Retssystemet, Morten 

Kjærum (Institut for menneskerettigheder): 

”Menneskerettigheder og tortur” 

Dilemmaer gemt i menneskerettigheder: 

• Universalitet – repræsenterer menneskerettigheder 

blot vestlige værdier? Ex de asiatiske idealer 

er ofte divergerende, skal de respekteres? 

• Hvornår kan man tale om, at lande bør leve op 

til menneskerettighederne? Kan vi f.eks. kræve, 

at de lande, der ikke har opnået et specifikt 

økonomisk udviklingstrin, skal satse på menneskerettigheder? 

• Er det nødvendigt at tale om menneskerettigheder 

i vores del af verden? Dommere er f.eks. 

ikke demokratisk valgte i DK. 

Hvad er menneskerettigheder egentlig? 

• Elementer i den historiske udvikling 

Ex Kina: pga. den økonomiske udvikling, er der 

voksende krav til udviklingen af et retssamfund, 

hvis andre lande skal have incitament til at investere 

33 

• Minoritetsbeskyttelse 

Ex slaveri: er en af årsagerne til de første menneskerettighedsorganisationer 

- og desværre 

fungerer de i bedste velgående, da der stadig er 

ca. 2 millioner mennesker alene i Europa, der lever 

under slavelignende forhold (prostitution, 

landbrug, fabrikker) 

• Retten til at søge asyl 

• Den internationale domstol (er med til at beskytte 

mindretal) 

Bud på hvad man kunne tage op i et undervisningsforløb: 

• Verdenserklæringen om menneskerettigheder: 

de 30 artikler, der findes i menneskerettighedserklæringen. 

Det nye i erklæringen lå i, at de 

hævedes fra nationalt til internationalt plan. 

I 1948 kommer FN og bryder ind i staternes 

suveræne rettigheder – det bliver ikke international 

ret, men kun en erklæring, den er derfor 

ikke juridisk bindende (dog har man senere lavet 

konventioner, som bliver ret, når de ratificeres 

af de enkelte lande). 

Når menneskerettigheder skal omsættes til 

konkret handlen, har man lavet forskellige komiteer/kontrolmekanismer, 

der skal overvåge rettighederne. 

Repræsentanterne i de forskellige 

komiteer er demokratisk valgte af medlemslandene 

(det er under FN). Her kan privatpersoner 

klage over nationalstaternes behandling af 

individet. Desuden kan komiteerne gå ind og 

tolke på international lov. 

• Lige ret til at afgive sin stemme: problematisk i 

1948 (stor uenighed – også i vesten, skulle de 

sorte f.eks. have ret til stemme?) 

• Bekæmpelse af racediskrimination 

• Før kold krig: Fokus på udvikling af menneskerettigheder 

Efter kold krig: Fokus på, hvordan de kan implementeres. 

De enkelte lande begyndte i højere 

grad at forholde sig til konventionerne.


DK fik f.eks. uafhængige dommere i 1997 – ind 

til da havde justitsministeriet rekrutteret dommerne 

(tidligere havde DK prædiket om uafhængige 

dommere i syd og øst – dog uden selv 

at have det). Desuden indførtes undervisning i 

menneskerettigheder på politiskolen. 

Og 2005 blev det så indført på gymnasierne… 

• Den europæiske menneskerettighedsdomstol: 

Indtil 1990 – 200 domme. 

I dag afsiges 700 domme om året (der ligger 

80.000 sager og venter). 

Menneskerettigheder er gået fra at være ikke-eksisterende 

i det offentlige rum til at være en integreret 

del af vores system. 

I dag stå menneskerettigheder overfor voldsomme 

udfordringer: terrorisme (udfordrer både MR 

og den internationale retsorden) 

Et lille udpluk fra diskussionen efter 

oplæget: 

Menneskerettigheder: Hvor langt er det politik og 

hvornår tager juraen over? (eller omvendt?!) 

MK: menneskerettigheder er jura! Det sker selvfølgelig, 

at man i juraen ikke kan finde et klart 

svar på, hvornår man f.eks. skal definere noget 

som folkedrab, og så man gå over i løsere fortolkninger, 

men det er stadig ud fra en juridisk 

metode. Dog sker det, at man i nogen grad må 

inddrage retspolitiske overvejelser. 

Kræver det ikke meget stærke multilaterale organisationer, 

hvis man skal sige, at menneskeret er jura? 

Man har jo ingen nationale instanser, der står med 

den legitime ret til at udøve magt. 

MK: Jo, vi er stadig på stenalderniveau, men vi arbejder 

på at udvikle lovgivningen og ikke mindst 

styrke overvågningen, så vi kan styrke implementeringen 

af lovgivningen. Men selve juraen er i og 

for sig på plads. 

Kan man tale om universalisme i menneskerettigheder 

eller handler det om kulturimperialisme? 

MK: De vestlige filosoffer er enige i menneskerettigheder. 

For at undersøge om der også er 

universal enighed, sendte man antropologer ud 

for at forhøre sig om, hvorvidt disse rettigheder 

34 

kan bruges. Resultat: Hele kernesættet af rettigheder 

kan bruges, så MK tror på universalismen i 

MR – ellers havde de ikke overlevet så længe. 

Som afslutning på det meget spændende oplæg 

kom en opfordring til alle samfundsfaglærer: Benyt 

den ressource som centeret kan være for 

gymnasier – de kommer gerne ud og holder foredrag! 

Se også www.menneskeret.dk, her er en del undervisningsmateriale. 

Hvis man vil læse mere om emnet blev Jonathan 

Glovers Humanity anbefalet. 

Mandag aften: Jens Vedsted Hansen,Aarhus 

Universitet: Flygtninge/indvandreres 

retssikkerhed og Danmarks overholdelse 

af internationale konventioner. 

Jens Vedsted talte om samspillet mellem de internationale 

konventioner, udlændinges retssikkerhed, 

Danmarks suverænitet og den førte indvandrer- og 

integrationspolitik i Danmark 

Hans baggrund er juraen, særligt forvaltningslæren, 

og p.t. underviser han i menneskerettigheder ved 

Aarhus Universitet. 

Jens Vedsted lagde ud med et kort historisk perspektiv 

på indvandrer-problematikken. I (de gode) 

gamle dage var der principielt fri bevægelighed 

i Europa/Danmark. Man forsøgte at undgå 

tiggere og fattiglemmer, men hvis man kunne klare 

sig selv og opførte sig ordentlig havde man fri 

bevægelighed. En fri bevægelighed som f.eks. den

vandrende håndværker benyttede sig af. Med velfærdsstatens 

etablering blev der strammet op på 

denne fri bevægelighed, med bl.a. krav om arbejdstilladelse. 

Siden 70’erne har vi haft en selektiv 

indvandrerpolitik. 

Spørgsmålet om indvandrerpolitik hænger også 

sammen med vores suverænitet til selv at bestemme 

hvem vi vil lukke ind i vores land. En suverænitet, 

der er indskrænket på to planer, der er 

en gruppe, der via det nordiske samarbejde og 

EU-regler har en positiv ret til at komme ind i 

vores land, mens den anden gruppe har en negativ 

ret, til f.eks. at søge asyl og i den forbindelse 

et krav på ikke at blive sent tilbage til forfølgelse i 

deres hjemland. 

Det var denne sidste problematik, der i forskellige 

former blev behandlet i resten af Vedsteds oplæg. 

På den ene side har vi vores suverænitet til at føre 

den indvandrer- og integrationspolitik vi finder 

bedst, og på den anden side skal vi leve op til de 

internationale konventioner, som vi har tilsluttet 

os. 

Vedsted fremdrog flere eksempler på hvordan 

disse konventioner og konkret Menneskerettighedsdomstolen 

i Strassburg har haft indflydelse 

på den førte politik i Danmark. 

I flæng kan nævnes: 

• Problematikken om introduktionsydelse, der 

blev til starthjælp. 

• Udvisning af kriminelle indvandrere, der er vokset 

op i Danmark, men ikke har dansk statsborgerskab, 

hvor Højesteret har omstødt udvisningsdomme 

afsagt ved lavere retsinstanser. 

• Spørgsmålet om 24-års-reglen, hvor kursen er 

justeret i det mindste i ordlyden. 

Med disse konkrete eksempler viste Vedsted, at 

de internationale konventioner og de deraf følgende 

forpligtigelser skal med på banen, når der 

skal undervises i indvandrer- og integrationspolitik. 

Det skal han havde tak for, det er altid frugtbart 

at få nogle ekstra vinkler på et emne. Så når 

Jyllands-Posten’s ”Muhammed tegninger” skal 

diskuteres ude i klasserne, kan man jo se på hvad 

menneskerettighedskonventionens diskriminationsforbud 

har af input til den problematik. 


35 

Tirsdag formiddag: Poul Erik Mouritzen: 

Om Strukturkommissionen 

Poul Erik Mouritzen er Professor på Syddansk Universitet 

og har i de senere år været medlem af Strukturkommissionen. 

På FALSs Generalforsamlingskursus i 

Nyborg leverede han under overskriften Hvorfor en 

kommunalreform et inspirerende oplæg, hvor vi kom 

bagom strukturkommissionens arbejde. I det følgende 

refereres en del af hovedpointerne fra foredraget. 

Hvis det handler om at få ført kommunalreformen 

ud i livet, så har Lars Løkke Rasmussen ifølge 

Mouritzen løst opgaven til 11 pil op. Strategisk 

set er der tale om et eminent håndværk, der dog 

dækker over en styret og manipuleret politisk 

proces. 

Koalitionen 

Ifølge Poul Erik Mouritzen har regeringsskiftet 

som enkelt faktor haft en afgørende betydning 

for kommunalreformen. Samtidig var etableringen 

af en ”grand coalition” bestående af blandt 

andre KL, DI og storbyborgmestrene, der alle har 

været positive overfor reformen, af afgørende 

betydning. Koalitionen har nemlig ikke lagt skjul 

på, at de over 100 små – og fattige – kommuner 

var et problem. I den forbindelse har mediernes 

fortællinger om de små, fattige og problematiske 

kommuner været medvirkende til at tegne en 

samlet front.


Det har været væsentligt, at koalition har haft 

mulighed for at arbejde udenfor eller på kanten 

af den parlamentariske styringskæde. Det er til 

dels sket, da reformen ikke har været et valgtema, 

og at meget arbejde har foregået i lukkede 

rum. Strukturkommissionen har fx arbejdet i et 

lukket rum, og den er sammensat af ikke-politikere. 

Den politiske entreprenør 

Ifølge Poul Erik Mouritzen satte Indenrigsministeren 

sin karriere på spil ved at være hovedentreprenøren. 

Men han har løste opgaven til 11 pil 

op, hvis det vel at mærke handler om at få reformen 

ført ud i livet. Ministerens arbejde blev 

beskrevet som eminent håndværk. Arbejdet er 

simpelthen gjort så godt, at Danmark er blevet 

foregangsland på området, og udlandet studerer 

vores evne til at kortslutte det politiks system. 

Strukturkommission: Sammensætning og ramme 

I analysen af de mikro-processer, der har omsluttet 

strukturkommissionens arbejde og etableringen 

af kommissionen, fremhævede Poul Erik 

Mouritzen flere forhold, der understreger at der 

er tale stærk styring af den politiske proces. 

Strukturkommissionen er udad til solgt som en 

gruppe af neutrale eksperter, der har haft 14 

måneder til at diskutere forskellige løsninger og 

derefter rådgive regeringen.Trods ansigtet udadtil 

var kun 4 af de 12 medlemmer egentlige neutrale 

eksperter. 

Selve styringen og organiseringen af sekretariatet 

betød desuden, at det i høj grad var underlagt de 

implicerede ministerier, og derved ikke var en 

uafhængig størrelse. 

Betænkning uden anbefalinger 

Ifølge Poul Erik Mouritzen er der ingen anbefalinger 

i betænkningen, og derfor kan man tolke ud 

af den, hvad man vil. Betænkningen blev således - 

uden formandens indsigelser - afleveret til regeringen 

blev uden egentlige anbefalinger. Et forhold 

der i sig selv er i modstrid med strukturkommissionens 

kommissorium, der oprindeligt 

36 

er sammensat for blandt andet at komme med 

anbefalinger. 

Den centrale pointe er, at uden strukturkommissionens 

betænkning var man aldrig kommet i 

gennem med reformen. Men ifølge Poul Erik 

Mouritsen er kommunalreformen ikke et produkt 

af betænkningen. 

En rationel proces? 

I den sidste del af sit oplæg behandlede Poul Erik 

Mouritsen spørgsmålet, om der er tale om en 

rationelt drevet proces? - Om det blot er en 

proces, der handler om, at politikere eller magthavere 

har ideologier og en række trossætninger, 

de ønsker at føre ud i livet? 

