FORSIKRING

Nr. 1 - Februar 2013
FORSIKRING
Medlemsblad for DFL – foreningen for ansatte i forsikring
TEMA
ETIK & MORAL
Etik
Moral
Tør du sladre? Tør du sige sandheden?
Vi ser på etik og moral side 6 til 15
Kan selskabet stole på
trivselsundersøgelsen? side 6
Mindfulness i arbejdstiden
- hos if gør alle det side 18

Nr. 1 - Februar 2013
Medlemsblad for DFL – foreningen for ansatte i forsikring
Tør du sladre? Tør du sige sandheden?
Vi ser på etik og moral side 6 til 15
Kan selskabet stole på
trivselsundersøgelsen? side 6
Mindfulness i arbejdstiden
Hos if gør alle det side 18
INDHOLD Februar 2013
FORSIKRING
TEMA
MORAL & ETIK
Etik
Moral
Skal man opføre sig som
en ren engel, når man er i
forsikringsbranchen? I dette
nummer af Forsikring sætter vi
fokus på etik og moral.
TEMASIDER – ETIK & MORAL
Tør du ytre dig på jobbet? 4
Trivselsundersøgelse:
Hvem synes, jeg er dum? 6-7
Et dybt kig i medarbejderne 8-9
Der er skam regler for ytringsfrihed 10-11
Moral for forsikringsfolk 12
EU som moralens vogter 13
Grundlov for branchens moral 14
Ingen kære mor, hvis du svindler 15
Ingen kære mor, hvis du svindler
Vi ser på medarbejdere, der svindler selskabet, sladreordninger og på,
hvad branchens etiske regler er. Tema side 6 til 15
Åbne vinduer:
Broen til et andet liv
Hos Tryg har man succes med
”åbne vinduer” – et tilbud til
medarbejder om et værdigt farvel til
selskabet – side 20
Vær mindful i
arbejdstiden
Hos If var det ledelsen, der
lagde ud med at tage kursus
i mindfulness. Nu er turen
kommet til medarbejderne.
Side 18
ØVRIGE ARTIKLER
Hvervning: Vi skal være flere 16
Stressvejleder helt tilfældigt 17
Vær mindful i arbejdstiden 18-19
Broen til et andet liv 20-21
Er der igen gået PIP i Industriens Pension? 22-23
Social kapital er så godt som
penge i banken 24-25
INFOSIDER
Nyt fra DFL ungdom 26
Fagligt: Har du et juraspørgsmål? 26
Kort nyt 27
Regionale arrangementer 28
Nyt fra personaleforeningerne 29
Sjov til pausen 31
Bagsiden 32
2 | FORSIKRING Nr. 1 2013

LEDER
Hvert medlem tæller
I DFL vil vi gerne være endnu flere medlemmer,
end vi er i dag – for jo flere vi er, jo stærkere står
vi. Når vi derfor skyder vi en hvervekampagne i
gang den 1. marts, gør vi det i bund og grund for
din skyld, for når vi står over for arbejdsgiverne –
også i dit selskab – så tæller hvert eneste medlem
og jo flere vi er, desto mere bliver der lyttet til os.
Hver andet år forhandler DFL den overenskomst,
som du er ansat under. Det sker i en positiv dialog
med arbejdsgiverne, repræsenteret ved Finanssektorens
Arbejdsgiverforening (FA). Samarbejdet
er det, som vi i daglig tale kalder ”den danske
model”. Den har gennem mange år sikret os ro
på arbejdsmarkedet og rigtig gode forhold – herunder
attraktiv løn, pension, ferie og tryghed.
Forudsætningen for den danske model er, at vi
er to stærke parter. Hvis arbejdstagerne ikke organiserer
sig, så svækkes samarbejdet. Sker det, så
risikerer vi at ende som i andre europæiske lande,
hvor dialogen er erstattet af lovgivning.
Det ønsker vi ikke i DFL – for det vil ingen af os
være tjent med!
Derfor sætter DFL fra marts og tre måneder frem
fokus på at fortælle ikke medlemmer, at et medlemskab
af DFL giver dem stor værdi og er med til
at sikre, at alle får de bedst mulige betingelser for
deres arbejdsliv.
DFL har før kørt hvervekampagner og der er ingen
tvivl om, at garvede ikke-medlemmer efterhånden
har hørt vores argumenter. Vi har set, at ’gule’
foreninger, der ikke forhandler overenskomst og
ikke har tillidsrepræsentanter i selskaberne, står
klar med slagtilbud, som kan være svære at overhøre.
Problemet med dem er, at de ikke er rigtige
fagforeninger: De har ingen overenskomst, kender
ikke dit job og dit selskab og har ingen lokal
repræsentation. Det er bare ikke samme ”vare”
disse forretninger sælger.
På den anden side må vi tage konkurrencen op,
og et af værktøjerne er at gå ud med slagtilbud. I
DFL har vi derfor besluttet at tilbyde alle, der melder
sig ind under kampagneperioden, de første
tre måneder af deres medlemskab gratis.
Kan det få ikke medlemmer til at blive medlem
af DFL, så vil vi alle få glæde af det.
Med venlig hilsen
Mette Bergmann, Landsformand for DFL
Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening,
Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren.
Produktion: Horisont Gruppen a/s.
Forsendelse: Bladet udsendes gratis til landsforeningens medlemmer.
Forsikring udkommer 8 gange om året.
Oplag: 9.500. ISSN 1904-4836.
Sekretariat: Applebys Plads 7, 1411 København K
Telefon: 33 12 42 42, Telefax: 33 12 43 27
E-mail: dfl@dfl.dk, www.dfl.dk
Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00.
Landsformand: Mette Bergmann, telefon 33 36 45 21, e-mail mb@dfl.dk
Næstformand: Lone Clausen, telefon 33 36 45 20, e-mail lc@dfl.dk
Sekretariatschef: Søren Thorsen, telefon 33 36 45 19, e-mail st@dfl.dk
Redaktionen består af følgende medlemmer:
Lars H. Knudsen (lhk@dfl.dk), ansvarshavende redaktør.
Søren M. Hansen (smh@dfl.dk), redaktionsassistent
Lone Clausen (lc@dfl.dk), næstformand for DFL.
Trine Zappe (trt@topdanmark.dk), næstformand i personaleforeningen Topdanmark og HB-medlem.
Suzanne Foverskov (suzanne.foverskov@tryg.dk), næstformand i personaleforeningen i Tryg
og HB-medlem.
Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk), formand i Gjensidige personaleforening og
HB-medlem.
Kim Faurdal (kim.faurdal@nordea.dk), bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv
og Pension.
Lena Svarre (les@ipf.dk) næstformand i personaleforeningen i Industriens Pension
Skriv til redaktionen: redaktionen@dfl.dk
Redaktionen af Forsikring nr. 1 – 2013
er afsluttet den 7. februar 2013
Vi vil mere
www.dfl.dk | 3

TEMA ETIK & MORAL
Tør du ytre dig
på jobbet?
Ytringsfrihed er stadig en hvid plet på landkortet på mange arbejdspladser og mange ansatte frygter, at de sætter deres job på spil
ved at fortælle om kritisable forhold på arbejdspladsen.
Lone Clausen, næstformand i DFL.
Af Lone Clausen, næstformand for DFL
En ny undersøgelse viser, at hele 66 procent
af medlemmerne af hovedorganisationen
FTF – herunder medlemmerne af DFL – ikke
ved, hvornår de har ret til at udtale sig offentligt
om forhold på deres arbejdsplads. En
lignende undersøgelse blev gennemført for
to år siden, og på trods af den megen opmærksomhed,
som bl.a. medierne har givet
”whistleblowers” sammen med udbredelsen
af sådanne ordninger, har andelen ikke flyttet
sig.
Derimod viser den nye undersøgelse, at
frygten for at blive fyret, hvis man offentligt
kritiserer forhold på arbejdspladsen, er vokset
markant i løbet af de seneste år: Fra 32 procent
i 2010 til 40 procent i 2012.
Flere og flere ansatte er bange for at de mister
jobbet, hvis de går ud i offentligheden og
fortæller om problemer på arbejdspladsen –
eksempelvis, at der er for få ressourcer til at
udføre arbejdet ordentligt, eller måske om et
dårligt arbejdsmiljø, som gør de ansatte syge
og ineffektive.
Kammeratlig samtale
Selv om ansættelsen holder til, at man ytrer
sig kritisk i offentligheden, kan det til gengæld
blive svært at være på arbejdspladsen bagefter.
En stor del af medarbejderne vil forvente negative
reaktioner i form af f.eks. en advarsel, en
kammeratlig samtale hos chefen eller at blive
stemplet som illoyal af kollegerne.
Tilbageholdenheden med at fortælle om problemer
betyder, at virksomheden går glip af
Vidste du at…
Du som medlem af DFL har ret til at få din tillidsrepræsentant med
som bisidder ved en sygesamtale?
Selskabet skal, samtidig med at du bliver indkaldt til sygesamtalen,
tilbyde dig at tilkalde din tillidsrepræsentant til at deltage i
samtalen.
Du har også ret til at få din tillidsrepræsentant tilkaldt til samtalen,
hvis der er tale om at du bliver tildelt en skriftlig advarsel.
Endelig gælder, at din tillidsrepræsentant skal være til stede i
lokalet, hvis der er tale om en opsigelse.
Det er i alle tilfælde dit valg, om du ønsker at have en bisidder –
men det kan stærkt anbefales.
Nej, sygedage må ikke bruges i bonus
Sygefravær kan ikke lægges til grund for bonus. Det er budskabet i afgørelsen af en vigtig voldgiftssag,
som DFL vandt i starten af december sidste år. Sagen drejede sig om en bonusordning i et selskab, der
som del af bonusberegningen havde, at antallet af sygefravær for en gruppe af medarbejdere faldt. Hvis
sygefraværet var uændret eller steg, så ville hele gruppen af medarbejdere ikke optjene bonuspoint fra
denne del. DFL mener ikke, at sygefravær, der jo er lovligt forfald, på nogen måde kan indgå i bonusberegninger.
Og denne holdning bliver understreget af voldgiftsrettens afgørelse, som siger at det strider
mod indholdet af overenskomstens bonusbestemmelse § 5 i afsnit 2, at medtage et kriterium, der
udløser bonus, såfremt der konstateres et fald i medarbejdernes gennemsnitlige sygefravær.
"Dette har været en meget principiel sag for DFL, for det er uanstændigt over for medarbejdere at lægge
en hel afdelings sygefravær til grund for en bonusberegning. Det kan føre til et gruppepres, som får medarbejdere
til at gå syge på arbejde, og det kan ingen være tjent med," udtaler landsformand Mette Bergmann.
4 | FORSIKRING Nr. 1 2013

ETIK & MORAL
TEMA
værdifuld viden fra medarbejderne – en viden,
som kan være med til at øge kvaliteten og
produktiviteten. Kritik er ganske enkelt motor
for forandring.
Færre ansatte i den finansielle sektor
Utrygheden omkring jobs er generelt høj på
danske arbejdspladser i dag. En omfattende
undersøgelse af ansattes trivsel og arbejdsmiljø,
som FTF foretog i 2012 blandt 15.000
ansatte, viser at flere end hver tredje er bange
for at miste jobbet. Og med god grund.
Forretningsmodeller er under forandring og
kompetencekravene til medarbejderne øges.
Finanssektorens arbejdsgivere – samlet i
FA – har i over 15 år gennemført en årlig
beskæftigelsesundersøgelse i finanssektoren,
der fortæller om den seneste udvikling og
forventninger til den nærmeste fremtid.
Den seneste undersøgelse, der bygger på besvarelser
fra 114 virksomheder i den finansielle
sektor, viser, at den samlede beskæftigelse
i finanssektoren vil fortsætte med at falde i
2013. Således forventes der at blive ca. 2.500
færre finansmedarbejdere pr. 1. juni 2013 i
forhold til året før.
Bedre ser det ud inden for pensions- og
forsikringsselskaberne, som forventer et relativt
mindre fald på godt 300 medarbejdere,
svarende til et fald på knap 2 pct. fra 2012 til
2013.
Finanssektorens it-virksomheder er den eneste
del af sektoren, der ser frem til en positiv
beskæftigelsesudvikling næste år.
Det begrænsede fald skal ses i lyset af, at
medarbejderantallet indenfor forsikring og
pension har været relativt stabilt gennem hele
den finansielle krise.
Kom ud af busken
I DFL håber vi – og opfordrer vi til – at vores
medlemmer tør stå frem og sige til og fra i
deres selskaber. Det er vigtigt for både medarbejderen
selv og også for virksomheden, at
man melder ud, hvis der er noget indlysende
forkert eller kritisabelt.
Vores opfordring er, at man skal være ærlig i
sin tilbagemelding til virksomheden, herunder
i de forskellige trivsels- og ledelsesmålinger. I
modsat fald har de ingen værdi og intet forandres.
Det giver ganske enkelt et forkert billede
af arbejdspladsens tilstand, hvis man, af frygt
for repressalier, blot svarer det, som ledelsen
sikkert helst vil høre.
Danske pensionspenge ud af Walmart
Pensionsselskabet PFA trækker nu sine investerede
midler ud af den amerikanske supermarkedskæde Walmart.
Årsagen er de dårlige arbejdsvilkår for de ansatte
i Walmart, som har fået PFA Pension til at trække de
danske pensionspenge penge ud af det, der er verdens
største supermarkedskæde.
PFA Pension vil ikke længere investere i Walmart
fordi den ikke overholder selskabets krav om at der
tages hensyn til arbejdstagerrettigheder i de virksomheder,
man sætter de danske pensionsmidler i.
Der blev senest sat fokus på den lave løn og dårlige
arbejdsvilkår i Walmart, da ansatte i kædens supermarkeder
strejkede på årets største shoppingdag i USA,
"Black Friday", som var den 23. november 2012.
Walmart er kendt for som virksomhed at modarbejde
organisering på arbejdspladsen, og ansatte, der
har påpeget ringe arbejdsforhold, fortæller om trusler
om fyring. Det er dog ikke de helt store beløb, PFA
havde investeret, idet det ”blot” er 50 millioner kroner,
der nu trækkes fra Walmart. Men lidt har jo også
ret, og det sender et godt signal til virksomhederne og
ikke mindst kunderne.
www.dfl.dk | 5

