RULL-PROJEKTER I OMRÅDE ... - Dagtilbud-Aarhus

IDÉKATALOG 

RULL-PROJEKTER I 

OMRÅDE SKANDERBORGVEJ 

Lokaldistrikterne 

Højvang, 

Hasselager-Kolt, 

Søndervang, Viby, 

Vestergård og 

Rosenvang 

Inciet, am ut prem hilit estrunt usdanto inus atus voluptatibus magnis comnihicius 

con cusciis se nonsed que rate nate omnim eliciet volendio isqui nulla quisquam, ent 

aliciatem as re, nusaper speribus sedis et volor sam rempores dolestissum. 

Ciis nus ium ium eum dia dolor rernatem ium quide omnimax imolendebis molor aut 

quatisqui dem iducit verspe dit voluptaquam, sus sitis doloria vellaboribus pedictotatis 

ditem nis sum vitas ut odigenecus parchil il ipsunto bla vere enieni. 

1

2 IDÉKATALOG 

INDHOLDSFORTEGNELSE 

Områdevision .................................................................................................................................................. 3 

Indledning – Pædagogiske temaer ................................................................................................................... 5 

Indledning – Planlægningsmæssige temaer .................................................................................................... 6 

Indledning – Bygningsmæssige temaer ........................................................................................................... 7 

Distrikterne i området – en oversigt .................................................................................................................. 8 

Område Oddervej – projektoverblik .................................................................................................................. 9 

Distrikt Højvang ............................................................................................................................................ 10 

Børnehøjen – Fællesrum til Idræt ................................................................................................................... 12 

Paletten – Ro-rum til udsatte og handicappede børn ..................................................................................... 14 

Dagtilbud 801 – Udvikling og udbygning af dagplejen ................................................................................... 18 

Kælkebakken – Fra pavillon til udviklingsinstitution........................................................................................ 20 

Staustrup – Højvangskolen, Paletten, Klokkeskoven og Kælkebakken – Natur og bevægelsessti ............... 24 

Staustrup – Højvangskolen, Paletten, Klokkeskoven og Kælkebakken – Fælles administration ................... 26 

Fritidsklubben Stautrup – Landingsplads ....................................................................................................... 28 

Økonomi ......................................................................................................................................................... 30 

Distrikt Hasselager-Kolt ............................................................................................................................... 32 

Hasselager Skole – ....................................................................................................................................... 34 

Kolt skole – .................................................................................................................................................... 42 

Kolt fritidsklub – Udvikling og udbygning ........................................................................................................ 46 

Hasselager-Kolt Fritidscenter ......................................................................................................................... 48 

Labyrinten, Troldehøjen og Pilehytten – Kombineret institution og fælleshus ................................................ 50 

Lokalområdet Hasselager-Kolt ....................................................................................................................... 52 

Økonomi ......................................................................................................................................................... 54 

Distrikt Søndervang ........................................................................................................................................ 56 

Søndervang – Verdensborger i Viby ............................................................................................................... 58 

Søndervangskolen – Søndervang Multiverse................................................................................................. 60 

Søndervang – sporglab .................................................................................................................................. 66 

Søndervang – Urban playground ................................................................................................................... 68 

Økonomi ......................................................................................................................................................... 72 

Distrikt Viby ................................................................................................................................................... 74 

Viby – Flytning af SFO til Viby Skole .............................................................................................................. 76 

Viby – Dagtilbud + Dagplejehus ..................................................................................................................... 80 

Viby – Østerbo ................................................................................................................................................ 82 

Viby – Den grønne kile – Dagtilbud Viby Østerbo i samarbejde med spejderne ............................................ 86 

Økonomi ......................................................................................................................................................... 88 

Distrikt Vestergård .......................................................................................................................................... 90 

Vestergårdsskolen – Atriumgård..................................................................................................................... 92 

Vestergårdsskolen – AKVA Underground (klub) ............................................................................................. 96 

Vestergård – Kultur- og Ungehus i Viby – et samlingssted hvor unge mødes ............................................... 98 

Vestergård – Samtænkning af ideér på Vestergårdsskolen, AKVA Underground og Ungehus Viby ............ 102 

Økonomi ....................................................................................................................................................... 106 

Distrikt Rosenvang ....................................................................................................................................... 108 

Rosenvang – Kraftcenter Vidtskuevej ...........................................................................................................110 

Stensagerskolen – Ombygning og udvidelse ................................................................................................112 

Stensagerskolen – Etablering af ungdomsafdeling .......................................................................................114 

Stensagerskolen – Opdatering af eksisterende bygninger ............................................................................116 

Stensagerskolen – Etablering af IT teknologi ................................................................................................118 

Langagerskolen – Reduktion af antallet af elever i de enkelte grupper på Langagerskolen ........................ 120 

Langagerskolen – Mediatek ......................................................................................................................... 122 

Langagerskolen – Trampolingrave, elektronisk legeplads Smart-Us, Mooncarbane, Skateboardbane ....... 124 

På tværs af Skanderborgvej – Kvalitetssikring af 0-6 års institutioner ......................................................... 126 

På tværs af Skanderborgvej – Grøften – værksted, udekøkken, skur, halvtag ............................................ 130 

På tværs af Skanderborgvej – Bjørnbakhus – Udvidelse af garderobe + ny gulvbelægning ....................... 132 

På tværs af Aarhus – Multihus...................................................................................................................... 134 

Økonomi ....................................................................................................................................................... 136 

Specialbørnehaven Skovbrynet – Lys i Skovbrynet ..................................................................................... 138 

Specialbørnehaven Skovbrynet – Varme i gulvetmed lys og andre sansestimulerende elementer ............. 140 

Økonomi ....................................................................................................................................................... 142

HVORFOR DENNE VISION? 

– om gode og betydningsfulde rum og 

bygninger, der giver lyst til at lære. 

Når man bygger et hus, er det ikke kun mursten, 

man sætter oven på hinanden. 

Man skaber en ramme, hvor udfordringer 

kan nås, hvor engagement kan udfolde sig, 

og hvor forskellige mennesker kan mødes 

inde og ude. 

Sådan er det også i Børn og Unge. Derfor 

er det vigtigt ikke kun at se på bygningen 

som et bygningsværk. Rummet, og det, der 

skal foregå i det, skal inspirere børnene og 

de unge til at ville eksperimentere og lære 

om verden og sig selv. 

Derfor har Århus Byråd vedtaget en plan for 

fremtidens byggeri for Børn og Unge. Visionen 

hedder RUm til Leg og Læring - forkortet 

RULL - og den giver en række konkrete 

bud på, hvad man kan tænke ind, når man 

bygger nyt, om eller til. 

Denne lille folder fortæller om målet med og 

rammen for arbejdet i Område 9 i de kommende 

år. Den er skrevet til alle de mange 

mennesker, der dagligt kommer, arbejder, 

leger og lærer i skoler, dagtilbud, klubber og 

alle de andre tilbud, som udgør en vigtig 

ramme for børn og unge i Område 9. 

EN FÆLLES RAMME 

– mål, retning og rummelighed 

Børn og unge skal have vide udfoldelses- 

muligheder og deres forskellighed skal respekteres, 

derfor skal de rum, som de bevæger 

sig i være åbne, fleksible og 

inspirerende. Dette er kort fortalt den fælles 

ramme for RULL i område 9. 

Målet er livsduelige børn og unge, der bliver 

i stand til at møde Verden med åbenhed og 

nysgerrighed - i respekt både for andre og 

sig selv. 

For at nå dette mål skal børn og unge mødes 

med glæde og af autentiske voksne, der 

tør udfordre grænser. Som ledere påtager vi 

os derfor at se muligheder 

og sprede positiv energi, ligesom vi vil rekruttere, 

udvikle og fastholde medarbejdere 

med et højt ambitionsniveau på alle børn og 

unges vegne. 

Rummeligheden skal være både fysisk og 

menneskelig, der skal være højt til loftet - 

med mulighed både for fordybelse og vildskab. 

Børn og unge har ret til fællesskaber - 

at ”rejse ud” og ”komme hjem” med ny 

læring og nye oplevelser til deling i fællesskabet 

- er en forudsætning for at høre til. 

Rummeligheden er nødvendig for at alle har 

et fællesskab, hvor de hører til. 

Når der i fremtiden bliver bygget nyt, bygget 

om eller til i Område 9, er den fælles retning, 

at de fysiske rum skal give børn og unge fra 

0-18 år en mangfoldighed af muligheder: 

Rammerne skal give lyst til at eksperimen- 

tere, til at prøve nyt og til at udvide udsynet 

gennem mødet med andre mennesker. Børn 

og unge skal præsenteres for mange løsninger 

og mange rigtige svar. Børnene skal 

have en oplevelse af at være Verdensborger 

- i Viby. 

TRE KONKRETE VEJE 

– originalitet, medborgerskab og kvalitet 

Hvordan når vi vores fælles mål? Hvilke 

konkrete redskaber skal vi bruge for at 

sikre vores vision? I Område 9 har vi tre 

omdrejningspunkter: 

Originalitet 

Med en forståelse af, at hvert enkelt barn og 

ung er unikt, vil vi søge det skæve, det 

skøre, det vilde, det stille og se det originale 

i hvert barn. Derfor skal de læringsrum, som 

børnene og de unge udfolder sig i, give 

plads til forskellighed - også hvad angår alder 

og kultur og understøtte opfindsomhed 

og eksperimenter. 

Vi vil være bevidste og opmærksomme på 

menneskers forskellige færdigheder og se 

forskelligheden som en styrke. Mange andre 

steder i verden forskes der i børns og 

unges udvikling og læring, vi vil være åbne 

overfor andres metoder og resultater og om 

nødvendigt nytænke vores egen opgaveløsning 

for at nå det optimale. 

Medborgerskab 

Alle børn og unge i Viby skal have mulighed 

for at leve sammen i forpligtende fællesska- 

3 

VISION – OMRÅDE 9 

Verdensborger i Viby – Område 9’s vision for børn og unge - og for fremtidens byggeri 

ber, vi vil bidrage med rum, hvor fællesskaber 

kan udfoldes og ensomhed imødegås. 

Vi vil møde alle forældre, børn og unge positivt 

og anerkendende, således at vores 

børn og unge også møder livet med en positiv 

tilgang. 

For børn og unge har det betydning, at de 

HVORFOR DENNE VISION? 

oplever at øve indflydelse på egne 

livsvilkår og bliver taget alvorligt. Vi vil 

skabe læringsrum, der giver dem udsyn, 

så de orienterer sig mod omverdenen, og 

oplever at Verden har indflydelse på borgere 

i Viby, ligesom de selv kan øve indflydelse 

på Verden. 

- om gode og betydningsfulde rum og bygninger, der giver lyst til at lære 

Når man bygger et hus, er det ikke kun mursten, man sætter oven på hinanden. 

Man skaber en ramme, hvor udfordringer kan nås, hvor engagement kan 

udfolde sig, og hvor forskellige mennesker kan mødes inde og ude. 

Sådan er det også i Børn og Unge. Derfor er det vigtigt ikke kun at se på bygningen 

som et bygningsværk. Rummet, og det, der skal foregå i det, skal inspirere 

børnene og de unge til at ville eksperimentere og lære om verden og sig selv. 

Kvalitet 

Med en mangfoldig definition af læringsrum 

eller til. vil vi skabe bæredygtige, æstetiske og holdbare 

fysiske rammer både ude og inde, vi vil 

finde nye veje mellem mennesker og vil derfor 

indtage som udgør og en udvikle vigtig ramme bydelens for børn og unge uderum i Område 9. til 

gavn for både børn, unge og voksne. Når vi 

ser på EN kvaliteten FÆLLES RAMME af læringsrum, vil vi have 

et fokus, som både optimerer trivslen og 

- mål, retning og rummelighed 

den faglige indlæring, samtidig skal de pædagogiske 

og fysiske rum også både pirre 

og udfordre nysgerrighed, sanselighed, 

kropslighed, kreativitet og virkelyst. 

Derfor har Århus Byråd vedtaget en plan for fremtidens byggeri for Børn og 

Unge. Visionen hedder RUm til Leg og Læring - forkortet RULL - og den giver 

en række konkrete bud på, hvad man kan tænke ind, når man bygger nyt, om 

Denne lille folder fortæller om målet med og rammen for arbejdet i Område 9 i 

de kommende år. Den er skrevet til alle de mange mennesker, der dagligt kommer, 

arbejder, leger og lærer i skoler, dagtilbud, klubber og alle de andre tilbud, 

Børn og unge skal have vide udfoldelsesmuligheder og deres forskellighed skal 

respekteres, derfor skal de rum, som de bevæger sig i være åbne, fleksible og 

inspirerende. Dette er kort fortalt den fælles ramme for RULL i område 9.

4 IDÉKATALOG 

VISION – OMRÅDE 8 

Indsigt og udsyn – Vision for fremtidens byggeri til børn og unge 

Når børn og unge tilbydes gode rammer og 

motivation til at lære, udvikler de sig og lærer 

om verden og sig selv. Hvert eneste 

barn og ung har potentiale til at lære - 

hjemme som ude, indendørs som udendørs, 

fysisk, mentalt og virtuelt. 

Samfundet og vores institutioner har en 

særlig forpligtelse til at give børn og unge 

de bedst mulige betingelser for at lære og 

udvikle sig. Ikke mindst ved at sikre dem 

engagerende og inspirerende rum og bygninger. 

Børn lærer i samspil med andre mennesker. 

Derfor skal læringsmiljøerne give mulighed 

for forskellige og vekslende fællesskaber, 

med plads til det enkelte barn. Også medarbejderne 

skal møde rum, der inspirerer til 

innovativ pædagogisk praksis. 

Århus Byråd har vedtaget en plan for fremtidens 

byggeri for Børn og Unge. Visionen 

hedder Rum til Leg og Læring, forkortet 

RULL. 

Denne lille folder beskriver de fælles mål og 

temaer, som danner ramme for nye bygge- 

og indretningsprojekter i Område 8. 

Folderen er skrevet til alle de mange mennesker, 

der dagligt kommer, arbejder og leger 

og lærer i skoler, dagtilbud, klubber og 

alle de andre tilbud, som udgør en vigtig 

ramme for børn og unge i området. 

MÅL, RETNING OG MEDSKABEN 

Vores mål er, at børn og unge møder deres 

omgivelser og muligheder med en nysger- 

righed og åbenhed, der giver dem indsigt og 

udsyn. 

Når der i den kommende tid skal bygges 

nyt, bygges om eller bygges til i Område 8, 

er den fælles retning derfor, at fremtidens 

læringsmiljøer giver rum for mange veje at 

gå, mange spørgsmål og mange svar. 

Børn og unge skal kunne færdes i forskellige 

rum, som præger dem og giver muligheder 

for forskellige oplevelser, udfoldelser, 

leg og læring. 

Læringsrummene skal inspirere medarbejderne 

til at differentiere og skal samtidig understøtte 

glæde, optimisme og begejstring. 

Vi vil være proaktive i kommunikationen 

med forældre og lokale interessenter 

om udviklingen i RULL-processen i Område 

8. 

Når vi planlægger vores investering i fremtiden, 

vil vi invitere børn og unge til at give 

bud på gode læringsmiljøer. Det gør vi for at 

udvide de professionelles fantasihorisont. 

Børn og unges medvirken i fremtidens 

byggeri giver dem engagement og ansvarlighed 

og er et af mange skridt mod medborgerskab. 

Vi ser børn og unges aktive medskaben af 

fremtidens læringsrum som en søjle, der 

danner bro over de udvalgte temaer, som 

vores vision hviler på: 

Børn og Unges aktive medskaben 

Verdensbilleder & udsyn 

Læring foregår i samspil og 

med respekt for den enkelte 

Andre orgenisationsformer 

Kvalitet og æstetik 

KONKRETE VEJE 

Verdensbilleder og udsyn 

• Lokalsamfundet skal være det første videncenter 

i livslang læring 

• De fysiske rammer skal give børn og 

unge samt medarbejdere øget frihed og 

råderum 

• Vi vil skabe fremtidens læringsrum med 

støtte fra forskning og informationsteknologi 

• De fysiske rammer og læringsmiljøernes 

indretning skal være med til at skabe lokal 

forankrede og globalt orienterede 

børn og unge. 

Læring foregår i samspil og med respekt 

for den enkelte 

• Vi vil udfordre og udforske læringsbegreber 

• Vi vil arbejde for at forskelligheder ses 

som en ressource. Derfor skal rummenes 

iscenesættelse tilgodese forskellige udviklingstrin 

og behov 

• Vi vil skabe rammer, der understøtter 

børns forpligtelse til medborgerskab 

• Vi vil skabe læringsrum – ude og inde – 

som stimulerer alle sanser 

Andre organisationsformer 

• Vi vil løbende udfordre ledelsesstrukturer 

• Vi vil arbejde aktivt for kompetenceudvikling 

af de professionelle 

Medarbejdere 

• Læringsrummene skal udfordre eksisterende 

rammer. For eksempel til at bruge 

virtuelle læringsfællesskaber 

• I større og mindre rum vil vi give plads til 

fordybelse, eksperimenter og innovation 

• Vi vil bygge på tværfaglighed, baseret på 

kompetent faglighed 

Kvalitet og æstetik 

• De fysiske rammer skal være fleksible og 

Vi vil være proaktive i kommunikationen med forældre og lokale interessenter 

af om god udviklingen kvalitet i RULL-processen for at tilgodese i Område 8. differentiering 

og særlige fagligheder 

Når vi planlægger vores investering i fremtiden, vil vi invitere børn og 

• unge Vi til vil at give sikre, bud på at gode æstetik læringsmiljøer. er et Det væsentligt 

gør vi for at udvide de 

professionelles element fantasihorisont. i børns og Børn unges og unges samt medvirken medar- i fremtidens 

byggeri giver dem engagement og ansvarlighed og er et af mange skridt 

mod bejderes medborgerskab. lærings- og arbejdsmiljø 

• Vi vil arbejde for bæredygtighed i et 0-18 

Vi ser børn og unges aktive medskaben af fremtidens læringsrum som en 

års perspektiv 

søjle, der danner bro over de udvalgte temaer, som vores vision hviler på: 

Børn og Unges aktive medskaben 

Verdensbilleder & udsyn 

Læring foregår i samspil og 

med respekt for den enkelte 

Andre orgenisationsformer 

Kvalitet og æstetik

OVERSKRIFT 

quae non el minus qui corere volenitat as 

res endit lame se molorro enim quibeaq uaeperibus 

expe perorep rorentur? Ellant volupidenis 

dem ad quiamusandae vello maio. 

Itae nonsed unt ut quiae. Ut int. 

Andi ad quo cusae molo quam, solore quae. 

Nam re, voluptis ex eum fuga. Quia que que 

nonsequos esed ut alit aliquia dolorerro 

ommo teniendae pe cone cumquia temperum 

ereri blab ipidendit quo ipsa volendigento 

to con rerit veniatu riorrovite eumet, 

offici utecus sitaquae poriam quis aut oditis 

maximaxim eum sumquia quat officiendae. 

Eveliquam delesequi nost eturem rerum res 

repella boriasimus. 

Odiorer speria con consed qui aut id mos 

eatet eos velectissita adipsuntur? Qui corestruntis 

et am conectatur, officabori dit odiciaesto 

ipsamet fuga. Et rem aperchit ut pos 

sit que ea vellitiis dolut rem dolorpores 

alique dolecer feribus. 

Dolum ipsum sum sanderor re lab inia comnis 

ent aut qui rersperis esequae plandae 

con consectore earciis etur aborio quo bearum 

aut aligenisci ilibus similla tisciti quiaes 

eos ant dunt ut ut eum idestot atiatenis unt 

faccaborrum rat rest, sum que voluptassum 

ut dolores eosa cum quo tempor rehenducius 

dolorio ma simus des venis molorup taerrorrum 

ea qui doluptat repudio nsedign 

itaectate con earum et molliquae core, ad ut 

volorro blatem esequi corem vellaut molo- 

rio. Nempers perchil ipiet magniet voleseces 

rem etur aut lame pa net aut accuptat 

vendanducid enis sit autaqui sequia des as 

qui rerci rem essit estem eat. 

OVERSKRIFT 

Ab invent aborum con non ne lantur abores 

incipie nimolup tatempo reictio quatium 

quam, omni vitiur, amet, totatam, alitate sit 

et eossumquod expe cusapid untiis eos natiati 

quasin porum et idelis audion nos doluptae 

pa nosam doluptatis ullacesto doloribus 

eatinum fugita conse dolorios quaestio 

et ea ducitiorrum et ullicipsum sitenemque 

natus earum nonempe natur? 

Iquat. Occae re, isqui seque ero volorum 

veriorati ad mi, nonet quiatur sedicid estenes 

evelist pa qui volestissi omniet ut explis 

Maximus et qui ut lisitem volupta id maio 

quos excearion natumquam ulpa cuptaecto 

tem dolo dolo voloresti diorehendit ut vendanihil 

ipsunte dicatquis volores tibus, quam 

sequi blacillecab il everi totassi volupta cores 

escius maxima digenis sedis aborerro 

expedis doluptatur sum excepedigent harchita 

porrupi debitatium est quam faccatu 

menecusa vent hil modit enis et perum corum 

eatiissincia pratios ut utati te volore 

oditi ut acerum quatemporiam fuga. Nequo 

in pellanducia volor sequod exped qui derorum 

que aut optatiatia num harchil lessequia 

quuntus quiduci picietu menetureiur aligend 

elentur? 

OVERSKRIFT 

Ne la eatus ipsam quibeate incto conemolorias 

peles denihil ipiscipide nobitate porera 

none sunt quam quam netum fugia nos modis 

ipsamus eaquunt, solo molupta exceaque 

poressenda qui bercitate rerspis simodis 

quis quaturerum veniant et quam 

inverspe aut maxime serrum quas et, corum 

ut faccupidio blabora nos acil molorio nserio 

to voluptatiis duntur si ut omni dolorum aliandebite 

nus eosa quunt dolorrum in nimpeli 

tempos qui rempeli quiantu rerspedignat 

dolorum quation nos nonectum etum 

ipidusae. Ut dolut lautemolupta voluteniae 

voluptas dolenis everum il min reicidis ut excepel 

lorerum quis preiciu repraeperia non 

ea que volorum repuditae. Ihicit reseremped 

que rem nonsequatur? 

Loreicta quidit, tem sequat ut di optatem 

derumet andit lam, comnit qui aut et optate 

nus eat quam re pores quiatium reheniendios 

vel ipsum is nullaboribus et, sequae 

volupta eptiore commo con consequas similique 

aut as enia quo tet eiur alit, quos 

venda aboriat quiasi offictatis dolo etur acculpari 

remquo magnienimus, id quis expliquat. 

OVERSKRIFT 

Cilibus. Ducipsae idebitia nossit laceperum 

velectur aut volut que none vollorem es cum 

et esequam volorumquid ma simoluptatia 

necum ditiis quatibusdam ex eriorion ese- 

5 

INDLEDNING 

Pædagogiske temaer 

quatur secabor aditatiist et, ut occabo. Nam 

quis magnate sinvero offic torpor re voluptata 

voluptatia con cus ditaten distisciende 

cum aut is non pa comni ressin nullit idem 

ipit ant, sectent volore nonecti busciliquia 

ium auta si aut perovitia dolorae. 

Ut elessin cullam lant odignih iliqui derumquassi 

te mosto moloratquo opta nonsentiatem 

res eos as ressitae delessit 

aliquunt est ut et, se ex ex eos sequi blab 

ipsunt faces doloreh enihite mposanditi ullaboris 

init pligent, omnis aut accus et endistisi 

ullatque molupis volectet estionseque 

verspic iiscimos modiorumquo exerum fugiae 

nus ullist, omnis et utecerunt estiorere, 

sus re oditia voluptasitem eationseces aligend 

iscius quo magnatiatem hillesecea net 

laccumquos velloremquat eumquias nobisquam, 

volupta cus eiciam ipis ese cum 

quod entiore niminih illias aut opta volor aut 

omnimus volut est quia none sit lanienissi 

untotat hicae nisseque cum harciat. 

OVERSKRIFT 

Sedipsae eni temperi onsendaes es dolorent 

et as eum et alic te sinia sectatur? 

Ucid utem que lame nihillorae placese quaessinihil 

eaquunto temporestota delenihitate 

iditatatet eturibus excerum exeriam ea 

sus doluptatium cus id quia ipid quam reste 

sequatis eum sandemporum dusament. 

Imentias dis pedis es sum earupic ilicid et.

6 IDÉKATALOG 

INDLEDNING 

Planlægningsmæssige temaer 

Område Skanderborgvej dækker fra Viby og 

Rosenvang og vestpå mod grænsen til 

Skanderborg Kommune. Området rummer 

etagebyg-geri, parcelhuse, rækkehuse og 

murermestervillaer, der er både by-miljø og 

landlig luft. 

Område Skanderborgvej består af skoledistrikter 

for syv skoler: 

• Hasselager Skole 

• Højvangskolen 

• Kolt Skole 

• Rosenvangskolen 

• Søndervangskolen 

• Vestergårdskolen 

• Viby Skole 

Pr. 1. januar 2011 var der 7.258 i alderen 0 

til 17 år bosat i området. Der er lidt færre 

børn per årgang i alderen 0 til 5 år end i 

skolealde-ren, hvilket særligt er gældende 

for den vestligste del af området, hvor der 

er mange familieboliger og færre etageejendomme. 

Antallet af børn og unge fra 0 til 17 år forventes 

at være stigende frem til 2015. Antallet af 

børn i alderen 0-5 år stiger med 154 børn, 

hvilket stort set svarer til den samlede stigning. 

Antallet af børn i al-deren 6 til 10 år stiger lidt, 

mens der er et tilsvarende fald i antallet af 

børn i alderen 11-17 år. Der for ventes således 

i 2015 at være ca. 2.435 i alderen 0 til 5 år og 

7.408 i alt i alderen 0 til 17 år. 

Forventningerne om et svagt stigende børnetal 

i Område Skander-borgvej skyldes 

kombinationen af en forventning om ændringer 

i be-boersammensætningen nogle steder 

og en forventet boligudbygning. Nogle 

kvarterer vil således ændre karakter fra ”familiekvarterer” 

til ”sølvbryllupskvarterer”, 

fordi mange vil blive boende, efter deres 

børn er gået ud af skolen. Samtidig laver 

andre kvarterer det modsatte skifte fra sølvbryllup 

til familie, fordi ældre beboere sælger 

deres huse til børnefamilier. Samtidig 

forventes der ca. 651 nye familieboliger i 

perioden 2010-2015 især i Hasselager og 

Stavtrup. 

Dagtilbudsområdet 

I Område Skanderborgvej passes der 661 

børn på ½-2 år og 1.028 i alderen fra 3 år til 

skolestart. Af børn med bopæl i Område 

Skander-borgvej er der 835 på ½-2 år og 

1.235 i alderen fra 3 år til skolestart, som 

passes i Aarhus Kommune. Samlet set er 

der således flere børn bosiddende i Område 

Skanderborgvej, der efterspørger en plads, 

end der er pladser i området. 

Skoleområdet 

Seks af de syv folkeskoler i området har 

elever i fra 0. til 9. årgang. Kolt Skole rummer 

0.-5. klasse og er områdets mindste 

med 212 ele-ver. Rosenvangskolen er med 

sine 777 elever den største af områdets 

skoler. Størrelsen på de resterende skoler 

er jævnt fordelt mellem de to yderpunkter. 

Egenskoleandelene (andelen af børn med 

bopæl i skoledistriktet, som vælger distriktsskolen) 

er 70 pct. eller derover på fem af 

skolerne. 