Ifølge Poul Erik Mouritsen har regeringens retorik 

været central for selve forståelsen af, hvorfor 

vi skal have en reform. Den entydige positive 

sprogbrug har været kendetegnende for projektet; 

kvalitet, effektivitet, borgere i centrum, 

demokrati, nærhed, decentralisering og international 

topklasse er blot et lille udpluk af regeringens 

egen skarpe og afgørende italesættelse af 

hele forløbet. 

Bagved retorikken 

Bagved retorikken ligger de liberale og konservative 

trossætninger. I den konservative afdeling 

blev argumentet om at fjerne amterne, ”fordi de 

skal fjernes”, fremhævet. Argumentet om markedsgørelsen 

var centralt for den liberale trossætning. 

Herunder de frie valg indenfor kommunegrænserne, 

frit valg over kommunegrænserne, 

udlicitering, konkurrence mellem institutionerne 

og incitamentsbaserede betalingssystemer. 

Samfundet skal kunne styres 

Man skal være i stand til at inddrage privilegier 

for minimale politiske omkostninger. Men spørgsmålet 

er, hvordan det kan ske? Det gav Poul Erik 

Mouritsen en række forklaringer på: 

Send institutionerne ud på markedet, for så er 

det ikke længere et politisk problem at lukke 

institutionen. Skab en uklar ansvarsfordeling - 

hvor det er hensigtsmæssigt. Skab større kom-

muner, der kan træffe de nødvendige upopulære 

beslutninger, og derved skabe mulighed for fx at 

lukke små skoler – uden de store politiske 

omkostninger. 

- Igennem et oplæg, hvor Poul Erik Mouritsen 

inviterede os bag strukturreformens facade, kom 

han således også ind på spørgsmålet om, hvorvidt 

der er tale om en rationel proces. Hans konklusionen 

var ikke til at tage fejl af: Nogle overtager 

magten og gennemfører deres ideer. Det er fuldkommen 

rationelt. 

Tirsdag formiddag: Oplæg fra 

fagkonsulent Per Henriksen om 

skriftlighed efter reformen 

Per Henriksen (PH) kom først ind på de politiske 

præmisser, der ligger til grund for udformningen 

af krav til skriftlighed i reformen. Der var tale om 

et ønske om fordybelse og kvalitet, som betyder, 

at der skal stilles færre opgaver Desuden et ønske 

om besparelse på rettereduktionen på ca. 

20%, som bl.a. skal finansiere efteruddannelse . 

Hertil er det blevet pointeret, at skriftlighed er et 

fælles anliggende for alle fag (ingen fag skal have 

monopol herpå) og endelig har der været en politisk 

kritik af for ringe differentiering i det danske 

karaktersystem. 


Eleven har været udgangspunktet for udmålingen 

af tid: 

Eleven er udgangspunktet og elevens arbejdstid 

opdeles i : 

• uddannelsestid (fagets timetal) 

• elevtid til skriftligt arbejde (og for læreren rettereduktion) 

• forberedelsestid 

Tidsrammerne ser ud som følger: 

• Elevtid A-niveau 75-110 timer (ca. svarende til 

22 nuværende opgaver, men opgaverne tilrettelægges 

på nye måder) 

• Elevtid B-niveau:0 timer (på forhånd) 

• Elevtid C-niveau: 0 timer (på forhånd) 

Der er dog en restpulje i § 81 i Bekendtgørelsen 

og desuden har vi del i AT-puljerne. 

Desuden er der intet til hinder for, at en del af 

uddannelsestiden- efter aftale med rektor- omlægges 

til skriftligt arbejde. 

Summa summarum: Automatikken er væk, vi 

skal i høj grad forhandle os til tid! 

Herefter orienterede PH om skriftligheden, som 

den indgår i alle læreplaner. Det er rektor, der 

skal prioritere anvendelsen af skriftligt arbejde i 

såvel det enkelte fag som i fagenes samspil og sikre 

koordinering mellem fagene. Dette udmøntes 

i studieplanen(Uni-C frigiver snarest skabelon) 

Se nærmere om principper i Bekendtgørelsen. 

Med hensyn til Skriftlighed i samfundsfag 

slog PH fast, at der skal være skriftlighed på alle 

niveauer. Skriftlighed understøtter læringen og 

kan godt anvendes i forskellig grad i hver time. 

Skriftligheden er elevaktiverende, idet elevernes 

energi kanaliseres ind i faglige rammer og desuden 

virker det forpligtende i forhold til de faglige 

krav. Produkterne giver tillige et mere solidt evalueringsgrundlag. 

Herefter slog PH fast, at man generelt ønskede PH skitserede følgende eksempler på mulighe- 

en udvikling fra en kvantitativ styring (antal der for skriftligt arbejde: 

opgaver, antal sider) til en kvalitativ målsty- Notatskrivning, læserbreve, taler, referater fra 

ring (dette forventes at være mindre udgiftsdri- gruppearbejde, præsentationer, synopser, provende, 

idet produktkravene er mindre formalisejektrapporter, empiriske undersøgelser, små arrede)gumentationsopgaver 

for at fastholde elevernes 

37


tankegang. Til inspiration angav PH flg. link 

www.aqa.org.uk og udgivelsen ”Tænk vi skriver” 

Til sidst kom PH ind på de nye opgaver på Aniveau, 

som skal udarbejdes af den nedsatte 

reformkommission 

Præmisserne for arbejdet er følgende: 1) rettekoden 

vil bortfalde. 2) eleverne har en times forberedelse. 

3) formuleringen skal adskille sig fra de 

øvrige eksamensbegivenheder som fx studieretningsprojekt 

og mundtlige prøver. 4) bedømmelseskriterierne 

fremgår af læreplanen. 5) mulighed 

for frihedsgrader i udformningen i forhold til nuværende 

prøveform. 

PH kommenterede arbejdet ved at påpege vigtigheden 

af tydeligere og mere præcise faglige krav, 

som bl.a. kan synliggøres ved flere argumentationsopgaver 

(af hensyn til ikke mindst svagere 

elever og censorer og for at profilere det specifikt 

samfundsfaglige). Desuden skal fokus på den 

samfundsvidenskabelige metode opprioriteres, ligesom 

progressionen skal sikres. Det skal endvidere 

medtænkes, at alle elever nu har matematik 

på C-niveau. 

PH fremhævede dog, at det er vigtigt at huske, at 

de nuværende opgaver er velfungerende (få klagesager) 

og at vi i dag har en god konsensus om 

de taksonomiske niveauer. 

Som oplæg til diskussion fremlagde fagkonsulenten 

til sidst eksempler på to forskellige modeludkast 

til opgaver: model a) fællesdel plus delopgaver 

model b) fire forskellige opgaver 

De tilstedeværende samfundsfagslærere 

havde bl.a. følgende kommentarer til de 

nye opgavetyper: 

Flere grupper mente, at vidensspørgsmålene 

i det første spørgsmål passende kunne 

afvikles som test uden hjælpemidler, idet 

man fremhævede, at det er vigtigt at 

spørgsmålene afspejler kravene i læreplanerne. 

Desuden foreslog man, at gruppediskussionen 

bliver koncentreret om de mere 

undersøgende og diskuterende spørgsmål. 

38 

Mange mente, at det er en god ide med mere 

kreative spørgsmålstyper. Dog blev det fremhævet, 

at det er en forudsætning, at begreber 

som f.eks. ”Notat” er veldefinerede, og at formuleringerne 

er præcise af hensyn til både elever og 

censorer. 

Endelig var flere inde på, at taksonomien i flere af 

opgaveforslagene var noget uklar, og at det fortsat 

er vigtigt at fastholde vores konsensus herom. 

Det blev foreslået, at man fx konsekvent kan 

anvende visse verber i spørgsmålsformuleringerne 

(anvend, begrund, redegør etc.) 

Med hensyn til model b med de fire forskellige 

opgaver bemærkedes det, at de hang bedre sammen 

og gav eleven større valgfrihed, men at der 

samtidig var mange spørgsmål at forholde sig til i 

det indledende gruppearbejde. Nogle mente desuden, 

at man skulle passe på, at opgaverne blev så 

snævre, at de ikke kun prøvede eleven i fx politik. 

Generelt var der enighed om vigtigheden af 

præcision i formuleringerne men også af en klar 

udmelding om forventningerne til længden eller 

graden af uddybelse i de enkelte svar. 

Af lærere i samfundsfag 

ved Frederiksværk Gymnasium og HF 

Lene Cividanes, Søren Møller, Michael Bang Sørensen, Lise B. Høyer. 

Per Henriksens oplæg om skriftlighed efter reformen kan læses på 

www.fals.info, hvor der er lavet et debatforum. Her opfordres man til at give 

sit besyv med, så Opgavekommissionen forhåbentlig kan lade sig inspirere 

under udformningen af de nye opgaver.

Råstof til samfundsfag 

GRUNDBOG 

NAVN 

INSTITUTION 

ADRESSE 

POSTNR. BY 

TEMABOG 

C-SAMFUNDET 

– EN GRUNDBOG OM DET DANSKE SAMFUND 

Af Flemming Gräs 

C-Samfundet giver eleverne forståelse af det danske velfærdssamfund 

i en moderne, foranderlig verden. 

Bogen opfylder de faglige mål for det nye C-niveau på de gymnasiale 

uddannelser. 

Bogens varemærke er et velskrevet dansk, krydret med cases, historier 

og kommentarer fra det faste hold af læserbrevsskribenter: Birger 

Blå, Gerda Grøn, Rosa Rasmussen og Villy Violet. Meninger brydes, når 

de blander sig med historier og kommenterer lærebogsteksten. 

Bogens 5 kapitler indeholder opgaver, hvor eleverne skal forholde sig 

aktivt til aktuelle problemstillinger, lave undersøgelser og handle. 

Kr. 139,- 

MAGTEN I DANMARK 

Af Peter Munk Christiansen og Lise Togeby 

Findes der en elite i Danmark? Har erhvervslivet fået mere eller 

mindre magt gennem de seneste 30 år? Hvad er pastoralmagt? Og 

hvad var det egentlig, den danske Magtudredning konkluderede? 

Magten i Danmark præsenterer en række af Magtudredningens 

analyser: den danske elite, erhvervslivet, folk med få ressourcer, 

beslutningsprocesser, det sociale arbejdes mikromagt, Folketinget, 

globaliseringen, sundhedspolitik, medierne, meningsdannelse og 

institutionel magt. Bogens sidste kapitel giver en oversigt over Magtudredningens 

hovedresultater. Bogens forfattere var begge med 

i ledelsen af Magtudredningen. 

Magten i Danmark er skrevet til undervisningen i samfundsfag på 

A-niveau. 

Kr. 164,- 

Bestil også på tlf. 33 75 55 60, fax 33 75 57 22 eller køb direkte på 

www.gyldendal.dk/uddannelse og få 4 % online-rabat. 

Ja tak, send til gennemsyn i 30 dage 

C-Samfundet Magten i Danmark 

Priser ex moms 

GYLDENDAL 

KLAREBODERNE 5 

1001 KØBENHAVN K 

TLF. 33 75 55 60 

FAX 33 75 57 22 

WWW.GYLDENDAL.DK/UDDANNELSE

ANDET - Bestyrelsesmøde i FALS 

Bestyrelsesmøde i FALS 

søndag 4. september 

Fraværende: Gregers og Mette 

Referat 

1. Valg af dirigent (Marianne) og referent (Lars). 

2. Godkendelse af dagsorden. Godkendelse af referat 

fra sidste møde. Godkendt med tilføjelser 

3. Kommissionens tanker om nye opgavetyper til 

skriftlig eksamen. Oplæg ved Per. Diskussion. 

De enkelte fag skal lave eksempler på opgaver 

der er tilpasset reformen. Disse udsendes primo 

november til skolerne. De er fra regeringens 

side opstillet en række krav – herunder 

om gode differentieringsmuligheder. Der kommer 

debat på FALS.INFO fra ca. uge 41. 

4. Afvikling af generalforsamling 31. oktober. Der 

blev drøftet beretning, opstilling af kandidater m.v. 

Ting til beretningen sendes til Bent senest 3/10 

På valg er Susanne, Marianne (modtager genvalg) 

Lone og Lars (ej genvalg) 

Drøftet blev valgbestyrelse og valg af revisorer 

m.v. 

5. Kurser: Hvor mange tilmeldinger? Indhold. 

Evt. aflysninger? Økonomi. 

a. Kursus om skriftlighed (Birgitte og Susanne) 

Manglende tilmeldinger 

b. Generalforsamlingskursus (Birgitte og Susanne) 

Stor tilslutning p.t. ca. 35 max er ca. 45. Selve generalforsamlingen 

er mandag den 1/11 kl. 16.00 

c. Regionsrepræsentantkursus og regionerne 

(Birgitte og Lars) 

Kurset blev aflyst grundet manglende tilslutning. 