TEMA ETIK & MORAL
Trivselsundersøgelser er (næsten) anonyme:
Hvem synes, jeg
Selvom trivselsundersøgelser burde være anonyme, så kan både chefer og kolleger ofte
afkode, hvem der har svaret hvordan. Den måde, du svarer på, kan afsløre dig.
Det er tirsdag morgen. Chefen stikker hovedet
ud fra sit kontor. Han smiler venligt og spørger
ud i lokalet:
”Hvem synes, jeg er dum?”
Det er den årlige trivselsundersøgelse, der er
i gang, så chefen vil høre, hvordan han klarer
sit job. Du stivner lidt, kigger på ham, drejer
hovedet lidt og spejder efter en reaktion fra
dine kolleger. Er det nu, du skal give udtryk
for din utilfredshed over chefens alt for direkte
facon? Eller er det netop nu, du absolut skal
holde din mund?
Det er naturligvis ikke sådan trivselsundersøgelser
foregår. Hverken i forsikringsbranchen
eller andre steder. De er som udgangspunkt
anonyme, i elektronisk form og spørgsmålene
er formuleret anderledes seriøst. I forsikringsselskaberne
er det normalt, at mere end 90
procent svarer på dem, hvilket er meget højt.
Spørgeskemaerne burde give dig samme
sikkerhed for anonymitet, som når du står i
stemmeboksen til folketingsvalget. Men der
er alligevel medlemmer af DFL, som føler sig
usikre på det.
Helle Frederiksen, der er formand for
personaleforeningen
i Alm.
Brand, oplever
medlemmer,
der kontakter
hende om
anonymiteten.
”Det sker, at
medarbejdere
spørger, om det virkelig er anonymt. Det sker,
når de bliver gjort opmærksom på, at de ikke
har svaret på skemaet et par dage før deadline”,
fortæller Helle Frederiksen.
Hendes svar til dem er, at de ikke behøver
at bekymre sig. Det er et eksternt firma, der
udfører undersøgelsen. Så dem, der indsamler
data, kender ikke de ansatte.
Identitet bøje i neon
Alligevel er der grund til at stille spørgsmål
ved, hvor anonyme de er, mener Helle Frederiksen.
Det er specielt muligheden for at skrive
ekstra kommentarer, der kan afsløre, hvem der
er afsenderen.
”Jeg har ofte kunnet se af kommentarerne,
hvem det er, der har skrevet hvad i min
afdeling, når jeg gennemser undersøgelsens
resultater. Det er
fordi vi har
en
individuel måde at skrive og udtrykke os på”,
siger Helle Frederiksen.
Det gør, at der ind i mellem er kolleger, der
ikke skriver, det de egentlig mener.
”Der er folk, der tænker ’jeg vil ikke genkendes
– jeg har mit job og ønsker at forblive
anonym’. Derfor udfylder de ikke felterne til
uddybende kommentarer”, fortæller hun.
Det er specielt et problem i små afdelinger.
Hvis der kun er 5-10 medarbejdere, så kan
kollegerne og
chefen
ofte
6 | FORSIKRING Nr. 1 2013

ETIK & MORAL
TEMA
er dum?
gætte sig til, hvem der står bag kommentarer.
Og det er normalt, at der bliver lavet trivselsrapporter
ned til afdelinger med blot fire
ansatte.
Anne Franck er underwriter i Codan og har
arbejdet i branchen i 37 år. Hun nikker genkendende
til problemstillingen.
”Jeg har tidligere oplevet, at der var snak i
hverdagen om problemer blandt kollegerne i
en afdeling, men da svarene kom så så resultatet
alligevel fint ud”, fortæller Anne Franck.
Urimelige chefer
Anne Franck husker også episoder, hvor en
leder ikke har fulgt spillets regler.
”Set i bakspejlet kan jeg godt se, at der har
været enkelte chefer, der har ’noteret sig’ kritikken
og taget den op senere”, siger Anne
Franck.
Hos
Alm.
Brand erkender HR-direktør Henrik Gundorph,
at der har været enkelte eksempler, hvor en leder
har taget kritikken for personligt og opført
sig urimeligt overfor en medarbejder.
”Det er meget sjældent, at det sker, men vi
har oplevet det. Der har vi givet medarbejderen
ret i, at det var forkert. Og så har vi taget
fat i lederen, og bedt ham lade være med
det”, fortæller Henrik Gundorph.
Hos Codan har de samme indstilling, fortæller
HR-chef Poul Hansen.
”Vi har en åben vej, hvis nogen føler sig forfulgt.
Tal først med din nærmeste leder, men
hvis det ikke hjælper, så gå gerne længere op i
systemet”, siger han.
Begge HR-direktører opfordrer til at man
kommer med uddybende kommentarer i
undersøgelserne, da de giver vigtige input til
at forbedre arbejdspladsen.
Erfaringerne viser også, at de
virksomheder, der har den bedste
trivsel eller medarbejder engagement
også er dem, der får skabt
de bedste forretningsmæssige
resultater. Derfor har selskaberne
også en økonomisk gulerod til at
lave så gode undersøgelser som
muligt og følge op på kritikken fra
medarbejderne.
Anne Franck fra Codan har i
sin lange karriere i forsikringsverdenen
set effekten af, at
ledelsen lytter til pulsen i
medarbejderstaben.
Helle Laasby Frederiksen, formand for Personaleforeningen
i Alm. Brand
”Trivselsundersøgelserne har bestemt gjort
forholdene bedre. Så folk skal komme ud af
busken og ikke brokke sig i krogene”, siger
hun.
Det er hendes opfattelse, at der bliver taget
handling på de svar medarbejderne giver. Hun
bliver bakket op af Helle Frederiksen.
”Hvis trivselsundersøgelser skal give ændringer,
så er det netop meget vigtigt, at
medarbejderne deltager og svarer ærligt på
undersøgelserne”, siger hun.
Tekst: Jens Sillesen, freelance journalist
www.dfl.dk | 7

TEMA ETIK & MORAL
Et dybt kig i
medarbejderne
Hvordan står det til med trivslen, dine
kolleger, din leder og det psykiske og
fysiske arbejdsmiljø? Det vil ledelsen i
selskaberne gerne vide, så derfor gennemfører
man bl.a. i Tryg hvert år en
trivselsundersøgelse.
Hvert år gennemfører Tryg en undersøgelse
af trivslen i selskabet – medarbejderundersøgelsen
- og hver gang understreger både
ledelsen og personaleforeningen over for
medlemmer og kolleger om, at undersøgelsen
er anonym og af største betydning. For
dem selv!
I 2012 undersøgelsen hos Tryg er svarprocenten
på 95, og det er et godt grundlag for
at bruge den konstruktivt. I selskabets samarbejdsudvalg
(SU) glæder man sig over svarprocenten,
og lover at Tryg bruger svarerne
konstruktivt for medarbejdernes bedste.
”I personaleforeningen har vi understreget
over for vores medlemmer, at for at få forandringer,
skal man selv gøre noget aktivt. Det
giver medarbejderundersøgelsen mulighed
for, og derfor er vi meget glade for den høje
svarprocent,” siger Tina Snejbjerg, formand for
personaleforeningen.
Tina Snejbjerg har opfordret ledelsen, til at
kommunikere realistisk og troværdigt: Hvilken
vej skal vi, hvad er målene, hvordan når vi
dem, hvorfor har vi valgt den pågældende
proces og hvad blev resultatet?
Er der afdelinger der halter lidt bagefter, hvad
angår trivsel, må den lokale tillidsrepræsentant
og evt. også arbejdsmiljørepræsentant med
ind over, og prøve at få lagt en handlingsplan,
Arbejdsmiljøleder Marianne Nørskov Andersen, Tryg
i samarbejde med Trygs HR-afdeling. Der vil
så være fokus i en periode, indtil afdelingens
trivsel bliver bedre.
Dialogmøder med ledelsen
Alle afdelinger afholder dialogmøder og
møderne er en oplagt mulighed for at drøfte,
hvordan man arbejder med forandringsprocessen,
arbejdsglæde og udvikling. Ud fra
dialogmøderne skal afdelinger udarbejde en
handlingsplan og resultaterne skal bl.a. bruges
til at vurdere, om der er behov for centrale
ledelsesmæssige tiltag.
I Trygs skadeafdeling sidder skadechef Jesper
Dall, og han forklarer, hvordan han bruger
værktøjerne i undersøgelsen. Alle afdelinger
får rapporten fra medarbejderundersøgelsen
tilsendt og Jesper sender den ud til medarbejderne,
inden dialogmødet.
Jesper Dall flyttede afdeling i december
2012, og har derfor deltaget som observatør
i den nye afdeling. ”Jeg mener, at man
skal have særlig fokus, der hvor det giver
mening. Altså, hvis tallet er en del lavere end
sidste undersøgelse. Vi skal jo huske på, at
undersøgelsen er et øjebliksbillede og det er
her der skal være fokus,” siger Jesper. ”Undersøgelsen
er et godt værktøj for ledere og
medarbejdere, men selve dagligdagen skulle
gerne flytte noget. Derfor vil jeg helst være
leder hver dag, og ikke kun op til målingen,”
konkluderer Jesper.
8 | FORSIKRING Nr. 1 2013

ETIK & MORAL
TEMA
”I personaleforeningen har vi understreget
over for vores medlemmer, at
for at få forandringer, skal man selv
gøre noget aktivt. Det giver medarbejderundersøgelsen
mulighed for, og
derfor er vi meget glade for den høje
svarprocent”
Tina Snejbjerg, formand for personaleforeningen.
Skadechef Jesper Dall, Tryg
Sikring af det gode arbejdsmiljø
En del af medarbejderundersøgelsen udgør
Trygs Arbejdspladsvurdering (APV). Arbejdspladsvurderingen
er en systematisk kortlægning
af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø
på kontorerne, og gennemføres med samme
interval som medarbejderundersøgelsen.
”Det betyder, at organisationen jævnligt
kan tage temperaturen på arbejdsmiljøet og
udvikle og igangsætte initiativer, hvis det
viser sig nødvendigt. På den måde bliver
arbejdspladsvurderingen en vigtig del af den
løbende proces omkring at opretholde et godt
arbejdsmiljø i Tryg,” forklarer arbejdsmiljøleder
Marianne Nørskov Andersen.
Og Marianne understreger: ”I arbejdsmiljøudvalget
anvender vi de overordnede resultater
som udgangspunkt for det strategiske arbejdsmiljøarbejde,
mens vi i Arbejdsmiljøgrupperne
gennemgår og drøfter APV-rapporterne for
hvert deres område. Derefter udarbejder vi de
konkrete handlingsplaner for det kommende
års arbejde. På den måde sikrer vi, at arbejdsmiljøarbejdet
omfatter alle arbejdsmiljømæssige
udfordringer og at løsningerne bliver
afdækket og forankret lokalt, hvor behovet er.
APV-processen er således med til at understøtte
at arbejdsmiljøgrupperne i Tryg bliver nærværende
for medarbejderne, og effektive og
handlekraftige i deres virke.”
Tekst: Suzanne Foverskov, redaktionen
www.dfl.dk | 9

