Et sted på Margueritruten 2 opsat

12. BALLUM
Sorgagre
ET er tidevandet, som skaber den karakteristiske rytme i livet og naturen i marsken. Faktisk
er der en forskel på 1-2 meter mellem ebbe og flod, og det er en del af forklaringen på,
D at Vadehavsområdet sprudler af liv, både i luften, på og i vandet og på jordoverfladen. Mest
iøjnefaldende måske om foråret og om efteråret, når op til 1 million stære kommer her for
at samle føde. Lige inden de om aftenen går til ro nede på jorden, tegner disse hundredtusindvis
af fugle de mest fantastiske mønstre på himlen – det er det fænomen, som kaldes ”sort sol”. Har man
én gang oplevet denne akrobatiske fugleleg, glemmer man det aldrig.
Men når vinden er stærk og i det rigtige (eller måske snarere: forkerte) hjørne, er der risiko for stormflod.
Når en orkan pisker Nordsøen i vildt oprør, presses vandet ind mod kysten, og vandstanden stiger
faretruende. Meteorologerne definerer en stormflod som ”et højvande i forbindelse med et stormvejr” – og
al erfaring viser, at netop Vadehavskysten er særlig udsat for at blive ramt af en stormflod.
Den uhyggeligste stormflod i Vadehavets historie fandt sted i 1362. Betydelige landområder forsvandt
i bølgerne, bl.a. endte langt det meste af øen Strand med den sagnomspundne handelsby Rungholt på
bunden af havet. Ifølge nogle beretninger druknede mere end 100.000 mennesker hin uheldssvangre
januarnat under “den store manddrukning”, men det er nu nok en overdrivelse. Den ”anden store manddrukning”
indtraf i 1634. Måske var den ikke værre end stormfloden i 1362, men det var slemt nok: Hele
Ribe Domkirke stod under vand, og antallet af omkomne er blevet sat til et sted mellem 8.000 og 15.000.
Således forsvandt hele landsbyen Misthusum vest for Skærbæk med huse, mus, mænd og kvinder i bølgerne.
I et gammelt sagn – som findes i forskellige varianter – berettes om en ung mand ved navn Tøger fra
Misthusum, der gik og samlede familiens gods, som stormfloden havde ført til havs, men som nu drev tilbage
på kysten ved Ballum. Pludselig dukkede en strandrøver op og huggede det fra ham, de kom i klammeri, og
Tøger var så uheldig at dræbe røveren. Den uundgåelige konsekvens var, at Tøger blev dømt til døden. Da
hans mor gik i forbøn for ham hos kongen (i andre versioner er det greven på Schackenborg, som den stakkels
kone opsøgte), fik hun lovning på, at sønnen ville blive benådet, hvis hun kunne høste en rugmark (eller
også var det en bygmark) med segl på én dag fra solopgang til solnedgang. Det var et arbejde, der normalt
krævede tre stærke karle, hvis det skulle gøres på en dag.
Alligevel lykkedes det hende, men anstrengelsen var for stor, så hun brækkede ryggen og døde. Hun
blev begravet på kirkegården i Ballum, og på hendes sten ser man hende med neg og segl. Men sønnen klarede
altså frisag og levede til sine dages ende på en gård i Hjemsted. Den mark, som tog livet af hans mor,
udpeges endnu lige syd for Ballum Kirke og kaldes stadigvæk ”Sorgagre”. Det var den historie, som Karen
Blixen blev inspireret af, da hun skrev sin fortælling af samme navn, der findes i novellesamlingen ”Vintereventyr”
fra 1942.
→ Ballum Kirke, Vesterende 31B, Ballum, 6261 Bredebro.
26