Bent og Lars laver oplæg til regionsarbejdet 

i fremtiden 

d. Mat-samf (Bent) p.t. 27 tilmeldte – udbydes 

evt. igen til efteråret. 

e. Eng-samf (Lone) Medvirkende søges – emner 

drøftet – alle opfordres til at deltage. 

f. HF-kurser (Susanne) For få tilmeldt 

g. Cairo, Egypten (Mette) 

P.t 16 deltagere – gennemføres 6/11-13 /11. 

h. Tysklandskursus (Birgitte og Bent) 

6 timl – max er 28 

40 

i. Videnskabsteori (Bent) Uafklaret 

j. Øresundsstatistik (Marianne og Lone) 

Brugerkursus henvendt til SA/Ge lærere - se 

databank på www.dst.dk/xtranet/oeresund1 - evt 

indgang via www.dst.dk. 

HUSK at alle kurser skal på EMU´en Det sker via 

bevillingshaver på det enkelte kursus foruden at 

Morten Damsgaard skal have en mail derom. 

6. Retningslinier for nye kurser. Næste ansøgningsrunde 

i ministeriet (Per). Skal vi søge 

noget? Kan vi søge fx til generalforsamlingskursus? 

Det er ikke endeligt afklaret og det 

fremover bliver muligt at søge midler til kurser 

der ikke er udviklingsorienteret i relation 

til fagsamarbejde eller om ”fag-faglige” kurser 

også fremover kan søge tilskud. Per H orienterer 

om fremtiden – ansøgningsfrist er 1/11 

– generelt bør midler søges. 

6. B Samarbejde med Columbus om kurser blev 

drøftet. Lone tager kontakt til Columbus. 

7. Bladet (Gregers, Morten og Lars). Oprettelse 

af anmelderkorps. Belønning af anmeldere 

(Bent)? Anmelderkorps er et problem – løsningsforslag 

blev drøftet – redaktionen blev 

opfordret til at lave et anmelderkorps. 

8. Htx. Skal vi gøre noget? (Marianne). Lars sender 

medlemsliste til Marianne med henblik på 

indsats. 

9. Henvendelser fra organisationer og enkeltpersoner 

om sparring på undervisningsmateriale: 

Landbrugsrådet, Anne-Marie Mosbech m.fl. 

(Bent) 

Lars H er i kontakt og arbejder videre dermed. 

10.Kontakt til FALIHOS (folkeskolelærerne i historie 

og samfundsfag) og FLLS (seminarielærerne 

i samfundsfag). (Bent og Morten) 

Bent tager kontakt med henblik på samarbejde. 

Ref. Lars H.

Aøndag 30. oktober kl. 16-19 og mandag 

31. oktober kl. 9-12. 

Alle var tilstede 

Referat 

1.Valg af dirigent og referent 

Godkendelse af dagsorden. 

Godkendt 

Godkendelse af referat fra sidste møde 

Godkendt – dog med denne tilføjelse: Alt vedrørende 

kurser og ændringer i kurser skal meldes til både 

Morten Bülow og Morten Damsgaard 

Når man har arrangeret et kursus, skal man selv sørge 

for at sende resultatet til Morten Bülow/EMU og 

Morten Damsgaard/FALS. På EMU’en opsamles alle 

kurser også de kurser, som ikke er uvm-kurser. 

2. Datoer: 

- Midtvejskursus: Formentlig fredag d.11. 11. på Vejle 

Idrætshøjskole – Birgitte deltager. 

- Konference om efteruddannelses model på Vejle 

Idrætshøjskole torsdag d. 17.11.kl. 10-16. Det tager 

Birgitte til. 

- Konstitueringsmøde d. 5.12.hos Mette Thorup 

- Møde med FALIHOS 8.1. 

- Møde med Columbus fredag d. 20.1. kl. 16 

- PS-møder: 24.1. kl. 13-17 og 14. 3. kl. 10-16 

3.Afvikling af generalforsamling 

a. Ordstyrer 

b. Bestyrelsens beretning: 

c. Kassererens beretning 

d. Opstilling af kandidater. 

e.Valgbestyrelse, revisor og revisorsuppleant 

f. Praktiske ting. 

4. Nyt fra fagkonsulenten 

Ændringer af studieretningsudbuddet: Skal udbyde 2 

konstituerende fag, det 3. nævnes ikke – dog skal eleverne 

vide, hvilke muligheder der er. Navngivning skal 

modificeres, så det reelle indhold fremstår tydeligt. 

41 


FALS bestyrelsesmøde 

på Kystgården, Nyborg 

Naturvidenskab skal opfylde kravene på de højere 

læreranstalter. 

Der er kommet ny eksamensbekendtgørelse, den er 

trådt i kraft: Ingen opmand i forb. m SSO, nu gns. af 

de to karakterer (censor tæller mest): Eleverne kan 

stadig klage, men der skal jo så være skrf. begrundelse. 

Skrf. eksamen om sommeren, indsigelsen gennem 

rektor falder væk – læreren skal ikke læse elevernes 

besvarelse igennem (indgår ikke i rettereduktionen 

mere), men eleven kan selvfølgelig klage. 

Censorer beskikkes allerede nu, formentlig vil der i 

fremtiden blive udmeldt et mundtligt censorkorps. Per 

indstiller censorer. Al detailstyring er væk, det lægges 

ud til institutionerne at fastlægge deres egne normer. 

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb, skema 

for hver forløb: 

betegnelse, indhold, anvendt litteratur, omfang, uddannelsestid, 

særlige fokuspunkter (mål og progression) 

væsentlige arbejdsformer skriftligt arbejde, 

evaluering (studieplanen fra UNI-c). 

Konference om At-eksamen – fire forskellige steder i 

landet, tidspunkter og steder udmeldes til skolerne. 

Fagkonsulentfyraftensmøder på htx. 

Kultgruppen har problemer; visse steder lægges i 

historie første år og samfundsfag og religion 2. år., 

det er ikke hensigtsmæssigt og ikke tilsigtet i loven. 

Samfundsfag c-niveau skal evalueres i 2006. 

Godt link: www.dr.dk/gymnasium hvor der lægges 

digitale klip (nu 13500 klip) til fri afbenyttelse, f.eks 

partier, magt, Fogh læser op af minimalstatsbogen 

m.m.m. Digital politikhåndbog er lagt ind. Kan downloades. 

Kommer til at koste penge fra 1.6.2006, 

8000 kr. i abonnement. 

Man er ved at samle sammen til småændringer til 

bekendtgørelsen… 

5. Nye typer skriftlige opgaver. 

a. Debat på www.fals.info. Se selv den fine start 

på falsinfo 

Meget nemt system, som giver mulighed for mailtil-


bagemeldinger om respons på indlæg. Skal omtales i 

bladet. 

b. Fortsat debat i bestyrelsen ud fra Per oplæg. 

Den kritik, der tidligere har været rettet mod opgaverne 

har gået på præcisionen i de faglige krav. Det 

forsøges afhjulpet i de nye opgavetyper.Vi tester: Kan 

de honorere de faglige mål? Har de læst, kan de 

anvende det, de har læst, kan de perspektivere? Der 

testes både kompetencer og faglige kvalifikationer:Vi 

har den situation, at vi ikke underviser efter de samme 

bøger, derfor bliver det i høj grad bilagsstyring, gør 

det noget? Vi skal overveje, hvordan vi kan få eleverne 

til at tænke samfundsfag, f.eks ved at stille ”tænkeopgaver”, 

hvor eleven skal argumentere for nogle 

sammenhænge. 

6.Ansøgning om kurser til 15. november i samarbejde 

med AUC og hhx. 

AUC, FALS, hhx: Udvikling af kurser i kvantitativ 

metode. 

AUC, FALS, hhx: Udvikling af kurser i flg. policyområder: 

Energi-, miljø- og fødevarepolitik. Hvordan gribes 

en policyanalyse an? Eksperter, inden for de tre 

områder kommer med oplæg. 

Kan generalforsamlingskursus og regionsmøder 

kobles sammen med de ansøgte kurser? 

Når der laves udbredelseskurser inddrages regionerne. 

I visse tilfælde vil det være muligt at få uvm-tilskud 

til udbredelseskurser, hvis disse er en del af 

udviklingskonceptet. Et bestyrelsesmedlem har kontakt 

til regionerne og sikrer, at udbredelsen kan gennemføres. 

Kursuspolitikken generelt: 

Vi skal i bestyrelsen diskutere kursuspolitik og kursusindhold 

grundigere. I den forbindelse vil vi igen inddrage 

samarbejde med interesseorganisationerne 

(Landbrugsrådet, DI, finansrådet osv.). Susanne koordinerer 

samarbejdet med fagkonsulent og fagligt forum. 

Vi ser gerne et samarbejde med kolleger uden for bestyrelsen 

om kurser. 

Vi mangler i øvrigt en fuldstændig emailliste over 

samtlige lærere i landet, som underviser samf. på stx, 

hf, htx og hhx. 

Samarbejde med Amtscentre om udviklingskurser 

i kvantitativ metode og policyområder. 

I den givne situation finder vi, at vi får mest ud af 

42 

samarbejdet med universiteterne. Men vi vil stærkt 

opfordre til at regionerne henvender sig til amtscentrene 

med henblik på kursussamarbejde. 

7. Kursussamarbejde mellem FALS og Columbus. 

Vi siger ja til samarbejdet med Columbus og arbejder 

på at få inddraget samarbejdet til htx og hhx. 

8. Hvad gør vi i regionerne? 

Vi skal have opdateret oversigten over regionsrepræsentanterne, 

FALS’ regionskontaktpersoner henvender 

sig til repræsentanterne. 

Vi forventer færre regioner, regionsrepræsentanterne 

må inddrages i debatten om, hvordan regionsstrukturen 

skal se ud i fremtiden. Dette skal diskuteres 

grundigere på et fremtidigt bestyrelsesmøde. 

Kan man forestille sig, at man kan bruge Fronter som 

et fagligt forum, hvor man kan videndele, og dermed 

lægge op til(regional) udvikling? Idé: Et lukket, fagligt 

fællesskab som udviklingsforum. 

9. Kurser: Seneste status. 

a. Kursus om skriftlighed 

Er i gang – materiale lægges ud på EMU’en 

b. Mat-samf. Gentagelse i 2006? 

Flere udbredelseskurser afholdt med mange deltagere, 

men der er formentlig stadig et behov her, derfor 

vil kurserne blive gentaget i 2006 

c. Eng-samf 

Er i gang.Afsluttes i november 2005, hvorefter udbredelsen 

begynder. Lægges på EMU’en 

d. Cairo. 

Kurset er lavet i samarbejde med dansk-ægyptisk 

dialoginstitut i Cairo, hvor Jakob Skovgård er direktør. 

Tyve tilmeldte, forberedelseskursus har været afholdt 

3. oktober. 

e.Tysklandskursus 

Samarbejde med tysk på Københavns Universitet, 

religion og historie. Kun få samfundsfagslærere var 

med, men kurset var meget vellykket. Kurset vil 

muligvis blive gentaget. 

f. Institut for Antropologi, KU: ’Kulturanalytiske 

kompetencer – et samspil mellem fagene religion, 

historie og samfundsfag i gymnasiet og på hf. 

Vi har sagt ja til at være med på ansøgningen. 

g. Sankt Petersborg 

Vi har sagt nej tak til at være med til et udviklings-

kursus sammen med russisklærerforeningen og geografilærerforeningen. 

10. Samarbejde med Landbrugsrådet 

Udvikling af undervisningsmateriale, som kan bruges 

af stx og htx. Derudover også mulighed for arrangementer, 

hvor vi kan komme på besøg hos Landbrugsrådet 

og fokusere på relevante policyområder: Gmo, 

fødevareetik, lokalområdsrelevante temaer. 

Herudover ønsker vi også mere lærerorienterede arrangementer. 

Marianne er vores kontakt og går videre 

med det. 

11. Ideer til bladet. Nyt om anmelderkorps? 

Vi sætter annonce i bladet, hvor vi søger anmeldere, 

som tilbydes naturalier for deres indsats. I den forbindelse 

vil det være en god idé, at vi får en anmelderredaktør 

knyttet til bladet. 

Vi vil gerne have anmeldelser af hjemmesider (lækre 

link). 

Send en mail til Gregers Friisberg (Gregers.Friisberg@nykat-gym.dk), 

hvis der er noget galt med 

trykningen af bladet 

12. Færdiggørelse af bestyrelsens beretning. 

Se beretningen i andetsteds i bladet. 

13. Møde med FALIHOS (folkeskolelærerne i 

historie og samfundsfag) 8. januar 2006. 

