Energiforsyning i Arktis – hvilken vej vælger Grønland? - Artek ...

More documents

Recommendations

Info

veldokumenterede modeller til design af FIT-systemer [6]. Eksempler på FITsystemer kan findes på de forskellige hjemmesider1 Fordelen ved FIT-systemerne er at de stimulere private investeringer med forholdsvis små midler ved at minimere investorernes risici [7]. I Grønland bruges der mange midler på opretholdelse af maksimal priser på el, vand og varme i områder uden vandkraft. Disse midler kunne muligvis anvendes bedre, som et tilskud til omlægning af energiproduktionen. Udover en billigere energiproduktion vil det også være med til at reducere påvirkningen af det sårbare arktiske miljø. De kunstigt lave energipriser, hvor forbrugerne i de store byer betaler for bygdernes og fiskeindustriens energiforbrug kan få negative konsekvenser for landet økonomi. Så længe oliepriserne på verdensmarkedet er lave, vil udgifterne til dette være relativt beskedne, men når oliepriserne igen begynder at stige vil det både påvirke oliepriserne og fragtraterne mm.. Det vil derfor ramme de reelle energipriser i de fjerntliggende områder ekstra hårdt. Skal man fastholde maksimumspriserne på det nuværende niveau, vil det betyde at minimumspriserne må hæves og dermed nærmer man sig igen ens priser. Alternativt kan man med oplysning og støtteordninger hjælpe befolkningen i yderområderne med at omlægge deres energiforsyning. For Grønland ville en god start være en simpel støtteordning på solvarmeanlæg, baseret på antal m2 installeret og måske suppleret af tilskud til udskiftning af oliefyr. Ordningen kunne suppleres af vejledning og færdige systemer til de mest almindelige grønlandske hjem. For PV-systemer vil det være mere komplekst. En fast FIT for hele landet vil ikke give mening, men fx en 20årig FIT baseret på en procentdel af den nuværende produktionspris kunne være en god måde at kanalisere midlerne hen hvor effekten er størst. En anden metode til at få PV-systemer udbredt i bygderne vil være at gøre det igennem Nukissiorfiit, men det vil kræve væsentlige offentlige investeringer, da hele investeringen således finansieres via Selvstyret. Referencer [1] Morten S. Christensen m.fl.: ”Solvarmeanlæg i grønland”, 1999, ftp:// ARTEKftp.byg.dtu.dk/Rapporter/1999/99-2.pdf [2] Lars H. Andersen, Mikkel Westenholz: ”Status for solvarme i Grønland”, 2000 ftp://ARTEKftp.byg.dtu.dk/Rapporter/2000/00-06.pdf [3] Katrine F. Jensen, Diana Lauritsen: ” Solstråling under arktiske forhold”, 2006, ftp://ARTEKftp.byg.dtu.dk/Rapporter/2006/11%20Solstr%E5ling%20under %20arktiske%20forhold/ [4] Jonas Jensen: ”Solvarmepotentiale i Grønland”, 2009, ftp:// ARTEKftp.byg.dtu.dk/Rapporter/2009/09-05/09-05.pdf [5] Janne Dragsted: ”Solar heating in Greenland” 2009, http://www.arktiskcenter.gl/ upload/centre/ARTEK/solar%20heating%20in%20greenland%20&%20radiation %20models_dragsted.pdf [6] Arne Klein m.fl.: ” Evaluation of different feed-in tariff design options”, 2008, http://www.feed-in-cooperation.org/wDefault_7/content/research/research.php 1 www.feed‐in‐cooperaDon.com, www.onlinepact.org, hSp://fit.powerauthority.on.ca 73 13/48
[7] Federal Environment Agency: ”Monitoring and evaluation of policy instruments to support renewable electricity in EU Member States” http://www.bmu.de/files/erneuerbare_energien/downloads/application/pdf/ isi_zwischenbericht.pdf Vindressourcer i Grønland Generelt Vinden i det arktiske område er kun i begrænset omfang påvirket af overordnede strømninger. Ser man på studier af vindforholdene, har det vist sig at der ikke er nogen sammenhængende systemer for hele det Arktiske område, [11]. Grønland er mere eller mindre påvirket af lavtryks passager, som beskrevet i afsnittet i solenergi. Lavtrykkene rammer oftest den sydlige del af landet og giver derfor også det største bidrag til vindressourcerne i dette område. I resten af landet er det primært de overordnede og lokale strømninger der giver ressourcerne. På trods af de relativt lave vindressourcer har undersøgelser vist, at der er god økonomi i at bruge vindkraft til at fortrænge olie i de Grønlandske energisystemer, med relativ høj produktionspris[11]. Overordnede strømninger Vindene i området er et resultat af overordnede strømninger (Large scale) og de mindre „Synoptic scale“ strømninger, samt påvirkningerne fra overfladen. Grønland er med den høje iskappe den væsentligste orografiske barriere i området og er med til at give en skarp afbøjning af strømningerne fra Stillehavet og det østlige Siberien hen over nordpolen. Middel vindhastigheden er negativ korrelerende med atmosfæretrykket og samtidig korrelerende