Søndervangskolens egenskoleandel er på 

28,7 pct., og Vestergårdsko-lens er 42,2 

pct. Privatskoleandelen for skolerne varierer 

mellem 7,1 pct. for Kolt Skole og 23,8 pct. 

for Søndervangskolen. 

I området ligger desuden de to største specialskoler 

i Aarhus Kommu-ne: Stensagerskolen 

med 219 elever og Langagerskolen 

med 178 ele-ver. 

FU-området 

Fem af de syv skoledistrikterne i Område 

Skanderborgvej har en FU-afdeling placeret 

i distriktet, og der var pr. 1. januar 2011 755 

børn og unge indskrevet i klubtilbuddene i 

Område Skanderborgvej. 547 indskrevne op 

til 13 år og 208 indskrevne på 14 år og derover. 

I Hasselager er der ikke noget klubtilbud, 

men fritidsklubben i Kolt rummer også børn 

og unge fra Hasselager. Desuden er der en 

FO-klub i Kolt. I Viby skoledistrikt er der 

ikke et klubtilbud, men de kommer i klubben 

Akva 2000 i Vestergårdskolens distrikt. 

Hensigtserklæringen er, at antallet af FUpladser 

skal tilstræbes at svare til 30 pct. af 

børn i alderen 11-13 år. Det er opfyldt i området 

på nær i Søndervangskolens distrikt, 

hvor der kun er pladser svarende til 11 pct. 

Kolt og Hasselager samt Viby og Vestergård 

beregnes samlet, og her er hensigtserklæringen 

indfriet. 

Hensigtserklæringen for de unge på 14 til 

17 år er, at antallet af FU-pladser skal tilstræbes 

at svare til 15 pct. af de unge på 

14-17 år bo-sat i distriktet. Det er indfriet i 

Kolt og Hasselager samlet set og i Søndervangskolens 

distrikt. Det er også opfyldt i 

Vestergårdskolens distrikt, men her er kun 

pladser svarende til 12 pct. af de unge på 

14-17 år i Viby og Vestergård samlet set. 

Det er ikke indfriet for Højvang og Rosenvang. 

Derudover er der en pædagogisk ledet legeplads 

i Rosensvang skole-distrikt, og der er 

Klubben Home Søndergård, der er et klubtilbud 

til unge med handicap.

BOLIGPROGNOSE 2010-2014 

Bakkegårdskolen 230 

Katrinebjergskolen 55 

Lisbjerg skolen 651 

Samsøgade skole 581 

Skovvangskolen 42 

Vorrevangskolen 12 

I alt Randersvej 1571 

AKTUELLE BØRNETAL 

Skoledistrikt 0-5 år 6-10 år 11-17 år 0-17 år 

Bakkegårdskolen 474 278 362 1.114 

Katrinebjergskolen 513 313 454 1.280 

Lisbjerg skolen 158 117 133 408 

Samsøgade skole 877 340 432 1.649 

Skovvangskolen 695 425 607 1.727 

Vorrevangskolen 441 283 445 1.169 

I alt Randersvej 3.158 1756 2.433 7.347 

BØRNETALSPROGNOSE 2015 

Skoledistrikt 0-5 år 6-10 år 11-17 år 0-17 år 

Bakkegårdskolen 546 352 405 1.303 

Katrinebjergskolen 568 333 435 1.336 

Lisbjerg skolen 427 287 241 955 

Samsøgade skole 1.013 409 487 1.909 

Skovvangskolen 799 424 580 1.803 

Vorrevangskolen 430 256 396 1.082 

I alt Randersvej 3.783 2.061 2.544 8.388 

OVERSKRIFT 

quae non el minus qui corere volenitat as 

res endit lame se molorro enim quibeaq uaeperibus 

expe perorep rorentur? Ellant volupidenis 

dem ad quiamusandae vello maio. 

Itae nonsed unt ut quiae. Ut int. 

Andi ad quo cusae molo quam, solore quae. 

Nam re, voluptis ex eum fuga. Quia que que 

nonsequos esed ut alit aliquia dolorerro 

ommo teniendae pe cone cumquia temperum 

ereri blab ipidendit quo ipsa volendigento 

to con rerit veniatu riorrovite eumet, 

offici utecus sitaquae poriam quis aut oditis 

maximaxim eum sumquia quat officiendae. 

Eveliquam delesequi nost eturem rerum res 

repella boriasimus. 

Odiorer speria con consed qui aut id mos 

eatet eos velectissita adipsuntur? Qui corestruntis 

et am conectatur, officabori dit odiciaesto 

ipsamet fuga. Et rem aperchit ut pos 

sit que ea vellitiis dolut rem dolorpores 

alique dolecer feribus. 

Dolum ipsum sum sanderor re lab inia comnis 

ent aut qui rersperis esequae plandae 

con consectore earciis etur aborio quo bearum 

aut aligenisci ilibus similla tisciti quiaes 

eos ant dunt ut ut eum idestot atiatenis unt 

faccaborrum rat rest, sum que voluptassum 

ut dolores eosa cum quo tempor rehenducius 

dolorio ma simus des venis molorup taerrorrum 

ea qui doluptat repudio nsedign 

itaectate con earum et molliquae core, ad ut 

volorro blatem esequi corem vellaut molo- 

rio. Nempers perchil ipiet magniet voleseces 

rem etur aut lame pa net aut accuptat 

vendanducid enis sit autaqui sequia des as 

qui rerci rem essit estem eat. 

OVERSKRIFT 

Ab invent aborum con non ne lantur abores 

incipie nimolup tatempo reictio quatium 

quam, omni vitiur, amet, totatam, alitate sit 

et eossumquod expe cusapid untiis eos natiati 

quasin porum et idelis audion nos doluptae 

pa nosam doluptatis ullacesto doloribus 

eatinum fugita conse dolorios quaestio 

et ea ducitiorrum et ullicipsum sitenemque 

natus earum nonempe natur? 

Iquat. Occae re, isqui seque ero volorum 

veriorati ad mi, nonet quiatur sedicid estenes 

evelist pa qui volestissi omniet ut explis 

Maximus et qui ut lisitem volupta id maio 

quos excearion natumquam ulpa cuptaecto 

tem dolo dolo voloresti diorehendit ut vendanihil 

ipsunte dicatquis volores tibus, quam 

sequi blacillecab il everi totassi volupta cores 

escius maxima digenis sedis aborerro 

expedis doluptatur sum excepedigent harchita 

porrupi debitatium est quam faccatu 

menecusa vent hil modit enis et perum corum 

eatiissincia pratios ut utati te volore 

oditi ut acerum quatemporiam fuga. Nequo 

in pellanducia volor sequod exped qui derorum 

que aut optatiatia num harchil lessequia 

quuntus quiduci picietu menetureiur aligend 

elentur? 

7 

INDLEDNING 

Bygningsmæssige temaer 

OVERSKRIFT 

Ne la eatus ipsam quibeate incto conemolorias 

peles denihil ipiscipide nobitate porera 

none sunt quam quam netum fugia nos modis 

ipsamus eaquunt, solo molupta exceaque 

poressenda qui bercitate rerspis simodis 

quis quaturerum veniant et quam 

inverspe aut maxime serrum quas et, corum 

ut faccupidio blabora nos acil molorio nserio 

to voluptatiis duntur si ut omni dolorum aliandebite 

nus eosa quunt dolorrum in nimpeli 

tempos qui rempeli quiantu rerspedignat 

dolorum quation nos nonectum etum 

ipidusae. Ut dolut lautemolupta voluteniae 

voluptas dolenis everum il min reicidis ut excepel 

lorerum quis preiciu repraeperia non 

ea que volorum repuditae. Ihicit reseremped 

que rem nonsequatur? 

Loreicta quidit, tem sequat ut di optatem 

derumet andit lam, comnit qui aut et optate 

nus eat quam re pores quiatium reheniendios 

vel ipsum is nullaboribus et, sequae 

volupta eptiore commo con consequas similique 

aut as enia quo tet eiur alit, quos 

venda aboriat quiasi offictatis dolo etur acculpari 

remquo magnienimus, id quis expliquat. 

OVERSKRIFT 

Cilibus. Ducipsae idebitia nossit laceperum 

velectur aut volut que none vollorem es cum 

et esequam volorumquid ma simoluptatia 

necum ditiis quatibusdam ex eriorion ese

8 IDÉKATALOG 

SKANDERBORGVEJ 

En oversigt 

Områdekortet illustrerer de 8 lokaldistrikter i 

Århus Kommune, hvor nærværende idékatalog 

beskæftiger sig med område Skanderborgvej

RULL 

VIBY SKOLE 

SFO 

DAGTILBUD 

DAGPLEJEHUS 

DAGTILBUD 

GRØFTEN 

KJÆRSLUND 

ØSTERBO 

PÅ TVÆRS AF OMRÅDET 

BJØRNBAKSHUS 

VESTERGÅRDSSKOLEN 

DEN GRØNNE 

KILE 

PÅ TVÆRS 

STENSAGERSKOLEN 

SØNDERVANGSSKOLEN 

HØJVANGSSKOLEN 

KLUB 

PALETTEN 

SPECIALSKOLER 

KÆLKEBAKKEN 

BØRNEHØJEN 

SØSKRANTEN 

KLOKKESKOVEN 

KLUB 


LANGAGERSKOLEN 

ROSENVANGSKOLEN 

KRAFTCENTER 

VIDTSKUEVEJ 

HASSELAGER SKOLE 

KOLT SKOLE 

SPILOPPEN 

SFO, KOLT ØSTERVEJ 49 

KLUB 

9 

SKANDERBORGVEJ 

Projektoverblik 

LABYRINTEN 

TROLDEHØJEN 

PILEHYTTEN 

BAVNEBAKKEN 

1 

2 

3 


1. FASE 

I D E K ATA L O G 


2. FASE 



3. FASE 


FUNKTION FLYTTER OG FYSISK ADRESSE 

OPHØRER / NY FUNKTION FLYTTER IND 

FYSISK ADRESSE 

NY FUNKTION FLYTTER IND/UD 

TEGNFORKLARING 





TEGNFORKLARING

10 IDÉKATALOG 

DISTRIKT HØJVANG 

tekst 

Udskift billeder 

HØJVANGSSKOLEN 

PALETTEN 

KÆLKEBAKKEN 

BØRNEHØJEN 

SØSKRANTEN 

KLOKKESKOVEN 

KLUB

FAKTA – KOMMUNAL / SELVEJENDE 

SKOLE (6-17 ÅR) INDSKREVNE 

Skovvangsskolen Skovvangsvej 150 611 

DAGTILBUD (0-5 ÅR) INDSKREVNE 

Børnehaven 

Frk. Ellen Gad Bethesdavej 81 54 

Børnehaven 

Lauge Kochs Vej Lauge Kochs Vej 2 29 

Riisvangen/ 

Ellengården Riisvangs Alle 27 A 34 

SKOVVANGEN 

Reginehøj Kornbakke Allé 58 48 

Rytterparken C.F. Jessensvej 7 40 

Skovparken Skovvangsvej 199 28 

Århusbo H.P. Chr. gade 3 59 

Dagpleje Kornbakke Allé 58 47 

Skt. Johs. Sogns 

Menighedsbørn Trøjborgvej 66 29 

TRØJBORG 

Bavnehøj Herluf Trollesgade 6 47 

Børnehuset Herluf Trollesgade 23 38 

Rudgården Otte Ruds Gade 26 49 

Skuden Skram Peder Skramsgade 43 48 

Trøjborg Barthsgade 20 20 

Trøjborg Børnehus Aldersrovej 21 45 

SFO (6-10 ÅR) INDSKREVNE 

Reginehøj Kornbakke Allé 56-60 

Skovvang Skovvangsvej 129 

Skovvangsskolen Skovvangsvej 150 

Ialt 281 

KLUB (11-17 ÅR) INDSKREVNE 

Klubben 

Aldersrovej Aldersrovej 45 175 

KORT AF DISTRIKTET 

11 

DISTRIKT HØJVANG


BØRNEHØJEN 

Fællesrum til idræt 

Højvangsvej 1A, Stavtrup, 8260 Viby J 

PÆDAGOGISK PRAKSIS 

Selve idrætsinstitutions konceptet betyder at børnene hele tiden vil møde nye udfordringer der passer til deres 

næste udviklingstrin. Det giver også børnene en rigtig god kropsfornemmelse og sikkerhed i at bevæge sig videre 

og indtage de næste udfordringer i fx skolen/SFO. 

En del af det at være idræts- og naturinstitution er, at være med til at udvikle nye lege, øvelser, spil ect. der netop 

møder den gruppe børn der er i institutionen. 

Vi skal være med til at inddrage de nye teknologiske legeredskaber og være med til at udvikle på disse. 

ORGANISERING 

Det får indflydelse på vores organisering i huset. Der skal skabes nye arbejdsprocesser og den pædagogiske praksis 

skal udvides til at rumme de 0 – 3 årige børn. 

Vi skal lave nye tiltag, hvor vi laver aktiviteter der rummer alle børn 0 – 6 år, 

men også aktiviteter der giver mulighed for at være sammen efter interesse, og andre aktiviteter der samler 

børnene efter udviklingspotentiale. Der skal også skabes rum for at børnene kan have fællesskaber med de børn 

de er tiltrukket af, om det er fælles interesser, køns fællesskab ect. 

For at dette skal lykkes er det vigtigt med et fællesrum, at fællesrummet ligger på 1.sal har fordele og ulemper, men 

det bliver et godt aktivitetsrum for både små og store, hver for sig og sammen, netop for at skabe sammenhæng i 

en ny 0 – 6 års institutionbørn. 

FYSISKE RAMMER 

Der bliver en tilbygning til en gruppe vuggestuebørn. (dette er sat i værk af bygningsafdelingen) 

Der skal være et samlingsrum (idræt-rum) 

Der er generelle renoveringsopgaver med udskiftning af nogle vinduer og der skal i sættes flere vinduer. Nye døre 

og renovering af personale og børnetoiletter. 

Beskrivelse 

1.sal skal der væltes nogle vægge og der skal nogle flere vinduer i, rummet skal blive så stort/rummeligt som muligt 

og der skal mere lys ind. 

Der skal renoveres, så toiletforholdene for personale og børn er ok. 

Et toilet skal ændres til depot. 

Et garderobe rum skal ændres til kontor/konferencerum. 

DRIFTBEREGNING 

Projektide: 

Der skal skabes mulighed for at udbygge institutionens 

proces i at blive en idræts og natur institution for de 0 – 6 

årige børn. Dette kræver en ombygning af 1. salen, til et 

idræts-rum(fællesrum). 

Nybyggeri Renovering Huslejebesparelse Salg af bygning Ledelsesoptimering Arealoptimering APV Indeklima 95% De 6 Tænketanksprincipper Alternativ brug af Ude/Inde Tværgående 0-18 år 

”Tekst” 

“Tekst”

”Flere døre og vinduer 

udskiftes på 1. sal. 

Efterisolering” 

Personale -og børnetoilet 

renoveres 

Kontor/ konferencerum 

Depot 

Opmærksomhedspunkter: 

Projektet har høj prioritering 

i forb. med udvidelse af inst. 

med vuggestue 2010 


Nye ovenlysvinduer 

Nye ovenlysvinduer 

13 

BØRNEHØJEN 


BBR Bygningsareal: x.xxx m 2 

BBR Grundareal: xx.xxx m 2


PALETTEN 

Ro-Rum til udsatte og handicappede børn 

Klokkeskovvej 9, Stavtrup, 8260 Viby J, Søskrænten 1, Stavtrup, 8260 Viby J 


Det vil give mere ro i institutionen for både de velfungerende børn og for H børnene og de udsatte børn. I dag 

oplever vi mange børn er bange for de udad reagerende børn, ligeledes oplever vi forældrene være bekymret for 

deres børn. Dette Ro Rum vil skabe ro og udvikling for alle, da det vil give alle børn bedre oplevelser med hinanden. 

Ro Rummet er et pause rum, eller et læringsrum. 

ORGANISERING 

Ro Rummet vil få stor indflydelse på tilrettelæggelsen af de ressourcer der følger H børnene og de udsatte børn. 

Der er i dag ingen mulighed for at arbejde med børnene i et mindre rum, det betyder der hele tiden er forstyrrelser. 

Dette undgår vi ved et Ro Rum. 

Her kan der trænes motorik, sprog, overblik ect. uden at blive forstyrret og uden der er støj. 


Rummene ligger i tilknytning til institutionerne på henholdsvis Klokkeskovvej 9 og Søskrænten 1. 


PROJEKTIDE 

Vi integrerer børn med handicap og udsatte 

børn i de to afdelinger. Vi vil gerne fortsætte 

med at inkludere alle børn i fællesskabet, 

men der er børn der har behov for en pause 

fra fællesskabet, et sted hvor der er ro og 

mulighed for at snakke om og lege om de 

ting der er oplevet. 

Vores ide er at der etableres et ”ro – rum” til 

hver af de 2 institutioner. 


”Tekst” 

“Tekst”

Afskærmning til udendørs Ro Rum 

Indretning af Ro Rum 

Nuværende funktion flyttes til mellemgang 

Døre til depot og liggehal afskærmes 

– hjørnet indrettes til legeaktivitet 

[Nyindretning] 

[Bevægelseslinjer] 

Illustration 

15 

PALETTEN 





PALETTEN 


Scenarie 1 

[Tilbygning] 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Arealet, hvor der i dag er overdækket plads til 

kybber ønskes tilbygget til Ro-Rum

Scenarie 2 


 

 

 

 

 

 

 

Krybber under halvtag 

-mulighed for aflåsning 

Redskabsrum og liggehal isoleres og indrettes 

til værkstedsrum med mulighed for udeværksted 

i direkte tilknytning her til. 

Børnehavebørn sover evt. indenfor på 

madrasser eller under halvtag. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

17 

PALETTEN 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Værkstedsrummet indrettes til Ro-Rum + multi 

medierum. 

Tæt kontakt til hovedindgangen 

Udvikling og udbygning


DAGTILBUD 801 

Udvikling og udbygning af dagplejen 

Højvangsvej 1B, Stavtrup, 8260 Viby J 


Vi vil gerne være med til at sætte nye skibe i søen, afprøve nye ideer. 

Vi skal turde prøve noget nyt og skabe os et anderledes udsyn end det vi kan se i dag, måske ser vi en ny og anderledes 

måde at have dagpleje på. 

I dagplejehuset vil der være mulighed for faglig sparring og børnene har mulighed for at møde andre børn og andre 

voksne. Hvilket vil øge muligheden for en differentieret indsats. 

Dagplejehuset vil skabe en ny måde at organisere sig på i dagplejen, det vil skabe nye muligheder for en pædagogiskindsats 

af dagplejepædagogen. 

ORGANISERING 

Dagplejen vil blive udvidet med et dagplejehus, med ansatte dagplejere til at passe det antal børn der vil kunne 

skabes m2 til, jeg forestiller mig 8 børn. Dagplejen vil blive mere stabil, og vi skal prøve at finde nye måder at være 

dagplejer på, så der stadig vil være pladser til de børn der har behov for at være i en mindre gruppe. 


Det oplagte valg til dagplejehuset vil være Højvangsvej 1.b., der er mulighed for at indrette fleksibelt, så der er 

plads til at ansætte dagplejere til at have faste børn i huset. Der er mulighed for at lave forældrecafe, plads til øvrige 

samarbejdspartnere fx sundhedsplejersken. 

Arealet i Højvangsvej 1.b., anses for at være passende m2. Det er et hus der er bygget, men det kræver 

selvfølgelig ombygning. Det vil skabe flere pladser, hvilket der er behov for i Stavtrup. 

Bygningen på Højvangsvej 1.b. er en gammel gymnastiksal, Huset ligger i tilknytning til Højvangsvej 1.a., der i 

foråret 2011 skal have tilbygget en vuggestuegruppe. Der vil kunne indrettes fælles legeplads. 


PROJEKTIDE: 

Vi vil gerne etablere et dagplejehus, hvor 

der kan være ansat 3-4 dagplejere, som 

passer børn i dagplejehuset, i stedet for i 

eget hjem. 

Der skal tilknyttes en legestue, i forbindelse 

med dagplejehuset, så alle ansatte dagplejere 

har mulighed for at mødes med deres 

børn. 

Vi tror dagplejen skal udvikles for at overleve 

som et pasningstilbud, det vil vi gerne 

være med til. 

Vi vil også gerne åbne op for et større samarbejde 

med lokalsamfundets mødregrupper, 

sundhedsplejersken og forældre cafe 


”Tekst” 

“Tekst”


Bygningen er pt. ejet af Sport 

og Fritid og bruges af 

Stautruo scenen. 

Forudsætningen for projektet 

er en overdragelse af 

bygningen til Børn og Unge. 

Højvangsvej 1B 

Indretning af dagpleje i eks. bygning 

I de nye område kan der evt. indgå 

et samarbejde med dagplejen i Viby. 

Højvangsvej 1A 

Eks. institution -tilbygges i 2011 med 

vuggestue 

Krak.dk - www.krak.dk 

19 

DAGTILBUD 801 

Udvikling og udbygning af dagplejen 


BBR Grundareal: xx.xxx m 2 

Tilbygning: vuggestue 

Page 1 of 1


KÆLKEBAKKEN 

Fra pavillon til udviklingsinstitution 

Klokkeskovvej 13, Stavtrup, 8260 Viby J 


Institutionen skal være bygget efter Dunn og Dunns læringsstile teori, og med plads til den nye teknologi, der forskes 

i på 0-6 års området. 

ORGANISERING 

Institutionen skal bygges med 5-6 grupperum (efter behovet), med fællesrum, med rum/eksperimentarium til læreplanstemaerne, 

plads til ro og 1 til 1 relation. 

Kontor, personale faciliteter, møderum, konferencerum. 


Institutionen bygges på bakken på Klokkeskovvej 13, med direkte adgang til skolens boldbaner og vores fælles 

natur og teknik bane, der skal ligeledes skabes direkte adgang mellem legepladserne på 2 nabo institutioner (Klokkeskovvej 

11 og 9). Dette betyder der skabes en tydelig sammenhæng mellem 4 af dagtilbuddets 5 institutioner og 

skolen. 

Her skal tænkes ind, om Klokkeskovvej 9 skal opsige lejekontrakten og blive en del af den nye institution, som så 

skal være med min. 8 grupper. 


PROJEKTIDE: 

Vi ønsker at bygge en ny institution på bakken, 

i forbindelse med Højvangskolens udearealer 

(se projekt ”Natur og bevægelse i 

Stavtrup”) Institutionen skal bygges med 5 

børnegrupper og med rum til fælles aktiviteter 

jvf. læreplanerne. Institutionen skal være 

bygget efter Dunn og Dunns læringsstile teori, 

og med plads til den nye teknologi, der 

forskes i på 0-6 års området. 


”Tekst” 

“Tekst”

Nuværende forhold 

Google Maps 

Nuværende institution 

Klokkeskovvej 

Adresse 


Institutionen består af 

pavilloner, men en anslået 

resterende levetid på 10 år 

Klokkeskovvej 13 

Ny institution til fire til fem grupper 

(515 m2 Page 1 of 1 

) 

© 2010 Google 


Institution i lejet bygning 


Eks. institution 

Højvangsskolen 

21 

KÆLKEBAKKEN 





KÆLKEBAKKEN 


Scenarie 1 Ny institution til fire til fem grupper 


Skolen kan gøre brug af ledige 

lokaler i institutionen 

Natur og bevægelsessti med 

forbindelse til institutionen 

Nuværende institution 

i nedslidte barakker 


Administration 

Fællesrum 

Rum til læreplanstemaerne 

Ny institution 

4-5 grupperum 

Principdiagram 


Ny institution til fire til fem grupper 

Placering på bakken 

Den nye institution kan give muglihed for, at 

Højvangsskolen kan benytte fælleslokaler

Scenarie 2 Ny institution til syv til otte grupper 


Nuværende institution i lejet bygning, 


Evt. del af ny institution 

Skolen kan gøre brug af ledige 

likaler i institutionen 

Natur og bevægelsessti med 

forbindelse til institutionen 

Rum til læreplanstemaerne 

Administration 

-ialt 7-8 grupperum 

Fællesrum 

Nuværende institution i nedslidte 

barakker 




Lejemål opsiges, Klokkeskovvej 9 -institutionen 

flytter med i ny institution 

Den nye institution kan give muglihed for, 

at Højvangsskolen kan benytte fælleslokaler 

23 

KÆLKEBAKKEN 

Fra pavillon til udviklingsinstitution


STAUTRUP 

Højvangskolen, Paletten, Klokkeskoven og Kælkebakken – Natur- og bevægelsessti 

Klokkeskovvej 1, 9, 11, 13, Stavtrup, 8260 Viby J 


Vi kan udvide vores arbejde med læringsstile og dermed tilgodese/”nå” flere børn. 

Vi vil tænke andre udearealer og aktiviteter ind i vores daglige praksis. 

Skabe et nyt læringsrum for lokalområdets institutioner – hvilket stiller positive krav til videndeling og samarbejde 

på tværs. 

ORGANISERING 

Banen tilgodeser både en opdeling ift. udviklingstrin, individ, grupper eller andre fællesskaber. 

Personalet er inddrages i indretningen af banen. Desuden skal institutioner i fællesskab være opmærksom på at 

der iværksættes inspirationskurser/cafeer som skal motivere den enkelt medarbejder til at inddrage banen i deres 

professionelle virke. Det vil samtidigt også give en større mulighed for fagligt samarbejde samt videndeling på tværs 

af alder, institution og faggruppe. 


Etableres på hhv. et bevokset skel og et græsareal bag skolen som allerede er tilknyttet enten dagtilbud 801 eller 

skolen. Størstedelen af lokalområdets institutioner ligge i umiddelbar nærhed. 

Banen skal indeholde forskellige sekvenser/moduler på en strækning på ca. 300 meter indeholdende forskellige 

elementer ift. læring og bevægelse. Bl.a. forhindringsbaner, spil samt natur og teknik læringsområder 


PROJEKTIDE: 

Vi ønsker at etablere en kombineret natur- 

og bevægelses udfordringsbane i arealet 

som befinder sig imellem 3 af dagtilbuddene 

og skolen. En bane som skal give mulighed 

for at børn i Stavtrup både i institutionerne 

og i fritiden kan udfordre sig selv ved at benytte 

banen. 


”Tekst” 

“Tekst”

Bæredygtighed i børnehøjde 

-del af Mini Rull projekt 

-forbindelsesprojekt ml. inst. og skole 

Aktiviteter tilpasset alle aldersgrupper 

0-18 år 

Sammenspil med faglokaler 

på Højvangsskolen 


Page 1 of 1 

25 

STAUTRUP 

Højvangskolen, Paletten, Klokkeskoven og Kælkebakken – Natur- og bevægelsessti 




STAUTRUP 

Højvangsskolen, Paletten, Klokkeskoven og Kælkebakken – Fælles administration 

Klokkeskovvej 1, 9, 11, 13, Stavtrup, 8260 Viby J 


Vi kan udvide vores samarbejde ift de sårbare børn og unge. 

Vi vil indarbejde flere samarbejdsflader i vores daglige ledelsespraksis. Opbygge et administrativt samarbejde ift 

budget, regnskab, personalejura og borgerbetjening 

Skabe et nyt videncenter for a institutioner – hvilket stiller positive krav til ledelse og samarbejde på tværs. 

ORGANISERING 

Lokalefællesskabets tilgodeser en betjening af børn(og forældre) ift. udviklingstrin, individ, grupper eller andre fællesskaber. 

Fagpersonalet er – inspireret af børns ønsker til det sted de skal frekventere - inddraget i indretningen af lokalerne. 

