Et sted på Margueritruten 2 opsat

han havde stjålet træ i skoven og oven i købet sat ild til den hertugelige opsynsmands hus, som nedbrændte.
Han var altså både trætyv og pyroman, og dommen skulle fuldbyrdes ved hængning den 19. juni.
Det gik imidlertid slet ikke som planlagt. På en eller anden måde fik bøddelen – som i parentes bemærket
var alt andet end appelsinfri – to fingre i klemme mellem galgestolpen og strikken, og for at få fingrene
fri skar han rebet over. Han skulle naturligvis først have sikret sig, at Jansen var død, men det var han
ikke. Noget fortumlet rejste han sig, men han undgik ikke sin skæbne. Tre dage senere var bøddelen åbenbart
blevet ædru, og i hvert fald blev hængningen gennemført uden slinger i valsen.
Skovhuset blev genopført, men det nedbrændte igen i 1775. Det var dog ikke en pyroman, der var på
spil, men branden brød ud, mens den 30-årige skovfoged Jens Hansen ikke var i huset. Han så imidlertid, at
huset brændte, og trods flammerne skyndte han sig ind for at redde det mest værdifulde bohave. Det lykkes
ham at bugsere en tung kiste hen til fordøren, men i det øjeblik, hvor han skal slæbe kisten udenfor, falder
stråtaget over indgangen ned og spærrer ham vejen. Han får da den idé at søge tilflugt i husets bageovn, men
det viste sig at være en dårlig idé. Inde i ovnen døde han af iltmangel. To år senere opførtes en ny skovfogedbolig.
→ Dravedhus, Tinggårdsvej 1, 6240 Løgumkloster.
10. SOLVIG
Jomfru Annas giftermål
Å Margueritruten lige øst for Tønder skal man holde øje med et skilt til Solvig Voldsted på
P
nordsiden af vejen. Det dobbelte voldsted ligger tæt på Arnå, og ”sol” betyder da også
”sump”. Her anlagdes en befæstet herregård i 1300-tallet, som i 1481 var ejet af Eggert
Gjordsen. Han skal have været en gesjæftig herre, som gjorde sig store anstrengelser for
at øge gårdens tilliggende, men han overlevede ikke sin deltagelse i det store slag i Ditmarsken,
hvor kong Hans forgæves forsøgte at få de ditmarske bønder til at makke ret.
Enken Anna Eriksdatter Fasti fortsatte imidlertid, hvor Gjordsen slap, og hun gjorde, hvad hun kunne,
for at sikre arven til deres fire sønner og to døtre. Den ældste af sønnerne, Claus Gjordsen, nåede højt
på strå som Frederik 1.s flittige kansler. Da han døde i 1532, kom Solvig til broderen Mads og derefter til
dennes datter Anna Gjordsen (1529-1610), som allerede som syvårig var blevet trolovet med Hans Pogwisch
fra Trøjborg, men da hun blev voksen, satte hun hælene i og nægtede at gifte sig med den udkårne.
Det kostede faderen en betragtelig pengesum samt den ydmygelse at måtte bede om undskyldning på datterens
vegne foran kongen, dronningen og en større forsamling af rigets mægtigste mænd på et møde i Kolding
i 1547. Annas hu stod til en vis Axel Banner, som hun blev forlovet med som 16-årig, men som gik hen
og døde, inden brylluppet kunne stå. I stedet blev hun så gift med Erik Lange fra Engelsholm, og da han
22