TEMA ETIK & MORAL
Der er skam
regler for
ytringsfrihed
Vi
vi
an
Vi har ytringsfrihed i Danmark, uanset hvor vi er ansat. Det står der ganske enkelt i Grundlovens paragraf 77. Her får
du indsigt i, hvad du kan og må med paragraf 77 i hånden.
Som danske borgere – og dermed også som
ansatte – er vi omfattet af Grundlovens bestemmelse
om ytringsfrihed. Her hedder det,
at ”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og
i tale at offentliggøre sine tanker, dog under
ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende
forholdsregler kan ingensinde på ny
indføres”. Selv om formuleringen efterhånden
kan virke lidt ’støvet’, så er den nem og ligetil
at forstå: Vi kan sige hvad vi vil, men under
ansvar.
Usandt, groft og fortroligt
Vi er dog underlagt visse begrænsninger i
vores ytringsfrihed, for vi må ikke sige ting, der
krænker andres ære eller skaber ufred. Vi må
heller ikke ytre os i en urimeligt grov form eller
fremsætte åbenbart urigtige oplysninger om
væsentlige forhold inden for eget arbejdsområde.
Dette fremgår ikke af Grundloven, men
af en generel loyalitetspligt, som er slået fast i
retspraksis.
Herudover er offentligt ansatte begrænset
af reglerne om tavshedspligt, der betyder, at
man ikke må videregive eller udnytte fortrolige
oplysninger. Bestemmelserne herom findes i
straffeloven og forvaltningsloven.
For privatansatte gælder, at der findes
begrænsninger af ytringsfriheden i markedsføringsloven,
der også siger at du ikke må røbe
forretningshemmeligheder.
På egne og arbejdspladsens vegne
Beskyttelsen af ansattes ytringsfrihed gælder
kun, når man som ansat ytrer sig på egne
vegne. Hvis man ytrer sig på arbejdspladsens
vegne, kan ledelsen fastsætte regler for, hvem
der må udtale sig, og give nærmere retningslinjer
for indholdet af sådanne udtalelser.
Men hvis man ytrer sig på egne vegne kan
ledelsen hverken kræve, at man beder om tilladelse
eller forinden orienterer dem.
Ansatte har ret til at fremføre en eventuel
kritik offentligt uden først at bruge interne systemer,
såsom ledelses- og samarbejds-/tillidsrepræsentantsystemet.
I en række tilfælde kan
det dog – bl.a. af hensyn til muligheden for at
forbedre de forhold, man finder, er kritisable,
og af hensyn til fremtidige samarbejdsforhold
på arbejdspladsen – være mest hensigtsmæssigt
og fornuftigt først at rejse kritikken via de
interne systemer.
Hvis der er risiko for, at offentligheden fejlagtigt
vil kunne opfatte en ytring som udtryk for
arbejdspladsens synspunkter, skal man i forbindelse
med ytringer om ens eget arbejdsområde
præcisere, at man ytrer sig på egne vegne.
Udgangspunktet er, at ansatte ikke efterfølgende
kan pålægges ansvar i anledning af
ytringer, som de fremsætter på egne vegne.
Offentligt ansatte har en større frihedsgrad end
privatansatte i forhold til at ytre sig om eget
arbejdsområde hvilket skyldes, at de forvalter
vores fælles velfærdssamfund og skatteindbetaling.
Loyalitetspligt
Uanset om man udtaler sig på virksomhedens
vegne, eller som privatperson, gælder der
særlige hensyn i forhold til loyalitet overfor
arbejdspladsen.
Loyalitetspligten for offentligt og privat
10 | FORSIKRING Nr. 1 2013

ETIK & MORAL
TEMA
kan sige hvad
vil, men under
svar.
ansatte er ikke lovreguleret, men kan være
beskrevet i ens ansættelseskontrakt. Tommelfingerreglen
er, at man som medarbejder varetager
arbejdsgiverens interesser.
Man må derfor ikke bagtale
virksomheden, fremsætte
udtalelser eller videregive
væsentlige oplysninger,
der kan skade virksomhedens
omdømme i bred
forstand. Man må heller
ikke ytre sig om ting, som
er fortrolige eller hvor man
har tavshedspligt. Endelig
må man ikke komme
med ærekrænkende
eller
urimeligt
grove
udtalelser,
og ikke
fordreje
eller
lyve om
fakta.
Kravet
om loyalitet
gælder
både omtale
af arbejdspladsen
internt og i
forhold til kunder,
forretningsforbindelser,
samarbejdspartnere
og
offentligheden.
De private virksomheder
er økonomisk
sårbare
overfor kritik, og
for dem gælder særlige hensyn til konkurrenceevne
og til aktionærerne. For privatansatte
kan markedsføringsloven og børslovgivningen
tilmed i visse situationer veje tungere end
Grundlovens bestemmelser om ytringsfrihed –
eksempelvis i forbindelse med aktieoverdragelser
og virksomhedsoverdragelser.
Ytringsfriheden begrænses altså på de private
områder af loyalitetspligten. Men eksempelvis i
sagerne om Roskilde Bank og IT-Factory var der
intet juridisk grundlag for at medarbejderne
skulle tie. Loyalitetspligten gælder nemlig ikke,
når der er tale om ulovligheder.
Du kan ikke afskediges – og dog
Hvis en ansat ytrer sig i overensstemmelse
med de regler, der gælder for ytringsfrihed, er
ytringen lovlig og kan ikke give anledning til,
at den ansatte pålægges ansvar.
Ytringen kan heller ikke danne grundlag for,
at ledelsen – i kraft af sin almindelige ret til at
lede og fordele arbejdet – bruger de såkaldte
”negative ledelsesreaktioner”. En lovlig ytring
kan derfor ikke med rimelighed føre til afskedigelse
eller anden direkte eller indirekte ”straf”
– eksempelvis ændring af arbejdsområde eller
at den ansatte springes over når andre får
løntillæg.
Der kan dog være tilfælde, hvor følgevirkningerne
af en lovlig ytring er af en så alvorlig karakter,
at det kan danne grundlag for ”negative
ledelsesreaktioner”. Ledelsen skal her virkelig
sikre sig, at ytringen også er tilstrækkelig alvorlig
og at de kan bevise det. Kan ledelsen ikke
det, så kan afskedigelse eller andre afstraffelse
af en medarbejder blive dyr for virksomheden.
Tekst: Lone Clausen, redaktionen
www.dfl.dk | 11

TEMA ETIK & MORAL
MORAL for forsikri
Moral er at leve ”det gode liv”, ikke ”Moral er, når man lever på en måde, så det
slet ikke er morsomt at leve”, sagde den franske
kabaretstjerne Edith Piaf engang.
det kedelige. Det gælder også for virksomheder,
men der er også et særligt Så kedelig er der uden tvivl også mange
fokus i etikken for forsikringsansatte. andre, som opfatter moral, men sådan skal
det slet ikke forstås, mener lektor i filosofi ved
Aarhus Universitet Morten Dige. Han arbejder
til dagligt med etik i organisationer.
”Der er flere måder at forstå
begrebet etik og moral på. Fra den
græske opfattelse handler det om,
”Der er flere måder at forstå begrebet etik og hvordan vi får et værdifuldt liv”,
moral på. Fra den græske opfattelse handler siger Morten Dige.
Så moral er ikke noget, vi skal
det om, hvordan vi får et værdifuldt liv”
bruge til at slå hinanden i hovedet
Morten Dige
med.
”Moralen er til for mennesker
eller andre levende væseners skyld.
Det er forkert at se på moral som
Morten Dige, Lektor i filosofi ved Aarhus Universitet
EU som moralens
Hånden på hjertet – der foregår uden tvivl ting
omkring i europæiske forsikringsselskaber og
hos forsikringsmæglere, som ikke tåler dagens
lys. Det kan være at sælgere forsøger at presse
kunder på forsikringer alene med det sigte
selv at få størst mulig indtjening på det. Eller
at der foreligger bonusordninger eller provisionsaftaler,
som får en rådgiver til at anbefale
et mindre godt produkt i stedet for det, som
kunden burde have haft.
Der kan tænkes mange scenarier af denne art,
men her i det nordiske område kan vi om ikke
være sikre, så dog rimelig trygge ved, at selskaberne
giver kunderne en ordentlig rådgivning og
sørger for, at de får de rette produkter.
Udfordringen er, hvordan man kan sikre på
europæisk plan, at forsikringskunderne får en
ordentlig rådgivning. Svaret er oplagt, nemlig
at EU må udvikle et regelsæt, som kan beskytte
kunderne. Et sådan regelsæt vil samtidig sikre,
at konkurrencen bliver mere fair.
Og det har EU så gjort - oven i købet i to
omgange.
Først kom Insurance Mediation Directive, og
i skrivende stund har EU så fremlagt forslag
til Insurance Mediation Directive 2 eller blot
IMD2. Dette direktiv kan få stor betydning
for dem, der sælger og rådgiver omkring
forsikringer.
Åbenhed
Der er bestemt gode tanker bag IMD2. Direktivet
har til hensigt at beskytte forsikringskunder
ved bl.a. at stille krav til medarbejdernes
uddannelse, og sikre åbenhed omkring provisioner
og bonusser. Kravene til sælgernes
kompetencer kan betyde, at mange i branchen
skal på skolebænken igen. Om ikke andet, så
for at erhverve certifikat på, at man har den
rette viden.
Vi har før omtalt IMD2, som grundlæggende
er positiv, men også rummer konsekvenser for
medarbejderne, som går for vidt efter DFL’s
mening. Det er bl.a. kravet om, at man kan
tvinges til at fremlægge detaljer om løn og
bonusforhold. Krav om uddannelse og certifi-
12 | FORSIKRING Nr. 1 2013

ngsfolk
et forsøg på at opnå et uopnåeligt ideal eller noget vi skal leve op til
for sin egen skyld”, fortæller Morten Dige.
Som eksempel giver han, at en række stater i USA har love ud fra
religiøse normer.
”Når nogle amerikanske stater for eksempel har et forbud mod
oralsex, så må man spørge, hvem der er offeret i det?”, siger Morten
Dige.
I organisationer forsøger ledelserne ofte at definere værdier og
regelsæt, men vi er stadig underlagt den samme almene ramme.
Etikken er den samme, men der kan være et andet fokus.
”Vi tager ikke bare nye værdier på med funktionærkasketten. Læger
arbejder ud fra samme regler som andre, men med et mere vidtstrakt
ansvar inden for sundhed. For forsikringsfolk er der en større forpligtelse
med hensyn til kundernes økonomiske sikkerhed og tryghed”,
siger Morten Dige.
Så selvom moralen ikke skal bruges til at hamre andre i hovedet
med, så giver den alligevel forpligtelser på arbejdspladsen.
Tekst: Jens Sillesen, freelancejournalist
BRÆNDER DU
FOR AT RÅDGIVE
KUNDER?
Og tænder du på holdånd,
udfordringer og gode
karrieremuligheder?
Er du serviceorienteret? Og har du erfaring med
at rådgive over telefonen? Vi søger kolleger
til PFA’s rådgivningscenter, for vi har travlt, og
flere af vores kolleger er rykket videre internt i
PFA. Vi tilbyder dig et job med spændende udfordringer
og med gode karrieremuligheder.
Du rådgiver og vejleder
Som rådgiver i PFA’s Rådgivningscenter får du et
udadvendt og alsidigt job, hvor du skal rådgive vores
kunder om pension, opsparing og forsikring via telefon
og e-mail. Dit arbejdssted er på vores hovedkontor i
København.
vogter
cering skal være rimelige og det skal være klart, at det er selskaberne
og ikke den enkelte medarbejder, som har ansvaret for uddannelse
og certificering.
Sladreordning
Derimod er det kun positivt, at IMD2 har regler omkring oprettelsen
af ’sladreordninger’ – whistleblowing – som gør, at man som medarbejder
beskyttes og sikres anonymitet, hvis man rapporterer om
problemer og ulovligheder i virksomheden.
Et EU direktiv er en EU lov, som – når den bliver vedtaget – gælder
i alle EU-landene, og ligger over vores eventuelle lokale love på
området. IMD2 er foreløbig et udkast, som er til høring omkring i
landene. Det kan forventes, at forslaget er færdigbehandlet engang i
2013, hvorefter der går fra ét til tre år før reglerne skal være indført i
Danmark.
Du har ansvaret for, at vores kunder får rådgivning der
er relevant i forhold til de behov, de har. Derfor har
du et stort hjælpegen, indlevelsesevne og er god til at
lytte.
Du har uddannelse og erfaring inden for den finansielle
branche fx pension, bank eller forsikring. Og du har
erfaring med telefonisk rådgivning.
Interesseret?
Så klik ind på www.pfa.dk/job og læs mere.
Det er også dér, du skal sende din ansøgning fra senest
den 3. marts 2013. www.
www.pfa.dk/job
www.dfl.dk | 13