Desuden skal lederne være opmærksom på at der skal tænkes fællespersonale tiltag for at skabe sammenhængskraft 

og dermed motivere til yderligere samarbejde. 

Det vil også medføre en større mulighed for videndeling på tværs af alder, institution og faggruppe 


Helsehuset er indrettet med receptionsagtig indgang inklusive venteværelse samt adskillige kontorer/rum i forskellige 

størrelser. Huset ligger i umiddelbar nærhed af 4 af dagtilbuddene samt skole og SFO. Der er et større P- område 

og busholdeplads 50 meter derfra. Central placering ift de flest børn og brugere i lokalområdet. 

Indretningen giver mulighed for at oprette plads/rum/lokaler der tilgodeser mange af de funktioner som i dag er 

tilknyttet skole og dagtilbud, men pt er fordelt ipå forskellige matrikler og ikke tidssvarende lokaler 


PROJEKTIDE 

Fælles administrative lokaler for Stavtrup 

dagtilbud, skole, og tværgående funktioner 

og dermed en fælles kontakt for børn og deres 

forældre i Stavtrup ift det institutionelle 

under B&U. 


”Tekst” 

“Tekst”


Page 1 of 1 

Fællesadministration i Helsehuset 

Plads til psykolog, Sundhedspl. mv. 

27 

STAUTRUP 

Højvangsskolen, Paletten, Klokkeskoven og Kælkebakken – Fælles administration 




Der mangler en afklaring af, 

om tandplejen flytter fra 

Helsehuset


FRITIDSKLUBBEN STAUTRUP 

Landingsplads 

Bispevej 7, Stavtrup, 8260 Viby J 


På nuværende tidspunkt varetager 3 personaler de specialpædagogiske opgaver i forhold til planlægning og 

koordinering. Den pædagogiske praksis med klubbens H. børn er alle medarbejdere med til at udfylde for netop, at 

kunne være fleksible og integrere alle børn og unge ind i klubben og fritidslivet. Projektet vil have en virkning på den 

pædagogiske praksis på en sådan måde, at vi bedre kan opfylde de pædagogiske krav der forekommer, samt at 

kunne give barnet/den unge mulighed for ro og fordybelse til en bedre udvikling. Landingspladsen vil også lette det 

koordinerende og planlægningsmæssige arbejde for personalet i forhold til at opdele og tage ud på turer med børn, 

der har brug for andre rammer end klubben på nuværende tidspunkt, kan udfylde. Det vil i sidste ende give personalet 

bedre mulighed for at være sammen med børnene/de unge i trygge og udviklende omgivelser. 

ORGANISERING 

For at landingspladsen skal fungere optimalt, skal den være tilgængelig for alle brugere af fritidsklubben, netop for 

at imødekomme inklusionstanken. Tilbygningen vil fungere som en stille zone i klubben i eftermiddagstimerne for, 

primært at tilgodese børn og unge der har forstyrelseshandikaps, samt de børn der har brug for ro og fordybelse. 

I formiddagstimerne vil vi påbegynde en ny form for samarbejde mellem fritidsklub og skole og derved ændre på 

projektplan, de kulturopbygninger der forefinder der. Der skal være et tæt samarbejde mellem lærer og pædagoger 

på henholdsvis Højvangskolen og Stavtrup Fritidsklub. 


Vi søger derfor konkret om en tilbygning, der skal fungere som en landingsplads for børn og unge med særlige 

behov, og som i øvrigt skal kunne fungere som en integreret del af fritidsklubbens øvrige miljø for at kunne imødekomme 

inklusionstanken i Børn & unge. 

“Ligeledes er medlemstallet over de sidste 2 - 3 år fordoblet i Stavtrup Fritidsklub, og der er nu 160 medlemmer. 

Det er positivt, at mange børn og unge benytter tilbuddet, men de fysiske faciliteter har svært ved at følge med 

udviklingen. En “landingsplads” vil tilgodese alle medlemmer og brugere af Fritidsklubben og være med til at aflaste 

de allerede eksisterende fysiske rammer”. 


PROJEKTIDÉ 

Vi ønsker at etablere en ”landingsplads” for børn med 

særlige behov i Stavtrup Fritidsklub. 

Med en landingsplads menes, et rum hvor børn og unge 

med særlige behov kan møde ind i klubben og få en 

behagelig og rolig start på fritidslivet. 

Et sådant rum vil også give barnet/den unge mulighed 

for evt. at trække sig tilbage fra det sociale fællesskab, 

når indtrykkene bliver for overvældende. 

Stavtrup Fritidsklub har i det seneste år udviklet sig fra 

at rumme 1 enkelt barn med behov for særlig støtte til på 

nuværende tidspunkt at have 14 børn med psykiske eller 

intellektuelle vanskeligheder (H. børn). 

“ Ligeledes er medlemstallet over de 

sidste 2 - 3 år fordoblet i Stavtrup 

Fritidsklub, og der er nu 160 medlemmer. 

Det er positivt, at mange børn 

og unge benytter tilbuddet, men de 

fysiske faciliteter har svært ved at 

følge med udviklingen. En “landingsplads” 

vil tilgodese alle medlemmer og 

brugere af Fritidsklubben og være med 

til at aflaste de allerede eksisterende 

fysiske rammer.” 

Nybyggeri Renovering Huslejebesparelse Salg af bygning Ledelsesoptimering Arealoptimering APV Indeklima 95% De 6 Tænketanksprincipper Alternativ brug af Ude/Inde Tværgående 0-18 år

[Tilbygning] 

Depot 

Tilbygning -roligt rum til ”Landingsplads” for 

børn med særlige behov 

Ca. 100 m 2 

Personalerum 

Ombytning af funktioner bør overvejes 

-gennemgangskontot undgåes 

Pigerum / 

aktivitetsrum 

29 

FRITIDSKLUBBEN STAUTRUP 

Landingsplads 




Musikrummet er blevet 

udstyret med sikringsgitre


ØKONOMI 

Distrikt Højvang 

REV. 2011.03.08 PLADSREGNSKAB ØKONOMI AREALREGNSKAB 

Distrikt Højvang ½-2 årige 3 årige til skolestart Bruttoudgift Anden finansiering RULL finansiering ”Årlig udgift Areal Tjek eksist. areal 

(1.000 kr)” forøgelse (m²) drift /kvm 

Højvangsvej 1A: Fællesrum til idræt 1.235.400 - 1.235.400 - 

Søskrænten 1 23.750 - 23.750 - 

Klokkeskovvej 9 sc1 607.950 - 607.950 

Klokkeskovvej 9 sc2 554.400 554.400 

Højvangsvej 1B 0 - - - 

Klokkeskovvej 13 sc1 13.500.000 13.500.000 

Klokkeskovvej 13 sc2 21.600.000 21.600.000 

Klokkeskovvej 1,9,11,13: Natur og bevægelsessti 750.000 750.000 - 

Klokkeskovvej 1,9,11,13: Fælles administration - 

I alt 38.271.500 - 38.271.500 - - - 

NOTE: Klokkeskovvej 1,9,11,13: Fælles administration: Der er behov for afklaring omkring projektets indhold.

31 

ØKONOMI 

Distrikt Højvang


DISTRIKT HASSELAGER-KOLT 

tekst 



KOLT SKOLE 

SFO, KOLT ØSTERVEJ 49 

KLUB 

LABYRINTEN 

TROLDEHØJEN 

PILEHYTTEN 

BAVNEBAKKEN 

SPILOPPEN





Børnehaven 


Børnehaven 


Riisvangen/ 


SKOVVANGEN 








TRØJBORG 











Ialt 281 


Klubben 


33 

DISTRIKT HASSELAGER-KOLT 

Tekst 

KORT AF DISTRIKTET



Helhedsplan 

Koltvej 15, 8361 Hasselager 


Tekst 

ORGANISERING 

Tekst 


Tekst 


”Skolen har fået følgende påbud fra 

Arbejdstilsynet (AT): 


1 

Sikre passende temperatur på gangarea- 

ler ved vingerne, drivhusgangarealer, 

Koltgang- kælder og stueetage. 

2 

Undersøge indeklimaet mht. luftkvalitet og 

temperatur i undervisningslokaler i udsko- 

lingen” 

“Tekst”

35 


Helhedsplan 

Eks. læringscenter om- og tilbygges 

Evt. med anden placering 

Fløj A 

-huser udskolingen 

-udfordringer i ft. bygningstilstand og indeklima. 

Fløjen ombygges / nybygges 





Tidssvarende undervisningslokaler 



Den nyeste undersøgelse af hvilke erhvervsskoler, der er gode til at fastholde eleverne og får dem til at præstere 

noget er dem, som lægger vægt på at: 

• Skabe gode elev-lærer-relationer 

• Lærerne giver personlig tilbagemelding, skaber dialog og støtter eleverne. 

• Lærerne arbejder med at skabe inklusion gennem socialt faglige fællesskaber i den daglige undervisning. Det 

er her, de netværksopbyggende elev-elev-relationer skabes, mens rent sociale aktiviteter bygger oven på disse. 

• Lærerne lægger vægt stabil klassetilknytning med få skift, veldefinerede undervisningsrum, såvel deltagermæssigt 

som indholdsmæssigt. 

Det er viden, der kan bruges i udvikling af understøttende rammer for læring i udskolingen. 

ORGANISERING 

Klassen er fortsat basen for undervisningsdifferientering, som sikrer elevens udbytte, fællesskabet og den demokratiske 

dannelse. 

Det skal dog være muligt i løbet af skoledagen at lave hold med udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger 

og potentialer i de forskellige fag. 

Der skal skabes konstruktive fællesskaber som udgangspunkt for læring. 

Hasselager skoles lærerteam er organiseret i storteam, således, at de ’kun’ underviser på 2 årgange, hvilket understøtter 

denne fleksibilitet. 


Lyse lokaler, der er indrettet med smartboards trådløs net m.m., og som giver mulighed for at indrette klasselokale/ 

basislokale med mulighed for individuel fordybelse, og grupperum, der kan indrettes til hold – og større rum til 

årgangsundervisning. 

Nybyggeri 

Behovet for skolen er 4 sammenhængende enheder à 70 - 85 m² for hvert lokale, til alle tre klassetrin 7. - 8. - 9. 

Der skal også være fælles samlingssteder, i forbindelse med gang arealerne, så der kan laves gruppearbejde med 

flytbare skillevægge. 

Aula på 500-600 m 

PROJEKTIDÈ 

Vi ønsker lokaler, der kan leve op til en tidssvarende 

undervisning. Det vil sige lyse lokaler, 

der er indrettet med smartboards 

trådløs net m.m., og som giver mulighed for 

at indrette klasselokale/basislokale med 

mulighed for individuel fordybelse, og grupperum, 

der kan indrettes til hold – og større 

rum til årgangsundervisning.

50 

Bygningsfysik 

 

-‐ 

sibel brug af fællesrum. Men det er ikke nødvendigt, at 

 

inventaret skal se ud på samme måde i fællesrum og 

-‐ 

gangarealer som i klasserum. Eksempelvis kan mobile grupper. 

 

 

 

kan være 

at skabe en række sammenhængende rumlig-‐ 

 

Et andet eksempel er, at man kan bygge rumstore 

 

 

 

petrin, der kan bruges som arbejdspladser. Eller det kan 

 

være terrasseringer, der skaber små niveauforskelle i 

Af samme årsag kan det være en god idé at sørge for 

 

 

 

 

Gruppearbejde 

Pc 

 

 

 

 

som hæver eller sænker gulvniveauet med brede trap-‐ 

Hygge 

 

nicher vender ud imod 

det store fællesrum 

det måske ikke vil være befordrende at have stående 

fremme. 

rummet. 

 

 

siddepladser ved korte oplæg eller arbejde i mindre 

 

Adf¾rd 

I gangarealer kan man overveje at etablere depotrum 

 

Dels kan de virke som rumdelere i gangforløbet, der kan 

markere hjemområderne for de enkelte klasser. Dels 

kan de imødekomme et generelt ønske om depotplads 

-‐ 

brugen af fællesrummene. 

serummene. 

!"#$%#&'#&()*+ 

 

kan være måder at angribe det på. 

 

 

37 

Indretning 

HASSELAGER 

 

SKOLE 

 

-‐ 

-‐ 

rum. Desuden gælder særlige brandkrav for møblering 

-‐ 

 

så synet ikke forstyrres. Det kan være en god idé at 

 

ikke blot fremstår som en nødløsning, men som et hyg-‐ 

-‐ 

En pædagogisk gårdvagt på tjeneste i fællesrummet i 

lange moduler kan skabe forudsætningen for, at mange 

 

 

 

støj rejse langt og påvirke andre. H 

ligt valgt støjreducerende inventar 

en stor forskel. Især er indretning 

støjreducerende inventar med afs 

 

 

områder. 

elever smidigt indtager fællesrummet som arbejdsrum 

Tidssvarende undervisningslokaler 

eleverne, når der opstår problemer, og regulere for-‐ 

 

 

På samme måde kan garderobeelementer fungere som 

-‐ 

 

 

 

 

omkring bordet 

51 

Depot 

 

selokale. Depotr 

 

klasselokalet



Skolebibliotek frem mod et læringscenter 



Vi forventer, at vi med et læringscenter kan motivere flere elever til at fordybe sig og inspirere og motivere dem til 

skolearbejdet og udvikle deres læringsstile. 

Vi forventer også at lærer/pædagoger vil blive inspireret til deres daglige undervisning. 

ORGANISERING 

I læringscenteret har vi brug for mange organisationsformer, både de individuelle, smågrupperne, klasserne, årgangene 

samt tværfaglige. Det er vigtigt, for at kunne arbejde både med den enkelte og med fællesskabet. 

Fra dette skoleår har vi, for at udvikle læringsteamtanken, et læringscenterteam, der består af skolens ledelse, 

skolebibliotekarerne, læsevejleder, matematikvejleder, IT-vejleder og AKT vejleder. Teamet har tilsammen de 

fornødne kompetencer til at rådgive alle brugergrupper, 

og kan sammen med skolens ledelse tage initiativer i forbindelse med skolens udvikling. 


VORES FORSLAG VIL KRÆVE ET NYBYGGERI, DA VI P.T. KUN HAR ET SKOLEBIBLIOTEK PÅ 99 KVM, IT- 

LOKALE PÅ 48 KVM, OG ET GANGAREAL PÅ 22 KVM. VI HAR BRUG FOR MERE END DOBBELT SÅ MEGET. 

Vi ønsker Skolebiblioteket placeret som centrum med forbindelse til fx Mediatek, Sprogcenter og Støttecenter, 

pædagogisk værksted, lærerarbejdspladser, depoter og skolens administration. 

Rummet, hvor de mange funktioner skal integreres kunne være opdelt i områder, der tilgodeser alle vores forskellige 

brugere fra 0-18 år samt lærerne, og vi ser forskellige scenarier: 

• Et velkomstområde, som er fællesskabsdannende, er multifunktionelt og fungerer som udstillingssted. Området 

skal samtidigt kunne fungere som søgeportal og samlingssted for større grupper i forbindelse med foredrag, 

værkstedsaktiviteter, opførelser … 

• Et fremlæggelsesområde, hvor der indgår fx en fortælletrappe og et Smartboard 

• En medieplatform med trådløs net, hvor PLC kan tilbyde et bredt spektrum af muligheder for informationssøgning. 

• Et småbørns-område for de 0-8-årige, et børneområde for 9-14-årige og et ungdomsområde for de 

13-18-årige, hvor indretning og materialer appellerer til målgruppen, så både fantasi og sanser stimuleres. 

• Elevarbejdspladser, som skal understøtte læring og fordybelse. 

• Lærerarbejdspladser/Pædagogisk værksted 

• Et område, hvor der er plads til modtagelse og opbevaring af materialer fra Skolf og Via. 

• Et depot til taskebøger. 

• Et kontor, der kan lukkes af. 

PROJEKTIDE 

Læringscentertanken er visionen om et 

skolebibliotek, der i samarbejde med 

lærere, pædagoger og ledelse skaber nye 

forudsætninger for undervisning 

Verdensbilleder og udsyn: 

Hvis vi kan få indrettet læringscenter som 

beskrevet vil det som udgangspunkt bidrage 

til verdensbilleder og udsyn. Det vil med 

tiden kunne udvikle sig til et videncenter i 

lokalsamfundet i livslang læring og 

områdets beboere vil kunne benytte det. 

Børn og unge og medarbejder vil få øget 

frihed og frirum. Vi mener de øvrige pinde 

vil blive opfyldt også. 

Læring foregår i samspil og med respekt for 

den enkelte: 

Udgangspunkt i læringsstile er respekt for 

den enkelte. Der vil blive indrettet 

elevarbejdspladser til individuel fordybelse, 

samtidig med at vi har mulighed for gruppe 

arbejde og et fællesskabsdannende 

område. 

Andre organisationsformer: 

Læringsrummene vil udfordre de 

eksisterende rammer og virtuelle 

læringsfælleskaber bliver en mulighed.

39 


Skolebibliotek frem mod et læringscenter



Legearaler i indskolingen, specialklasser og SFO 



Det ene legeareal henvender sig mest til børn/elever fra 0.kl til 2. kl. 

Det andet legeareal henvender sig mest til børn/elever fra 3.kl til 4. kl. samt skolens to specialklasser. 

Med baggrund i Dunn & Dunns teori om forskellige læringsstile har SFO Hasselager Skole et udviklingsbehov af 

legearealerne, således disse i højere grad kan bidrage til børnenes alsidige leg & læring både i undervisningen og 

i SFO-tiden. Howard Gardners intelligensteori bekræfter ligeledes børnenes behov for mangfoldige indgangsveje til 

læring. 

Hasselager Skole ønsker at skabe muligheder for eleverne/børnene får optimale muligheder for selv at søge mod 

nærmeste udviklingszone under kyndig vejledning af lærerne og pædagogerne. 

ORGANISERING 

Umiddelbart kræver udvikling af SFOs legearealer ikke større ændringer i forhold til organisering. 


Hasselager Skole har 2 legearealer, der er forbeholdt indskolingen, specialklasserne og SFO. 

Disse legearealer ønsker opdateret til aktuelle lege- & læringsmiljøer, der kommer skolens og lokalområdets børn til 

gode. 

Funktioner: 

udendørs værksteder til træaktiviteter, madaktiviteter, konstruktionslege 

Gynger, ballance-områder, boldarealer 

udendørs naturinstrumenter 

m.m 

PROJEKTIDE: 

Skolens udearealer skal være levende læresteder, 

hvor indlæringen er baseret på sansemæssige 

oplevelser, leg, eksperimenter 

og praktisk indhentede erfaringer. 

Inspirerende og fantasifulde legearealer kan 

bl.a. udvide klasselokalets fysiske rammer, 

give muligheder for tværfagligt samarbejde 

og lade eleverne lære gennem praktisk arbejde. 

Som ovenfor nævnt skal de optimerede legearealer 

supplere Hasselager Skoles samlede 

virke.

41 


Legearaler i indskolingen, specialklasser og SFO


KOLT SKOLE 

Helhedsplan 

Kolt Østervej 45, Kolt, 8361 Hasselager 


Tekst 

ORGANISERING 

Tekst 


Tekst 



Kolt Østervej 45 

8361 Hasselager 


http://map.krak.dk/print 

Page 1 of 1 

10-03-2011 

Kolt Østervej 49, SFO 

Kolt Skole 

Evt. fællestilbud 

for dagtilbuddene

43 

KOLT SKOLE 

Helhedsplan 



Lettere ombygning / indretning 

Sikring af forbedrede lysforhold / Ovenlys 

Fysisk forbindelse ude/inde


KOLT SKOLE 

Kolt skole – Et samlet og fælles undervisnings- og skolefritidstilbud 

Kolt Østervej 45, Kolt, 8361 Hasselager 


- Udviklingsprojekt: Én SFO – én vision: mangfoldighed, råderum og udviklingstrin 

- Udviklingsprojekt: Undervisning og SFO i fælles læringsmiljøer: udforskning og udfordring af læringsbegreber 

som fordybelse, leg og eksperimenter, af rummenes iscenesættelse, professionelle fagligheder og frivillige og 

forpligtende fællesskaber 

- Udviklingsprojekt: Didaktik i udfordrende læringsmiljøer: Minus 5x1 - Plus X: at udfordre eksisterende forståelsesrammer 

og afprøve organisationsformer og læringstilgange, som i særlig grad muliggør differentierede 

måder at organisere læring på og som derigennem faciliterer rummelighed og inklusion 

- Udviklingsprojekt: Når det er sjovere at lære og lege ude: jf. dette års LUP: Innovationscamp for alle pædagogiske 

medarbejdere og efterfølgende udviklingsprojekt for en gruppe af pædagogiske medarbejdere med henblik på 

at undersøge og udvikle muligheder for at integrere udelæringsrum, en grøn profil, bevægelse og samvær som en 

naturlig del af hverdagen. 

ORGANISERING 

Projektet påvirker grundlæggende interne strukturer og organisering af læringsmiljøer og samarbejdsforhold. 

SFO’s overgang til én matrikel ændrer radikalt på hverdagen og arbejdsgange for de ansatte. Der vil skulle opbygges 

en ny fælles fritidspædagogisk kultur. 

En fælles SFO i skolens bygninger og udearealer, og i den forbindelse skabe grundlag for – på baggrund af 

fællespædagogiske processer – at nytænke og omtænke skolens lokaleprogram og tilbud eksternt på skolens 

matrikel med efterfølgende mulighed for bygningsmæssige forandringer og eventuelt til-/nybygning samt forandringer 

i uderummene. 


Kolt Østervej 49 – er i dag Kolt Skoles ene SFO-afdeling, som har til huse i det tidligere fritidshjems bygninger. 

Dagtilbud 802 har i sin projektbeskrivelse af ”Fælleshus for DTB” foreslået, at Kolt Østervej 49 anvendes til dette 

formål, og at bygninger og udearealer på hhv. 386m2 og godt 3200m2 overgår fra skolen til dagtilbuddet. 

Det er et ønske, at kombibibliotekets placering genovervejes. Det ligger pt. i skolens periferi. 

PROJEKTIDÈ 

Hensigten med dette projekt er at skabe forudsætninger 

for at børnene på Kolt Skole 

oplever et fritids- og undervisningstilbud, 

som i højere grad end i dag lever op til visionerne 

om, at børn lærer på alle tidspunkter 

og i alle situationer, at børn har forskellige 

måder at lære på, og at en sammenhængende 

indsats - på tværs af kompetenceområder 

og fagområder og i et ligeværdigt 

samarbejde mellem forældre og professionelle 

- styrker børnenes læring og udvikling. 

Kolt Skole ønsker som tosporet skole med 

børn fra 0. til 5 klasse at udforske og udfordre 

de særlige potentialer for tværfaglighed 

og sammenhængskraft i pædagogik og læringsrum, 

som kan dyrkes i en skole, hvor 


Kolt Skole vil i langt højere grad end det er tilfældet nu, 

bruge ”Bøgely” som led i undervisning og SFOtid. 

”Bøgely” er en dejlig grøn oase med store træer, stejle 

skrænter og et mindre hus, nær Pinds Mølle, 4 km fra 

skolen, som byens institutioner med Fællesrådets mel- 

lemkomst gratis kan benytte. 

Kolt Skole ønsker praktisk og økonomisk mulighed for 

transport til og fra Bøgely, så det i højere grad kan 

indgå i dagligdagen. Det er ikke muligt at gå og cykle 

dertil. 

det samlede pædagogiske personale - med 

det aktuelle elevunderlag – har fælles børn 

og fælles forældre, og hvor alle børn – lige 

med undtagelse af 5. årgang – opholder sig 

en meget væsentlig del af deres vågne tid. 

Dog skal det understreges, at de principielle 

overvejelser, som ligger til grund for den aktuelle 

vision ikke er bundet til ”den lille 

skole”, men uden vanskeligheder kan implementeres 

i en fuldt udbygget skole.

45 

KOLT SKOLE 

Kolt skole – Et samlet og fælles undervisnings- og skolefritidstilbud 

62 

Designprincipper 

FokusomrŒder - trivsel - f¾ll 

 

 

Fællesrummet i to forskellige 

 

pauserum. Fleksibelt inventar 

 

og smidigt. 

 

 

 

og tryghed ikke min 

sammenhængende 

 

geredskaber, som o 

holdes frikvarterer. 

 

vitetsrum for SFO’e 

 

 

undervisningsakivit 

Indretning


KOLT FRITIDSKLUB 

Udvikling og udbygning 

Kunnerupvej 176, 8361 Hasselager 


Vi tænker en bedre og anden udnyttelse af de fysiske rammer med et utal af muligheder for især fysisk men også 

psykisk aktivitet. 

”Omløb i hoved og ben” kunne være et mantra i det nye FKC. Mangfoldigheden i tilbud og muligheder skal også 

afspejles i det tilhørsforhold til stedet, de lokale foreninger, skolen(erne), øvrige institutioner og privatpersoner kan 

bidrage med – til fælles inspiration. 

Den pædagogiske praksis bliver beriget af utraditionelle og uvante samarbejdspartnere, hvilket gør den dynamisk. 

Vi ser frem til at møde det endnu uopdagede både i os selv, brugerne og især de lokale kompetencer, vi ikke vidste 

eksisterede. 

ORGANISERING 

Projektet kalder på en anden organisering, der som mål har helhed og sammenhæng i større børn og unges 

fritidsliv. Ved at turde tænke stort på tværs af traditionelle skel, skabes der basis for berigelse af en ny, fælles kultur, 

hvor de enkelte enheder er gensidigt afhængige i forståelsen og skabelsen af det nye. 

Fælles drift på samme matrikel og i de samme omgivelser stiller krav til det fælles ansvar for projektet, som skal 

være integreret i de enkelte enheder. 

Det nye læringsmiljø bliver kun en succes, hvis respekten for hinandens kompetencer og tilgange til den specifikke 

opgave er til stede og kan rummes i den fælles forståelse. 

Mulighederne for at skabe tværfaglig synergi er til stede, når nysgerrigheden på hinandens tilgange til opgaven 

bliver vigtigere end fastholdelsen af egne måder at tænke og handle på. 


Projektet kan gennemføres i eksisterende bygninger og de enkelte rum dækker behovet i både antal og størrelse. 

Bygningerne er generelt i en rimelig stand udvendig og kræver ikke umiddelbart renovering. Der skal isættes vinduer 

nogle steder, hvor der p.t. kun er afdækning. 

Der er mulighed for evt. at slå to rum sammen, hvor rummenes funktion og tiltænkte aktiviteter kan fungere endnu 

bedre ved en sammenlægning. 

Projektet lægger i sin helhed op til en optimal og maksimal udnyttelse af gårdens eksisterende rum og bygninger. I 

planlægningen og beskrivelsen er der taget højde for de enkelte rums funktioner og placering i fht. påtænkte aktiviteter, 

støj m.v. 

Flere af rummene er multifunktionelle og kan hurtigt omdannes til noget andet, hvis der er behov for det. På den 

måde kan vi tilbyde langt flere muligheder, end der objektivt set er rum til. Riis Gaard er omkranset af grønne områder. 


PROJEKTIDE 

Vi er optaget af tankerne omkring etablering 

af et lokalt Fritids- og Kulturcentercenter, 

der sprænger rammerne for den traditionelle 

funktions- og institutionsopdelte måde 

at tænke på. 