Udskydes til næste møde 

14. Evt.. 

Tilbud om oplæg til skoler fra en fyr, som ved noget 

om Færøerne og rigsfællesskabet 

Rubrik i bladet om elevmulighed for at skrive til Forbrugerministeren. 

Tilbud om arrangement ”moderne politiske aktivisme” 

Ref. Lone Bentzen 

43 

ANDET - Bestyrelsesmøde i FALS

ANDET - Generalforsamling i FALS 

Generalforsamling i FALS 

d. 31. oktober 2005 

Referat 

Ad 1.Valg af ordstyrer og referent: 

Leif Konrad blev valgt som ordstyrer og Anna 

Amby Frejbæk som referent. 

Ad 2. Bestyrelsens beretning 

– herunder debat: 

Bestyrelsens beretning handlede blandt andet om 

reformen, om de konkrete problemer, reformen 

medfører, og om de ændrede vilkår for FALS’s arbejde 

i regionerne. Beretningen kan læses i Samfundsfagsnyt. 

I den efterfølgende debat blev der 

bl.a. fremført følgende synspunkter: 

Ang. FALS’s regioner: 

Det blev påpeget, at det er vigtigt at opretholde 

de regionale kurser, bl.a. som forum for udveksling 

af praktiske erfaringer og etablering af lokalt 

netværk. Der blev udtryk bekymring for, at vilkårene 

for regionsarbejdet har ændret sig. Der 

blev også fremført det synspunkt, at arbejdet i 

regionerne måske ikke længere er så vigtigt. 

Bestyrelsens svarede, at regionerne fortsat er 

vigtige, at FALS vil hjælpe til at gøre det nemt for 

regionsrepræsentanterne at lave kurser, og at 

FALS fortsat varetager regnskab og revision i forbindelse 

med afholdelse af regionale kurser. 

Ang. censor-problematikken: 

Der blev fremsat en opfordring til bestyrelsen 

om at arbejde videre med censur-problemet, der 

bl.a. truer elevernes retssikkerhed. Bestyrelsen 

blev opfordret til at inddrage juridisk bistand. 

Ang. problemet med skriftligt arbejde 

for elever, der vælger samfundsfag på 

A-niveau som frit valgfag: 

Der blev peget på, at bestyrelsen bør holde øje 

med mulighederne for at løse problemet med 

den store mængde skriftlige arbejde for de ele- 

44 

ver, der vælger samfundsfag på A-niveau som frit 

valgfag. Bestyrelsen skal også være opmærksom 

på de faldgruber, der opstår som følge af de forskellige 

løsninger. For eksempel er det et problem, 

hvis nogle B-niveau-elever får 40 timer mere 

end elever på andre gymnasier. Der blev også 

fremført det synspunkt, at FALS bør melde en 

fælles politik ud mht. håndteringen af problemet. 

Bestyrelsens svarede, at problemet er et lokalt 

spørgsmål, som må håndteres lokalt. Bestyrelsen 

mener, at forslaget med 40 timer ekstra til skriftligt 

arbejde på B-niveau er godt. 

Ad 3: Kassererens beretning: 

Lars Høgh gennemgik regnskabet og pegede 

blandt andet på, at kontingentindtægterne er faldet 

en smule til trods for en medlemsfremgang 

på 30 medlemmer. Faldet skyldes, at mange af de 

nye medlemmer er pædagogikumkandidater og 

deltidsansatte, som betaler et lavere kontingent 

end fuldtidsansatte. 

Salget af ”labels”, dvs. adresser i medlemsarkivet, 

har givet en indtægt på 7000 kr. 

Samfundsfagsnyt har kostet mindre som følge af 

øgede indtægter fra reklamer. Forlagene har i det 

forløbne år været meget interesserede i at annoncere 

i forbindelse med bøger til det nye gymnasium. 

Udgifterne til regionsarbejdet har været voksende 

som følge af de manglende tilskud. 

Samlet har FALS opnået et lille overskud på 

1771,63 kr. 

Bestyrelsen foreslog at fastholde kontingentet på 

300 kr. pr år for ansatte på mere end halv tid og 

på 150 kr. for pædagogikumkandidater samt del-

tidsansatte på under halv tid. Forslaget blev 

vedtaget. 

Ad 4. Forlagets beretning 

Per Rasmussen berettede, at forlaget aldrig har 

solgt så mange bøger som i det forløbne år. Den 

store efterspørgsel har medført ventetid for enkelte 

skoler, hvilket Columbus beklager. 

Columbus-fonden har uddelt 70.000 kr. til FALS 

og 60.000 kr. til forskellige andre formål, bl.a. til 

foreningen af lærere i erhvervsøkonomi. Fonden 

har også givet støtte til Finn Rasmussens medieprojekt, 

som bl.a. vil afføde en ny bog. Endvidere 

er der givet støtte til en række andre projekter, 

primært bogprojekter. 

Mht. regnskabet er det gået bedre end forventet. 

Der er brugt mange penge til bogproduktion, og 

varelageret er meget stort, men forlaget har alligevel 

opnået et overskud pga. sine investeringer. 

Columbus deltager i år ikke på Bogforum. Forlaget 

ønsker ikke længere at uddele Columbus-prisen 

på Bogforum, men overvejer i fremtiden at 

uddele prisen på FALS’s generalforsamlingskursus. 

Kjeld Mazanti Sørensen berettede om forlagets 

nye udgivelser. Forlaget har udgivet to C-niveaubøger, 

som har solgt godt. En række nye bøger er 

på vej, herunder bl.a. en bog til hf’s kultur- og 

samfundsfag, en ny bog om international politik af 

Hans Branner, en bog om meningsdannelse af 

Finn Rasmussen samt en bog af Niels Ploug om 

social ulighed og lighed. Forlaget udgiver to bøger, 

der kan anvendes til samarbejde mellem engelsk 

og samfundsfag. 

Ad 5. Kandidatopstilling 

Bent Fischer-Nielsen, Gregers Friisberg, Mette 

Thorup Pedersen og Morten Damsgaard-Madsen 

var ikke på valg. 

Valgperioden udløb for Marianne Nordentoft, Susanne 

Willadsen, Lars Høgh og Lone Bentzen. 

Marianne Nordentoft, Susanne Willadsen og 

ANDET - Generalforsamling i FALS 

45 

Lone Bentzen ønskede at genopstille, mens Lars 

Høgh ikke ønskede at genopstille. Anna Amby 

Frejbæk opstillede som kandidat. 

Marianne Nordentoft, Susanne Willadsen, Lone 

Bentzen og Anna Amby Frejbæk blev valgt til bestyrelsen 

ved et fredsvalg. 

Referent:Anna Amby Frejbæk

ANMELDELSER - Er din nabo stadig en bil? 

Er din nabo stadig en bil? 

Henrik Dahl: Hvis din nabo var en bil. 2. udgave 

Akademisk forlag. Kr. 149,- 

Det er en gammel kending for mange samfundsfagslærere, 

der her kommer i ny udgave. Henrik 

Dahl er på mange måder blevet eksponenten for 

livsstilsundersøgelser i Danmark. 

I den nye udgave er tilgangen til problematikken 

blevet opdateret, og der er tilføjet et indledende 

kapitel, hvor Henrik Dahl giver baggrunden for 

bogens tilblivelse. De store intellektuelle forbilleder, 

er, siger han i indledningskapitlet, Thomas 

Højrup og Pierre Bourdieu. Den førstes bog Det 

glemte Folk er ifølge Dahl ”den vigtigste sociologiske 

publikation i Danmark siden 1970”. Det er i 

den bog,Thomas Højrup med udgangspunkt i undersøgelser 

af hverdagspraksis laver sin materielt 

funderede livsformsanalyse. 

I indledningen beskriver Dahl de metodiske problemer, 

der var i at arbejde med RISC segmenteringsmodellen, 

der bl.a. kom til at danne grundlag 

for fordelingen af værdier og sociale ressourcer i 

Minervaværdikortet. Det var en korrespondanceanalyse, 

hvor man ud fra en lang række af svar 

på holdningsspørgsmål belyste forskellene i befolkningens 

værdier, hvad der gjorde det muligt at 

dele den op i korresponderende clusters og dermed 

livsstilssegmenter. 

Segmenteringen blev imidlertid ikke forbundet 

med den underliggende sociale struktur, og det 

irriterede Dahl. Opdelingen af befolkningen efter 

holdningsmæssige værdier kan gøres systematisk, 

som det blev postuleret i og med den statistiske 

bearbejdning af svarene på holdningsspørgsmålene, 

men den siger intet om opbygningen af kollektive 

identiteter i forhold til den sociale differentiering. 

Dahl føler sig overbevist om, at der er social differentiering 

i samfundet. Differentieringen fore- 

46 

går via kommunikation, mener han.Vi kommunikerer 

vores forskellighed via vores livsstil, herunder 

hvordan vi sammensætter vort forbrug: ”Der 

opstår identitetsbærende forskelle på folk som 

følge af deres forbrug” (s. 27). Det sker i form af 

de kommunikative udsagn, vi vælger at udtrykke 

igennem vort konsums sammensætning. 

Dahl afviser, at der er klasseskel af betydning i 

vort samfund. Marginalskatten har fjernet indkomstskel, 

og ”demokratiseringen af samfundet 

betyder, at der ikke længere er officiel forskel på 

folk.” 

Social differentiering opfattes og analyseres på 

forskellige måder i nyere sociologi. Man taler 

f.eks. om differentiering, der bygger på segmenter, 

differentiering der bygger på funktionel opgavevaretagelse 

og endelig differentiering, der tager 

udgangspunkt i uligheder i adgangen til – og fordelingen 

af – ressourcer og goder. Når Dahl gør 

social differentiering til et spørgsmål om blot 

kommunikativ konsumentadfærd, er det problematisk 

i forhold til hans selvvalgte teoretiske udgangspunkter, 

der forsøger at se livsstile i et perspektiv, 

der rækker ud over reklamebureauernes 

kommercielle horisont. 

Med det anvendte differentieringsbegreb risikerer 

han beklageligvis at komme til at skylle både 

Højrup og Bourdieu ud med badevandet og ende 

med at levere materiale til den omsiggribende 

letfærdige sociologiske kommercialisme i reklame- 

og konsulentbureauer og i populær managementteori. 

Segmenterne flyder i åndelig forstand 

løst rundt omgivet af tilfældige teorifragmenter 

og bliver ofre for modeluner og tidens tilfældige 

trends. Og det er synd for en bog, der ellers indeholder 

mange sjove og ganske rammende 

pointer om vores forskelligheder. 

Massakreringen af Bourdieu sker på umærkelig 

måde flere steder i bogen. Bourdieu ser i mod-

sætning til Dahl en klassedeling i samfundet. Det 

får ham til at gøre andre typer af iagttagelser, 

f.eks. at en tings klassedistingverende betydning 

hænger sammen med dens knaphed. Da mobiltelefoner 

kostede 10.000,-, var de distingverende 

for klassekultur og -konsum. Det er de ikke mere, 

hvor Bodega-Bent har en mobil hængende fra 

bæltet på de fedtede cowboybukser, og enhver 

13 årig sidder og SMS’er under kedsomhedens åg 

i skolen. Bourdieu gør klasseforskelle til et væsentligt 

udgangspunkt for sin analyse af den sociale 

og smagsmæssige segmentering. Den økonomiske 

kapital må suppleres med en symbolsk 

kapital, der ikke nødvendigvis er mindre betydningsfuld. 

Statusforskelle, der har deres udspring i 

den symbolske kapitals mange former, kan være 

lige så afgørende for klassedelingen som den 

økonomiske kapital, men pointen er faktisk, at 

begge har betydning, og man kan konvertere kapitalformer, 

f.eks. en god uddannelse til et godt 

job. Eller vice versa: Mange penge konverteres til 

kulturel kapital via adgang til gode og prestigefyldte 

uddannelser. 

I forhold til Bourdieu er der flere steder i bogen, 

hvor kæden hopper af. Et stykke fremme i bogen 

fremlægger Dahl den segmentering, der afløser 

de velkendte segmenter fra Minervamodellen, så 

som blå, grøn, rosa og violet. Minerva blev udsat 

for en del kritik fra branchen selv, ikke mindst efter, 

at et gråt residualsegment i midten blev reguleret 

op og ned i størrelse. 

De gamle segmenter erstattes nu af en segmentering, 

der på den horisontale skala går på svag 

versus stærk integration og på den vertikale skala 

ikke begrænset af regler versus begrænset af regler. 

Resultatet er, at det blå segment nu kaldes Individualister, 

det grønne Enklavister, det violette i 

sydvestlige hjørne Isolationister og det rosa i 

sydøstlige hjørne Hierarkister. 