TEMA ETIK & MORAL
Der findes faktisk et kodeks – en ’grundlov’ – for moral og
etik i forsikrings- og pensionsbranchen, dog særligt rettet
mod sager, hvor kunderne svindler selskaberne.
Grundlov
for branchens moral
Tillid er et nøgleord i forsikrings- og pensionsbranchen.
Det er kundernes tillid til det selskab,
som de indbetaler deres præmier til, eller
placerer deres pensionsmidler hos. Alt sammen
i tillid til, at selskabet behandler både dem og
deres penge med respekt og seriøsitet.
Selskaberne i forsikrings- og pensionsbranchen
har deres egen brancheforening, ”forsikring
& pension”, F&P, som aktuelt har 126
medlemmer, fordelt på 81 virksomheder, der
arbejder inden for området.
F&P har udarbejdet et kodeks – en slags
grundlov – for, hvordan man skal opføre sig
som selskab i branchen, specielt i sager omkring
forsikringssvindel. F&P kan ikke pålægge
medlemmerne at arbejde efter dette kodeks,
men blot henstille til at medlemsselskaberne
følger principperne.
Blandt F&P’s aktiviteter er at pejle og kommunikere
omkring svindel i branchen. De
har løbende undersøgelser og udsender ofte
information til medierne. Blandt de senere
overskrifter er ”Danskerne svindlede for 420
mio. kr. sidste år”, ”48.500 danskere indrømmer
forsikringssvindel” og ”Ok at snyde lidt
med forsikringen”.
Tallene fra F&P viser, at hvis branchens etik og
moral er i top, så er kundernes det altså ikke altid.
Det skriver F&P i deres kodeks
”En forsikringsaftale bygger på gensidig tillid
mellem kunde og forsikringsselskab. Kunden
forventer, at forsikringsselskabet yder en
objektiv og hurtig hjælp i skadesituationer.
Forsikringsselskabet forventer på samme vis,
at kunden afgiver korrekte og tilstrækkelige
oplysninger til skadebehandlingen.”
”Hvis forsikringsselskabet under den almindelige
sagsbehandling får mistanke om muligt
forsøg på forsikringssvindel, kan forsikringsselskabet
iværksætte en nærmere undersøgelse,”
skriver F&P indledningsvis.
Herefter bliver deres kodeks mere præcist,
idet selskaberne skal overholde en række regler
som sikrer, at de kan foretage undersøgelse af
kunders forhold uden at overtræde lovgivning
omkring privatliv, fortrolighed og lignende.
Det betyder, at et selskab skal opføre sig
hæderligt og ikke må snige sig rundt på privat
grund og tage fotos, ikke udgive sig for at være
andre end de er på f.eks. facebook og i det
hele taget opføre sig pænt og hensynsfuldt.
Blandt andet siger kodekset, at et selskab altid
skal vælge den ”mindst indgribende” undersøgelsesmetode,
hvilket på dansk betyder, at der
ikke bør sendes agenter i marken, hvis tingene
kan gøres på en mere hensynsfuld måde.
I få situationer, hvor de mindre indgribende
metoder ikke har fungeret, kan man så ty
til mere indgribende undersøgelser. De kan
omfatte foto- og videooptagelse af personer,
posering som ven på sociale medier som f.eks.
facebook, LinkedIn osv. med andet navn end
selskabets eget, brug af elektronisk sporingsudstyr
(GPS) og/eller kontakt til familie, venner,
naboer og bekendte i forsikringskundens
nærmiljø.
Hvad ved selskabet om kunden
For en almindelig forsikringskunde opsamles
mange personlige oplysninger. I nogle tilfælde
skal kunden orienteres om, at selskabet har
registreret personlige oplysninger.
Eksempelvis som led i en almindelig sagsbehandling
og forberedende undersøgelse af en
skadesanmeldelse. Her kan selskabet indsamle
oplysninger via åbne informationssystemer
som f.eks. Google. Kunden skal orienteres, hvis
der eksempelvis registreres fotos og lignende
på sagen
Viser det sig, at kundens egne oplysninger
har været korrekte, så skal selskabet orientere
kunden og almindeligvis fremsende en beklagelse
af den ulejlighed, en undersøgelse måtte
have medført.
Der står mange andre interessante retningslinjer
i F&P’s kodeks, som man kan finde på deres
hjemmeside, bl.a. om skygning, aflytning,
videooptagelse af mistænkte og andet, der
lyder som noget fra spionromaner.
Tekst: Lars H. Knudsen, redaktionen
14 | FORSIKRING Nr. 1 2013

Ingen kære mor,
hvis du svindler
ETIK & MORAL
TEMA
Når man nævner svindel i forsikringsbranchen, så tænker man ofte på kunder, som svindler med deres forsikringer og
skader. Men hvad nu når det er medarbejderne, der svindler med deres fleks eller bedrager selskabet i skadesager, gælder
der så særlige regler for dem?
Hvis kunderne svindler med deres forsikringer,
så bliver de ofte ’saneret’ – kort sagt
smidt ud af selskabet og til tider også
anmeldt til politiet. Hvis medarbejderne
svindler, så er proceduren stort set den
samme, og selv som medlem af DFL er der
ingen hjælp at hente fra hverken den lokale
personaleforening eller fra selskabet.
Hvad er svindel?
Der er mange meninger om, hvad svindel er,
og hvornår man ser på andre som svindlere.
Ifølge Wikipedia leksikonet kan det defineres
således: Svindel er en kriminel proces, hvori
en given person skaffer sig selv økonomiske
midler eller andet af personlig eller økonomisk
værdi.
Selvom man ofte forbinder svindel i forsikringsbranchen
med kunderne, så sker det
også, ligesom på en hver anden arbejdsplads,
at medarbejdere rundt om i selskaberne, ikke
altid har rent mel i posen. Det er heldigvis
yderst sjældent, at personaleforeningerne og
DFL hører om sager, hvor medarbejdere har
begået økonomisk svindel for mange tusinde
og måske millioner af kroner. Derimod vil
personaleforeningerne og DFL ofte høre om
sager, hvor medarbejdere har snydt med fleks
eller ferie.
Man skal opføre sig ordentlig
”Hvis Topdanmark måtte have en medarbejder,
hvor vi kunne bevise, at vedkommende
har svindlet, vil vi som udgangspunkt bortvise
vedkommende”, siger Vibeke Tølbøll, der er
Forhandlingschef i HR afdelingen i Topdanmark.
Topdanmark
har
forskellige
personalepolitikker,
og i nogle af
dem står der, at det kan
få ansættelsesmæssige konse- kvenser,
hvis man ikke følger disse regler. Der er dog
ikke nogen politik for, hvordan man forventer
en medarbejder skal opføre sig.
”Når vi ansætter medarbejdere, forventer vi
naturligvis, at de passer deres arbejde og ved,
hvad der er dit og mit. Vi ønsker ikke at have
medarbejdere, der snyder. Hvis vi bortviser en
medarbejder, der har for eksempel har snydt
med sin fleks, så orienteres medarbejderne
i afdelingen. Skulle der opstå en sag, hvor
en medarbejder eksempelvis har begået
økonomisk svindel mod selskabet, så vil vi igen
orientere afdelingen og melde medarbejderen
til politiet, men vi vil også offentliggøre det
på vores intranet, dog uden at nævne navnet
på den pågældende medarbejder”, fortsætter
Vibeke.
Ingen hjælp fra personaleforeningen
De lokale personaleforeninger og DFL hjælper
årligt
rigtig
mange
medlemmer,
men i sager
hvor medlemmerne er tiltalt for snyd og
svindel, er det yderst begrænset, hvad der kan
hjælpes med. DFL tager på det kraftigste afstand
fra medlemmer, der snyder og svindler.
Det eneste personaleforeningerne kan tilbyde
i disse situationer, er at være bisidder ved
mødet med medlemmet og HR-afdelingen for
at sikre, at alt går korrekt til.
DFL vil derfor på det kraftigste opfordre
medlemmerne til at tænke sig rigtig godt om,
inden de snyder deres arbejdsplads. Konsekvenserne
er som oftest, at man både mister
jobbet og anmeldes til politiet. Det er svært at
forestille sig betydningen for ens liv fremover,
men den er enorm, og der er typisk ingen
hjælp at hente i det faglige system!
Tekst: Trine Zappe, redaktionen
www.dfl.dk | 15

DFL hvervekampagne
Vi skal
være flere
I marts starter DFL en hvervekampagne, der skal medvirke til, at vi bliver flere
medlemmer. Det gør vi i høj grad for at gavne dig, der allerede er medlem.
Hvis du pludselig ser et rullebord med DFL
cupcakes trille ned af gangen, eller der begynder
at dukke plakater op på opslagstavlerne,
så skal du ikke undre dig. Fra marts og frem til
juni sætter DFL fokus på at få flere medlemmer
og årsagen er, at jo flere medlemmer vi er,
desto stærkere står vi som talerør for dig og
dine kolleger.
Og hvad har du så ud af det?
Det er DFL, der forhandler din overenskomst,
og dermed din løn, pension, flere fridage,
overarbejdssatser, orlovsmuligheder og andre
områder, med afgørende betydning for dit
arbejdsliv. Jo flere medlemmer der er i DFL – jo
større en ’organisationsprocent’ i dit selskab
– desto bedre muligheder har DFL for at få
gennemført det, som også du vil nyde godt af
i det daglige.
Hvad der skal til…
Den kommende hvervekampagne giver nye
medlemmer to attraktive tilbud, nemlig gratis
medlemskab de første tre måneder, samt
karensfrihed.
Tilbuddet om gratis medlemskab i tre måneder
skal ses som en mulighed for at få DFL og
foreningens services.
At man ikke får karens betyder, at DFL’s
normale regel om, at man skal have været
medlem i tre måneder, før man kan få foreningen
til at føre en sag i det fagretslige eller civile
retssystem, er sat ud af kraft. Man kan dermed
fra dag ét trække på alle DFL’s ressourcer og
fulde støtte i faglige sager.
Lokale kampagner
Selv om DFL centralt vil udvikle en række
materialer til brug for hvervningskampagnen,
så er det den lokale personaleforening som
beslutter, hvad kampagnen skal omfatte lokalt.
Det er derfor ikke til at sige her, om du som
medlem vil opleve DFL-cupcakes, flag, plakater,
brochurer eller måske det hele på én gang.
Eller noget helt andet.
Som medlem af DFL kan du glæde dig over,
at foreningen har en stor organisationsprocent
i de fleste selskaber. At der gennemføres en
hvervekampagne med diverse tilbud skal du se
som eksempel på, at DFL er i fortsat udvikling
og ønsker at styrke denne udvikling. DFL er en
af de relativt få fagforeninger, som gennem de
senere år har øget antallet af medlemmer, hvor
de fleste andre har mistet medlemmer.
Støt den danske model
”Den Danske Model” for regulering af arbejdsmarkedet
sikrer en god dialog mellem arbejdsgivere
og arbejdstagere, hvor forholdene sikres
gennem aftaler - overenskomsterne. Dette er
i modsætning til forholdene hos vores sydlige
naboer, hvor arbejdsmarkedet i stedet reguleres
via lovgivning.
En stigende del af forhandlingerne sker i selskaberne
via lokalaftaler, der forhandles mellem
personaleforeningen, som repræsenterer DFL,
og ledelsen.
Hvis personaleforeningen skal have de bedste
muligheder for at indgå attraktive lokale aftaler,
så er en høj organisationsprocent nødvendig.
Jo flere kolleger, der vælger ikke at være med
i DFL, eller vælger en af de ”gule” foreninger
– eksempelvis KRIFA eller Det Faglige Hus – jo
mere svækkes DFL’s forhandlingsposition, såvel
centralt som lokalt.
Næste runde
Forberedelserne til de næste overenskomstforhandlinger
går snart i gang, i form af en
medlemsundersøgelse omkring sommerferien.
Undersøgelsen skal hjælpe med at pejle hvilke
områder medlemmerne prioriterer højest. Det
giver en rettesnor for DFL’s forhandlinger med
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).
Støt op om hvervekampagnen og lad os sammen
arbejde for at få mange nye medlemmer
med i DFL. For vores alles skyld.
Tekst: Kim Faurdal, redaktionen
16 | FORSIKRING Nr. 1 2013

