Et sted på Margueritruten 2 opsat

17. VILSLEV
Stormflodsmærket
M
ARGUERITRUTEN følger hovedvej 11 og 24 i en bue vest om Gredstedbro, og her er
der mulighed for en kort afstikker på et par kilometer til landsbyen Vilslev, hvis kirke af
flere grunde er et besøg værd. Vilslev Kirke er – ligesom et halvt hundrede andre sydvestjyske
kirker, deriblandt Ribe Domkirke og Hviding Kirke – bygget af tufsten omkring
1150. Tuf er en stenart, der er dannet af hærdet vulkansk aske, og som findes i
Rhinegnene omkring Köln. For at få byggematerialet til Danmark har man altså under stort besvær måttet
fragte det med skib hele vejen op ad Rhinen til udmundingen ved Amsterdam og derefter langs Vadehavskysten
og ind ad Ribe Å.
Både skib, kor og apsis i Vilslev er bygget af tufsten oven på en granitsokkel, mens tårnet og våbenhuset
er tilføjet i 1500-tallet. Der er det særlige ved tårnet, at det vender mod nord – i modsætning til
langt de fleste kirketårne, der vender mod vest. Det skal hænge sammen med, at kirken var kongerigets
yderste forpost mod syd, og at man derfor i Vilslev var orienteret mod nord. Kongeåen, der løber lige syd for
kirken, udgjorde fra tidernes morgen grænsen mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig. Da
Danmark måtte aflevere Slesvig og Holsten til Preussen i 1864, kom grænsen mellem Danmark og Preussen
i store træk til at følge Kongeåen, men netop ved Ribe blev den trukket noget sydligere, således at Ribe
kom til at tilhøre kongeriget.
Inde i kirken påkalder kalkmalerierne fra perioden 1225-50 sig opmærksomhed. På korbuen rækker
Abel sit offerlam til Gud, og på triumfvæggen over koret ser man Jesu indtog i Jerusalem, den sidste nadver
og Kristi himmelfart.
Kirkens orgel har en bemærkelsesværdig historie. Den tyske arkitekt Werner March (1894-1976),
der i 1933 havde meldt sig ind i det tyske nazistparti, og som i 1936 var arkitekten bag det olympiske stadion
i Berlin, kom i 1941 til Danmark, fordi han havde fået til opgave at tegne en skole og børnehave for
børn af tyske embedsmænd, som skulle ligge i Emdrup nord for København (og som i dag huser Danmarks
Pædagogiske Institut).
March tegnede et orgel til skolen i Emdrup, som var færdigt i 1942. Byggeriet i Emdrup gik imidlertid
i stå på grund af materialemangel under krigen, og orglet blev derfor aldrig opsat, men henstod hos orgelbygger
Frobenius i Kgs. Lyngby indtil 1949, hvor det kom til Helleruplund Kirke. Det var blevet besluttet
at bygge en ny kirke i Hellerup, men først i 1955 kunne man skride til værket, og indtil kirken stod
færdig, havde man indrettet et interimistisk kirkerum i en træbarak, som man havde hentet i Knivholtlejren
ved Frederikshavn. Da kirken blev taget i brug i 1956, ville man åbenbart have et andet orgel, og derfor sattes
Marchs orgel til salg. Menighedsrådet i Vilslev var vaks ved havelågen og erhvervede orglet med den
usædvanlige historie.
Natten mellem den 11. og 12. oktober 1634 blev Vadehavskysten ramt af en katastrofe. De relativt
beskedne diger kunne slet ikke modstå en vældig stormflod, og havet fra Nordsøen væltede ind over landet.
32