Gammel vin på nye flasker. Dahl beskriver individualisterne 

således: ”Den individualistiske livsstil i 

kortets nordvestlige hjørne er et produkt af, at 

individerne er svagt integreret i grupper og kun i 

ringe grad har samfundets regler som en beg- 


47 

rænsende rammebetingelse. Medlemmer af denne 

gruppe er som skabt til at operere i et 

moderne samfund. De trives godt med tanken 

om, at for at klare sig på arbejdsmarkedet skal 

man gøre sig selv uundværlig.” 

Den løsagtige omgang med empirien afsløres i 

opstillingen af (tilfældige), karakteristiske eksponenter 

for typerne, der tager sig morsomme ud i 

præsentationen, men som ikke nødvendigvis er 

kvantitativt gennemsnitlige. Empirien har i for høj 

grad efterrationaliseringernes selvbekræftende 

karakter. Segmenterne er befolket med alt for 

velkendte Børsenlæsende konkurrenceprægede 

økonomer, Informationslæsende gymnasielærere, 

BT-læsende royalistiske HK’ere og tryghedssøgende 

kollektivistiske socialdemokrater. Venstre-folk, 

Konservative, SF’ere/Enh.liste folk m.fl. 

med givne uddannelsesniveauer har vi også let 

ved at anbringe i de rette segmenter og gennemskue 

tænke- og handlemåde. Det er meget forudsigeligt. 

Inddeling i de fire rum bygger på antropologen 

Mary Douglas’ gruppe/gitterteori. Dahl er ikke 

sikker på, om Douglas ville bifalde denne anvendelse, 

men, som han siger, den giver ”særdeles 

opløftende, empiriske resultater”. 

Den kognitive stil, der er med til at bære den 

konstaterbare forskellighed danskerne imellem, 

betragtes som en følge af kulturen, der igen ses 

som en ”overgribende sammenhæng af mening, 

som den enkelte defineres ind i af andre.”


Inddelingen giver nok mulighed for at udforske 

kognitiv stil, men den er fuldstændig løsgjort fra 

Bourdieu og den sociale differentiering, og der er 

dermed heller ikke noget mærkeligt i, at de 

”empiriske resultater” kommer til at leve deres 

eget uverificerede liv. 

Herefter er der selvsagt frit spil for et væld af 

rammende og indimellem også morsomme 

bemærkninger – der sikkert tager kegler på 

managementkurser – om, bare for at nævne et 

enkelt eksempel, forskellige måder at arrangere 

forretningsrejser i ”nordvest”, kulturrejser i 

”nordøst”, etc: ”Ikke overraskende er det først 

og fremmest i nordøst, man opsøger natur og 

kultur for dens egen skyld, hvis man ikke gør selve 

det at rejse til kultur. Det sker på den måde, at 

man med sin rygsæk drager on the road med alt, 

hvad det indebærer af medklang fra andre, der 

også har været on the road.” 

Om forretningsrejsen i nordvest: ”Ideen med 

denne rejseform er, at man (foregiver at man) 

arbejder, men at man samtidig bor på luksushoteller, 

går på restaurant og networker med kolleger 

og potentielle forretningsforbindelser, hvis 

man da ikke ganske enkelt benytter lejligheden til 

at flirte med så mange, man orker at flirte med, 

og eventuelt score, nu hvor manden eller konen 

er parkeret derhjemme” (s. 113). 

Det er vittigt og underholdende, og der er sikkert 

mangen en forretningsmand på et managementkursus, 

der har siddet og fået røde ører i 

afsløringens grelle lys, - eller det er befriende at 

man kan sidde og grine sammen over, hvor menneskelige 

vi dog alle sammen er, når det kommer 

til stykket. Men som udtryk for videnskabelig 

sociologi har man svært ved at tage det seriøst. 

Bogen er, som det fornemmes af citaterne, 

velskrevet og underholdende. Undervisningsmæssigt 

er dog kun visse dele af den anvendelig. 

Det gælder f.eks. afsnittene om Københavns socialgeografi. 

Her præsenteres vi ikke for Bourdieu 

superlight, men for god sociologisk teoretisering 

på basis af ganske rammende iagttagelser. I udlan- 

48 

det, f.eks. i den angloamerikanske verden, er det 

blevet almindeligt at bruge sociogeografiske 

metoder i kortlægningen af livsstilssegmenter. I 

betragtning af den betydning, boligen har fået 

som livsstilsmarkør, er der fornuft i denne tilgang. 

Der er forskel på, hvad der bliver ”kommunikeret” 

– for nu at blive i Dahls terminologi - med 

en villa i Charlottenlund til 10 mio på den ene 

side og et hus i Horslunde på Lolland til 0,5 mio 

på den anden side. Dahl er lidt ude i samme retning 

i sin socialgeografi. Hvis han i højere grad 

havde lænet sig op ad sådanne metoder, ville 

empirien måske være blevet mere holdbar. 

Store dele af bogen er holdt i en akademisk jargon, 

der ikke vil glide let ned hos gymnasieelever. 

Men bogen kan bruges som inspiration for lærere, 

der vil undervise i livsstile og segmentering. 

Det er dog nødvendigt at have en god del kritisk 

bagage med i baghovedet, inden man kaster sig 

ud i caffe latte kulturen og mænger sig med dens 

lette kavaleri. 

Gregers Friisberg

Morten Albæk & Rasmus Hylleberg: 

Generation fucked up?. Gyldendal, 2005, 160 sider 

To unge dygtige debattører har skrevet en debatbog 

(!) om en generations demokratiske kompetencer 

og ansvarlighed. En generation som med 

Morten Albæks udtryk kan kaldes Generation 

fucked up (så er tonen ligesom lagt). Denne defineres 

som værende født fra begyndelsen af 

1970’erne og frem til slutningen af 1980’erne, 

som voksede op i 1990’erne og er eller er ved at 

blive voksne i det 21. århundrede. Bogen er skrevet 

af, om og til generationen, som forfatterne 

skriver i deres indledning. 

Morten Albæk repræsenterer i bogen den aggressive 

og irriterede, der konstant forsøges formildet 

af Rasmus Hylleberg. Således har vi Albæk, 

der kommer med en gevaldig opsang til Generation 

fucked up og Hylleberg som med sindsro 

fremlægger positive aspekter ved generationen 

og dermed forsvarer denne. Hylleberg henviser 

på klassisk vis til Sokrates, hvis kritik Albæk bygger 

videre på i en nutidig sammenhæng ifølge 

Hylleberg. 

Albæk er blandt andet forarget over den demokratiske 

slaphed, der kendetegner generationen. 

Generationen kan ifølge ham kun svinge sig demokratisk 

op til at være politisk forbruger, hvilket 

Albæk betegner som patetisk og henviser ligeledes 

til demonstranter uden bevidsthed om demonstrationens 

kerne. Derfor har Albæk kun hån 

tilovers for Hyllebergs henvisning til fornuften i 

at købe Max Havelaar-kaffe m.m.At Albæk ser en 

række problemer skyldes ifølge Hylleberg, at Albæk 

kigger på den ægte demokrat med forældede 

øjne (ifølge Albæk drejer demokrati sig om de 

klassiske demokratiske institutioner og folkelige 

fællesskaber som partier, foreninger, højskoler og 

fagforeninger) og at det i stedet handler om, at 

disse strukturer ikke passer til Generation fucked 

up (de gider blandt andet ikke bruge tiden på 

ANMELDELSER- Generation fucked up? 

Generation fucked up? 

49 

intetsigende arbejde i partierne – med god grund 

ifølge Hylleberg!). 

Albæks kritik handler i bogen ikke udelukkende 

om hans egen generation, men også de ældre 

herunder 68’er-generationen, som betegnes som 

Græshoppegenerationen, der fortærer alt på sin 

vej og efterlader intet! Et veludviklet ÆldreSagsdiktatur 

har vi også, som skyldes politikernes 

uansvarlighed i forhold til vigtige vælgersegmenter 

(deraf ældrecheck m.m. på trods af at 1/3 af 

alle ældre kan betegnes som millionærer ifølge 

Albæk). Dette nævner han i forbindelse med en 

diskussion om den danske velfærdsstats tilstand 

og fremtid, hvorunder Albæk hæfter sig ved den 

stadige negative sociale arvs tilstedeværelse i 

Danmark. Han mener således, at der i Danmark 

eksisterer en fattigdom, der retter sig mod emotionelle, 

sociale og kulturelle forhold. Denne fattigdom 

blegner dog umiddelbart noget sammenlignet 

med Hyllebergs henvisning til fattigdomsforhold 

i U-lande, som han har oplevet på egen 

krop (næstformand i Dansk Flygtningehjælp). 

Bogen er skrevet i en velartikuleret, ungdommelig, 

aggressiv og drillende tone, der bærer præg af 

diskussionslystne mænd i en krig på argumenter. 

Generation fucked up? er bedst på de første 100 

sider, hvor pennene er skarpladte eller rettere 

sagt tastaturerne, da Albæk og Hylleberg har 

opbygget bogen, som en emailkorrespondance 

løbende fra starten af August 2004 til April 2005. 

Aktuelle samfundsspørgsmål berøres fra perioden, 

herunder naturligvis Irak i relation til internationale/europæiske 

afsnit i bogen. Disse afsnit 

er dog ikke så skarpe, da tonen her synes betydelig 

mildnet og nærmest har karakter af en 

bekræftelse af hinanden med hensyn til blandt 

andet det europæiske ansvar på den globale scene 

(især Mellemøsten). 

Albæk starter og afslutter kommunikationen og 

er mest i offensiven bogen igennem, hvilket med-

ANMELDELSER - Politica nr. 1 

fører, at hans pointer umiddelbart går klarest ind. 

Men Hylleberg forsvarer generationen (solidariske 

individualister) bravt og kun enkelte steder 

bliver hans argumentation lidt søgt. 

Generation fucked up? kunne jeg sagtens forestille 

mig at bruge i en undervisningsmæssig sammenhæng. 

Især kunne Albæks provokationer og 

skarpe pointer være glimrende udgangspunkter 

for diskussioner i samfundsfagstimerne i forbindelse 

med eksempelvis demokratiforløb. Elever 

som eksempelvis vælger at skrive om unge og 

demokrati i relation til projekter eller den større 

skriftlige opgave, kan helt sikkert også inspireres 

(og underholdes) af denne bog. 

Kaj Pinholt Jespersen 

Politica nr. 1 

februar 2005 

Verdenshistorien og international politik. 120 s. 

Spændende læsning 

til de lange vinteraftener 

Politica – det hæderkronede statskundskabstidskrift 

– har i nr. 1 fra 2005 valgt at fokusere på 

verdenshistorien og international politik. Hvor vi 

i samfundsfagsundervisningen har været vant til 

at koncentrere den samfundsfaglige tilgang til 

international politik til perioden under og efter 

den kolde krig, går man i dette nummer af Politica 

tilbage til nogle af de klassiske tilgange til 

international politik, hvor det historiske stof spiller 

en central rolle, ikke mindst den engelske 

skole med dens insisteren på en kobling mellem 

historie og international politik. 

Udgangspunktet er den klassiske konflikt mellem 

den idiografiske og den nomotetiske tilgang til 

international politik. Ifølge introduktionen til dette 

temanummer er der i disse år en drejning i 

50 

retning mod den idiografiske tilgang, hvor den 

historiske tilgang tilgang til den internationale 

politik opprioriteres i modsætning til den mere 

behavioristiske tilgang, der lægger. 

Det kommer der et par spændende artikler ud 

af. Ud fra et Luhman-perspektiv, hvor staterne 

opfattes som selvrefererende systemer, både i 

historisk og aktuelt forstand, skriver Gorm 

Harste om dannelsen af den europæiske stat, bl.a. 

med henblik på etableringen af staten i overgangen 

fra det middelalderlige samfund til det 

moderne samfund.Artiklen vil være en meget fin 

inspiration til emner i almen studieforberedelse, 

hvor man beskæftiger sig med overgangen fra det 

traditionelle til det moderne samfund fx renæssancen 

som ofte vil være et emne i netop almen 

studieforberedelse. I artiklen kan man bl.a. læse 

om statsdannelsen set ud fra et renæssanceperspektiv. 

I en anden artikel skriver Nikolaj Petersen om 

Danmark som international aktør 705 – 2005. 

Umiddelbart et halsbrækkende projekt, men det 

er faktisk spændende læsning, fordi det lykkes at 

sætte nogle teoretiske perspektiver - statsstørrelser 

( Danmark som småstat) og et begreb 

som den enkelte stats handlerum – i relation til 

udviklingen af Danmarks udenrigspolitik, også set 

i et nutidigt perspektiv. 

Alene for læsningen af disse to artikler må det 

anbefales at skaffe sig – eller forny – abonnementet 

på Politica. Det er solid efteruddannelse af os 

som samfundsfagslærere. 

