Energiforsyning i Arktis – hvilken vej vælger Grønland? - Artek ...

Omvendt optræder landbrise om vinteren ved kysten med åben vand, hvor
havvandet er markant varmere end jordoverfladen. Blandt de lokale vinde findes
også de såkaldte „polar lows“ eller polare lavtryk, der er små cykloner, som dannes
over det åbne hav. De er ofte af
mesoskala størrelse og optræder over havet og langs kysten, som en del af et større
vejrsystem. De kan være meget kraftige, typisk med vindhastigheder på over 17 m/s
ved overfladen [11]
Bestemmelse af vindressourcerne
Terrænet i det meste af Grønland betegnes som komplekst, fordi en stor andel af
terrænet har en hældning på over 40-45 %. En hældning over dette niveau betyder
at strømningerne har tendens til at separere fra overfladen, hvilket der skal tages
hensyn til i ressourceberegningerne.
Områder med mindre komplekst terræn er det muligt af lave et rimelig detaljeret
ressourcekort over store områder, men for områder med komplekst terræn vil dette
kræve store beregningsressourcer. For at bestemme ressourcerne i et område med
komplekst terræn anvendes avancerede matematiske modeller, ofte af CFD-typen.
Disse modeller skal kalibreres for at sikre et godt resultat. For at kunne kalibrere
modellerne er det behov for flere punkter med kendte ressourcer (målepunkter)
indenfor et lille område. Som input til modellerne anvendes, udover vindmålingerne,
digitale terræn modeller (DTM), ruheds kort, overfladetemperatur/stråling,
lufttemperatur og fugtighed. Denne type beregninger anvendes, pga.
beregningsressourcer, ofte kun i et begrænset område, hvor man ønsker et detaljeret
kendskab til vindressourcerne.
Figur 12: Eksempel på resultater af en ressourceberegning for et område omkring bygden
Sarfannguaq nær Sisimiut
Før der sættes ind med disse metoder er det derfor vigtigt at begrænse
interesseområderne.
Udvælgelse af interesseområder
75
15/48