Stressvejleder
helt tilfældigt
”Da jeg tilmeldte mig uddannelsen tænkte jeg, at det kunne være godt at få værktøjer til at håndtere dagligdagens
stresspåvirkninger bedre – og at kunne hjælpe mine kolleger med det”. Sådan siger Tanja Juul Sondrup fra LB, efter sin
stress- og trivselsvejleder uddannelse.
deltage på Finansforbundets uddannelse. Det
sagde jeg straks ja til”.
Et spændende forløb
Uddannelsen som Stress- & Trivselsvejleder
har 2 gange 3 dages undervisning fra marts til
maj. Kursisterne får materiale med hjem, for at
kunne forberede sig til næste undervisningsdag.
Uddannelsen er delt op i moduler, som
ser på stressens væsen og forklarer hvad der
sker i hjernen, når man bliver presset. I andet
modul lærer man at spotte hverdagens stresspåvirkninger,
og det sidste modul handler om,
til vores skadeafdelinger i forbindelse med
skybruddet i sommeren 2011. Opslaget gav
10 bud på at undgå stress, hvilket var meget
relevant i den pressede periode under og efter
skybruddet”
”Jeg vil gerne udnytte min viden om stress
og trivsel meget mere. For eksempel ville det
være herligt hvis der kom endnu flere medlemmer
som ønskede råd og vejledning, for
det vigtige er at forebygge,” siger Tanja. Det
handler dog også om, at medlemmerne skal
turde bruge vejlederne og stole trygt på at de
kan gøre det i fuld fortrolighed”.
Tanja Juul Sondrup, Lærerstandens Brandforsikring
(LB), er begejstret for uddannelsen til stressvejleder.
Tanja Juul Sondrup er begejstret for den
stressvejleder uddannelse hun har været igennem.
Hun sidder til daglig i Lærerstandens
Brandforsikring og har været næstformand i
personaleforeningen siden 2010.
Hvorfor tog hun egentlig uddannelsen?
”Jeg syntes at håndteringen af stress og
trivsel er et meget spændende område. I personaleforeningens
bestyrelse talte vi om det
grænseløse arbejde lige efter jeg var kommet
retur fra barsel. Det var lidt hårdt at være tilbage
på jobbet efter lang tid med mit barn, og
presset var stort. Det fik mig til at tænke på,
at der måtte være andre i organisationen, der
måtte have det på samme måde. Og så var
det at DFL kom med tilbud om at man kunne
”Jeg syntes, at jeg har fået en god forståelse
for, hvorfor man bliver stresset og hvordan
kroppen også viser det, inden det går galt".
Tanja Juul Sondrup
hvad kollegerne kan bruge en stressvejleder til.
Hele forløbet afsluttes med en test.
”Jeg syntes, at jeg har fået en god forståelse
for, hvorfor man bliver stresset og hvordan
kroppen også viser det, inden det går galt.
Den viden kan jeg give videre og i øvrigt
hjælpe, når det begynder at gå skævt for en
medarbejder. Det er rigtigt vigtigt at få taget
stress i opløbet, for ellers kan konsekvenserne
for den ramte blive meget alvorlige”, forklarer
Tanja og understreger, at hendes støtte retter
sig mod medlemmerne af DFL.
Brug af uddannelsen
Tanja har allerede gjort brug af sin uddannelse:
”Jeg har fået henvendelse fra et par medlemmer
som i pressede situationer har ønsket råd
og vejledning. Derudover lavede jeg et opslag
Fremtidige alternativer
Uddannelsen har været afholdt otte
gange siden 2008, og i alt 15 DFL
tillidsrepræsentanter fra forskellige
selskaber kan i dag kalde sig Stress-
& Trivselsvejledere.
Der startes dog ikke nye hold op i
2013, idet Finansforbundet har besluttet
at stoppe uddannelsen i sin nuværende
form.
”Det er rigtigt ærgerligt at denne uddannelse
er nedlagt og jeg håber meget, at der
kommer et mindst lige så godt alternativ. For
viden om stress og trivsel er virkeligt noget
man kan bruge som tillidsrepræsentant, og
uddannelsen er et godt supplement til DFL´s
grunduddannelse for tillidsrepræsentanter. Der
burde være en tillidsrepræsentant med stressuddannelse
i alle selskaber”, erklærer Tanja
Juul Sondrup fra Lærerstanden.
DFL tilbyder allerede i foråret 2013 et grundkursus
i psykisk arbejdsmiljø for tillidsrepræsentanter,
for at styrke indsatsen på dette område
omkring i selskaberne.
Tekst: Lotte Kronholm Sjøberg, redaktionen
www.dfl.dk | 17

Mindfulness hos If skadeforsikring
Vær mindful i
arbejdstiden
“Det at være til stede i nuet kræver
træning. For det er vi nok sjældent
100 pct.” siger formand for
Personaleforeningen i If, Claus
Hansen. Claus er i gang med
et mindfulness træningsforløb
i If.
Der er mange
forskellige holdninger
til mindfulness. I
decembernummeret
af Forsikring kunne
man på side 29 læse, at
flere eksperter mener at
mindfulness som metode
til at afhjælpe stress ikke
har en dokumenteret effekt.
De mener, at en ’gammeldags
morfar’ i arbejdstiden ville være
omtrent ligeså effektiv.
Personaleforeningsformand Claus Hansen
griner ved tanken om morfar’en frem for det
mindfulness træningsforløb, han selv deltager
i: ”For mig er formålet med forløbet, at lære
at være mere i nuet og ikke tusinde andre
steder. Jeg syntes ikke, at der er noget
hokus pokus i mindfulness, som er effektive
redskaber til hvordan man kan
gøre hverdagen lettere for sig selv”,
fortæller Claus.
Mindfulness
træning
i selskabet
If Academy,
som er selskabets
interne
uddannelsesenhed,
introducerede
i januar 2012
mindfulness træning,
hvor tyve ledere som de
første skulle gennemføre
forløbet.
Resultatet var, at deltagerne
18 | FORSIKRING Nr. 1 2013

Hvad er mindfulness?
Ifølge webstedet www.forebygstress.dk er mindfulness en måde at tænke eller være på. Nogle kan det naturligt,
andre skal lære det først. At være mindful er ikke noget, man blot er en gang i mellem, men noget, man
kan være en stor del af tiden. Det betyder typisk at man er:
KLAR I HOVEDETFRI FOR ET VÆLD AF TANKERIKKE I FØLELSERNES VOLDBEVIDST OG IKKE PÅ AUTOPILOT
Der er ikke noget nyt i mindfulness, som er tusinder af år gammelt. Mindfulness stammer oprindeligt fra den
spirituelle og religiøse verden. Nu til dags kan mindfulness fortsat indeholde noget spiritualitet, men det kan
også være helt uden.
Claus Hansen, formand for
Personaleforeningen i If, har
selv haft stort udbytte af
mindfulness kurset.
fandt at de var blevet bedre til at koncentrere
sig om igangværende arbejdsopgaver,
var mere opmærksomme og havde mindre
følelse af stress. Lederne tog mindfulness
til sig som et værdifuldt redskab i en travl
hverdag, og det var grundlaget for de efterfølgende
træningsforløb for medarbejdere
og ledere.
Frem til årsskiftet 2013 er 92 medarbejdere i
gang med træningsforløbet, og der starter nye
hold i marts.
Kurset ’If Mindfulness Basic’ strækker
sig over fire måneder og indeholder 11
træningsseancer af godt en times varighed.
Mindfulness kræver indsigt og daglig træning
over en længere periode, før det for
alvor har en effekt for den enkelte. Derfor
skal deltagerne også udføre ti minutters
mindfulness træning hver dag i de fire måneder,
forløbet varer.
Claus fortæller at der ifølge ledelsen i If er
mange rationelle og organisatoriske forklaringer
på hvorfor If har taget mindfulness til sig,
men ideen opstod da ledelsen fik troen på, at
mindfulness træningen kunne bidrage til at
nå målet om mindre stress og større arbejdsglæde
i hverdagen.
At være i nuet
For Claus Hansen er træningen et positivt
pust i hverdagen: ”Underviserne følger op på
træningsseancerne og spørger, hvordan det
går med vores individuelle træning – altså de
ti minutters daglige træning. Når vi træner
mindfulness er det ud fra en række principper
om at have et åbent sind, være mere
nærværende og fokuseret på det man laver,
og være venlig og imødekommende. Alt sammen
noget der smitter positivt af på os selv og
vores omgivelser.”
Claus kan bruge teknikkerne og tankegangene
fra mindfulness både i sit arbejdsliv og
i privatlivet: ”Det at være mere nærværende
og til stede i forhold til det jeg er i gang med
gælder også i privat regi. Hvor ofte sidder
man ikke på arbejdet og tænker på hvad
man skal huske når man kommer hjem? Og
sidder hjemme og tænker på hvad man skal
nå på arbejdet næste dag? Det kan mange
sikkert nikke genkendende til, og jeg er blevet
klart bedre til at skille tingene ad. Bedre til
at være dér hvor jeg er – i nuet – og ikke alle
andre steder, hvilket sikkert også glæder mine
omgivelser”.
Han tilføjer, at han da stadig kan føle sig
stresset, for mindfulness er ikke en ultimativ
mirakelkur, men Claus føler, at han er blevet
væsentlig bedre til at koncentrere sig.
”Jeg tror helt klart at kunderne også kan
mærke en forskel, når vi som medarbejdere
bliver bedre til at fordybe os i en samtale,
sætte os i kundens sted og lytte mere intenst
til hvad kunden har at sige”, fortæller Claus.
Involvering hele vejen rundt
Skal mindfulness blive en succes er det ifølge
Claus Hansen vigtigt at alle, inklusiv lederne,
går 100 procent ind for det: ”I If er både ledelsen
og medarbejderne meget positive overfor
tiltaget. Uddannelsesforløbet gennemføres
i arbejdstiden, og det er vigtigt for at få alle
med. Det er et frivilligt tilbud, så ingen får det
trukket ned over hovedet. Når vi er færdige
med træningsforløbet på de fire måneder, er
det op til den enkelte hvordan vi vil bruge
mindfulness i hverdagen. Jeg er ikke i tvivl om
at jeg også fremover vil bruge det i min.”
Tekst: Lotte Kronholm Sjøberg, redaktionen
www.dfl.dk | 19

Broen til et andet liv
Hvordan kan man reducere arbejdsstyrken, undgå ulykkelige afskedigelser og hjælpe medarbejdere til en
rar overgang til en pensionisttilværelse? Hos Tryg har man gode erfaringer med frivillige fratrædelsesordninger,
som kaldes ”åbne vinduer”.
Da Tryg i efteråret 2012 både skulle nedbemande
og flytte medarbejdere, valgte man at
tilbyde frivillige individuelle aftrædelsesordninger,
de såkaldte ”åbne vinduer”. De har
vist sig på flere måder at være til både gavn
og glæde. Dels har interessen for at indgå en
ordning været så stor, at man i store træk har
kunnet undgå afskedigelser, og dels har dem,
der tog imod ordningerne, fået en ’ærefuld’
og økonomisk attraktiv aftrædelse, som har
taget vide hensyn til deres personlige behov
og ønsker.
Selv om det har været omfattende og vanskelige
ændringer, har det være en god proces.
Personaleforeningen i Tryg har, sammen
med andre foreninger i Tryg, forhandlet sig
frem til en pakkeløsning for frivillig fratrædelse.
Ordningen om frivillig fratræden er primært
tænkt som et tilbud til de medarbejdere, der
ønsker at bygge bro mellem et langt arbejdsliv
og et liv som pensioneret. Som udgangspunkt
har man mulighed for at få de samme
betingelser, som ved en normal opsigelse,
i stedet for at få det pensionsgratiale, som
medarbejderne i Tryg ellers tilbydes, når man
pensioneres fra Tryg.
Der ud over er der gode muligheder for
at få opfyldt individuelle ønsker, så en evt.
fratræden kan passes ind med medarbejderens
individuelle behov, f.eks. at vedkommende får
størst mulig glæde af reglerne om efterløn.
Alle, uanset anciennitet, kan endvidere få
rådgivning hos jobsekretariatet samt hjælp til
udfærdigelse af cv og ansøgninger. Den frivillige
fratrædelse bliver dermed også attraktiv
for medarbejdere, der vil videre til andre
selskaber – eller til helt andre brancher.
Snak med medlemmerne
Personaleforeningen i Tryg var rundt i
selskabets afdelinger, og fik i den anledning
en god snak med mange medlemmer af
DFL. Da personaleforeningen efterfølgende
sammen med HR kiggede på ansøgningerne
om fratræden, kunne man hurtigt danne sig
et overblik over, hvem der ønskede hvad. Ud
fra denne viden, blev ønskerne fra de berørte
DFL-medlemmer forhandlet med HR, og
man fik langt de fleste ønsker igennem.
HR valgte, at man også ville acceptere
ansøgninger om fratrædelse fra medarbejdere,
der ikke umiddelbart var berørt af de
organisatoriske ændringer. Dermed lykkedes
det at omplacere flere kolleger og i det hele
taget sikre medlemmerne en god overgang
til andre forretningsområder.
Formand for Personaleforeningen i Tryg,
20 | FORSIKRING Nr. 1 2013