Forslag til brug af Riis Gård 


”Tekst”

Fælles organisering 

Hovedhus -FDF, Fællesrådsformand 

Kolt Fritidsklub 

Privat dagpleje, Klokkefrøen 


Fase 1 

Afklaring: 

Fremtiden for den private dagpleje, Frøen 

Overdragelse af bygninger fra Sport & Fritid til 

Børn og Unge 

Organisering: 

Fælles samarbejde omkring hovedhuset - 

Fritidsklubben, FDF, Fællesrådsformand 

Fællesfaciliteter for hele området 

-formiddag: skole og dagtilbud 

-eftermiddag: fritidsklubber 

-aften: Fritidsklub, ungdomsklub, ungdomsskole, 

foreninger 

Fase 2 

Ombygning/ renovering af hovedhus til fællesinteresser 

-AV-rum / Netcafé / musik 

(186 m2?) 

Ombygning / nyindretning af dagpleje, lade 

47 

KOLT FRITIDSKLUB 

Udvikling og udbygning 




HASSELAGER-KOLT FRITIDSCENTER 

Projekttitel 

Adr. 


... 

ORGANISERING 

... 



PROJEKTIDÉ 

Projekt Fritidscenter Kolt/Hasselager udspringer 

af ideen om at udnytte de synergimuligheder 

der ligger i et 0-18 års perspektiv, 

ved at samle fritids- og ungdomsklubben 

på den nuværende fritidsklubs matrikel, og 

indrette således at dagtilbuddene vil kunne 

udnytte de indendørs og udendørs lokaler 

og faciliteter i formiddagstimerne. 

Dertil tænkes etableret lokaler til H-afdeling 

som administrativt skal være en del af fritidsklubben. 

Konkret handler det om etablering af lokaler 

til den nuværende fritidsklubs, som skal 

huse ’landingsbaner’ (modtagelseslokaler), 

hvor fritidsklubbens børn med særlige behov, 

har mulighed for at møde ind og/-eller 


”Tekst” 

“Tekst” 

evt. trække sig tilbage fra det sociale fællesskab.

Hasselager Skole 


Hus 15 

Hasselager Fritidstilbud Kolt Fritidstilbud 

Riis Gård 

49 

HASSELAGER-KOLT FRITIDSCENTER 

Projekttitel 




LABYRINTEN, TROLDHØJEN & PILEHYTTEN 

Kombineret institution og fælleshus 

Labyrinten: Kolt Østervej 51. Troldehøjen: Kolt Østervej 53. Pilehytten: Østergårdsvej 89, 8361 Hasselager 


Fælleshuset vil give nye muligheder for at samle bruge af 0-6 års institutionerne i lokalområdet og øge fællesskabets 

betydning I Kolt Hasselager. Ombygning af huset vil give Dagtilbuddet en ny og anderledes måde at netværke 

med primært 0-6 års familierne på. Projektet består af inddragelse og ombygning af Kolt Østervej 49 til fælleshus 

med rum til leg og læring for DTB, samt integrering af den integrerede institution Pilehytten. Planen er at bruge den 

nederste del af bygningen til et åbent rum med glasfacade til indretning af et stort musik, rytmik og eller mødesal for 

såvel naboinstitutionerne Labyrinten og Troldehøjen som for 0-6 årige familier. Institutionens døgnrytme ændres fra 

en fast åbningstid til at udnytte faciliteter alle ugens dage og til aftenarrangementer ligeledes. Dagrytmen ændres 

fra dag til uge og aften brug. 

Pilehyttens pædagogik funderes bl.a. meget på natur, miljø og udeliv.Kolt Østervej 49 `s udearealer vil give helt 

nye og udviklingsmæssige muligheder med sigte på miljø og integration af IT både tænkt anvendt ved vandmåling, 

temperaturmåling og vanding af køkkenarealer- fra jord tit bord til kost og pædagogik. 

Praksis vil fordre nye samspilsrelationer og med sikkerhed udfordre såvel faglige som ledelsesmæssige kompetencer, 

samt fodre en mere aktiv pædagogisk praksis for såvel medarbejdere og børn. 

ORGANISERING 

Organisatorisk vil Fælleshuset øge implementeringen af dagtilbuddet som en fællesenhed, hvor man i højere grad 

deles om ressourcerne og dermed øger dagtilbuddets fleksibilitet. Det vil give barn og forældre en oplevelse af en 

større grad af samhørighed i DTB. Fælleshuset vil medvirke til at de tre institutioner vil være i stand til at skabe en 

organisatorisk forpligtende kontekst, der understøtter barnets udfoldelseslyst. 


Projektet består af inddragelse og ombygning af Kolt Østervej 49 til fælleshus med rum til leg og læring for DTB 

samt integrering af Den integrerede Institution Pilehytten. 

Kolt Østervej 49 er nabo til Kolt Østervej 51 og 53 og har legepladsfællesskab med nummer 51. Kolt Østervej ligger 

centralt i Kolt. 

. 

Ved at overdrage Kolt Østervej 49 til Dagtilbuddet, vil kommunen opnå en optimal udnyttelse af Institutionsbyggeriet 

og vil undgå en større renovering af Pilegårdsvej 89. Pilehytten er opført i 1980 og trænger i den grad til renovering 

og modernisering. Pilegårdsvej 89 mangler optimal ventilation, isolering, der er begyndende utæthed i taget, og 

senest er fundet karlitlofter. 


“Fællesskabets betydning”, 

“Lokalområdets døgnrytme”, 

“Inddragelse af uderum og brug af grønne 

kiler” 

Projektet består af inddragelse og ombygning 

af Kolt Østervej 49 til fælleshus med 

rum til leg og læring for DTB, samt integrering 

af den integrerede institution Pilehytten. 

Kolt Skole 

Pilehytten 

Labyrinten 

Troldehøjen 

Ny Pilehytten 

Udskrevet: 31-01-2011 12:58:41 

Papir: A4-PORTRAIT 

Målestok: 1:2500 

© Århus Kommune 


”Tekst”

51 

LABYRINTEN, TROLDHØJEN & PILEHYTTEN 

Kombineret institution og fælleshus 

Princip for rokade 

Fællesfaciliteter i kælderlokaler 

Labyrinten 


Den nuværende inst. 

Pilehytten står over for en 

omfattende renovering. 

Troldehøjen 

SFO 

Pilehytten 

Ekstra til fysiske rammer: 

Kolt Østervej 49 ombygges med en gymnastiksal 

og musik og dramarum og indrettes 

til yderlig anvendelse af naboinstitutionen 

Labyrinten som integrerer børn med handicap 

og indrettes med special inventar. 

Institutionsdelen skal kunne rumme 3 grupperum 

stuer, som danner base for Pilehyt- 

Kolt Skole 

Hasselager Skole 

Ny fælles skole 

tens børn, samt et fællesrum, et produktionskøkken 

og diverse aktivitetsrum .der kan 

avendes af såvel institutionen og øvrige. 

Forældreafsnittet skal rumme møbler, der 

kan anvendes af såvel børn som voksne, 

samt IT faciliteter. 



God forbindelse til ”de grønne kiler” 

Kolt Østervej 49 ( Pt. SFO) 

Fællesfaciliteter i kælderlokaler 

SCALE 1 : 2.620 



KOLT ØSTERVEJ 

Kunneruphøj 

BAVNEBAKKEN BAVNEBAKKEN 

BAVNEBAKKEN 

Kunnerup 

BAVNEBAKK


LOKALOMRÅDET HASSELAGER-KOLT 

Etableringen af et aktivt socialt forstadsrum, Hasselager Skole + Kolt Skole + Dagtilbud 802 + FU 

Adr. 


Større sammenhængskraft, fælles læringssyn og mere plads og diversitet i den pædagogiske praksis. 

Det funktionsåbne anlæg skal med aktivitetsfremmende elementer motivere børn og unge til at komme ud, og 

skabe spontant og selvstyrende leg og bevægelse. Anlæggene skal have udfordringer til forskellige aldersgrupper 

og kønsspecifikke aktiviteter. Et større nyskabende anlæg er centralt for at knytte byen tættere sammen og øge 

fællesskabet i byen. 

ORGANISERING 

Udnyttelse af forstadsrummet vil give en fysisk udvidelse som på organisatorisk niveau vil øge samarbejdet på 

tværs af skole, dagtilbud og FU-område. 


Det funktionsåbne anlæg skal placeres mellem Kolt-Hasselagers kvarterer, skoler, klub, dagtilbudsafdelinger, og 

spille en central rolle i at binde forstadens kvarterer sammen. 

Brugerne er Børn og unge i Kolt Hasselager, altså en væsentlig procentdel af små 1400 børn og unge, samt byens 

øvrige beboere fordelt over hele dagen og året, på de forskellige dele af anlægget. 

Bedre udnyttelse af eksisterende arealer – aktiviteter langs stisystemerne. 



”Tekst” 

PROJEKTIDÉ 

Etableringen af et aktivt socialt forstadsrum. 

Kolt Hasselager skal være et sted, hvor 

hvert enkelt barn glæder sig over at komme, 

og hvor tryghed, sundhed og udvikling er i 

højsædet. Et sted hvor børn og unge er 

medskabende og medbestemmende. Et 

miljø med mulighed for fysisk udfoldelse, frihed 

til at bevægelse, og mulighed for at 

agere i større rum. 

Visionen er at omskabe forstadsrum til et 

aktivitetsrum, dels med et større funktionsåbent 

anlæg på eksisterende matrikler, der 

ligger i forbindelse med institutionerne, 

samt appetitvækkende elementer, på det 

etablerede stisystem, med udgangspunkt i 

“Tekst” 

”hvorfor gå – når du kan løbe, hoppe og 

springe dig frem”


53 

LOKALOMRÅDET HASSELAGER-KOLT 

Etableringen af et aktivt socialt forstadsrum 

Luftfoto over Kolt og Hasselager 

Tranbjerg 

8310 Tranbjerg 

Page 1 of 1 




ØKONOMI

55 

ØKONOMI


DISTRIKT SØNDERVANG 

Søndervang Multiverse, Sproglab, Urban Playground 

Udskift billeder





Børnehaven 


Børnehaven 


Riisvangen/ 


SKOVVANGEN 








TRØJBORG 











Ialt 281 


Klubben 


57 

DISTRIKT SØNDERVANG 

Søndervang Multiverse, Sproglab, Urban Playground 

KORT AF DISTRIKTET


SØNDERVANG 

Verdensborger i Viby 

Søndervangs Alle 40, 8260 Viby J 


Den overordnede vision er at skabe et sundt, udviklende og lærerigt børne- og unge liv, der medvirker til medborgerskab 

og aktiv deltagelse på den samfundsmæssige arena. 

Foruden den overordnede område Skanderborgvej RULL vision, vil vi i Soendervangskolens distrikt lægge særlig 

vægt på at, vores børn og unge får et styrket selvværd, der sætter dem i stand til at møde verden med åbenhed og 

nysgerrighed – i respekt for andre og sig selv. 

Vi vil se børn og unge, der krydser grænser, og som er i stand til at gå ind og ud af (forpligtende) fællesskaber på 

tværs af kulturer. Det kan de, fordi deres sprog er styrket, hvilket medvirker til, at de kan indgå i relationer – såvel 

indenfor distriktet som udenfor. 

Vores børn og unge skal være nysgerrige på verden omkring dem – såvel den nære verden - som den mere fjerne. 

De skal turde eksperimentere og lade sig udfordre – de skal have ambitioner og drømme. 

Vores vision er, at børn og unge er stolte af deres bydel og oplever, at f.eks. det at være tosproget, det at kunne 

bidrage med en anden baggrund skal opleves som en særlig kompetence – en styrke. 

Vi ønsker fælles retning, at de fysiske ude og inderum / arealer skal give børn og unge fra 0-18 år en mangfoldighed 

af muligheder. 

ORGANISERING 

Vores børn og unge skal opleve en sammenhæng og helhed hverdagen. Et kvalitativt tilbud med særlig fokus på 

såvel den tvær- og flerfaglige indsats samt det ’lodrette’ blik (den røde tråd) i et 0-18(25) års perspektiv. Vi vil derfor 

medvirke til rullende / glidende / ’blide’ ’overgange’ fx mellem DTL og skole, skole og Ungdomsuddannelse samt et 

særligt blik på samarbejde institutionerne imellem via et helhedsorienteret fokus på barnet, hvor tvær- og flerprofessionalitet 

er kernen i opgaveløsningen. 

Soendervangskolens distrikt med sin kompleksitet og unikke udfordringer kræver originale tiltag. Der findes ikke 

entydige standardsvar på ’løsninger’ og de initiativer, der skal igangsættes. Disse vil derfor ofte være præget af, at 

der ikke er kendte svar på forhånd og, at pionerånden hersker. 


Sproglaboratorium 

Soendervang Multiverse / - Observatory 

Urban Playground 


PROJEKTIDÉ 

Den overordnede vision er at skabe et 

sundt, udviklende og lærerigt børne- og 

unge liv, der medvirker til medborgerskab 

og aktiv deltagelse på den samfundsmæssige 

arena. Derfor ansøgning om om flg. tre 

RULL projekter: Sproglaboratorium, 

Soendervang Multiverse / - Observatory, 

Urban Playground. 

Vores vision er, at børn og unge 

er stolte af deres bydel og oplever, 

at f.eks. det at være tosproget, det 

at kunne bidrage med en anden 

baggrund, skal opleves som en 

særlig kompetence – en styrke. 

”Medborgerskab og 

aktiv deltagelse på den 

samfundsmæssige arena” 

Nybyggeri Renovering Huslejebesparelse Salg af bygning Ledelsesoptimering Arealoptimering APV Indeklima 95% De 6 Tænketanksprincipper Alternativ brug af Ude/Inde Tværgående 0-18 år


SCALE 1 : 10.000 

Map1 

200 0 

200 400 600 

METERS 

Soendervang 

Multiverse 

59 

SØNDERVANG 

Verdensborger i Viby 

Sproglab 




SØNDERVANGSKOLEN 

Søndervang Multiverse 



Soendervang Multiverse skal være afsættet til en ny læringsfilosofi og – tilgang i skolens hverdag med et 

grundlæggende læringssyn, der i højere grad matcher intentionerne og læringsforståelsen i heldagsskolens koncept 

og grundtanke. Vi ønsker at give plads til eksperimenterende - og projektbaseret tilgang med læringsmiljøer, 

hvor vi hverdagen kan se, at børn og Unge møder hinanden på kryds af alder, etnicitet, interesser og faglighed. Vi 

vil på denne måde skabe læringsrum, der muliggør udsyn, så børn og voksne orienterer sig mod omverdenen og 

oplever, at Verden har indflydelse på borgere i Viby, ligesom de selv kan øve indflydelse på Verden. 

ORGANISERING 

Soendervang Multiverse skal være et samarbejdsprojekt mellem skolen og førende eksperter i Danmark indenfor 

pædagogik og fagfolk. Ligeledes vil et brobygningssamarbejde med Viby Gymnasium (og øvrige gymnasieskoler i 

Århus) være åbenlys. 

Endvidere ønskes en tæt kontakt til Århus Universitet, Stenomuséet og private virksomheder (fx århusianske virksomheder 

og/el Danfoss). Samarbejdet kan fx bruges af virksomheden i en ’social profil’ markedsføring / ’sponsor 

for en skole’. 

Soendervang Multiverse skal være en åben attraktion, der kan benyttes af alle – dog med særligt fokus på 0-18 

børn og unge i skolens distrikt / område 9 / Århus Kommune. 

Organisering på skoleniveau: 

Tanken er, at de forskellige læringsrum i Soendervang Universe bl.a. skal understøtte skolens tre profillinjer – nemlig 

Global-, Science- og Action Line. De tre linjer er konkret afspejlet i skolens lektionsfordelingsplan, hvor der gennem 

det samlede heldagsskoleforløb er tillagt ekstra lektioner i fagene, dansk, matematik og engelsk. Profiltimerne 

afspejler allerede nu delvist fordelingen af områder inden for folkeskolens fag: Naturvidenskab, Humanistiske/samfundsvidenskabelige 

fag og praktisk/musiske fag. 


De store linjer i projektbeskrivelsen er præsenteret ovenfor. Den konkrete udvælgelse af de delprojekter, der tilsammen 

udgør Soendervang Universe, vil blive udarbejdet med inddragelse af eksperter fx fremtidsforskere, arkitekter, 

fagpersoner og naturligvis skolens medarbejdere og elever. 


SCIENCE 

GLOBAL 

SØNDERVANG 

MULTIVERSE 

PROJEKTIDÉ 

Soendervangskolens står i dag overfor sine 

største udfordringer i nyere tid. Udfordringer, 

der nødvendigvis skal tages livtag med, 

såfremt skolen fremover skal bevare sin legitimitet 

– og dermed eksistensberettigelse. 

De udfordringer skolen står over for, er 

blandt andet begrundet i mange års utilstrækkelig 

skolepraksis ifht. at kunne matche 

vores komplekse børnegruppes mangesidede 

behov. Dette betyder, at 

Søndervangkolen gennem det seneste årti 

har befundet sig i en negativ udvikling kendetegnet 

ved et drastisk elevtalsfald , bekymrende 

faglige resultater ved skolens afgangsprøver, 

samt et generelt negativt 

image, hvilket har haft som konsekvens, at 

familierne i lokalområdet oplever en manglende 

identitets- og fællesskabsfølelse for 

skolen og som konsekvens heraf ’stemmer 

med fødderne’ – dvs. fravælger Soendervangskolen 

som den naturlige og foretrukne 

distriktsskole. 


ACTION 

Derfor synes det at stå klart, at der er brug 

for at kunne gå nye veje… 

Søndervang Universe skal fremstå som et 

centralt samlingssted for bydelens børn og 

voksne og dermed medvirke til at understøtte 

strategien ”skolen som lokalt kraftcenter” 

Soendervang Multiverse skal bestå af diverse 

læringsrum, der er indrettet så nye 

oplevelser, nye læringstilgange og - miljøer 

ser dagens lys, afprøves og implementeres 

som en naturlig del af skolens nye læringspraksis. 

Rent fysisk fordeles læringsrumme 

på den samlede skolematrikel, så der reelt 

bliver tale om inddragelse af større dele af 

såvel skolens ude- som indearealer. De forskellige 

læringsrum og – miljøer tænkes 

forbundet af ’stier’ / linjer, som på denne 

måde binder skolen sammen. 

I forbindelse hermed opføres et særligt ’vartegn’ 

ved indgangen til skolen. Hvis muligt 

skal dette vartegn opføres som et mini-observatorium 

indeholdende stjernekikkerter mv. 



1. FASE

Eksisterende forhold 

6.-9.kl. 

11.S.03 

11.S.02 

VÆRELSE 

VÆRELSE 7.6 m² 

7.6 m² 

11.S.08 

GANG 

6.8 m² 

11.S.01 

STUE 

25.6 m² 

11.S.10 

GARDEROBE 

11.S.09 4.3 m² 

BAD 

3.3 m² 

11.S.04 

VÆRELSE 

12.4 m² 

11.S.07 

KØKKEN-ALRUM 

11.6 m² 

11.S.05 

VÆRELSE 

8.1 m² 

11.S.06 

BRYGGERS 

5.9 m² 

Faglokaler i 

2 etager 

FU i kælder 

plan 

Faglokaler i 

2 etager 

11.S.11 

GARAGE 

21.9 m² 

01.S.24 

DEPOT 

27.6 m² 

01.S.23 

GANG 

7.2 m² 

01.S.22 

NATURFAG 1 

59.1 m² 

01.S.21 

DEPOT 

28.8 m² 

01.S.20 

NATURFAG 2 

74.3 m² 

01.S.19 

NORMALKLASSE 

59.3 m² 

01.S.12 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

01.S.11 

NORMALKLASSE 

29.2 m² 

01.S.10 

NORMALKLASSE 

60 m² 

01.S.09 

DEPOT 

13.7 m² 

01.S.01 

DEPOT 

30.1 m² 

01.S.17 

DEPOT 

4.2 m² 

01.S.08 

GANG - TRAPPE 

28.8 m² 

01.S.07 

BILLEDKUNST 

111.6 m² 

11.S.12 

DEPOT 

9.4 m² 

01.S.02 

TEKNIKRUM 

24.1 m² 

01.S.30 

GANG 

135.7 m² 

01.S.25 

NATURFAG 1 

106.8 m² 

01.S.18 

FÆLLESLOKALE 

220.6 m² 

01.S.16 

GANG 

142.1 m² 

01.S.03 

DEPOT 

14.4 m² 

01.S.04 

KERAMIKOVN 

9.3 m² 

01.S.26 

VINDFANG 

12.3 m² 

01.S.27 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

01.S.28 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

01.S.29 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

01.S.13 

NORMALKLASSE 

29.1 m² 

01.S.14 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

01.S.15 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

01.S.06 

BILLEDKUNST 

111.6 m² 

01.S.05 

VÆRKSTED 

30.1 m² 

02.S.01 

TOILET - GÅRD 

57.2 m² 

03.S.01 

GRUPPERUM 

54.3 m² 

03.S.04 

DEPOT 

18.8 m² 

03.S.03 

GANG 

120.1 m² 

03.S.05 

KANTINE 

18.8 m² 

02.S.02 


57.2 m² 

03.S.02 

GRUPPERUM 

54.3 m² 

03.S.06 03.S.10 

TOILET FORRUM 

3 m² 1.5 m² 

03.S.09 

03.S.07RENGØRINGSRUM 

2.5 m² 

TOILET 03.S.08 

3 m² 

FORRUM 

1.5 m² 

03.S.11 

DEPOT 

37.5 m² 

04.S.22 

FORRUM 

12.3 m² 

04.S.28 

KONTOR - BIBL. 

14.7 m² 

04.S.23 

GRUPPERUM 

70.6 m² 

04.S.29 

GRUPPERUM 

29.6 m² 

04.S.30 

RENGØRINGSRUM 

32.1 m² 

04.S.35 

04.S.31 

04.S.32 

DEPOT 

6.1 m² TEKNIKRUM 

5.1 m² 

04.S.33 

GRUPPERUM 

44.2 m² 

04.S.34 

PERSONALERUM 

136.6 m² 

04.S.37 

LÆRERFORBEREDELSE 

2.9 m² 

KØKKEN 

11.7 m² 

04.S.38 

TOILET 

04.S.39 2 m² 

TOILET 

2 m² 

04.S.40 

FORRUM 

2.1 m² 

10.S.01 

DEPOT 

23 m² 

04.S.36 

FORRUM 

29.4 m² 

04.S.41 

DEPOT 

04.S.42 

TOILET 

04.S.43 2.8 m² 

TOILET 

2.8 m² 

1.2 m² 

04.S.21 

GANG 

47.1 m² 

04.S.25 

GANG 

10.5 m² 

04.S.24 

GANG 

5.8 m² 

04.S.18 

BIBLIOTEK - SKOLE 

290.5 m² 

04.S.15 

GANG 

156.2 m² 

04.S.26 

KONTOR - TSL. 

23.9 m² 

04.S.27 

VÆRKSTED - TSL 

27.6 m² 

04.S.19 

DEPOT 

43.9 m² 

04.S.17 

GRUPPERUM 

43.9 m² 

04.S.16 

KOPIRUM 

14.4 m² 

04.S.20 

FORRUM 

12.3 m² 

04.S.14 

KONTOR - ØVRIGE 

22.4 m² 

04.S.13 

RENGØRINGSRUM 04.S.11 

2.3 m² 

KONTOR - ADM. 

22.7 m² 

04.S.12 

TOILET 

3.6 m² 

04.S.10 

GARDEROBE 

8.6 m² 

04.S.09 

KØKKEN 

8.6 m² 

04.S.02 

FÆLLESAREAL 

203.3 m² 

04.S.01 

VINDFANG 

14.7 m² 

04.S.04 

DEPOT 

4.7 m² 

04.S.08 

KONTOR - ADM. 

17.6 m² 

04.S.07 

KONTOR - ADM. 

20.5 m² 

04.S.06 

KONTOR - ADM. 

20.5 m² 

04.S.05 

GANG 

86.3 m² 

10.S.02 

DEPOT 

38.1 m² 

04.S.03 

KOPIRUM 

10.5 m² 

06.S.01 

DEPOT 

37.5 m² 

61 


06.S.02 

DEPOT 

12.4 m² 

05.S.01 


57.2 m² 

06.S.12 

GRUPPERUM 

54.3 m² 

06.S.03 

TEKNIKRUM 

6 m² 

06.S.10 

GANG 

120.1 m² 

06.S.04 


18.8 m² 

05.S.02 


57.2 m² 

Læringscenter 

Adm/personale 

faciliteter 

06.S.11 

GRUPPERUM 

54.3 m² 

06.S.07 

FORRUM 

1.5 m² 

06.S.08 

06.S.05 

TOILET 

3 m² 


2.5 m² 

06.S.09 

FORRUM 

1.5 m² 

06.S.06 

TOILET 

3 m² 

10.S.03 

DEPOT 

82.6 m² 

07.S.24 

FORRUM 

12.3 m² 

07.S.23 

NORMALKLASSE 

70.6 m² 

07.S.26 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

07.S.27 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

07.S.28 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

07.S.29 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

07.S.30 

EDB 

24.4 m² 

07.S.32 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

07.S.33 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

07.S.34 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

07.S.05 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

07.S.04 

EDB 

74.3 m² 

07.S.03 

NORMALKLASSE 

44 m² 

Faglokaler i 

2 etager 

07.S.09 

GANG 

172.8 m² 

07.S.02 

NORMALKLASSE 

66.8 m² 

07.S.25 

GANG 

115.7 m² 

07.S.31 

GANG 

88.6 m² 

07.S.08 

GANG 

22.1 m² 

07.S.22 

NORMALKLASSE 

70.6 m² 

07.S.21 

VINDFANG 

26.1 m² 

07.S.20 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

07.S.19 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

07.S.18 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

07.S.17 

NORMALKLASSE 

28.8 m² 

07.S.16 


28.8 m² 

07.S.15 07.S.14 

VÆRKSTED - EDBVÆRKSTED 

- EDB 

11.5 m² 

16.8 m² 

07.S.13 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

07.S.12 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

07.S.11 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

07.S.06 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

07.S.07 

NORMALKLASSE 

74.3 m² 

07.S.01 

NORMALKLASSE 

75.2 m² 

10.S.04 

DEPOT 

6.1 m² 

07.S.10 

FORRUM 

13.8 m² 

0.-5.kl. 