Mogens Hansen

Lise Hansen,Tejs Binderup og Andreas Langsted. En introduktion 

til politiske ideologier, Columbus 2005. 133 sider. 

Gode intentioner, men problem 

er med udførelsen 

Hvordan skal man introducere de politiske ideologier 

i samfundsfagsundervisningen? Det er der 

gjort mange forsøg på igennem årene. I bogen: 

Hvorfor mener de det? gøres endnu et ganske 

originalt og spændende forsøg på en anden tilgang. 

Bogens 133 sider er delt op i 3 afsnit. 

Først et kort introduktionsafsnit generelt om politiske 

ideologier med en kort introduktion til begreber 

som marked og stat, system- og livsverden 

samt en kortfattet omtale af de fordelingsog 

værdipolitiske ideologiske skillelinier. 

Dernæst følger bogens hovedafsnit om de politiske 

ideologier. Her tænkes nyt, for oven i den sædvanlige 

den sædvanlige gennemgang af de ”klassiske” 

ideologier – liberalisme, konservatisme, 

socialisme - inddrages også anarkisme, fascisme, 

feminisme, kommunitarisme, nationalisme, religiøs 

fundamentalisme og økologisme. Dette gøres – i 

alfabetisk række - i form af en række korte introduktioner 

til de enkelte ideologier med hovedvægten 

på centrale begreber. Fremstillingen krydres 

med en række temaer med nogle korte tekstuddrag: 

racehygiejne, elitetænkning, markedet og 

valgfrihed, påklædning, forbrugsfest. I bogens sidste 

afsnit fokuseres på det politiske valg. Her gennemgås 

i kort form centrale samfundsfaglige begreber 

som vælgere og ideologi og demokratiformer. 

Det er forfriskende at nogle tør komme med et 

nyt bud på de traditionelle fremstillinger af de 

politiske ideologier, men jeg tøver alligevel med 

at anbefale den som en egentlig grundbog til de 

politiske ideologier. Den vil være god som opslagsbog 

til en lang række centrale begreber inden 

for politiske ideologier og demokratiformer, 

men som grundbog til fx A eller B-niveauet kommer 

den ikke langt nok omkring. Men som opslagsbog 

til fx projektarbejde om konkrete politiske 

emner, hvor eleverne skal bruge en kort 

fremstilling af de forskellige politiske ideologier, 

ANMELDELSER - Hvorfor mener de det? 

Hvorfor mener de det? 

51 

vil det være helt udmærket. Også i forbindelse 

med projekter i almen studieforberedelse, hvor 

fx demokratisynsvinklen skal inddrages vil den 

være rigtig god som opslagsbog. 

Bogens kapitel 3 – det politiske valg – er det stærkeste, 

især er gennemgangen af demokratiformer 

godt fx ved en klar og systematisk fremstilling af 

repræsentationsdemokrati, deltagelsesdemokrati 

og beskyttelsesdemokratier. Disse gennemgås i 

relation til fx politiske idealer, opfattelse af politisk 

deltagelse, politisk lighed, frihedsbegrebet og ejendomsret. 

På få sider introduceres relevante begreber 

på en klar og overskuelig måde. 

Det grundlæggende problem med bogen er imidlertid 

fremstillingen af de politiske ideologier. 

Jeg finder det ikke særlig hensigtsmæssigt med en 

alfabetisk fremstilling af disse. Det er rigtig udmærket 

at inddrage nye synsvinkler om de politiske 

ideologier, fx økologiske og fundamentalisme, men 

svagheden i fremstillingen er at gennemgangen af 

de enkelte ideologier stort set foregår uden at 

introducere den historiske kontekst, de er opstået 

i og som de forholder sig til. Ideologierne har en 

tendens til at stå som postulater, ikke som forskellige 

svar på forskellige historiske og samfundsmæssige 

forhold. Man kan nævne gennemgangen af den 

liberalistiske ideologi som eksempel. Her introduceres 

klart og overskueligt en række helt centrale 

begreber til forståelse af den liberalistiske ideologi 

og til forskellige liberalistiske opfattelser, men det 

gøres uden at relatere disse til en historisk udvikling. 

Det bliver svært for eleverne at forstå, at ideologierne 

ikke blot er udtryk for nogle bestemte 

opfattelser, men også fungerer i en konkret samfundsmæssig 

praksis. Her ligger i hvert fald et 

behov for supplerende materiale, hvis man skal 

godt nok rundt om ideologierne. 

Bogen skal absolut købes ind i nogle eksemplarer 

til samfundsfagsbiblioteket, da den er rigtig udmærket 

som opslagsbog. Den er yderst relevant i 

forbindelse med projektarbejde og i forbindelse 

med emner i almen studieforberedelse. 

Mogens Hansen

ANMELDELSER - Danmark, 11. september ... 

Danmark, 11. september 

og den fattige verden 

Gorm Rye Olsen. Columbus 2005. 123 sider 

Fremragende introduktion til 

international politik 

Enhver underviser i samfundsfag ved, hvor vanskeligt 

det kan være at skabe et overblik hos eleverne 

i de mange komplicerede sammenhænge i 

international politik: dansk udenrigspolitik, 

bistandspolitik, den tredje verden, EU, FN og den 

tredje verden. I Gorm Rye Olsen bog lykkes det 

på relativ få sider at give en faglig og pædagogisk 

klar indføring i disse emner.At bogen så samtidig 

er velskrevet, gør at den kan anbefales som 

grundbog inden for disse områder. 

Med sans for den dramatiske indledning starter 

Gorm Rye Olsen med 11. september-terroraktionen 

og folder herfra dansk udenrigspolitik ud 

både i tiden fra særligt ophøret af den kolde krig 

og frem til 11. september og i tiden efter med 

fokus på kampen mod terrorisme. Med forfatterens 

egne ord er det bogens intention 

”…at se på såvel forandringer som kontinuiteten i 

Danmarks forhold til den fattige verden siden 2001.” 

Dette gøres i en række kapitler, hvor der på forskellig 

måde fokuseres på forskellige sider af 

Danmarks relationer til den tredje verden: Dansk 

udenrigspolitik og den fattige verden, udfordringer 

fra syd, udviklingen af den danske bistandspolitik, 

EU, Danmark og den fattige verden, FN, 

Danmark og den fattige verden og slutter af med 

en gennemgang i udviklingen af den humanitære 

nødhjælp. 

I kapitel 1 fokuseres især på udviklingen af den 

danske udenrigspolitik med vægt på udviklingen 

af den aktive internationalisme, hvor det især 

betones at Danmark som småstat er ved at få en 

anden og mere aktiv rolle i den internationale 

politik i kølvandet på ophøret af den kolde krig. 

52 

I kapitel 2 analyseres udviklingen i den danske 

udenrigspolitik i lyset af en generel model om 

udenrigspolitik. Kapitlet er et godt eksempel på, 

at der også i bogen satses på at give læserne et 

indblik i teoretiske sammenhænge i international 

politik. Der kobles tilbage til de klassiske målsætninger 

for dansk udenrigspolitik, formuleret af 

Hækkerup i 1960´erne, og udviklingen op til i dag 

med bl.a. en diskussion af mediernes rolle i den 

internationale politik. 

I kapitel 3 får man en forbilledlig klar fremstilling 

af forskellige udviklingsveje i den tredje verden 

og en generel diskussion af sikkerhed og den 

tredje verden, herunder en diskussion af rekrutteringen 

af terrorister. 

I kapitel 4 får man en gennemgang af principperne 

bag udviklingen i den danske bistandspolitik, 

bl.a. under indtryk i Anders Fogh-regeringen 

voldsomme nedskæringer i bistandshjælpen. 

I kapitel 5 og 6 får man det internationale perspektiv 

på den danske bistandspolitik ved at inddrage 

EU og FN som helt centrale aktører i forhold 

til den danske politik. 

I bogen sidste kapitel får man en introduktion til 

perspektiverne i udviklingen den humanitære 

nødhjælp bl.a. med en understregning af dennes 

politiske perspektiver. 

Hvad der bl.a. tjener bogen til ære, at den formår 

at forene en gennemgang af de sidste 10 – 15 års 

udvikling i danske udenrigspolitik med særligt 

henblik på bistandspolitikken med en introduktion 

til en række teoretiske perspektiver til forståelsen 

af den internationale politik fx en model 

for udenrigspolitik (ressourcer, kapabiliteter og 

instrumenter i udenrigspolitikken), opfattelser af 

globalisering og de komparative fordele. 

Som sagt i starten: en oplagt grundbog til samfundsfag. 

Mogens Hansen

ANMELDELSER - Menneskerettigheder ... 

Menneskerettigheder – i et 

historisk, filosofisk, religiøst og 

samfundsmæssigt perspektiv 

Morten Hansen Thorndahl og Gertrud Lindberg Tefre, Kapitel 4 er det egentlig samfundsfaglige. Dels ses 

Columbus 2005, 102 sider, illustreret. Pris 84 kroner. der på menneskerettigheder på forskellige niveau- 

Menneskerettigheder indgår som obligatorisk er (nationalt, regionalt, internationalt), dels knyttes 

stofområde i samtlige læreplaner for samfundsfag menneskerettigheder til human intervention (med 

i de gymnasiale uddannelser. Bl.a. derfor er bogen udgangspunkt i Kosovo som case). To skoler ind- 

her central. Som titlen anfører dækker bogen en drages, solidaristerne og pluralisterne, som med- 

række forskellige faglige synsvinkler på mennevirker til at stoffet får faglig tyngde, ligesom Hunskerettigheder, 

som gør den velegnet til samspil tingtons teori om Clash of Civilizations inddrages. 

mellem fag. Ikke mindst i kultur-samfundsfaggrup- Fint. Kapitlet afsluttes med en kort gennemgang af 

pen, hvor den sikkert vil blive anvendt og i stu- et forsøg på at definere et sæt asiatiske menneskedieretninger 

med samfundsfag, filosofi eller religirettigheder. Disse kan bidrage til diskussionen af 

on vil den være et oplagt valg, hvis temaet for de vestlige menneskerettigheders universalitet. 

samarbejdet er menneskerettigheder. 

I kapitlet kunne jeg godt have tænkt mig en mere 

I en udmærket indledning forsøges en definition af juridisk vinkel på stoffet, herunder de relevante 

menneskerettigheder. Samtidig stilles en række paragraffer i Grundloven og hvorvidt danske 

væsentlige spørgsmål, som kan være ledetråde i et domstole er villige til en prøvelse af menneske- 

undervisningsforløb. Kapitel 1 er en velstrukturerettighederne og hvilken rolle diverse internatioret 

gennemgang af menneskerettighedernes hinale konventioner spiller i dansk juridisk praksis. 

storie opdelt i en række generationer, herunder En sådan vinkel kunne åbne til en mere generel 

1.generation med hovedvægten på frihed, 2.gene- diskussion vedrørende en retliggørelse af politik 

ration med fokus på lighed og endelig den 3.gene- (se fx Politica, nr. 1 (36.årgang), 2004). 

ration med solidaritet som omdrejningspunkt. Ka- Velvalgte illustrationer, gode tekstklip og et nydepitlet 

afsluttes med et mere teoretisk perspektiv, ligt layout bidrager til bogens anvendelighed. 

hvor menneskerettigheder bl.a. knyttes forskellige Bogen kan absolut anbefales til undervisningen. 

skoler i international politik. Endelig diskuteres Den giver et godt skelet til forskellige undervis- 

menneskerettighedernes juridiske gyldighed. ningsforløb som lærerne så må give kød og blod i 

Kapitel 2 er helliget menneskerettigheder og filosofi form af cases eleverne/kursisterne selv kan arbej- 

hvor rettigheder knyttes til bl.a. naturretten. Fokus de med under anvendelse af de begreber og teo- 

er især på Jean Jacques Rousseau, Kant og Foucault. rier som bogen på udmærket vis introducerer. 

Jeg synes det lykkes fint at forklare ret abstrakte For mange år siden havde jeg et forløb om men- 

sammenhænge på en forståelig måde. Kant og Founeskerettigheder med udgangspunkt i en bog 

cault kan være vanskelige. Dette er ikke tilfældet her. Danmarks Radio havde udgivet. Retten til at være 

En styrke ved dette kapitel er også, at der bringes menneske var vistnok titlen. En meget ’blød’ pub- 

centrale originale (oversat!) klip fra de tre filosoffer. likation, som stort ikke løftede emnet fagligt. Efter 

I kapitel 3 knyttes menneskerettigheder til de afslutningen på forløbet sværgede jeg i stilhed, at 

store verdensreligioner. Som ikke fagmand kan jeg aldrig mere ville undervise i menneskerettig- 

det være vanskeligt at vurdere kapitlet, men det heder. Nye læreplaner og en glimrende bog tilsi- 

er altid et godt tegn, at man efter afsluttet ger, at besværgelsen fra dengang skal ophæves. 

læsning synes man blevet klogere. 