Ole Osted, som var i erhvervspolice afdelingen i
Tryg i 45 år, er blandt dem der har sagt ja til en
”åbne vinduer” aftrædelsesordning.
”Vi har været med til at skabe
arbejdspladser andre steder i organisationen,
og har undgået en større
afskedigelsesrunde ved, at man selv
har kunnet være med til frivilligt at
vælge. Det er to ønsker, som vi har
været med til at kunne opfylde.”
Tina Snejbjerg
Tina Snejbjerg, fortæller, at det har været meget
magtpåliggende, at så mange som muligt
selv har haft indflydelse på deres fratrædelse
– at de både kan få en pose penge og deres
ønsker opfyldt ved den lejlighed.
”Vi har været med til at skabe arbejdspladser
andre steder i organisationen, og har undgået
en større afskedigelsesrunde ved, at man selv
har kunnet være med til frivilligt at vælge. Det
er to ønsker, som vi har været med til at kunne
opfylde,” fortæller Tina, og fortsætter: ”Det
har været en god proces, men selvfølgelig er
der altid nogen, der ville have valgt det på en
anden måde. I personaleforeningen er vi rigtig
godt tilfredse med den måde, Tryg har valgt
at gennemføre tilpasningen i organisationen.
Resultatet har været ganske få egentlige
opsigelser.”
Fratræden blev rykket
"Da jeg ved et stort møde i Tryg konstaterede,
at afdelingen, hvor jeg sidder, skulle reduceres
med tre personer, og da der blev tilbudt en
fratrædelsesordning, fik det mig til at overveje
min situation meget nøje. Jeg er fyldt 63 år og
har været i selskabet i mere end 45 år”, fortæller
Ole Osted, fra erhverv police afdelingen.
Der var flere ting, der skulle tænkes igennem
og jeg kontaktede personaleforeningen. Jeg
fik meget hurtigt en samtale med en tillidsrepræsentant
og fortalte om mine overvejelser.
Blandt andet omkring fratrædelsestidspunktet,
hvor det ville passe mig meget bedre med et
fratrædelsestidspunkt fire måneder senere.
Tillidsrepræsentanten opfordrede mig til at
ansøge om den senere dato, og lovede at
personaleforeningen ville gøre deres bedste for
at få det igennem.”
”Jeg har nu fået bevilget min ønskede fratrædelsesdato
og er meget tilfreds med personaleforeningens
medvirken, og med deres svar på
mine andre spørgsmål i forbindelse med min
fratræden", slutter Ole Osted.
Processen fortsætter
Tryg har været gennem lignende processer
på andre forretningsområder, og tilbød igen
i januar et ”åbent vindue”. Denne gang er
det i skade afdelingen, hvor man ikke har sat
antal på nedbemandingen. Her vil HR først
se på, hvor mange og i hvilke funktioner, der
ønsker den frivillige ordning. Rammerne for en
ny organisation er lagt, og i den forbindelse
er flere ledere flyttet eller opsagt, og gennem
Leanforløb i skadeafdelingen skal man nu
strømline processerne. Nedbemandingen kan
foregå over en længere periode, så der også
kan kigges på naturlig afgang, som der jo altid
er i et stort selskab.
”I personaleforeningen håber vi naturligvis
på et lige så godt resultat, som i de andre
områder vi har været igennem. Det vil hjælpe
det størst mulige antal kolleger til selv og frivilligt
at vælge deres fremtid – også hvis den er
en praktisk overgang til et liv som pensionist”,
slutter Tina Snejbjerg.
Tekst: Suzanne Foverskov, redaktionen
www.dfl.dk | 21

Er der igen gået
PIP i Industriens
Pension?
Efter en del omvæltninger i Personaleforeningen i Industriens Pension – populært kaldet ’PIP’ – er der igen kommet styr
på det faglige arbejde i selskabet. Så svaret er, at der nu igen er PIP i selskabet.
Personaleforeningen i Industriens Pension –
PIP – er igen kommet i omdrejninger. ’Igen’,
fordi der i en kortere periode efter tabet af en
formand, slet ikke har været en personaleforening.
Ingen personaleforening betyder ingen
tillidsrepræsentanter og ingen dialog med
ledelsen. Og det er ikke godt!
De er jo ikke farlige
DFL-medlemmerne i selskabet blev opfordret
til at melde sig som tillidsrepræsentanter, så
der igen kunne dannes en bestyrelse i PIP,
og vi kunne få det faglige arbejde op at stå.
Industriens Pension er et godt selskab, men
medarbejderne har brug for at blive hørt.
Derfor var det rigtig vigtigt, at der var nogen
der tog teten.
Det var med stor overvejelse og ikke uden en
vis uro, at jeg valgte at stille op. For hvordan
var det lige, at skulle samarbejde med selskabets
ledelse? Heldigvis kunne direktionens
sekretær mane alle mine fordomme om den
”farlige ledelse” til jorden: De viste sig slet ikke
at være farlige, men faktisk mennesker ligesom
mig selv. Mennesker, som er interesseret i, at
deres medarbejdere har det godt.
Hvad med mit job?
Så jeg valgte at stille op, og det samme gjorde
Torben Lund Riisager. Vi blev begge valgt ind,
Torben som formand og jeg som næstformand.
Dernæst blev personaleforeningen af
ledelsen opfordret til at gå ind i selskabets
samarbejdsudvalg, SU, og den tjans valgte jeg
at tage – men dog ikke uden en vis uro. For
med det faglige arbejde og SU-møderne ville
der jo gå noget tid fra mit daglige arbejde
som kunderådgiver. Hvad ville min leder sige
til det?
Det var heldigvis en skepsis, som viste sig
at være aldeles ubegrundet, for ledelsen var
rigtigt positive og har understreget, at der
naturligvis skal være tid til arbejdet i både PIP
og SU.
22 | FORSIKRING Nr. 1 2013

Spændende tid
Den første tid som TR har været sjov og spændende
på én gang, og jeg har mødt en masse
nye, søde mennesker.
Når der nu var frygt og skepsis forbundet
med at melde mig som tillids- og SU-repræsentant,
hvorfor så overhovedet gøre det?
Jo – for, hvis der ingen personaleforening er i
vores selskab, så er der jo ingen til at varetage
medarbejdernes interesser. Der ville ikke være
Medarbejderne har brug for at blive hørt,
mener Lena Svarre fra Industriens Pension.
Derfor gik hun ind i personaleforeningen.
nogen man kunne gå til, hvis man fik brug
for en bisidder eller et godt råd. Der ville ikke
være nogen til at gå videre med medlemmernes
gode ideer til overenskomsten, og til at
tage dialogen med selskabets ledelse.
Udviklingsmulighed
Selv ser jeg opgaverne i PIP og SU som en
kæmpe mulighed for personlig udvikling, og
det er spændende at der nu er kommet nye
og meget anderledes opgaver ind i min hverdag
– opgaver, jeg som kunderådgiver ellers
ikke ville komme i berøring med. Opgaverne
som tillidsrepræsentant udvider dermed både
min viden og mit netværk.
Det næste år vil byde på uddannelse og
diverse seminarer for tillidsrepræsentanter, og
vi skal også arbejde på grundlaget for en ny
overenskomst. Det er blot nogle af de nye typer
opgaver som gør, at jeg virkelig er glad for
at jeg greb muligheden for at blive tillidsvalgt,
da den bød sig til.
Tekst: Lena Svarre, redaktionen
60 ÅR MED UDDANNELSE TIL DIG!
Den 26. februar 1953 blev ”Forsikringsvæsenets Akkvisitørskole” dannet med det formål
at lave fælles uddannelse for sælgere.
Nu hvor vi fylder 60 år, dækker den fælles referenceramme alle grupper af
medarbejdere i branchen – også dig!
Vi tænker dog ikke på pensionering, men vil fortsætte med at skabe uddannelser
og udvikle den du allerede er.
SE JUBILÆUMSFILMEN PÅ HJEMMESIDEN OG FÅ INSPIRATION TIL,
HVORDAN VI KAN BIDRAGE TIL DIN UDVIKLING.
WWW.FORSIKRINGSAKADEMIET.DK
UDVIKLER DEN DU ALLEREDE ER
Forsikringsakademiet A/S - Rungsted Strandvej 107 - 2960 Rungsted Kyst - Telefon 45 16 50 00
www.dfl.dk | 23

Vi møder Christina Colclough, Ph.d. og generalsekretær for NFU:
Social kapital
er så godt som penge i
Hvis din arbejdsplads føles rar og
tryg at være på og du bliver hørt af
ledelsen, som er åben for ideer og forslag,
så har den en høj social kapital,
og det kan mærkes i det daglige.
Du kommer ind af døren til din arbejdsplads,
bliver mødt af glade mennesker, der er trygge
ved ledelsen og en chef, der lytter til dine
ideer og forstår værdien i at innovation ikke
blot kommer oppefra, men bestemt også fra
de medarbejdere, som sidder med den daglige
kontakt til kunderne. Hvis der skal reorganiseres
og skæres ned, så får du og dine kolleger
en åben og ærlig forklaring på, hvorfor det er
nødvendigt for virksomheden. Du er stolt af at
være medarbejder på en god arbejdsplads og
tænker, at ’vi’ gør det godt.
Du er i en virksomhed, som helt tydeligt har
en høj social kapital.
Psykisk arbejdsmiljø
Begrebet ’social kapital’ er naturligvis lidt diffust
og ikke noget, man sådan bare lige måler
eller sætter i banken. Men at det har reel værdi
i hverdagen, er indiskutabelt. Høj social kapital
betyder typisk, at en virksomhed er en tryg og
behagelig arbejdsplads med respekt for individet
– uanset stilling – og åben kommunikation
på alle niveauer.
Det er også en virksomhed, hvor innovation
trives og kan komme fra alle retninger, og hvor
der lyttes og netværkes på livet løs.
Hvis du nu tænker, at social kapital har
betydning for virksomhedens psykiske arbejdsmiljø,
så har du ganske ret. Stor betydning.
Derfor vil en høj social kapital også kunne ses
i form af færre stresstilfælde og mindre af det
sporadiske fravær.
Netværket er centralt
Man kan godt have gode relationer med kollegerne
og et rart arbejdsmiljø, men hvis ikke
’networking’ trives, så kan en medarbejder
alligevel føle sig isoleret. Og tænk nu hvis det
lige præcis er den medarbejder, som sidder
med en fantastisk idé, der kunne være med til
at udvikle virksomheden eller organisationen.
Netværk er vigtige. Der er formelle netværk,
som kan være ved afdelingsmøder eller måske
mellem folk med samme type stilling. Og så er
der de uformelle netværk, som er vigtige, fordi
de er med til at få tingene til at glide og innovationen
til at blomstre. Det er netværk, som
måske opstår i kantinen eller motionscenteret,
og kan skabe værdifulde relationer på kryds og
tværs af virksomhedens struktur.
Der er nok ingen af selskaberne, som kan
sætte hak ved samtlige de faktorer, som skaber
positiv social kapital, men forsikringsbranchen
er, som vidensvirksomheder, blandt de bedre,
når det drejer sig om at skabe og opnå udbytte
af deres sociale kapital.
Den faglige vinkel
Social kapital er et begreb, man taler mere om
mere om. I starten af december sidste år fik
Christina Colclough sin Ph.d. afhandling om
social kapital godkendt, og her kan man ikke
mindst som faglig organisation og tillidsrepræsentant
få indblik i, hvorfor det faglige arbejde
har stor værdi for virksomheden.
Christina Colclough forklarer, at det ofte
Christina Colclough
Christina Colclough, Ph.d., er generalsekretær for NFU, Nordic Financial Unions. NFU er en
lobbyorganisation, som varetager de nordiske medlemsorganisationers – herunder DFL –
interesser over for internationale aktører, primært beslutningstagerne i EU.
Med støtte fra bl.a. DFL arbejder NFU for at sikre, at ny lovgivning og retningslinjer fra EU
ikke skaber udfordringer for danske ansatte i de brancher, som DFL organiserer.
Christina Colcloughs Ph.d. afhandling er på engelsk og hedder ”Building Social Kapital”.
Den kan købes som bog hos Academic Books i København.
24 | FORSIKRING Nr. 1 2013

anken
”
Tillidsrepræsentanterne er centrale i genetableringen
af trygheden på arbejdspladsen efter perioder
med turbulens, og fagbevægelsen er i det hele
taget med til at understøtte en "vi" kultur i virksomheden,
og det skaber en stærk identitet
Christina Cloclough
er tillidsrepræsentanterne, der fungerer som
’limen’, der binder forskellige netværk og
sektioner i en virksomhed sammen. De taler
med medarbejdere og ledelse, og er med til at
udbrede at der netværkes på alle niveauer.
”Ledelsen må forstå, at tillidsrepræsentanterne
har en strategisk vigtighed for organisationen,
for de ved hvad der rør sig og kommunikerer
med alle. De kan indsamle ideer og
tanker fra kollegerne, og sprede ledelsens ideer
ud til de ansatte. Tillidsrepræsentanterne er
også centrale i genetableringen af trygheden
på arbejdspladsen efter perioder med turbulens
og omfattende organisationsændringer.
Fagbevægelsen er i det hele taget med til at
understøtte en ´vi´ kultur i virksomheden, og
det skaber en stærk identitet. Alt dette kræver
dog at tillidsrepræsentanterne er trænet i
at have øje for den strategiske betydning af
samspillet i virksomheden, og i hvordan de
kan styrke den.”
Være på forkant
Kun få fagforeninger har i dag en strategi
omkring social kapital og hvordan de kan
bruge begrebet i udvikling af organisationen,
siger Christina Colclough og nævner at der er
virksomheder, som er begyndt at arbejde med
social kapital som et ledelsesværktøj.
”Her er en åbning for, at fagbevægelsen kan
være på forkant”, mener Christina Colclough.
Hun opfordrer fagbevægelsen til at være
opmærksom på betydningen af det lokale
arbejde i virksomhederne og muligheden for
at forklare værdien af det for en virksomheds
ledelse med udgangspunkt i social kapital
begrebet.
”Der findes nok ingen virksomheder, der
med hånden på hjertet kan sige, at de ikke
er interesseret i at lære”, fortsætter hun.
Læring kommer gennem netværk og styrkes af
tryghed, tillid og samarbejde på kryds og på
tværs.”
Afskedigelser er bekymrende
Christina Colclough ser de aktuelt mange
afskedigelser i finanssektoren som dybt bekymrende.
I en tid hvor virksomhederne tjener
rigtig mange penge, og topledelsen får store
lønstigninger, skaber afskedigelser usikkerhed,
utryghed og distance. Vil medarbejderne
fortsat kendes ved og identificere sig med en
virksomhed, som gør sådan noget?
Samtidig ser Christina Colclough afskedigelser
som en meget kortsigtet løsning, for hun
mener ikke at det varer mere end 8 til 10 år,
før der bliver en markant mangel på arbejdskraft
i finanssektoren, såvel som på resten af
arbejdsmarkedet. Til den tid kan det vise sig,
at virksomheden har skilt sig af med for mange
af de livsvigtige kompetencer og medarbejderressourcer,
og i tilgift har fået et blakket ry. Det
vil gøre det endnu sværere at opnå en stabil
og udviklingsorienteret medarbejderstab.
Fagbevægelsens egen sociale kapital
Fagbevægelsen kan bruge social kapital til at
styrke sin egen identitet, forklarer Christina
Colclough:
”Fagbevægelsen med dens tillidsrepræsentanter
udgør et netværk både i og mellem
virksomheder. Men der skal arbejdes bevidst
med at styrke værdien, bl.a. ved at sikre kommunikationen
mellem de tillidsvalgte, deres
kolleger i selskaberne, til andre tillidsvalgte, og
centralt til organisationens politiske niveau. Og
det hele skal fungere begge veje, så fagbevægelsen
bliver en aktiv netværksorganisation”,
mener Christina Colclough.
Tekst og foto: Lars H. Knudsen, redaktionen
Hvad er social kapital
Social kapital består af tre dimensioner:
Strukturel kapital handler om netværk. For at personer overhovedet kan dele deres viden,
ideer og synspunkter, skal de være forbundet med andre.
Relationel kapital vedrører først og fremmest tillid. En person vil være tilbageholden overfor
at dele sine ideer med andre, hvis ikke forholdet mellem dem karakteriseres af tillid.
Kulturel-kognitiv kapital drejer sig om netværkets fælles normer og værdier. I det øjeblik
et netværk har en fælles forståelse for meningen med deres samarbejde, vil netværkets
potentiale øges markant.
www.dfl.dk | 25