08.S.83 

TOILET - HC 

5.4 m² 

08.S.82 

08.S.84 

OMKLÆDNING 

OMKLÆDNING 

4.6 m² 

52.3 m² 

08.S.81 

FORRUM 

4.7 m² 

08.S.77 

08.S.78 

TOILET 

TOILET 2.4 m² 

2.2 m² 

08.S.75 08.S.76 

SAUNA FORRUM 

5.7 m² 6.3 m² 

08.S.72 

FORRUM 

21.8 m² 

08.S.80 

GANG 

93.7 m² 

08.S.71 

TEKNIKRUM 

10.7 m² 

08.S.47 

GANG 

124.5 m² 

08.S.38 

DEPOT 

15.2 m² 

08.S.37 


2.1 08.S.36 m² 

TOILET 

2.1 m² 

08.S.35 

FORRUM 

3.7 m² 

08.S.17 

GANG - TRAPPE 

118.9 m² 

08.S.16 

FORRUM 

5 m² 

08.S.57 

DEPOT 

27.4 m² 

08.S.56 

GANG 

4.3 m² 

08.S.54 

08.S.53 OMKLÆDNING 

5.9 m² 

TOILET 

3.1 m² 

08.S.52 

OMKLÆDNING 

52.8 m² 

08.S.50 

FORRUM 08.S.51 

3.7 m² 

08.S.49 

BAD 

27 m² 

TOILET 

08.S.48 2.1 m² 

DEPOT 

2.1 m² 08.S.45 

GANG 

1.7 08.S.44 m² 

08.S.46 TOILET 

08.S.43 1.7 m² 08.S.41 

GRUPPERUM TOILET 

15.7 m² 08.S.42 1.7 m² RENGØRINGSRUM 

9.9 m² 

08.S.29 

DEPOT 

27.7 m² 

08.S.18 

GARDEROBE 

31.7 m² 

TOILET 

1.7 m² 

08.S.40 

GANG 

18 m² 

08.S.39 

TEKNIKRUM 

17.8 m² 

08.S.34 

BAD 

27 m² 

08.S.33 

OMKLÆDNING 

52.8 m² 

08.S.32 

TOILET 

3 m² 08.S.31 

OMKLÆDNING 

08.S.30 5.8 m² 

GANG 

4.3 m² 

08.S.26 


2.1 m² 08.S.25 

TOILET 

2.1 m² 

08.S.24 

FORRUM 

3.7 m² 

08.S.14 

DEPOT 

2 m² 

08.S.13 

TOILET 

2 m² 

08.S.15 

TOILET 

10.2 m² 

08.S.79 

BAD 

27.5 m² 

08.S.74 

FORRUM 

3.9 m² 

08.S.73 

TEKNIKRUM 

25.5 m² 

08.S.69 

FORRUM 

08.S.68 5.3 m² 

TEKNIKRUM 

08.S.67 

12.4 m² 

BAD 

27.5 m² 

08.S.66 

08.S.65 FORRUM 

6.8 m² 

SAUNA 

5.7 m² 

08.S.63 

08.S.64 

TOILET 

2.6 m² TOILET 

2 m² 

08.S.58 08.S.60 

08.S.59 

08.S.61 

FORRUM 

TOILET - HC 

3.9 m² RENGØRINGSRUM5 

m² OMKLÆDNING 

2.6 m² 

5.8 m² 

08.S.12 

TOILET 

2 m² 

08.S.19 

TOILET 

18.2 m² 

09.S.01 

NORMALKLASSE 

50.2 m² 

08.S.62 

OMKLÆDNING 

51.8 m² 

08.S.27 

BAD 

27 m² 

08.S.23 

OMKLÆDNING 

51.8 m² 

08.S.11 

DEPOT 

10.4 m² 

08.S.20 08.S.22 

OMKLÆDNINGGANG 

- TRAPPE 

6.6 m² 6.8 m² 

08.S.21 

TOILET 

3 m² 

08.S.09 

DEPOT 

19.9 m² 

08.S.10 

KØKKEN 

14.7 m² 

09.S.02 

NORMALKLASSE 

38.2 m² 


09.S.03 

NORMALKLASSE 

37.5 m² 

09.S.04 

GANG 

40.8 m² 

08.S.55 

GYMNASTIKSAL 

216.2 m² 

08.S.28 

GYMNASTIKSAL 

216.2 m² 

08.S.70 

SVØMMEHAL 

487.9 m² 

09.S.07 

TOILET 

3.4 m² 

09.S.06 

TOILET 

3.4 m² 

09.S.05 

TOILET 

2.6 m² 

08.S.08 

AULA 

526.3 m² 

09.S.08 

KØKKEN 

24.5 m² 

09.S.19 

GARDEROBE 

21.3 m² 

09.S.09 

GANG 

19.2 m² 

09.S.10 09.S.12 

TOILET 

DEPOT 

2.6 m² 

19 m² 

09.S.11 


3.7 m² 



09.S.13 

NORMALKLASSE 

39.3 m² 

09.S.18 

GANG 

35.8 m² 

08.S.07 

OMKLÆDNING 

15.5 m² 

08.S.04 

SCENE 

60.1 m² 

08.S.03 

OMKLÆDNING 

15.5 m² 

08.S.06 

TOILET 

2.3 m² 

08.S.05 

FORRUM 

1.2 m² 

08.S.02 

FORRUM 

1.2 m² 

08.S.01 

TOILET 

2.3 m² 

09.S.17 


7.6 m² 

09.S.16 

09.S.15 


RENGØRINGSRUM 20.4 m² 

3.4 m² 

09.S.14 

TOILET 

3.2 m² 

Idrætsfaciliteter 

Mathildestedet





Globen 

Delprojekt Globen er ét af de store i den 

samlede ’Soendervang Mulitverse’ RULL 

procesplan. 

Globen er skabelse og etablering af flere 

centrale fælles arealer / rum på Søndervangskolen, 

som skal kunne indeholde 

multiple Det oprejste funktioner. rum Områderne skal fungere 

som kantine, fællessamlings- og inno- 

(Witraz) 

vative lære- og væresteder til skolens elever, 

medarbejdere og andre – herunder 

eksterne brugere og distriktets institutioner 

mv. De skolearealer der tænkes inddraget 

er nuværende minikantine (Mælkebøtte), 

Værested Øst, Personalerum, Administrationsgang 

samt Læringscenter 

Hall, Vartegn & Galaxer 

Delprojekt omhandler forhal, gangarealer 

samt område foran skolen. 

Globen - centrale fællesarealer som innovative lære- og væresteder 

Preschool & Sporglab 

Selve kernen i delprojekt 3 er at styrke overgangssamarbejdet 

mellem daginstitutioner, 

børnehaver og skolen via kreation af læringsrum, 

der understøtter og styrker børns 

sprog og dermed kommunikative kompetencer 

Det sammenhængsskabende rum 

(Selmer/søndergård) 

Globen - multiple funktioner 

Expressen 

Fordi det globale også omhandler transport 

– transport af mennesker, transport af viden 

– udveksling af perspektiver og forståelser 

som bl.a. indhentes via erfaring og med- og 

modspil. Elevernes omverdensforståelse og 

implicitte tolkning af verdenen er et væsentligt 

arbejdsområde for skolen. Derfor ønskes 

indkøb af en Søndervang bus (’Expressen’). 

’Expressen’ tænkes som et fælles 

køb af institutionerne i skoledistriktet – med 

det formål at bin de distriktet tættere sammen.

1 Globen 

2 Hall, Vartegn & Galaxer 

3 Preschool & Sproglab 

4 Expressen 

5 Outdoorlife / Playgrounds 

6 Kinder - outdoor activities 

7 Magien i rampelyset 

8 Industriel Design 

11.S.01 

STUE 

25.6 m² 

11.S.03 

11.S.02 

11.S.04 

VÆRELSE 

VÆRELSE 7.6 m² VÆRELSE 

7.6 m² 

12.4 m² 11.S.05 

VÆRELSE 11.S.11 

11.S.08 

8.1 m² 

GARAGE 

GANG 

21.9 m² 

6.8 m² 

11.S.07 

11.S.06 

KØKKEN-ALRUM 

11.6 m² BRYGGERS 

5.9 m² 

11.S.10 

GARDEROBE 

11.S.09 4.3 m² 

Mulighed for inddragelse 

af håndarbejdslokale? 

BAD 

3.3 m² 

01.S.24 

DEPOT 

27.6 m² 

01.S.23 

GANG 

7.2 m² 

01.S.22 

NATURFAG 1 

59.1 m² 

01.S.21 

DEPOT 

28.8 m² 

01.S.20 

NATURFAG 2 

74.3 m² 

01.S.19 

NORMALKLASSE 

59.3 m² 

01.S.12 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

01.S.11 

NORMALKLASSE 

29.2 m² 

01.S.10 

NORMALKLASSE 

60 m² 

01.S.09 

DEPOT 

13.7 m² 

01.S.01 

DEPOT 

30.1 m² 

01.S.17 

DEPOT 

4.2 m² 

01.S.08 

GANG - TRAPPE 

28.8 m² 

01.S.07 

BILLEDKUNST 

111.6 m² 

8 

11.S.12 

DEPOT 

9.4 m² 

01.S.02 

TEKNIKRUM 

24.1 m² 

01.S.30 

GANG 

135.7 m² 

01.S.25 

NATURFAG 1 

106.8 m² 

01.S.18 

FÆLLESLOKALE 

220.6 m² 

01.S.16 

GANG 

142.1 m² 

01.S.03 

DEPOT 

14.4 m² 

01.S.04 

KERAMIKOVN 

9.3 m² 

01.S.26 

VINDFANG 

12.3 m² 

01.S.27 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

01.S.28 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

01.S.29 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

1 

01.S.13 

NORMALKLASSE 

29.1 m² 

01.S.14 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

01.S.15 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

01.S.06 

BILLEDKUNST 

111.6 m² 

01.S.05 

VÆRKSTED 

30.1 m² 

02.S.01 


57.2 m² 

03.S.01 

GRUPPERUM 

54.3 m² 

03.S.04 

DEPOT 

18.8 m² 

03.S.03 

GANG 

120.1 m² 

03.S.05 

KANTINE 

18.8 m² 

02.S.02 


57.2 m² 

03.S.02 

GRUPPERUM 

54.3 m² 

03.S.06 03.S.10 

TOILET FORRUM 

3 m² 1.5 m² 

03.S.09 

03.S.07RENGØRINGSRUM 

2.5 m² 

TOILET 03.S.08 

3 m² 

FORRUM 

1.5 m² 

03.S.11 

DEPOT 

37.5 m² 

63 



04.S.22 

FORRUM 

12.3 m² 

04.S.28 

KONTOR - BIBL. 

14.7 m² 

04.S.23 

GRUPPERUM 

70.6 m² 

04.S.29 

GRUPPERUM 

29.6 m² 

04.S.34 

PERSONALERUM 

136.6 m² 

04.S.21 

GANG 

47.1 m² 

04.S.25 

GANG 

10.5 m² 

04.S.24 

GANG 

5.8 m² 

04.S.18 

BIBLIOTEK - SKOLE 

290.5 m² 

04.S.15 

GANG 

156.2 m² 

04.S.26 

KONTOR - TSL. 

23.9 m² 

04.S.27 

VÆRKSTED - TSL 

27.6 m² 

04.S.19 

DEPOT 

43.9 m² 

04.S.17 

GRUPPERUM 

43.9 m² 

04.S.20 

FORRUM 

12.3 m² 

04.S.30 

04.S.16 


32.1 m² 

KOPIRUM 

14.4 m² 

5 

04.S.31 

04.S.32 

DEPOT 

6.1 m² TEKNIKRUM 

5.1 m² 

04.S.33 

GRUPPERUM 

44.2 m² 

04.S.14 


22.4 m² 5 

Skabe sammenhæng 

1 

04.S.35 

04.S.37 

LÆRERFORBEREDELSE 

2.9 m² 

KØKKEN 

11.7 m² 

04.S.38 

TOILET 

04.S.39 2 m² 

TOILET 

2 m² 

04.S.40 

FORRUM 

2.1 m² 

10.S.01 

DEPOT 

23 m² 

04.S.36 

FORRUM 

29.4 m² 

04.S.41 

DEPOT 

04.S.42 

TOILET 

04.S.43 2.8 m² 

TOILET 

2.8 m² 

1.2 m² 

04.S.13 

RENGØRINGSRUM 04.S.11 

2.3 m² 

KONTOR - ADM. 

22.7 m² 

04.S.12 

TOILET 

3.6 m² 

04.S.10 

GARDEROBE 

8.6 m² 

04.S.09 

KØKKEN 

8.6 m² 

04.S.02 

FÆLLESAREAL 

203.3 m² 

04.S.01 

VINDFANG 

14.7 m² 

04.S.04 

DEPOT 

4.7 m² 

04.S.08 

KONTOR - ADM. 

17.6 m² 

04.S.07 

KONTOR - ADM. 

20.5 m² 

04.S.06 

KONTOR - ADM. 

20.5 m² 

04.S.05 

GANG 

86.3 m² 

10.S.02 

DEPOT 

38.1 m² 

Mulighed for inddragelse 

af familieskolens lokaler? 

2 

4 

1 

04.S.03 

KOPIRUM 

10.5 m² 

Fælles bus 

06.S.01 

DEPOT 

37.5 m² 

06.S.02 

DEPOT 

12.4 m² 

05.S.01 


57.2 m² 

06.S.12 

GRUPPERUM 

54.3 m² 

06.S.03 

TEKNIKRUM 

6 m² 

06.S.10 

GANG 

120.1 m² 

06.S.04 


18.8 m² 

05.S.02 


57.2 m² 

06.S.11 

GRUPPERUM 

54.3 m² 

06.S.07 

FORRUM 

1.5 m² 

06.S.08 

06.S.05 

TOILET 

3 m² 


2.5 m² 

06.S.09 

FORRUM 

1.5 m² 

06.S.06 

TOILET 

3 m² 

10.S.03 

DEPOT 

82.6 m² 

07.S.24 

FORRUM 

12.3 m² 

07.S.23 

NORMALKLASSE 

70.6 m² 

07.S.26 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

07.S.27 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

07.S.28 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

07.S.29 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

07.S.30 

EDB 

24.4 m² 

07.S.32 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

07.S.33 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

07.S.34 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

07.S.05 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

07.S.04 

EDB 

74.3 m² 

07.S.03 

NORMALKLASSE 

44 m² 

07.S.09 

GANG 

172.8 m² 

07.S.02 

NORMALKLASSE 

66.8 m² 

07.S.25 

GANG 

115.7 m² 

3 

1 

07.S.31 

GANG 

88.6 m² 

3 

07.S.08 

GANG 

22.1 m² 

07.S.22 

NORMALKLASSE 

70.6 m² 

07.S.21 

VINDFANG 

26.1 m² 

07.S.20 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

07.S.19 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

07.S.18 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

07.S.17 

NORMALKLASSE 

28.8 m² 

07.S.16 


28.8 m² 

07.S.15 07.S.14 

VÆRKSTED - EDBVÆRKSTED 

- EDB 

11.5 m² 

16.8 m² 

07.S.13 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

07.S.12 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

07.S.11 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

07.S.06 

NORMALKLASSE 

59.1 m² 

07.S.07 

NORMALKLASSE 

74.3 m² 

07.S.01 

NORMALKLASSE 

75.2 m² 

10.S.04 

DEPOT 

6.1 m² 

Adgangsforhold/ 

afgrænsning af 

udeareal? 

07.S.10 

FORRUM 

13.8 m² 

6 

Scenarier for fremtidig 

funktion: 

1.Medborgerhus 

2.Dagtilbud 

3.FU 

08.S.83 

TOILET - HC 

5.4 m² 

08.S.82 

08.S.84 

OMKLÆDNING 

OMKLÆDNING 

4.6 m² 

52.3 m² 

08.S.81 

FORRUM 

4.7 m² 

08.S.77 

08.S.78 

TOILET 

TOILET 2.4 m² 

2.2 m² 

08.S.75 08.S.76 

SAUNA FORRUM 

5.7 m² 6.3 m² 

08.S.72 

FORRUM 

21.8 m² 

08.S.80 

GANG 

93.7 m² 

08.S.71 

TEKNIKRUM 

10.7 m² 

08.S.47 

GANG 

124.5 m² 

08.S.38 

DEPOT 

15.2 m² 

08.S.37 


2.1 08.S.36 m² 

TOILET 

2.1 m² 

08.S.35 

FORRUM 

3.7 m² 

08.S.17 

GANG - TRAPPE 

118.9 m² 

08.S.16 

FORRUM 

5 m² 

08.S.57 

DEPOT 

27.4 m² 

08.S.56 

GANG 

4.3 m² 

08.S.54 

08.S.53 OMKLÆDNING 

5.9 m² 

TOILET 

3.1 m² 

08.S.52 

OMKLÆDNING 

52.8 m² 

08.S.50 

FORRUM 08.S.51 

3.7 m² 

08.S.49 

BAD 

27 m² 

TOILET 

08.S.48 2.1 m² 

DEPOT 

2.1 m² 08.S.45 

GANG 

1.7 08.S.44 m² 

08.S.46 TOILET 

08.S.43 1.7 m² 08.S.41 

GRUPPERUM TOILET 

15.7 m² 08.S.42 1.7 m² RENGØRINGSRUM 

9.9 m² 

08.S.29 

DEPOT 

27.7 m² 

08.S.18 

GARDEROBE 

31.7 m² 

TOILET 

1.7 m² 

08.S.40 

GANG 

18 m² 

08.S.39 

TEKNIKRUM 

17.8 m² 

08.S.34 

BAD 

27 m² 

08.S.33 

OMKLÆDNING 

52.8 m² 

08.S.32 

TOILET 

3 m² 08.S.31 

OMKLÆDNING 

08.S.30 5.8 m² 

GANG 

4.3 m² 

08.S.26 


2.1 m² 08.S.25 

TOILET 

2.1 m² 

08.S.24 

FORRUM 

3.7 m² 

08.S.14 

DEPOT 

2 m² 

08.S.13 

TOILET 

2 m² 

08.S.15 

TOILET 

10.2 m² 

08.S.79 

BAD 

27.5 m² 

08.S.74 

FORRUM 

3.9 m² 

08.S.73 

TEKNIKRUM 

25.5 m² 

08.S.69 

FORRUM 

08.S.68 5.3 m² 

TEKNIKRUM 

08.S.67 

12.4 m² 

BAD 

27.5 m² 

08.S.66 

08.S.65 FORRUM 

6.8 m² 

SAUNA 

5.7 m² 

08.S.63 

08.S.64 

TOILET 

2.6 m² TOILET 

2 m² 

08.S.58 08.S.60 

08.S.59 

08.S.61 

FORRUM 

TOILET - HC 

3.9 m² RENGØRINGSRUM5 

m² OMKLÆDNING 

2.6 m² 

5.8 m² 

08.S.12 

TOILET 

2 m² 

08.S.19 

TOILET 

18.2 m² 

09.S.01 

NORMALKLASSE 

50.2 m² 

08.S.62 

OMKLÆDNING 

51.8 m² 

08.S.27 

BAD 

27 m² 

08.S.23 

OMKLÆDNING 

51.8 m² 

08.S.11 

DEPOT 

10.4 m² 

08.S.20 08.S.22 

OMKLÆDNINGGANG 

- TRAPPE 

6.6 m² 6.8 m² 

08.S.21 

TOILET 

3 m² 

08.S.09 

DEPOT 

19.9 m² 

08.S.10 

KØKKEN 

14.7 m² 

09.S.02 

NORMALKLASSE 

38.2 m² 

Tidligere plan om 

småbørnsbassin for 

området? 

7 

09.S.03 

NORMALKLASSE 

37.5 m² 

09.S.04 

GANG 

40.8 m² 

08.S.55 

GYMNASTIKSAL 

216.2 m² 

08.S.28 

GYMNASTIKSAL 

216.2 m² 

08.S.70 

SVØMMEHAL 

487.9 m² 

7 

09.S.07 

TOILET 

3.4 m² 

09.S.06 

TOILET 

3.4 m² 

09.S.05 

TOILET 

2.6 m² 

08.S.08 

AULA 

526.3 m² 

09.S.08 

KØKKEN 

24.5 m² 

09.S.19 

GARDEROBE 

21.3 m² 

09.S.09 

GANG 

19.2 m² 

09.S.10 09.S.12 

TOILET 

DEPOT 

2.6 m² 

19 m² 

09.S.11 


3.7 m² 

Mulighed for inddragelse/ 

bedre udnyttelse af eksist. 

scene? 

09.S.13 

NORMALKLASSE 

39.3 m² 

09.S.18 

GANG 

35.8 m² 

08.S.07 

OMKLÆDNING 

15.5 m² 

08.S.04 

SCENE 

60.1 m² 

08.S.03 

OMKLÆDNING 

15.5 m² 

08.S.06 

TOILET 

2.3 m² 

08.S.05 

FORRUM 

1.2 m² 

08.S.02 

FORRUM 

1.2 m² 

08.S.01 

TOILET 

2.3 m² 

09.S.17 


7.6 m² 

09.S.16 

09.S.15 


RENGØRINGSRUM 20.4 m² 

3.4 m² 

09.S.14 

TOILET 

3.2 m²





Outdoorlife / Playground 

Delprojekt 5 omhandler de to skolegårde i 

hhv. Øst og Vest. Som skolen for nuværende 

er indrettet – med hhv. 0. – 5. kl. i den 

ene og 6. – 9 ønskes der udearealer, der 

modsvarer og matcher de forskellige aldersgruppers 

udviklingstrin og behov. Ligeledes 

arealer, der kan motivere og inspirere til generelt 

udeaktivitet / outdoorlife. 

Kinder - outdoor activities 

Delprojekt 6 omhandler udeområdet i forbindelse 

med bh. klasselokalerne, hvor der 

ganske enkelt tænkes en bedre udnyttelse 

af arealerne med mulighed for mere ’udeliv’, 

således undervisning fx tillige med mulighed 

for madlavning kan finde sted. Som 

et yderligere centralt forhold spiller den 

æstetiske oplevelse naturligvis en rolle i den 

konkrete udformning. Delprojekt 6 tænkes 

sammen med delprojekt 3 (Preschool & 

Sproglab.) 

Magien i rampelyset (The Stage) 

Delprojekt 7 omhandler vores nuværende 

pigegymnastiksal, der tænkes omdannet til 

en drama/musik/dansesal – The Stage - 

med mulighed for al kropslig udfoldelse. Det 

vil være her, der kan øves til områdets Musicals, 

teaterforestillinger m.m. 

Industriel Design 

Delprojekt 8 omhandler området ved billedkunst, 

håndarbejde samt sløjd & metalsløjd. 

Billede

8 Industriel Design 

FU i kælder 

plan 

01.K.57 

01.K.56 

FORRUM 

TEKNIKRUM 7.2 m² 

8.5 m² 

01.K.61 

GANG 

18.2 m² 

01.K.62 

KØKKEN 

9.3 m² 

01.K.64 

GRUPPERUM 

44.3 m² 

01.K.65 

GRUPPERUM 

28.3 m² 

01.K.66 

GRUPPERUM 

28.8 m² 

01.K.67 

KONTOR - UNGD. 

43.9 m² 

01.K.68 

GRUPPERUM 

28.8 m² 

01.K.58 

TOILET 

4.8 m² 

01.K.69 


18.3 m² 

01.K.70 

TEKNIKRUM 

9.4 m² 

01.K.37 


7.3 m² 

01.K.38 

TANDLÆGE 

15.2 m² 

01.K.39 

TANDLÆGE 

15 m² 

01.K.40 

PERSONALERUM 

15 m² 

01.K.41 

TANDLÆGE 

15 m² 

01.K.27 

GRUPPERUM 

15 m² 

01.K.35 

TANDLÆGE 

7.5 m² 

01.K.34 

TANDLÆGE 

3.6 m² 

01.K.36 

GANG 

28.2 m² 

01.K.63 

DEPOT 

5.5 m² 

01.K.33 

TOILET 

3.6 m² 

01.K.32 

GARDEROBE 

3.6 m² 

01.K.31 

TANDLÆGE 

7.4 m² 

01.K.30 

TANDLÆGE 

7.4 m² 

01.K.29 

TOILET 

3.6 m² 

01.K.28 

VENTEVÆRELSE 

13 m² 

01.K.13 

GANG - TRAPPE 

31.3 m² 

01.K.55 

HJEMKUNDSKAB 

133.8 m² 

01.K.59 

TOILET 

4.8 m² 

01.K.60 

GANG 

57 m² 

01.K.71 

GANG 

53.2 m² 

01.K.42 

GANG 

45.9 m² 

01.K.24 

GANG 

38.6 m² 

01.K.26 

LÆGE - SUNDHEDSPLEJERSKE 

22.9 m² 01.K.25 

LÆGE - SUNDHEDSPLEJERSKE 

12.8 m² 

8 

01.K.12 

SLØJD 

88.9 m² 

01.K.02 

01.K.01 SLØJD - MASKINRUM 

10.7 m² 

MALERRUM 

14.7 m² 

01.K.03 

DEPOT 

3.7 m² 

01.K.05 

DEPOT 

9 m² 

01.K.04 

DEPOT 

13.9 m² 

01.K.14 

GANG 

01.K.52 

FORRUM 

4.4 m² 

01.K.54 

DEPOT 

28.9 m² 

01.K.53 

DEPOT 

27.7 m² 

01.K.51 

DEPOT 01.K.50 

14.6 m² 

DEPOT 

7.7 m² 

01.K.49 

UNGDOMSKLUB 

86.2 m² 

01.K.47 

FORRUM 

19.2 m² 

01.K.45 

FORRUM 

8.7 m² 

01.K.46 

UNGDOMSKLUB 

57.7 m² 

01.K.44 

FOTO 

47 m² 

01.K.43 

DEPOT 

27.3 m² 

01.K.23 

DEPOT 

28.2 m² 

01.K.22 

DEPOT 

28.2 m² 

01.K.21 

DEPOT 

28.1 m² 

01.K.20 

DEPOT 

28.1 m² 

01.K.48 

DEPOT 

7.6 m² 

01.K.16 

01.K.19 

32.8 m² 

TEKNIKRUM 01.K.17 BAD 

3.3 m² 

3.6 m² 

PERSONALERUM 

01.K.15 14.2 m² 01.K.18 

FORRUM 

TOILET 

3.8 m² 

3.6 m² 

01.K.11 

DEPOT 

3.5 m² 

01.K.10 

DEPOT 

15.4 m² 

01.K.09 

DEPOT 

15.4 m² 

01.K.06 

SLØJD - MASKINRUM 

23.3 m² 

01.K.08 

SLØJD 

89.7 m² 

01.K.07 

MALERRUM 

30.1 m² 

65 



07.K.01 

MUSIK 

92.7 m² 

07.K.08 

GANG - TRAPPE 

10.4 m² 

07.K.07 

GANG - TRAPPE07.K.05 

2.2 m² 

GANG - TRAPPE 

07.K.06 22.2 m² 07.K.04 

FORRUM 


3.9 m² 

6.7 m² 

07.K.02 

MUSIK 

25.3 m² 

07.K.03 

DEPOT 

27.5 m² 

Scenarier for fremtidig 

funktion: 

1.Medborgerhus 

2.Dagtilbud 

3.FU 

08.K.05 08.K.06 

TEKNIKRUM 

TEKNIKRUM 

4.9 m² 

4.7 m² 

08.K.04 

GANG 

08.K.07 10.6 m² 

GANG 

17.6 m² 08.K.08 

TEKNIKRUM 

1.3 m² 08.K.09 

TEKNIKRUM 

2.3 m² 

08.K.01 

TEKNIKRUM 

28.1 m² 

09.K.01 

SIKRINGSRUM 

49.3 m² 

09.K.02 

SIKRINGSRUM 

49.3 m² 

09.K.04 

SIKRINGSRUM 

37.3 m² 

09.K.03 

SIKRINGSRUM 

18.8 m² 

09.K.05 

SIKRINGSRUM 

49.3 m² 

09.K.06 

SIKRINGSRUM 

49.3 m²


SØNDERVANG 

Sproglab 

Adr. 


Ved at have et bredt og inspirerende integreret sprogtilbud, kan der arbejdes mere i dybden og med udgangspunkt i 

det enkelt barns individuelle udviklingszone. 

Der vil blive oparbejdet en større pædagogisk rutine og kendskab til sprogarbejde. 

Der skal blandt andet være et sprogbibliotek med børnelitteratur, små eventyrkufferter, sprogkasser, DVD’er, fagliglitteratur, 

specialer, udklædningstøj, rytmeremedier, kurve pakket med legetøj til forskellige formål osv. Der skal 

være plads til forældre der læser højt for børnene og til mødevirksomhed generelt. 

ORGANISERING 

Adgangen til sproglaboratoriet skal være en integreret del til to af dagtilbuddets afdelinger. 

Der skal være adgang for vuggestue, skole og andre interessenter ud mod området. 

