Energiforsyning i Arktis – hvilken vej vælger Grønland? - Artek ...

prisen på energi i de små fjerntliggende bygder er voldsom høj.
Grønlands elnet er opbygget som ø-struktur, hvor hver by eller bygd står for sin
egen elforsyning. Denne opbygning medfører store udgifter til backupkapacitet,
energilagre i form af olie, transport af energiprodukter over store afstande og store
personaleudgifter. Disse omkostninger betyder at incitamentet til at omlægge til
vedvarende energiforsyning bør være væsentlig større i de små bygder i forhold til
byerne. At implementer store mængder vedvarende energi i de små isolerede bygder
er en stor udfordring. Først skal ressourcerne kortlægges og så skal den nødvendige
tekniske løsning designes.
ARTEK har i en årrække, i samarbejde med vore grønlandske partnere, arbejdet med
kortlægning af vind, sol og vandkraftressourcer i Grønland. Fælles for de vedvarende
energiressourcer i Grønland er, at de påvirkes af landskabet og placeringen i forhold
til iskappen. Det betyder der er stor forskel på hvilke energikilder, som er optimale
for de enkelte byer/ bygder. Når der skal vælges energikilder er det ikke kun
ressourcerne der er afgørende, men 1/47 også forbruget og ikke mindst
forbrugsmønstrene. De fleste vedvarende energiressourcer varierer med større eller
mindre frekvens. Vælges ressourcerne og systemet så de afpasses
forbrugsmønstrene mindskes behovet for backup og energilagring, og dermed
udnyttes både energien og systemet bedre.
Inden teknologierne udbredes, i et område som Grønland, er det vigtigt at få testet
hvordan teknologierne klarer sig i det Arktiske miljø. ARTEK har som en del af
fyrtårnsprojekt III testet solvarmeanlæg, solcelleanlæg, micro vandkraftværker og
micro vindmøller. Testene skal vise hvordan teknologierne klare sig i det Arktiske
klima. Yder de det forventede? Hvor meget service kræves der? Hvordan kan
teknologien optimeres til arktisk anvendelse?
Sol potentialet i Grønland
Generelt
Solstrålingen på jordoverfladen udgøres af både direkte, diffus og reflekteret
stråling. Før strålingen passerer igennem atmosfæren kan effekten af solstrålingen
vinkelret på atmosfæren, gennemsnitligt måles til 1367 W/m 2 + 3 %. Denne værdi
kaldes solkonstanten.
Strålingen, der når overfladen er meget afhængig af vejret, idet skydække reducerer
strålingen kraftigt.
Direkte solstråling, QDirekte
Den direkte solstråling, er den solstråling, der kommer direkte fra sol. Den direkte
solstråling på jorden afhænger af graden af skydække på himlen, og kan antage 0
W/m 2 , hvis det er helt overskyet og 1000 W/m 2 i skyfrit vejr ved ækvator. I det
Arktiske område når strålingen op på omkring 400 W/m 2
Diffus solstråling, QDiffus
Diffus stråling er den stråling, der afbøjes i atmosfæren og derved rammer jorden fra
andre vinkler end direkte fra solskiven.
Den diffuse stråling inddeles i yderligere 3 bidrag, jf. Figur 1:
• Isotropisk stråling fra himmelhvælvingen.
o Kontinuert stråling fordelt over himlen.
• Circumsolar diffus stråling
o Koncentreret stråling i et område omkring solskiven.
• Diffus stråling fra horisonten, ‘Horizontal brightening’.
o Koncentreret ved horisonten, mest udtalt ved klart vejr.
2/47
62