INFOSIDE
NYT FRA DFL UNGDOM
Ny næstformand for DFL Ungdom
DFL Ungdom har valgt ny næstformand ved
seneste møde, og valget faldt på Kim Faurdal,
som har sin daglige gang i Nordea Liv &
Pension, hvor han også er medlem af personaleforeningens
bestyrelse.
Bestyrelsen i ungdomsforummet glæder sig
over igen at have en næstformand, og ser
frem til at kunne fortsætte med stort engagement
i det nye år.
På mødet diskuterede man arrangementer
og initiativer, og en løs planlægningsfase er
nu i gang. 2013 bliver et spændende år, hvor
ungdomsforum allerede nu vil begynde at
tænke på hvilke overenskomstkrav ungdommen
vil stille ved den næste overenskomst.
’Kom og fyld maven
med chokolade’ dag
Ja, arrangementet var et kendt set-up. Sidste
års successer i DFL Ungdom skulle gentages,
og det på en ufattelig kold torsdag sidst i
december. En af de sidste dage hvor det var
rigtig koldt og mørkt.
En chokoladebutik er normalt lidt køligere
end stuetemperatur. Men alle var enige om
at butikken netop denne kolde torsdag var
dejlig varm. Duften af lækker chokolade fyldte
lokalerne.
Omkring 28 medlemmer var mødt op for at
bruge aftenen med hinanden og en masse
chokolade. Det var frarådet at have spist
hjemmefra, da man så umuligt ville have
plads til den chokolade, der skulle serveres.
Efter en varm velkomstdrink i form af kaffe
med chokolade – eller blot varm chokolade –
var der faglige indlæg, først fra Kim Faurdal,
næstformand for DFL Ungdom, og derefter
fra Trine Zappe, som er hovedbestyrelsesmedlem
i DFL. Efter en debat omkring arrangementer,
den nuværende overenskomst, timebanken
og den kommende overenskomst,
var det tid til chokolade. Meget af det – og i
utallige varianter.
Der var chokolader med likør, med appelsin,
ananas og også et stykke med kirsebær og
kanel. De fleste fik sig en ægte aha-oplevelse,
da de smagte på et stykke 88 pct. kakao.
Det varede dog ikke længe før de fleste dog
begyndte at gemme stykkerne - de havde
simpelthen spist sig mætte i chokolade.
Til sidst takkede alle af og trillede velfornøjet
videre.
Tekst: Kim Faurdal , DFL Ungdom
FAGLIGT
Har du et juraspørgsmål?
Bent Halfdan Pedersen,
jurist i faglig
afdeling i DFL, vil
fremover få en fast
spalte i Forsikring,
’Juristens blog’,
som skal orientere
om jura, domme,
faglige afgørelser,
lovændringer, EU-direktiver og lignende.
Bent er kendt som juristen, der kan præsentere
vedtægtsændringer ved DFL’s landsmøder
med en underfundig humor, som
gør at man ligefrem glæder sig til punktet.
Som medlem af DFL har du mulighed for
at sende juridiske spørgsmål til Bent, som
vil vurdere om de er egnet til bloggen.
Send spørgsmålene til redaktionen@dfl.dk.
Kriteriet er, at de skal have bred interesse
og i øvrigt være af juridisk karakter. Faglige
spørgsmål skal man som medlem stille til sin
lokale personaleforening, eller evt. til faglig
afdeling på sekretariatet.
KORT NYT
Nyt medlem af
redaktionsudvalget
Ungdomsformand Rune Sixtus Bruhn har
måttet trække sig fra redaktionsudvalget på
grund af andre aktiviteter, men udvalget
har til gengæld fået Lena Svarre, nyvalgt
næstformand i Industriens Pension og ny
tillidsrepræsentant, som medlem. Andet
sted i dette Forsikring skriver Lena om det,
at kaste sig ud i det faglige arbejde.
26 | FORSIKRING Nr. 1 2013

!
INFOSIDE
KORT NYT
Forsikringsakademiet fylder 60
Er du blandt de 123 i dag?
Hver dag er der i snit indbrud i 123 boliger i Danmark, og
ikke mindst her i den mørke tid, som gør det særligt nemt for
tyvene at komme uset ind og ud. Det er naturligvis meget
ubehageligt at komme til et hjem, som er rippet for værdier,
så derfor har 51.000 boliger fået installeret tyverialarm i løbet
af 2012, således at der nu er 437.000 hjem med alarm. Det
efterlader dog stadig over 2 millioner boliger uden nogen
form for elektronisk beskyttelse, viser en undersøgelse, som
Gallup har gennemført for Gjensidige Forsikring.
Hvis du ikke har alarm endnu, så kan du altid kigge på disse
tips fra Gjensidige:
Se på dit hjem gennem tyvens øjne – er der steder, hvor
det er let at komme ind, som du kan gøre mere sikre?
og tænde lys i dit hjem, hvis du er væk i flere dage
sat lås på altan- og terrassedøre
eller tænd lys før du forlader boligen
bruge det til indbrud
både når du er ude og hjemme
skjule tyven ved indbrud
Den 26. februar 1953 grundlagde forsikringsbranchen Akkvisitørskolen med
det formål at tilbyde fælles uddannelse til ”udendørs” medarbejdere, dvs.
sælgerne. I dag er Forsikringsakademiet hele forsikringsbranchens uddannelsessted.
Derfor fylder Forsikringsakademiet – FOAK – nu rundt, nemlig 60 år her i
slutningen af februar.
Der er sket meget hen over årene. FOAK begyndte i små lokaler i Reventlowsgade
med i alt 208 deltagere det første år. I dag bor man på den flotte
Rungstedgaard og har knap 5.000 deltagere årligt.
Der er sket utrolig meget på de 60 år, hvoraf noget har udfordret skolens
fremtid og ændret undervisningen markant: Fusioner og strukturændringer,
ny teknologi, nye uddannelsesveje og nye samarbejder, som giver branchens
medarbejdere adgang til det offentlige uddannelsessystem.
På Forsikringsakademiets hjemmeside vil man gennem 2013 kunne læse
mere om historien – og også tage et kig ud i fremtiden. Læs videre på www.
forsikringsakademiet.dk
Flyvende assurandør med begge ben på jorden
Har du lyst til at blive selvstændig forsikringsmægler?
Det vil være et stort plus, hvis du interesserer dig for
-
, hvor du fortæller om dig selv og
www.dfl.dk | 27

INFOSIDE
KORT NYT
REGIONALE ARRANGEMENTER
engagement - erfaring - ekspertise
Autoskadebehandler?
Vi søger en autoskadebehandler, der brænder
for sit fag og har lyst til nye udfordringer
i et længere vikariat, hvor du får rig
mulighed for at udfordre alle facetter af
autoskadebehandling. Der er tale om et
vikariat hos vores kunde – en spændende
forsikringskoncern i København.
Din primære opgave bliver opgørelse
af autoskader, herunder selvstændig
sagsbehandling på regres, udbetaling og
kontakt til skadelidte via mail og telefon.
Man kan mærke dit engagement i din måde
at håndtere sagsbehandlingen på, og du
trives i en travl hverdag.
Du vil indgå i et team af dygtige medarbejdere,
som sætter pris på en ansvarsfuld og glad
kollega, der bidrager til en god stemning i
arbejdsdagen.
Lyder det som noget for dig?
Så kontakt chefkonsulent Tine Nissen Kornum
på: 33 24 40 80.
Arbejdsglæde og begejstring
– foredrag med Christine Feldthaus
Afholdes tre gange på Østerbro i København den 19. og 25.
februar samt 7. marts kl. 17.30.
Tilmeldingsfrist henholdsvis 12., 18. og 28. februar.
Dansk politik lige nu
– foredrag med Hans Engell
Afholdes i Aalborg Ø den 12. marts kl. 17.30.
Tilmeldingsfrist er 6. marts
Operation Spiegelhauer
Afholdes i Aarhus den 14. marts kl. 17.30.
Tilmeldingsfrist er 25. februar.
Du kan læse mere og tilmelde dig på dfl.dk under Arrangementer.
Der tages forbehold for overbookede arrangementer.
TIP: Få hurtigt overblik over regionale arrangementer – klik på den
gule boks nede midt på hjemmesiden!
LØSNINGER
Sudoko løsning fra side 31
....den lette
157 329 864
946 587 312
823 641 957
471 935 628
239 864 571
685 172 439
594 716 283
312 458 796
768 293 145
....den mellem
467 931 528
951 628 347
823 745 916
394 157 682
576 283 194
182 469 735
715 894 263
249 376 851
638 512 479
SUDCL_136
....og den svære
189 367 542
364 251 897
275 489 631
543 672 918
618 934 725
927 815 463
791 543 286
456 128 379
SUDCL_8
832 796 154
SUDCL_139
Flot kokketitel
Kobæk Strand Konferencecenter, som
DFL ejer i partnerskab med Finansforbundet,
vandt i februar konkurrencen
'Årets konferencekok i IACC Danmark'.
Kokken Flemming Enkebølle, som til
daglig slår sine folder i køkkenet på
Kobæk Strand, kokkererede sig søndag
frem til en førsteplads som årets danske
konferencekok. I marts skal han tilmed
dyste om VM-mesterskabet.
28 | FORSIKRING Nr. 1 2013

