Et sted på Margueritruten 2 opsat

meter. Efter fjorten dage var broen blevet ubrugelig, fordi den ikke længere kunne nå hele vejen tværs over
kanalen. En novemberstorm i 1911 huggede yderligere hul, og i løbet af nul komma fem var kanalens bredde
øget til hele 260 meter. Man forsøgte at sikre kanalen ved hjælp af en betondæmning, men den måtte
genopføres flere gange, fordi den simpelt hen blev skyllet væk i stormvejr. I 1915 måtte man se i øjnene, at
projektet var mislykkedes: Kanalen blev lukket, og den gamle udsejling ved Nymindegab måtte genåbnes.
I 1924 vedtog Folketinget så loven om anlæggelse af en reguleringssluse og en kammersluse ved
Hvide Sande. Byggeriet begyndte i 1929 og var afsluttet i august 1931. Kammerslusen blev siden udvidet,
så den i dag er 16,5 meter bred, 33 meter lang og 4,1 meter dyb, og den passeres årligt af ca. 2.200 fartøjer,
især fiskerbåde, lystbåde og uddybningsfartøjer. Omkring 40 fiskebåde er hjemmehørende i Hvide Sande,
som hører til blandt landets fem største fiskerihavne.
Med den historie må der naturligvis være et fiskerimuseum i Hvide Sande. Fiskeriets Hus findes i det
store, røde hus nord for slusen og fortæller bl.a. om byens historie og om afvandingsslusens betydning for
miljøet i fjorden. I de store akvarier ser man de fisk, som lever i fjorden og i havet, og man får også historien
om det tragiske forlis i 1951, da redningsbåden fra Hvide Sande gik ned under en redningsaktion, og fem af
redningsbådens besætning på otte mand omkom.
→ Fiskeriets Hus, Nørregade 2B, 6960 Hvide Sande. fiskerietshus.dk
22. NØRRE LYNGVIG
En vestjysk kæmpe
ELLEM Hvide Sande og Søndervig passerer Margueritruten Lyngvig Fyr, som er det
M
ene af de i alt fem fyr langs den jyske vestkyst. De andre fire er Blåvandshuk, Bovbjerg,
Lodbjerg og Hanstholm, og disse ”vestkystens kæmper” blev bygget sidst i 1800-tallet
og i begyndelsen af 1900-tallet. Baggrunden var naturligvis den farefulde sejlads langs
den jyske vestkyst, der medførte talrige forlis og sendte tusindvis af søfolk i den ”våde
grav”. Danske Lods fra 1866 formulerer det således: "Denne kyst er en jernkyst, uden havne og tilflugtssteder,
hvilken skibe derfor i almindelighed bør undgå med alle vinde, der ikke blæse fra landet".
Hanstholm Fyr var i 1843 det første fyrtårn – men det var nu nær aldrig blevet til noget, for det viste
sig, at da fyret var færdigmuret, og den tunge linse øverst oppe skulle påmonteres, kunne murene ikke holde
til vægten! Arkitekten blev så påvirket af denne skandale, at han begik selvmord, selvom mureren til sidst erkendte,
at han havde misforstået arkitektens anvisninger. Resultatet blev efter lange stridigheder, som selveste
kammeradvokaten blev blandet ind i, at hele herligheden måtte nedrives og opføres på ny. Så kunne
fyret tages i brug, men allerede i 1889 måtte det ombygges endnu en gang. Tårnet blev forhøjet, og fyret
blev omstillet til eldrift. Hanstholm Fyr blev dermed Danmarks første fyr med elektrisk lys og dengang verdens
stærkest lysende fyr.
38