med cyklonaktiviteterne i området. Middel vindhastighederne for det grønlandske område er ifølge [11] 5 m/s i vintermånderne og 3 m/s resten af året. Ser man på „mesoscale“ niveau (5-1000 km) kan lokale faktorer have en markant indflydelse på vindhastigheden og retningen ved overfladen. Det betyder, at der i m a n g e t i l f æ l d e k u n e r e n l i l l e e l l e r i n g e n f o r b i n d e l s e i m e l l e m atmosfærecirkulationerne og vinden ved overfladen. Lokale cirkulationer og andre „mesoscale“ fænomener kan have en markant indflydelse på vinden. Dette betyder, at man ofte ikke kan anvende overfladestationer til at beregne de atmosfæriske strømninger og omvendt, kan de overordnede strømninger ikke anvendes til at bestemme vinden ved overfladen. Lokale strømninger En af de vigtigste lokale strømninger er de såkaldte katabatiske vinde eller faldvinde. Betegnelsen katabatiske vinde bruges om vinde, der opstår ved, at luften nær overfladen afkøles og ved hjælp at gravitation glider ned af f.eks. en bjergside. I Grønland er denne type vinde meget hyppige. Den opstår når luften over indlandsisen afkøles og bliver tungere end den omkringliggende luft. Luften falder så ned til overfladen, og på grund af iskappens hældning accelereres luften ydeligere ned og ud mod havet. Hastigheden af denne type vinde afhænger af hældningen og trykforskellen imellem toppen af iskappen og kysten. Ifølge målinger optræder denne type vinde op imod 3/4 af tiden [11]. Modsat de katabatiske kan der også optræde anabatiske vinde. Det forekommer om sommeren, når solen opvarmer dale og bjergsider, og den varme luft stiger op langs bjergsiderne. Andre typer lokale vinde som sø- og landbrise optræder kun sjældent i det Arktiske område. Søbrise optræder hovedsageligt ved kysterne op sommeren, hvor der er en stor temperaturforskel imellem den opvarmede jordoverflade og det kolde havvand. 14/48 74
Page 1 and 2:
Sisimiut 16. - 18. marts 2010 Issit
Page 3 and 4:
Organised by: Arctic Technology Cen
Page 6:
Issittumi nukissiorneq - Kalaallit
Page 9 and 10:
can be estimated for a given wind t
Page 11 and 12:
models taking surface roughness, or
Page 13 and 14:
Biogas and bio-oil from fishing was
Page 15 and 16:
The price of 1 kWh in Uummannaq was
Page 17 and 18:
4. Discussion If these theoretical
Page 19 and 20:
Biogasproduktion i Grønland - Råv
Page 21 and 22:
er der i regnestykker for nyetabler
Page 23 and 24: For at producere energi i form af b
Page 25 and 26: from this level) and at 2600 meters
Page 27 and 28: Table 1: Overview of geothermal gra
Page 29 and 30: The possibilities of energy wells a
Page 31 and 32: the foreseeable future under the su
Page 33 and 34: Fig 1 shows the timeline of the pro
Page 35 and 36: Online community Online community r
Page 37 and 38: 3. NordSESIL.net: Online network Th
Page 39 and 40: words (using the search function or
Page 41 and 42: a wiki site with different upgradin
Page 43 and 44: power contracts overseas, the Unite
Page 45 and 46: in the type of tectonic activities.
Page 47 and 48: a) b) c) d) Figure 6.1: Land owners
Page 49 and 50: A354-F5F12E4E7205}&DE={A24ED6BB- 5E
Page 51 and 52: to use electricity in periods of ex
Page 53 and 54: 7. Conclusions The purpose of insta
Page 55 and 56: than 50% of the global carbon reser
Page 57 and 58: a) b) Figure 6: Gas hydrates in dif
Page 59 and 60: stage submarine slide off Norway, G
Page 61 and 62: uden videre kaster sig over den bæ
Page 63 and 64: prisen på energi i de små fjerntl
Page 65 and 66: Figur 2: Solindfald i Sisimiut på
Page 67 and 68: Figur 4: Resultater for de 4 byer h
Page 69 and 70: mod nord og jo tættere på isen en
Page 71 and 72: Økonomi for solvarme og solcellean
Page 73: Figur 11: Simpel økonomisk tilbage
Page 77 and 78: For at et område skal være intere
Page 79 and 80: 1) Dumpen, Sisimiut; N 66°55.609,W
Page 81 and 82: 2) Saattut, Qaasuitsup Kommunia; N
Page 83 and 84: Vindmålinger i Nanortalik En 50 m
Page 85 and 86: Referencer [1] Hansen K.S.et al,
Page 87 and 88: generatorer har en nominel effekt p
Page 89 and 90: Enheden er en enkelt fase inverter
Page 91 and 92: Figur 20: Mølleinstallation på fj
Page 93 and 94: udskiftet, men den nye inverter lav
Page 95 and 96: Referencer [1] Miguel Referencer Bl
Page 97 and 98: Solvarmeanlæg på Knud Rasmussen H
Page 99 and 100: Angajo børnehaven i Ilulissat Anga
Page 101 and 102: Monitoreringsprogram for grønlands
Page 103 and 104: data til optimering af solvarmesyst
Page 105: www.arktiskcenter.gl Sanaartornermi
show all

Energiforsyning i Arktis – hvilken vej vælger Grønland? - Artek ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?