INFOSIDE
NYT FRA PERSONALEFORENINGERNE
GF Forsikring
Ny livsfasepolitik
Personaleforeningen og selskabet er i gang med at udfærdige
en ny livsfasepolitik. Det er meningen, at den skal erstatte
den nuværende seniorpolitik. Indtil nu er den kun på tegnebrættet,
men det er en spændende proces. Man forsøger at
lave en politik, der tilgodeser medarbejderen gennem hele
arbejdslivet. Der bliver taget højde for ens personlige/private
liv, og naturligvis kompetence- og karriereudvikling gennem
livet, og i sidste fase seniortilværelsen eller tiden op til.
Valg til personaleforeningens bestyrelse
Tirsdag den 12. marts afholder personaleforeningen generalforsamling.
Et af medlemmerne fra personaleforeningens
bestyrelse har trukket sig, hvorfor der skal vælges et nyt
medlem.
GF klubberne
Der bliver afholdt medlemsmøder rundt i landet i april 2013.
Møderne bliver afholdt efter følgende plan:
Kolding, mandag den 15. april 2013 (stedet følger senere)
Viborg, tirsdag den 16. april 2013 (stedet følger senere)
Odense, onsdag den 17. april 2013 (stedet følger senere)
København, torsdag den 18. april 2013 (stedet følger
senere)
For at møderne kan afholdes, er det vigtigt at der deltager
mindst 10 personer ved hvert af møderne.
Dagsorden og steder udsendes senere.
Gjensidige Forsikring:
Personaleforeningen afholdt orienteringsmøde for
medlemmerne i Århus den 30. oktober og generalforsamling
i København den 8. november. Formand
Lotte Kronholm Sjøberg blev genvalgt. Ligeledes blev
bestyrelsesmedlem Per Kristensen og Susanne Weltz
genvalgt.
På valg var også to tillidsrepræsentanter, og efter
kampvalg blandt seks kandidater blev Tina Palmgren
genvalgt. Personaleforeningen kunne ligeledes byde
velkommen til Jeanett Chrisdam, som nyvalgt tillidsrepræsentant.
Begge dage afsluttedes arrangementerne med en
hyggelig middag.
If
Generalforsamling
Den 16. november 2012 afholdt personaleforeningen
den årlige generalforsamling. Formand Claus
Hansen var på valg og blev genvalgt. Derudover
var der to bestyrelsesposter på valg. Nina Rønn blev
genvalgt og Steffen Lerke Nielsen blev valgt ind.
Julekomsammen og medlemsgaver
Første søndag i advent holdt If den årligt tilbagevendende
juletræsfest for ansattes børn. Som altid var
det et stort tilløbsstykke, hvor der var sørget for mad
og drikke til alle, underholdning, julegaver og godteposer til børnene.
En gang om måneden bliver der blandt medlemmerne trukket lod om to
biografbilletter inklusive guf. Eneste krav for at deltage er, at man er medlem af
personaleforeningen. I forbindelse med julen, delte personaleforeningen julegaver
ud. Det foregik under frokosten i kantinen, og det var lækker chokolade
- så lækker, at foreningen fik 11 nye medlemmer. De bydes hermed hjertelig
velkommen i personaleforeningen og DFL.
Tryg
Det handler om at give
Hvor stort er danskernes sociale engagement? Har de lyst til at yde frivilligt
arbejde? En ny fotoudstilling fra TrygFonden sætter fokus på netop
frivillighed og støtten til den gode almennyttige idé. Udstillingen kan ses
fra 14. januar og en måned frem i kantinen i Tryg, i Ballerup.
Det handler om at være tryg. Det ved vi hos Tryg bedre end de fleste
og det arbejder vi utrætteligt på, at flest mulige danskere kan føle sig
hver dag. Men det handler også om at give... Det kan være omsorg, livsglæde,
fornyet tro, en trøstende hånd, ny og bedre viden, en oplevelse
eller et skub i den rigtige retning, siger TrygFondens dokumentarist,
Christian Nørr.
I år giver TrygFonden mere end 500 millioner kroner til mere end 900
projekter, der gør netop dét: Bidrager til at øge trygheden i Danmark.
Fotoudstillingen hos Tryg i Ballerup byder på en fotografisk og dokumentarisk
rejse rundt i Danmark. Helt tæt på nogle af de hundredvis af
projekter og mennesker, som har modtaget støtte fra TrygFonden – og
som på hver deres vis er
projekter til efterlevelse, inspiration
og eftertanke.
TrygFonden er en del af
TryghedsGruppen, der med
60 procent af aktiekapitalen er
den største aktionær i Tryg.
www.dfl.dk | 29

INFOSIDE
NYT FRA PERSONALEFORENINGERNE
Alm. Brand
Mistede to bestyrelsesmedlemmer
Med udgangen af januar måned mistede personaleforeningen
desværre to bestyrelsesmedlemmer, nemlig Britta
Carstensen og Kim Mørch Egelund.
Besøgsrunde og TR-seminar
Selskabet har fået tilrettelagt arbejdsprogrammet for 2013,
og personaleforeningen er nu i gang med bl.a. at planlægge
vores besøgsrunde på alle Alm. Brands kontorer i marts og
april måned.
Vi glæder os også til at skulle afholde vores TR-seminar i
marts.
Nyt fra selskabet – Kunden først!
I Alm. Brand er alle medarbejdere præsenteret for selskabets
nye strategi. Det er et spændende arbejde der skal i gang,
og der er et stort engagement. Den nye strategi går på
”Kunden først”.
Strategien er lagt frem til 2016. Vi skal i højere grad fokusere
på kunderne først. Det er vores kundeservice, der skal
adskille os fra andre og fastholde Alm. Brand som en solid
forretning. Vi skal udføre sublim kundeservice, hver gang vi
er i kontakt med kunden.
For at nå målet i 2016 er der gennem perioden fastsat
mange delmål og investeret i redskaber der skal hjælpe med
at få hele organisationen derhen. Medarbejderne glæder
sig til at komme i gang med arbejdet og forventningerne er
høje til at vores mål skal lykkes.
Fod på elforbruget
I løbet af 2012 har 24 FOOT-ambassadører og deres øvrige
kolleger slukket lys, computere, skærme, kaffemaskiner
m.m. i et væk, og det har givet pote.
Elforbruget er således faldet med 145.200 kWh, hvilket
svarer til reduktion på 6,7 pct. Omregnet til kroner og ører
har det sparet Alm. Brand for 270.000 kr. i el og naturen for
kultveilte (CO2) svarende til 55.800 kg.
Én million ark papir mindre
Alm. Brands print- og papirforbrug løb i 2012 op i rundt
regnet 20 millioner ark papir. Sat lidt på spidsen svarer det
til 800 træer om året. Selskabet har nu sat sig det mål at reducere
forbruget med 5 pct., hvilket svarer til én million ark
papir og en omkostningsbesparelse på ca. 500.000 kr. En ny
digitaliseringsstrategi skal medvirke til at nå målet.
Nordea Liv & Pension
I Nordea Liv & Pension har vi afholdt julefrokost, julebanko samt indført
en stramning af den selvstændige arbejdstilrettelæggelse.
Et brag af en julefrokost
Personaleforeningen havde et brag af en julefrokost i december. Vi havde
besøg af Mick Øgendahl under julemiddagen, senere optrådte Nephew
med et brag af en koncert. Efter koncerten sørgede en dygtig DJ for at
holde dansegulvet fyldt med mennesker.
Julebanko
Personaleforeningen har afholdt det årlige julebanko og gevinsterne er
uddelt. Præmien var forskellige typer øl fra Jacobsen, og de blev overordentlig
godt modtaget af medlemmerne.
Tilrettelæggelse af arbejdet
I Nordea Liv & Pensions kundeservice er tiden desværre blevet mere knap,
dette blandt andet grundet et stort og nødvendigt skattereformsprojekt,
generel travlhed og ikke mindst en fyringsrunde, hvor vi måtte sige farvel
til en del kolleger.
Medarbejderne er over en bred kam blevet bedt om ikke at benytte de
friheder, som ellers er til rådighed, som f.eks. bordtennis, massagestole og
muligheden for at gå en kort tur væk fra skærmen. Personaleforeningen
er ikke nødvendigvis enig i alle ledelsens initiativer, men anerkender dog
at nogle af tingene kan være fornuftige.
Industriens Pension
Ny bestyrelse i personaleforeningen
Industriens Pension har fået ny bestyrelse i personaleforeningen, og dermed
også to tillidsrepræsentanter. Torben Lund Riisager er valgt som ny formand,
og Lena Svarre som ny næstformand. Lena Svarre er samtidig blevet SUrepræsentant,
og deltager dermed som personalerepræsentant i selskabets
samarbejdsudvalg.
Byggeri
Industriens pension er ved at få renoveret facaden. Alle vinduer skal udskiftes og
gammelt murværk bliver banket ned og muret pænt op igen. Renoveringen har
været en stor udfordring for personalet, som har måttet sidde med ørepropper,
når støjen har været slem. De dage, hvor det har været værst, har man dog
også haft mulighed for at låne en anden plads i huset. Ud over støj har også
støvet været meget generende. Nu er det værste heldigvis overstået og alle ser
frem til, at vi igen kan kigge ud af vinduet til HC Ørsteds Parken, idet træpladerne
foran vinduerne efter planen skulle tages ned til februar.
30 | FORSIKRING Nr. 1 2013

INFOSIDE
NYT FRA PERSONALEFORENINGERNE
Topdanmark
Gå-hjem-møder med direktionen
Direktionen har i løbet af januar været på turné rundt i landet, hvor de har
inviteret til gå-hjem-møder. Her har medarbejderne haft mulighed for at
høre, hvordan det går Topdanmark, direktionens syn på fremtiden og ikke
mindst orientering om fremtidige tiltag. Det har været et stort tilløbsstykke,
og medarbejderne har været glade for at blive godt orienteret.
Thisted Forsikring
Direktør afskediget
I december måned blev en underdirektør afskediget hos
Thisted Forsikring.
Medlemsmøde med stand-up i Herning
Personaleforeningen holdt medlemsmøde i Herning torsdag den 7. februar,
hvor medlemmerne var inviteret til stand-up med Thomas Warberg.
SJOV TIL PAUSEN
Sudoku ....en let
1 3 6
4 5 7 2
2 3 6 4 9 5
1 3 6
3 9 4 7
6 1 2 3 9
9 4 7 6 2 8
3 1 8
7 2 4 5
© www.pibfeatures.com SUDCL_ 136
Sudoku ....en mellem
1
5 1 6 2
8 4 5 9 6
5 6 2
6 8 4
9 3 5
7 4 3
9 3
6 8
© www.pibfeatures.com SUDCL_ 8
....og en svær
1 7 4
1 8
2 5 9 6
3 2
6 1 3 2
7 8 4 6
4 8
4 9
9 1
© www.pibfeatures.com SUDCL_ 139
www.dfl.dk | 31

Afsender:
DFL
Applebys Plads 7
1411 København K
Ændringer vedr. abonnementet
ring venligst 3312 4242
Magasinpost SMP
Id nr: 42842
Hej Carl-Åge
Jeg synes, at du lyder utrolig interessant…
Netdating er mere populært end nogensinde – og en meget stor
del foregår øjensynlig i arbejdstiden. Men pas på, for i realiteten
stjæler du fra dit selskab.
”Hej Carl-Åge. Nu har jeg læst din profil og du lyder spændende -
skal tage en kop kaffe sammen på torsdag…”. Netdating er mere
populært end nogensinde, og ifølge en opgørelse fra datingsitet Elitedaters
sker en meget stor del af dating-aktiviteterne i arbejdstiden.
Administrerende direktør for Elitedaters.dk, Nigel Rasmussen,
forklarer at deres apps til iPhone og Android, som udkom i sommeren
sidste år, bliver brugt så meget, at Elitedaters.dk hjemmesiden efterhånden
kun er en sekundær kanal.
Han kan fortælle, at hele 78 procent af brugerne af Elitedaters.dk
er logget ind via deres smartphones mellem klokken 9 og 16. Så alt
tyder på, at rigtig mange bruger noget af deres arbejdstid på flirt
og planlægning af dates.
Den samme melding kommer fra det store datingsite Dating.dk,
hvor brugen af smartphones til dating er steget med over 300 procent
det seneste år. Her kan man se, at antallet af datingbeskeder
sendt via smartphones er ekstremt populære, fordi de kærestesøgende
kan ping-ponge lynhurtigt med hinanden.
Midt i de lyserøde tåger skal man holde sig selskabets personalepolitik
for øje, advarer DFL’s jurist Bent Halfdan Pedersen.
”Mange selskaber tillader brug af internet og smartphones i
arbejdstiden, men man skal dog huske, at sidder man og flirter på
sin arbejdsplads, så stjæler man i princippet arbejdstid. Afhængig af
personalepolitikken kan det måske føre til en advarsel eller i alvorlige
tilfælde afskedigelse. Endnu mere alvorligt er det, hvis man tilmed ser
på sider med grænseoverskridende indhold – eksempelvis pornografiske
– som naturligvis ikke kan accepteres af selskabet.”
Bent understreger, at hvis man ikke lige har lyst til at spørge chefen
om man må netdate i arbejdstiden, så kan man trygt spørge sin tillidsrepræsentant
eller personaleforening om hvad man må.
Hele 82 pct. af danske singler føler sig trygge ved netdating viser en
undersøgelse foretaget for datingsitet Parship.dk og i et travlt liv, hvor
der ikke er tid eller lyst til et udadvendt natteliv, er netdating en god
og tryg løsning – som altså kan klares i pauserne på jobbet.
Internetøkonomien accelererer
I 2016 regner man med, at over tre mia. mennesker vil være på internettet.
De vil allerede fra 2016 handle produkter og tjenesteydelser
for over 23 trillioner dollar alene i verdens tyve største økonomier. Det
stiller store krav til fremtidens virksomheder.
Heldigvis står Danmark stærkt i kapløbet mod
fremtiden - faktisk hører vi til blandt verdens
bedste til at bruge nettet – både til at
sælge og købe. Danmarks flotte position
i førerflokken af lande, er en direkte
konsekvens af, at vi både er velstående
og har en høj udbredelse og
brug af nettet. Samtidig har mange
danske virksomheder ”set lyset” og
skabt gode online-forretninger.
Er du klædt
godt på til fremtiden?
Hvis du har behov for at skærpe
dine it-færdigheder, så snup et par
kurser på DFL’s nye tilbud om gratis
Onlineskole. Du finder mere information
på dfl.dk om online-kurserne, der
omfatter Microsoft Office programmerne,
Google Docs og brugen
af sociale medier.