Per Henriksen 

53

ANMELDELSER - Det athenske demokrati ... 

Det athenske demokrati 

– og vores og Kilder til demokratiets 

historie 1750-2000 

Mogens Herman Hansen, Museum Tusculanums Forlag 

2005, 168 kr. og 148 kr. 

I samfundsfagsundervisningen i gymnasium og hf 

arbejdes der normalt med demokratibegreber. I 

hvert fald direkte og indirekte demokrati gennemgås 

og i de fleste tilfælde også konkurrenceog 

deltagelsesdemokrati. Diskussionen mellem 

Hal Koch og Alf Ross inddrages også af nogle til 

at nuancere begreberne. 

Med disse to bøger af Mogens Herman Hansen 

får læreren et nyttigt værktøj til at inddrage flere 

demokratiopfattelser i undervisningen. Ikke alene 

til undervisningen i samfundsfag, men også til forløb 

i studieretningen, hvor der samarbejdes med 

oldtidskundskab, filosofi eller historie. Som leder 

af Copenhagen Polis Centre på Københavns Universitet 

er Mogens Herman Hansen måske den 

person som er mest vidende om demokrati. Begge 

bind kan anbefales til skolens bibliotek og fagdepotet. 

Bind 1 indeholder en meget grundig gennemgang 

af det athenske demokrati. Det efterfølgende 

kapitel trækker linjerne fra oldtiden til nutiden. 

En glimrende oversigt. Det sammen kan siges om 

kapitlet om det direkte demokrati, som har en 

glimrende diskussion af fredsteorien: At demokratiske 

stater ikke går i krig. Den holder ikke for 

en nærmere prøvelse. 

I gennemgangen af direkte demokrati nævner vi 

ofte forsamlingsdemokratiet i visse schweiziske 

kantoner (Glarus og Niedwalden). For den interesserede 

lærer er der en meget grundig gennemgang 

af disse Landgemeinden som ses i sammenhæng 

med det direkte demokrati i Athen. I til- 

54 

knytning til gennemgangen findes en række fotografier 

fra forsamlingerne i Schweiz. 

Det sidste kapitel i bind 1 er et meget læseværdigt 

bidrag til demokratiet i 2005 og dets problemer, 

herunder især demokratiseringen og globaliseringen. 

Bind 2 indeholder en række originaltekster 

(Montesquieu, Rousseau, Schiller, Constant, Tocqueville, 

Mill, Lincoln, Bryce, Koch, Ross, Robert 

Dahl og David Held) med en kort introduktion til 

forfatteren. De valgte tekster er centrale og nogle 

af dem kan være et fint udgangspunkt for en 

større skriftlig opgave, studieretningsprojekt eller 

eksamensprojekt. I et projektorganiseret forløb 

kan eleverne i grupper arbejde med forskellige 

tekster, som efterfølgende præsenteres og placeres 

i forhold til forskellige positioner. Mange af 

forfatterne vil formodentlig være kendte fra studietiden, 

men det kan ikke skade at få klassikerne 

repeteret. Og for mange vil fx David Held være 

ny med hans ideer om demokrati og globalisering, 

herunder behovet for global governance. 

Bind 2 afsluttes med en gennemgang af valg (Borda-afstemninger) 

og menneskerettigheder. I tilknytning 

til det sidste bringes uddrag af Den 

amerikanske Uafhængighedserklæring (1776) og 

Den franske Menneskerettighedserklæring fra 

1789.Tekster som jeg tit har savnet ved en gennemgang 

af politiske ideologier eller demokrati. 

Det er et imponerende arbejde fra Mogens Herman 

Hansens hånd. Bøgerne er meget velskrevne. 

Det er en fornøjelse at læse. 

Per Henriksen

Fra Jerngreb til Frit fald – indblik i et post-sovjetisk 

samfund 

Overgang eller undergang? – tal fra det postsovjetiske 

Kirgistan 

Operation Dagsværk gruppen har som sædvanlig 

fået fremstillet er sæt undervisningsmidler, der 

kan bruges også i årene fremover – og især i forbindelse 

med de mange projekter, der de kommende 

år kommer i gang med det reformerede 

gymnasium/HF. 

Grundhæftet til samfundsfag/historie gennemgår 

de mange problemer som de centralasiatiske 

samfund kom i med Sovjetstatens opløsning og 

overgangen til markedsøkonomiske forbindelser 

med udlandet. Også den ny politiske placering 

med USA som aktiv partner i området spiller en 

stor rolle. 

Artiklerne er delt op i afsnit, der handler om 

stat, marked, civilsamfund og ung revolution, og 

sikrer dermed en eksemplarisk modelgennemgang 

af de centralasiatiske transitionslande. Hele 

heftet indledes med en historisk introduktion af 

Palle Roslyng Jensen og en transitionsteoretisk 

oversigt af Søren Rishøj. 

Materialet er selvkørende på den måde, at artiklerne 

kan læses uafhængigt af hinanden, de er 

korte og velillustrerede og dækker de videnskrav 

man med rette kan stille, hvis man tager området 

op som tema. Det giver samtidig god baggrund 

for at motivere HF’ere og gymnasiaster til at deltage 

i Operation Dagsværk. 

Af særlig interesse for de mange undervisningshold, 

hvor samfundsfag-matematik samarbejder 

er der udarbejdet et lille hæfte med talmateriale 

(der også ligger i excel-ark på www.projektbankenod.dk.). 

Opgaverne går fint til C-niveauundervisningen 

i begge fag og kan bruges af alle elever. 

Det er et fint initiativ OD her har taget. 

Der er andre hæfter til temaet – og det er fornuftigt 

at sikre sig både hæfter og hjemmesideoplysningerne 

med links på www.projektbankenod.dk. 

så de kan anvendes også i årene fremover. 

ANMELDELSER - Operation Dagsværk 

Operation Dagsværk 

55 

OD er ofte ude i politisk u-vejr – borgerlige 

regeringer har været ude efter OD enten ved at 

klemme de midler de søger fra Danida’s oplysningsbevilling 

eller ved at hindre at skolerne støtter 

OD gennem at stille tid og lokaler til rådighed 

– materialet viser at OD kan sikre både 

interessante og velfungerende undervisningsmidler, 

der på faglig baggrund er med til at motivere 

HF’ere og gymnasiaster til at tage vores globale 

ansvar alvorligt. OD er en helt unik ”institution”, 

der til stadighed fornyr sig – det er den ene 

generation af unge efter den anden, der til stadighed 

afløser hinanden og fastholder at også ungdommen 

har et globalt ansvar. 

Henrik Adrian 

Herlev Gymnasium og HF

LINKS - kommenterede links 

Generelt 

http://www.dr.dk/gymnasium/ Klip fra DR’s enorme 

arkiv. Giver mulighed for at sammensætte forskellige 

typer af filer i f.eks. elevpræsentationer. 

Leksika 

http://www.leksikon.org/ Tidligere Pax-leksikon ført 

up-to-date og udvidet. Omfattende samfundsvidenskabeligt 

og historisk leksikon med fritekstsøgning 

på et væld af emner, herunder landes historie. 

Sociologi og massekommunikation 

http://www.kommunikationsforum.dk/ Kommunikationsforum. 

Det førende forum for kommunikationsfolk 

med et væld af artikler om kommunikation, 

herunder debat om f.eks. livsstilsundersøgelser 

m.m. 

http://www.sfi.dk Socialforskningsinstituttet med 

en del rapporter online 

http://www.si-folkesundhed.dk/Statistik.aspx Statistik 

fra Statens Institut for Folkesundhed.Velegnet til 

analyse af sociale forhold og sundhed, social arv, 

etc. 

http://www.social.dk/ Sociale forhold og det sociale 

system. Mange gode data på dette Socialministeriets 

site. Aktuelle tal og satser på det sociale 

område kan findes her: http://www.social.dk/tvaergaaende_indgange/talogsatser.html 

http://www.forum.kvinfo.dk/ Kønsforskning, køn og 

ligestilling. 

Politik 

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/ Godt generelt 

politiksite med nyheder og en test, hvor man kan 

teste egne politiske holdninger (sjovt og værd at 

prøve). 

http://www.ft.dk Folketinget med links til de politiske 

partier, herunder deres politik og holdninger. 

Desuden om lovgivningsprocessens stadier. 

EU: http://www.eu-oplysningen.dk/ Bl.a. med et 

leksikon, hvor EU-udtryk forklares. http://europa.eu.int/comm/index_da.htm 

EU-Kommissionens 

danske side. 

Meningsmålinger: http://politik.tv2.dk/megafon/ 

Løbende meningsmålinger. 

http://www.gallup.dk/dynpages/Pol_Indeks.aspx 

56 

Gallups politiske indeks 

http://www.bm.dk/saadan_laves_en_lov/default.asp 

Her på Beskæftigelsesministeriets site en god redegørelse 

for, hvordan en lov bliver til (indeholder 

desuden artikler om dansk flexicurity model 

m.v.) 

http://www.flygtning.dk/ Dansk Flygtningehjælps site 

med definition af flygtningebegreb og tal for 

flygtninge/indvandrere i Danmark og internationalt 

http://www.im.dk/Index/mainstart.asp?o=11&n=0& 

s=4. Indenrigsministeriets valgside med links til 

folketingsvalgdata, kommunalvalg, Europaparlamentsvalg 

m.m. 

http://www.noegletal.dk/ Kommunale nøgletal (befolkning, 

økonomi m.m.) 

http://www.politicalresources.net/ kan give en del 

oplysninger om valg og regeringsstrukturer 

Ideologier: Ideologi fra en liberalistisk synsvinkel, 

f.eks. Minimalstatsbogen: http://www.minimalstaten.venstre.nu/Forside.6621.0.html. 

Eller: http://www.liberator.dk/. 

Eller http://www.liberalisterne.dk/. 

Fra et venstreorienteret/socialistisk synspunkt, 

f.eks.: http://www.kritiskdebat.dk/ Eller: http://www.modkraft.dk 

Økonomi 

http://www.borsen.dk Børsen med data om dansk 

og international økonomi, som løbende opdateres. 

Løbende aktiekurser med mulighed for at 

klikke på enkeltvirksomheder og få grafer over 

kursudvikling. 

http://www.nationalbanken.dk Kvartalsrapporter 

over dansk økonomi med statistikker kan downloades 

i html-format. 

http://www.dors.dk Det økonomiske Råd med 

rådets halvårsrapporter til download. 

http://www.aflcio.org/corporatewatch/paywatch/ 

Sammenligninger af direktør- og arbejderlønninger 

i USA 

http://www.skm.dk/tal_statistik/ Tal og statistik fra 

Skatteministeriet, f.eks. internationale sammenligninger 

af skattetryk, indkomstfordeling og m.m. 

http://www.fm.dk/1024/visArtikel.asp?artikel- 

Id=1050 På Finansministeriets site kan hentes 

økonomiske redegørelser, bl.a. finansredegørelsen 

med masser af figurer og tabeller.

Globalisering 

http://www.globalisering.dk/ Om Danmark i den 

globale økonomi. Globaliseringsrådet. Rapporter 

m.m. 

http://www.nlcnet.org/news/ Rapporter om arbejdsvilkår 

i økonomiske zoner 

Internationale sammenligninger af lande 

og områder: 

http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/LandeOg 

Regioner/ Udenrigsministeriets landedata. God 

kilde til oplysninger om lande og områder i Verden, 

ikke mindst DANIDAs programsamarbejdslande 

http://www.udviklingstal.dk Statistikdata om lande 

og områder i Verden. 

http://www.ms.dk Mellemfolkeligt samvirke. En del 

artikler om områder i 3.Verden 

http://hdr.undp.org/statistics/data/ giver data i seneste 

Human Development Report, som gør det 

muligt at se en lang række data for alle FN’s medlemslande. 

Det er data, der danner grundlag for 

Human Development Index: Levealder, uddannelsesdata, 

kønsmæssig ligestilling, indkomst og indkomstfordeling, 

etc. 

http://www.worldbank.org/ Verdensbanken indeholder 

data om samtlige medlemslande. Man kan 

kigge efter Quick reference tables eller landedata, 

de sidste med detaljerede data om BNP, eksport/import, 

scorer på ”diamantvariable”, etc. 

http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/ CIAfactbook: 

en god kilde til detaljerede og løbende 

opdaterede forhold omkring Verdens lande, regeringsdata, 

økonomiske data, m.v. 

Menneskerettigheder 

http://www.menneskeret.dk/ Det danske menneskeretsinstituts 

website med erklæringer om 

menneskerettigheder m.v. 

http://www.hrw.org Human Rights Watch. Masser 

af fremragende rapporter på engelsk om menneskerettighedssituationen 

rundt omkring i Verden. 