Brugen skal koordineres af en person fra hver afdeling sammen med sprogvejlederne, så børn med særlige behov 

får flere muligheder for at deltage. Biblioteksudlån og besøg sættes i rammer. En pædagog med særlige kompetencer 

inden for sprog og læring vil have ansvaret for at målene indfries og at der sker udvikling og evaluering. 


150m2 som en tilbygning/overbygning af Kjærslund 1A+1B 

Som udgangspunkt et stort rum til bevægelse. Et rum til bibliotek og udstilling. Et i Ikt rum, et samtalerum, et rum til 

modersmålsundervisning.Et rum til leg, der kan opdeles efter børnenes leg. 


”Dagtilbuddets børn vil blive 

bedre sprogligt rustet til overgangen 

til skole og medvirke til 

et medborgerskab der skaber 

unge der kan og tør, se sig som 

Verdensborgere – i Viby” 

PROJEKTIDÉ 

Vi vil skabe et sproglaboratorium, hvor dagtilbuddets 

børn vil møde en pædagogisk 

praksis, der er på forkant med ny viden og 

tiltag inden for sprogarbejde med tosprogede. 

Vores børn skal have en positiv oplevelse 

af at være tosprogede. De skal opleve 

succes i at tilegne sig det danske sprog i et 

læringsmiljø det tager udgangspunkt i barnets 

individuelle læringsstil og den nærmeste 

udviklingszone. Sproglaboratoriet skal 

være let tilgængeligt for børn og voksne. 

Der skal ikke bruges ressourcer på at 

bringe børnene til og fra, da det vil hindre 

brugen af laboratoriet. Sproglaboratoriet er 

tænkt som et center for sprogundervisning i 

praksis, hvor andre interessenter i området 

og byen, kan komme og hente inspiration. 

 

 

 

 

 

Sproglaboratoriet er tænkt som første trin i 

skoledistriktsamarbejdets vision om læring 

og fremsynethed i dagtilbud, skole og ungdomstilbud. 

Dagtilbuddets børn vil blive bedre sprogligt 

rustet til overgangen til skole og medvirke til 

et medborgerskab der skaber unge der kan 

og tør, se sig som Verdensborgere – i Viby. 

IDÉKORT 

Alternativ projektide - hvordan kan nye og 

 

eksisterende rum udnyttes til at skabe eg- 

 

nede indretninger til sprogarbejdet. Forslaget 

viser hvordan et sproghjørne kan indrettes 

i den nye sa,mmenbygning. 



2. FASE 

I D E K ATA L O G

Ny opdatereret situationsplan mangler! 

Ny sammenbygning 

!"#$%#&'#&()*+ 

Røde tæppeøer med mulig 

ophæng på væg 

Indgang 

IT arbejdspladser for børn 

og voksne 

67 

SØNDERVANG 

Reol som rumdeler/ Opbevaring 

af div. sprogmaterialer 

Mobile tæppeøer 

Lytte/ læse/ lege 

trappe 

Sproglab 



Plante med til at 

skabe rumopdeling 

Klæd ud krog 

med knager 

Opholds-/ 

legemøbel 

Forslag til indretning af sproghjørne i ny sammenbygning


SØNDERVANG 


Adr. 


En etablering af Urban Playground klart udvide vores muligheder for at arbejde mere bevidst med fysisk udfoldelse, 

trivsel og sundhed. 

Ved at etablere et byrum i Klubben, hvor den fysiske udfoldelse vil være i højsæde vil vi kunne arbejde mere bevidst 

med temaer såsom trivsel, mobning, sundhed, bevidstgørelse om kroppens muligheder. 

Vi kan qua et allerede godt tværfagligt samarbejde være med til at brobygge til det etablerede idrætsliv og omvendt 

kan div. fritidsforeninger være med til at brobygge til Klubben med nye innovative fysiske udfoldelser. 

Endelig vil det ikke kun børn og unge, der vil kunne forbedre deres fysiske trivsel og sundhed. Byrummet er åbent 

for alle og dermed også for de ansatte. 

Udover de mere fysiske baserede aktiviteter lever byrummet i høj grad også op til mere kreativ udfoldelse. Det 

handler her om at flytte ud af vanlig kontekst og se nye muligheder, hvad enten det eks. er fra et kreativt eller fra et 

musisk værksted. 

ORGANISERING 

Ved at etablere Urban Playground vil vi få et uderum der året rundt kan bruges som et attraktivt aktivitetsrum. De 

børn og unge der frekventere Klubben er i perioder meget fysiske, og det vil klart afhjælpe organisationen at de 

børn og unge vil kunne udfolde og udforske deres fysik lokalt frem for at skulle transporteres væk fra området 

Vi har et rigtigt godt samarbejde med Heldagsskolen, hvorfra 100 elever kommer i Klubben en gang ugentligt. De er 

motiveret for at komme i Klubben og vil meget gerne de lidt mere ”skæve” og anderledes aktiviteter. Ved at kunne 

tilbyde flere attraktive og skæve aktiviteter, vil det forhåbentligt smitte af, således flere af skoleeleverne vil registrere 

sig som egentligt medlemmer af Klubben, men også således at vi får et aktivt og inspirerende børne- og ungemiljø 

der tiltrækker flere børn og unge til at bruge deres eget lokalområde og til at bruge deres egen lokale skole. 


De to bygninger på grunden (nr. 29 og 31) har pt. en anden funktion end de oprindeligt var tiltænkt og der er derfor 

meget ringe sammenhæng mellem de forskellige rum og deres aktiviteter. Det er derfor vigtigt at binde grunden 

mere sammen. Ved at isætte større vinduer i noget af nr. 31 kan man anvende et centralt rum i bygning ud mod Urban 

Playground. Hvis der samtidig isættes et sæt dobbelt terrassedøre i samme facade, samt et sæt terrassedøre 

i nr. 29´s kreative værksted, vil bygningerne i langt højere grad lægge op til udendørs aktiviteter, og ikke mindst en 

opblødning mellem inde- og uderum. Samme funktion vil to små terrasser få, når de bliver etableret. I byrummet 

er der indtænkt trådløst netværk. Dette er bl.a. tænkt til et mere mobilt lektierum men i særdeleshed også som en 

kontakt til omverden – verdensborger – at være inkluderet og en større del af fællesskabet. 


KONCEPT 

Grunden opdeles i 6 forskellige zoner, med hver deres centrale byelement. Disse elementer afspejler 

erentierede udfordringer og vekslende tempi. Alle større byer indeholder 

bysituationer i disse kategorier, som er vidt forskellige i udtryk og spiller forskellige roller i borgernes 

hverdag. Derfor er de også alle vigtige elementer i de unges hverdag, da de repræsenterer en række 

vigtige læringsprocesser. Denne zoneinddeling hjælper til at binde Urban Playgroun- konceptet sammen, 

og skaber samtidig overblik over grundens mangfoldighed af tilbud. Samtidig giver zonerne en 

identitet til grundens rum, og påvirker de unges forståelse af deres byrum. 

Skemaet nedenfor giver et overblik over zonernes potentiale. Efterfølgende vil de forskellige zoners 

karakter og de forventede situationer heri blive illustreret gennem stikord og referenceprojekter. Til 

sidst i rapporten vedlægges plantegninger , der viser henholdsvis et eksempel på det redesignede 

uderum, samt en oversigt over de forskellige districters placering i byzonen. 

BYZONER 

Park 

Kraftværk 

Station 

Torvet (pladsen) 

Stadion 

Boulevard (torvet) 

Rekreation 

Industri 

Turisme 

Kultur 

Sport 

Transit 

PROJEKTIDÉ 

Klubbens bygninger åbnes op imod hinanden 

og de nye ude arealer. Således at de 

kommer til at fremstå som en helhed og ikke 

som 3 fragmenter. De nye ude arealer skal 

tilpasses alle de børn og unge, der frekventerer 

Klubben såvel i som udenfor åbningstiden. 

Dette gælder såvel registrerede medlemmer, 

de 100 børn og unge der ugentligt 

kommer i Klubben i kraft af et tæt samarbejde 

med Heldagsskolen samt lokalområdets 

øvrige børn og unge. 

Ved at etablere Urban playground på Klubbens 

ude arealer og ved fysisk at åbne 

klubbens to bygninger mere op, vil det bidrage 

til at skabe langt mere inspirerende 

rammer og uderum, der automatisk vil give 

Sociale kompetencer 

Udfordring 

Verden 

Kreativitet 

Sundhed 

Tilhørsforhold 


KATEGORI LÆRING EKSEMPEL 

Central Park 

Nordkraft 

Kings Cross 

Spanske trappe 

Broadway 

ord 

børn og unge en lyst til at genvinde motivationen 

til at eksperimentere og lære uanset 

alder, køn eller etnicitet 

Arealet opdeles i 6 zoner ved hjælp af en eller 

flere gennemgående flows, eller gader, 

der forbinder henholdsvis arealets to indgange 

og bygningerne nr. 29 og 31. 



2. FASE

2 PROJEKTINFO 

Ansøgning til Mini RuLL, Rosenhøj fritids- og ungdomsklub 

MOTIVATION 

Rosenhøj Klubben har i fl ere år mangler haft ambitioner om at revitalisere deres udearealer ved at 

binde klubbens spredte funktioner sammen, samt at åbne klubbens arealer op udadtil. De økonomiske 

midler har dog manglet indtil nu, men i forbindelse med Århus Kommunes RuLL-projekt er 

motivationen for en større og sammenhængende nytænkning af området opstået. 

30 m 

Bål 

Fodbold 

Terrasse 

Bygning 31 

Hyggekrog 

69 

SØNDERVANG 


Boulevarden 

Multimøbel 

Spilleplade 

Stoppested 

TAXA 

BUSSER 

Scene+amphi 

Parkour 

Tricking 

Velkommen 

Rosenhøj 

Container 

Multimøbel 

Terrasse 

Indgang Nord 

Bygning 29 



Multimøbel 

Tribune 

Indgang 

Multibane 

Fitness 

Fitness Indgang 

Indgang Øst 

Eksisterende forhold Forslag til udearealer 

25


SØNDERVANG 


KRAFTVÆRK 

NORDKRAFT 

Rummets karakter Gråt, Råt, Dynamisk 

Situationer Fysisk udfoldelse, Udfordring, Vovemod 

Beskrivelse 

Kraftværket er byens drivkraft; den del af byen, der aldrig står stille. Her er atmos- 

“ færen grå og hård, og indbyder derfor mere til bevægelse, brug og slitage, end til 

stillesiddende ophold. 

“ 

18 

PARK 

CENTRAL PARK 

Rummets karakter Grønt, Rekreativt, Intimt 

Situationer Hygge, Sjov, Fællesskab 

Beskrivelse 

19 

Parken er den reakreative bydel, hvor afslapning og aktivitet går hånd i hånd med 

den grønne atmosfære; her er hyggegryder, bænke og boldbaner. Denne zone er 

forholdsvis beskyttet, hvilket også gør den egnet til fællesspisning og fordybelse. 

“ 

“ 

Parken 

Stationen 

Kraftværket 

Torvet 

Boulevarden 

Referencer på liv i parker og på Central Park Stadion 

30 m 

Park 

Bygning 31 

Boulevard 

Torv 

Station 

Kraftværk 

Bygning 29 

Stadion 

24

20 STATION 

KINGS CROSS 

Rummets karakter Infrastruktur, Portal til byen/verden, Informativt 

Situationer Drømme sig væk, Passage, Refl eksion 

Beskrivelse 

TORVET 

SPANSKE TRAPPE 

Stationen er byens kobling til verden udenfor, og er derfor et centralt sted i forbin- 

“ delse med ankomst til og afgang fra byen. Derfor er det også her man lærer om det 

fremmede og drømmer sig væk - og hvor man fi nder sin plads i verden. 

“ 

Rummets karakter Samlende, Overbliksgivende, Iscenesættende 

Situationer Kreativt, Identitets-søgen, Udfoldelse 

Beskrivelse 

“ 

Torvet rummer en masse muligheder for sociale og kreative udfoldelser. Torvet 

henvender sig til alle målgrupper, der tør udfordre deres person - og med både 

scene, kunstvæg, reakrativ trappe, catwalk og meget mere, sætter kun fantasien 

grænser for, hvad der kan ske. 

Referencer på Kings Cross 

“ 

21 

22 STADION 

OLD TRAFFORD 

Rummets karakter Liv, Puls, Intensitet 

Situationer Kropslighed, Socialt samvær, Holdånd 

Beskrivelse 

71 

SØNDERVANG 


Stadion er byens sportslige kerne, hvor multibanen giver sportsnørderne optimale 

“ forhold, mens den udendøres fi tness er et sjovt og sundt alternativ til boldspil. Det 

multifunktionelle siddemøbel udgør samtidig en tribune til udskiftere, tilskuere... 

og måske et heppekor. 

“ 

BOULEVARD 

BROADWAY 

Rummets karakter Retningsgivende, Samlende, Centralt 

Situationer Transit, Korte ophold, Uformelle møder 

Beskrivelse 

“ 

Reference på Old Traff ord, intense dueller og ivrige tilskuere 

På Boulevarden sker der altid noget, for den er placeret i byens hjerte og binder 

bygninger og fl ows sammen. Boulevarden egner sig til eff ektiv transit, men tilbyder 

også balance og forhindringselementer langs fl owet; mens sidde- og lænesituationer 

skaber tilfældige møder mellem alle byens borgerne. 

“ 

23


ØKONOMI

73 

ØKONOMI


DISTRIKT VIBY 

Tekst 


VIBY SKOLE 

SFO 

DAGTILBUD 

DAGPLEJEHUS 

DEN GRØNNE 

KILE 

ØSTERBO





Børnehaven 


Børnehaven 


Riisvangen/ 


SKOVVANGEN 








TRØJBORG 











Ialt 281 


Klubben 


KORT AF DISTRIKTET 

75 

DISTRIKT VIBY 

Tekst


VIBY 

Flytning af SFO til Viby Skole 

Kirkevej 2, 8260 Viby J 


Den overordnede ramme har fokus på ude- og naturliv, baseret på de fysiske rammer, der omgiver skolen. 

De fysiske rammer skal stimulere børn. Både i de læringsprocesser, som miljøet skal generere. Men også gennem 

leg og dannelse af sociale fællesskaber. 

Rummene skal i deres mangfoldighed understøtte børnenes forskellige læringsstile. 

Der er især fokus på musiske, naturfaglige og kreative aktiviter og undervisningsforløb. 

ORGANISERING 

At samle SFO og indskoling i en fysisk enhed vil give lærere og pædagoger bedre mulighed for samarbejde i det 

daglige. Det vil give større kvalitet i den daglige overlevering mellem lærer og pædagog. 

Ved at samle SFO og indskoling i et fælles miljø er muligheden for at udbygge samarbejdet mellem parallelklasser. 

Ligeledes vil det også være langt lettere at lave holddannelser på tværs af klasser og niveau. 


Der sker en udbygning/ombygning/tilbygning af den eksisterende bygningsmasse. 

Der etableres en bygning som udbygger og forbinder den eksisterende SFO-bygning med den bagerste del af den 

røde bygning (nuværende udskoling). 

Bygningen skal i videst muligt omfang være i et plan, da sammenhængen mellem lokaler og det omgivende udeareal 

er vigtig. Omkring bygningen skal der være et halvtag, som skal sikre udeaktiviteter i mindre godt vejr. 

Tilbygningen foreslåes opført i to niveauer, evt. forskudte plan i forhold til den eksisterende bygning. Tilbygningen 

skal sammen med den eksisterende bygning indeholde et fælleslokale, som er fleksibelt. Eksempelvis skal det 

kunne anvendes som samlingslokale, køkkenområde, spisezone m.v. 

I den bygning, der ønskes etableret skal der være en række funktionslokaler. Eksempelvis musik/dans/teaterrum, 

billard og bordtennisrum, it-rum, bevægelesrum og virtuelt rum. 

Generelt skal flere af væggene være fleksible, så man kan ændre flere af rummenes størrelse og funktionalitet. 

Endelig skal SFO-bygningen forbindes med skoles faglokalebygning af en glasovergang. På den måde sikres adgang 

til idræts-, drama-, musik-, billedkunst- og håndarbejdslokaler 

Viby Skoles ydre rammer indgår også som en del af denne ansøgning. I øjeblikket har vi en ansøgning om en parkourbane 

og ”Tarzan”-bane til behandling som et miniRull-projekt. Vi ønsker at skabe sammenhæng mellem vores 

bygninger og de omkringliggende arealer. 

Ved skolen ligger en kommunal legeplads, som ved udbygning til naturlegeplads med svævebane o.l. kan bruges af 

elever og børn i skole og SFO. 


”Pædagogisk tekst” 

PROJEKTIDÉ 

At få samlet hele SFO’en på skolens matrikel 

og at samle SFO og indskolingsdel fysisk 

på skolen. 

”At samle SFO og indskoling i en 

fysisk enhed vil give lærere og 

pædagoger bedre mulighed for 

samarbejde i det daglige. Det vil 

give større kvalitet i den daglige 

overlevering mellem lærer og 

pædagog” 

Konceptdiagram 


Fællesrum indrettet til både skole og fritid med 

adgang til differentierede rum og indretninger i de 

tilstødende arealer 



1. FASE

og tilbygning af eksisterende skole 

 

rn og voks-‐ 

estere kræf-‐ 

et arbejde, 

 

 

 

ar for rum og 

ra inventar og 

 

umligheder, 

for samar-‐ 

essionelle 

ldre og andre 

brugere, og endelig samarbejde mellem skole og andre 

læringsmiljøer. Det er væsentligt at overveje, hvordan 

 

samarbejde, samfærdsel og sambrug. Her kan man 

 

adfærdsregulering i det nye fællesrum gennem zoning, 

afskærmning, brug af støjreducerende materialer samt 

 

-‐ 

 

og tryghed for de yngre elever, som får en sammen-‐ 

 

kvalitetslegeredskaber ude og inde i løbet af skoleda-‐ 

 

mulighed for tæt dialog om barnets trivsel og udvikling 

i læringsdimensionen såvel som i legen og det sociale 

samvær med andre børn, og endelig for kommunen, 

der sikres mulighed for besparelse via samlokalisering. 

uderum 

grupperum 

Der kan opnås bedre 

 

 

fællesrum 

fællesrum 

klasselokale 

Indretning af fleksible multifunktionelle 

fællesrum til både skole og fritid 

 

 

 

skolens bevægelsesfremmende rumligheder ude som 

inde. Der er gennem de seneste år etableret solid, 

 

-‐ 

sige forudsætninger. Der er med andre ord god grund 

-‐ 

fremmende rumligheder. En stor udfordring i denne 

forbindelse er, at mange ældre skoler typisk er bygget 

på små matrikler i bymæssig bebyggelse. Erfaringen fra 

TILBYGNINGSMULIGHEDER? 

implementerede skolegårdsprojekter viser dog, at man 

 

Nyt fællesrum for skole og SFO? 

 

Behov for at skabe gode adgangsforhold 

mellem flere bygninger 

Der er etableret et nyt 

udeareal til leg og læring 

77 

VIBY SKOLE / SFO 




Organisering og indretning af 

eksist. rum og funktioner bør 

indtænkes i projektet


VIBY 


Kirkevej 2, 8260 Viby J 

50 

Organisering og indretning af eksist. 

rum og funktioner bør indtænkes i 

projektet 

 

-‐ 

 

kan være at skabe en række sammenhængende rumlig-‐ 

 

 

 

 


 

 

 

 

Gruppearbejde 

 

 

Hygge 

 

 

Bygningsfysik 

det måske ikke vil være befordrende at have stående 

fremme. 

 

 

-‐ 

Pc 

 

I gangarealer kan man 

overveje at etablere depotrum 

Indretning 

 

kan være at skabe en række sammenhængende rumlig-‐ 

 

 

 

 


 

 

 

 

Dels kan de virke som rumdelere i gangforløbet, der kan 

markere hjemområderne for de enkelte klasser. Dels 

kan de imødekomme et generelt ønske om depotplads 

-‐ 

serummene. 

 

På samme måde kan garderobeelementer fungere som 

-‐ 

50 

 

 

 

 

 

støj rejse langt og nicher påvirke andre. vender Her ud kan imod omhygge-‐ 

ligt valgt støjreducerende det store inventar fællesrum og materialer gøre 

en stor forskel. Især er indretning og placering af det 

støjreducerende inventar med afskærmende virkning 

 

 

områder. 

 

Gruppearbejde 

Pc 

 

Hygge 

 

nicher vender ud imod 

det store fællesrum 

Indretning af fleksible multifunktionelle differentierede 

rum til både skole og fritid 

Depot 

-‐ 

selokale. Depotrum fungerer som rumdeler. 

 

klasselokalet 

 

I gangarealer 

 

Dels kan de v 

markere hjem 

kan de imød 

 

serummene. 

 

På samme m

e godt: Det 

-‐ 

 

 

 

erne kan 

 

 

-‐ 

 

-‐ 

ringer for 

 

 

 

mange klas-‐ 


FokusomrŒder - trivsel - f¾llesrummet 

 

 

 

 

 

 

 

afgrænse et territorium uden at blokere rummet. En 

anden udgave af zoneafgrænsning på gulvet kan være 

at tegne med kridt eller markere grænser med tape i 

forskellige farver. Begge dele er billige løsninger, der 

 

Indretning 

 

 

Fællesrummet i to forskellige 

 

 

pauserum. Fleksibelt inventar 

 

 

og smidigt. 

-‐ 

62 

 

 

Flytbart underlag markerer 

afslapningszone 

 

-‐ 

-‐ lezoner. Nogle møbler giver mange forskellige mulighe-‐ 

 

og tryghed ikke mindst for de yngste børn, som får en møblet indgår i, mens andre møbler låser rummenes 

sammenhængende dag i samme omgivelser og måske 

-‐ 

 

 

at afsøge mulighederne, som møbler giver for at forøge 

geredskaber, som også kan bruges i skoledagen, når der 

holdes frikvarterer. 

trivslen i fællesrummene. 

-‐ 

-‐ 

stere i nyt inventar, kan man vælge mobilt sammenhæng. inventar De med kan både bruges som rumdelere, 

vitetsrum for lyddæmpende SFO’en, hvor børnenes egenskaber. dag glider over i -‐ 

linger, og som ’hænge ud’-‐trapper, hvor man kan sidde 

 

undervisningsakiviteter. 

alene eller i grupper, snakke sammen og betragte livet i 

Indretning 

-‐ 

rummet. 

-‐ 

ler, kan de bruges, hvor der er behov for det 

i lokalet, 

-‐ 

bile whiteboards og blackboards kan det være en fordel 

 

lysforhold uanset placering. Det kan bl.a. udføres med 

en galgeløsning, der påmonteres på toppen af boardet. 

 

 

-‐ 

 

-‐ 

heder. 

Opkobling 

 

Er der brug for at udvide klasseværelsets areal for at 

 

 

 

leg i pauserne, kan man eksempelvis installere spil-‐ 

 

-‐ 

leranlæg i spisepausen. 

47 

79 

VIBY SKOLE / SFO 

 


Organisering og indretning af 

eksist. rum og funktioner bør 

indtænkes i projektet


VIBY 

Dagtilbud + Dagplejehus 

Bjørnbaksvej 7, Bjørnbaksvej 19, Moltkesvej 2, Øster Alle 50, 8260 Viby J 


Med udvidelsen af dagtilbuddet gives nye muligheder i såvel personalesamarbejdet som i det pædagogiske arbejde 

med børnene. 

Det kræver god kommunikation, fleksibilitet, lyst og vilje at skabe fællesskaber på tværs af afdelinger. Men med de 

gode erfaringer i at skabe praksisfællesskaber, vil vi også i dette projekt indlede samarbejdet omkring praksis. 

Vi tror på – og har erfaring med - at praksisfællesskaber er mere inkluderende end sociale fællesskaber 

ORGANISERING 

Med 2 forskellige brugergrupper i samme hus, skal brugen af de fælles lokaler organiseres på tværs af de 2 dagtilbud. 

Her er det nødvendig at skabe en god dialog og en form for ”booking” system – ikke mindst fordi dagplejegruppen 

udgøres af 5 forskellige hold, som bruger huset hver sin ugedag. 


Den ene af de nuværende stuer (den længst mod vest) kunne bruges til dagplejen, og der kunne bygges ligge hal 

og egen indgang med vindfang til på nord siden. Dagplejen kunne således få egen indgang. De 2 toiletter kunne 

ombygges til pusle og børnetoilet. Der kunne laves egen legepladsområde til de mindste, og der kunne være 

fælles legeplads for børnehave og de største dagplejebørn. Teater/tumle/legerum kunne bruges af begge grupper. 


KIRKESTI 

13 

4 

4 

15 17 19 

3 

10 

RØRDAMSVEJ 

12 

1 

GRUNDTVIGSVEJ 

14 

SCALE 1 : 1.239 

PROJEKTIDÉ 

Mange af dagplejens børn, skal siden i Viby 

eller Rosenvangsskolen, og det ville være 

fint, om vi kunne holde en rød tråd i deres 

forløb, hvor de fra dagplejehuset en gang 

om ugen fortsætter i samme hus i børnehaven. 

Endvidere vil der kunne udvikles et samarbejde 

mellem dagplejerne og medarbejderne 

i børnehaven om de største børn i 

dagplejen og børnehavebørnene. 

Med 40 ekstra børnehavepladser vil vi i VibyØsterbo 

kunne tilbyde alle vores vuggestuebørn 

at fortsætte i dagtilbuddet frem til 

skolestart og dermed skabe den røde tråd 

for børnene i dagtilbuddet. Det vil understøtte 

visionen om, at skabe sammenhængende 

indsatser - både i forhold til børnene 

- og i forældresamarbejdet. 

16 

3A 3B 

20 0 

20 40 60 

METERS 

3 

5B 

BJØRNBAKSVEJ 

18 

Map1 

5A 

5 

20 

11 

9 

22 

7 

BJØRNBAKSVEJ 

15 

26 

19 

26A 30 

50 

48 

44 

46 

63 


http://gis.aarhus.dk/kort/mwf/kort1.mwf 2. november 2010 14:10 

40 

42 

ØSTER ALLE 

61 

59 

36 

38 

57 

34 

53 

30 

Ved at kunne fastholde distriktets børn 

(trække dem hjem), vil flere af distriktets 

børn kunne profitere af de lokale overgangsaktiviteter 

og samarbejdet med skole/ 

sfo. 

Med den ekstra børnehave afdeling i VibyØsterbo, 

kan vi udnytte stordriftsfordelene til 

at skabe mere dynamik og større mangfoldighed 

i de pædagogiske arbejde. 

Den store naturlegeplads og værkstedsfaciliteter 

på Grundtvigsvej og institutionslegepladsen 

ved Børnehaven Østerbo vil i høj 

grad kunne supplere hinanden som pædagogiske 

læringsrum for børnene. 

I et tæt samarbejde mellem de to børnehaveafdelinger, 

vil de meget forskellige fysiske 

rammer kunne udnyttes af alle børnene. 



2. FASE

Alternativ: 

Dagplejehus indrettes i 

vuggestue på Kaj Munks 

vej og Grundtvigsvej 

indrettes til 3 gruppers 

institution. 

Dagplejehus 

Situationsplan 

Småbørns legeplads+ 

liggehal 

Fællesrum 

81 

VIBY 

Dagtilbud + Dagplejehus 



Dagtilbud


VIBY 

Østerbo 

Bjørnbaksvej 19, 8260 Viby J 


• Det skal være for de yngste børn, der ”rejser ud” sammen med sine voksne, og ”kommer hjem” til afdelingen 

med ny læring og nye oplevelser til bearbejdning. 

