Et sted på Margueritruten 2 opsat

I gammel tid blev der holdt ting i Egen, og den såkaldte Galgehøj øst for kirken var retterstedet, hvor
eventuelle dødsdomme blev eksekveret. Det skete bl.a. den 8. januar 1634, hvor et antal misdædere blev
henrettet. I Nordborg kirkebog kan man læse, at der var tale om seks personer, ”som gav sig ud for Tartarer,
have brudt ind udi Kirken der oc stjaalet 300 Sk. og gjort meget mere undt, som deres Bekjendelse lød. De
tre blev lagt paa Steiler, 1 hængt, og 1 Qvinde. Senere blev den 6de lagt paa Stejle. Gud bevare hver Christen
for saadan Folk paa alle deres Reiser. Amen”.
Der var tale om Hans Taters røverbande, som i 1633 havde røvet og myrdet løs flere steder på Als,
inden de ved nytårstid var blevet taget til fange af en flok ophidsede alsinger og indsat i fængslet på Nordborg
slot. Den eneste, som undslap, var Hans Tater selv; han havde held til at stjæle en båd og sejle til Lyø.
Alsingerne satte efter ham, og efter en større eftersøgning på Lyø lykkedes det at finde bandens hovedmand.
Han blev bundet på hænder og fødder og ført til Nordborg slot og blev altså henrettet sammen med sin mor
og de øvrige bandemedlemmer. Når moderen også måtte lade livet, skyldtes det, at hun havde holdt hus for
Hans Tater, og at ”hos dem samledes al slags rak, de soldede og levede lystigt af deres røverier”.
Også i september 1765 var retterstedet i Egen skueplads for en henrettelse. Det var Christen Mathiesen,
som havde slået sin tjenestepige ihjel og derpå kastet liget i havet. Selvom det var midt i boghvedehøsten
og alle folk var i marken, havde der alligevel forsamlet sig en stor folkemængde, som bivånede begivenheden.
En sådan henrettelse var i øvrigt en temmelig bekostelig affære. Ifølge ”Tax-Ordningen for Skarprettere
af 12. Marts 1698” skulle skarpretteren have 10 rigsdaler for en hængning og fire rigsdaler for at
tage den døde krop ned fra galgen. Hertil kom en hyre på tre rigsdaler, hvis skarpretteren også skulle ”slaa
Arme og Ben i Stykker”, dvs. radbrække den formastelige.
→ Egen Kirke, Egen Kirkevej 2, 6430 Nordborg.
2. SØNDERBORG
Ringridningens højborg
ÅR Margueritruten er kommet til Sønderborg, kan man stifte bekendtskab med en sønderjysk
specialitet, nemlig ringridning. Ringridertraditionen er i Danmark kun bevaret i
N Sønderjylland, og kulminationen er de store ringriderfester i Sønderborg og Aabenraa i
juli, der er blevet deciderede folkefester af flere dages varighed med tivoli og dansetelte.
Der er således megen logik i, at Danmarks eneste ringridermuseum ligger i Sønderborg,
hvor det endda er indrettet i byens næstældste hus.
Historien om ringridningen begynder i middelalderen, hvor rytterturneringer med lanse og sværd var
en yndet sportsevent ved de kongelige og fyrstelige hoffer. Det var imidlertid en aktivitet, som nok var underholdende,
men som også kunne have dramatiske følger. Ringriderne risikerede nemlig at sætte liv og
10