Energiforsyning i Arktis – hvilken vej vælger Grønland? - Artek ...

Bæredygtig energiforsyning
– hvad vælger Grønland?
Arne Villumsen 1 , Kasper Rønnow Jakobsen 1 , Ole Villumsen 2
1 DTU, Arctic Technology Centre, DK-2800 Kgs Lyngby, Denmark
2 OV-Consult, Isodan-Grønland, ole@ov-consult dk, tel 0045 51241275
Grønlands energiforsyning koster mange
penge CO2 udslip og den del af energiproduktionen,
der er baseret på olie er, som alle ved,
uønsket og politisk ukorrekt Der er derfor
fokus på den bæredygtige energiproduktion,
som i Grønland kan komme fra en bred vifte af
muligheder Landet er begunstiget af et stort
vandkraftpotentiale, der er meget sol i en
stor del af året, affaldet fra fiskeindustrien og
husholdningerne udgør en energiressource,
og vindenergi kan nogle steder være en god
mulighed På længere sigt kan energien fra
tidevand komme på tale En del af året er der
energi i overskud Den bør gemmes for på et
andet tidspunkt, når efterspørgslen er større
end produktionen at blive udnyttet Her kommer
brintlagring, batterier, jordvarme med videre
ind på banen Snedige tekniske løsninger
er udviklet eller undervejs Dels i Grønland og
dels internationalt Til såvel energiproduktionen,
som sæsonudjævning/lagring
Det er ikke så enkelt at finde ud af hvilken
energiform der er mest økonomisk fornuftig
at satse på Energiprisen for forbrugeren i
Grønland er i øjeblikket omtrent ens For en
kilowatttime betales ca det samme for småforbrugerne
og der gives rabat til storkunder
Men produktionsomkostningerne og udgiften
til at fordele energien – varme og el – er meget
forskellig En ”bygdekilowatttime” koster
let 10 gange mere end en ”bykilowatttime”
Det er en politisk beslutning hvad energien
skal koste hvor i Grønland
Grønlands elforsyning er opbygget som en
række enkeltstående produktionsanlæg med
eget fordelingsnet, der ikke er forbundet med
nabobyen/bygden Tilsvarende gælder for
varmeforsyning Kravet om sikkerhed for at
der altid er strøm nok og varme nok til for-
59
brugerne gør det nødvendigt at installere ekstra
kapacitet til at dække spidsbelastninger
og for at have noget at sætte ind, hvis en
generator for eksempel går i stykker
Der er ikke tvivl om at de store vandkraftværker
er gode til de store energiforbrugere – byerne
eller større energikunder Små samfund,
en bygd eksempelvis eller en fåreholder, kan
have stor økonomisk fordel af et solfangeranlæg
eller solcelleanlæg, der leverer henholdsvis
varme og strøm Det er især godt, hvis
anlæggene leverer så meget energi, at man
kan slukke helt for generatoren i en periode
Dermed slipper man for tomgangstabet som
er uundgåeligt, når for eksempel en dieselgenerator
skal levere strøm
ARTEK installerede i 2009 to små forsøgsvindmøller
og solceller i Assaqutaq, hvor
energiforbruget er meget lavt (nogle få kilowatttimer
pr døgn) Energiforbruget dækkes
normalt af en dieselgenerator, der bruger 30
liter olie pr døgn Når generatoren slukkes,
bliver besparelsen som vores lille anlæg dér
giver anledning til, meget stor
En måde at få et objektiv overblik over hvad
der kan betale sig for landet som helhed går
over en matematisk modellering af forbruget
og af produktionsmulighederne Vi kalder det
en energisystemanalyse og en sådan analyse
vil være et godt redskab til at gennemføre en
omlægning af den grønlandske energiforsyning
Ser man isoleret på nogle af de tekniske
muligheder der kan komme på tale og sammenholder
med de nuværende energipriser,
kan man få et overblik over tilbagebetalingstiderne
Med de lave grønlandske energipriser
er tilbagebetalingstiden desværre lang 7-
15 år for forskellige løsninger er ikke ualmindeligt
Det gør at mange privatpersoner ikke