• Det skal være for de lidt større børn, der sammen med kammeraterne ”rejser ud” og ”kommer hjem” til afdelingen 

med ny læring og nye oplevelser til deling i fællesskabet. 

• Det skal være for barnet, som med sin unikke personlighed, har brug for særlige læringsmiljøer, for at kunne 

udfolde sig og opleve positive og inkluderende fællesskaber. 

Her skal være plads til det skæve, det skøre og det originale. 

• Det skal være for de ansatte, som – både planlagt og spontant – ”møder andre professionelle metoder og tanker”, 

som kan bringe (tilpas) forstyrrelse, som kan ”bringes med hjem til inspiration og refleksion” i egen afdeling. 

ORGANISERING 

Projektet giver øgede muligheder for at arbejde med børnene i mindre grupper, med grupper på tværs af dagtilbuddets 

afdelinger og i praksis-samarbejder med dagpleje, indskoling og sfo, samt distriktets øvrige dagtilbud og 

frivillige organisationer. 


Bygningen skal binde de 2 eksisterende bygninger sammen og danne forbindelse mellem 1. sal i Vuggestuen 

Østerbo og stueetagen i Børnehavne Østerbo. 

Bygningen skal ses i sammenhæng med dagtilbuddets eksisterende bygninger og deres arkitektur, samt Den 

Grønne kile, som skal udgøre et sammenhængende natur og udelivs-læringsmiljø. 


PROJEKTIDÉ 

”Projektet giver mulighed for, at 

afdelingerne i højere grad åbner 

sig imod det fælles og indgår i 

forpligtende fællesskaber, hvor 

børnene møder flere forskellige 

rollemodeller, der arbejder med 

en mangfoldighed af faglige 

kompetencer” 

Sammenbygning af de to Østerbo-institutioner. 

Projektet giver mulighed for, at afdelingerne 

i højere grad åbner sig imod det fælles og 

indgår i forpligtende fællesskaber, hvor børnene 

møder flere forskellige rollemodeller, 

der arbejder med en mangfoldighed af faglige 

kompetencer. 

Med disse fysiske rammer kan vi i højere 

grad invitere omverdenen indenfor, og herigennem 

udvide det lokale samarbejde – og 

udsynet mod verden omkring os. 


Projektet består af følgende delprojekter: 

• Fælles rum 

• Naturværksted med eksperimentarium 

og sanserum 

• Pædagogisk værksted og mødested 

(kompetencecenter) 



2. FASE


9 

BJØRNBAKSVEJ 

7 

DEVEJ BJØRNBAKSVEJ 

SCALE 1 : 477 

10 0 

10 20 30 

METERS 

Alternativ 

19 

Forslag til sammenbygning 

(bør inkludere nytænkning af indgangsforhold og krybberum) 

Map1 


50 

ØSTER ALLE 

63 

61 

59 

57 

83 

VIBY 

Østerbo 




VIBY 

Østerbo 

Fællesrum Naturværksted 

Forslag Forslag 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Alternativ: ’Mobilt i den grønne kile’ 

 

 


ILLUSTRATIONER MANGLER! 

Billede 

 

 

 

Billede

Pædagogisk værksted og kompetencecenter 

Forslag 

Alternativ? 

Billede 

Billede 

70 

> Skitserende programanalyse > En metode 

85 


FokusomrŒder - samarbejde - f¾llesrummet 

 

 

på skolen. Forældrerummet skal markere, 

at forældrene ikke er gæster på skolen men ligeværdige 

partnere i skolearbejdet. Rummet kan eksempelvis in-‐ 

-‐ 

 

forældreintra, fotos af skolebestyrelsen og af lærerne. 

Rummet skal også være et socialt rum, hvor man kan 

møde andre forældre uformelt, og det bør ligge i umid-‐ 

delbar kontakt med et større fællesrum. Rummet kan 

 

 

 

Det kan være en god idé i sammenhæng med det kul-‐ 

turproducerende fællesrum at etablere et rummeligt 

depot 

scene 

VIBY 

 

-‐ 

 

Indretning 

Østerbo 

-‐ 

 

-‐ 

ning mm. også vil kunne fungere i rollen som skolens 

store, kulturproducerende fællesrum. 

Adf¾rd 

 

Fællessamlingerne kan være et vindue, som formidler 

 

-‐ 

stabelstole 

Fællesrummet som kulturrum 

 

 

med forældre kr 

 

 

 

imødekommet. 

 

 

 

et stort rum. Bru 

 

fælles oplæg om 

det kan bruges,


VIBY 

Den grønne kile – Dagtilbud Viby Østerbo i samarbejde med spejderne 



Vi ser gode muligheder for at skabe et sammenhængende læringsmiljø, hvor natur og udeliv danner rammen om 

inkluderende aktiviteter, med plads til kreative, kropslige og sanselige udfordringer. 

For skolens vedkommende kan området ud over natur/teknik bruges af indskolingen, specialklasserne og af SFO 

en, som alle kan bruge naturen som ramme omkring, såvel sociale som intellektuelle læringsrum. Med dette projekt 

får vi let adgang til et spændende læringsrum med en mangfoldighed af muligheder – både for spontane aktiviteter 

og for længerevarende projekter. 

Naturen og det pædagogiske arbejde med naturtemaer vil få en mere fremtrædende plads i det pædagogiske 

arbejde med de 0-6 årige i lokalområdet. 

Spejderbevægelsens principper bygger på friluftsliv, ansvar, patruljeliv, børn leder børn blandt andet. Dette projekt 

giver spejderne adgang til et attraktivt grønt areal, som vil højne vores arbejde med naturen og friluftslivet markant. 

Det er i naturen at spejderne lærer, udfordres og undres. 

Den grønne kile vil sikre, at endnu mere af vores spejderliv vil foregå udenfor, og at kvaliteten af udelivet højnes, 

både i forhold til ny viden, men også i forhold til spejdernes egen ledelsesstil og selvstændighed. 

ORGANISERING 

Såfremt der på Grundtvigsvej 26 etableres heldagslegestue for dagplejen, vil det være en oplagt mulighed at benytte 

”Den grønne kile” som fælles mødested, hvor der kan laves aktiviteter og praksisfællesskaber mellem dagpleje 

og Dagtilbud, og herigennem skabe gode overgange mellem de forskellige pasningstilbud. 

Det er tanken at dette naturområde – i samspil med legepladserne i Dagtilbuddet VibyØsterbo – skal fungere som 

samlingssted for distriktets småbørnsfamilier. 


Den grønne kile skal ses i sammenhæng med Dagtilbuddet VibyØsterbo og SFO-afd. (eller evt. dagplejehus/inst.) 

på Grundtvigsvej. 

Gennem tilblivelsen og brugen af dette projekt, udvides samarbejdet mellem områdets institutioner og de frivillige 

grupper, fx omkring lokaleudnyttelse. 

Konkret arbejder vi pt. på at skabe ca. 40 m 2 depotplads til spejdermaterialer i kælderen under de 2 Østerbo-institutioner. 

Fra legepladsen i Vuggestuen Bjørnbaksvej er der en låge ud imod en stejl skrænt på den grønne kile. Denne låge 

skal i forbindelse med dette projekt gøres anvendelig som adgangsvej for de 0-3 årige. 

På den øverste del af området, kan der blive tale om at ”afgive” nogle kvadratmeter til en ny tilbygning/sammenbygning 

af de 2 Østerbo institutioner (selvstændigt RULL-projekt). 

I denne tilbygning planlægges et udetoilet, der med adgang for brugere af den grønne kile, kan benyttes udenfor 

institutionernes og spejdernes åbningstid. (Tænkes organiseret med nøglekort til forældre mv. som har tilknytning til 

institutioner/spejdergrupperne). 


”Projektet skal med en nyindretning 

af arealet skabe et mere attraktivt 

og brugbart læringsmiljø for såvel 

spejderne (6 – 18 år) og for de 0-6 

årige i distriktets dagtilbud” 

PROJEKTIDÉ 

”Den grønne kile” er et kommunalt ejet areal 

med adresse på Bjørnbaksvej 5a, 5b og 9 

på matrikel 1AF Viby By, Viby. Med en placering 

mellem Dagtilbuddet VibyØsterbo og 

SFO Grundtsvigsvej ligger denne naturgrund 

som en oase tæt op imod kirkegårdens 

nordligste område. 

2 forskellige spejdergrupper har brugsretten 

til området, som i dagtimerne også benyttes 

af dagtilbuddet VibyØsterbo, dels som udflugtsmål 

for alle aldersgrupper, og dels i 

forbindelse med temauger om ”Spejderliv” 

for de ældste børn i børnehaven. 

Projektet skal med en nyindretning af arealet 

skabe et mere attraktivt og brugbart læ- 


”Plads til kreative, 

kropslige og 

sanselige udfordringer” 

ringsmiljø for såvel spejderne (6 – 18 år) og 

for de 0 – 6 årige i distriktets dagtilbud. 



1. FASE

Ideliste til ny udnyttelse af arealet 

• Bevare og udbygge klatrevæggen 

• Informationstavler – it/ kommunikation 

• Trækunst - evt. lavet af brugerne, eller 

lokale kunstnere 

• Udfordringsstationer ved tarzanbanen 

• Skraldespande 

• Træplanker, ophængte så man kan gå 

på dem 

• Barrer til armgang 

• Plancher med træer, fugle osv. 

Som infotavler it/ kommunikation 

KIRKESTI 

13 

4 

87 

VIBY 

Den grønne kile – Dagtilbud VibyØsterbo i samarbejde med spejderne 

4 

15 17 19 

3 

10 

RØRDAMSVEJ 

12 

1 

GRUNDTVIGSVEJ 

14 

SCALE 1 : 1.239 

Viby Kongvangs nye hytte 

16 

3A 3B 

20 0 

20 40 60 

METERS 

3 

5B 

BJØRNBAKSVEJ 

18 

Map1 

5A 

5 

Naturlegeplads 

20 

11 

9 

22 

7 

BJØRNBAKSVEJ 

15 

26 

19 



Bålpladser 

26A 30 

Depot/ klatretårn Viby Spejdernes eksist. hytte + tilbygning 


50 

48 

44 

46 

63 

40 

42 

ØSTER ALLE 

61 

59 

36 

38 

57 

34 

53 

30


ØKONOMI

89 

ØKONOMI


DISTRIKT VESTERGÅRD 

Tekst 


KJÆRSLUND 


KLUB





Børnehaven 


Børnehaven 


Riisvangen/ 


SKOVVANGEN 








TRØJBORG 











Ialt 281 


Klubben 


91 

DISTRIKT VESTERGÅRD 

Tekst 

KORT AF DISTRIKTET



Atriumgård 

Nordbyvej 25, 8260 Viby J 


Projektet tænkes som en understøttelse af den eksisterende pædagogiske praksis og organisering, bl.a. i forbindelse 

med holddannelse, gruppearbejde og ”de åbne døres pædagogik”. 

Den musiske dimension ønskes styrket. Her tænkes også klubben Akvas store musikliv indtænkt. Man kan sige, at 

projektet vil være understøttende for de mange pædagogiske tiltag, skolen er i gang med. 

ORGANISERING 

Skolen er godt i gang med at arbejde med diverse holddelinger både vertikalt og horisontalt. Dette projekt vil i høj 

grad kunne understøtte både disse spændende tiltag og den øvrige undervisningsaktivitet. Området tænkes til brug 

for alle – men fokus i hverdagen skal være på mellemtrinnet – det vil understøtte og give bestræbelserne for at 

arbejde med holddeling et gevaldigt løft, elevernes vi-følelse vil kunne styrkes, der vil blive mulighed for, at elever 

lærer af at se hinandens læring. 


Atriumgård ved skolehave mod Ormslevvej med palmer, sofaer, miniamfiscene, sammenhæng med morgensangsal 

og nyt indgangsparti til p-plads – et samlet område, en helhed, der skaber fællesskabs- og oplevelsesmuligheder. 

Området vest for morgensangsalen tænkes indrettet som ”familie-/ oplevelsespark”. 


PROJEKTIDÉ 

Skolen har som indsatsområde at tiltrække 

og fastholde distriktets elever. Ved at skabe 

et æstetisk læringsmiljø centralt på skolen 

øges synligheden af det arbejde der gøres i 

skolen. Miljøet skal byde velkommen til børn 

og voksne og gennem en kvalitetsoplevelse 

styrke ejerskabsfornemmelsen. Mulighederne 

for samarbejde, inddragelse og videndeling 

ønskes herigennem øget. Også i 

forhold til lokalområdet. 

Ny Indgang 


”Miljøet skal byde 

velkommen til 

børn og voksne 

og gennem en 

kvalitetsoplevelse 

styrke ejerskabsfornemmelsen” 



1. FASE

Grønt gårdrum 

Skolegård 

93 


ATRIUM/ fællesrum med 

udgang til grønt gårdrum 

Forbedrede 

adgangsforhold 

Skolegård 

Atriumgård 





Atriumgård 


Fællesrum indrettet til både skole og fritid med 

adgang til differentierede rum og indretninger i de 

tilstødende arealer 

Konceptdiagram 

ILLUSTRATIONER MANGLER!

Billede Billede 

Billede 

95 


Atriumgård



AKVA Underground (klub) 

Nordbyvej 21 B, 8260 Viby J 


Vi tænker, at vi ved at etablere en ind/udgang til et grønt ude område, vil kunne: 

• skabe de ønskede muligheder for flere differenceret læringsrum. 

• vise medlemmerne en anden side af ungdomslivet og give dem større udsyn mod verden. 

• optimerer vores mulighed for at arbejde med aktivitet, engagement og kropslighed. 

• skabe nogle fysiske rammer, hvor flere medlemmer kan blive udfordret på deres udviklingstrin. 

• Skabe en større samhørighed med både skole og SFO (den røde tråd) 

Vestergårdsskolen har en vision om et nyt indgangsparti/ atriumgård på ”bagsiden” af skolen hvor der pt. er et grønt 

område. 

”Bagsiden” af Akva Undergrounds kælderlokaler støder også op til dette grønne område. 

Vi forestiller os, at man kunne samtænke, at der som en del af et nyt indgangsparti etableres en udvendig opgang/ 

nedgang til Akva Underground. 

Pt. er de eneste adgangsforhold til Underground fra skolens parkeringsplads. 

ORGANISERING 

xxx 


xxx 


”Tekst” I D E K ATA L O G 

PROJEKTIDÉ 

Akva Underground er en satellit af Fritids- 

og Ungdomsklubben Akva2000 under FU9. 

Underground er et tilbud til medlemmer i 7 

klasse og er blevet oprettet for 2 år siden, 

både da Akva2000 fysisk ikke kunne rumme 

det antal børn som ønskede at være medlemmer, 

samt da vi kunne se et pædagogisk 

behov for at skabe et differentieret tilbud for 

de unge ”in betweens”, hvor medindflydelse 

og medlemsdemokrati var i højsæde. Da vi 

startede Underground rummede satellitten 

35 til 40 medlemmer. 



1. FASE 

“Tekst”

97 


Opgang til grønt 

gårdrum fra klub i 

kælder 

AKVA Underground (klub) 




VESTERGÅRD 

Kultur- og Ungehus i Viby – et samlingssted hvor unge mødes 



Ved at lave et ungdomshus på de unges præmisser, vil beslutningstagerprocesserne blive mere bredt funderet. Der 

skal være en balance mellem den traditionelle måde at tænke styring på, og så en mere åben tilgang, samtidigt 

med, at der ikke skal skabes et ungdomshus hvor autonomien tager over, og det bliver ustyrbart. 

ORGANISERING 

Grænserne mellem skolens og klubbens arealer vil blive flydende og brugen af faciliteter fleksibel – projektet, og 

specielt ungdomshuset tænkes som et tilbud til alle unge i Viby. 

Det tværfaglige netværk og samarbejde skal videreudvikles 


Der tænkes på nybyggeri, idet de nuværende fysiske rammer er yderst dårligt vedligeholdte og at en ombygning vil 

blive at for omkostningfuld. 

Arealet er det nuværende akva + de områder der burufes af Sport og Fritis + P-pladsen foran den nuværende bygning 

+ arelaerne på skolens område 


PROJEKTIDÉ 

Vi skal skabe et ungdomshus, hvor originalitet, 

medborgerskab og kvalitet er i fokus. 

Ungdomshuset skal kunne rumme de ældre 

unge, men også de nuværende aktiviteter i 

klubben Akva for aldersgruppen 11- 18 år, 

herunder også unge med særlige behov. 

Det skal danne rammen for et ungdomsmiljø, 

som sprænger rammen for de nuværende 

alderskriterier, og det skal være et 

åbent kulturhus, der kan bruges af mange 

unge fra hele område 9. Projektet tænkes 

opført med ”flydende overgang” til Vestergårdsskolens 

udearealer/skolegård. 

Ungehuset skal rumme et aktivt indemiljø 

med multifunktionsrum, med café, ”folkekøkken”, 

IT- café, musikværksteder og kreative 

værksteder, med ”stillerum” mm. Der 

skal indrettes udemiljø med torv og markedsplads 

til gøgl, cirkustelt og Akva 

Cobana - lethal - til idræts- og sportsaktiviteter, 

klatrevæg, forhindringsbane og skaterbane 

IDÉKORT 

Afklaring af mulighed for køb af grund!!! 



1. FASE 


“Tekst”

DAMTOFTEN 

VÅRKJÆRVEJ 

ÅKANDEVE 

MØGELMOSEVEJ 

99 

VESTERGÅRD 


MYRHOLMSVEJ 

RØRVEJ 

MYRHOLMSVEJ 

VIEMOSEVEJ 

DUNHAMMERVEJ 

SCALE 1 : 2.000 Vestergårdsskolen - mulighed 

for synenergi 

50 0 

50 100 150 

METERS 

Map1 

ORMSLEVVEJ 

Eksuist. Klubforhold (leje) 

NORDBYVEJ 



VESTERGÅRDSVEJ 

Mulighed for køb af grund? 

(Sport og Fritid) 

VIBY RINGVEJ 

THORVALD JENSENS 

http://gis.aarhus.dk/kort/mwf/kort1.mwf 16. november 2010 15:11


VESTERGÅRD 



Billede

Billede Billede 

Billede 

101 

VESTERGÅRD 

Kultur- og Ungehus i Viby – et samlingssted hvor unge mødes


VESTERGÅRD 

Samtænkning af ideér på Vestergårdsskolen, AKVA Underground og Ungehus Viby 


Alternativt forslag 

DELEFACILITETER 

MUSIK 

MAD/ KANTINE 

IDRÆT/ BEVÆG. 

KLUB BASE SKOLE 

Konceptskitse!

103 

VESTERGÅRD 


MUSIK i underetage med 

ugang til grønt gårdrum 

MAD/ kantine i underetage 

med ugang til gårdrum 

Eksist. hjemkundskab


VESTERGÅRD 



Billede Billede Billede

105 

VESTERGÅRD 


IDRÆT-BEVÆGELSE/ 

fællesfaciliteter, evt. 

udbygning multihal? 

BASE KULTUR OG 

UNGDOMSHUS? 

ATRIUM/ fællesrum 

med udgang til grønt 

gårdrum 

Forbedrede 

adgangsforhold


ØKONOMI

107 

ØKONOMI


DISTRIKT ROSENVANG 

Tekst 

Udskift billeder





Børnehaven 


Børnehaven 


Riisvangen/ 


SKOVVANGEN 








TRØJBORG 











Ialt 281 


Klubben 


109 

DISTRIKT ROSENVANG 

Tekst 

KORT AF DISTRIKTET


ROSENVANG 

Kraftcenter Vidtskuevej 

Vidtskuevej 25, 8260 Viby J 


Projektet vil medføre, at vi vil få et tættere samarbejde hvor personalet kan bruge hinanden på nye måder. Vi vil 

eksempelvis kunne drage nytte af hinandens pædagogiske viden til gavn for den pædagogiske indsats. 

Dette projekt vil i høj grad skabe sammenhæng og sikre den røde tråd i samarbejdet med børn i alderen 0 – 18 år. 

ORGANISERING 

Projektet vil understøtte det faglige miljø, hvor pædagoger kan drage nytte af hinandens viden og hvor fælles ressourcer 

og samarbejde optimeres. 

Børn mødes på tværs af alder og får mulighed for at danne fællesskaber og venskaber. 


Vi tænker salen som en del af et nybygger og et areal på ca. 200 km. 

Salen skal tænkes ind som en del af et nybyggeri som skal rumme den nye integrerede institution samt renovering 

af Vidtskuevej 31. 


PROJEKTIDÉ 

Vi har en kæmpe og oplagt mulighed for at 

udvikle legepladsen Vidtskuevej til HELE 

VIBYs udflugtsmål og åndehul – et område 

9 – KRAFTCENTER-, hvor vi i skønne natur 

rammer kan møde hinanden på tværs af alder, 

etnicitet og områder. 

Kraftcentret skal, som i dag, være bemandet 

på visse dele og visse tidspunkter, og 

skal derud over have udbygget ”kan selv” 

områder der er attraktive for borgere i alle 

aldre fra hele Viby. 

Derudover forestiller vi os en ny integreret 

institution på området jfr. tidligere fremsendt 

projektbeskrivelse af 13.12.2007 til bygningsafdelingen 

ved Birgitte Amstrup. 

Projektet beskriver blandt andet hvordan 

klub - legeplads / daginstitution kan profi- 

tere af fælles faciliteter som eksempelvis en 

multisal til dans, idræt og musik og mødefaciliteter. 

Området tænkes udbygget, og indrettet 

med åbne værksteder hvor temaer 

som ild, luft, jord, sand og vand kan tænkes 

ind som aktiviteter. Derudover forestiller vi 

os at der på området findes åben smedje, 

shelters naturlaboratorium, amfiscene og diverse 

ude sportsfaciliteter. 

IDÉKORT 



3. FASE 


“Tekst”

Billede 

Billede 

ORTOFOTO 

Modernisering af 

eksist. bygning 

Byortofoto2004 

Tilbygning dansesal 

32 

30 

VIDTSKUEVEJ 

31 

SCALE 1 : 1.000 

20 0 

20 40 60 

METERS 

2 

AGF VEJ 

Map1 

27 

25 

111 

ROSENVANG 

Kraftcenter Vidtskuevej 

Nyindretning af fælles udearealker 

SKUEVEJ 



Etablering af ny institution 

21 

12 

13 

19 

57A 

10 

GERNERSVEJ 


11 

59A 59B 

17 

59C 

Situationsplan Vidtskuevej 25 

8 

9



Ombygning og udvidelse 

Stensagervej 11, 8260 Viby J 


ORGANISERING 


Stensagerskolen er placeret på et område hvor der ikke umiddelbart er udvidelsesmuligheder. Ligeledes er bygningerne 

af en karakter, hvor en udvidelse ved at bygge ovenpå vil være særdeles vanskeligt. 

Dette kan dog løses ved at se kreativt og resultatorienteret på opgaven. 

Grunden ved siden af ”elværket” er til salg. Grunden er forurenet men kan anlægges som parkeringsplads. Hermed 

løses et problem hvor mange biler dagligt er parkeret på Stensagervej. Endvidere kan busser og taxa’er holde her, 

når børnene skal hjem fra SFO i stedet for at holde langs kantstenen på Stensagervej. 

Stensagergården kunne overtages og ombygges. De bestående bygninger (Stensagervej 10 og 11) moderniseres 

Jf. ønskerne til en ny skole – træningsbassin, IT baserede læringsrum, sport og leg. 

Ungdomsafdelingen udflyttes til nye faciliteter og placeres som nabo til ”Regnbuen” 

Udearealet, ”Tarzanland” etableres som et udendørs leg og læringsmiljø der tilgodeser alle Stensagerskolens 

elevers behov. 


PROJEKTIDÉ 

Optimalt vil etablering af en helt ny specialskole, 

med lokaler der er indrettet hensigtsmæssigt, 

IT baserede læringsrum, sports- 

og legefaciliteter både ude og indendørs, 

træningsbassin osv – være ideelt, da et helt 

nyt byggeri vil sikre et miljø og en anvendelighed 

mange år frem i tiden. 

Alternativt kan en ombygning samt en udvidelse 

af Stensagerskolen også opfylde visionen 

”Århus kommune som spydspids på 

det specialpædagogiske område” 

IDÉKORT 


“Tekst”

113 


Ombygning og udvidelse 

‘Arhus som spidspids på det specialpædagogiske område’ 

Overordnet politisk stillingtagen til det 

specialpædagogiske område!!! 





Etablering af ungdomsafdeling 



Stensagerskolens elever har et særligt behov for kontinuitet og opmærksomhed 

Den nye skoleafdeling skal opføres så der kan foregå undervisning på mange måder. 

Tilbuddet til vore unge vil være netop så fleksibelt som den enkelte unges udvikling fordrer. 

ORGANISERING 



PROJEKTIDÉ 

Vi vil skabe større sammenhæng og kontinuitet 

i de unges hverdag ved at: 

Bygge en ny skoleafdeling tæt ved Regnbuens 

nye bygning..evt. kan Regnbuens nabogrund 

erhverves.. 

Bygningen skal rumme Stensagerskolens 

ældste elever som en selvstændig beliggende 

afdeling af Stensagerskolen. Gennemførelsen 

vil betyde et kvalitativt løft af 

de unges muligheder. Der vil være den sammenhæng, 

der er så vital og vigtig for overgangen 

til ungdomslivet i almindelighed, og 

for vore unge i særdeleshed. Der vil kunne 

arbejdes langt mere målrettet på de unges 

præmisser i et miljø hvor der bygges fremtid 

i samarbejde med forældre og de øvrige tilbud 

på handikapområdet. 

IDÉKORT 


”Tekst”

115 


Etablering af ungdomsafdeling 

‘Arhus som spidspids på det specialpædagogiske område’ 







Opdatering af eksisterende bygninger 



Skolen tilbyder børnene et inspirerende og udviklende skole- og fritidstilbud, hvor læring, selvstændighed og fællesskab 

er nøglebegreber. 

ORGANISERING 

- Genetablering af faglokaler til bl.a. håndarbejde, sløjd, hjemkundskab og billedkunst. 

- hygiejne rum, toiletter til børnene samt personaletoiletter 

- Lysforholdene opdateres 

- lokaler med varme i gulvet 

- etableret et snoezelrum 

- alle vore lokaler skal have de nødvendige loftslifte 

- generel opdatering 


Tekst 


PROJEKTIDÉ 


Århus kommune som spydspids på det specialpædagogiske 

område er en vision, der 

stiller store krav til Stensagerskolens fysiske 

rammer. Disse rammer findes ikke i dag, 

hvor skolen er begrænset af utidssvarende 

bygningsmæssige forhold. Begrænsningen 

er dels fysisk – få kvadratmeter, mange elever, 

dels rammer der ikke er hensigtsmæssige 

og tidssvarende indrettet til børn, med 

en så bred vifte af handikap som Stensagerskolens 

elever har. 

IDÉKORT 

Idekortet viser basisbehov for 

• Hygiejnerum, elev og persoanletoiletter. 

• Gulvvarme/ belægning som er egnet til 

trænning af kørestolsbrugere mv. 

• Udendørs belægninger egnet til kørestolsbrugere 

mv. 

Der forefindes aktuelt ingen faglokaler pga. 

pladsmangel. 



1. FASE 

“Tekst”

‘Bygning 29’ behov for: 

1 personaletoilet 

Ny pavillion 

‘Gult hus’ behov for: 

1 hygiejnerum 

1 rum med gulvvarme/ særlig gulvbelægn. 

‘A hus’ behov for: 

1 personaletoilet (minimum) 

1 hygiejnerum 

1 rum med gulvvarme/ særlig gulvbelægn. 