Statistik 

http://www.dst.dk Danmarks statistik.Aktuelle statistikker 

med økonomiske hovedindikatorer og 

57 

LINKS - kommenterede links 

deres seneste udvikling. Ellers også adgang til statistikbanken 

(også www.statistikbanken.dk), hvor 

der kan trækkes data ud fra kæmpestatistikdatabase 

(når man har indhentet et password). 

http://www.wto.org/english/res_e/statis_e/statis_e.ht 

m Frit tilgængelige handelsstatistikker fra WTO. 

Kan downloades i excelformat. 

Geo-kort 

http://www.lib.utexas.edu/maps/index.html Alverdens 

kort - med links til dags”aktuelle” kort på 

hovedsiden. 

Kender du et godt link, så send 

en anmeldelse af det til redaktionen.

BØGER 

Bøger til anmeldelse 

I øjeblikket er modtaget følgende bøger 

til anmeldelse: 

Jens Bencke m.fl.: Danskerne og Samfundet. Individ 

og samfund i forandring. Bind 2. Columbus, 

Vejl. kr. 100, netto kr. 57 

Peter Munk Christiansen og Lise Togeby: Magten i 

Danmark. Gyldendal kr. 164-, ex. Moms. 

Jacob Dahl Rendtorff: Retsfilosofi. Samfundslitteratur. 

Roskilde Universitetsforlag, kr. 138 

Sebastian Haffner:Adolf Hitler - Et politisk portræt. 

Høst og Søn, kr 249,- 

Iben Jensen: Grundbog i kulturforståelse. Roskilde 

Universitetsforlag, kr. 168, i. moms 

Birthe Vejlgård Samuelsen: Familien i dag. Gyldendal, 

kr. 139,- 

Keld B. Jessen red.: Indsigt og udsyn. Grundbog til 

almen studieforberedelse. Systime, kr. 80,- 

Bent Fischer Nielsen: Kommunalpolitik. 3. udgave 

Columbus.Vejl. 159, nettopris 89,-. 

Svend Lindhardt: Kristendom og protestantisk 

fundamentalisme i USA. Gyldendal. Kr 199,- ex. 

Moms. 

Peter Føge, Bonnie Hegner: Primus – almen studieforberedelse 

i grundforløbet. Systime. Kr. 80 

(60 kr ved køb af mindst 100 på samme ordre) 

Birgitte Prytz Clausen, Anne Marie Lerche Sloth: 

Håndbog til samfundsfag. Systime. Kr. 120 ex. 

Moms (100 kr ved køb af mindst 100 på samme 

ordre) 

Allan Friis Clausen, Poul S. Mikkelsen: Det multikulturelle 

samfund – og det danske. Systime. Kr. 

168 ex. moms 

Arne Mørch: Vejen til Demokrati. Gyldendal. Kr 

199,- 

Peter Seeberg: Det moderne Mellemøsten. Gyldendal. 

219,- ex. moms 

58 

Flemming Gräs: C-samfundet. – En grundbog om 

det danske samfund. Gyldendal. Kr. 139, - ekskl. 

moms 

Benny Jacobsen, Ove Outzen: Liv i Danmark. 

Grundbog til samfundsfag på c-niveau. Vejl. 159. 

Kr 89 netto ab forlag 

Jens Bencke, Mogens Hansen, Flemming Schmidt: 

Danskerne og Samfundet. Introduktion til samfundsfag. 

Bind 1. Columbus.Vejl. 159. Kr 89 netto 

ab forlag 

Søren Krarup, Per Stig Møller og Ebbe Kløvedal 

Reich:Virkelighed og Utopi. Forlaget Bindslev. 120 

s. Kr. 149,- 

Jørgen Winding: Basissamf.dk. 2. udgave. Systime. 

140,- ekskl. Moms. (100,- pr stk ved køb af 

mindst 100 på samme ordre) 

Mathilde Hjerrild Carlsen og Mette Høgh Mogensen: 

Identiteter i spil. Kort- og brætspil om 

kulturelle værdier og normer. 300,- ekskl. Moms. 

Columbus 

Mogens N. Christoffersen m.fl.: Ungdomssociologi. 

2. udgave.Vejl. Pris 216, incl. Moms. Netto fra 

forlag: 120 kr + moms og forsendelse 

Troels Gollander:Tjek på geografien. Kopimappe. 

Kr. 650,- ex. Moms Gyldendal 

Palle Roslyng-Jensen m.fl.: Samfundsstudier. 

Grundbog for 8-9. klasse og lærerens ressourcebog. 

Henholdsvis 199,- og 619,- ex. Moms 

Hvis du vil anmelde en af disse bøger, kan du skrive 

en mail eller telefonere til redaktionen af bladet. 

Husk at angive tydelig postadresse, som bogen skal 

sendes til.

ADRESSER 

Bestyrelsen 

Bestyrelse 

Formand: 

Bent Fischer-Nielsen 

Sølystparken 2 

2990 Nivå 

tlf. 49 14 32 27 

mobil: 26 24 32 27 

bent.fischer@tele2adsl.dk 

Gregers Friisberg 

Cypernvej 11 

4800 Nykøbing F 

Tlf. 54 85 93 54 

Gregers.Friisberg@nykat-gym.dk 

Marianne Nordentoft 

Kongevejen 21 

2000 Frederiksberg 

marianne.nordentoft@skolekom.dk 

Kasserer: 

Lars Peter Høgh 

Hans Egedes Vej 12 

9800 Hjørring 

Tlf/fax: 98 92 70 68 

lh@hj-gym.dk 

Susanne Willadsen 

Korsgade 7, 2.tv. 

5800 Nyborg 

tlf. 65 30 35 37 

susanne.willadsen@skolekom.dk 

Lone Bentzen 

Torvevej 20 

2740 Skovlunde 

Tlf. 44 84 48 69 

lone.bentzen@skolekom.dk 

Mette Thorup Pedersen 

Nøjsomhedsvej 19, 5.sal 

2100 København Ø 

Tlf: 35 38 85 71 

Mobil: 26 90 24 95 

tho.rup@tdcadsl.dk 

Birgitte Nielsen 

Lindevej 7 

6051 Almind 

Tlf. 75 56 16 40 

bn@kolding-gym.dk 

web-redaktør 

Morten Damsgaard-Madsen 

Overdrevet 8 

8382 Hinnerup 

tlf. 86 91 25 20 

aamm@aarhusakademi.dk 

Bestyrelsesudvalg 

Formand: Bent 

Kasserer: Lars 

Redaktør af Fals.info: Morten 

Bladredaktion: Gregers, Morten og Lars 

Pædagogisk Samarbejdsudvalg: Bent 

Kursusudvalg: Marianne, Birgitte, Susanne, Lone 

Mette og Gregers. De 3 førstnævnte sidder endvidere 

i Fagligt Forum. Marianne for HTX, Birgitte for 

HF og Susanne for STX. 

Fondsrepræsentant: Lone 

Internationalt udvalg: Mette, Lone og Marianne 

Regionsrepræsentantkontakt: Birgitte og Lars 

Kontaktpersoner 

for regionerne 

Nordjylland: Lars 

Hederegionen: Morten 

Århus: Morten 

Trekantområdet: Birgitte 

Esbjergområdet: Birgitte 

Sønderjylland: Susanne 

Fyn: Susanne 

Storstrøm: Gregers 

Storkøbenhavn: Marianne og Lone 

Vestsjælland: Gregers 

Roskilde: Lone 

Frederiksborg: Mette 

Bornholm: Mette 

59 

FALS PÅ NETTET: www.fals.info 

Stof til hjemmesiden sendes til Morten 

aamm@aarhusakademi.dk

ADRESSER 

Regionsfortegnelse 

Nordjylland: 

Samfundsfagslærerne 

på Hjørring Gymnasium 

Hederegionen: 

Jacob Helms 

Storegade 3 

6880 Tarm 

Tlf. 9737 3637 

E-mail: helms.tarm@get2net.dk 

Trekantområdet: 

Birgitte Nielsen 

Lindevej 7 

6051 Almind 

Tlf. 7556 1640 

E-mail: bn@kolding-gym.dk 

Vestjydsk Region: 

Ole Hedegaard Jensen 

Midtfenner 10 

6760 Ribe 

Tlf. 7542 2866 

oh@ribekatedralskole.dk 

Sønderjylland: 

Ole Østergård 

Skovbakken 57 

6200 Aabenraa. 

Tlf. 74 62 20 54 

E-mail: 

ole.oestergaard@skolekom.dk 

Fyn: 

Morten Jensen 

Vester Voldgade 33, 1. tv. 

5800 Nyborg 

Tlf. 6531 3206 

E-mail: mortenrene@hotmail.com 

Storstrøm: 

Michael Welling 

Nørre Boulevard 8 

4800 Nykøbing F 

Tlf. 54 82 10 72 

mw@nykat-gym.dk 

Storkøbenhavn: 

Lærerne på Zahle: Anne-Grete 

Rovbjerg, Carsten Munk Olsen 

og Jes Bygballe Hansen 

Vestsjælland: 

Søren Pfeffer 

Odsherreds Gymnasium 

Tlf. 47 52 82 32 

soeren.pfeffer@skolekom.dk 

Roskilde: 

Allan Jørgensen 

Stenås 20 

2670 Greve 

Tlf. 43 90 89 63 

allan_joergensen@mail.dk 

Bornholm: 

Claes Ludvigsen 

Årg 44 

3700 Rønne 

Tlf. 56 95 48 58 

claes@tdcadsl.dk 

Færøerne: 

Erik Arge 

Bøgøta 13 

FR-100 Torshavn 

Færøerne 

Region Vest: 

Jørgen V. Jacobsen 

60 

Nordsjælland: 

Randi Søberg Grib 

Hove Gadekærsvej 2 

2765 Smørum 

Tlf: 46 76 20 16 

risg@ koebenhavn.mail.tele.com 

Århus: 

Lone S. Jacobsen 

Naurvej 2, 

8220 Brabrand 

Tlf: 86262474 

E-mail: lj@langkjaer.dk

ADRESSER 

Øvrige 

FORLAGET 

Columbus 

Østerbrogade 54 C 

2100 København Ø 

Tlf. 35 42 00 51 

Fax. 35 42 05 21 

E-mail: info@forlagetcolumbus.dk 

Fondsbestyrelsen 

Henrik Arbo-Bähr 

Bakkehusene 25 

2970 Hørsholm 

Tlf. 45 16 18 91 

E-mail: 

HAB@forlagetcolumbus.dk 

Hans Chr. Bauerlund 

Esberns Alle 8 A 

2860 Søborg 

Tlf. 39 69 75 45 

Mikael Frydlund 

MAQS 

Gutenberghus 

Pilestræde 58, 4. sal 

1112 København K 

Lise Hansen 

Nattergalevej 37 

8210 Århus V 

Steffen Bruun Christensen 

Mylius Erichsensvej 11 

9900 Frederikshavn 

Tlf. nr : 98 42 60 14 

E-mail: sc@frhavn-gym.dk 

Lone Bentzen 

Torvevej 20 

2740 Skovlunde 

Tlf. 44 84 48 69 

Rigmor Bækholm 

Fasanvej 5 

4000 Roskilde 

Tlf. 46 36 47 70 

Per Rasmussen 

Tonysvej 25 

2920 Charlottenlund 

Tlf. 39 64 19 02 

E-mail: 

PR@forlagetcolumbus.dk 

Fondsbestyrelsen 

afholder tre møder årligt. 

På hvert møde behandles indkomne 

ansøgninger til fonden. 

Se vores hjemmeside om, hvad 

man kan få støtte til, og hvordan 

man søger. 

61 

Kursusafregning hos: 

Susannne Willadsen 

Korsgade 7 2. tv. 

5800 Nyborg 

Tlf. 65 30 35 37 

Opgavekommission 

Per Henriksen 

Peter Lundberg Thomsen 

Steen Larsen 

Torben Stener Nielsen 

Pia Brøgger 

Fagkonsulent 

Per Henriksen 

Østervangsvej 7 

8900 Randers 

Tlf. 25 57 41 52 

E-mail: perdatav@post3.tele.dk 

eller 

Undervisningsministeriet 

H.C.Andersens Boulevard 43 4 

1553 København V 

Tlf. 33 92 56 00 

Fax 33 92 56 08 

E-mail: per.henriksen@uvm.dk 

Internetsider 

Samfundsfag: 

www.emu.dk/gym/fag/sa/ 

Forlaget Columbus: 

www.forlagetcolumbus.dk/ 

www.fals.info

Samfundsfagsnyt 160 - FALS

Sie wollen auch ein ePaper? Erhöhen Sie die Reichweite Ihrer Titel.

Template löschen?

Als Template speichern?