Et sted på Margueritruten 2 opsat

lig var stationen en lille træbygning, men den blev udvidet og kom til at rumme både en restaurant og værelser
til overnattende gæster.
Efter Genforeningen fortsatte denne trafik. Fra Tønder var togene ganske vist forspændt danske
damplokomotiver, men ellers var der tale om tyske tog, som blev plomberet på strækningen mellem Süderlügum
og Højer Sluse. På den måde undgik man pas- og toldbehandling af de tyske transitrejsende, som
skulle på ferie ved de populære badesteder på Sylt. Det varede dog kun ganske få år, for allerede i 1927
kunne Hindenburgdæmningen mellem fastlandet og Sylt tages i brug, og derved slap de tyske feriegæster
for “omvejen” via Tønder og Højer. Dæmningen rammer fastlandet nogle få kilomter syd for den dansk-tyske
grænse, som den blev fastlagt I 1920, og er i øvrigt den dag i dag en ren jernbanedæmning. Dæmningen
betød, at banen mellem Tønder og Højer blev “degraderet” til en lokalbane med et meget begrænset passagerunderlag,
og i 1935 ophørte persontogstrafikken, mens der indtil 1962 kørte godstog på banen.
Højer var en af tyskhedens højborge, og helt frem til 1946 var der tysk flertal i byrådet. Derfor var der
naturligvis ingen særlig glæde over, at grænsen i 1920 blev draget syd om Højer, og da Christian 10. den
20. juli 1920 aflagde besøg i Højer holdt borgmester Johansen sin velkomsttale på tysk, hvor han bl.a. henledte
kongens opmærksomhed på det “sindelag den by er besjælet af, som De i dag gæster”. Kongens svar
lød: “Jeg forstår fuldt ud, at man ikke kan skifte sind på et par dage, og jeg respekterer Deres følelser, men
jeg lover Dem, at De, når De holder Dem inden for rammerne af vort lands love, skal blive betragtet som ens
med os alle”.
Højer gamle rådhus (Mie Krarup Madsen)
24