117 


Opdatering af eksisterende bygninger 

‘Multihandicap hus’ behov for: 

1 personaletoilet 

1 rum m. gulvvarme/ særlig gulvbelægn. 

‘Ny pavillion’ behov for: 

1 hygiejnerum (udbygge eksist. toiletrum) 

evt. 1 personaletoilet 

‘Grønt hus’ behov for: 

1 hygiejnerum 

1 rum m. gulvvarme/ særlig gulvbelægn. 




Udvidelse af eksist. forhold 

i fællles ´teatersal 

Eksist. pavillioner? 

(Personalefaciliteter) 

‘SKUM’ - ungdomsafd. 

Stensagerskolen



Etablering af IT teknologi 



ORGANISERING 




PROJEKTIDÉ 

I en skole for elever med indlærings problemer 

og andre handikaps vil etablering af IT 

teknologi være et middel til udvikling. Et ønske 

er et interaktivt lokale udstyret med Panasonics 

styresystem. Hermed kan elever 

med bevægehandikap, selv med ganske 

små bevægelser eller lyde, påvirke lyd, lys 

og bevægelse. 

Et eksisterende lokale – festsalen, kunne 

etableres som et virtuelt fællesområde. Alle 

”remedier” kan så anvendes af skolen og 

SFO. Her kunne foregå kommunikation og 

bevægelse med de nye muligheder indenfor 

IT m.v. 

Smartboard samt Wii etableres i alle lokaler. 

Elevcomputere udstyret med programmer 

og hjælpemidler så de kan betjenes af børn 

med forskellige handikaps og funktionsniveau. 

Alle klasser indrettes ud fra den 

grundlæggende tanke, at arbejdet med forskellige 

læringsstile stiller krav til indretning 

og muligheder. 

Låsesystemer ændres med brug af den nyeste 

teknologi således at vi sikrer ad- og udgang 

fra skolen. 

Vi har et ønske om et pædagogisk værksted 

med udlån af både bøger, spil, legetøj og 

ergonomiske hjælpemidler. 

IDÉKORT 



2. FASE

Ny pavillion 

119 


Etablering af IT teknologi 




Udvidelse af eksist. forhold 

i fællles ´teatersal 

Eksist. pavillioner 

‘SKUM’ - ungdomsafd. 

Stensagerskolen



Reduktion af antallet af elever i de enkelte grupper på Langagerskolen 

Bøgeskov Høvej 10, 8260 Viby J 


Ved at have større mulighed og adgang til fællesarealer og faglokaler med reduktion af antallet af elever i de enkelte 

elevgrupper vil projektet få en naturlig betydning i hele måden, vi tænker skole på. 

ORGANISERING 





plantegning 

PROJEKTIDÉ 

Etablering af nye lokaler der skal være fællesområder 

og faglokaler, som kan aflaste 

de fysiske rammer i de nuværende elevgrupper, 

IDÉKORT 



1. FASE 


“Tekst”



121 




‘Arhus som spidspids på det specialpædagogiske område’



Mediatek 





ORGANISERING 




Mediateket skal være fællesområde og på den måde aflaste de fysiske rammer i de nuværende elevgrupper 



PROJEKTIDÉ 

Mediatek på Langagerskolen, skole og SFO 

Formål: 

- At træne elever med autisme og 

svær ADHD i almindelig udlån og aflevering, 

så de ind i voksenlivet formår at udnytte de 

almindelige kommunale biblioteker 

- Mediateket skal ses som læringsrum, 

der kan bruges med interaktive medier. F. 

eks. skal der være ”SmartBoard” i rummet – 

ligeledes skal der opstartes et samarbejde 

med ”Innovations Lab” om udvikling af ”nye” 

lærings- og interaktive værktøjer. Mediateket 

skal være fællesområde og på den 

måde aflaste de fysiske rammer i de nuværende 

elevgrupper, samtidig med at eleverne 

får adgang til moderne lærings- og interaktive 

værktøjer, så også 

Langagerskolen kan leve op til Århus Kommune 

– Børn og Unges tanke om barnets 

individuelle læringsstil. 

- Dette er en særlig udfordring man 

bevæger sig indenfor med børn med ASF 

og ADHD. 

- Mediateket skal ses som et rum, der 

kan bruges både i helhedsundervisningen 

og for de lokale borgere og naboer til 

Langagerskolen, så Langagerskolen på den 

måde kan åbne op og blive en del af det 

fællesskab, som er i Viby i forvejen. Mediateket 

vil med de muligheder, det rummer, 

være oplagt som samlingssted til forældremøder, 

generalforsamlinger, aftenskole etc. 

- Mediateket skal kunne udvide elevernes 

viden inden for de elektroniske medier, 

og være opbygget således, at elevernes 

kunnen og sanser stimuleres 

Mediateket skal også skabe grobund for at 

elektronisk udlån (fjernlån fra de enkelte 

grupper eller via mobiltelefon), og på den 

måde træne elever i at sætte materialer på 

plads, ekspedere og andre funktioner. 



2. FASE 

“Tekst”

Flere mulige placeringer afhængig af størrelse/ funktioner 

? 

? 

123 




Situationsplan



Trampolingrave, Elektronisk legeplads Smart-Us, Mooncarbane, Skateboardbane 



ORGANISERING 



PROJEKTIDÉ 


Trampolingrave 

Trampolin-hop er en klassisk aktivitet for 

børn med autisme og ADHD. Den samler 

mange elever af forskellig alder og forskellig 

kunnen, således at der er mulighed for samvær 

på tværs af skolen og omkring en fælles 

motiverende aktivitet. Aktiviteten giver 

god træning for balance og fysisk aktivitet 

samt er med til at fremme børnenes sansemotoriske 

udvikling. 

I forhold til målgruppen er det en aktivitet, 

der kan samle eleverne på tværs af årgange 

og gennem fælles motivation et meget udviklende 

tiltag. De elever, der går på Langagerskolen, 

har i forvejen svært ved den sociale 

kontakt og vide hvordan de skal agere 

i det sociale felt. Gennem en fælles trampolin 

vil man kunne skabe et rum, hvor det kan 

blive muligt for dem at træne sig i den sociale 

kontakt og samtidig træne motorik og 

balance gennem en motiverende leg. 

Det har været vores erfaring, både når vi 

har været på tur, hvor der har været trampoliner 

og hoppeborge, og med de forældretilbagemeldinger, 

vi har fået, at trampoliner 

netop har været et sted, hvor vores målgruppe 

har kunnet mødes med normale 

børn. 

Elektronisk legeplads Smart-Us 

Den intelligente legeplads skal være et fællesområde, 

hvor den undervisningsmæssige 

og den socialpædagogiske indlæring går 

hånd i hånd. Legepladsen formår samtidig 

at eleverne får adgang til moderne lærings- 

og interaktive værktøjer, således at man via 

fysisk leg, samspil og konkurrencer kan 

modtage mange typer af undervisning. Den 

intelligente legeplads kan være med til at 

også Langagerskolen kan leve op til Århus 

Kommune – Børn og Unges tanke om barnets 

individuelle læringsstil. 

Børn og unge med autisme og ADHD lærer 

bedst, når de samtidig bruger deres krop, 



3. FASE 

“Tekst”

og resultater fra fysisk leg og konkurrence 

giver et umiddelbart afkast. På alle måder 

er den intelligente legeplads som taget ud 

af sammensmeltningen af intentionen bag 

RULL og den særlige undervisning, som 

børn med ASF og ADHD kræver. 

Mooncarbane 

En mooncar-bane, som etableres på en 

bakke. Bakken består af overskudsjord fra 

bygningen af skolen. Arealet er nu overgroet 

af græsser og småtræer, og har naturligt 

bakker og fordybninger, som vil medvirke til, 

at give mooncar-banen et udfordrende forløb. 

Ved start, slut og udvalgte områder på 

banen opsættes fotoceller så fart og tid kan 

måles. 

Vi forestiller os en bane med en størrelse 

på ca. 40 x 15 m bestående af grus som 

øverste lag. Banen har som forbillede Formel 

1 banen i Barcelona. 

Skateboardbane 

I umiddelbar tilknytning til banen indrettes 

”garageområde”, hvor der foregår aktiviteter 

som vedligeholdelse og renholdelse af køretøjerne. 

Anvendelse af teknologi, som kan måle hastighed 

og som tidtagning, vil kunne inddrages 

i elevernes undervisning, og vil motivere 

flere elever til deltagelse i aktiviteter på 

banen. 

Skateboardbane 

På nuværende tidspunkt har en gruppe 

unge på Langagerskolen skabt en interimistisk 

skateboardbane ved at kopiere film, 

spil og billeder fra verdenskendte baner. 

Denne ”bane” bliver brugt i alle frikvarter og 

pauser af en særlig gruppe af vores elever, 

som ellers ikke har haft nogen interesse for 

kontakt til andre. De har via lang tids træning 

på denne interimistiske bane opbygget 

noget, som i normal tænkning vil kunne ka- 

Elektronisk legeplads 

Mooncarbane 

Trampoliner 


125 


rakteriseres som et venskab. Dette er ikke 

normalt for Langagerskolens elever. Udover 

dette har elevrådet påpeget, at dette var et 

muligt udbygningsområde for Langagerskolen. 

Hensigten er samtidig at give områdets beboere 

mulighed for bruge banen udenfor 

skolens åbningstid for derved at åbne op og 

give mulighed for, at skolen i højere grad 

kan blive en del næromårdet og det fællesskab, 

som eksisterer i området. 




PÅ TVÆRS AF SKANDERBORGVEJ 

Kvalitetssikring af 0-6 års institutioner 

Adr. 


Fokus på 

• Belysning 

• Gulvvarme 

• Forbedring af akustikken 

• Fremtidssikring af IT-værktøjer 

• Pædagogisk og æstetisk rumindretning 

ORGANISERING 


Fokus på 

• Belysning 

• Gulvvarme 

• Forbedring af akustikken 

• Fremtidssikring af IT-værktøjer 

• Pædagogisk og æstetisk rumindretning 


PROJEKTIDÉ 

Børnene i denne aldersgruppe opholder sig 

i institutionerne mange timer om dagen, og 

tilbringer størstedel af tiden i basisområdet. 

De er altså ikke mobile i samme grad som 

større børn, hvorfor disse børn har brug for 

lokaler der lever op til fremtidens krav om 

kvalitet og læring helt tæt på. 

Udover nedenstående fælles ansøgning, indeholder 

ansøgningen også en række konkrete 

projekter. 

Værkstedsbygning Grøfthøjparken 2 

2 projekter: Bjørnbakhus 

IDÉKORT 


”Tekst” 

“Tekst”

127 





Områdekort med markering af institutioner i forhold til projektide




Adr. 

Belysning: 

Mange undersøgelser viser, hvor stor betydning den rette 

belysning har for børns evne til at koncentrere sig, og 

dermed deres mulighed for læring. Det er bevist at spotlys 

nedsætter støjniveauet, og i flere af vores afdelinger er der 

kun lysstofrør, altså rengøringslys. Vi søger ny belysning til 

17 af vores afdelinger. 

Vi henviser til evalueringen af et minirullprojekt i Harlev 

omkring belysning. Er beskrevet på BUintra. 

Billede 

Gulvvarme de steder, hvor dette ikke findes: 

Især vuggestuebørn befinder sig meget siddende, kravlende 

og liggende på gulvet. Når der er træk og kulde fra 

gulvet forringer det børnenes almene velvære og de bliver 

lettere syge, og dermed nedsættes deres lyst til læring. 

Vi søger gulvvarme til 7 vuggestueafdelinger 

Billede 

Forbedring af akustikken: 

De steder hvor der er dårlig akustik, er der typisk et højere 

støjniveau og børnenes mulighed for fordybelse og almindelige 

velbefindende forringes, med det resultat at 

børnenes mulighed for læring og udvikling bliver forringet 

Vi søger midler til lyddæmpende foranstaltninger til alle 

afdelinger, efter en konkret vurdering. 

Billede

Fremtidssikring af IT-værktøjer. 

For at sikre at vores børn også fremover tilbydes de bedste 

muligheder og for at leve op til Områdevisionen, søger 

vi midler til et samarbejde med en innovationsbaseret 

virksomhed, som sammen med os vil udvikle fremtidens 

IT-behov for netop vores aldersgruppe. 

Vi kan ikke forestille os dagtilbud i fremtiden uden brug af 

forskellige IT-tiltag. 

Her finder vi det igen vigtigt, at alle børn (uanset dagtilbud) 

har mulighed for kendskab til/og mulighed for brug af disse 

nye tiltag. 

Pædagogisk og æstetisk rumindretning. 

Pædagogisk og æstetisk rumindretning. 

I område 9 har vi en vision omkring æstetik og kvalitet. 

Det mener vi skal kunne mærkes i hele organisationen, 

således at indretningen i basisrummene støtter ønsket om 

originalitet og fællesskab. 

Derfor søger vi midler til en rumanalyse af samtlige opholdsrum 

i dagtilbuddene med udgangspunkt i RULL-visionens 

6 principper. 

Det er vores ønske at fremtidssikre fleksibilitet og ressourcer, 

så rummene kan leve op til kravene om differentierede 

læringsrum til forskellige børnegrupper. 

129 


Kvalitetssikring af 0-6 års institutioner



Grøften - værksted, udekøkken, skur, halvtag 

Adr. 


Det vil styrke arbejdet med de naturfaglige emner og styrke sammenhængen mellem madproduktion og pædagogik. 

Det vil styrke arbejdet med handleplaner for bekymringsbørn og sprogbørn. 

ORGANISERING 

Huset vil understøtte det, der sker i dag i, da man er meget på legepladsen, men det vil kræve, at der prioriteres 

personale til værkstedet, og at køkkenmedarbejderen tilrettelægger sit arbejde og menu efter, at det er et 

udekøkken. 

Inst. har ekstra ressourcer til udsatte børn og 4 a børn, som der i laves særligt tilrettelagte forløb med. 


Udbygning/ ombygning af eksist. værksted. 


PROJEKTIDÉ 

Der ønskes en bygning, der giver mulighed 

for at arbejde med de naturfaglige områder 

for børnene, og som kombineres med et 

”udekøkken” således at vores køkkenmedarbejder 

kan blive integreret i det daglige 

arbejde udenfor i sommerperioden, og kan 

inddrage børnene i arbejdet med at lave 

mad. 

Samt ændring af halvdelen af vores nuværende 

værksted til møde og stille rum. 

IDÉKORT 


”Tekst” 

“Tekst”

BILLEDER 

131 


Grøften - værksted, udekøkken, skur, halvtag 

Flisefelt med plads til 

eksperimenter 

Udekøkken 

Grovværksted 

Arbejdsbord 

under halvtag 



Forslag til indretning af 

fællesrum. 

2 sidet nichevæg til 

ophold og leg. 

Skydedøre 

Møderum til 

sprogarbejde 

Finværksted



Bjørnbakhus - udvidelse af garderobe + ny gulvbelægning 

Adr. 


Tekst 

ORGANISERING 

Tekst 


Tekst 


PROJEKTIDÉ 

Vi har brug for et rum, hvor der er plads til 

at børnene kan øve sig og fordybe sig i deres 

lynlåse, knapper og snørebånd og derved 

opleve ”yes” følelsen af selv at kunne, 

uden unødigt at blive forstyrret. 

IDÉKORT 


”Tekst” 

“Tekst”

BILLEDER 

Scenarie 1 

Garderobe til børnegruppen på 1. sal flyttes 

fra stuen til 1.sal. 

Den eksisterende garderobe kan evt. 

bruges til pædagogisk arbejde med små 

grupper / eller legehule. 

Scenarie 2 

Garderoben opdelses i to. 

Grovgarderobe i stuen og fingarderobe 

på 1.sal. 

Depot flyttes fra 1.sal til køkkenet i 

stuen. 

133 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forslag Bjørnbakhus - udvidelse af garderobe + ny gulvbelægning 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Låge flyttes så forareal bliver en del af 

legepladsen. 

Børnene kan færdes frit mellem 

 

indgangsdør og legeplads. 

 

Ny gulvbelægning 

 

 

 

 

 

 

 

Ny gulvbelægning 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Plantegning stuen Plantegning 1.sal 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



[Garderobe som pædagogisk læringsrum]


PÅ TVÆRS AF ÅRHUS 

Multihus 

Adr. 


Multihuset vil give mulighed for at 

• Aktualisere at bevægelse er indlæring i ude-inde rummet for alle børnene i deres dagligdag. 

• Bevægelse og læring via legen ikke er afgrænset til institutionen, men at forældrene kan inddrages i den motoriske 

træning og øvelser som praktiseres med børnene. Arbejdsprocesserne omkring børnene kan blive udvidet 

og effektiviseret til fordel for deres udvikling af kompetencer. 

• I læringsmiljøet får vi et rum, hvor vi kan sætte kroppen i spil via faciliteterne fx sansehaven og legeredskaber 

for alle eleverne, hvor alle sanser er aktivt involveret i opgaver og meningsfulde aktiviteter. Det fremmer opmærksomheden 

hos børnene, samt forøget læring og indlæring, der forankres. 

• Det vil give personalet mulighed for forøget tværfaglig vidensudveksling om børnene, idet området vil kunne 

anvendes i flere arbejdsprocesser og aktiviteter med børnene. 

Rummet vil kunne involveres aktivt i undervisningen indenfor idræt, natur og teknik. 

ORGANISERING 



PROJEKTIDÉ 

I projektideen - Multihus med udearealer, 

svømmebassin og interaktive rum- er målet 

at skabe et ude-og inderum, som udgør et 

centralt fælles miljø for børn og unge med 

specialpædagogiske behov samt deres pårørende. 

Endvidere vil et Multihus kunne 

rumme organisationer, foreninger og andre 

der har et professionelt virke indenfor det 

specialpædagogiske område. Multihuset er 

baseret på at skabe et sted, for børn med 

specialpædagogiske behov, hvor børnene 

og rummet forenes i et miljø. Ét miljø som 

både er motiverende og stimulerende samt 

specifikt tilpasset deres behov for fysisk/ 

psykiske udfoldelse og læring. 

IDÉKORT 


”Tekst” 

“Tekst”

Evt. placering ikke 

identificeret! 

Billede Billede Billede 

135 

PÅ TVÆRS AF ÅRHUS 

Multihus 




ØKONOMI

137 

ØKONOMI


SPECIALBØRNEHAVEN SKOVBRYNET 

Lys i Skovbrynet 

Hestehavevej 10, 8270 Højbjerg 


Forskning har vist, at børnene bliver mere friske og aktive. Melatoninen i kroppen hæves og giver et naturligt 

trætheds og søvnniveau. 

70 % af alt indlæring kommer fra omgivelserne, herunder lys som en vigtig faktor (Dunn & Dunn) 

ORGANISERING 

En generel god og tilstrækkelig belysning giver mulighed for at udnytte hele arealet optimalt og giver mulighed 

for fleksibel udnyttelse af rummene. I den ny belysning udnyttes gangarealerne til leg og aktivitet. Hermed bliver 

presset på de godt belyste arealer mindre, idet der inddrages flere m2 til multifunktioner, og dermed en mere fleksibel 

udnyttelse af det samlede areal. 


* Afdeling Troldhøj, gang 

Afdeling Troldhøj, indgang/lege 

** Afdeling Skovbo, gang 

Afdeling Skovbo, ”arbejdspladser” 

Afdeling Troldhøj, kontorgang 

Kælder, gymnastiksal 

* Børn med vedvarende og vidtgående nedsat funktionsniveau 

** Børn med autismespektrumforstyrrelser 


Kort 68: 

Møderne i R&B er ikke gennemført 

på grund af sygdom. 

Kortene læses igennem 

og der tilbagemeldes til 

Niels vedr. teksten. 

PROJEKTIDÉ 

Lysforholdene i Specialbørnehaven 

Skovbrynet er utilstrækkelige og lever ikke 

op til Dansk Standard ifølge synskonsulent 

Jette Østergaard fra Århus Kommune 

tilknyttet børn med synshandicap i 

specialbørnehaven. Børnehaven har 

normalt 9-11 børn med synshandicap. 

På nuværende tidspunkt er der 100-160 lux. 

Minimumskrav fra Dansk Standard er 200 

lux som gangbelysning. 

Synskonsulenten anbefaler minimum 300 til 

400 lux i gulvhøjde. 

Vi ønsker en jævnt fordelt helhedsbelysning 

(uden luminaspring) med lav blænding 

(830-rør), min. 500 lux. Punktbelysning over 

”arbejdspladser. 


”Tekst” 

Idékort 

Tekst. 

”Tekst”

Angiv antal + placering af to typer lys. 

Illustration 

139 


Map1 

erstattes af plantegning 

1. Helhedsbelysning 

2. Punktbelysning10 

SCALE 1 : 663 

10 0 10 20 30 

METERS 

Lys i Skovbrynet 



10A 

HESTEHAVEVEJ 

17 

8K 

15 

8H



Varme i gulvet med lys og andre sansestimulerende elementer 

Hestehavevej 10, 8270 Højbjerg 


Det har betydning for den pædagogiske praksis, at hele det indendørs areal kan inddrages i forhold til leg og 

læring. I vores arbejde med børnenes udvikling arbejder vi bevidst med forskellige rum og udnyttelse af hele 

rummet. 

Primært for børnene med autisme Afdeling Skovbo: 

Der skal være mulighed for læring én til én, mulighed for at det enkelte barn kan arbejde med konsolidering og 

vedligehold af det lærte i rammer uden forstyrrelser, mulighed for at øve sig i socialt samspil og mulighed for pauser 

med aktiviteter, der giver mening for det enkelte barn. 

Det kræver, at alle rum kan tages i anvendelse. I afdelingen er der rum med meget kolde gulve og trækgener, 

hvilket ikke giver maksimal udnyttelse. 

Primært for børnene med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse Afdeling Troldhøj: 

Der skal være mulighed for at børnene kan bevæge sig på hele gulvarealet uden, at det trækker, og børnene fryser 

og bliver syge. Børnene er som følge af deres fysiske handicaps særligt sårbare over for kulde og træk og bliver 

lettere og oftere syge end andre børn. Mange af børnene fungerer på et meget tidligt udviklingstrin, hvilket betyder, 

at børn og medarbejdere opholder sig meget på gulvet. Flere børn kryber, kravler eller ligger på gulvet, hvor de 

sanser, som det spæde barn sanser verden. Meget af den specialpædagogiske indsats for at stimulere børnene og 

arbejde med børnenes udvikling foregår derfor på gulvet. 

Varme i gulvet med sansestimulerende elementer understøtter i høj grad den pædagogiske praksis, organiseringen 

og de fysiske rammer. Som i ”blomsten” er der indbyrdes afhængighed mellem praksis, organisering og fysiske 

rammer. Gode fysiske rammer (hvor vi ikke fryser) har indflydelse på organiseringen (optimal udnyttelse af 

rummene) og hermed den bedste pædagogiske praksis. I forbindelse med etablering af det grundlæggende 

element, varme i gulvet, er det oplagt, at implementere elementer til sansetimulering og hermed flere 

forudsætninger for udvikling via leg og læring. 

ORGANISERING 

Højere grad af udnyttelse af husets samlede areal til udvikling via leg og læring. Vi har ofte brug for flere rum/mere 

plads, fordi nogle af vores børn i perioder kan have så komplekse vanskeligheder, at de har brug for skærmning i 

mindre rammer uden forstyrrelser fra andre børn, og uden at forstyrre/skade andre børn. Vi håber i højere grad at 

kunne inddrage gangarealer til pædagogisk aktivitet og hermed mindske belastningen på grupperum. 


APV i Skovbrynet har påpeget problemer med indeklima, som vi har forsøgt afhjulpet på flere måder uden 

tilstrækkelig effekt. 

Installation af gulvvarme indebærer, at gulvet hæves, fordi det nuværende linoleum er lagt direkte på betongulv. 

Hermed skal døre også hæves. 


PROJEKTIDÉ 

I Specialbørnehaven Skovbrynet er der 20 

børn med fysisk og psykisk 

funktionsnedsættelse i Afdeling Troldhøj og 

16 børn med autismespektrumforstyrrelser i 

Afdeling Skovbo. Børnene er i alderen 0-6 

år. 

Huset er ca. 80 år gammelt og blev 

renoveret i 2002. Efter renoveringen har der 

været problemer med kolde gulve og træk. 

Vi har afhjulpet ved symptombehandling 

løbende, men det er ikke tilstrækkeligt. 

Flere af børnenes funktionsniveau 

indebærer, at børnene ikke selv kan forflytte 

sig, og at de har svært ved at holde sig 

varme, fordi de ikke bevæger sig som andre 

børn. Disse børns muligheder for leg og 

læring vil kvalificeres væsentligt ved, at der 

bliver installeret varme i gulvet i de rum, 

hvor børnene opholder sig og i 

gymnastiksalen, hvor terapeuterne 

behandler børnene. 

Samtidig med installationen af varme vil vi 

gerne installere forskellige sanse-, lege- og 

læringselementer i gulvet. 

For alle børn i hele institutionen vil varme i 

gulvene give maksimal udnyttelse af 

rummene og hermed bedre lege- og 

læringsmuligheder. 


”Tekst” 

”Tekst”

lvvarmesystem kan 

å alle slags gulve 

lvvarme er den moderne 

t skabe et behageligt 

er et gulvvarmesystem, der 

f gulvet. Det kan udlægges 

, uanset om det er af træ 

gulv med gulvvarmeplader, 

5 mm. 

bt gulvvarmesystem med 

lede byggehøjde være ca. 

t at installere gulvvarme 

ler, paneler m.v. 

lægges på det gamle 

inden i visse tilfælde er 

pærre. 

mlingsfrit. 

t lag gulvpap og til sidst 

mm. 

and 125 mm 

der på eksisterende trægulv med 

åtte som overgulv. 

2 – H å n d b o g 

Bag Uponor Gulvvarmesystem 12 står årtiers erfaring 

med konstruktion og installation af forskellige gulvvarmesystemer. 

141 


Uponor Gulvvarmesystem 12 er baseret på rør af typen 

Wirsbo-evalPEX-rør 12x1,7 mm, et iltdiffusionssikret 

PEX-rør med samme unikke egenskaber som de øvrige 

Wirsbo-PEX produkter. 

Til Uponor Gulvvarmesystem 12 fås et bredt udvalg af 

Wirsbo pumpe- og shuntgrupper beregnet på alt lige fra 

små enkeltstående gulvoverfl ader til hele villaer. 

Gulvvarmesystemet leveres komplet med WirsboevalPEX-rør, 

gulvvarmeplader/monteringsbånd, forde- 

Teknisk lerrør, reguleringsudstyr løsning samt pumpe- og shuntgrupper. 

På betongulv 

• Monteringsbånd monteres på det eksisterende 

gulv. Gulvoverfl aden skal være grundigt rengjort 

og fri for organisk materiale og limrester. 

• Rørene udlægges samlingsfrit. 

• Varmekredsene dækkes af beton eller afret- 

ningsmasse. Derefter monteres overgulvet. 

Husk tætningslag ved lægning af klinkegulv 

i vådrum. 

• Byggehøjde i alt 30 mm. 

c/c-afstand 

125 mm 

Enkel installation med monteringsbånd på betongulv med klinker eller 

linoleum som overgulv. 

3 

Varme i gulvet med lys og andre sansestimulerende elementer 

SCALE 1 : 663 

10 0 10 20 30 

METERS 

Map1 

erstattes af plantegning 

10 



10A 

HESTEHAVEVEJ 

17 

8K 

15 

8H


ØKONOMI

143 

ØKONOMI

RULL-PROJEKTER I OMRÅDE ... - Dagtilbud-Aarhus

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?